Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG

Transkript

1 Temadag om kliniske kvalitetsdatabaser Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram RKKP Kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG Tirsdag d. 8. oktober 2013 Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker Kvalitetskonsulent, cand.scient.san. ph.d. Annette Ingeman

2 2 Dagens program Om kliniske kvalitetsdatabaser Historisk rids Regionernes Kliniske kvalitetsudviklingsprogram Organisering Opgaver

3 Kvalitet i Sundhed Seks Værdier Effekt Lighed Patientsikkerhed Patientfokus Rettidighed Omkostningseffektivitet Alle opfyldt for høj kvalitet Kilder: Kvalitet i sundhed: Danske Regioner 2011 og Institute of Medicine Crossing the Quality of Chasm: A new Health 3 System for the 21Th century, Washington DC, National Acedemy Press;2001

4 Kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser Omhandler : De sundhedsfaglige kerneydelser, dvs. forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering med tilhørende information Den organisatoriske kvalitet, herunder koordination og kontinuitet af sundhedsvæsenets ydelser Den patientoplevede kvalitet, dvs. patientens oplevelse af sundhedsvæsenets ydelser 4

5 5 Kliniske kvalitetsdatabase Definition Et register, der indeholder udvalgte målbare indikatorer, som med udgangspunkt i det enkelte patientforløb kan belyse dele af eller den samlede kvalitet af sundhedsvæsnets indsats og resultater for en afgrænset patientgruppe. Indikator: Målbare variabel, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten: Smerter: Andelen af patienter, der i hvile og i forbindelse med mobilisering systematisk får vurderet deres smerter ved hjælp af en smerteskala *Kilde: Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, Danske Regioner,

6 Kliniske kvalitetsdatabaser et ledelsesredskab Det primære formål med kliniske kvalitetsdatabaser er at fungere som et klinisk ledelsesredskab Kvalitetsstyring: Hvad er kvalitetsniveauet? Er kvaliteten på højde med det ønskelige? Er kvaliteten stabil? Hvordan er kvalitetsniveauet på afdelingen sammenlignet med niveauet på andre afdelinger regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram 6

7 Historien Hvor kommer vi fra? (1) Nationale kvalitetsstrategier for sundhedsvæsenet (1993 og 2002) Store sygdomsområder skal omfattes af en klinisk kvalitetsdatabase Nationale IT strategier (1999, 2003, ) IT anvendelsen skal understøtte høj sundhedsfaglig kvalitet og information om kvaliteten 7

8 Historien Hvor kommer vi fra? (2) Det Nationale Indikatorprojekt (år 2000) Reorganisering af databaseområdet (1. januar 2002) Etablering af tre nationale kompetencecentre IT mæssig, biostatistisk samt epidemiologiske bistand til landsdækkende KDB er Juni 2006: ny bekendtgørelse om godkendelse af kliniske kvalitetsdatabaser træder i kraft Bekendtgørelse nr. 459 af 16/ Indsamling af oplysninger uden skriftlig informeret samtykke Indberetningspligt! regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram 8

9 9 Kliniske kvalitetsdatabaser Det pålægges herefter alle sygehusejere, offentlige såvel som private, samt praktiserende sundhedspersoner at indberette oplysninger til de kliniske kvalitetsdatabaser, som er godkendt efter bekendtgørelsen Beskrives i notat fra Danske Regioner 2007: Basiskrav for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser organisatoriske, sundhedsfaglige og informatiske krav Ny bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser er i høring DK langt iværksætte og implementere nationale strategier

10 10 Landsdækkende KDB Drives af Danske Regioner via : Kompetencecentre (klinisk epidemiologi og IT) Bestyrelse forankret i de videnskabelige miljøer Antal 61 Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser De tidligere databaser i Nationale Indikatorprojekt Andre interessenter : Sundhedsstyrelsen/Statens Serum Insitut Administration af lov/regler

11 11

12 12 Love og regler A. Persondatalovgivning: hovedloven for, hvornår og hvordan personoplysninger kan behandles. B. Lov om patienters retsstilling (skriftligt samtykke) C. Sundhedslov (Lov om patientsikkerhed) D. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse (Juni 06 udmønter C)

13 13 Kliniske kvalitetsdatabaser: Organisatoriske basiskrav Den kliniske kvalitetsdatabase skal nedsætte en styregruppe/bestyrelse, som har ansvaret for at lede databasen Den kliniske kvalitetsdatabase skal være tilknyttet en offentlig myndighed, der bærer dataansvaret Den kliniske kvalitetsdatabase skal være forankret i et eller flere relevante videnskabelige selskaber, som skal sikre tilknytning til de faglige miljøer Den kliniske kvalitetsdatabase skal være tilknyttet et af de nationale kompetencecentre Dækningsgrad på mindst 90% Den kliniske kvalitetsdatabase skal være godkendt af Sundhedsstyrelsen (ny bekendtgørelse fra 2014 Statens Serum Institut)

14 14 Kliniske kvalitetsdatabaser: Sundhedsfaglige basiskrav Det prioriteres, at den KDB dækker over et stort, dyrt og alvorligt sygdomsområde, herunder at det kan sandsynliggøres, at en database vil kunne medvirke til at forbedre behandlingskvaliteten Derudover indgår også hensynet til at skabe sammenhæng i forhold til øvrige nationale kvalitetsprojekter Den kliniske kvalitetsdatabase skal for hvert sygdomsområde have ca veldefinerede kvalitetsindikatorer samt relevante prognostiske faktorer Kvalitetsindikatorerne skal forud for implementeringen have været sendt i høring Der skal foreligge ajourførte indikatorspecifikationer samt indikatoralgoritmer

15 15 Kliniske kvalitetsdatabaser: informatiske basiskrav Som minimum kvartalsvise afrapporteringer til de indberettende behandlingsenheder, inkl. enhedens datakvalitet Årligt offentliggøre en rapport med ikke anonymiserede enhedsspecifikke data Forud for offentliggørelse af årsrapporten skal databasen sikre, at der er gennemført en statistisk og epidemiologisk fortolkning af data, en generel faglig fortolkning af resultaterne samt at de indberettende behandlingsenheder har haft mulighed for at se og kommentere egne resultater Årsrapporten skal være kommenteret og indeholde konkrete forslag til, hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres

16 16 Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) Dannes september 2010 Danske Regioners bestyrelse en program erklæring (RKKP), en styrket organisation og en infrastruktur for de kliniske kvalitetsdatabaser, DMCG, NIP og kompetencecentre. Skal sikre at det store potentiale for kvalitetsudvikling, baseret på fagligt ledede kliniske kvalitetsdatabaser, udnyttes optimalt klinisk, ledelsesmæssigt forskningsmæssigt

17 17 Behov for ændringer Samordning af KC (RKKP) + Prioritering af ressourcer efter behov (databasernes, sundheds væsnets, ) Standardisering af ydelser, krav, formater Dobbeltregistrering Afklaring af forskningspotentialer i DB

18 18 Hvorfor ændringer? Vilkår KDB: Trods basiskrav og betænkning betydelige forskelle på ressourcer, anvendelsesgrad, tilslutning og nytteværdi Forskelle i høj grad historisk geografisk begrundet: Afhængig af grundlæggelsesår budget Afhængig af projekttilknytning: sekretariat og epidemiologisk kapacitet formidling internt og eksternt (NIP, DMCG, DAK) Afhængig af KC: IT service, epidemiologisk analysekapacitet, datafremstilling Afhængig af faglig tradition: Form for præsentation, videnskabelig anvendelse, frekvens og intensitet af kommunikation med driftsansvarligt niveau

19 19 RKKP reorganisering af databaseområdet Ændret infrastruktur for kompetencecentrene og NIP sekretariatet Konsekvenser gl. NIP databaser: ophørte som selvstændigt projekt med udgangen af 2011 NIP indikatorgruppernes betegnelse er nu faglige styregruppe (bestyrelse) for databasen/erne Indgår på samme vilkår som øvrige kliniske kvalitetsdatabaser mhp ansøgning om midler

20 20 Personer med kendskab til kl. databaser med udg.pkt. i: sundhedsfaglig, IT-faglig og epidem. ekspertise Pt-relaterede forhold med relevans for kl. kvalitetsdatabaser RKKP-styregruppe Formand Per Busk Regionerne Danske Regioner SST DMS Danske Patienter DMCCG (observatør) Kompetencecentrene for Epidemiologi og Biostatistik KCEB Nord, KCEB Syd og KCEB Øst Databasernes Fællessekretariat Fælles ledelses gruppe Kompetencecentre for Klinisk Kvalitet & Sundhedsinformatik KCKS Vest og KCKS Øst Klinisk kvalitetsdatabase Klinisk kvalitetsdatabase Klinisk kvalitetsdatabase DAK-E (almen praksis) Regionerne Privathospitaler, privatpraksis mv. Hospitals afdelingerne Kontaktperson for sygehusenhed Hospitalsledelse Afdelingsledelse

21 21 Arbejdsområder for det fællesregionale sekretariat og kompetencecentrene 1. Rammer for prioritering og drift af databaserne 2. Bedre udnyttelse af eksisterende data/reduktion af inddateringsopgaven 3. Standardisering af input og output i forhold til databaserne 4. Produktudvikling 5. Metodeudvikling

22 22 Mål Sygdomsspecifikt Hele patientpopulationen Overvågning og forbedring af sundhedsfaglige kerneydelser Skabe et kvalificeret grundlag for dialog mhp. faglig, ledelsesmæssig og politisk prioritering Indsigt til borgerne i den sundhedsfaglige kvalitet

23 23 Grundlæggende principper Fagpersoner udarbejder kvalitetsmål og indikatorer Fagpersoner fortolker og vurderer resultater inden offentliggørelse Offentliggørelse af resultater Processen er videnskabeligt baseret og gennemskuelig

24 24 Implementering kvalitetsmonitorering - kvalitetsudvikling Indberetning af data LPR Dataoverførsel Udtræk fra LPR ex hoftenære Lårbensbrud Dataanalyse i klinisk epidemiologisk enhed Kliniske processer, dokumentation Kvalitetsudvikling Feedback af data til afdeling: Hver måned/kvartal Feedback af justerede data: 1 gang årligt Offentliggørelse Regional klinisk audit National klinisk audit

25 25 Hvad vil regionerne opnå Behov for mere viden om kvaliteten, som grundlag for Faglige diskussioner om kvalitet Udvikling af klinikken Dokumentation af kvaliteten Tilpasninger af rammerne omkring det kliniske arbejde Specialeplanlægning Strategier og politikker

26 26 Hvad forventer regionerne af RKKP og databaserne Fokus på kvalitet! Gerne brug af databaserne til forskning Forskning ikke det primære formål Definition af god kvalitet på de enkelte sygdomsområder Defineret af klinikerne Baseret på evidens Fælles definition, forankret i de faglige selskaber og med opbakning i de faglige miljøer Viden om den faktiske kvalitet Aktuelle resultater Baseret på valide og komplette data Analyseret af kompetente fagfolk

27 27 Opgaver kompetencecentre Professionel drift af databaserne Udarbejdelse af årsrapporter umiddelbart efter årets afslutning Analyse og fortolkning af resultater i årsrapporter Identifikation af tendenser og forskelle Identifikation af årsager til dårlig (og god) kvalitet Fokus på effektivitet og økonomi Ressourceeffektiv dataregistrering Ressourceeffektiv analyser og resultatberegning Driftsikkerhed

28 28 Opgaver kompetencecentre Fokus i kvalitetsmonitoreringen fremadrettet Patientforløb på tværs af afdelinger og sygehuse Forløb på tværs af sektorgrænser Tværfaglig kvalitet Leverance af løbende kvalitetsresultater Til regionernes ledelsesinformationssystemer inden for de kliniske kvalitetsdatabaser. Til klinikere via webbaseret system fra november 2013

29 29 Rammebeskrivelsen Rammebeskrivelse for anvendelse af kvalitetsdata fra de landsdækkende kliniske Kvalitetsdatabaser: en introduktion til RKKP Organisation Om kompetencecentrene Kontaktpersoner Databaser/styregrupper rammebeskrivelse

30 Resultater/effekt Kan ressourceforbruget til kvalitetsudvikling legitimeres? Hvorledes kan indsamlede data udnyttes optimalt? Fordele /ulemper Sammenhængen mellem kvalitet og prognose hos patienter med hoftenær lårbensbrud Sammenhængen mellem kvalitet og prognose hos patienter med apopleksi

31 30 dages mortalitet efter indlæggelse for hoftenær lårbensbrud antal relevante procesindikatorer opfyldt Number of quality of care criteria met Mortality N (%) Adjusted OR (95% CI) 0 73 / 370 (19.7) 1.00 (reference) 1 36 / 362 (9.9) 0.68 (0.41 to 1.12) 2 54 / 811 (6.7) 0.34 (0.20 to 0.57) 3 40 / 812 (4.9) 0.30 (0.18 to 0.52) 4 22 / 819 (2.7) 0.17 (0.10 to 0.29) 5 16 / 510 (3.1) 0.18 (0.09 to 0.36) * Adjusted for age, gender, comorbidity and living situation. Adjusted for age, gender, comorbidity, living situation, type of fracture, fracture displacement status, ASA score, delay until surgery and type of surgery. Kilde: Nielsen KA et al BMC Health Serv Res Oct 12;9:186.

32 30 dages mortalitet efter indlæggelse for apopleksi antal relevante procesindikatorer opfyldt Number of quality of care criteria met Mortality (%) Adjusted MRR * (95% CI) 0 51 / 626 (8.2) 1.00 (reference) / 1323 (7.8) 1.07 (0.65 to 1.49) / 1950 (5.7) 0.83 (0.51 to 1.15) 3 95 / 2305 (4.1) 0.60 (0.36 to 0.84) / 2450 (4.5) 0.63 (0.38 to 0.87) 5 81 / 2581 (3.1) 0.48 (0.29 to 0.68) 6 46 / 1519 (3.0) 0.45 (0.24 to 0.66) Adjusted for age, sex, marital status, housing, type of stroke, Scandinavian Stroke Scale, previous stroke, previous myocardial infarction, atrial fibrillation (except for criteria on antiplatelet and oral anticoagulant therapy), hypertension, diabetes mellitus, claudicatio intermittens, smoking habits and alcohol intake. Kilde: Ingeman A et al. Medical Care 2008;46:

33 Length of Stay by fulfilment of several process indicators Proportion of process indicators fulfilled Relativ length of stay* 0% 24% 1 25% 49% % 74% % 100% 0.48 Adjusted for age, sex, marital status, housing, type of stroke(except for criteria on antiplatelet and oral anticoagulant therapy),occupation, Scandinavian Stroke Scale, præ MRS score, Charlson Comorbiditets Index, previous stroke, previous myocardial infarction, atrial fibrillation (except for criteria on antiplatelet and oral anticoagulant therapy), hypertension, hyperlipidæmi,, smoking, habits and alcohol intake. Kilde: Svendsen M et al. Medical Care May;47(5):

34 Monotorering kliniske database Fordele Ulemper Fokus på de sundhedsfaglige kerneydelser Fokus på vigtige patientgrupper Mulighed for vurdering af kvalitet kvantitativt Kvalitetsforbedring Fokus på få kvalitetsmål og indikatorer Kun fokus på sundhedsfaglig kvalitet Resultater kan være vanskelige at fortolke Risiko for stigmatisering af afdelinger Risiko for stigmatisering af enkeltpersoner Ressourcer 34

35 Tak for opmærksomheden! Mere information? regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram 35 35