Til tekniske serviceledere på skoleområdet: Pas på dig selv. 10 udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til tekniske serviceledere på skoleområdet: Pas på dig selv. 10 udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem"

Transkript

1 Til tekniske serviceledere på skoleområdet: F O A f a g o g a r b e j d e Pas på dig selv 10 udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem

2 Til tekniske serviceledere på skoleområdet Pas på dig selv. 10 udfordringer til dit psykiske arbejdsmiljø, og hvordan du tackler dem er udgivet FOA Fag og Arbejde, september Redaktion Fokusgrupper bestående af medlemmer inden for faggruppen/teknik- og Servicesektoren: 1) Finn Kjærsgaard, John Lindekilde, Ove Mikkelsen, Niels Mortensen, Jørn Rasmussen og Jørn Toudal 2) Bjarne Biel, Ib Hejnfelt, Kim Lund, Ove Mikkelsen, Niels Bent Petersen, Alex Svendsen, Karsten Sørensen og Poul Erik Tovgaard, Politisk ansvarlig: Inger Bolwinkel Konsulenter: Jeanette Wilén Staffeldt og Charlotte Bredal Tekst: Marianne Schjøtt Arestrup Rohweder Grafisk tilrettelæggelse: Bente Stensen Christensen/Girafisk Design Tryk: FOAs trykkeri & Pjec1heden Pjecen kan hentes på: Yderligere oplysninger kan fås hos Jeanette Wilén Staffeldt, FOA Fag og Arbejde Tlf.:

3 Indholdsfortegnelse Forord: Udfordringer er en del af arbejdslivet side 5 Del 1: Udfordringer 1. udfordring: Omsorg for dig selv 2. udfordring: Omsorg for andre 3. udfordring: Tidspresset 4. udfordring: Teknologien til hjælp 5. udfordring: Lederrollen 6. udfordring: Kompetencen 7. udfordring: Konflikterne 8. udfordring: Alenearbejde 9. udfordring: Respekt og anerkendelse 10. udfordring: Kommunikation og dialog side side side side side side side side side side Del 2: Sådan tackler du udfordringerne - Forberedelse til APV - Kortlægningsskema til leder -APV - Handleplan og opfølgning - Materialer og links side side side side

4 P a s p å d i g s e l v 4 l FOA Fag og Arbejde

5 Forord Udfordringer er en del af arbejdslivet At være teknisk serviceleder på en skole er i dag en stor og spændende udfordring. Man er en del af en blandet personalegruppe, man er en del af elevernes hverdag, og ikke mindst den teknologiske udvikling giver store udfordringer i arbejdet. Skoleområdet er meget ofte til debat, og der er gennem flere år sket besparelser. Besparelser betyder altid, at der må findes nye veje og diskussioner om, hvor der kan spares. Da børnene jo skal have undervisning og materialer sker det jævnligt, at det er det tekniske område, hvor pengene skal findes. Der skal findes mange nye tekniske løsninger på skoleområdet, både i forhold til skolens drift og det pædagogiske arbejde. Der er mange store udfordringer for de tekniske serviceledere mange flere opgaver skal løses på mindre tid, der ansættes flere i fleksjob, og andre særlige vilkår, og det psykiske arbejdsmiljø er kommet væsentligt under pres i de seneste år. Variationen i opgaver og ansvar gør arbejdet spændende og perspektivrigt for den faglige og personlige udvikling, men stiller også store krav. I en dynamisk hverdag er det vigtigere end nogensinde, at den tekniske serviceleder husker at tage vare på sig selv. Denne pjece bygger på udsagn fra en fokusgruppe og deres erfaringer som tekniske serviceledere på skoleområdet, samt 2 forskellige undersøgelser. Den ene er en undersøgelse FOA har gennemført blandt arbejdsledere i 2007, og den anden er en Trivselsundersøgelse for Tekniske Ejendomsledere i København fra Med pjecen ønsker FOA Fag og Arbejde/Teknik- og Servicesektoren at være med til at sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø, som præger jobbet som teknisk serviceleder, og at sikre, at trivsel følger med udviklingen, så disse ledere kan brænde for arbejdet uden at brænde ud. Tak til fokusgrupperne af tekniske serviceledere for gode input og konstruktiv dialog. God arbejdslyst FOA Fag og Arbejde l 5

6 P a s p å d i g s e l v 1. udfordring: Omsorg for dig selv Det burde være helt legalt at tage en timeout, tænke tanker eller bare glo ud i luften og rense sindet for de overvejelser, der hele tiden kører. Vi har en halv times betalt frokostpause, men der er ingen der respekterer, at det er vores pause. 6 l FOA Fag og Arbejde

7 1 O M S O R G F O R D I G S E L V Med mange opgaver og mange samarbejdspartnere, er der virkelig behov for ind imellem at have tid for sig selv, tid til at slappe af, og tid til at planlægge i fred og ro. Mange af de andre personalegrupper på skolen bruger frikvarter mv. til lige at få ordnet nogle sager med den tekniske serviceleder, hvilket ofte betyder, at der kan være mange henvendelser i en enkelt pause. At pausen for mange er betalt indebærer en forventning om, at teknisk servicelederen står til rådighed og er tilgængelig også i pausen. Mange steder er det gamle lærerværelse i dag et fælles personalerum, og det betyder for mange at der i realiteten ikke holdes pause, men at pausetiden bruges til koordinering og beskeder. Mange tekniske serviceledere holder derfor pause alene eller sammen med faglige kolleger, og gerne andre steder end sammen med de andre personalegrupper på arbejdspladsen. En undersøgelse blandt teknik- og servicepersonalet i København, viser, at stort set ingen dagligt har tid til at spise frokost. Og problemet ligger både hos medarbejderne selv, der føler, at pausen er en mulighed for lige at blive færdig med det, de nu er i gang med og hos kolleger og andre, der ikke respekterer pausen. Jeg har en medhjælper, der ind imellem sætter sig og spiller et computerspil. I starten sagde jeg: Hvad laver du, du har en opgave. Og han svarede: Ja, det er min måde at lade op på. Det er hans måde at skaffe sig fred og ro. Og det er jo fint. Det er vigtigt, at de tekniske serviceledere har mulighed for at holde pause alene eller med faglige kolleger, eller som minimum at pause med alle kolleger giver reel mulighed for pause og ikke bare fungerer som mulighed for koordinering og arbejdssnak. Vi kommer da på lærerværelset. Og det er også fint nok, for så lærer vi hinanden at kende. Men vi er altså også meget bevidste om, at besøgene straks udløser en masse gule sedler med nye opgaver. Der kan være mange fordele i at afholde sine pauser sammen med medarbejderne, således at det sociale i gruppen opprioriteres. Til andre tider kan det være fint, at afholde frokosten med de øvrige personalegrupper, så der opnås en fornemmelse af, at være en del af hele arbejdspladsen. FOA Fag og Arbejde l 7

8 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Men man skal også hanke op i sig selv og aktivt appellere til de øvrige kolleger, at man har brug for tid alene, hvor man lige kan lufte hjernen og lade batterierne op. At opleve psykisk belastende situationer er blevet et dagligt vilkår i arbejdet som teknisk serviceleder. FOAs undersøgelse fra 2007 blandt arbejdsledere viser, at hele 62% jævnligt står overfor psykisk belastende situationer, og knap en tredjedel svarer, at det gør de ofte eller meget ofte. Undersøgelsen fra København understreger også, at når man arbejder alene og er alene om at løse alle de opgaver der måtte være, så er der grundlag for udbrændthed, og andre psykiske belastninger. Psykiske belastninger 21% har været nervøse 8% har været så langt nede, at intet kunne opmuntre dem 50% har følt sig udslidt 84% har været trætte inden for de seneste uger 44% føler sig ofte stressede 25% kan sjældent reducere stress, og 54% har svært ved det 51% kan ikke nå at udføre sine arbejdsfunktioner Kilde: Trivselsundersøgelse for Tekniske Ejendomsledere i København 2003 Tekniske serviceledere oplever ofte, at hvis en lærer ikke kan styre klassen, ikke kan få dem til at rydde op efter sig eller har en tilspidset konflikt med en elev, så sker det at pedellen bliver inddraget som en, der kan tage sig af det. Nogle har en opfattelse af at pedellen altid er stærk både fysisk og psykisk, har tid og ro, og kan håndtere besværlige elever. Ind imellem kan det være meget voldsomme elever som sendes til pedellen, og det betyder at teknisk servicelederen har større risiko for at opleve forskellige former for voldsepisoder eksempelvis spark, kast med møbler og lignende. En undersøgelse FOA har foretaget viser en tendens til at medlemmer inden for Teknik- og Servicesektoren som helhed oplever en stigning i voldsepisoder på arbejdet. FOAs undersøgelse fra 2007 blandt arbejdsledere viser, at hver tiende ofte og meget ofte oplever alvorlige konflikter, og hele 25% oplever det af og til. Det vil sige det er et arbejdsvilkår for mange tekniske serviceledere i det daglige arbejde. At snakke om det, der brænder på og sine egne oplevelser er svært for mange tekniske serviceledere. Dels er der måske ikke mange kolleger, man kan være fortrolig med. Dels er der mange steder stadig en opfattelse af, at mænd ikke giver udtryk for de belastninger de oplever i hverdagen og især ikke dem de oplever i privatlivet. 8 l FOA Fag og Arbejde

9 1 O M S O R G F O R D I G S E L V Jeg har en fornemmelse af, at hjerte- og livsstilssygdomme er et teknik- og service problem. Der er så mange gamle kolleger der er forsvundet på den regning. Måske er det noget med, at det er lettere at tage en øl end at snakke om sine problemer. Overvej at planlægge, hvornår du holder frokostpause sammen med medarbejderne alene, og hvornår du holder sammen med de andre personalegrupper. Aftal med de andre personalegrupper, at du gerne taler arbejdsopgaver bare ikke i din pause. Hav eventuelt kontortid. Skab en kultur, hvor det er ok, at fortælle om det, der nager og at ingen bare skal kunne tåle mosten. Dan et netværk med kolleger fra andre lignende arbejdspladser eksempelvis de andre skoler. Og kræv at det bliver en del af jeres arbejdstid, da den tekniske serviceleder er meget alene i sit job og som leder. Netværk giver mulighed for at sparre og lære af andre. Aftal tilbud om psykologbistand eller kollegial støtte ved vold/trusler om vold eller andre traumatiske oplevelser. FOA Fag og Arbejde l 9

10 P a s p å d i g s e l v 2. udfordring: Omsorg for andre Jeg har da oplevet at sidde derhjemme en aften og bruge 2-3 timer på at finde en løsning for en medarbejder med et problem. Og da jeg så kom på arbejde næste morgen, havde hun meldt sig syg. Den slags oplevelser er frustrerende. 10 l FOA Fag og Arbejde

11 2 O M S O R G F O R a n d r e Det er ikke kun praktiske og administrative opgaver, der fylder godt op i arbejdsdagen. Det kræver menneskelig indsigt og empati at være en god leder, der får arbejdspladsen til at fungere. Særligt inden for teknik- og serviceområdet, er det vigtigt, da området har en del ansatte med brug for støtte i korte eller længere perioder, for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Erfaringerne viser, at hvis lederen har mulighed for at støtte og drage omsorg for disse personer, vil rigtig mange forblive i arbejde. Tekniske serviceledere står ind indimellem i situationer, hvor der skal tages svære samtaler og hvor de skal agere professionelt og prompte, f.eks. hvis en medarbejder eller deres familier bliver ramt af sygdom, eller der sker andre uforudsete ting. Mange medarbejdere har problemer, der ikke direkte har noget med arbejdet at gøre, men som selvfølgelig spiller en stor rolle for den enkelte medarbejders trivsel, og har indflydelse på arbejdsindsatsen. I hierarkiet på arbejdspladsen er der mange steder andre personalegrupper der prioriteres eksempelvis lærergruppen. Det er langt fra alle kolleger inden for andre personalegrupper, der har forståelse for det arbejde, som teknisk servicelederen udfører. Mange oplever, at de jævnligt er nødt til at gå på barrikaderne og kæmpe for anerkendelse, både for deres eget fagområde og for medarbejdernes. En del tekniske serviceledere har bl.a. rengøringspersonalet som en del af medarbejdergruppen. Og rengøringsområdet er præget af en del medarbejdere fra andre kulturer, en del medarbejdere i jobtræning og lignende, og en del af disse personer har brug for særlig støtte i korte eller længere perioder, for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Medarbejdernes livssituation stiller krav til lederen om at skelne mellem, hvad der er lederens ansvar og opgave, og hvad forvaltningen skal tage sig af. En sikker balance kræver en stærk og afklaret leder. I eksempelvis syge- eller omsorgssamtaler kan det være vanskeligt at holde tingene adskilt. Den tekniske serviceleder står ind indimellem i situationer, hvor der skal tages svære samtaler og hvor de skal agere professionelt og prompte, f.eks. hvis medarbejdere eller deres familier bliver ramt af sygdom, eller der sker andre uforudsete ting. Der vil altid være medarbejdere med trælse livsomstændigheder, som har problemer personligt, med ægtefælle og familie. Der vil man jo gerne hjælpe. Mange teknik- og serviceledere har en meget travl hverdag, og omsorg tager tid og kræver et psykisk overskud, som det kan være svært at finde, når der er mange opgaver, og normeringen er dårlig. FOA Fag og Arbejde l 11

12 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Medarbejdere i jobtræning eller lignende har ofte særligt behov for støtte. Det kan være vanskeligt at rumme deres behov i en lille medarbejdergruppe, i mange tilfælde en medarbejdergruppe der rummer mere end en person i jobtræning. Måske er lederen den eneste kollega. Kolleger i særlige ordninger I 2003 var der 20 flere i støttede jobs end i ordinære medhjælperstillinger. Inden for det tekniske område var der i personer i støttede job fordelt på jobtræning, fleksjob, servicejob og skånejob. Dertil kom 30 personer i jobrotation. Det samlede antal ansatte i støttede jobs var 134 personer. Kilde: Trivselsundersøgelse for Tekniske Ejendomsledere i København 2003 Omsorgen for andre kan også personligt være meget belastende for den enkelte leder. Ikke mindst hvis man er i tvivl om, hvad man skal stille op med de problemer, den ansatte har, og som kan være både svære og omfattende. Det kan meget let gå ud over lederens familieliv og fritid, fordi uløste menneskelige problemer fylder også når man har fri. Man har da en frygt for, at man ikke slår til overfor medarbejdere med svære problemer. Det kan jo få nakkehårene til at rejse sig, hvis ikke man kan give den relevante støtte. Der er behov for efteruddannelse i, hvordan man gennemfører svære samtaler, og for, at der på skolen eller i kommunen findes en generelt udmeldt og handlingsorienteret politik for, hvordan man støtter. Der skal være steder, man kan henvise til, hvis den hjælp, man selv kan give, ikke rækker. Indholdet i samtalen er vigtigt, ligesom det er vigtigt, at der er mulighed for at henvise og følge op, samt at der kan findes en acceptabel løsning i forhold til arbejdet, så det ikke går ud over andre medarbejdere. Det er svært at stå alene med ansvaret for svære samtaler og den generelle omsorg for medarbejderne. Det kan være rigtig godt, at etablere et netværk for teknisk serviceledere i kommunen, hvor den slags kan drøftes og gode erfaringer gives videre. At være leder, er at tage ansvaret på dig. Men det kan godt være svært at leve op til. For hvor henviser man til? 12 l FOA Fag og Arbejde

13 2 O M S O R G F O R a n d r e Husk dine egne behov og begrænsninger også i omsorgen for andre. Få din leder til at forstå, at omsorg er en del af dit arbejde, og at det ofte handler om bl.a. arbejdsfastholdelse. Det kræver tid og ordentlige rammer at tage vare på andre på en professionel måde. Få eventuelt uddannelse i at varetage syge- og omsorgssamtaler professionelt. Det er et faktum, at der er forholdsmæssigt mange medarbejdere inden for området, der ind imellem har brug for en hjælpende hånd til andet end arbejdsrelaterede problemer. Skab dig et overblik over hvor og til hvem du kan henvise medarbejdere, hvis der opstår krisesituationer er der særlige kommunale tilbud, eksempelvis socialrådgivning, Falck mv. FOA Fag og Arbejde l 13

14 P a s p å d i g s e l v 3. udfordring: Tidspresset En arbejdsuge består af 37 timer, men jeg kunne sagtens bruge 57 timer. Er jeg for dårlig til mit arbejde? Eller er forventningerne til mig eller mit arbejde for høje? 14 l FOA Fag og Arbejde

15 3 T I D S P R E S S E T Muligheden for at tilrettelægge sin arbejdstid giver både frihed og råderum. Det er spændende og udfordrende at have mange bolde i luften på samme tid, og et varieret arbejdsliv er godt for det psykiske helbred. Men alt med måde, for fleksibilitet er jo ikke ensbetydende med, at tiden er ubegrænset. Personalenormering København 2003: 90 tekniske ejendomsledere 114 tekniske ejendomsmedarbejdere Der er siden 1997 ikke kommet nyt personale i forbindele med åbning af nye skoler, øget elevtal, udbygning af skoler, gymnasier og nye opgaver. Det tidligere flyverkorps på mand er i dag reduceret til 1 person, hvis stilling ikke genbesættes. Kilde: Trivselsundersøgelse for Tekniske Ejendomsledere i København 2003 Tekniske serviceledere har så mange ansvarsområder og opgaver, at det ofte er umuligt at nå dem alle sammen inden for normal arbejdstid. Det er et selvfølgeligt krav til arbejdsgiveren, at arbejdsopgaverne over tid kan rummes indenfor normeringen. En arbejdsuge på 37 timer skal både kunne rumme den enkelte tekniske serviceleders egne og alle andres forventninger. Og alt for store forventninger i forhold til den tid der er til rådighed kan være meget vanskeligt at tackle. Det kan virke meget belastende på den enkelte hele tiden at opleve, at man ikke kan gøre sit arbejde godt nok. I FOAs undersøgelse fra 2007 blandt arbejdsledere svarer 70% at de jævnligt oplever, at det er nødvendigt at arbejde over for at nå arbejdsopgaverne. Hele 40% svarer endda at de ofte og meget ofte må arbejde over for at klare hverdagens opgaver. På mange skoler er der kun ansat en teknisk serviceleder og eventuelt en i jobtræning på nedsat tid, og da opgavemængden er ualmindelig stor, kræver det, at der er helt klare aftaler om hvilke opgaver der henhører under det tekniske personale og hvilke områder der ikke gør. Og ikke mindst hvem der ellers skal udføre opgaven er der andre personalegrupper på arbejdspladsen, der har opgaven? Nye tider Der er gået rigtig mange år, siden de fleste af Københavns Kommunes skolebetjente havde bolig på skolerne og i mange tilfælde havde pligt til at bo i den. Hvor serviceopgaverne bestod i at lede rengøringspersonalet, få skiftet pære i klasselokalerne og sørge for at der var fejet i gård og til gade, og trappen så var nylakeret, når det nye skoleår startede. Kilde: Trivselsundersøgelse for Tekniske Ejendomsledere i København 2003 De tekniske serviceledere er blandt de ledere i den offentlige sektor, der løbende får flere nye FOA Fag og Arbejde l 15

16 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R og mere komplicerede opgaver. Årenes decentraliseringer kan efterhånden mærkes i bunken af opgaver. Også presset på skolernes økonomi kan aflæses i flere opgaver. Nyt avanceret teknologi følges mange steder af stigende behov for at investere i nye værktøjer osv., og det er der sjældent afsat penge til. Det kan betyde, at der skal bruges uforholdsmæssigt mere ekstra tid til at reparere, efterse, og få tingene til at fungere. Opgaverne i forbindelse med nybygninger og renoveringer bliver mere omfattende. Mange kommuner har nedslidte bygninger og inventar, og de ekstra opgaver med at bygge om eller bygge nyt strækker sig over lang tid fra måneder til år. Byggesager indebærer mange forskellige opgaver fra at flytte rundt på inventar til at deltage i møder med håndværkerne. Det trækker tænder ud, og selvom vi hos os får et ekstrabeløb på kroner om året, så svarer det slet ikke til det knoklearbejde, vi udfører. Mange steder inddrages den tekniske serviceleder først til sidst i en byggesag. Det er frustrerende og organisatorisk uhensigtsmæssigt, fordi det ofte betyder, at der er mange praktiske ting, der ikke bliver tænkt ind i tide, og fordi den person, der kender virkeligheden, for sent kan bidrage med sine erfaringer. Vi skulle være med helt fra tilbudsfasen. Det er os, der ved, hvor det er hensigtsmæssigt at placere toiletter og depotrum. Det er os, der ved, hvor højt vandhanerne skal sidde. Når vi ikke er med, er der tegninger, der skal laves om. Vi skal inddrages ikke kun som praktiske grise, men som dem, der kender skolen og ved, hvordan virkeligheden virker. Der er et stort behov for at se på antallet og omfanget af opgaver, for hvis ikke man kan nå det hele, giver det store konflikter både for den enkelte og i forhold til ledelse og kolleger. Konflikter, der opstår, fordi andre eller man ikke selv føler, man slår til, er meget belastende for det psykiske arbejdsmiljø. Vi har alt for mange opgaver. Når der kommer nye opgaver, kan man jo ikke stadig nå alle de gamle også. Så må noget uddelegeres. Hos os har vi f.eks. et papirsamlekorps af elever. Det giver luft i arbejdsopgaverne. 16 l FOA Fag og Arbejde

17 3 T I D S P R E S S E T Tidspresset bliver også større, hvis hverdagens planlægning halter. Hvis ikke de tekniske opgaver på arbejdspladsen tænkes ind i eksempelvis arrangementer lang tid i forvejen, kan det betyde unødvendigt tidsforbrug og dyre hovsa -løsninger. De øvrige personalegrupper skal lære at tænke de tekniske opgaver ind i deres arbejde. I en tid hvor klima er højt på dagsordenen, og der er fokus på at eleverne skal lære at spare på vand, el osv. opstår der rigtig mange gode projekter, der kræver samarbejde mellem lærere, elever og teknisk servicelederen, men det betyder at andre opgaver skal tages fra den tekniske serviceleder for at et sådan projekt kan hænge sammen, og det kræver planlægning hvor alle personalegrupper deltager fra starten. Der er meget for os at gøre i forbindelse med arrangementer. Vi vil meget gerne gøre dette arbejde, men det giver meget spildtid, hvis vi ikke i god tid har mulighed for at planlægge. Har vi det, er det jo ikke noget problem. Sørg for at du får uddannelse og viden til at håndtere opgaver som byggestyring, tale med håndværkere og entreprenører, håndtere og vedligeholde nye anlæg osv. Sørg for klare aftaler om, hvilke opgaver du skal tage dig af. Skær eventuelt hele områder fra eksempelvis varme- og energianlæg, og lav aftaler om enten at ansætte andre til det eller få andre udefra til at varetage opgaven. Dan et netværk med andre lignende arbejdspladser, hvor I eventuelt hver især har jeres specialer, så I ikke alle skal bruge tid på at sætte jer ind i nye anlæg mv. Brug hinandens viden og kompetencer. Det kan være tidsbesparende. FOA Fag og Arbejde l 17

18 P a s p å d i g s e l v 4. udfordring: Teknologien til hjælp Jeg synes man bruger rigtig meget tid på at sætte sig ind i nye ting på arbejdspladsen, og især når man bare selv skal finde ud af det og ikke får et kursus eller lignende. En del af de private firmaer tilbyder en kort intro eller en-dags kursus når man køber noget materiel eller f.eks. nyt varmesystem, men det er svært at få bevilget - ihvertfald der hvor jeg arbejder. 18 l FOA Fag og Arbejde

19 4 T E K N O L O G I E N T I L H J Æ L P Ny teknologi har en bredere betydning for tekniske serviceledere end for mange andre, for de har ansvar for en lang række tekniske installationer på arbejdspladsen lige fra alarmsystemer, over varmeanlæg til rengøringsmaskiner. Men meget ofte er der ikke afsat midler af til uddannelse i at betjene dem. Så må teknisk servicelederen selv forsøge at finde ud af de nye systemer og det kan være psykisk belastende, at have ansvar for et område uden at have relevant uddannelse. Hvis ikke man kan får tilbudt efteruddannelse i nye udfordringer, i samme grad som andre personalegrupper, kan det opleves som manglende anerkendelse af det arbejde og de ansvarsområder som den tekniske serviceleder har. Flere og flere tekniske serviceledere har egen . Men der er stadigvæk steder, hvor pc en ikke har vundet indpas på kontoret, og hvor s derfor heller ikke er en naturlig informationsvej til den tekniske serviceleder. Når man ikke er koblet på informationsstrømmen, betyder det, at der er mange vigtige informationer man ikke får. Det kan derfor være svært dels at være en del af arbejdspladsen og de ting der foregår og dels at varetage sine opgaver. Hos os går al information til skolens fælles skolepostkasse, og det er viceskoleinspektøren, der sender videre. Jeg oplever, at megen information går tabt undervejs, og jeg kan ind imellem informationsmæssigt føle mig på Herrens Mark. It er i dag en nødvendighed, både som redskab i arbejdet og som kommunikationsredskab, og derfor skal som minimum alle ledere på en arbejdsplads have adgang til en computer, og gerne sin egen faste station. Bagsiden af medaljen er så, at kommunikationen via s i stigende grad er en stressfaktor, fordi forventningerne hos omverdenen stiger, og der ofte åbnes for en flodbølge af henvendelser, det tager tid at besvare. s Som leder kan man opleve, at der i løbet af en dag kommer mange henvendelser via s. Det er blevet en helt almindelig, lettilgængelig og nogle gange ret påtrængende kommunikationsvej. Mange tekniske serviceledere oplever, at der i løbet af en dag kommer mange mails. Nogle skal læses igennem fordi det eksempelvis er referater, og der kan stå noget om skolens arrangementer, andre mails skal besvares. Det er svært at prioritere henvendelser i en mailboks, og det er nemt at få dårlig samvittighed eller blive stresset, hvis ikke man kan finde tid til at besvare alle beskederne. Som udgangspunkt er der kun et vist antal timer i en arbejdsdag, og det er halsløs gerning at forsøge at nå det umulige. Ubesvarede mails tager energi fra andre opgaver og giver let dårlig samvittighed. FOA Fag og Arbejde l 19

20 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Elektronisk kalender Den elektroniske kalender er et andet teknologisk hjælpemiddel, der også kan være svær at styre, for den elektroniske kalender giver mange andre adgang til teknisk servicelederens sparsomme tid. Mange oplever, at en del møder indkaldes af andre, og det betyder, at den tid man troede man havde til rådighed bliver booket af andre. Dette kan delvis afhjælpes ved at markere tiden som optaget på forhånd. Marker et par timer til eksempelvis administrativt arbejde og så kan andre se at tiden er optaget. Eller tillad dig selv at melde afbud til møder, der falder uheldigt sammen med din egen planlægning behøver du deltage i det hele? Mobiltelefon Rigtig mange tekniske serviceledere har en mobiltelefon, som de altid bærer på sig. Det betyder jo også, at man altid er til rådighed, og det forventes, at den bliver taget når nogen ringer. Men ind imellem, så er man måske lige i gang med noget der kræver begge hænder eller af anden grund ikke lige kan tage den, men lyden kan i sig selv være en stressfaktor. 20 l FOA Fag og Arbejde

21 4 T E K N O L O G I E N T I L H J Æ L P Sørg for at du har den nødvendige viden og kompetence til at håndtere de nye anlæg og maskiner der måtte blive indkøbt. Aftal eventuelt med andre tekniske serviceledere i dit område, at I fordeler jeres spidskompetencer, så en er god til alarmsystemer, en anden ved meget om varmeanlæg osv. Etabler et netværk. Afsæt tid til maillæsning eksempelvis 2 gange om dagen. Det er sjældent, der er mails, der ikke kan vente nogle timer. Forsøg, at være kold overfor det lille gule ikon på skærmen. Indtal en besked på mobilen om hvornår du næste gang kan tage den, hvis du er i gang med noget der kræver fuld opmærksom og ikke vil forstyrres. Afsæt ikke kun tid til selve mødet, men også til forberedelse og opfølgning. Tænk over om du ikke kan overlade besvarelse af nogle af dine mails til en af medarbejderne. Er der en af medarbejderne, der kan få ansvar for henvendelser om et eller flere udvalgte emner? FOA Fag og Arbejde l 21

22 P a s p å d i g s e l v 5. udfordring: Lederrollen Vores lederrolle er sådan lidt uformel. Den består af det ansvar, vi påtager os, eller det andre tildeler os. 22 l FOA Fag og Arbejde

23 5 L E D E R R O L L E N Lederskabet kan være vanskeligt at varetage, hvis ikke den nødvendige kompetence eller status følger med titlen. Den tekniske serviceleder adskiller sig fra andre ledere ved, at han/huns lederkompetence opfattes meget forskelligt både af de forskellige personalegrupper på den enkelte arbejdsplads, og fra arbejdsplads til arbejdsplads. Det er mange steder op til den enkelte skoleleder at definere den tekniske serviceleders ansvars- og kompetenceområder. I den undersøgelse, der blev udført blandt københavnske tekniske ejendomsledere, var der 57%, der ønskede mere tid til ledelse, udvikling og administrative opgaver. Konklusion fra København Det virker ikke tilstrækkeligt implementeret, at den tekniske ejendomsleder rent faktisk er leder. Kilde: Trivelsesundersøgelse for Tekniske Ejendomsledere i København 2003 Hvis lederrollen ikke er ordentligt defineret, går der kludder i lederskabet. For at teknisk servicelederen skal kunne være en god leder, have overblik over og skaber sammenhæng i opgaveløsningen, kræver det klarhed over kommandoveje og beslutningskompetencer. Jeg har oplevet, at en af mine medarbejdere har fået kontraordre fra skolelederen. Det dur jo ikke, når man som leder skal lede og planlægge arbejdet. Det er frustrerende for identiteten, at lederrollen ikke er defineret og har fast status. Der er store forskelle på hvorledes den tekniske serviceleder indgår i ledelsen på skolen. Nogle steder er den tekniske serviceleder en del af skolens samlede lederteam. Andre steder indgår han/hun ikke i ledelsesteamet, men er underlagt en af skolens øvrige ledere eksempelvis viceskoleinspektøren. Hos os har vi forsøgt os med et oprør for nogle år siden, hvor vi skulle have en ny ledelsesstruktur. Vi foreslog at der udover skolelederen var en souschef for det pædagogiske område og en souschef for teknik og service. Men vi blev ikke en naturlig del af lederteamet. FOA Fag og Arbejde l 23

24 D E L 1 : U D F O R D R I N G E R Hvis den tekniske serviceleder ikke indgår i det samlede ledelsesteam på skolen er han heller ikke med til eksempelvis de overordnede politikker, budgetdrøftelser og fordeling af midler. Det bliver ugennemsigtigt, hvordan eksempelvis en bevilling på kroner fra kommunens teknikudvalg kan ende med at være skåret ned til kroner, når de har været igennem skoleledelsens prioritering. Det at være leder for et område, og så ikke have indflydelse på prioriteringer og bevillinger kan i sig selv være belastende. Hertil kommer manglende anerkendelse af, at hele det tekniske område er en stor del af skolens hverdag. Formelle kerneydelser i skolen er at lære børnene noget. Vi understøtter den kerneydelse. Vores ydelser er mere usynlige, men hvis vi ikke har midlerne til at udføre dem, går det ud over læringsmiljøet. 24 l FOA Fag og Arbejde

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Til rengøringslederne: Pas på dig selv. 10 udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem

Til rengøringslederne: Pas på dig selv. 10 udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem Til rengøringslederne: F O A f a g o g a r b e j d e Pas på dig selv 10 udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem Ti rengøringsledere Pas på dig selv. 10 udfordringer til dit psykiske

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Trivselsundersøgelse Tekniske Ejendomsledere

Trivselsundersøgelse Tekniske Ejendomsledere Trivselsundersøgelse Tekniske Ejendomsledere København foråret 006 Indhold Indhold... Baggrund... Teknisk service i udvikling... FUT Faglig, Udvikling og Teambuilding... Tekniske ejendomsledere... Udarbejdet

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Nedsæt tempoet, når I gør rent

Nedsæt tempoet, når I gør rent KOST-SERVICE Nedsæt tempoet, når I gør rent Et TR-/AMR-værktøj til dig og din arbejdsplads Helbred og arbejde i højt tempo Personer, som arbejder med rengøring, er på benene stort set hele dagen. Samtidig

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder på ældreområdet Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både borgere og personale

Læs mere

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015. Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Ledere og Chefer 31.08.07

Ledere og Chefer 31.08.07 Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser. 11. november 2014 Pauser FOA har i perioden fra d. 11. til d. 22. september 2014 gennemført en undersøgelse om især mindre pauser i arbejdstiden via FOAs elektroniske medlemspanel dagplejerne i panelet

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Datarapportering Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse 2009 Bornholms Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse 2009 Bornholms Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse Bornholms Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Bornholms Gymnasium Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse Undersøgelsen på Bornholms Gymnasium

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Betjentene. på rådhuse, biblioteker og i regionerne yder borgerservice og er alt-mulig-mænd. Det stiller krav til arbejdsmiljøet og uddannelserne!

Betjentene. på rådhuse, biblioteker og i regionerne yder borgerservice og er alt-mulig-mænd. Det stiller krav til arbejdsmiljøet og uddannelserne! F O A F A G O G A R B E J D E Betjentene på rådhuse, biblioteker og i regionerne yder borgerservice og er alt-mulig-mænd. Det stiller krav til arbejdsmiljøet og uddannelserne! Til tekniske servicemedarbejdere

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv

Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Har du SMAF? Sammenhæng Mellem Arbejds- og Familieliv Ved du, hvad SMAF er? Er der SMAF hos dig? Er det godt at have SMAF? Er din virksomhed god til SMAF? AOF-varenr.: V930046 Indhold Har du SMAF Side

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

God rengøring kommer ikke af sig selv

God rengøring kommer ikke af sig selv God rengøring kommer ikke af sig selv Udvikling af bedre hygiejne og rengøringsmetoder i daginstitutioner Rengøring har stor betydning for indeklimaet, hygiejnen og trivslen for både brugere og personale

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

HADERSLEV HANDELSSKOLE DET BLÅ GYMNASIUM MEDARBEJDERTRIVSELS- OG APV UNDERSØGELSE 2016 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S

HADERSLEV HANDELSSKOLE DET BLÅ GYMNASIUM MEDARBEJDERTRIVSELS- OG APV UNDERSØGELSE 2016 DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S HADERSLEV HANDELSSKOLE DET BLÅ GYMNASIUM MEDARBEJDERTRIVSELS- OG APV UNDERSØGELSE DATARAPPORTERING ASPEKT R&D A/S Haderslev Handelsskole/Det Blå Gymnasium Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse Undersøgelsen

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Tekniske servicemedarbejdere og -ledere på skoleområdet

Tekniske servicemedarbejdere og -ledere på skoleområdet F O A F A G O G A R B E J D E Tekniske servicemedarbejdere og -ledere på skoleområdet som it-ansvarlige for skolen som kulturinstitution med indeklimaet i højsædet i undervisningsassistancer som lynafledere

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger Titel: Ejer: APV 2013 - Det frie Gymnasium Morten Ladefoged Nichum (MNI) Udløbsdato: 22/10-2013

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

- et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag

- et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag - et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag Udarbejdet i august 2010 revideret marts 2015 Vejledning til MedarbejderUdviklingsSamtalen (MUS) Som anført i vejledningen til BPA-ordningen,

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.

Tre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet. 11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Til dagplejelederne: Pas på dig selv. 10 udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem

Til dagplejelederne: Pas på dig selv. 10 udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem Til dagplejelederne: F O A f a g o g a r b e j d e Pas på dig selv 10 udfordringer i dit psykiske arbejdsmiljø og hvordan du tackler dem Til dagplejeledere Pas på dig selv. 10 udfordringer til dit psykiske

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Hvad kan du bruge Arbejdstilsynet til?

Hvad kan du bruge Arbejdstilsynet til? F O A f a g o g a r b e j d e Hvad kan du bruge Arbejdstilsynet til? Denne Kort & Godt pjece henvender sig til dig som medlem af FOA. Pjecen informerer om: n Hvad Arbejdstilsynet kan. n Hvilken rolle,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere