Det skal komme fra dig selv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det skal komme fra dig selv"

Transkript

1 Det skal komme fra dig selv Kompetencebureauet og resocialiseringsfeltet barrierer og muligheder Komplekse sociale problemstillinger og socialøkonomisk virksomhed som løsningsmodel Mia von Qualen, Marie-Louise Köhl Harritsø & Anders Aittomaki Masterafhandling Master i Socialt Entreprenørskab (MSE), hold 5, 4. modul efterår 2013 Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitet Vejleder: Christine Revsbech Antal tegn: med mellemrum

2 Forord De seneste to år på Master i Socialt Entreprenørskab har været spændende og lærerige. Vi har fået en stor viden og indsigt i et felt, der fremskrives til i de kommende år, at ændre måden hvorpå vi opfatter og løser sociale problemstillinger. Denne Masterafhandlingen var ikke blevet til, hvis Kompetencebureauet ikke havde taget godt imod os, på de mest uventede tidspunkter, og delt deres livshistorier og oplevelser. For det vil vi gerne sige tak og alt held og lykke med udviklingen af jeres samfundsprojekt. Vi vil også gerne rette en tak til vores vejleder Christine Revsbech for god og konstruktiv vejledning. Vi har sat stor pris på dit engagement og evne til at understøtte, vores til tider vilde tanker, du har været en betydningsfuld sparringspartner gennem hele processen. Sidst, men absolut ikke mindst, vil vi takke hver vores nærmeste for deres støtte og som i vores fravær, har løftet og varetaget en betydelig del af de daglige gøremål. God læselyst! 1

3 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemfelt Problemformulering Opgavens opbygning og afgrænsning Præsentation af det empiriske felt Det Lærende Fængsel Kompetencebureauet Partnerskaber i Det Lærende Fængsel Corporate Social Responsibility i danske virksomheder Kriterier for socialøkonomisk virksomhed Socialt entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed State of the Art Kriminalforsorgen Fængslet Recidiv Resocialisering i Danmark Aspekter af fængselsliv Metode Triangulering Det kvalitative forskningsinterview Interviewguide og interviewpersoner Interview i praksis og transskribering Metodisk tilgang til dokumentanalyse Hermeneutisk tilgang til dokumentanalyse Dokumenter som kilde Refleksioner over det metodiske design Analysemodel Analysetilgang til interviews: Tematiseringer Analysetilgang til dokumentanalysen Samlet analysemodel i forhold til de to analyseniveauer Videnskabsteoretisk udgangspunkt

4 6. Teoretiske perspektiver i spil Wicked problems Pierre Bourdieus begreber Felt Habitus Den symbolske vold Kapitaler Fængselskapital Begrebet empowerment Empowerment som styringsstrategi: Foucault og subjektivering Analysens første niveau Kompetencebureauet og det særlige Kompetencebureauet og ressourcetænkning Kompetencebureauets som socialøkonomisk virksomhed Analysens andet niveau Præsentation af Anbefalingsrapporten Dokumentanalyse af Anbefalingsrapporten Hvordan fremskrives socialøkonomisk virksomhed? Hvilke udfordringer står socialøkonomiske virksomheder over for? Diskussionen Vilkår og udvikling Et gennemgående træk Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagliste

5 Abstract This master thesis examines the field of social enterprise working in Denmark, more specific the field of re-socialization from prison. We raise the question: How does Kompetencebureauet (Bureau of Capability) work with a wicked social problem in the context of re-socialization and how can we understand Kompetencebureauet as a social enterprise? The question is examined through the method of qualitative interviews and policy reading. The methodology-design is characterized by the use of three qualitative interviews with different stakeholders in the field of social enterprise, and integrating an analysis of an official and significant document, produced by the Committee of social enterprises, a Committee appointed by the Danish Government, which contributes in framing social enterprises in Denmark, by defining and introducing legislation. The master thesis accounts for state-of-the-art in the social enterprise field likewise it describes the dynamics of life in prison including the challenges concerning life of imprisonment, inside prison and after release from prison where a successful integration back into society is at stake. Kompetencebureauet seeks to solve the problem of relapse, a problem which in this master thesis is defined as a wicked problem, by offering a re-socialization process which holds a mental training program as well as job openings, facilitated by people who themselves has been prisonized. The analysis is set out examine if the Kompetencebureauet works in a unique way with wicked problem and if it can be defined as a social enterprise in the framework of the definition of social enterprises made by the Committee. 4

6 1. Indledning Socialøkonomiske virksomheder er i vækst i Danmark. Efter at have været udbredt internationalt i mange år, ser mange civilsamfundsaktører såsom selvejede institutioner, foreninger, interesseorganisationer med flere muligheder i, at omstille sig til socialøkonomiske virksomheder. Dette blandt andet på grund af, at socialøkonomisk virksomhed er kommet på den politiske dagsorden. I februar 2013 nedsatte Erhvervs- og Vækstministeriet et hurtigt arbejdende udvalg 1, der skulle undersøge barrierer og muligheder for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder, og komme med anbefalinger til, hvordan regeringen kan fremme socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Desuden skulle udvalget udarbejde et udkast til et lovforslag om en ny selskabsform for socialøkonomiske virksomheder. Kort sagt, skulle udvalget være med til at definere og præcisere rammen for, hvad socialøkonomisk virksomhed kan betyde i en dansk kontekst. Sociale virksomheder er initiativer, som kombinerer økonomiske målsætninger om produktion og indtjening med sociale målsætninger om at tjene borgere, brugere og lokalsamfund (Hulgård, 2007:124). Socialøkonomiske virksomheder arbejder dog oftest med at skabe social vækst før økonomisk vækst og er et produkt af civilsamfundet. På trods af dette, er de tæt forbundet med og stærkt afhængige af staten, idet flere primært finansieres ved bevillinger og salg af sociale ydelser til den offentlige sektor. Med et politisk ønske om at fremme antallet af socialøkonomiske virksomheder i Danmark, ligger et ønske om, at de skal levere velfærdsydelser og dermed ser vi en forandring i den danske velfærdsmodel, hvor staten har ansvaret for leverancen af velfærdydelser til borgerne. 1.1 Problemfelt Vi finder det interessant, at socialøkonomiske virksomheder i Danmark omtales, som en del af løsningen på nutidige og kommende velfærdsudfordringer. Hvorfor gør vi det? Er det fordi socialøkonomiske virksomheder har en anden tilgang til komplekse sociale problemstillinger, der betyder, at de kan levere bedre og mere økonomisk og socialt bæredygtige løsninger? Hvordan definerer man socialøkonomisk virksomhed og hvilke typer af sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige udfordringer arbejder de med? I denne sammenhæng interesserer vi os for, hvordan de socialøkonomiske virksomheder arbejder med at løse komplekse sociale problemer. Hvad er det for problemstillinger de skal løse, og hvordan løser de dem? 1 Udvalget for socialøkonomisk virksomhed. Pressemeddelelse om etablering. 5

7 Hvordan oplever brugeren, den ansatte og andre interessenter en socialøkonomisk virksomhed? Vi interesserer os for, hvad der egentligt sker i en socialøkonomisk virksomhed: Hvordan ser de på det problem de arbejder med og hvordan ser de ressourcerne i problemer? Hvordan arbejder de med opfattelsen af problemer og deres positive udvikling? Hvilke udfordringer kan der være for en socialøkonomisk virksomhed og hvad er det nye? Hvilke interesser er der på spil i udviklingen af det socialøkonomiske felt i Danmark? Hvad er visionen både for den enkelte socialøkonomiske virksomhed og samfundet? Dette problemfelt fører os til følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering På hvilken måde arbejder Kompetencebureauet med et komplekst socialt problem som resocialisering? - Og kan vi forstå Kompetencebureauet som en socialøkonomisk virksomhed? 1.3 Opgavens opbygning og afgrænsning Denne masterafhandlings opbygning fungerer ved, at vi først vil præsentere vores empiriske felt, som blandt andet indeholder en præsentation af den organisation, som vi indsamler empiri hos. Ligeledes vil vi præsentere det socialøkonomiske felt, da det er denne kontekst vi arbejder i gennem hele afhandlingen. Dernæst vil vi beskrive State of the Art, som omhandler fængsels- og resocialiserings området i Danmark. Efterfølgende kommer vores metodiske tilgang samt analysemodel. Efter en kort beskrivelse af det videnskabsteoretiske udgangspunkt, redegør vi i teoriafsnittet for de relevante teoretiske perspektiver, som vi gør brug af. Dette bringer os frem til analysen. Vores analyseafsnit indeholder to niveauer, og vil vi trække essenserne med ned i diskussionen og derefter konkludere på vores problemformulering. Sidst vil vi perspektivere i forhold til afhandlingens konklusion. Da vi i denne masterafhandling arbejder inden for området omkring resocialisering, straf og det at være fængslet, bringer det i nogle sammenhænge principielle spørgsmål omkring retfærdighed i forhold til straf og strafudmåling op. Disse spørgsmål vil vi ikke tage stilling til i nærværende opgave, da de er af en anden karakter end det fokus, vi har i denne masterafhandling. Ligeledes vil vi heller ikke gå ind i juridiske og etiske diskussioner i forhold til borgerens retsfølelse, og hvad straf 6

8 kan eller skal bestå af. Kompetencebureauet, som vi arbejder med i denne sammenhæng skal som udgangspunkt beskæftige sig med mennesker, som har afsonet deres straf og er løsladt, og derfor vil vi netop ikke beskæftige os med spørgsmål af denne type, da de ligger uden for denne masterafhandlings fokus. 7

9 2. Præsentation af det empiriske felt Vi vil i det følgende afsnit, gennem beskrivelse af genstandsfeltet og begreber, præsentere området som vores masterafhandling tager udgangspunkt i. 2.1 Det Lærende Fængsel I 2010 blev foreningen Det Lærende Fængsel 2 stiftet og er registreret som en NGO 3. Det Lærende Fængsel beskrives som et kulturelt samfundsprojekt, hvor en fundamental hjørnesten er at re-tænke menneskelige ressourcer og kompetencer både på individ- og samfundsniveau. Det Lærende Fængsels målgruppe er indsatte og eksindsatte 4, som de arbejder for, gennem understøttelse af resocialiseringsprocessen og et liv uden kriminalitet. 2.2 Kompetencebureauet Kompetencebureauet er tiltænkt at blive den første af flere socialøkonomiske virksomheder placeret under Det Lærende Fængsel, ifølge deres website. Kompetencebureauet tilbyder eksindsattes hjemkommuner en programydelse, en læringsproces med tilknyttet mentor, af seks måneders varighed. De første tre måneder består af mentaltræning, både enkeltvis, i teamsparring i form af fælles workshops, hvor en metode kaldet Den kognitive diamant anvendes. Programmet Prison S.M.A.R.T. benyttes også indledningsvis i denne fase. Prison SM.A.R.T. 5 er en internationalt anvendt stress håndterings og rehabiliterings metode, hvor man gennem åndedrætsøvelser ændrer sin sindstilstand, slapper af og ved hjælp af egen kraft styrer nervesystemet, så man ikke reagerer uhensigtsmæssigt. Der arbejdes med at opnå kontrol over reaktionsmønstre, ved at komme i kontakt med indre intakte ressourcer, så man kan rumme og bearbejde de tilstande, der er blevet lukket af for eller der bevirker uhensigtsmæssige reaktioner. S.M.A.R.T.-metoden bruges også i forbindelse med rehabilitering af krigsveteraner og tidligere stofmisbrugere. Programmet arbejder videnskabeligt ud fra, at en høj stresspåvirkning, som opleves af indsatte i fængsler og soldater udsendt til krigsførelse, bevirker et højt kortisonniveau i blodet. Dette reduceres af åndedrætsøvelser, og ligeledes stimuleres et center i hjernen, der understøtter koncentration og fokus. Desuden beskrives den opnåede selvkontrol som en yderligere succesoplevelse for brugere af metoden: Der foregår en selv-empowerment, der fremmer selvtilliden, ved at brugeren gentagne gange oplever og får erfaring med, at vedkommende ved egen formåen og 2 Det Lærende Fængsels website: 3 NGO står for None Governmental Organization 4 Betegnelserne indsatte og eksindsatte bliver brugt på Det Lærende Fængsels website, og derfra bruger vi begreber i denne præsentation 5 S.M.A.R.T. står for Stress Management and Rehabilitation Training. 8

10 kraft kan ændre på en sindstilstand. Metoden kan også anvendes forebyggende. Kompetencebureauet benytter også kognitiv terapi i den første fase. Den kognitive model er en psykologisk model, der danner grundlag for kognitiv terapi, hvor man arbejder med at ændre tanker, følelser og adfærd med henblik på at øge trivsel, løse problemer og fungere bedst muligt i dagligdagen. Den kognitive diamant er en model, der bruges til at undersøge sammenhænge mellem tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Modellen er velegnet til at holde fokus på forandringer her og nu.6 De sidste tre måneder af læringsprocessen består af kompetenceudvikling i form af virksomhedspraktik, der er etableret som Corporate Social Responisbility, (CSR) partnerskaber, mellem Kompetencebureauet og flere danske virksomheder. Desuden arbejdes der på udvikling af et samarbejde med Copenhagen Business School, der skal give brugerne af Kompetencebureauet muligheden for at arbejde som sociale iværksættere selv. Kompetencebureauet er altså tænkt som en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder med resocialisering af eksindsatte efter afsoning af straf. Figur 1: Resocialiseringsforløbet, fra Det Lærende Fængsels website7 6 Den kognitive model er en anerkendt model, der anvendes i mange former for terapi. Her fundet på Kognitiv Centers website

11 Kompetencebureauet arbejder på at metodeudvikle resocialiseringsprocesser, samt dokumentere det sociale og samfundsøkonomiske incitament til at øge indsatsen på ovennævnte områder, for derigennem at udvikle og få sat indsattes og eksindsattes menneskelige ressourcer og kompetencer i spil. De vil dermed vise, at det er muligt at vende det, som betragtes som problemstillinger til værdi og ressourcer for det enkelte individ og samfundet. Det Lærende Fængsel forventer, at Kompetencebureauet er klar til at modtage deres første brugere i december Kompetencebureauet og brugerne kommer i kontakt med hinanden gennem de netværk Det Lærende Fængsel har etableret indenfor fængslet. Dette gennem fængselsfunktionærforbundet, indsatte og tidligere indsatte. Målgruppen er ressourcestærke indsatte og eksindsatte, og i udvælgelsesprocessen lægges der vægt på, at brugerne kan tilslutte sig organisationens visioner. Ud over at visionerne skal give mening og værdi, henvender foreningen sig også med følgende forventninger til brugerne: For at deltage i Kompetencebureauets læringsforløb er efterfølgende vores forventninger til dig: Du er særlige motiveret, hvilket betyder at du går ind i forløbet 120 % og ikke giver op selv om det til tider kan blive overvældende Du er færdig med den kriminelle verden og ønsker at vende tilbage til et liv hvor du kan skabe værdi for dig selv og andre Du er ressourcestærk (ressourcestærk kan være flere ting, eksempelvis at du har hjulpet dine medindsatte undervejs i afsoningsforløbet, eller du har været så heldig at det er lykkes dig at få noget uddannelse, eller simpelthen at du har mental ressource styrke til at gennemføre osv.) Du har afsonet en mellem til lang dom (fra 5 år og op) Kilde: Det Lærende Fængsels website 8 På det organisatoriske niveau består Det Lærende Fængsels sekretariat af en CEO, daglig leder, en teamleder, en frivillig kultur- og eventudvikler yderligere enkelte medarbejdere og praktikanter i kortere og længere forløb, værende både tidligere indsatte i jobtilskudsordninger og studerende. Desuden er der tilknyttet et mentorteam, der både arbejder frivilligt, men også forventes at blive aflønnet i Kompetencebureauets fase et. Foreningen har en bestyrelse samt et Advisory Board med repræsentanter fra; det private erhvervsliv, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutionerne, fængselsforbundet og regional- og kommunalpolitikkere. 8 Det Lærende Fængsels forventninger til deres brugere: 10

12 2.3 Partnerskaber i Det Lærende Fængsel Som det fremgår arbejder Det Lærende Fængsel hybridt med flere tværsektorielle partnerskaber. Dette samarbejde afspejles ikke blot i deres organisatoriske struktur og lobbyarbejde, men også i udviklingen og eksekveringen af Kompetencebureauets to faser. I første fase er samarbejdet med kommunerne af stor betydning, idet Kompetencebureaet som forretning bygger på salg af resocialiseringsforløb til Kommunerne og de borgere som løslades fra fængsel. Ud over at kommunerne skal finde det attraktivt at købe denne ydelse af Kompetencebureauet, er dets brugere også afhængige af kommunernes mulighed for at indgå individuelle aftaler, blandt andet omkring kontanthjælp og de krav, der er forbundet med denne udbetaling. Ved løsladelse fra fængsel og genindtræden i det ordinære samfund, er der mange formaliteter, der skal struktureres for at få en dagligdag til at fungere, og for at optimere denne proces for borgeren er Kriminalforsorgen i færd med at indgå aftaler med landets kommuner om Den gode Løsladelse. Dette nyere initiativ fra Kriminalforsorgen er et eksempel på partnerskab mellem kommunerne og Kriminalforsorgen, som vi senere kommer tilbage til. Kompetencebureauet vil også gerne samarbejde med kommunerne, og Ballerup Kommune er en kommunal samarbejdspartner, som er med i udviklingen af Kompetencebureauets resocialiseringsforløb. 9 I anden fase er samarbejdet med interesseorganisationer samt aktører fra det private erhvervsliv afgørende partnerskaber, idet de skal bidrage med praktik- og arbejdspladser samt finansielle sponsorater. Eksempelvis har Kompetencebureauet etableret det, de kalder for Erhvervsklubben fortællere lederen i vores interview (interview lederen side 20), hvis medlemmer er virksomhedsledere. Deres opgave er at sikre gensidigt forpligtigende aftaler, der giver brugerne af Kompetencebureauet adgang til praktik- og arbejdspladser. At det er muligt at tilbyde eksempelvis en praktik- eller arbejdsplads, har ikke blot betydning for selve resocialiseringsprocessen, men er også af afgørende betydning for det samlede produkt Kompetencebureauet sælger og derved en del af grundlaget, der skal etableres en bæredygtig forretning på. Disse partnerskaber indgås, som nævnt tidligere, blandt andet som CSR partnerskaber mellem Kompetencebureauet og de private virksomheder, som udtrykt på deres website: At investere i vores arbejde, betyder at være samfundsansvarlig og i samarbejde med os, at finde innovative måder der kan forbedre menneskers liv på, samtidig med at initiativerne er samfundsøkonomiske bæredygtige. Nye tendenser er på vej. De handler om samarbejder mellem 9 11

13 nationale, internationale virksomheder med stærke CSR profiler, NGO`er og Socialøkonomiske virksomheder. Samarbejdet kan eksempelvis handle om: At skabe Socialøkonomiske virksomheder og strategisk frivilligt arbejde, hvor virksomheder tilbyder deres medarbejders kompetencer og finansielle investeringer. Fra Kompetencebureauets website 10 Udover ovennævnte partnerskaber, er et samarbejde med Copenhagen Business School (CBS) under udvikling. Formålet her er, at brugere af Kompetencebureauet i samarbejde med studerende kan arbejde med idéer og entreprenørskab, og derigennem etablere sig som iværksættere. Herved kan vi forstå, at Partnerskaberne både bringer økonomi og faglige kompetencer ind i organisationen, og kan have afgørende betydning for udvikling og driften af organisationens arbejde. 2.4 Corporate Social Responsibility i danske virksomheder Eftersom CSR partnerskaber italesættes som værende af afgørende betydning, er det nærliggende at kigge lidt nærmere på, hvad Corporate Responsibility egentligt indebærer, og ligeledes hvilke interesser der er på spil i partnerskaber. CSR omhandler private virksomheders sociale ansvar i samfundet, herunder blandt andet deres påvirkning på miljøet samt ledelseetik. Det er til stadighed en udpræget opfattelse, at CSR har filantropisk karakter og omhandler virksomheders sponsorater og indgåede aftaler med civilsamfundsaktører som led i branding og markedsføring. I et interview i tidsskriftet Ledelse i Dag 11 kritiserer en af Danmarks førende eksperter på området Andreas Rasche, professor ved CBS, mange ledere for at bruge velgørenhedsprojekter, uddeling af donationer og tildeling af sponsorater som et quick-fix til et godt omdømme. De forstår og formår stadig ikke at arbejde strategisk med CSR (Jævnfør artiklen af Schultz Jørgensen, Ledelse i Dag, september 2013). 12 Denne indgangsvinkel til CSR er dominerende både i Danmark og internationalt, men teknisk set er Erhvervsstyrelsen anbefalinger til danske virksomheders arbejde med samfundsansvarlighed knyttet til UN Global Compact principper 13. Disse principper skal indarbejdes i virksomhedens kerneforretning og omhandler menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. Danske virksomheder er juridisk forpligtede til at overholde Global Compacts principper i forhold til deres virksomhed i Danmark. Udfordringerne er imidlertid langt større, når danske virksomheder opererer i udlandet, hvor sociale og miljømæssige forhold ofte ikke lever op til det danske niveau. 10 Kompetencebureauet om CSR partnerskaber: 11 Ledelse i Dag er et net-magasin, som skriver om seneste tendenser i ledelse UN har 10 principper i forhold til virksomheders ansvarlige drift: 12

14 I 2008 fik Erhvervsstyrelsen tilføjet til regnskabslovens 99a 14, at de cirka største virksomheder i Danmark skulle begynde at rapportere om deres CSR engagement i deres årsrapporter. Der skulle rapporteres ud fra følgende tre dimensioner 15 : Hvad siger virksomhedens politikker, hvad gør virksomheden for at realisere intentionerne og hvilke resultater opnår de? Fra regnskabsåret 2013 er det nu blevet indskærpet fra at være en anbefaling til et reelt lovkrav, og CSR årsrapporten skal være offentlig tilgængelig, og ligeledes være verificeret af en statsautoriseret revisor. Det kan udløse bødestraf, hvis virksomhederne ikke efterlever rapportering og transparens. Professor ved University of Cambridge Wayne Visser beskriver i sin artikel 16, hvordan CSR historisk set har bevæget sig gennem forskellige stadier fra filantropiske handlinger, hvor penge tjenes ét sted og afleveres ét andet, til et redskab til marketing og branding af virksomhedens profil, og endeligt moderne CSR, der knytter sig til et spørgsmål om management. Men han hævder, at det sidstnævnte management CSR svækkes af at være både inkrementel, perifer og uøkonomisk. Han argumenterer for, at en anden slags CSR er nødvendig, hvis vi skal vende den nuværende negative udvikling af verdens mest presserende sociale, miljømæssige og etiske tendenser og problemstillinger. Partnerskaberne er ikke hovedfokus for denne masterafhandling, men bliver relevant i sammenhæng med Kompetencebureauets udvikling og finansiering. 2.5 Kriterier for socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed betegnes internationalt social enterprise, der historisk set er knyttet til civilsamfundssektoren og socialøkonomi. Ifølge den europæiske tradition, der har udviklet sig siden starten af 1990 erne, med inspiration fra de sociale kooperativer i Italien, inkluderer dette selvejende institutioner, foreninger, kooperativer, fonde med flere. Altså not-for-profit private organisationer og civilsamfundsaktører (Defourny & Nyssens, 2012:3). Siden midt 90 erne har socialøkonomiske virksomheder i Europa været bredt beskæftiget med mange sociale formål, men mest dominerende har været Work Integration Social Enterprise (WISE), der handler om at skabe beskæftigelse og et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor uuddannede og arbejdsløse mennesker, med risiko for permanent eksklusion fra arbejdsmarkedet, inkluderes i arbejde og samfund gennem aktiviteter på andre og mere individuelt tilpassede vilkår. Socialøkonomiske virksomheder har her været et supplement til det ordinære arbejdsmarked, der er blevet mere ekskluderende overfor den del af arbejdsstyrken, der ikke kan arbejde under det, vi vil 14 Lovkrav om redegørelse for samfundsansvar i virksomheders årsrapport, jf. lov nr af 27. december Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration. Udgivet 2009 af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens: 16 Artiklen: The Age of Responsibility: CSR 2.0 and the New DNA of Business, Journal of Business Systems, Governance and Ethics, 2010 vol. 5 no.3 13

15 betegne som normale arbejdsvilkår. Dominansen af disse aktiviteter har ført til, at socialøkonomiske virksomheder systematisk er blevet associeret med jobskabende initiativer (Defourny & Nyssens, 2012:7). Den første teoretiske og empiriske undersøgelse og analyse af socialøkonomiske virksomheder i Europa, blev foretaget af EMES 17 i 2001, og førte til et sæt idealtype-inspirerede indikatorer for, hvad denne type virksomhed kan være. Der er 9 indikatorer, der er delt ind i økonomiske, entreprenante og sociale samt organisations- og styrings kriterier: Økonomiske og entreprenante kriterier: Kontinuerlig aktivitet producerende og/eller sælgende varer eller tjenesteydelser Indebærer en økonomisk risiko Lønnet arbejde (ikke kun frivillig arbejdskraft) Sociale kriterier: Mål til gavn for samfundet Initiativ taget af en gruppe borgere eller civilsamfunds aktør Begrænset overskudsdeling Organisations og styrings kriterier: Høj grad af uafhængighed (fra stat) Beslutningsprocessen ikke baseret på økonomisk ejerskab Demokratisk involvering af interessenter (Defourney & Nyssens, 2012:8) 18 Vi vil blandt andet lægge os op af disse indikatorer i vores forståelse og i undersøgelsen af Kompetencebureauet som socialøkonomisk virksomhed, eftersom disse indikatorer kan benyttes til, at identificere nye socialøkonomiske virksomheder. Ligeledes bruges disse indikatorer til at betegne ældre organisationer, der er blevet internt re-designet af nye dynamikker (Defourny & Nyssens, 2012:8). 17 Emergence of Social Enterprises in Europe (European Research Network on Social Enterprise) 18 EMES idealtypiske indikatorer er beskrevet i arbejdsdokumentet: 14

16 I samme kontekst kom EU-kommissionen i 2011 med følgende definition som kobler socialøkonomisk virksomhed med aktiviteter af entreprenant og innovativ karakter: A social enterprise is an operator in the social economy whose main objective is to have a social impact rather than a profit for their owners or stakeholders. It operates by providing goods and services for the market in an entrepreneurial and innovative fashion and uses its profit primarily to achieve social objectives. It is managed in an open and responsible manner and, in particular, involves employees, consumers and stakeholders affected by its commercial activities. (European Commission 2011:2, hos Defourney & Nyssens, 2012:20). Når vi ser nærmere på, hvad socialøkonomisk virksomhed er i en dansk kontekst, skal det nævnes, at Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i september 2013 udkom med deres kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Danmark. 19 I undersøgelsen er der ikke en klar definition af, hvad en socialøkonomisk virksomhed er, men der tages udgangspunkt i de socialøkonomiske virksomheder, der har et beskæftigelsesformål med ansættelse af udsatte grupper (WISE). SFI har i rapporten fundet frem til, at der er 129 socialøkonomiske virksomheder i Danmark, der hører ind under kriterierne for WISE. 115 af disse socialøkonomiske virksomheder har et CVR - nummer. I gennemsnit har de undersøgte virksomheder cirka 19 ansatte og heraf er cirka 5 personer ansat på særlige vilkår. Nogle af de socialøkonomiske virksomheder oplever en lejlighedsvis problemstilling ved opnå finansiering, og cirka halvdelen af de socialøkonomiske virksomheder påpeger rimelighedskravet 20 i beskæftigelseslovgivningen som en barriere. Vi vil senere forholde os til Kompetencebureauet som socialøkonomisk virksomhed i forhold til den ovennævnte EMES idealtypiske definitionsramme. Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, nedsat under Erhvervs- og Vækstministeriet i februar 2013, kom i september med deres Anbefalingsrapport 21, hvori de kommer med forslag til en definition af og lovgivning for socialøkonomisk virksomhed i Danmark. Anbefalingsrapporten er en del af vores empiriske materiale, som vi vender tilbage til i analysen. 19 Rapporten kortlægger socialøkonomisk virksomhed i Danmark og findes på SFI website: aspx?Action=1&NewsId=4063&PID= Rimelighedskravet findes i beskæftigelseslovgivningen og omhandler, begrænsningen i antallet af ansatte i tilskudsordninger i forhold til ansatte i ordinær ansættelse. Her fundet hos Moderniseringsstyrelsen. 21 Anbefalingsrapporten er udgivet af staten og kan læses på Social, Børne- og Integrationsministeriets website: 15

17 2.6 Socialt entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed De ovennævnte definitioner indeholder referencer til entreprenørskab og vægter den entreprenante og derved iværksættende tilgang. Hulgård understreger: Sociale entreprenører sætter sociale forandringer i gang, som regel med inddragelse af en eller flere aktører fra den tredje sektor. (Hulgård, 2007:22). Hulgård forsætter om de social entreprenørers rolle: de igangsætter og styrer sociale innovationer. (Hulgård, 2007:22). Vi vil i det følgende kort redegøre for, hvordan socialøkonomisk virksomhed og socialt entreprenørskab både kan knyttes sammen, men også omhandler forskellige elementer af samme felt. Muhammed Yunus, Stifter af Grameen Bank 22 og modtager af Nobels fredspris 2006, siger således: Alle de mennesker, der udformer og leder sociale virksomheder, er sociale entreprenører. Men ikke alle sociale entreprenører udøver social virksomhed. (Her citeret fra Lundgaard Andersen et al., 2012:9). Både socialt entreprenørskab og socialøkonomiske virksomheder har det formål at skabe social værdi ved at sætte sociale forandringer i gang, men der er mange eksempler på socialt entreprenørskab, der ikke har til hensigt at danne virksomhed, der sælger varer eller tjenesteydelser. Socialt entreprenørskab er således betegnelsen for aktiviteter med mangfoldige resultater. Der er mange eksempler på udenlandske og danske lokalforankrede aktiviteter, med både frivillige og lønnede ansatte, der arbejder med udsatte børn og unge eller borgere på kanten af samfundet, der ikke er forretningsdrivende. Eksempelvis er der flere sommerskoler for børn og unge 23, der har til formål at styrke matematik- og danskfærdigheder, eller for eksempel projekter, hvor der etableres køkkenhaver i byerne 24. Socialt entreprenørskab drejer sig derved ikke udelukkende om at skabe en virksomhed, men om at tænke nyt og innovativt i forhold til hvordan social værdi kan skabes, således også beskrevet: It is about finding new and better ways to create social value. (Dees, Emerson og Economy 2002, citeret fra Hulgård & Snabe, 2012:20). Socialt entreprenørskab er således et broget, men også et dynamisk felt, der er svært at rammesætte med en enkel definition. Det at socialt entreprenørskab er mangfoldigt, ser flere sociale entreprenører som en styrke for den kreativitet og autonomi, der præger feltet. En fast definitionsramme af socialøkonomisk virksomhed, og derigennem måske socialt entreprenørskab, kan muligvis virke 22 Grameen Bank er en udviklingsbank funderet på at udstede mikrolån til fattige, specielt til kvinder, uden særlig store krav til sikkerhed. Banken er startet i Bangladesh i 1979 af Muhammad Yunus og har senere udviklet sig inden for et netværk, som i dag er etableret i mere end 43 lande. Banken administrerer efterhånden en lang række udviklingsrelaterede aktiviteter, herunder produktionsvirksomheder i alle størrelser, men fortrinsvis små virksomheder, telekommunikation og energi produktion. 23 Egmontfonden støtter mange af disse typer initiativer, eksempelvis Lyst til Læring. 24 Eksempelvis et lokalt forankret initiativ kaldet Byhaven2200, der skal skabe et grønnere og sundere miljø for kvarterets beboere. vwww.byhaven2200.dk 16

18 begrænsende for den innovation og bottom-up tilgang, der præger feltet. Begrebet om socialt entreprenørskab anvendes på individer og organisationer, som har det til fælles, at de arbejder med opbygning af social kapital og sociale værdier. (Hulgård, 2007:157). Socialt entreprenørskab er ikke blot præget af stor diversitet men ses også ofte i krydsfeltet mellem sektorer og organisationer, og en mere omfattende definition af Paul C. Light (2008) lyder: An effort by an individual, group, network, organization, or alliance of organizations that seeks sustainable, large-scale change through pattern-breaking ideas in what governments, nonprofits, and businesses do to address significant social problems. (Hulgård & Snabe, 2012:20). Den tværsektorielle konstellation af mange aktører, der er med-faciliterende af socialt entreprenørskab illustreres ofte i følgende figurform: Figur 2: Socialt entreprenørskab i krydsfelt af sektorer Koblingen mellem socialt entreprenørskab og socialøkonomisk virksomhed ses hos Defourney og Nyssens i sammehæng med, at socialt entreprenørskab traditionelt forbindes til socialøkonomien. Vi kan således opsummere, at alle socialøkonomiske virksomheder kan være sociale entreprenørskaber, men ikke alle sociale entreprenører driver socialøkonomisk virksomhed. Socialt entreprenørskab bringer noget nyt og anderledes til markedet, og der arbejdes med sociale problemstillinger, der involverer mange interessenter på tværs af sektorer. Social kapital, i form af gensidig tillid og netværk, er et redskab for det sociale entreprenørskab til at skabe værdi (Hulgård & Spear, 2006:104). Mange eksperter ser socialt iværksætteri, og socialt entreprenørskab som et væsentligt bidrag til at løse den Gordiske velfærdsknude, hvor færre skal gøre mere, bare bedre og billigere (Johansen et 17

19 al., 2012:61). På den måde bringes de sociale entreprenører i spil, i forhold til at løse samfundets fremtidige problemer og velfærdsopgaver. 18

20 3. State of the Art I det følgende afsnit vil vi beskrive vilkår for afsoning og resocialisering, og de relevante aktører inden for dette felt, idet denne beskrivelse tjener som en forståelsesramme for den kontekst som Kompetencebureauet agerer i. 3.1 Kriminalforsorgen Da det er Kriminalforsorgen, der administrerer fængslerne i Danmark har vi indhentet tal om indsatte med mere i deres statistikbank, som blandt andet findes på Kriminalforsorgens website 25. Kriminalforsorgen udgiver hvert år flere forskellige dokumenter 26 med statistik, og eftersom statistikker kan udregnes på flere forskellige måder og gennem forskellige systemer, er der ifølge Kriminalforsorgen, på grund af system revidering i starten af 2012, opstået et statistikbrud i statistikberetningen Det betyder, at der kan være diskrepans i tallene. Direktoratet for Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriets ressortområde, og ifølge Kriminalforsorgen er deres opgave at sikre, at domstolenes domme bliver ført ud i livet på den bedst mulige måde, både med hensyn til samfundets sikkerhed og med hensyn til den dømtes rettigheder og senere muligheder. (Kriminalforsorgens website). Vicedirektør i Kriminalforsorgen, Annette Esdorf, siger i en artikel om fodlænkeordningen, at det er en stor fordel, når man kan undgå at sætte folk i fængsel: For os er det en fordel, for vores hovedopgaver er at resocialisere de indsatte. Vi skal undgå, at de kommer tilbage, og det er lettere, når de ikke bliver sat i fængsel. (Vicedirektør i Kriminalforsorgen Annette Esdorf, Faktum 13, 2013 side 20). 27 Dette viser, at Kriminalforsorgen har en dobbeltrolle i den opgave, de er sat til at løse og det kan være dilemmafyldt både at skulle varetage straf og resocialisering, da disse grundlæggende virker modsatrettede. Kriminalforsorgen har således modtaget kritik for manglende og utilstrækkelig indsats i forbindelse med løsladelse, hvilket har ført til et nyere initiativ kaldet Den Gode Løsladelse 28, der er et samarbejde med landets kommuner om handleplaner, der skal sikre, at den dømte får de bedst mulige betingelser efter endt afsoning og/eller tilsyn Kriminalforsorgen producerer blandt andet følgende dokumenter: Kriminalforsorgens årsrapporter, Årlige statistikberetninger, Kriminalforsorgen Kort & Godt folder og Magasinet Faktum. 27 Faktum er Kriminalforsorgens årsberetning i Magasinform (Faktum 13, Redaktør Lars Erik Siegumfeldt) 28 Køreplan for God Løsladelse 2010, hvori Kriminalforsorgen selv beskriver den kritik der har været af deres manglende gode resultater indenfor resocialisering. 29 Dette sker blandt andet gennem handleplaner for den løsladte, for at sikre den bedst mulige overgang fra fængsel til frihed. 19

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE vedr. en særlig udvalgt gruppe af kriminelle MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet

Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 74 Offentligt Udviklingsprojekt Det Lærende Fængsel Vikarbureauet "Vores vision er at gøre fængsler udviklende og ikke afviklende". Det Lærende Fængsel 2011 Copyright

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

PRÆSENTATION AF E4. Et CSR trænings- og procesforløb

PRÆSENTATION AF E4. Et CSR trænings- og procesforløb PRÆSENTATION AF E4 Et CSR trænings- og procesforløb Vores formålsparagraf (siden 1994) Medlemsbaseret non-profit erhvervsnetværk med særligt fokus på SMV er Green Networks formål er at skabe fortsat udvikling

Læs mere

Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit

Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit Strategi 2015-2017 Café Exit 2014 Café Exits mission (idégrundlag) Café Exits arbejdskultur Vision 2017 Strategi 2015-2017 Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit Café Exit 2014 Café Exits

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Spørgsmål nr. 689 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes redegøre for, hvilken hjælp der tilbydes varetægtsfængslede,

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi fra fundraising til forretning Voice

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring Januar 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Justitsministeriets økonomistyring (beretning

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

CSR en platform for innovation

CSR en platform for innovation CSR en platform for innovation CSR Greenland Præsentation d. 2. marts 2011 Agenda CSR Greenland Hvad er CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Corporate social Innovation (CSI) CSI eksempler CSI i Grønland Anne

Læs mere

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet

Resocialisering. Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Resocialisering Anette Storgaard Lektor, lic. jur. Aarhus Universitet Prøveløsladelse den korte version Hovedregel: løsladelse fra fængsel efter afsoning af 2/3 af dommens længde. Kan kun finde sted hvis

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n

High:five. J o b t i l u n g e p å k a nte n High:five J o b t i l u n g e p å k a nte n Kære samarbejdspartnere i kommuner, politi og kriminalforsorg r er brug for en indsats i forhold til unge på kanten. High:Five er startet af Virksomhedsforum

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kan man synge sig ud af kriminalitet?

Kan man synge sig ud af kriminalitet? Kan man synge sig ud af kriminalitet? Film- og debat-arrangement om Fangekoret fra Vridsløselille og den musikalske og anden resocialisering. Onsdag d. 29. februar kl. 19-22.00 i Park Bio København. Arrangeret

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007.

På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 368 Offentligt Folketingets retsudvalg På anmodning fremsendes notat forelagt Retsudvalget den 8. februar 2007. Projektgruppens erfaringer: Politimand, UU-vejleder, socialrådgiver,

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

VIRKSOMHEDSNETVÆRKET. Socialøkonomi i Kolding Kommune. ESBJERGVEJ 84 6000 Kolding TEL: 2530 2292 WWW.VIRKSOMHEDSNETVAERKET.DK

VIRKSOMHEDSNETVÆRKET. Socialøkonomi i Kolding Kommune. ESBJERGVEJ 84 6000 Kolding TEL: 2530 2292 WWW.VIRKSOMHEDSNETVAERKET.DK VIRKSOMHEDSNETVÆRKET Socialøkonomi i Kolding Kommune Virksomheds- Netværket Uafhængigt netværk der består af 135 medlemsvirksomheder/organisationer Private og offentlige virksomheder/organisationer Grundlagt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen

Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen Besøg i Varde Kommune 8. Februar 2016 EU Konsulent Henriette Hansen 1 Agenda Præsentation af SDEO Hvad er EU Projekter Kort intro til EU s programmer Kommunal parathed ift. EU projekter Kommunekonceptet

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

VISION - en bæredygtig fremtid

VISION - en bæredygtig fremtid DNA & VISION MANIFEST KPH er ikke bare et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er et møde mellem forskellige brancher med en fælles vision. En vision om en bæredygtig

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år.

Det forventes en deltagelse på 440 indsatte over de 3 år. Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 302 Offentligt JOBUPDATE Jobupdate er et 3-årigt beskæftigelsesprojekt bevilget af Arbejdsmarkedsstyrelsen via puljen - Udvikling af den sociale indsats på det rummelige

Læs mere