Det skal komme fra dig selv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det skal komme fra dig selv"

Transkript

1 Det skal komme fra dig selv Kompetencebureauet og resocialiseringsfeltet barrierer og muligheder Komplekse sociale problemstillinger og socialøkonomisk virksomhed som løsningsmodel Mia von Qualen, Marie-Louise Köhl Harritsø & Anders Aittomaki Masterafhandling Master i Socialt Entreprenørskab (MSE), hold 5, 4. modul efterår 2013 Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitet Vejleder: Christine Revsbech Antal tegn: med mellemrum

2 Forord De seneste to år på Master i Socialt Entreprenørskab har været spændende og lærerige. Vi har fået en stor viden og indsigt i et felt, der fremskrives til i de kommende år, at ændre måden hvorpå vi opfatter og løser sociale problemstillinger. Denne Masterafhandlingen var ikke blevet til, hvis Kompetencebureauet ikke havde taget godt imod os, på de mest uventede tidspunkter, og delt deres livshistorier og oplevelser. For det vil vi gerne sige tak og alt held og lykke med udviklingen af jeres samfundsprojekt. Vi vil også gerne rette en tak til vores vejleder Christine Revsbech for god og konstruktiv vejledning. Vi har sat stor pris på dit engagement og evne til at understøtte, vores til tider vilde tanker, du har været en betydningsfuld sparringspartner gennem hele processen. Sidst, men absolut ikke mindst, vil vi takke hver vores nærmeste for deres støtte og som i vores fravær, har løftet og varetaget en betydelig del af de daglige gøremål. God læselyst! 1

3 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemfelt Problemformulering Opgavens opbygning og afgrænsning Præsentation af det empiriske felt Det Lærende Fængsel Kompetencebureauet Partnerskaber i Det Lærende Fængsel Corporate Social Responsibility i danske virksomheder Kriterier for socialøkonomisk virksomhed Socialt entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed State of the Art Kriminalforsorgen Fængslet Recidiv Resocialisering i Danmark Aspekter af fængselsliv Metode Triangulering Det kvalitative forskningsinterview Interviewguide og interviewpersoner Interview i praksis og transskribering Metodisk tilgang til dokumentanalyse Hermeneutisk tilgang til dokumentanalyse Dokumenter som kilde Refleksioner over det metodiske design Analysemodel Analysetilgang til interviews: Tematiseringer Analysetilgang til dokumentanalysen Samlet analysemodel i forhold til de to analyseniveauer Videnskabsteoretisk udgangspunkt

4 6. Teoretiske perspektiver i spil Wicked problems Pierre Bourdieus begreber Felt Habitus Den symbolske vold Kapitaler Fængselskapital Begrebet empowerment Empowerment som styringsstrategi: Foucault og subjektivering Analysens første niveau Kompetencebureauet og det særlige Kompetencebureauet og ressourcetænkning Kompetencebureauets som socialøkonomisk virksomhed Analysens andet niveau Præsentation af Anbefalingsrapporten Dokumentanalyse af Anbefalingsrapporten Hvordan fremskrives socialøkonomisk virksomhed? Hvilke udfordringer står socialøkonomiske virksomheder over for? Diskussionen Vilkår og udvikling Et gennemgående træk Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagliste

5 Abstract This master thesis examines the field of social enterprise working in Denmark, more specific the field of re-socialization from prison. We raise the question: How does Kompetencebureauet (Bureau of Capability) work with a wicked social problem in the context of re-socialization and how can we understand Kompetencebureauet as a social enterprise? The question is examined through the method of qualitative interviews and policy reading. The methodology-design is characterized by the use of three qualitative interviews with different stakeholders in the field of social enterprise, and integrating an analysis of an official and significant document, produced by the Committee of social enterprises, a Committee appointed by the Danish Government, which contributes in framing social enterprises in Denmark, by defining and introducing legislation. The master thesis accounts for state-of-the-art in the social enterprise field likewise it describes the dynamics of life in prison including the challenges concerning life of imprisonment, inside prison and after release from prison where a successful integration back into society is at stake. Kompetencebureauet seeks to solve the problem of relapse, a problem which in this master thesis is defined as a wicked problem, by offering a re-socialization process which holds a mental training program as well as job openings, facilitated by people who themselves has been prisonized. The analysis is set out examine if the Kompetencebureauet works in a unique way with wicked problem and if it can be defined as a social enterprise in the framework of the definition of social enterprises made by the Committee. 4

6 1. Indledning Socialøkonomiske virksomheder er i vækst i Danmark. Efter at have været udbredt internationalt i mange år, ser mange civilsamfundsaktører såsom selvejede institutioner, foreninger, interesseorganisationer med flere muligheder i, at omstille sig til socialøkonomiske virksomheder. Dette blandt andet på grund af, at socialøkonomisk virksomhed er kommet på den politiske dagsorden. I februar 2013 nedsatte Erhvervs- og Vækstministeriet et hurtigt arbejdende udvalg 1, der skulle undersøge barrierer og muligheder for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder, og komme med anbefalinger til, hvordan regeringen kan fremme socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Desuden skulle udvalget udarbejde et udkast til et lovforslag om en ny selskabsform for socialøkonomiske virksomheder. Kort sagt, skulle udvalget være med til at definere og præcisere rammen for, hvad socialøkonomisk virksomhed kan betyde i en dansk kontekst. Sociale virksomheder er initiativer, som kombinerer økonomiske målsætninger om produktion og indtjening med sociale målsætninger om at tjene borgere, brugere og lokalsamfund (Hulgård, 2007:124). Socialøkonomiske virksomheder arbejder dog oftest med at skabe social vækst før økonomisk vækst og er et produkt af civilsamfundet. På trods af dette, er de tæt forbundet med og stærkt afhængige af staten, idet flere primært finansieres ved bevillinger og salg af sociale ydelser til den offentlige sektor. Med et politisk ønske om at fremme antallet af socialøkonomiske virksomheder i Danmark, ligger et ønske om, at de skal levere velfærdsydelser og dermed ser vi en forandring i den danske velfærdsmodel, hvor staten har ansvaret for leverancen af velfærdydelser til borgerne. 1.1 Problemfelt Vi finder det interessant, at socialøkonomiske virksomheder i Danmark omtales, som en del af løsningen på nutidige og kommende velfærdsudfordringer. Hvorfor gør vi det? Er det fordi socialøkonomiske virksomheder har en anden tilgang til komplekse sociale problemstillinger, der betyder, at de kan levere bedre og mere økonomisk og socialt bæredygtige løsninger? Hvordan definerer man socialøkonomisk virksomhed og hvilke typer af sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige udfordringer arbejder de med? I denne sammenhæng interesserer vi os for, hvordan de socialøkonomiske virksomheder arbejder med at løse komplekse sociale problemer. Hvad er det for problemstillinger de skal løse, og hvordan løser de dem? 1 Udvalget for socialøkonomisk virksomhed. Pressemeddelelse om etablering. 5

7 Hvordan oplever brugeren, den ansatte og andre interessenter en socialøkonomisk virksomhed? Vi interesserer os for, hvad der egentligt sker i en socialøkonomisk virksomhed: Hvordan ser de på det problem de arbejder med og hvordan ser de ressourcerne i problemer? Hvordan arbejder de med opfattelsen af problemer og deres positive udvikling? Hvilke udfordringer kan der være for en socialøkonomisk virksomhed og hvad er det nye? Hvilke interesser er der på spil i udviklingen af det socialøkonomiske felt i Danmark? Hvad er visionen både for den enkelte socialøkonomiske virksomhed og samfundet? Dette problemfelt fører os til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering På hvilken måde arbejder Kompetencebureauet med et komplekst socialt problem som resocialisering? - Og kan vi forstå Kompetencebureauet som en socialøkonomisk virksomhed? 1.3 Opgavens opbygning og afgrænsning Denne masterafhandlings opbygning fungerer ved, at vi først vil præsentere vores empiriske felt, som blandt andet indeholder en præsentation af den organisation, som vi indsamler empiri hos. Ligeledes vil vi præsentere det socialøkonomiske felt, da det er denne kontekst vi arbejder i gennem hele afhandlingen. Dernæst vil vi beskrive State of the Art, som omhandler fængsels- og resocialiserings området i Danmark. Efterfølgende kommer vores metodiske tilgang samt analysemodel. Efter en kort beskrivelse af det videnskabsteoretiske udgangspunkt, redegør vi i teoriafsnittet for de relevante teoretiske perspektiver, som vi gør brug af. Dette bringer os frem til analysen. Vores analyseafsnit indeholder to niveauer, og vil vi trække essenserne med ned i diskussionen og derefter konkludere på vores problemformulering. Sidst vil vi perspektivere i forhold til afhandlingens konklusion. Da vi i denne masterafhandling arbejder inden for området omkring resocialisering, straf og det at være fængslet, bringer det i nogle sammenhænge principielle spørgsmål omkring retfærdighed i forhold til straf og strafudmåling op. Disse spørgsmål vil vi ikke tage stilling til i nærværende opgave, da de er af en anden karakter end det fokus, vi har i denne masterafhandling. Ligeledes vil vi heller ikke gå ind i juridiske og etiske diskussioner i forhold til borgerens retsfølelse, og hvad straf 6

8 kan eller skal bestå af. Kompetencebureauet, som vi arbejder med i denne sammenhæng skal som udgangspunkt beskæftige sig med mennesker, som har afsonet deres straf og er løsladt, og derfor vil vi netop ikke beskæftige os med spørgsmål af denne type, da de ligger uden for denne masterafhandlings fokus. 7

9 2. Præsentation af det empiriske felt Vi vil i det følgende afsnit, gennem beskrivelse af genstandsfeltet og begreber, præsentere området som vores masterafhandling tager udgangspunkt i. 2.1 Det Lærende Fængsel I 2010 blev foreningen Det Lærende Fængsel 2 stiftet og er registreret som en NGO 3. Det Lærende Fængsel beskrives som et kulturelt samfundsprojekt, hvor en fundamental hjørnesten er at re-tænke menneskelige ressourcer og kompetencer både på individ- og samfundsniveau. Det Lærende Fængsels målgruppe er indsatte og eksindsatte 4, som de arbejder for, gennem understøttelse af resocialiseringsprocessen og et liv uden kriminalitet. 2.2 Kompetencebureauet Kompetencebureauet er tiltænkt at blive den første af flere socialøkonomiske virksomheder placeret under Det Lærende Fængsel, ifølge deres website. Kompetencebureauet tilbyder eksindsattes hjemkommuner en programydelse, en læringsproces med tilknyttet mentor, af seks måneders varighed. De første tre måneder består af mentaltræning, både enkeltvis, i teamsparring i form af fælles workshops, hvor en metode kaldet Den kognitive diamant anvendes. Programmet Prison S.M.A.R.T. benyttes også indledningsvis i denne fase. Prison SM.A.R.T. 5 er en internationalt anvendt stress håndterings og rehabiliterings metode, hvor man gennem åndedrætsøvelser ændrer sin sindstilstand, slapper af og ved hjælp af egen kraft styrer nervesystemet, så man ikke reagerer uhensigtsmæssigt. Der arbejdes med at opnå kontrol over reaktionsmønstre, ved at komme i kontakt med indre intakte ressourcer, så man kan rumme og bearbejde de tilstande, der er blevet lukket af for eller der bevirker uhensigtsmæssige reaktioner. S.M.A.R.T.-metoden bruges også i forbindelse med rehabilitering af krigsveteraner og tidligere stofmisbrugere. Programmet arbejder videnskabeligt ud fra, at en høj stresspåvirkning, som opleves af indsatte i fængsler og soldater udsendt til krigsførelse, bevirker et højt kortisonniveau i blodet. Dette reduceres af åndedrætsøvelser, og ligeledes stimuleres et center i hjernen, der understøtter koncentration og fokus. Desuden beskrives den opnåede selvkontrol som en yderligere succesoplevelse for brugere af metoden: Der foregår en selv-empowerment, der fremmer selvtilliden, ved at brugeren gentagne gange oplever og får erfaring med, at vedkommende ved egen formåen og 2 Det Lærende Fængsels website: 3 NGO står for None Governmental Organization 4 Betegnelserne indsatte og eksindsatte bliver brugt på Det Lærende Fængsels website, og derfra bruger vi begreber i denne præsentation 5 S.M.A.R.T. står for Stress Management and Rehabilitation Training. 8

10 kraft kan ændre på en sindstilstand. Metoden kan også anvendes forebyggende. Kompetencebureauet benytter også kognitiv terapi i den første fase. Den kognitive model er en psykologisk model, der danner grundlag for kognitiv terapi, hvor man arbejder med at ændre tanker, følelser og adfærd med henblik på at øge trivsel, løse problemer og fungere bedst muligt i dagligdagen. Den kognitive diamant er en model, der bruges til at undersøge sammenhænge mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Modellen er velegnet til at holde fokus på forandringer her og nu.6 De sidste tre måneder af læringsprocessen består af kompetenceudvikling i form af virksomhedspraktik, der er etableret som Corporate Social Responisbility, (CSR) partnerskaber, mellem Kompetencebureauet og flere danske virksomheder. Desuden arbejdes der på udvikling af et samarbejde med Copenhagen Business School, der skal give brugerne af Kompetencebureauet muligheden for at arbejde som sociale iværksættere selv. Kompetencebureauet er altså tænkt som en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder med resocialisering af eksindsatte efter afsoning af straf. Figur 1: Resocialiseringsforløbet, fra Det Lærende Fængsels website7 6 Den kognitive model er en anerkendt model, der anvendes i mange former for terapi. Her fundet på Kognitiv Centers website

11 Kompetencebureauet arbejder på at metodeudvikle resocialiseringsprocesser, samt dokumentere det sociale og samfundsøkonomiske incitament til at øge indsatsen på ovennævnte områder, for derigennem at udvikle og få sat indsattes og eksindsattes menneskelige ressourcer og kompetencer i spil. De vil dermed vise, at det er muligt at vende det, som betragtes som problemstillinger til værdi og ressourcer for det enkelte individ og samfundet. Det Lærende Fængsel forventer, at Kompetencebureauet er klar til at modtage deres første brugere i december Kompetencebureauet og brugerne kommer i kontakt med hinanden gennem de netværk Det Lærende Fængsel har etableret indenfor fængslet. Dette gennem fængselsfunktionærforbundet, indsatte og tidligere indsatte. Målgruppen er ressourcestærke indsatte og eksindsatte, og i udvælgelsesprocessen lægges der vægt på, at brugerne kan tilslutte sig organisationens visioner. Ud over at visionerne skal give mening og værdi, henvender foreningen sig også med følgende forventninger til brugerne: For at deltage i Kompetencebureauets læringsforløb er efterfølgende vores forventninger til dig: Du er særlige motiveret, hvilket betyder at du går ind i forløbet 120 % og ikke giver op selv om det til tider kan blive overvældende Du er færdig med den kriminelle verden og ønsker at vende tilbage til et liv hvor du kan skabe værdi for dig selv og andre Du er ressourcestærk (ressourcestærk kan være flere ting, eksempelvis at du har hjulpet dine medindsatte undervejs i afsoningsforløbet, eller du har været så heldig at det er lykkes dig at få noget uddannelse, eller simpelthen at du har mental ressource styrke til at gennemføre osv.) Du har afsonet en mellem til lang dom (fra 5 år og op) Kilde: Det Lærende Fængsels website 8 På det organisatoriske niveau består Det Lærende Fængsels sekretariat af en CEO, daglig leder, en teamleder, en frivillig kultur- og eventudvikler yderligere enkelte medarbejdere og praktikanter i kortere og længere forløb, værende både tidligere indsatte i jobtilskudsordninger og studerende. Desuden er der tilknyttet et mentorteam, der både arbejder frivilligt, men også forventes at blive aflønnet i Kompetencebureauets fase et. Foreningen har en bestyrelse samt et Advisory Board med repræsentanter fra; det private erhvervsliv, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutionerne, fængselsforbundet og regional- og kommunalpolitikkere. 8 Det Lærende Fængsels forventninger til deres brugere: 10

12 2.3 Partnerskaber i Det Lærende Fængsel Som det fremgår arbejder Det Lærende Fængsel hybridt med flere tværsektorielle partnerskaber. Dette samarbejde afspejles ikke blot i deres organisatoriske struktur og lobbyarbejde, men også i udviklingen og eksekveringen af Kompetencebureauets to faser. I første fase er samarbejdet med kommunerne af stor betydning, idet Kompetencebureaet som forretning bygger på salg af resocialiseringsforløb til Kommunerne og de borgere som løslades fra fængsel. Ud over at kommunerne skal finde det attraktivt at købe denne ydelse af Kompetencebureauet, er dets brugere også afhængige af kommunernes mulighed for at indgå individuelle aftaler, blandt andet omkring kontanthjælp og de krav, der er forbundet med denne udbetaling. Ved løsladelse fra fængsel og genindtræden i det ordinære samfund, er der mange formaliteter, der skal struktureres for at få en dagligdag til at fungere, og for at optimere denne proces for borgeren er Kriminalforsorgen i færd med at indgå aftaler med landets kommuner om Den gode Løsladelse. Dette nyere initiativ fra Kriminalforsorgen er et eksempel på partnerskab mellem kommunerne og Kriminalforsorgen, som vi senere kommer tilbage til. Kompetencebureauet vil også gerne samarbejde med kommunerne, og Ballerup Kommune er en kommunal samarbejdspartner, som er med i udviklingen af Kompetencebureauets resocialiseringsforløb. 9 I anden fase er samarbejdet med interesseorganisationer samt aktører fra det private erhvervsliv afgørende partnerskaber, idet de skal bidrage med praktik- og arbejdspladser samt finansielle sponsorater. Eksempelvis har Kompetencebureauet etableret det, de kalder for Erhvervsklubben fortællere lederen i vores interview (interview lederen side 20), hvis medlemmer er virksomhedsledere. Deres opgave er at sikre gensidigt forpligtigende aftaler, der giver brugerne af Kompetencebureauet adgang til praktik- og arbejdspladser. At det er muligt at tilbyde eksempelvis en praktik- eller arbejdsplads, har ikke blot betydning for selve resocialiseringsprocessen, men er også af afgørende betydning for det samlede produkt Kompetencebureauet sælger og derved en del af grundlaget, der skal etableres en bæredygtig forretning på. Disse partnerskaber indgås, som nævnt tidligere, blandt andet som CSR partnerskaber mellem Kompetencebureauet og de private virksomheder, som udtrykt på deres website: At investere i vores arbejde, betyder at være samfundsansvarlig og i samarbejde med os, at finde innovative måder der kan forbedre menneskers liv på, samtidig med at initiativerne er samfundsøkonomiske bæredygtige. Nye tendenser er på vej. De handler om samarbejder mellem 9 11

13 nationale, internationale virksomheder med stærke CSR profiler, NGO`er og Socialøkonomiske virksomheder. Samarbejdet kan eksempelvis handle om: At skabe Socialøkonomiske virksomheder og strategisk frivilligt arbejde, hvor virksomheder tilbyder deres medarbejders kompetencer og finansielle investeringer. Fra Kompetencebureauets website 10 Udover ovennævnte partnerskaber, er et samarbejde med Copenhagen Business School (CBS) under udvikling. Formålet her er, at brugere af Kompetencebureauet i samarbejde med studerende kan arbejde med idéer og entreprenørskab, og derigennem etablere sig som iværksættere. Herved kan vi forstå, at Partnerskaberne både bringer økonomi og faglige kompetencer ind i organisationen, og kan have afgørende betydning for udvikling og driften af organisationens arbejde. 2.4 Corporate Social Responsibility i danske virksomheder Eftersom CSR partnerskaber italesættes som værende af afgørende betydning, er det nærliggende at kigge lidt nærmere på, hvad Corporate Responsibility egentligt indebærer, og ligeledes hvilke interesser der er på spil i partnerskaber. CSR omhandler private virksomheders sociale ansvar i samfundet, herunder blandt andet deres påvirkning på miljøet samt ledelseetik. Det er til stadighed en udpræget opfattelse, at CSR har filantropisk karakter og omhandler virksomheders sponsorater og indgåede aftaler med civilsamfundsaktører som led i branding og markedsføring. I et interview i tidsskriftet Ledelse i Dag 11 kritiserer en af Danmarks førende eksperter på området Andreas Rasche, professor ved CBS, mange ledere for at bruge velgørenhedsprojekter, uddeling af donationer og tildeling af sponsorater som et quick-fix til et godt omdømme. De forstår og formår stadig ikke at arbejde strategisk med CSR (Jævnfør artiklen af Schultz Jørgensen, Ledelse i Dag, september 2013). 12 Denne indgangsvinkel til CSR er dominerende både i Danmark og internationalt, men teknisk set er Erhvervsstyrelsen anbefalinger til danske virksomheders arbejde med samfundsansvarlighed knyttet til UN Global Compact principper 13. Disse principper skal indarbejdes i virksomhedens kerneforretning og omhandler menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Danske virksomheder er juridisk forpligtede til at overholde Global Compacts principper i forhold til deres virksomhed i Danmark. Udfordringerne er imidlertid langt større, når danske virksomheder opererer i udlandet, hvor sociale og miljømæssige forhold ofte ikke lever op til det danske niveau. 10 Kompetencebureauet om CSR partnerskaber: 11 Ledelse i Dag er et net-magasin, som skriver om seneste tendenser i ledelse UN har 10 principper i forhold til virksomheders ansvarlige drift: 12

14 I 2008 fik Erhvervsstyrelsen tilføjet til regnskabslovens 99a 14, at de cirka største virksomheder i Danmark skulle begynde at rapportere om deres CSR engagement i deres årsrapporter. Der skulle rapporteres ud fra følgende tre dimensioner 15 : Hvad siger virksomhedens politikker, hvad gør virksomheden for at realisere intentionerne og hvilke resultater opnår de? Fra regnskabsåret 2013 er det nu blevet indskærpet fra at være en anbefaling til et reelt lovkrav, og CSR årsrapporten skal være offentlig tilgængelig, og ligeledes være verificeret af en statsautoriseret revisor. Det kan udløse bødestraf, hvis virksomhederne ikke efterlever rapportering og transparens. Professor ved University of Cambridge Wayne Visser beskriver i sin artikel 16, hvordan CSR historisk set har bevæget sig gennem forskellige stadier fra filantropiske handlinger, hvor penge tjenes ét sted og afleveres ét andet, til et redskab til marketing og branding af virksomhedens profil, og endeligt moderne CSR, der knytter sig til et spørgsmål om management. Men han hævder, at det sidstnævnte management CSR svækkes af at være både inkrementel, perifer og uøkonomisk. Han argumenterer for, at en anden slags CSR er nødvendig, hvis vi skal vende den nuværende negative udvikling af verdens mest presserende sociale, miljømæssige og etiske tendenser og problemstillinger. Partnerskaberne er ikke hovedfokus for denne masterafhandling, men bliver relevant i sammenhæng med Kompetencebureauets udvikling og finansiering. 2.5 Kriterier for socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed betegnes internationalt social enterprise, der historisk set er knyttet til civilsamfundssektoren og socialøkonomi. Ifølge den europæiske tradition, der har udviklet sig siden starten af 1990 erne, med inspiration fra de sociale kooperativer i Italien, inkluderer dette selvejende institutioner, foreninger, kooperativer, fonde med flere. Altså not-for-profit private organisationer og civilsamfundsaktører (Defourny & Nyssens, 2012:3). Siden midt 90 erne har socialøkonomiske virksomheder i Europa været bredt beskæftiget med mange sociale formål, men mest dominerende har været Work Integration Social Enterprise (WISE), der handler om at skabe beskæftigelse og et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor uuddannede og arbejdsløse mennesker, med risiko for permanent eksklusion fra arbejdsmarkedet, inkluderes i arbejde og samfund gennem aktiviteter på andre og mere individuelt tilpassede vilkår. Socialøkonomiske virksomheder har her været et supplement til det ordinære arbejdsmarked, der er blevet mere ekskluderende overfor den del af arbejdsstyrken, der ikke kan arbejde under det, vi vil 14 Lovkrav om redegørelse for samfundsansvar i virksomheders årsrapport, jf. lov nr af 27. december Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration. Udgivet 2009 af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens: 16 Artiklen: The Age of Responsibility: CSR 2.0 and the New DNA of Business, Journal of Business Systems, Governance and Ethics, 2010 vol. 5 no.3 13

15 betegne som normale arbejdsvilkår. Dominansen af disse aktiviteter har ført til, at socialøkonomiske virksomheder systematisk er blevet associeret med jobskabende initiativer (Defourny & Nyssens, 2012:7). Den første teoretiske og empiriske undersøgelse og analyse af socialøkonomiske virksomheder i Europa, blev foretaget af EMES 17 i 2001, og førte til et sæt idealtype-inspirerede indikatorer for, hvad denne type virksomhed kan være. Der er 9 indikatorer, der er delt ind i økonomiske, entreprenante og sociale samt organisations- og styrings kriterier: Økonomiske og entreprenante kriterier: Kontinuerlig aktivitet producerende og/eller sælgende varer eller tjenesteydelser Indebærer en økonomisk risiko Lønnet arbejde (ikke kun frivillig arbejdskraft) Sociale kriterier: Mål til gavn for samfundet Initiativ taget af en gruppe borgere eller civilsamfunds aktør Begrænset overskudsdeling Organisations og styrings kriterier: Høj grad af uafhængighed (fra stat) Beslutningsprocessen ikke baseret på økonomisk ejerskab Demokratisk involvering af interessenter (Defourney & Nyssens, 2012:8) 18 Vi vil blandt andet lægge os op af disse indikatorer i vores forståelse og i undersøgelsen af Kompetencebureauet som socialøkonomisk virksomhed, eftersom disse indikatorer kan benyttes til, at identificere nye socialøkonomiske virksomheder. Ligeledes bruges disse indikatorer til at betegne ældre organisationer, der er blevet internt re-designet af nye dynamikker (Defourny & Nyssens, 2012:8). 17 Emergence of Social Enterprises in Europe (European Research Network on Social Enterprise) 18 EMES idealtypiske indikatorer er beskrevet i arbejdsdokumentet: 14

16 I samme kontekst kom EU-kommissionen i 2011 med følgende definition som kobler socialøkonomisk virksomhed med aktiviteter af entreprenant og innovativ karakter: A social enterprise is an operator in the social economy whose main objective is to have a social impact rather than a profit for their owners or stakeholders. It operates by providing goods and services for the market in an entrepreneurial and innovative fashion and uses its profit primarily to achieve social objectives. It is managed in an open and responsible manner and, in particular, involves employees, consumers and stakeholders affected by its commercial activities. (European Commission 2011:2, hos Defourney & Nyssens, 2012:20). Når vi ser nærmere på, hvad socialøkonomisk virksomhed er i en dansk kontekst, skal det nævnes, at Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i september 2013 udkom med deres kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. 19 I undersøgelsen er der ikke en klar definition af, hvad en socialøkonomisk virksomhed er, men der tages udgangspunkt i de socialøkonomiske virksomheder, der har et beskæftigelsesformål med ansættelse af udsatte grupper (WISE). SFI har i rapporten fundet frem til, at der er 129 socialøkonomiske virksomheder i Danmark, der hører ind under kriterierne for WISE. 115 af disse socialøkonomiske virksomheder har et CVR - nummer. I gennemsnit har de undersøgte virksomheder cirka 19 ansatte og heraf er cirka 5 personer ansat på særlige vilkår. Nogle af de socialøkonomiske virksomheder oplever en lejlighedsvis problemstilling ved opnå finansiering, og cirka halvdelen af de socialøkonomiske virksomheder påpeger rimelighedskravet 20 i beskæftigelseslovgivningen som en barriere. Vi vil senere forholde os til Kompetencebureauet som socialøkonomisk virksomhed i forhold til den ovennævnte EMES idealtypiske definitionsramme. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, nedsat under Erhvervs- og Vækstministeriet i februar 2013, kom i september med deres Anbefalingsrapport 21, hvori de kommer med forslag til en definition af og lovgivning for socialøkonomisk virksomhed i Danmark. Anbefalingsrapporten er en del af vores empiriske materiale, som vi vender tilbage til i analysen. 19 Rapporten kortlægger socialøkonomisk virksomhed i Danmark og findes på SFI website: aspx?Action=1&NewsId=4063&PID= Rimelighedskravet findes i beskæftigelseslovgivningen og omhandler, begrænsningen i antallet af ansatte i tilskudsordninger i forhold til ansatte i ordinær ansættelse. Her fundet hos Moderniseringsstyrelsen. 21 Anbefalingsrapporten er udgivet af staten og kan læses på Social, Børne- og Integrationsministeriets website: 15

17 2.6 Socialt entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed De ovennævnte definitioner indeholder referencer til entreprenørskab og vægter den entreprenante og derved iværksættende tilgang. Hulgård understreger: Sociale entreprenører sætter sociale forandringer i gang, som regel med inddragelse af en eller flere aktører fra den tredje sektor. (Hulgård, 2007:22). Hulgård forsætter om de social entreprenørers rolle: de igangsætter og styrer sociale innovationer. (Hulgård, 2007:22). Vi vil i det følgende kort redegøre for, hvordan socialøkonomisk virksomhed og socialt entreprenørskab både kan knyttes sammen, men også omhandler forskellige elementer af samme felt. Muhammed Yunus, Stifter af Grameen Bank 22 og modtager af Nobels fredspris 2006, siger således: Alle de mennesker, der udformer og leder sociale virksomheder, er sociale entreprenører. Men ikke alle sociale entreprenører udøver social virksomhed. (Her citeret fra Lundgaard Andersen et al., 2012:9). Både socialt entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder har det formål at skabe social værdi ved at sætte sociale forandringer i gang, men der er mange eksempler på socialt entreprenørskab, der ikke har til hensigt at danne virksomhed, der sælger varer eller tjenesteydelser. Socialt entreprenørskab er således betegnelsen for aktiviteter med mangfoldige resultater. Der er mange eksempler på udenlandske og danske lokalforankrede aktiviteter, med både frivillige og lønnede ansatte, der arbejder med udsatte børn og unge eller borgere på kanten af samfundet, der ikke er forretningsdrivende. Eksempelvis er der flere sommerskoler for børn og unge 23, der har til formål at styrke matematik- og danskfærdigheder, eller for eksempel projekter, hvor der etableres køkkenhaver i byerne 24. Socialt entreprenørskab drejer sig derved ikke udelukkende om at skabe en virksomhed, men om at tænke nyt og innovativt i forhold til hvordan social værdi kan skabes, således også beskrevet: It is about finding new and better ways to create social value. (Dees, Emerson og Economy 2002, citeret fra Hulgård & Snabe, 2012:20). Socialt entreprenørskab er således et broget, men også et dynamisk felt, der er svært at rammesætte med en enkel definition. Det at socialt entreprenørskab er mangfoldigt, ser flere sociale entreprenører som en styrke for den kreativitet og autonomi, der præger feltet. En fast definitionsramme af socialøkonomisk virksomhed, og derigennem måske socialt entreprenørskab, kan muligvis virke 22 Grameen Bank er en udviklingsbank funderet på at udstede mikrolån til fattige, specielt til kvinder, uden særlig store krav til sikkerhed. Banken er startet i Bangladesh i 1979 af Muhammad Yunus og har senere udviklet sig inden for et netværk, som i dag er etableret i mere end 43 lande. Banken administrerer efterhånden en lang række udviklingsrelaterede aktiviteter, herunder produktionsvirksomheder i alle størrelser, men fortrinsvis små virksomheder, telekommunikation og energi produktion. 23 Egmontfonden støtter mange af disse typer initiativer, eksempelvis Lyst til Læring. 24 Eksempelvis et lokalt forankret initiativ kaldet Byhaven2200, der skal skabe et grønnere og sundere miljø for kvarterets beboere. vwww.byhaven2200.dk 16

18 begrænsende for den innovation og bottom-up tilgang, der præger feltet. Begrebet om socialt entreprenørskab anvendes på individer og organisationer, som har det til fælles, at de arbejder med opbygning af social kapital og sociale værdier. (Hulgård, 2007:157). Socialt entreprenørskab er ikke blot præget af stor diversitet men ses også ofte i krydsfeltet mellem sektorer og organisationer, og en mere omfattende definition af Paul C. Light (2008) lyder: An effort by an individual, group, network, organization, or alliance of organizations that seeks sustainable, large-scale change through pattern-breaking ideas in what governments, nonprofits, and businesses do to address significant social problems. (Hulgård & Snabe, 2012:20). Den tværsektorielle konstellation af mange aktører, der er med-faciliterende af socialt entreprenørskab illustreres ofte i følgende figurform: Figur 2: Socialt entreprenørskab i krydsfelt af sektorer Koblingen mellem socialt entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed ses hos Defourney og Nyssens i sammehæng med, at socialt entreprenørskab traditionelt forbindes til socialøkonomien. Vi kan således opsummere, at alle socialøkonomiske virksomheder kan være sociale entreprenørskaber, men ikke alle sociale entreprenører driver socialøkonomisk virksomhed. Socialt entreprenørskab bringer noget nyt og anderledes til markedet, og der arbejdes med sociale problemstillinger, der involverer mange interessenter på tværs af sektorer. Social kapital, i form af gensidig tillid og netværk, er et redskab for det sociale entreprenørskab til at skabe værdi (Hulgård & Spear, 2006:104). Mange eksperter ser socialt iværksætteri, og socialt entreprenørskab som et væsentligt bidrag til at løse den Gordiske velfærdsknude, hvor færre skal gøre mere, bare bedre og billigere (Johansen et 17

19 al., 2012:61). På den måde bringes de sociale entreprenører i spil, i forhold til at løse samfundets fremtidige problemer og velfærdsopgaver. 18

20 3. State of the Art I det følgende afsnit vil vi beskrive vilkår for afsoning og resocialisering, og de relevante aktører inden for dette felt, idet denne beskrivelse tjener som en forståelsesramme for den kontekst som Kompetencebureauet agerer i. 3.1 Kriminalforsorgen Da det er Kriminalforsorgen, der administrerer fængslerne i Danmark har vi indhentet tal om indsatte med mere i deres statistikbank, som blandt andet findes på Kriminalforsorgens website 25. Kriminalforsorgen udgiver hvert år flere forskellige dokumenter 26 med statistik, og eftersom statistikker kan udregnes på flere forskellige måder og gennem forskellige systemer, er der ifølge Kriminalforsorgen, på grund af system revidering i starten af 2012, opstået et statistikbrud i statistikberetningen Det betyder, at der kan være diskrepans i tallene. Direktoratet for Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriets ressortområde, og ifølge Kriminalforsorgen er deres opgave at sikre, at domstolenes domme bliver ført ud i livet på den bedst mulige måde, både med hensyn til samfundets sikkerhed og med hensyn til den dømtes rettigheder og senere muligheder. (Kriminalforsorgens website). Vicedirektør i Kriminalforsorgen, Annette Esdorf, siger i en artikel om fodlænkeordningen, at det er en stor fordel, når man kan undgå at sætte folk i fængsel: For os er det en fordel, for vores hovedopgaver er at resocialisere de indsatte. Vi skal undgå, at de kommer tilbage, og det er lettere, når de ikke bliver sat i fængsel. (Vicedirektør i Kriminalforsorgen Annette Esdorf, Faktum 13, 2013 side 20). 27 Dette viser, at Kriminalforsorgen har en dobbeltrolle i den opgave, de er sat til at løse og det kan være dilemmafyldt både at skulle varetage straf og resocialisering, da disse grundlæggende virker modsatrettede. Kriminalforsorgen har således modtaget kritik for manglende og utilstrækkelig indsats i forbindelse med løsladelse, hvilket har ført til et nyere initiativ kaldet Den Gode Løsladelse 28, der er et samarbejde med landets kommuner om handleplaner, der skal sikre, at den dømte får de bedst mulige betingelser efter endt afsoning og/eller tilsyn Kriminalforsorgen producerer blandt andet følgende dokumenter: Kriminalforsorgens årsrapporter, Årlige statistikberetninger, Kriminalforsorgen Kort & Godt folder og Magasinet Faktum. 27 Faktum er Kriminalforsorgens årsberetning i Magasinform (Faktum 13, Redaktør Lars Erik Siegumfeldt) 28 Køreplan for God Løsladelse 2010, hvori Kriminalforsorgen selv beskriver den kritik der har været af deres manglende gode resultater indenfor resocialisering. 29 Dette sker blandt andet gennem handleplaner for den løsladte, for at sikre den bedst mulige overgang fra fængsel til frihed. 19

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet

Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 74 Offentligt Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet "Vores vision er at gøre fængsler udviklende og ikke afviklende". Det Lærende Fængsel 2011 Copyright

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

LI N DA KJÆR M I NK E. Fængslets. Jurist- og Økonomforbundets Forlag LI N DA KJÆR M I NK E Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Fængslets indre liv Linda Kjær Minke Fængslets indre liv Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012 Linda Kjær Minke Fængslets

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Fængslet, straf og efterfølgende resocialisering.

Fængslet, straf og efterfølgende resocialisering. Fængslet, straf og efterfølgende resocialisering. Bachelorprojekt. Afsluttende Bachelorprojekt Professionsskolen Metropol Frederiksberg. KE11A Gruppe nummer 60. Vejleder: Claus Arne Hansen Skrevet af:

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed Beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Februar 2013 1 Resumé og anbefalinger De unge korttidsdømte er naturligvis meget forskellige, men fælles for de fleste

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Aldrig mere fængsel Indledning 3 Baggrunden for projektet... 3 Læsevejledning...

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 Vækstforum Region Hovedstaden Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 www.danskebank.dk/finanscenter Finanscenter København din regionale sparringspartner Finanscenter København Holbergsgade 2 1090 København

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution

Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution Hvilken værdi har et ressourceregnskab for en uddannelsesinstitution 18. november 2010 Agenda Ressourceregnskabet - et helbredstjek! Lars Hillebrand, partner i Deloitte med fokus på revision og rådgivning

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Kommunernes velfærdsalliancer

Kommunernes velfærdsalliancer Kommunernes velfærdsalliancer KLs Ledertræf, 8. september 2011, Stine Carsten Kendal og Anne Kjær Skovgaard Sessionens program 10.30 Kommunernes velfærdsalliancer Social forebyggelse hvad er dit ansvar

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Hvordan og hvor meget?

Hvordan og hvor meget? Hvordan og hvor meget? - En kvantitativ undersøgelse af handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen Af Anita Rönneling, Nadja Lund-Sørensen og Pernille Christel Bak Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret,

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Bliv synlig og markedsfør dine produkter som In-Kind sponsor til DANSIC12

Bliv synlig og markedsfør dine produkter som In-Kind sponsor til DANSIC12 Bliv synlig og markedsfør dine produkter som In-Kind sponsor til DANSIC12 Dette tilbud giver din virksomhed mulighed for at blive eksponeret til en heldagskonference om social innovation og bæredygtighed

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde.

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde. 6. november 2014 /chrska Beslutningsreferat: 14. møde i institutionen den 28. oktober 2014 Til stede: Mads Øvlisen (formand), Jonas Christoffersen, Jens Erik Ohrt, Kim Haggren, Marie Voldby, Christina

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Sustainable Business Change Manager

Sustainable Business Change Manager Infomateriale Sustainable Business Change Manager Et meritgivende 6- ugers kursus i forandringsledelse og CSR ver. 2.0 Introduktion Hvad er CSR ver. 2.0? Fra velgørenhed 6l forretning At arbejde med samfundsansvar

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere