REGNSKABSPRAKSIS I LANDBRUGET

Transkript

1 Aalborg Universitet Juli 2007 Speciale, Cand.merc.aud. REGNSKABSPRAKSIS I LANDBRUGET Forfatter: Jens Villemann

2 Forord udiet (revisor-kandi- Specialet er udarbej Titelblad Titel: Regnskabspraksis i landbruget Afleveret: 13. juli 2007 Vejleder: Peter Thor Kellmer Antal sider i alt: 112 (inkl. Executive Summary og bilag)! Jens Villemann

3 "#$ Regnskabspraksis i landbruget Executive Summary This thesis discusses the presentation of annual reports of agricultural companies in accordance to the Danish Financial Statements Act (DFSA). The subject in this thesis is accounting treatment of biological assets, farming property and intangible assets. Biological assets include livestock and crop. The thesis does not discuss accounting treatment of related biological asset such as forestry and fishing. Biological assets % $ & $ and recognised at fair value according to DFSA article 38, section 3 if the main activity of the company is production of biological assets. In accordance with DFSA article 38, section 3 the fair value adjustments are recognised in the income statement and not directly in the equity. The taxed fair value adjustment has to be transferred to the revaluation reserves in the equity and ' ( distributable reserves. Usually stocks are recognised at cost in the balance sheet and are not normally revaluated. This thesis discuss whether the total stock ought to be presented together as current assets or presented separately where the breeding strains is presented as a noncurrent asset in the balance sheet. It was concluded that the presentation depends on ' ( )& her concluded that companies that apply DFSA article 38, section 3 presents financial statements based on fair value reporting for the assets in question. Farming property The general regulations under the DFSA concerning non-current assets were analysed. Recognition of unrealised increase in value of the farming land shall be directly in the equity which is inconsistent with the requirements of recognition of depreciation and impairment loss in the income statement. It was concluded that a

4 "#$ Regnskabspraksis i landbruget statement of changes in equity presenting the comprehensive income in the annual accounts would alleviate the observed lack of symmetry. The main activity of agricultural companies was discussed. There was conducted a non-statistic examination of the main activity of agricultural companies based on annual accounts. The examination consisted mostly of an analysis of financial key figures especially the composition of the equity. It was found that revaluation of the property recognised directly in the equity constituted a significant share of the total equity. *' + ', - -. & agricultural companies. An entity can according to DFSA only have one main activity. If the main activity is other then investment activity the entity can not apply the use of DFSA article 38, section 1 (investment activity), which allows the entity to recognise fair value adjustments of non-current assets in the income statement. The farming property was compared to the investment-property-concept and it was found that only the farmland could be classified as investment-property if the use of the land is insignificant. It was concluded that the classification depends ' ( )& und that if the property was owned by one company and the agricultural activity was owned by another company it would be possible to classify the farming property $ $ property and apply DFSA article 38, section 1. It was concluded that measurement and recognition methods of the property depend on the specific entity in question. Intangible assets Intangible assets relating to agricultural companies were discussed. Entitlements which give the company the right to claim Single Payments were classified as an intangible asset. The entitlements can be awarded to the agricultural company by the government or it can be purchased from another agricultural company. The asset is special and is not comparable to most other intangible assets. It was concluded

5 "#$ Regnskabspraksis i landbruget that entitlements should be measured and recognised at cost in the balance sheet. The DFSA requires that intangible assets are to be amortised over its estimated useful life. It was found that the Single Payment should be recognised in the income statement when the requirements are meet. Furthermore, it was concluded that the Single Payment scheme should be disclosed in the specification of accounting policies to help external users of the financial statement to understand the effects of the scheme. Milk quota gives the right to produce and sell milk. Milk quotas were classified as an intangible asset. Milk quota can be awarded to the agricultural company by the Danish Milk Board and it can be purchased on the Milk Quota Exchange. It was concluded that milk quota should be measured and recognised at cost in the balance sheet. The milk quota gives the holder the right to produce and sell milk. It limits the quantity that can be produced and sold in a period of 12 months and are not consumed otherwise. It has an indefinite useful life. The required amortisation of the asset is inconsistent with the indefinite useful live of the milk quota. It was concluded that milk quota ought to be measured and recognised at cost at initial measurement. At subsequent measurements, the milk quota should be assessed for impairment. The recommendation does not meet the requirements of DFSA and the method was therefore rejected. Milk Quota shall be amortised over the useful life which is limited to 20 years.

6 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 1 af 108 Indholdsfortegnelse Problemformulering % 42' Klassifikationen i forhold til regnskabselementer Klassifikation af aktivet % : ; Biprodukter < 5 5 0= 2.4. Klassifikation i et andet perspektiv Andre beholdninger = ) Generelle regler for indregning af aktiver = >/?@6A Baggrunden for denne indregningsmetode =6 : Salgskontrakter (futures) Forskel i forhold til anbefaling af kontrakter efter IAS =B ) $'8 = == Biologiske aktiver under fremstilling Egen avl =7 )52 A =0 7 )5 $ ) ing og andre resultatposter Solgte biologiske aktiver Biologiske beholdninger indregnet i balancen (ikke solgte) % 60 9 ' Salgskontrakter (futures) Nettoproduktion Vareforbrug ; : ;0 2 6; ; 2 ' 6; ;6 % 6; ;; )525 6B B +'@6A 56 6= = : 6= Beskrivelse af tidligere praksis Skatter... 37

7 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 2 af 108 A0 95 6A Skat i balancen Anvendt regnskabspraksis C 2 4 D ; 0 C 5tiver i balancen (uddrag) Landbrugsejendommen Jorden ) ;B Harmoniregler E$5 '8 ; 3.2. Bygningerne Afskrivninger Modposten til afskrivninger Nedskrivninger Modposten til nedskrivninger Opskrivning : 5 B= Modposten til opskrivningen Totalindkomst Realisation Beskrivelse af praksis og anbefalet metode for indregning Opsummering Ejendommen og opskrivninger i et andet perspektiv e af aktiviteter sammenholdt med 5 2 = 6600 <5 2 = =B Investeringsvirksomhedsbegrebet Hovedaktivitet og andre aktiviteter Definition af begrebet investeringsejendomme Hvad siger en branchespecialist? Sammenfatning Konsekvenser ved klassifikation af investeringsvirksomhed B # Indregning af investeringsaktiviteten =0 ) 2 ; Egenkapitalen Forslag til beskrivelse af investeringsaktiviteten Koncernmodellen Ejendomsselskabet Driftsselskabet Holdingselskabet Sammenfatning om landbrugsejendommen Immaterielle aktiver Betalingsrettigheder Klassifikation af elementet ;0 # AB Tildelte betalingsrettigheder ;0 <2 ' A7

8 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 3 af 108 ; ' A Omtale af rettigheden ;0; ' A Forskelle mellem konklusion og anbe+ 5? 4 Landscentret Indregning af enkeltbetalingen Forslag til formulering af afsnit under anvendt regnskabspraksis ; # Klassifikation af elementet ; # 55 7B ;0 ) B Reducering af afskrivningsg 7= Nedskrivningsmetoden (Uendelig brugstid) Sammenligning af forslag Andre forhold ;6 : 5 7A 5. Konklusion Perspektivering Kildeangivelse og litteraturfortegnelse Bilag - Specifikation over sels5 52 2

9 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 4 af Problemformulering F5 54'traditionelle regnskaber mv. har gennem tiden udviklet sig. I 55 5love og vejledninger samt internationale standarder, som virksomhederne skal overholde samt # * ) - 4G5 445 > 5.-.4' 55 u. Megen detailregulering skal findes i regnskabsvejledninger, eksempelvis udstedt af FSR. Internationalt findes eksempelvis 5 )9H)C/9I Et beslutningsgrundlag er selvsagt bedst 4 de, at det giver brugeren flest og bedst mulige oplysninger. I 54' 2 afspejler regnskabsperiodens samlede afkast og hvis balance 4andet lige kunne tjene som et godt 52 % 5 virksomheden selv, fx kreditinstitutioner og ban virksomhedens risikoprofil i forbindelse med kred4 + antages, at jo bedre regnskabsmateriale der foreligger, jo bedre kredit- og55? 5 ' 'type som i alt overvejende grad er homogen, hvorfor udarbejdelse af en branchestandard er mere 5'+55 4at alle landbrugsvirksomheder er ens. Branchespecifikke vejledninger kan dog '2 kelige ved sammenligning/ '5 5 '> apporten for en landbrugsvirksomhed indeholder '2 rod ' A 5 6 I 5 5n af landsbrugsejendommen i forhold til investe ?get er kendetegnet ved et relativt lavt afkast fra driften (resu )55'2 42

10 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 5 af J 54 -K'ktar er eksempelvis steget fra kr. til 0=B Tillige findes der i erhvervet forskellige immaterielle aktiver, som eksempelvis kvoter og betalingsrettigheder, vis regnskabs- ' ' Landbrugsvirksomheder er omfattet af relativ megen lovregulering omkr254'- '4 5 forhold mellem hektar og dyreenheder r fra ind- og udland, hvorfor eventu 5 5 de virksomhed. Om landbrug findes der ingen egentlige officielt vedtagne danske regnskabsvej- + 5? ng, Landscentret har i tidens l > 5bsloven, Med anbefalinger til praksis for landbrugsvirksomheder, november.4.1$/ 5 5 s i landbruget, 2. udgave af 31. august ' 4+ 5? 4? 5 stund arbejder med et for anvendt regnskabspraksis og opstilling 7. I denne for- 5.+ailbeskrivelse om regnskabs.? 5 ' 5 2-ejdelse varetages i overvejende grad af lokale landboforeninger, der samarbejder und + 5? + 6A= Landbrugsvirksomhederne er derved i nogen grad 5e mere generelle erhverv, hvor - 52 generalistrevisorer. Endvidere har landbrugs- 5 '' 5ivatregi, hvorfor krav i regnskabslovgivningen for kapitalselskaber ikke i samme gr' 5 aksis. Landbrugsvirksomheder er 5 2 0L5 7L5 D H7=. 5C. &&&5 3.E H1 4 %52 ' '6 '4' 24 50@ 27 5? ? / 4./ 5 5.$ 6 : %5>.4H==&&&5* 8 > =4? ? 4 6D 5 '

11 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 6 af 108 # 5 4' 5 5- ' A05 9 *' 2re enheder og mere brug af selskaber i forhold til tidligere. Endvidere driver danske la 5 mhed i udlandet, F +2sering og de hermed forbundne udfordringer for- 5 Motivationen for at skrive speciale inden for dette emne er, at de regnskabstekniske problemstil '4 M landbrugsvirksomheder at bibringe 2 5 aktualitet. Erhvervet som helhed synes overset i den offentlige debat om udvikling af regnskabspraksis og -metoder, hvorfor emnet i sig selv, er interessant at diskutere i dette forum. I relation til mit daglige arbejde som revisor ved en '4 anche, jeg normalvis ikke arbejder med og vil dermed virke udfordrende for min faglige kunnen, hvorfor jeg fremover vil kunne virke inden for dette kundesegment. Sigtet med specialet er at skabe et grundlag fo ' 5 del for landbrugsvirksomheder, til rter hos min arbejdsgiver. Det ' 24'ngsrettigheder og kvoter (immaterielle aktiver), og slutteligt ejendommen. 9 %+ 5?

12 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 7 af 108 # 52' 2 N Hvorledes kan biologiske aktiver behandles re 5 5 bestemmelser? Hvorledes kan landbrugseje ' lovens bestemmelser? Hvorledes kan immaterielle aktiver (betalingsrettigheder og kvoter) behandles regnskabs ' -4 ngs- og klassifikationsproblematikker af de landbrugsrelaterede aktiver i forhold 5 5+vurderes indledningsvist, at den 5 ' 2 ge beholdninger, hvorfor ca. 40 % af specialet. Analysen omkring landbrugsejendommen tildeles ca. 40% og slutteligt tildeles analysen omkring immaterielle aktiver (betalingsrettigheder og kvoter) de resterende 20L+ 5 'terielle og materielle aktiver er i nogen grad sammenfaldende, hvorfor stor ikke vil blive gentaget under afsnittet om immaterielle aktiver. Da specialets emne er omfattet af lovregulering vil analyse, vurderinger og beskrivelser tage ud nske regnskabsvejledninger og eventuelt internationale standarder. I det omfang det vurderes relevant, vil synspunkter og vurderinger blive belyst i forhold til foreliggende ma+ 5? 4? Omkring branchespecifik viden vil der blive indhentet udtalelser mv. fra branchepersoner i nogen grad. Der vil 552piriske tests af regnskabspraksis for landbrugsvirksomheder. Da regnskabspraksis for denne branche er under revurdering, synes 55' nvende denne metode. Der vil dog ' 5 - ninger i forhold til vurdering af hovedaktiviteten. Den videnskabelige tilgang vil veksle mellem analyse i deskriptiv (beskrivende) og normativ 10 perspektiv. 10 Et normativ er en fordring om hvordan noget 'er.

13 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 8 af 108 Specialet vil i overvejende grad omhandle regnskabsspecifikke problemstillinger i relation til 5 ' ) 5- somheder som virksomheder, der producerer landbr ' Skatteret vil perifert blive inddraget i forbindelse med omtale af eksempelvis udskudt skat mv. Specialet vil i overvejende grad omhandle regnskabskrav for klasse B virksomheder. Dog vil spe ' 9 5-5sen (Cand.Merc.Aud), hvorfor det forventes, at det vil henvende sig til brugere 5 ast. Der vil i opgaven blive an uden yderligere forklaring. Landbrugsfaglige termer og begreber vil blive beskrevet, idet det vur- 2'

14 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 9 af andre beholdninger Afsnittet omhandler diskussion af eventuel indr '. ittet tager udgangspunkt i klassifikationspro- 55' >/? standarder. Herefter analyseres indregningskriterier og metoder. Dette vil blive ' ngssiden. Afsnittet rundes af med et eksempel om krav til oplysning mv. om den anvendte regnskabspraksis. Landbrugsvirksomheder er specielt karakteriseret ved at producere dyr 2 D - 54's, at virksomhederne har levende (biologiske) beholdninger i dligere karakteriseres virksomhedstypen tillige ved at have beholdninger5 '2 2- der. Virksomhederne kan have forskellige miks af 24'555-5 'ling af de enkelte elementer Klassifikationen i forhold til regnskabselementer Aktiver er et regnskabselement 2J 525 af investeringer i virksomheden, og passiverne 2 ''2 H5fremskaffelse. Det betyder implicit, at et givent 5 4 vis pr. statusdagen, da balancen er et.25.5 ' Definition af aktiver 11 kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra frem 4 5..I' eres som en ressource, idet emnet eller produkter udvundet herfra 5 4 4' Tillige kan beholdning af eksempelvis korn klassificeres som en ressource. Af definitionen ses det 4 55 's kontrol. Dette tolkes 45 ' 5'4' 52+ er dog ikke et krav, at virksomheden i juridisk 5Det antages dog, at land- 5 ' ' %'2 5 '.9-11 >/?%0"0

15 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 10 af 108 ' er ind under definitio '4' J 4 4' 5 5* 4'24 ' har lignende karakteristika Klassifikation af aktivet Ovenfor blev det konkluderet, at beholdninger af 2 aktiver og skal derfor indregnes i balancen, und >/? D5 5 til vedvarende eje eller 13 : >/?%0+6 I)90B 5 >/?! a) forventes realiseret eller besiddes med salg eller forbrug fo normale driftscyklus; eller b) gt og som forventes realiseret inden for et " c) Hvorfor sondring mellem an Det vurderes, at eksterne regnskabsbrugere kan finde informationen nyttig i vurdering af virksomhedens mulighed for at realisere kapital (pe: ' * ' >/?%0"0 13 >/?%0"

16 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 11 af 108 ningsaktiverne ' oduktion og salg ) Landbrugsvirksomheders beholdning af dyr ka 5 ' 16 ; og 9 a ejerens forventning til an- 9 dyr som anvendes til avl af dyr,.5. I ' #55'5 5O5 < '55. 5.D5-54'' 54 falder ind under definitionen heraf, jf. ovenfor, jf. delafsnittet 4 ende afsnit. C5 &25 17 (landbrugsprodukter) + 52 H5 Opfodring Under processen forventes det at 4 og eksempelvis medicineres. Tillige skal dyret naturligvis fodres. Slagtning 14 > 5 5 5E :I6 0A 15 > 5 5 5E :I6 0A 16 Detailbeskrivelse om regnskabsprincipper marts 2006 side 8 og 12, udgivet af Landscentret 17 eksempelvis produktionen af slagtesvin

17 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 12 af 108 Forventet produktionsflow/leveti2 18 (landbrugsprodukter) + 52 H5?545H Under processen forventes det at 4 og eksempelvis medicineres. Tillige skal dyret naturligvis fodres. Slagtning Tiden hvor aktivet er i drift som producerende vur 0) E 5>/? 526'dgrupper; immaterielle, materi '22-4'5 ' 5# at kategorisere en brugt, jf. eksempelvis BH= 9 19 # 5 '.' 55.4 B9H9 20. Det vurderes, at en alternativ gruppering med ford5 45.% 5 5.J ' med ensartede aktiver. Disse biologiske akti- 5 le aktiver med deres art, idet de er levende * det at en landbrugsvirksomhed kan have flere produktionsgrene, *. 55. >/?)9;0 E>/?@6 5 sstemmelse med skemaerne i bilag 2 i loven. Jf cvr-nr side cvr-nr

18 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 13 af 108 stk. 2 er der mulighed for at t2 +som udgangspunkt ikke mulighed for at indarbejde en supplerende romertalspost ? - 4? 55' I deres forslag til regnskabsstandard grupperes Begrebet anvendes dog i af skemapligten strider mod kravet om retvisende billede. Som udgangspunkt vurderes det, at der ikke er hjemmel i medf ' ' / ''2ad af, hvorledes den enkelte virksomhed avler ingen relevant, idet de 55 ' '555tionen. I en eventuel opstartsfase, eller ved : ' - 55# ' + vurderes at have karakteristika som varebeholdninger. Varebeholdninger er ikke direkte defineret 5 )9=' N Varebeholdninger er aktiver: a) som besiddes til videresalg som le b) under fremstilling med henblik 21.> $: 5 %.4&&&&5 22 Downloadet fra

19 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 14 af 108 c) ug i produktionsprocessen eller levering af tjenesteydelser. % 5 a og b. Vurderingen baseres 4' ' ddes til videresalg og er et led i det normale 2 E>/? 0 5- '' 5 2;N I. Varebeholdninger 1. /' 2. Varer under fremstilling 3. Fremstillede varer og handelsvarer 4. Forudbetalinger for varer ' 5dregnes som varer under fremstilling eller fremstillede varer og handelsvarer eller en lignende post.% 55 at kunne klassificeres I5 5ndregnes under arabertal post D5ug) falder under definitionen af aktiver, jf. den indledende klassificering. Sondr '2-0I 45 oftest er at producere det, for eller anvende udbyttet som foder i 55 52Jdenne baggrund konkluderes de42'2- rer balancegruppen E 5 og lignende.

20 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 15 af 108 Nedenfor er den forventede produktionsproces illustreret 23 : # D 24 #5 25 Marked behandles 24 eksempelvis med ukrudtsbe- 5 mv. samt 2 optimere udbyttet. 2'2 3' ' ' 2 '2 #5 5 5$5 J 425 Dede) skal behandles som enkeltaktiver uden kob- 54'5 ) 5 ' ' som en del af ejendommen. Dog kan de Den 5 ' '4' ' udbytte. Alt efter produktionsstadiet og rapporteri 2-5 '2 ) 2 55 ' I'2 2 udgangspunkt skulle klassificeres som fremstillede varer. Udbyttet skal klassificeres i overensstemmelse med den forventede anvendelse. Hvis udbyttet fremstillede varer eller lignende 23 I Ligningsvejledningen E.E.2 pkt. 4.

21 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 16 af ) '2 anvendt til foder af be 5 +deres, at en klassifikation som relevant Biprodukter * 5 '55onscyklusen i landbrugsvirksomheder med flere ' ker hinanden. Ovenfor blev klassificering af afgr et hermed var at anvende dis- 5 D45 +2 entlige kornprodukter eller ek '2' $' 2 +54' dette biprodukt kan/skal klassificeres som et regnskabselement og dermed indregnes. )' 2 ' terer en ressource for virksomheden og der vejes. En beholdning heraf ville skulle klassi- 4'525) ' # 24' 2-..N# $ 26. Dette betyder, at ' 2 uden beregning, hvorfor fremtidige omkostninger i forbindelse hermed i nogen grad vil kunne klassificeres som forpligtelse. Det vurderes dog, beholdning alt andet lige illede, hvorfor diskussionen herom afsluttes I % -&&& 5 55H

22 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 17 af ' N P% Dyrkede foderbeholdninger et for videresalg de ikke umiddelbart er sammenlignelige med andre -H'4' lbart hjemmel til at lave nye romertalsposter, jf. skemapligten Klassifikation i et andet perspektiv Ovenfor er klassifikationsproblematikken diskuteret i klassisk perspekt 2-51vidt der overhovedet er muligt at foretage en eksplicit opde I- 5 : 4' 5 del af salgsbeholdninge+5 vejes om det giver megen mening at opdele bi )''>/?det ikke et eksplicit kr 5 5 5D0E>/?@= 5 - ' 5 2$ E '' ' 5 5-5tiver. Det blev tillige omtalt, at der inden for lovens rammer er mulighed 2 talsposter, jf>/?@6 27 >/?( 5

23 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 18 af 108 5J5 55 Q balancen under varebeholdninger, eksempelvis be 55)'25 de biologiske aktiver specificeres i henhold til det tidligere fo 5ussionen af om- 5N 1. Dyrkede foderbeholdninger et for videresalg 9 5 ' 4 ' '5' Q 5on af de biologiske aktiver. Endvidere kan klassifikationen holdes inden for lovens rammer, hvilket naturligvi alt andet lige vil modtage tilsvarende oplysninger omkring an- 5 4 ' '5 heds specifikke forhold Andre beholdninger Klassificeringen af andre beholdninger, eksempelvis foderbe'4 28, forventes ikke at overraske. Disse aktiver 5 '* gruppe vurderes, at beholdning af ''29 udgangspunkt vurderes det, at disse ak25 5' giske aktiver. + ' stoffer. Ikke modtagne varer i henhold til binden ret 29 E>/?@=; 5 ) 5 5 n kontrakt diskuteres i 2 - +'5 ''>/?( - 28 J ' D55 2

24 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 19 af ' 5 relevant.!!" Delafsnittet vil indledningsvis starte ud med en vurdering af relevant lovgrundlag i henhold til 5 5r regnskabselementerne. De fundne paragraffer vil blive kommenteret og vurderet i relation til ' ' ) det omfang det findes relevant vil nationale vejledninger og internationale standarder blive ind- 1 analyseret, med baggrund i den teoretiske gennemgang. I denne forbindelse vil der blive udarbejde ' Generelle regler for indregning af aktiver % $ stematisk og konsekvent i overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hen- + for klasse A virksomhe- 25 E %2 5 % >/?@662 $ Paragraf- ' $5555 vil ikke kunne indregnes. >/?@6=2N $ $ +2'45D indregning. Kostpris er defineret som: & $ vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part

25 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 20 af C fremstillede aktiver defineres kostprisen tillige som vederlaget for fremskaffelsen af aktivet. >/?@6A $ tivitet omdanner levende dyr eller planter biologis? 5 '4' '5 4' lighed for at indregne beholdninger af levende dy paragraf er ikke et krav. Hovedaktivitetsproblematikken vil blive adresseret i hovedafsnittet om + ingen af stk. 1, at paragraffen alene kan anvendes efter 1. indregning, hvorfor beholdninger ved 1. indregning skal indregnes efter anden metode 55 4@6= 95B N. ' ( )*$ + #kan ikke elimineres med virksomhedens under- ( det omfang de opregulerede aktiver 1) 2) 3) er forbundet med udskudt skat, der,-. 4),/0 + 5B55 5 5sten % 5e blandt andet, at den 555 bytte og kan tillige ikke mindskes af underskud. %2 5 i fratrukket, den efter reglerne opgjorte, kostpris. Kravene til en eventuel formindskelse af re 5 ) ) r i princippet, at beholdningen 30 >/?%0+=

26 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 21 af 108 opskrives fra kostpris ikke realiserede avancer indregnes i 2 ) 32 N.1 nomiske fordele i regnskabsperioden i form af eller fald i forpligtelser, som $ 2 / ' 4' H 5 >/?@;7 54@6A 56 r indtjent, dermed er der hjemmel til at indregne +5 4/3?.) Baggrunden for denne indregningsmetode ' ) %4 5@6A '..'#5 ' konkurrencesituationen for landbrugsprodukter vurderes at kunne definere Fuldkommen konkurrence er defineret som et marked med mange udbydere og + 55 kendetegnet ved, at udbyderen af pr5d I 5 kvalitet og egenskaber, ' $' varen er pristager. Det er uden betydning, fra hvilken producent varerne oprinder fra. Endvidere antages det, at re til produktet. Det vurderes, at 5 ' ' 5 ' Se senere i afsnittet 32 >/?%0"0 33 RVL 22 punkt 8.D # 9 #I$+ 5#5 25 0B

27 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 22 af 108 For at drage paralleller til andre regnskabselementer kan disse beholdninger eksempelvis sam- ' 2 5. Disse finansielle inst 54 oftest ikke bestemmer prisen <2 5554' de udbudte aktier inden for samme selskab er ens 35. I det omfang disse finansielle instrumenter ' '4 4>/?@6 Indregningsmetoden har tillige visse ligheder med indregning af ig- D5 5) regning er karakteriseret ved, at af timer og anden res- ) ' 5 fakturering. Afslutningsvis vil f5 rebet i relation til landbrugsvirksomheder defineres som: ) an udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mell>/?@6a 5;' >/?@6-;54 N#di, der kan konstateres for ller forpligtelser 3 umiddelbart konstateres for aktiverne eller forplig $ s enkelte bestanddele. Eksisterer der heller ikke et velfungerende hvis denne kan beregnes $ 3 Af den kommentere- 5 ' 54'4)9 ;0 55 )9;0.%' n af landbrugsaktivite.' Der ses bort fra forskellige aktieklasser mv. 36 >/?%0+

28 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 23 af 108 ) 37. I forhold til >/?) ninger. Salgsomkostninger er i standarden defineret som omkostninger til vekselerere og dealere, afgifter til offentlige myndigheder og handelsomkostninger samt skatter og afgifter. Transportom- 5 55' 38 5>/?@6A 564-4)9;0 55 t, hvorfor det forventes, at de 5>/? >/? 5 4 ndes et aktivt marked, jf. 5 4 )9; ' ' 5 afsat, der skal anvendes. I tilf >/? 5)9;0der i forslag, eksempelvis seneste transaktionspr ' toder, skal aktiverne indregnes til kostpris. I resten af specialet vil det blive for Salgskontrakter (futures) Specialet har tidligere omtalt bran' '-.%' 5525 s salg af dyrket korn eller producerede dyr. Omfanget ses endvidere tydeliggjort af, at Saxo Bank har indledt et samar- 5 ' 40. Alt andet lige ville at anvende den i kontrakten aftalte >/?55 - '4' :)9;04' 2 2')9;050= )55 41 ' ' 5)96.J 4"? " IAS 41 pkt. 12 og IAS 41 pkt %&&& 5H 40.C 5.4'NH 5H H 'H076H* J H

29 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 24 af 108 skellige transaktioner. Baggrunden for dette krav vurderes at skulle findes i karakteren af de 2 ') $ en sikringstransaktion. Det sikrede er i denne ' ing af salgsprisen af fremtidig produktion. Det vurderes, at forskellige typer af salgsaftaler er i anvendelse. Der findes egentlige futures, ' 2 55kale foderstof. Nedenfor analyseres disse salgskontrakter i relation til indregning. C N.A futures contract is a standardized contract, traded on a futures exchange, to buy or sell a certain underlying instrument at a certain date in the future, at a specified price. The future date is called the delivery date or final settlement date. The pre-set price is called the futures price. The price of the underlying asset on the delivery date is called the settlement price. The futures price, normally, converges towards the settlement price on the delivery date.. 42 J 5DG5 eller svin) er aftalt i kontrakten ligesom 'tet til at opfylde kontrakt2 4 tioner hvor optionshaver har en ret, men ikke en pligt I t lokale foderstof er C 5 srapporten, jf. >/?@ 66 5 % ' somhederne alene investerer i afledte finansielle instrumenter (futures) i forbindelse med sikring '' ' ' 5 ' spekulerer i disse finansielle instrumenter. Finansielle sikringsinstrumenter de 5 nceelementer (det sikrede, eksempelvis beholdning af korn), skal 2- res 44 ) 5 ''kontrakt (futures) om salg af eksempelvis hvede, som endnu ikke er indregnet i balancen, vil 5' - ) s til sikring af fremtidige pengest Jan Rasmussen, Landmand og revisor ved BDO i Silkeborg 44

30 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 25 af D ' #.5.54 aktiver indregnes i balancen '5rakten. Jf. tidligere i afsnittet er det oplyst, at : ' ' - ' kontrakten aftalte pris i forhold '5 5 5 underliggende aktiv i forhold til 55 # - >/?@6)5ktprisen er lavere 4'5 '- 5 '5 ' tte forum ikke er egnet til egentlig teoretisk ' 4 + ' 4 afledte finansielle instrumenter og simple salgskontrakter, i videst ' + afledte finansielle instrumenter vurderes at skulle indregnes under andre tilgodehavender 46, i det 5D ) - D Argumentationen for denne 5 ' 4 2 H nansielle instrumenter (sikring) '5 rliggende aktiv. Modposten til balanceposteringen (tabet/gevinsten) ved indre 2, at skulle indregnes som en 5 '' specifikationen til regn R4J' 1 '2 5>' 46 >/?% 5095i kontoform aktiver II nr >/?% B

31 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 26 af D hed ejeren, brugbar information om udfaldet af kont Forskel i forhold til anbefaling af kontrakter efter IAS r IAS 41 pkt. 16, at i det omfang en salgskontrakt er tabsgivende, skal dette tab behandles efter ) ' )9;0 5n modsatrettede situation, hvor der kan konstateres +n anbefalede metode i IAS 41 minder om metoden for nedskrivnin- 5 arbejder for fremmed regning, hvor der indregnes en forpligtel ' 55 48, skulle behandles ligesom 554'5 5 $ fortegn. Set i forhold til de gr - regnskabsloven D5-5 9t disse kontrakter alene indregnes ved tab, vurde ' trakterne (futures) behandles som sikringsinstrumenter, som ovenfor anbefalet, vurderes det at give et retvisende billede. De biologiske beholdninger bliver indregnet t elt tab eller gevinst i forhold hert 5) 2 2 ' 5!" #$ % >/?6A 5 6( 5landbrugsprodukter indregnes til 0 J 4' oduktions- og beholdnings2 5 4' 4 55 i behold skal disse indregnes I D 4 5D'2 tte af biologiske aktiver), hvilket adskiller sig fra IAS 41. Af punkt IAS 41 pkt '2-5 4'25vejledningen. Aktivet skal herefter behandles efter anden standard, eksempelvis )9.3' '2 5tet anvendes som kostpris '25 H 49 >/?@06

32 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 27 af >/?4'5ke skelnes imellem produktionsstadier. Hvorvidt 5 '2' I det omfang, udbyttet er bestemt til at skulle in 5 4 G 54 4 anvendelse af pkt. 3 vil finde anvendelse, ligeso' 5 '2'2 2 4)9H)C/9 >/? 555 om anvendelse af anden indregningsmetode efter '2 54' ' 52 &' * '' -' 9 5''>/? 4 >/?@6A s fratrukket akkumulerede afskrivninger. I dansk regnskabspraksis opskrives Biologiske aktiver under fremstilling ) ' ' '# 2552ger. Det antages, at der ikke findes et marked 55-'2 2r, kaldet jordbeholdninger 51 )9;0504 beholdninger indregnes med baggrund i nutids ' 2 vans for biologiske aktiver med lang produktionsti der og produktion af grise mv. er5 J 4 22 ' I aktiv. Det vurderes, at 5 '25 + implicit, at omkostninger ved Forfatterens subjektive holdning = 0.%N52' ? 4? &&&&5

33 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 28 af ? 4+ 5velse om regnskabsprincipper side 12 52, hvor det 452 2)5 2G' # 55' ' 2 ' 5 4 procentregning. Metoden har endvidere indlysende fordele, idet beregningen er nemt at validere 2 ogisk aktiv er under produktion eller er producerende i sig tuelt opgjort med baggrund i 2 Det blev indledningsvist konstatere4>/?@6a 56 2 indregninger senere end 1. indregning. Endvidere er det et kra OReserve for, jf. tidligere omtale af paragr sregnskabslovens almindelige bestemmelser, jf. paragraf 40, 44 og 45 samt 46. Indregning efter disse met almindeligt kendte, hvorfor en analyse ' Egen avl )' 1. indregning anvendelse ved decide givenheden resulterer i en postering med mindre.h5. ' + 55 transaktionsbaseret indregning ved avl. Det antages dog, at omkostningerne (kostpris) ved fremavl reserve. (" ' )5244'4255 2skeligheder. Disse skal indregnes efter almindelige principper til kostpris, jf. tid2se af lagerbeholdninger. For separate varegrupper kan anvendelsen af FIFO finde anvendelse. * 4at branchen i nogen grad anve5255d ? 4? &&&&5

34 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 29 af ' behandling af salgskontrakterne. ) * %' res at styrke argumentationen # uden sammenblanding med andre aktiver opgjort efter konventionelle metoder ' C 5 2 5' < ' $ %55 2 n, herunder klassifika4 omkostninger. # $! / 2 5>/?+ 54 kan finde anvendelse, den funktionsopde Der er frihed til ) onen, samt allokeringen af af '25til registreringen af timerforbruget. Det formodes, at medarbejder- 2 produktionsgrene. Dog synes be' entes, at andelen af 2555' taget udgangspunkt i den artsopdelte resultat enteres tydeligst muligt 5 25isk orden af skema 3, dog alene i relation til de 53 >/?%4 56;

35 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 30 af 108 tidligere i specialet behandlede regnskabselementer+ 5 >/?@6," * * Det er tidligere konkluderet, at ) 2alyseret. Analysen vil starte ud med realiseret salg, hvorefter fokus vil blive rett biologiske aktiver. Slutteligt 5 'egning af vareforbrug mv Solgte biologiske aktiver Solgte biologiske aktiver skal indregnes under 4' 4' Et realiseret salg indregnes efter faktureringsprincippet hvor levering og dermed 5' : 5 5 '2) Biologiske beholdninger indregnet i balancen (ikke solgte) N '5 ' +guleringen her. Til sammenligning indregnes salgsv - 4/3? = 5; J5 5 4 Svarer under fremstilling skal indregnes i denne post. I forhold til indregning af forskydninge 2D 55 + ndvidere fornuftigt at indregne og 5 J 4 5 % 5 54 Naturligvis alt efter produktionen. 55 >/?%0"500

36 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 31 af 108 4, hvilket 5 'ens aktiviteter og produktion. Klassifikationen bringes tillige i anvendelse af Dansk Landbr 4? ' Dagerregulering) vil denne postering alene finde sted ved regnskabsudarbejdelsen. I det omfang virksomheden uda5-4 5 # metoder til indregning af lagerreguleringer : ' D ' E mere indirekte karakter. Om end det tidligere gnende karakter (avlsdyr behandles som afskriv ' 4 - type indregnes i samme gruppe ' )- 2 5 ' + 4' ' 5*5 D '4'regningen foretages. Regnskabsposten kan med fordel suppleres med en note, hvor de enkelte typer 5D' - 24' > $: 5 %.4&&&&5

37 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 32 af )22 5 /' Salgskontrakter (futures) Til posten 4 reguleringen af salgskontrakter (futures) tillige skulle medregnes, som tidligere konkluderet. Jf. >/?@B55 4'2nde fra sikrede aktiver - 5 '2 5 itionerne. Det er tidligere vurderet, at omkost bedst mulige information af udfaldet af sikringsdispositionen. De '4 fra aktiver og forpligtelser, som virksom- aktiver og forpligtelser, som virksomheden for- 57, ninger, skal indregnes : 5ngsdispositioner af ikke indregnede aktiver og D ' Nettoproduktion Regnskabselementerne 5 og 4 $ ning og beholdninger2 45 Nettoproduktion. Denne sum udviser 5 D 4 eret salg af handels- og stam- 5 beholdninger. I relation til vurdering af bruttofortjeneste vurderes det, at 24 5 blive beregnet for lavt, hvis den alene beregnes umiddelbart ikke af Dansk? 4? ">/?@; > $ 5 %4&&&&5

38 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 33 af 108 Til forskel fra virksomheder der producerer konventionelle varer, vise ' ke solgt lagervarer/varer under fremstilling 59, hvor- 5 4 tillagt IPO. I dette perspektiv vil landbrugsvirk kab end andre br'$ 2 42ende salg, produktion og lagerbeholdninger Vareforbrug ) 4 25 ' indregning og klassifikation. Afsnittet tager udgangspunkt i registreringerne omkring biologiske aktiver4' 4-4'2 4'2 tede landbrugsprodukter mv., hvor - :5 N.& e af aktiver eller stigning i forp 2 ke udlodning eller uddel 60 Omkost- 2 D ' 61.,- de solgte biologiske aktiver * I - 5 5sponderende omkostningstransaktion, hvor kostprisen af det solgte indregnes i result $ tet for betaling (peri Arbejder for egen regning 60 >/?%0"50 61 >/? 565B 62 I55 4' 25

39 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 34 af biologiske aktiver, hvor en landbrugsvirksomhed i 5 525E ' ' J'2 52 strering i bogholderiet. Registreringen vurderes at sku N<4 og debet8 videresalgj D5 J N<8regnet for videresalg og debet ' )4'2 korn bliver solgt i samme rapporteringsperiode vil regnskabsposten 4 ikke 5 rdireguleringen. Det ses endvidere at i det omfang hele beholdnin og 2 5 beholdningen, hvilket er 9 4 Nettoproduktion, ville salget af landbrugsproduktet blive indregnet, D- 4 D..D5 + registreringer vil dog udligne hina$ ' r i forbindelse med produktionen af andre land- 52lige indregnes under 4 og beholdninger. D ) 55sentligt fra indregning af vareforbruget for solgte afgr ? 5 ' 552-

40 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 35 af t antages, at eksempelvis slagtesvin leveres 54' g. Det ses, at der i praksis ik5-2 4' 2sen ikke vurderes at tjene et ' ' realiteten alene landbrugsprodukter i produktion eller som indregnet i balance som eksempelvis avlet foderstoffer. Analysen vil nu blive koncen5'524 ' :5 54 der produktion, skal i henhold til skemaet indregnes under posten 9 45B ' (lagerregulering) af beholdninger, hvor disse ikke $ C af avlet korn vurderes at skulle indregnes som en omkostning i denne nger, eksempelvis mask 4 vurderes at skulle indregnes under posten Andre eksterne omkostninger, jf. skema 3 pkt. 5.b. Efter 4 Bruttofortjeneste, jf. skemaet. Bruttofortjene- 555 Nettoproduktion. Posten udviser H 4 D555 5 r. Ved denne indregningsmetode ses det, at '5 2 ode hvori de afholdes. De matches til periodens ' +tierer sig fra normal praksis, idet afholdte omkost ' 5 og lagerregulering til kostpriser.

41 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 36 af Den anbefalede metode $ + ode, jf. ovenfor, vil her blive sammenholdt med >/?( 56' 5 4 ringen kan foretages efter 1. indregning. Paragraffe 4'0 52 E mv. skal indregnes som en omkostning i den 4' 5 ' C C D 0 + '- 2 5 '?2.. 5 ringssystem som bogholderi- 5 5'+ 'ragraffens krav, da 1. indregning svarer 5 25,*% %* + analyseret og belyst. Det blev konkluderet, at D ' med andre brancher. Varesalget lagerbeholdningerne matches med '55 3 -ske aktiver indregnes 5 NettoproduktionC5-5 2 )52varer og lignende medregnes som omkostning i den periode de er afholdt, uanset om de heraf producerede aktiver ' %55 ' i denne forbindelse vurdere og sammenligne synspunkter mv Beskrivelse af tidligere praksis : 2 Dkedspriser) er ikke en nyskab?'55anvendt produktionskriteriet. Denne fortolkning af produktionskriteriet resulterer i, at balancen ' - 5 #5 i nogen grad blevet substitueret af 5 45?

42 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 37 af 108 / 63 #' 2 e tidligere blevet indregnet efter kost- + 5ere praksis, i forhold til hvad der tidligere er konkluderet i specialet 64 : eringen ikke fuldt ud indregne 2lsen. Landbruget har anvendt et begreb konjunktur ved indregning i resultat2 C C 5 ' realforskydning og konjunktur. Realforskydningen indregnes i re < ' 2virkninger ved vurdering af trend i indtjeningen. I forhold til balancesum og egenkapital har metoden ingen effekt og det er dermed alene re regnskabspraksis i skrivende stund er under revurdi 5'2 anvendelsen af konjunktur-begrebet pr. 1. januar Skatter '55' 5 E vil skatteretlige problemstillinger ikke blive analyseret. Afsnittet vil omhandle afledte skat ' '5 4 5 ', herunder interessentskaber, indregnes der ikke en skatteomkostning i driftsresultatet, idet skatte'ktorer end virksomheden sonligt drevne virksomheder, med undtagelse af interessentskaber af den beregnede skat 5 indkomst samt forskydning i udskudt skat. Det vurde >/?( 5 ) 55'2 63 E/ 4? %+:95 9H / ? 5-254? /./ 5 5.&&&&5 65 Detailbeskrivelse om regnskabsprincipper marts 2006 side 8, udgivet af Landscentret

43 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 38 af '+nde for finansielle instrumenter til sikring af s resultat korrigeret for permanente afvigelser 66 52'skatteprocent, pt. 25% af resultat som regulering af udskudt skat. )2 skattepligtige indkomst I ligningsvejledningen E.E.2 findes C 5 2 derne danner grundlaget for bere ) 5 - ' 5 i den skattepligtige indkomst til normalhandels- ' 2 9<*' '2 5 4 sted herimellem priser, der skal anvendes til beregningen af Skat i balancen indregnes som en forpligtelse. Skyldig skat vur- >/?( 69. I det omfang der er betalt acontoskatter, skal der foretages modregning'* omfang der er betalt mere i acontoskat end der er beregnet som skyldig skat, eller hvis eventuelle underskud benyttes af sambeskattede koncernsel disse forskelle beregnes der en ) 5i er negativ, skal den indregnes som en forpligtelse. Udskudte skatteforpligtelser indre ' forpligtelser, idet naturen af forpligtelsen falder ind under definitionen heraf 70. I det omfang skat- 66 I Jan Rasmussen, Landmand og revisor ved BDO i Silkeborg 69 >/?%0"B 70 >/?%0"

44 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 39 af et aktiv, vil indregningen ' virksomhedstyper. I relation til tidligere omtale ' : beskrivelse af de rela Anvendt regnskabspraksis * 5 / 5 '4 delse med analyser, sammenligninger mv., brug fo ' 2 4 '4' ) rivelse af an '- 5 'r af biologiske aktiver. < 5 >/?@B6J krav om at :7 72. Stk aktiver og forpligtelser, herunder om, hvorvidt renter indregnes i kostprisen, og efter hvilke metoder og grundlag der foretages op-, ned- og afsk$) )9;0 2 IAS 41 afsnittene omhandler oplysningsforpligtelse ved brug af standarden. Overordnet set stiller IAS 41 specifikke krav ti 4'>/?(s mere generelle. Det erindres, 5 5 loven, hvorfor det alene er dennes krav, der skal ' ' 5 '55

45 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 40 af ' ' '5 4'' ' ekskl. moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.! S ' D ' 'indregnes tillige i denne post. Biologiske aktiver 9-' 42' ' cen. 73 I det mindste i forhold til normale kostprisbaserede regnskaber. 74 I5 %+:( 54>/?)9;04 BH= 94-0;000;; B9H94-0A;B

46 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 41 af 108 Biologiske aktiver (fortsat) + 5 ' + 2 5af forventede salgsomkostninger. I det omfang iceres for enkelte aktiver indregnes disse til 5 C ' 2 5 C2 2 N " salgsomkostninger 92D 9 D' <'2 GGGG GGGG GGGG Biologiske aktiver % 55r i balancen under varebeholdning. Stam- og han '2 2 indregnes tillige under dette regnskabselement. C ven r biologiske aktiver. Reserven er reduceret med beregnet udskudt BLgningen. Den udskudte skat er indregnet i resul talposteringer. : ling. Forslaget er naturligvis alene vejledende, idet beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis skal 55 '> 5 ''5 5#'5sse B selskaber med den seneste administrative lettelse for erhvervslivet.

47 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 42 af 108 I5 5 5%+:9/ ( egnskab for klasse B virksomheder 75, tilpasset de anbefalede metoder og klassificeringer. I eksemple ' ' 5 4 ''2alene er illustrerende. % &!!!!! '( drag) #$%&''()*+#$&$,- %#./,"$0$1 $# Note kr. tkr S og beholdninger NETTOPRODUKTION :5 ' Andre driftsin Andre eksterne omkostninger BRUTTORESULTAT Kan downloades fra

48 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 43 af 108 NOTER Note, Salg Kvantumrabat !.. I alt + 5 aktiver ultimo aktiver primo / 55- ter NETTOPRODUKTION )&!!!aktiver i balancen (uddrag) BALANCE 31. DECEMBER AKTIVER Note kr. tkr. Biologiske aktiver /' Varebeholdninger

49 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 44 af 108 NOTER Note kr. tkr. Biologiske aktiver 3 Dyrkede foderbeholdninger B BB 9 4 0A 0= 9 45 A B 0B ; AB TN TC 55 kommende regnskabsperiode. 3. Landbrugsejendommen Afsnittet omhandler diskussion af klassifikati4 Der tages udgangspunkt i diskussion af ejendommen i '>/?( 5 klassifikation. Herefter analyseres jordens karakteristika i forhold til regnskabselementer mv. Det- ' dvanlig indregning, her- 5 5il afskrivning, ned-, opskri2de vil eventuelle alternative indregningsmetode blive belyst og diskuteret. Landbrugsejendommen er omdrejni 5 5 ' landbrugsvirksomheden. Ejendommens bestanddele kan opdeles i driftsbygninger, eksempelvis stald (-e), maskinhus, lagerbygninger. Stuehus (beboelse) kan forekomme, i det omfang dette er ejet af selskabet. Endvidere omfatter ejendommen jord D/ res at skulle behandles efter samme metode som '4'5kke vil blive omtalt yderligere. For virksomheder der er omfattet af klasse B >/? 55 ' 5 '4' 5 'ling af stuehuset ikke vil blive adresseret. Endvidere antages det, at i det omfang stuehuset ejes af selskabet, vil 5 - '52indholdet i afsnittet. I forhold til >/?( 4

50 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 45 af 108 ' '24 '' 5 + 5art, at driftsbygninger og ressource for virksomheden. Som udgangspunkt vil de klassifikationen ikke vil blive 5Eeskemaet skal grunde og bygninger indregnes i balancen under ma- 5+re diskussion omkring ejendommens bestanddele vil blive videre- 2 4' ' 5 4-5'Erden vil tillige blive inddraget under analysen Jorden ) rden var at betragte som en katalysator for avlen af 2 E 55>/?@6A 56*5 det, at jorden ikke er omfattet af IAS 41. Jor E' 545- E <2- ber af jordloden forven landbrugsvirksomhed. " % E 5>/?@6= 5 # ' >/?@; : ' I ' tillige at kunne aktiveres, idet det forbedrer jorden og afkastet herfra og dermed kan defineres som en ressource. Det er branchekutyme at aktivere kalkning af jorden og afskrive omkostningen over B >/?@; ) ' 5>/?@; J Jan Rasmussen, Landmand og revisor ved BDO i Silkeborg

51 "#$ /gnskabspraksis i landbruget Side 46 af atikkerne behandles yderligere ved analysen Harmoniregler Landbrugsvirksomheder er underlagt harmoniregler, 5' - '' ' ' under virksomhedens kontrol i forhold til overholdelse af reglerne. Det er givet, at jo flere dyr en virksomhed ''5'2 35 '5 D5'5' des ikke at virksomheden er den egentlige ejer af jorden. I fald af at virksomheden ikke kan opret- ' 45 2 :' '- 42 sseres. Det vurderes, at overholdelse af de ' 5 '4-2'':' 55 N# produktion ikke giver problemer med $ $ 78 Velvidende at klasse B virksomheder med den se >/? D@ 55 forpligtiget til at udarbejde ledelsesberetning, vurderes det, at oplysning om overholdelse af har- 2 : 2 minimum indeholde oplysning om forpagtningens 2 ' genforpagtning, herunder oplysninger om eventuelle forventede reduktioner i produktionen som 2')'tede jord, vurderes det at2 handling af operationel leje med indregning af le5 2 : 5 ' Jan Rasmussen, Landmand og revisor ved BDO i Silkeborg 78 >?9BH="3/-0=B0AA;4 ; 79 >/?@=;