Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG"

Transkript

1 Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG Tirsdag d. 8. oktober 2013 Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker Kvalitetskonsulent, cand.scient.san. ph.d. Annette Ingeman

2 2 Dagens program Om kliniske kvalitetsdatabaser Historisk rids Regionernes Kliniske kvalitetsudviklingsprogram Organisering Opgaver

3 Kvalitet i Sundhed Seks Værdier Effekt Lighed Patientsikkerhed Patientfokus Rettidighed Omkostningseffektivitet Alle opfyldt for høj kvalitet Kilder: Kvalitet i sundhed: Danske Regioner 2011 og Institute of Medicine Crossing the Quality of Chasm: A new Health 3 System for the 21Th century, Washington DC, National Acedemy Press;2001

4 Kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser Omhandler : De sundhedsfaglige kerneydelser, dvs. forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering med tilhørende information Den organisatoriske kvalitet, herunder koordination og kontinuitet af sundhedsvæsenets ydelser Den patientoplevede kvalitet, dvs. patientens oplevelse af sundhedsvæsenets ydelser 4

5 5 Kliniske kvalitetsdatabase Definition Et register, der indeholder udvalgte målbare indikatorer, som med udgangspunkt i det enkelte patientforløb kan belyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsnets indsats og resultater for en afgrænset patientgruppe. Indikator: Målbare variabel, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten: Smerter: Andelen af patienter, der i hvile og i forbindelse med mobilisering systematisk får vurderet deres smerter ved hjælp af en smerteskala *Kilde: Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, Danske Regioner, 2007

6 Kliniske kvalitetsdatabaser et ledelsesredskab Det primære formål med kliniske kvalitetsdatabaser er at fungere som et klinisk ledelsesredskab Kvalitetsstyring: Hvad er kvalitetsniveauet? Er kvaliteten på højde med det ønskelige? Er kvaliteten stabil? Hvordan er kvalitetsniveauet på afdelingen sammenlignet med niveauet på andre afdelinger regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram 6

7 Historien Hvor kommer vi fra? (1) Nationale kvalitetsstrategier for sundhedsvæsenet (1993 og 2002) Store sygdomsområder skal omfattes af en klinisk kvalitetsdatabase Nationale IT strategier (1999, 2003, ) IT anvendelsen skal understøtte høj sundhedsfaglig kvalitet og information om kvaliteten 7

8 Historien Hvor kommer vi fra? (2) Det Nationale Indikatorprojekt (år 2000) Reorganisering af databaseområdet (1. januar 2002) Etablering af tre nationale kompetencecentre IT mæssig, biostatistisk samt epidemiologiske bistand til landsdækkende KDB er Juni 2006: ny bekendtgørelse om godkendelse af kliniske kvalitetsdatabaser træder i kraft Bekendtgørelse nr. 459 af 16/ Indsamling af oplysninger uden skriftlig informeret samtykke Indberetningspligt! regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram 8

9 9 Kliniske kvalitetsdatabaser Det pålægges herefter alle sygehusejere, offentlige såvel som private, samt praktiserende sundhedspersoner at indberette oplysninger til de kliniske kvalitetsdatabaser, som er godkendt efter bekendtgørelsen Beskrives i notat fra Danske Regioner 2007: Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser organisatoriske, sundhedsfaglige og informatiske krav Ny bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser er i høring DK langt iværksætte og implementere nationale strategier

10 10 Landsdækkende KDB Drives af Danske Regioner via : Kompetencecentre (klinisk epidemiologi og IT) Bestyrelse forankret i de videnskabelige miljøer Antal 61 Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser De tidligere databaser i Nationale Indikatorprojekt Andre interessenter : Sundhedsstyrelsen/Statens Serum Insitut Administration af lov/regler

11 11

12 12 Love og regler A. Persondatalovgivning: hovedloven for, hvornår og hvordan personoplysninger kan behandles. B. Lov om patienters retsstilling (skriftligt samtykke) C. Sundhedslov (Lov om patientsikkerhed) D. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse (Juni 06 udmønter C)

13 13 Kliniske kvalitetsdatabaser: Organisatoriske basiskrav Den kliniske kvalitetsdatabase skal nedsætte en styregruppe/bestyrelse, som har ansvaret for at lede databasen Den kliniske kvalitetsdatabase skal være tilknyttet en offentlig myndighed, der bærer dataansvaret Den kliniske kvalitetsdatabase skal være forankret i et eller flere relevante videnskabelige selskaber, som skal sikre tilknytning til de faglige miljøer Den kliniske kvalitetsdatabase skal være tilknyttet et af de nationale kompetencecentre Dækningsgrad på mindst 90% Den kliniske kvalitetsdatabase skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen (ny bekendtgørelse fra 2014 Statens Serum Institut)

14 14 Kliniske kvalitetsdatabaser: Sundhedsfaglige basiskrav Det prioriteres, at den KDB dækker over et stort, dyrt og alvorligt sygdomsområde, herunder at det kan sandsynliggøres, at en database vil kunne medvirke til at forbedre behandlingskvaliteten Derudover indgår også hensynet til at skabe sammenhæng i forhold til øvrige nationale kvalitetsprojekter Den kliniske kvalitetsdatabase skal for hvert sygdomsområde have ca veldefinerede kvalitetsindikatorer samt relevante prognostiske faktorer Kvalitetsindikatorerne skal forud for implementeringen have været sendt i høring Der skal foreligge ajourførte indikatorspecifikationer samt indikatoralgoritmer

15 15 Kliniske kvalitetsdatabaser: informatiske basiskrav Som minimum kvartalsvise afrapporteringer til de indberettende behandlingsenheder, inkl. enhedens datakvalitet Årligt offentliggøre en rapport med ikke anonymiserede enhedsspecifikke data Forud for offentliggørelse af årsrapporten skal databasen sikre, at der er gennemført en statistisk og epidemiologisk fortolkning af data, en generel faglig fortolkning af resultaterne samt at de indberettende behandlingsenheder har haft mulighed for at se og kommentere egne resultater Årsrapporten skal være kommenteret og indeholde konkrete forslag til, hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres

16 16 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Dannes september 2010 Danske Regioners bestyrelse en program erklæring (RKKP), en styrket organisation og en infrastruktur for de kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG, NIP og kompetencecentre. Skal sikre at det store potentiale for kvalitetsudvikling, baseret på fagligt ledede kliniske kvalitetsdatabaser, udnyttes optimalt klinisk, ledelsesmæssigt forskningsmæssigt

17 17 Behov for ændringer Samordning af KC (RKKP) + Prioritering af ressourcer efter behov (databasernes, sundheds væsnets, ) Standardisering af ydelser, krav, formater Dobbeltregistrering Afklaring af forskningspotentialer i DB

18 18 Hvorfor ændringer? Vilkår KDB: Trods basiskrav og betænkning betydelige forskelle på ressourcer, anvendelsesgrad, tilslutning og nytteværdi Forskelle i høj grad historisk geografisk begrundet: Afhængig af grundlæggelsesår budget Afhængig af projekttilknytning: sekretariat og epidemiologisk kapacitet formidling internt og eksternt (NIP, DMCG, DAK) Afhængig af KC: IT service, epidemiologisk analysekapacitet, datafremstilling Afhængig af faglig tradition: Form for præsentation, videnskabelig anvendelse, frekvens og intensitet af kommunikation med driftsansvarligt niveau

19 19 RKKP reorganisering af databaseområdet Ændret infrastruktur for kompetencecentrene og NIP sekretariatet Konsekvenser gl. NIP databaser: ophørte som selvstændigt projekt med udgangen af 2011 NIP indikatorgruppernes betegnelse er nu faglige styregruppe (bestyrelse) for databasen/erne Indgår på samme vilkår som øvrige kliniske kvalitetsdatabaser mhp ansøgning om midler

20 20 Personer med kendskab til kl. databaser med udg.pkt. i: sundhedsfaglig, IT-faglig og epidem. ekspertise Pt-relaterede forhold med relevans for kl. kvalitetsdatabaser RKKP-styregruppe Formand Per Busk Regionerne Danske Regioner SST DMS Danske Patienter DMCCG (observatør) Kompetencecentrene for Epidemiologi og Biostatistik KCEB Nord, KCEB Syd og KCEB Øst Databasernes Fællessekretariat Fælles ledelses gruppe Kompetencecentre for Klinisk Kvalitet & Sundhedsinformatik KCKS Vest og KCKS Øst Klinisk kvalitetsdatabase Klinisk kvalitetsdatabase Klinisk kvalitetsdatabase DAK-E (almen praksis) Regionerne Privathospitaler, privatpraksis mv. Hospitals afdelingerne Kontaktperson for sygehusenhed Hospitalsledelse Afdelingsledelse

21 21 Arbejdsområder for det fællesregionale sekretariat og kompetencecentrene 1. Rammer for prioritering og drift af databaserne 2. Bedre udnyttelse af eksisterende data/reduktion af inddateringsopgaven 3. Standardisering af input og output i forhold til databaserne 4. Produktudvikling 5. Metodeudvikling

22 22 Mål Sygdomsspecifikt Hele patientpopulationen Overvågning og forbedring af sundhedsfaglige kerneydelser Skabe et kvalificeret grundlag for dialog mhp. faglig, ledelsesmæssig og politisk prioritering Indsigt til borgerne i den sundhedsfaglige kvalitet

23 23 Grundlæggende principper Fagpersoner udarbejder kvalitetsmål og indikatorer Fagpersoner fortolker og vurderer resultater inden offentliggørelse Offentliggørelse af resultater Processen er videnskabeligt baseret og gennemskuelig

24 24 Implementering kvalitetsmonitorering - kvalitetsudvikling Indberetning af data LPR Dataoverførsel Udtræk fra LPR ex hoftenære Lårbensbrud Dataanalyse i klinisk epidemiologisk enhed Kliniske processer, dokumentation Kvalitetsudvikling Feedback af data til afdeling: Hver måned/kvartal Feedback af justerede data: 1 gang årligt Offentliggørelse Regional klinisk audit National klinisk audit

25 25 Hvad vil regionerne opnå Behov for mere viden om kvaliteten, som grundlag for Faglige diskussioner om kvalitet Udvikling af klinikken Dokumentation af kvaliteten Tilpasninger af rammerne omkring det kliniske arbejde Specialeplanlægning Strategier og politikker

26 26 Hvad forventer regionerne af RKKP og databaserne Fokus på kvalitet! Gerne brug af databaserne til forskning Forskning ikke det primære formål Definition af god kvalitet på de enkelte sygdomsområder Defineret af klinikerne Baseret på evidens Fælles definition, forankret i de faglige selskaber og med opbakning i de faglige miljøer Viden om den faktiske kvalitet Aktuelle resultater Baseret på valide og komplette data Analyseret af kompetente fagfolk

27 27 Opgaver kompetencecentre Professionel drift af databaserne Udarbejdelse af årsrapporter umiddelbart efter årets afslutning Analyse og fortolkning af resultater i årsrapporter Identifikation af tendenser og forskelle Identifikation af årsager til dårlig (og god) kvalitet Fokus på effektivitet og økonomi Ressourceeffektiv dataregistrering Ressourceeffektiv analyser og resultatberegning Driftsikkerhed

28 28 Opgaver kompetencecentre Fokus i kvalitetsmonitoreringen fremadrettet Patientforløb på tværs af afdelinger og sygehuse Forløb på tværs af sektorgrænser Tværfaglig kvalitet Leverance af løbende kvalitetsresultater Til regionernes ledelsesinformationssystemer inden for de kliniske kvalitetsdatabaser. Til klinikere via webbaseret system fra november 2013

29 29 Rammebeskrivelsen Rammebeskrivelse for anvendelse af kvalitetsdata fra de landsdækkende kliniske Kvalitetsdatabaser: en introduktion til RKKP Organisation Om kompetencecentrene Kontaktpersoner Databaser/styregrupper rammebeskrivelse

30 Resultater/effekt Kan ressourceforbruget til kvalitetsudvikling legitimeres? Hvorledes kan indsamlede data udnyttes optimalt? Fordele /ulemper Sammenhængen mellem kvalitet og prognose hos patienter med hoftenær lårbensbrud Sammenhængen mellem kvalitet og prognose hos patienter med apopleksi

31 30 dages mortalitet efter indlæggelse for hoftenær lårbensbrud antal relevante procesindikatorer opfyldt Number of quality of care criteria met Mortality N (%) Adjusted OR (95% CI) 0 73 / 370 (19.7) 1.00 (reference) 1 36 / 362 (9.9) 0.68 (0.41 to 1.12) 2 54 / 811 (6.7) 0.34 (0.20 to 0.57) 3 40 / 812 (4.9) 0.30 (0.18 to 0.52) 4 22 / 819 (2.7) 0.17 (0.10 to 0.29) 5 16 / 510 (3.1) 0.18 (0.09 to 0.36) * Adjusted for age, gender, comorbidity and living situation. Adjusted for age, gender, comorbidity, living situation, type of fracture, fracture displacement status, ASA score, delay until surgery and type of surgery. Kilde: Nielsen KA et al BMC Health Serv Res Oct 12;9:186.

32 30 dages mortalitet efter indlæggelse for apopleksi antal relevante procesindikatorer opfyldt Number of quality of care criteria met Mortality (%) Adjusted MRR * (95% CI) 0 51 / 626 (8.2) 1.00 (reference) / 1323 (7.8) 1.07 (0.65 to 1.49) / 1950 (5.7) 0.83 (0.51 to 1.15) 3 95 / 2305 (4.1) 0.60 (0.36 to 0.84) / 2450 (4.5) 0.63 (0.38 to 0.87) 5 81 / 2581 (3.1) 0.48 (0.29 to 0.68) 6 46 / 1519 (3.0) 0.45 (0.24 to 0.66) Adjusted for age, sex, marital status, housing, type of stroke, Scandinavian Stroke Scale, previous stroke, previous myocardial infarction, atrial fibrillation (except for criteria on antiplatelet and oral anticoagulant therapy), hypertension, diabetes mellitus, claudicatio intermittens, smoking habits and alcohol intake. Kilde: Ingeman A et al. Medical Care 2008;46:

33 Length of Stay by fulfilment of several process indicators Proportion of process indicators fulfilled Relativ length of stay* 0% 24% 1 25% 49% % 74% % 100% 0.48 Adjusted for age, sex, marital status, housing, type of stroke(except for criteria on antiplatelet and oral anticoagulant therapy),occupation, Scandinavian Stroke Scale, præ MRS score, Charlson Comorbiditets Index, previous stroke, previous myocardial infarction, atrial fibrillation (except for criteria on antiplatelet and oral anticoagulant therapy), hypertension, hyperlipidæmi,, smoking, habits and alcohol intake. Kilde: Svendsen M et al. Medical Care May;47(5):

34 Monotorering kliniske database Fordele Ulemper Fokus på de sundhedsfaglige kerneydelser Fokus på vigtige patientgrupper Mulighed for vurdering af kvalitet kvantitativt Kvalitetsforbedring Fokus på få kvalitetsmål og indikatorer Kun fokus på sundhedsfaglig kvalitet Resultater kan være vanskelige at fortolke Risiko for stigmatisering af afdelinger Risiko for stigmatisering af enkeltpersoner Ressourcer 34

35 Tak for opmærksomheden! Mere information? regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram 35 35

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Patientsikkert Sygehus- Set fra helikopteren

Patientsikkert Sygehus- Set fra helikopteren Patientsikkert Sygehus- Set fra helikopteren 1990 erne Evidensbaseret medicin Hvad får vi: Evidens for hvad der virker Baseret på: Biomedicinsk model og statistik Betydning for klinikere: Det vigtigste

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006

retsinformation.dk - BEK nr 459 af 16/05/2006 Side 1 af 5 Den fulde tekst Bekendtgørelse om godkendelse af landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 2, 3, stk. 1 og 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 900 af 10. november 2003

Læs mere

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser I medfør af 196, stk. 1-3 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret ved 603 af 18. juni 2012,

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

Databaserne, indikatorer og forskning

Databaserne, indikatorer og forskning Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,

Læs mere

Organisering. kompetencecentrene og den regionale organisering. Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for

Organisering. kompetencecentrene og den regionale organisering. Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for Organisering kompetencecentrene og den regionale organisering Anne Nakano kvalitetskonsulent og kontaktperson for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Indikatorer Overvåger centrale aspekter af sundhedsfaglige

Læs mere

Hvem er registerudvalget hvilke skal opgaver er der (Lisbet, 10 min)

Hvem er registerudvalget hvilke skal opgaver er der (Lisbet, 10 min) DAGSORDEN Hvem er registerudvalget hvilke skal opgaver er der (Lisbet, 10 min) Hvad er min (James) særlige opgave og hvad er mine visioner for udvalget fremadrettet (James, 15 min) Hvilken særlig PROMs

Læs mere

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H E-sundhedsobservatoriet årsmøde d. 12. oktober 2010 Jan Utzon, overlæge Enhed for Udvikling og Kvalitet Disposition: * Baggrund for projektet * Rapportens

Læs mere

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller

Stratificeringskonceptet. Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Stratificeringskonceptet; tre hovedområder, som beskrives i tabeller Stratificeringskonceptet Oplæg til stratificeringskonceptet hvad gør vi? Overlæge, Bente M. Nørgård, KCEB-syd I oplægget til dette punkt hedder det, at stratificeringskonceptet har vist sig utilstrækkeligt

Læs mere

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Projektleder Lasse Nørgaard Nationalt kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, region øst (KCØ) E-mail: ln25@bbh.hosp.dk

Læs mere

Fra strategi til virkelighed

Fra strategi til virkelighed Fra strategi til virkelighed Det Nationale Indikatorprojekt FORMÅL at udvikle den sundhedsfaglige kvalitet på et dokumenteret grundlag at skabe et kvalificeret dialoggrundlag for faglig, politisk og ledelsesmæssig

Læs mere

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Rammebeskrivelse for anvendelse af kvalitetsdata fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Rammebeskrivelse for anvendelse af kvalitetsdata fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Rammebeskrivelse for anvendelse af kvalitetsdata fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Version 1.1 20. februar 2012 1 Rammebeskrivelse vedrørende

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase. Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) En national klinisk kvalitetsdatabase Kære Dataansvarlige på de neonatale afdelinger Vi kontakter dig, fordi den landsdækkende Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Læs mere

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere

Læs mere

Udmøntning 2015: Prioritering, budgetmodel og ansøgningsfrister. v/kompetencecenterleder Katrine Abildtrup Nielsen

Udmøntning 2015: Prioritering, budgetmodel og ansøgningsfrister. v/kompetencecenterleder Katrine Abildtrup Nielsen Udmøntning 2015: Prioritering, budgetmodel og ansøgningsfrister v/kompetencecenterleder Katrine Abildtrup Nielsen Agenda Baggrund for ændringer Nyt prioriteringskoncept Gennemgang af prioriteringsskema

Læs mere

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares Sundhedspolitik og Kommunikation Høringssvar Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser Jr. / 2016-3665 1.juni 2016 Domus Medica Kristianiagade 12 2100 København Ø Data skal deles fortrolighed

Læs mere

Kommissorium Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD)

Kommissorium Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Kommissorium Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Kapitel 1 Navn og hjemsted 1 Stk.1. Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) er en del af den Kardiologiske Fællesdatabase under Dansk Cardiologisk

Læs mere

kliniske databaser Jan Mainz Psykiatrien i Region Nordjylland, Syddansk Universitet Det Nationale Indikatorprojekt Jan Mainz, Syddansk Universitet

kliniske databaser Jan Mainz Psykiatrien i Region Nordjylland, Syddansk Universitet Det Nationale Indikatorprojekt Jan Mainz, Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet National kvalitetsudvikling I Danmark på grundlag af kliniske databaser Jan Mainz Professor, ledende overlæge, Ph.D Psykiatrien i Region Nordjylland, Syddansk Universitet

Læs mere

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010

GAPS. ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet. E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 ABT Projekt: Genanvendelse af administrative patientdata til måling af den sundhedsfaglige kvalitet GAPS E-sundhedsobservatoriets årsmøde 2010 Enhed for klinisk kvalitet (EKK) En del at kompetancecenter

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Den ambulante Diabetes konsultation

Den ambulante Diabetes konsultation EBJ-observatoriets årskonference 11. Oktober 2007 Den ambulante Diabetes konsultation Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Jørgen Hangaard medicinsk afdeling, SHF Den ambulante Diabetes konsultation FDDB,

Læs mere

PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016

PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016 PROM i kliniske kvalitetsdatabas Søren Paaske Johnsen PROM-KONFERENCE 15. MARTS 2016 Definition: Klinisk kvalitetsdatabase En klinisk kvalitetsdatabase er et register, der indeholder kvantificerbare indikatorer,

Læs mere

Vejledning til Ansøgningsskema fælles for Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning for kliniske kvalitetsdatabaser og Regionernes fælles databasepulje

Vejledning til Ansøgningsskema fælles for Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning for kliniske kvalitetsdatabaser og Regionernes fælles databasepulje Vejledning til Ansøgningsskema fælles for Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning for kliniske kvalitetsdatabaser og Regionernes fælles databasepulje ANSØGNINGSRUNDE 2012-2014 VEDR. DATABASEPULJEMIDLER

Læs mere

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011

Hvor blev den ITunderstøttende. kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft. Enhed for Klinisk Kvalitet. 14. Januar 2011 Hvor blev den ITunderstøttende kvalitetsudvikling af? Søren Vingtoft Enhed for Klinisk Kvalitet 14. Januar 2011 Klinisk forskning Patient inddragelse Opdateret evidensbaseret viden Grundlag for igangsættelse

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

Annette Ingeman, cand. scient san., ph.d. DANSK STROKE FORUM 17. juni 2016

Annette Ingeman, cand. scient san., ph.d. DANSK STROKE FORUM 17. juni 2016 Tidlig mobilisering af patienter med akut apopleksi Annette Ingeman, cand. scient san., ph.d. DANSK STROKE FORUM 17. juni 2016 2 Tidlig mobilisering Kliniske retningslinjer: Processer for behandling og

Læs mere

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Dato: Jan. 2014 PID: Udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer for Fælles Akutdatabase Projekt ID: PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Projektejer/enhed: RKKP-organisationen Projektansvarlig:

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

FLIS. Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem. Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser 2014 FLIS Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser En introduktion til afrapporteringen af resultater fra de Landsdækkende Kliniske Kvalitetsdatabaser

Læs mere

DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN

DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DAGSORDEN 1. Centralt initiativ 2. Forbedring af patientbehandlingen 3. Sundhedskvalitet.dk 4. Bekendtgørelsen om de kliniske kvalitetsdatabaser 5. Klar

Læs mere

Vejledning 2014 vedr. udmøntning af Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet gældende for alle landsdækkende kliniske databaser og DMCG

Vejledning 2014 vedr. udmøntning af Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet gældende for alle landsdækkende kliniske databaser og DMCG Vejledning 2014 vedr. udmøntning af Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet gældende for alle landsdækkende kliniske databaser og DMCG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Baggrund...

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Visionen om de nationale kliniske databaser

Visionen om de nationale kliniske databaser Visionen om de nationale kliniske databaser Claus Munk Jensen Privat versus offentlig sundhedsvæsen Parasit eller symbiose Sundhedsfaglig vicedirektør Sundhedsstyrelsen Claus Munk Jensen Skejby 16. juni

Læs mere

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase Kort introduktion og demonstration På vegne af styregruppen for DHRD Styregruppen for DHRD REPÆRSENTANTER FRA FEM REGIONER Overlæge Ida Gustafsson, Region Hovedstaden

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Status på opfyldelse af kvalitetsmål Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren

Læs mere

Fælles national diabetesdatabase

Fælles national diabetesdatabase Fælles national diabetesdatabase i en EPJ-tid Projektleder Lasse Nørgaard Nationalt kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, region øst (KCØ) E-mail: ln25@bbh.hosp.dk EPJ-Observatoriets

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Databaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

Databaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Databaseret kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet DSKS årsmøde 15. januar 2010 Jesper Fisker, direktør Sundhedsstyrelsen 1 Jesper Fisker DSKS årsmøde 2010 1 Monitorering af kvalitet som ledelsesinformaton

Læs mere

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Barrierer og fordele Af navn eller af gavn? Bjørn Hesselbo Dagens belæring Præsentation af mig Definitioner Indikatorer Database Hvad har vi

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM. Hanne Østerby, afdelingsleder

Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM. Hanne Østerby, afdelingsleder Sekundær brug af EPJ-data Databehov v. akkreditering efter DDKM Hanne Østerby, afdelingsleder Agenda Formål: Vise at data til DDKM er mere end EPJ-data Agenda: 1. Status på udvikling af standarder 2. Data

Læs mere

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt. Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database

Kommissorium for Styregruppen for Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database Kommissorium for Styregruppen for Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database (senest revideret april 2015) Organisering Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database (DHHD) er organiseret på følgende måde:

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2011 Styregruppe Dansk Pancreas Cancer Gruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Programbeskrivelse for sygehusejernes fælles finansiering af de kliniske databaser - Organisation og Beslutningsproces

Programbeskrivelse for sygehusejernes fælles finansiering af de kliniske databaser - Organisation og Beslutningsproces Programbeskrivelse for sygehusejernes fælles finansiering af de kliniske databaser - Organisation og Beslutningsproces Amtsrådsforeningen og H:S den 12. september 2001 Forord Sygehusejerne er i disse år

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Rigsrevisionens notat om beretning om regionernes præhospitale indsats Juni 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om regionernes præhospitale indsats (beretning nr. 7/2013) 7. juni

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.

Læs mere

RKKP-handleplan; A=aflevering; M=milepæl, DFS=Fællessekretariatet; KC=kompetencecentrene

RKKP-handleplan; A=aflevering; M=milepæl, DFS=Fællessekretariatet; KC=kompetencecentrene RKKP-handleplan; =aflevering; M=milepæl, =Fællessekretariatet; =kompetencecentrene. Konsolidering/drift nsvarlig 1. Årsrapportering 1.1 Fuldt opdateret tidsplan 1.2. lle rapporter inden for 6/9 måneder

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?

kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter? Kan man måle m kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter? Rigshospitalet 28. februar 2017 Overlæge Christian Fynbo Christiansen, AUH Professor, overlæge, dr.med. Annmarie Touborg Lassen, OUH Ledende

Læs mere

Dansk Apopleksiregister

Dansk Apopleksiregister Dansk Apopleksiregister Årsrapport 2011 Endelig version 26. marts 2012 Dansk Apopleksiregister (Tidligere NIP-apopleksi) er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Sundhedsstyrelsen og

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser. Manual for arbejdsprocessen i indikatorgrupperne

Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser. Manual for arbejdsprocessen i indikatorgrupperne Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser Manual for arbejdsprocessen i indikatorgrupperne Det Koordinerende Sekretariat Juni 2004 Indholdfortegnelse 1.

Læs mere

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database Nyt fra DID Dansk Intensiv Database Intensivsymposium 27. januar 2017 Christian Fynbo Christiansen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk epidemiolog for Dansk Intensiv Database Klinisk Epidemiologisk

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Tema Standard Spørgsmål 1. Indledning formål, omfang og kriterier Indledningsmøde præsentation af

Læs mere

Nyhedsbrev. Årgang 4, nr. 6 Juni 2015

Nyhedsbrev. Årgang 4, nr. 6 Juni 2015 Nyhedsbrev Nye mål for databaserne Regionssundhedsdirektørerne har godkendt rapport, der fastslår nye udviklingsmål for databaserne og peger på de roller, som databaserne kan varetage i relation til et

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Kvalitetsregistre i Danmark Organisation Sygdomsområder Lovgivning Offentliggørelse IT systemer i anvendelse

Kvalitetsregistre i Danmark Organisation Sygdomsområder Lovgivning Offentliggørelse IT systemer i anvendelse Kvalitetsregistre i Danmark Organisation Sygdomsområder Lovgivning Offentliggørelse IT systemer i anvendelse 2002-2006 Kvalitetsregistre Store sygdomme Solidarisk finans Formidling: Offentliggørelse /offentligheden/public

Læs mere

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Intern organisation og opgavedeling mellem kompetencecentrene. Baggrund for opgavedelingen

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Intern organisation og opgavedeling mellem kompetencecentrene. Baggrund for opgavedelingen Reginernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprgram (RKKP) Intern rganisatin g pgavedeling mellem kmpetencecentrene Her beskrives alene den interne rganisatin. Fr et verblik ver hele rganisatinen mkring Reginernes

Læs mere

Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser N O T A T Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund s. 2 2. Klinisk kvalitetsdatabase s. 3 3. Organisatoriske basiskrav s. 4 4. Sundhedsfaglige basiskrav

Læs mere

Hvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet?

Hvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet? Patientsikkerhedskonference 2017 19. april 2017, Scandic Copenhagen Hvordan kan vi bruge data fra de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser som drivkraft i forbedringsarbejdet? Direktør Jens Winther

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Erfaringer fra Det Nationale Indikatorprojekt

Erfaringer fra Det Nationale Indikatorprojekt Erfaringer fra Det Nationale Indikatorprojekt Dansk Medicinsk Selskabs årsmøde 2008 Jan Mainz Syddansk Universitet Jan Mainz, Syddansk Universitet Indikatormonitorering Jan Mainz, Syddansk Universitet

Læs mere

Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Retningslinjer for forskningsadgang til data fra de støttede, landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Version 4.01, d. 25.09.15. Retningslinjerne for forskningsadgang er udarbejdet med udgangspunkt i

Læs mere

Akkreditering almen praksis

Akkreditering almen praksis Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs.

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til?

Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Klinisk ledelsesinformation og EPJ - Hvad kan klinisk ledelsesinformation bruges til? Leif Panduro Jensen Ledende overlæge Gentofte Amtssygehus Klinisk ledelse i dag Klinisk ledelse er mindst lige så vigtig

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Kvalitet for og med patienten

Kvalitet for og med patienten Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Referat af 6. møde i den fælles kompetencecenterledelsesgruppe Onsdag den 24.08.11, kl. 10.00 13.00,

Referat af 6. møde i den fælles kompetencecenterledelsesgruppe Onsdag den 24.08.11, kl. 10.00 13.00, Referat af 6. møde i den fælles kompetencecenterledelsesgruppe Onsdag den 24.08.11, kl. 10.00 13.00, Sted: DFS, Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N, mødelokale D2 DELTAGERE Søren Paaske Johnsen (SPJ), forskningsoverlæge,

Læs mere