Papirarbejderne på Dalum Papirfabrik gik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Papirarbejderne på Dalum Papirfabrik gik"

Transkript

1 48 VI HAVDE SELV FAT I DEN ENE ENDE Om arbejde, løn og ledelse Af Keld Dalsgaard Larsen Papirarbejderne på Dalum Papirfabrik gik i 1990 erne over på månedsløn og fik funktionærlignende ansættelsesforhold. Det skete samtidig med ganske radikale forandringer i den daglige organisering af arbejdet: Det tidligere lag af mellemledere i form af værkførere blev stort set afskaffet, og papirarbejderne ved maskinerne fik overdraget hovedansvaret for maskinernes daglige drift. Funktionærer og arbejdere fik diskrete virksomhedsuniformer i et bevidst ønske om at signalere fællesskab og team-work. Og kantinen blev moderniseret og fik et farverigt og eksklusivt præg. Den gamle massearbejder var gået på pension nutidens og fremtidens team-medarbejder toner frem på den gamle arbejdsplads ved Odense Å. Dalum Papirfabriks tillid til og satsning på papirarbejdernes individuelle og kollektive ansvarlighed i forhold til produktionen står i skærende modsætning til forholdene på selv samme fabrik ca. 110 år tidligere. Dalum Papirfabrik uddelte i 1880 et Arbejdsreg- lement til nyansatte papirarbejdere, som blev forlangt efterlevet. Arbejdsreglementets grundtanke var, at papirarbejdere skulle være ordentlige, regelmæssige i deres arbejde og være ledelsen lydig. Fabrikkens ledelse tvivlede åbenlyst på papirarbejdernes evne hertil, og derfor var arbejdernes pligter pindet ud og eventuelle overtrædelser ville medføre bøder eller afskedigelse. Arbejdsreglementet sluttes med en art opsamlingsparagraf med følgende ordlyd: Forseelser, som ikke er nævnte i dette reglement, kunne efter driftsbestyrerens skøn straffes med mulkter eller bortvisning af fabrikkens tjeneste. 1 Artiklen beskriver hvorledes arbejdsgivere og arbejdere gensidigt påvirker hinandens holdninger og handlinger og opfordrer arbejderforskningen til også at se tingene fra to sider. Der er åbenlyst sket store forandringer i arbejdernes position gennem de sidste godt 100 år. Det kan og bør der naturligvis forskes grundigt og systematisk i i en tid, hvor netop det traditionelle industrisamfund og arbejde er i voldsom forandring. Jeg vil i denne artikel indskrænke mig til at tage temaet op til per-

2 VI HAVDE SELV FAT I DEN ENE ENDE 49 spektiverende behandling. Mit udgangspunkt er i første omgang min efterhånden mangeårige forskning i dansk papirindustri, 2 dernæst mine øvrige historiske undersøgelser i lokalforankret arbejderhistorie, og endelig ved sporadisk inddragelse af andres arbejde på området. Arbejdets organisation, ledelsesret og medbestemmelse Denne artikel ønsker at fremlægge nogle udviklingstræk og tilbyde nogle anskuelser, der kan være med til at forklare og beskrive den ovennævnte udvikling inden for det danske arbejdsmarked, eksemplificeret ved Dalum Papirfabrik. Det er en kompleks problemstilling med mange omfattende del-elementer. Men i stedet for at behandle de enkelte delelementer grundigt er det artiklens intention at inddrage flere del-emner for herved at søge at begribe kompleksiteten over tid. Det er omfattende temaer som ledelsesret, patriarkalisme og virksomhedsloyalitet, lønformer og rationalisering, den faglige organiserings indflydelse på forholdene, demokrati eller medbestemmelse på arbejdspladsen osv. Alt sammen temaer, som hver for sig er store og uoverkommelige forskningsområder. Alligevel vil jeg gøre forsøget i ønsket om at kunne inspirere til nye arbejdshypoteser inden for denne spændende historiske, aktuelle og fremtidige problemstilling. 3 Knud Knudsen har i artiklen Arbejdets historie i Danmark slået til lyd for en fasemodel, hvor arbejdets historie bliver inddelt i fire faser: 1. fase: Opbruddet i det gamle arbejde (1730 erne 1830 erne), 2. fase: Det kapitalistiske arbejdes opkomst og udbredelse (1840 erne 1914), 3. fase: Det rationaliserede arbejdes udvikling (mellemkrigstiden) og 4. fase: Det automatiserede arbejdes udvikling efter Den bagvedliggende begrundelse for denne faseinddeling er påstanden om, at det rationelle arbejde med taylorismen og fordismen først udvikles i mellemkrigstiden. 5 Jeg vil i nærværende artikel derimod tage udgangspunkt i det rationelle gennembrud, der så åbenlyst sker omkring perioden 1890 erne, der tidsmæssigt falder sammen med den faglige organiserings gennembrudsepoke. Fra patriarkalisme til rå kapitalisme Der sker en radikal ændring af forholdene på arbejdsmarkedet i anden halvdel af det 19. århundrede. I overskriftsform kan det udtrykkes ved fra patriarkalisme til rå kapitalisme. Det betyder ændringer såvel på arbejdsgiverside som i arbejderklassen. Arbejdsgiverne fremtræder som mere upersonlige administratorer af kapitalen, og arbejderklassen bliver faglig og politisk organiseret. Georg Nørregaard har i sit store værk Arbejdsforhold indenfor dansk haandværk og industri (1943) beskrevet denne udvikling på følgende måde: Den patriarkalske arbejdsgivertype er den oprindelige, så at sige før-kapitalistisk med et ønske om at påtage sig ansvaret for sine arbejderes generelle ve og vel. Til gengæld regnede patriarken som en selvfølge med arbejdernes ubetingede lydighed og respekt. 6 Anderledes med den nye tids kapitalistiske arbejdsgivertyper inden for storindustrien: Det afgørende i arbejdsforholdet blev derfor pengene, lønhøjden. For arbejdsgiveren gjaldt det blot om at få arbejdet udført så billigt som muligt. Modsat de patriarkalske arbejdsgivere måtte han se bort fra arbejdernes velfærd et stort ansvar var væltet fra hans skuldre. Til gengæld blev arbejderne fra at være hans lydige undergivne til hans absolutte modstandere i det uafladelige tovtrækkeri om lønnens højde. Husfreden var forbi. 7 Selv om denne karakteristik overordnet på-peger en relevant udvikling, så er det efter min vurdering en forsimplet karikatur. Især i forhold til den nye tids arbejdsgivere. Georg Nørregaard er i sit værk noget mere nuanceret med hensyn til de patriarkalske arbejdsgivere, hvor dette systems dårlige sider også bliver

3 50 pointeret. Men karakteristikken af den nye storindustrielle arbejdsgivertype finder jeg utilfredsstillende med hensyn til en dybere forståelse af den videre udvikling. Den storindustrielle arbejdsgiver måtte ganske rigtigt tænke økonomisk rationelt i en kapitalistisk økonomi. Men rationel virksomhedsdrift var langt fra kun et spørgsmål om løn. Det vigtigste var det økonomiske afkast. Lønnen var (og er) kun en af mange variabler. Netop virksomhedernes menneskelige hensyn er også relevante for et højt og stabilt afkast. Og endelig er virksomhederne langt fra så regelret økonomiske rationelle i den konkrete historiske virkelighed, som de teoretisk burde være. På det patriarkalske arbejdsmarked var det nære forhold arbejdsgiver-arbejder blandt andet kendetegnet ved bolig- og kostsystem, lokale sygekasser og lægehjælp, diverse naturalieydelser lige fra jordlod til brændsel, diverse firmaudflugter, hensyntagen til ældre medarbejdere osv. De nye tider afskaffede langt fra disse patriarkalske elementer fra det ene år til det næste. Bolig- og kostsystemet sygnede hen fra 1890 erne. Men De forenede Papirfabrikker havde i hele firmaets levetid arbejderboliger, som var forbeholdt papirarbejdere. Nogle af de tidligere patriarkalske elementer blev overtaget af fagforeningen. For papirarbejdernes vedkommende gjaldt det f.eks. sygekasse, juletræsfester og firmaudflugt. Men det skete i fuld forståelse og med markant økonomisk støtte fra de enkelte papirfabrikker. Også hensynet til ældre medarbejdere og mindre naturalieydelser fortsatte under de nye tider fra 1890 erne inden for papirindustrien. Det er således vigtigt at slå fast, at mange af de patriarkalske elementer fortsatte i den rå kapitalismes tid. Den patriarkalske arbejdsgiver var i sit udgangspunkt en naturlig modstander af arbejdernes faglige organisering. Det var de nye kapitalistiske arbejdsgivere ikke nødvendigvis. De forenede Papirfabrikker var ikke umiddelbart tilhænger af arbejdernes organi-

4 VI HAVDE SELV FAT I DEN ENE ENDE 51 Papirfabrikarbejdernes 1. kongres i Odense, Papirfabrikarbejdernes forbund blev stiftet i I 1906 havde forbundet 813 medlemmer og afdelinger i Dalum, Frederiksberg, Haraldskær, København, Nørrebro, Næstved, Silkeborg og Ørholm. (ABA)

5 52 sering, men da det ret hurtigt blev en kendsgerning, anså firmaet det for rationelt at indgå i en dialog og overenskomst med den nye organiserede modpart. Fra arbejdsreglementer til overenskomster Industrialiseringen skabte helt nye arbejdsforhold. Og de nye forhold krævede tilvænning. Arbejdsgiverne anvendte i den tidlige industrialisering i vid omfang bombastiske arbejdsreglementer for at retlede og tvinge arbejderne til at indordne sig de nye arbejdsforhold. Arbejdsreglementerne lagde vægt på punktlighed og påpasselighed i arbejdet. Arbejderne skulle møde til tiden, arbejde i arbejdstiden (og ikke have besøg eller snakke tiden væk), være ædruelige og i det hele taget efterkomme ledelsens påbud. Det er langt fra sikkert, at arbejdsreglementet på Dalum Papirfabrik fra 1880 afspejlede den daglige omgangsform på fabrikken i 1880 erne, men det signalerede et klart ønske om (og et redskab til) at skabe en disciplineret og effektiv arbejdsstyrke. Udviklingen løb imidlertid fra disse rigoristiske arbejdsreglementer før Det kan der være mange årsager til. Lad mig blot antyde fire mulige årsager: De nye arbejdsforhold var blevet mere selvfølgelige, bedre konjunkturer fra midt i 1890 erne med tendens til mangel på arbejdskraft, tidens ånd blev en anden 8 og arbejdernes øgede standsbevidsthed. Den politiske og faglige arbejderbevægelse var med til at understrege den organiserede arbejder som en god og pålidelig arbejder, hvor sådanne reglementer var at betragte som en fornærmelse. Arbejderne kunne udmærket ja bedre passe deres arbejde uden disse ydmygende reglementer. Den organiserede arbejderbevægelse gjorde meget for at fremstå som en civilisatorisk kraft både i forhold til den enkelte arbejder og til samfundet generelt. En organiseret arbejder blev karakteriseret som en ædruelig, hygiejnisk, omhyggelig og dygtig arbejder med selvrespekt og en god familieforsørger. Modsætningen var de uorganiserede og især skruebrækkere som var kendetegnet ved at være lettere forsumpede og upålidelige arbejdere, som ingen arbejdsgiver ret beset kunne være tjent med. 9 På Slagteriarbejdernes Forbunds kongres i Silkeborg i 1900 talte den lokale faktor Jørgensen, og han sluttede sin tale af med følgende opfordring til kongressen: Et leve for, at arbejderne stadig må gå frem og være foregangsmænd for de øvrige samfundsklasser i moralitet. 10 Den moderne organiserede arbejder fremstod som en arbejder, der af sig selv og som en selvfølge arbejdede disciplineret og ansvarsfuldt i produktionen. Bombastiske arbejdsreglementer var her nærmest en hån og en stempling. Den organiserede fagbevægelse trådte da også ind for at få disse tyranniske arbejdsreglementer fjernet. I deres sted indtrådte de kollektive overenskomster! Georg Nørregaard udtrykker det således: En betydelig del af indholdet af de almindelige bestemmelser prægedes af, at overenskomsterne for en del kom til at afløse de værkstedsreglementer, som de større virksomheder siden 60 erne havde foreskrevet deres arbejdere. 11 Den organiserede arbejderbevægelse var således en medvirkende årsag til at afskaffe arbejdsreglementer ved at gøre dem overflødige. Organiserede arbejdere kunne godt kontrollere sig selv og deres arbejde. Patriarkens fald i Næstved Dette skift i udviklingen kan der gives et godt eksempel på inden for dansk papirindustri. De forenede Papirfabrikker blev stiftet i 1889, og firmaet omfattede stort set alle landets papirfabrikker, herunder også Dalum Papirfabrik og Maglemølle Papirfabrik i Næstved. Driftsbestyrer Fr. Buhl havde været leder af Maglemølle Papirfabrik siden 1870 erne, og det var i vid udstrækning hans fortjeneste, at virksomheden havde overlevet frem til sammenslutningen i Frederik Buhl var med andre ord at betragte som en enevældig patriark

6 VI HAVDE SELV FAT I DEN ENE ENDE 53 i Næstved. Papirarbejderne var i 1900 blevet dødtrætte af Frederik Buhls ledelsesstil, og de rettede følgende kontante henvendelse til koncernledelsen: Til direktionen for De forenede Papirfabrikkers fabrikker i Danmark. Samtlige underskrevne arbejdere på Magle Mølle henvender sig til den højtærede direktion angående den måde, hvorpå hr. driftsbestyrer Buhl behandler os, og som vi ikke længere vil finde os i. Jævnlig bliver vi tituleret både som kraftidioter og fordrukne labaner, ja han byder os endog prygl. Han bruger i det hele taget de groveste skældsord, der nævnes kan, ligeledes det hensynsløse mulktsystem, der finder sted hernede. Forventende at den højtærede direktion vil søge disse forhold ændret, således at vi for fremtiden kan gå i fred og passe vores arbejde. Thi hvis gentagelser af de i skrivelsen nævnte arter finder sted, vil arbejdet blive nedlagt og ikke genoptaget førend hr. driftsbestyrer Buhl bliver fjernet fra Magle Mølle. Næstved den 6. marts 1900 samtlige underskrevne arbejdere. Magle Mølle. 12 De forenede Papirfabrikker iværksatte en intern undersøgelse efter henvendelsen, og den resulterede i en forflyttelse af den gamle patriark. Nye tider var slået igennem. Timeløn kontra akkord Hvordan skulle arbejdsgiveren sikre sig, at arbejderne arbejdede? Hvilke kontrolforanstaltninger var mulige? Pisk eller gulerod? De gamle arbejdspladsreglementer kan bedst karakteriseres som piske -metoden. Hvis ikke arbejderne ydede det, som ledelsen forventede, var der mulighed for bøder eller fyring. Men der var flere problemer ved denne metode. Det var mod tidsånden, mandskabskrævende i form af diverse formænd o.lign. og absolut ingen garant for godt arbejde. Men var der mulighed for en gulerods-metode? Ja, det var og er der. Øget produktivitet skulle danne baggrund for øget løn. De produktivitetsfremmende lønsystemer blev et velkendt fænomen i det 20.århundrede. I fagbevægelsens gennembrudsepoke var knudepunktet i denne udvikling afklaringen af spørgsmålet: Timeløn kontra akkord. Den danske arbejderklasse var velkendt med akkord i 1860 erne og 1870 erne. Den tidlige arbejderbevægelse i 1870 erne var noget tvetydig med hensyn til akkord-spørgsmålet. Den socialdemokratiske arbejderbevægelse indtog i 1880 erne og 1890 erne derimod et mere konsekvent standpunkt imod akkordsystemet. 13 De københavnske fagforeningers Fællesvirksomhed udtrykte modstanden således i en resolution i 1886: Da akkordarbejde, selv under ovenanførte form, kun tjener til at forøge arbejdernes produktivitet og deraf følgende merudbytte for driftsherrerne uden i tilsvarende mål at forøge arbejdernes løn, samt skaber slet arbejde, udtaler kongressen sig for timebetaling som basis for lønarbejdet. 14 Arbejdsmændenes organisering på Sjælland og i Jylland omkring 1890 tog også spørgsmålet timeløn-akkord op, og holdningen var klar: Akkord skulle afskaffes. De jyske arbejdsmænd vedtog følgende på stiftelsesmødet i 1889: Punkt 11. Delegeretmødet indser fuldt ud det skadelige i akkordsystemets bibeholdelse og vedtager energisk at virke hen til dets afskaffelse. Og i lovene fra 1889 i 1: g. ligeledes søges hen til at afskaffe akkordsystemet. 15 Men denne massive socialdemokratiske modstand mod akkordsystemet led skibbrud. Medlemmerne ønskede det, og fagbevægelsen gik derefter igang med at få det reguleret gennem de kollektive overenskomster. Albert Olsen har i LOs 50 års jubilæumsbog givet følgende skildring af forholdet: Akkordsystemet var meget udbredt og ualmindeligt forhadt af arbejderne, sålænge de var den absolut svage part i forholdet til arbejdsgiverne. I disse år førtes lønkampe derfor mod akkorderne til fordel for tidløn, og først i slutningen af 1890 erne faldt gemytterne til ro, da respekten for de kollektive aftaler var blevet så stor, at man havde en vis garanti for, at mestrene ikke brugte akkorderne til løntryk. 16

7 54 Dette kan siges at være den autoritative socialdemokratiske forklaring på, hvorfor akkordsystemet vandt frem og blev et omdrejningspunkt for lønudvikling og rationalisering gennem det 20. århundrede. Akkordsystemet var acceptabelt, når arbejderne i og med deres organisation og overenskomster kunne være med til at påvirke fordelingen af merfortjenesten. Men det ændrer ikke ved det forhold, at akkordsystemets indførelse var med til at placere en del af kontrolfunktionen hos den enkelte arbejder, hos arbejderkollektivet (f.eks. sjakket) eller ved en eller anden opmålerinstans. Akkordsystemet havde i allerhøjeste grad også en disciplinerende og effektiviserende effekt på arbejdsprocessen. Kollektive overenskomster og hierarkiske lønsystem Dansk papirindustri havde tradition for akkordarbejde i råstofsortering, sortering og pakning. Alt sammen kvindearbejde. Ved maskinerne arbejdede mændene på timeløn. Papirindustriens maskineri var ikke velegnet til akkord, og det kom da heller ikke på tale før langt op i 1960 erne ved indførelse af bonusordninger. Hvilke midler tog den storindustrielle arbejdsgiver så i brug for at sikre sig en ansvarlig og rationel arbejdsindsats hos de mandlige papirarbejdere? Strategien var dobbelt: Dels ved at sørge for at optimere og vedligeholde det meget kapitalkrævende maskineri, så det ideelt set var unødvendigt for arbejderne at foretage sig andet end at kontrollere, at maskinerne kørte som de skulle. 17 Dels gennem indførelse af et hierarkisk lønsystem. De mandlige papirarbejdere havde frem til midt i 1890 erne en art ligeløn med en dagløn på 2 kroner. Denne tradition blev brudt i anden halvdel af 1890 erne. De forenede Papirfabrikker valgte at indgå kollektive overenskomster med det nystiftede forbund blandt papirarbejderne, og et centralt ønske hos arbejdsgiverne var lønspredning. Resultatet blev, at papirarbejderne fik deres overenskomst, og arbejdsgiverne fik et hierarkisk lønsystem. Processen var tilendebragt ved overenskomsten i 1900, hvor så at sige alle timelønnede papirarbejdere havde hver sin lønsats. De fem mand ved papirmaskinen blev således aflønnet med fem forskellige satser. De forenede Papirfabrikker må have anset dette hierarkiske lønsystem for at have en disciplinerende og arbejdsfremmende værdi. Set med papirarbejdernes øjne gav det mulighed for avancement! Man kunne starte ved papirmaskinen som smøremand og hvis man havde vist sig som en duelig og pålidelig arbejder ende som maskinfører. Hver forfremmelse gav såvel mere i lønningsposen som prestige. Og fra maskinfører var det muligt at blive funktionær ved at blive udpeget af ledelsen til værkfører. Industriel patriarkalisme ca De forenede Papirfabrikker var stort set en stor og velkonsolideret koncern i perioden Koncernen videreførte og udviklede i perioden patriarkalske træk, som del af virksomhedskulturen. De patriarkalske træk udviklede sig, og det vil være relevant at inddele perioden i to: Tiden ca og tiden ca Papirindustrien var i hele perioden først og fremmest kendetegnet ved at være en sikker og stabil arbejdsplads hele året. Det var en kendt sag, at hvis arbejderne passede deres sager, undlod grove udskejelser i form af druk og evt. tyveri, så var man hyt for livet eller havnet i den evige hvile. Dette grundvilkår var afgørende for papirarbejdernes samhørighedsfølelse med papirindustrien. Papirarbejdernes relativ dårlige løn blev i denne periode opvejet af stabil indtægt gennem hele året. Mange andre arbejdergrupper i lokalsamfundet, f.eks. håndværkere og arbejdsmænd, gik tradtionelt arbejdsløse i vintermånederne. Den årlige stabile indkomst gjorde det muligt for mange papirarbejder-familier i perioden at anskaffe sig ejerbolig, før det blev almindeligt fra 1960 erne. Tiden ca var præget af en ræk-

8 VI HAVDE SELV FAT I DEN ENE ENDE 55 Et fabrikssamfund. Silkeborg Papirfabrik midt i Silkeborg by. Øverst i billedet arbejderboligerne Smedebakken bestående af 18 boliger med havetilligende. Mellem Smedebakken og fabrikken ligger fabriksherrens villa Drewsens villa. Fra omkring (Silkeborg Museum) ke større og mindre frynsegoder for papirarbejderne og deres familier. De forenede Papirfabrikker havde billige arbejderboliger til en del af papirarbejderne i Silkeborg, Dalum, Ørholm, Maglemølle og Haraldskjær. Flere papirarbejderfamilier havde i tilknytning til fabrikkerne mulighed for at disponere over et lille jordlod. Af mindre goder kan nævnes gratis papir, aflagte filte (der kunne bruges til tøj, gulvtæpper m.m.), lån af fabrikkens vaskefaciliteter, lån af fabrikkens telefon m.m. De forenede Papirfabrikker tog i vid udstrækning hensyn til ældre eller invaliderede papirarbejdere, som gerne blev sat til nogle skånejobs, f.eks. som portner. Rent lokale og specielle forhold kunne også spille ind i forholdet mellem ledelse og arbejdere. Driftsbestyrer Godske-Nielsen ( ) var i sit ægteskab barnløs, og måske af den årsag gjorde ægteparret Godske-Nielsen noget særligt for papirarbejderbørnene, f.eks. ved uddeling af kirsebær og konfirmationslegat. Papirfabrikkerne udbyggede i perioden de sanitære forhold, f.eks. vaskerum og spiselokaler, efter tidens krav. Og ved at støtte fagforeningen var De forenede Papirfabrikker med til at sikre papirarbejdernes julearrangementer og udflugter. Tiden ca bød på en række nye

9 56 og store initiativer med relation til industriel patriarkalisme hos papirarbejderne. Hovedparten af de tidligere goder fortsætter også efter 1945, men der kommer flere markante nyskabelser til. De forenede Papirfabrikkers første store satsning på området var etableringen af firmasporten i Koncernen støttede oprettelsen af en idrætsklub ved hver fabrik både i form af etablering af idrætsanlæg (f.eks. fodboldbaner) og ved at give frihed med løn til at spille diverse fodboldkampe m.m. De forenede Papirfabrikkers firmaklubber spillede indbyrdes mod hinanden, hvilket var med til at give en samhørighedsfølelse på tværs af fabrikkerne. De forenede Papirfabrikker stillede også ved flere lejligheder med landshold, som spillede mod andre nordiske landshold af papirarbejdere. Firmaidrætten er et meget væsentligt element i den industrielle patriarkalisme i efterkrigstiden. De forenede Papirfabrikker satsede fra 1950 på intern information og uddannelse. Firmabladet Papir Posten begyndte i 1950 og var målrettet koncernens medarbejdere generelt. Bladet indeholdt fyldige og velskrevne artikler om de nye tiltag, der var igang eller planlagdes rundt omkring på fabrikkerne. Koncernen gik sammen med Arbejdsteknisk Skole i tilrettelæggelsen af et omfattende uddannelsestilbud til papirarbejderne afpasset industriens forhold, f.eks. de skiftende arbejdstider. De forenede Papirfabrikker udvider i denne periode sin patriarkalisme med hensyn til medarbejdernes boligforhold, idet koncernen tilbyder de faste arbejdere (og funktionærer) lån i forbindelse med køb af egen bolig på meget favorable vilkår. Omkring 1960 sker der en gennemgribende udbygning af papirfabrikkernes kantine- og sanitære forhold. Og i det kommende årti bliver denne brede vifte af patriarkalske træk udbygget med støtte til kunstklubber på alle fabrikkerne. Mange af de patriarkalske træk fortsætter i papirindustrien i de følgende årtier, f.eks. firmaudflugter og nyindrettede motionsrum (i Grenaa). De forenede Papirfabrikker led derimod et eklatant nederlag, da koncernen i lancerede medarbejderaktier. Papirarbejderne ønskede ikke på denne måde at blive knyttet til virksomheden. Konjunktursvingninger De økonomiske konjunktursvingninger slog for alvor igennem inden for dansk papirindustri fra 1950 erne. De forenede Papirfabrikker var i perioden frem til ca en stor velkonsolideret koncern med monopollignende dominans på et beskyttet hjemmemarked. De tider svandt hen med højkonjunkturen ca og forsvandt helt herefter. De nye markedsøkonomiske vilkår kom også til at spille markant ind på arbejdsforholdene i papirindustrien. Papirarbejderne har aldrig været godt lønnede. Det er de først blevet her til allersidst (o.1990). Dengang jeg begyndte (1948), sagde man, at man var livsforsikret, når man kom på Dalum Papirfabrik. Lønnen var ikke al for god, men den var stabil. Dertil kom, at man på 3-holdsskift og med overarbejde kunne tjene en hel god løn. 18 Da vi var flest på Gl. og Ny Maglemølle, mener jeg, at vi var 1100 mand. I Næstved var der de almindelige mennesker og så papirarbejderne. Der var nok også vel rigeligt med folk, men hvis man ellers gik med en kost eller en svingnøgle, så blev der ikke spurgt om, hvad man lavede. Det blev der dog ændret på, Højkonjunkturen med dens fulde beskæftigelse og højere lønninger undergravede fuldstændig papirindustriens traditionelle vigtigste trækplaster for industriens arbejdere: Den sikre ansættelse med de moderate lønninger. Papirarbejderne fravalgte simpelthen i stort tal industrien og søgte hen til andre og bedre betalte jobs. Papirindustrien fik herved et to-sidet problem: Problemer med hensyn til at fastholde erfarne papirarbejdere og en væsentlig øget

10 VI HAVDE SELV FAT I DEN ENE ENDE 57 lønudgift til det traditionelt relativt store antal ansatte. En af de unge chefer i De forenede Papirfabrikker i 1960 erne har givet følgende udsagn om forholdene: Direktør L. C. Carlsen havde fra gammel tid den indstilling, at papirarbejdere var noget, man altid kunne få. Kunne man bruge en skovl, så kunne man også blive papirarbejder. De var da også ganske dårligt lønnede. Og der var måske af samme grund alt for mange folk på fabrikkerne. Hovedkontoret var udmærket klar over det, men man vidste ikke, hvordan man skulle slippe af med den overskydende arbejdsstyrke. Vi yngre i DfP fandt holdningen til papirarbejderne uholdbar i længden. Papirarbejderne var og skulle være en uddannet arbejdskraft og have en tilsvarende god løn. Sidst i 1960 erne fik DfP også det problem, at mange papirarbejdere søgte væk, fordi de kunne få bedre lønninger andre steder. Vi gik derfor igang med at forhandle nogle bonusordninger igennem, som både skulle forbedre lønnen, holde på kernepersonalet og fjerne overflødig arbejdskraft. 20 Noget måtte altså gøres, og rationalisering, effektivisering og øgede lønninger kom med anderledes styrke på dagsordenen i papirindustrien. Nøgleinitiativerne i den nye virksomhedsstrategi var automatisering, 7-døgnsdrift og bonusordninger. Arbejdsprocessen blev kontinuerlig og herved lettere at styre og automatisere. 7-døgnsdriften gav en bedre udnyttelse af maskinapparatet, og bonusordningerne skulle sikre en god og stabil produktion og en højere løn til (de tilbageblevne) papirarbejdere. De nye tiltag skabte en del modstand blandt papirarbejderne, men større arbejdskonflikter kom først senere i 1970 erne. De forenede Papirfabrikker kom igennem med deres ønsker om 7-døgnsdrift, fordi mange af de unge arbejdere kunne se en økonomisk fordel heraf. Skismaet ung-ældre udtrykker papirarbejder Helge Christiansen således: Vi fik 7- døgnsdrift, og det var jeg imod. Men de unge ville gerne tjene de ekstra penge. Som ung havde jeg jo også været interesseret i pengene, og derfor tog vi f.eks. søndagsarbejdet, men som ældre ville jeg gerne være foruden den 7- døgnsdrift. 21 Diskussionens grundtema var det velkendte som ved for eller imod akkord. De forenede Papirfabrikker tog i denne periode også et akkord-lignende initiativ på en af afdelingerne på Silkeborg Papirfabrik for håndgjort papir. Papirarbejder Charley Laursen siger herom: Ja, jeg husker tydeligt, at vi diskuterede, om vi skulle tage den 12. post med. Een sagde, at vi havde det jo så godt, så hvorfor i alverden lave mere. Dertil svarede en anden: jeg kan fanme ikke betale min købmand med at vi har det godt. Og derved blev det. 22 Ønsket om mandskabsreduktion og højere løn blev fremmet ved indførelsen af bonusordninger i anden halvdel af 1960 erne. Tillidskvinde Gerda Bjørnholt var aktiv med i processen: Bonusordningerne gav mere i lønningsposerne, og det var også vort formål med ordningen. Der blev også sparet mandskab, men det mærkede vi ikke, idet der blot ikke blev antaget nye folk. Men den gang var der jo arbejde nok i det øvrige samfund. 23 Lavkonjunkturen fra og den øgede globale konkurrence forstærkede blot papirindustriens bestræbelser med hensyn til rationalisering og effektivisering. Afskedigelser kunne i denne periode med høj arbejdsløshed få alvorlige konsekvenser for de berørte erne og 1980 erne var hårde tider for dansk papirindustri og i blev De forenede Papirfabrikker solgt til en stor svensk koncern. Dansk papirindustri er i perioden blevet voldsomt decimeret med lukning af store virksomheder som Frederiksberg Papirfabrik (1975), Københavns Papir- og Kartonfabrik (1979), Magle Mølle i Næstved (1993) og Silkeborg Papirfabrik (2000). De forenede Papirfabrikker beskæftigede o.1960 ca arbejdere. Dalum Papirfabrik er i dag den eneste overlevende fabrik fra det gamle DfP, og Dalum Papirfabrik beskæftiger i 2001 ca. 300 mennesker. Produktionen og effektiviteten er imidlertid

11 58 her ved årtusindskiftet så stor som aldrig før. Og det stiller igen øgede krav til papirarbejderne. Hvor der før var 9-10 papirarbejdere + en række værkførere knyttet til en papirmaskine, så er tallet i dag 3-4 papirarbejdere, som har det fulde ansvar for produktionen. Papirarbejderne skal i den moderne produktion være fleksible og kunne indgå overalt, hvor der er behov for det. Derfor er der lønmæssigt sket en dobbeltudvikling: dels højere løn og dels ligeløn, så lønspørgsmålet ikke blokerer for fleksibiliteten. Hvor papirindustriens arbejdsgivere i 1890 erne tog initiativ til et totalt opsplittet og hierarkisk lønsystem, ønsker en ny tids arbejdsgivere ligeløn. Men sigtet er det samme: Optimering af produktionen og overskudet. Nutidens papirarbejdere har fået langt større ansvar for produktionen. Det kan blandt meget andet ses ved, at de nu som en selvfølge er med til de såkaldte morgenmøder, hvor døgnets produktion gennemgåes. Tidligere var det forbeholdt ledelsen og værkførerne. Papirarbejderne overtager en række af de funktioner, som værkførere og laboratoriet tidligere havde. Massearbejderens tid er forbi i papirindustrien. Loyalitet og den gode arbejdsplads Georg Nørregaards bombastiske påstand om, at med de nye storindustrielle forhold blev arbejdere og arbejdsgivere absolutte modstandere, og at husfreden var forbi, er ganske enkelt forkert. På arbejdsmarkedet generelt og på de enkelte virksomheder indtraf blot nye former for samarbejde og en anderledes fred med det fælles ønske at sikre indtjeningen. Der var (og er) iboende interessemodsætninger på arbejdsmarkedet, men de blev søgt løst blandt andet ved populært sagt at gøre kagen større. Akkordsystem og rationalisering var områder, hvor såvel arbejdsgivere som arbejdere kunne se muligheder til egen fordel. Virksomhederne anså ikke de ansatte som absolutte modstandere. Mange elementer af tidligere tiders patriarkalisme fulgte med over i det 20. århundrede. Jeppe Tønsberg skelner i artiklen Frynsegoder dengang eller: patriarkalske ledelsesformer i industrien 24 mellem patriarkalske forhold i den tidlige industrialisering og så frynsegoder på det mere organiserede arbejdsmarked. Jeppe Tønsberg er meget nuanceret i sin fremstilling, men han understreger følgende forskel: Men der er den forskel, at nutidens frynsegoder ikke forventes at medføre nogen forøget loyalitet over for virksomheden. 25 Jeg har alligevel valgt at anvende begrebet industriel patriarkalisme for at understrege de mange usynlige bånd og afhængighedsforhold, 26 der er mellem virksomhed og arbejdere. Der er efter min mening ikke tvivl om, at virksomhedens mange patriarkalske tiltag (eller i Tønsbergs terminologi frynsegoder ) også er med til at sikre den lokale loyalitet. Disse tiltag gør det ikke alene, hvilket papirarbejdernes illoyale flugt fra papirindustrien under højkonjunkturen antyder. Virksomhedernes bestræbelser på at skabe en virksomhedsidentitet og fællesskabsfølelse er utrolig alsidige. Ovenfor er nævnt en række elementer. Af andre kan nævnes en ansættelsespolitik, der favoriserer familier og venners venner. Inden for papirindustrien og mange andre traditionsrige industrier var det almindelig kendt, at hvis man havde familie på fabrikken, så havde man relativt let ved at komme ind. Men man kan også hævde, at en sådan ansættelsespolitik i realiteten tenderer til, at de nuværende ansatte siger god for nyansatte enten i form af familierelationer eller som venner. Arbejderkollektivet vil kunne blive styrket ved en sådan ansættelsespolitik. Og arbejdsgiverne får (formodentlig) en mere stabil arbejdskraft med en stærkere tilknytning til virksomheden og de øvrige arbejdere. Virksomhedernes ledelsesstrategi er på ingen måde nødvendigvis i modsætning til arbejdernes faglige organisering. Forholdene inden for papirindustrien og mange andre steder viser tværtimod, at samarbejdet kan fo-

12 VI HAVDE SELV FAT I DEN ENE ENDE 59 regå fortræffeligt i en gennemorganiseret industri. Arbejdsgiverne har også historisk og aktuelt deres interesse i arbejdernes organisering. Det kan blandt andet ses ved, at det normalt er arbejdsgiverne, der finansierer tillidsmanden og dermed en god del af det faglige arbejde på virksomheden. De forenede Papirfabrikker betalte papirarbejdernes tillidsmand og var på et par af fabrikkerne med til at stille lokaler til rådighed for fagforeningen. Virksomhedsloyalitet og faglig organisering var også en del af problematikken, da Dalum Papirfabrik i 1970 erne skulle indføre 7-døgnsdrift. Virksomheden valgte at køre alle ugens syv dage ved at etablere to grupper af ansatte: de faste papirarbejdere, der skulle arbejde på ugens fem hverdage og så nyansatte papirarbejdere til week-end-arbejde (2 x 12 timer). 27 Arbejdsgiverne og de faste arbejdere havde en del bøvl med denne ordning. De nye papirarbejdere bestod for en stor dels vedkommende af studerende, husmænd, taxachauffører osv, alle folk, der ikke havde den store lyst til at stå i fagforening endsige deltage i fagligt arbejde. Nu kunne man måske tro, at arbejdsgiverne var glade for disse lidet klassebevidste nye arbejdere. Men det var ikke tilfældet. Arbejdsgivernes problem var, at de nye arbejdere ingen loyalitet og ansvarlighed havde over for virksomheden eller produktionen. Week-end-produktionen var simpelthen for lille og for ringe. Og når det faste mandskab kom igen om mandagen, skulle de gerne til at rydde op efter den uorden, der var skabt i løbet af week-enden. Resultatet blev, at Dalum Papirfabrik nok fastholdt 5+2 døgnsugen, men udelukkende ved det faste mandskab, som så måtte ind i en noget indviklet turnusordning. Faglig organisering og virksomhedsloyalitet er i den historiske virkelighed ikke modsætninger. Det er da også karakteristisk i masser af arbejdererindringer, at de selv føler, at de har været på byens bedste eller endog verdens bedste arbejdsplads. 28 Arbejdspladsdemokrati og medindflydelse Der hersker en babylonisk forvirring inden for diskussioner om og forskningen af demokrati og/eller medindflydelse på de danske arbejdspladser. Niels Dalgaard kan i sit værk Ved demokratiets grænse fastslå følgende: I forlængelse heraf kan det konstateres, at ingen af de implementerede demokratiseringstiltag har medført reelle indskrænkninger i arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, som den er kodificeret ved Septemberforliget Hegnspælene står altså fortsat, hvor de blev banket ned for godt 100 år siden. 30 Georg Nørregaard slutter sit værk af med at påpege organisationernes store betydning for indflydelsen på arbejdsforholdene: Ved at slutte sig sammen blev de (arbejderne) så stærke, at de kom i et jævnbyrdigt forhold overfor de organisationer, arbejdsgiverne dannede imod dem, og blev i stand til at hævde ligeretten ved bestemmelsen af arbejdsforholdene. 31 Lars K. Christensen har inden for nyere forskning med udgangspunkt i tekstilindustrien udtrykt det således: De lokale, for slet ikke at tale om de individuelle muligheder for at påvirke relationen mellem arbejde og kapital blev altså indskrænket til fordel for regulering gennem et ekspertsystem. Til gengæld blev tekstilarbejdernes indflydelse på deres arbejdssituation som kollektiv betragtet væsentligt forstærket. Når man læser de ovenfor citerede passager af overenskomsten, falder det i øjnene, at arbejdskøbernes ledelsesret i hvertfald på dette område efterhånden er omgivet af ret så snævre grænser. Og senere: Den danske fagbevægelse har også haft held til at indhegne arbejdskøbernes ledelsesret, og til at undgå alt for alvorlig intern konkurrence. På den anden side har udviklingen også haft en bagside. Arbejderbevægelsen opnåede aldrig det som var det oprindelige mål: magten over eget arbejde. Det danske demokrati stopper stadigvæk ved fabriksporten. Sideløbende med den stigende formaliserede indflydelse på centralt niveau, kan man iagttage et tab af konkret, lokal indflydelse. 32

13 60 Mange større virksomheder støtter foreninger, hvor de ansatte kan dyrke deres interesser f.eks. indenfor sport og kultur. På billedet ses arbejdere fra B&W gøre morgengymnastik i Christianshavns Skoles gymnastiksal, I idrætsklubben kunne man bl.a. dyrke håndbold, fodbold, roning, skydning, atletik og gymnastik. (ABA)

14 VI HAVDE SELV FAT I DEN ENE ENDE 61 Arbejdernes individuelle medindflydelse på egne arbejdsforhold ser på denne baggrund ud til at være forsvindende om overhovedet eksisterende. Det står dog i klar modsætning til mine lokale studier, hvor arbejdere og arbejdergrupper (f.eks. håndværkssjak) har givet udtryk for meget stor individuel handlefrihed blot arbejdet blev udført godt og til tiden. Vi udpeger en sjakbajs, og så klarer vi iøvrigt resten selv. Sjakkene leder og fordeler selv arbejdet, og vi ser meget lidt til mester. Kun hvis arbejdet ikke laves, kan det ske, at mester kommer. 33 Dette selvforvaltningsaspekt er normalt også indlejret i akkordsystemet. Temaet har jeg tidligere behandlet i artiklen Indfaldsvinkler til arbejdslivets historie (1992). Mange arbejdergrupper havde og har udpræget selvstændighed i arbejdsudøvelsen. Traditionelt har det været udendørs -arbejderne (byggearbejdere, havnearbejdere 34 m.fl), mens fabriksarbejdernes muligheder var mindre. Fabrikskulturen har traditionelt været præget af, at maskinerne afstak arbejdsprocessen, og taylorismen var i et sådant system rationel. Men i dag er taylorismen utidig, og tiden stiller krav om langt større selvstændighed hos fabriksarbejderne end tidligere. Medindflydelse på egne arbejdsforhold har arbejderne således altid haft. Og arbejdsgiverne har lige så længe haft en interesse heri. Arbejdspladsdemokrati er også et spørgsmål om definitioner. Jens Hoff fremsætter i sin artikel Demokrati på arbejdspladsen følgende definition: Ved arbejdspladsdemokrati forstås her lønmodtagernes deltagelse i dagtil-dag beslutningerne på gulvet på deres arbejdsplads. 35 Jens Hoffs artikel kommer til det resultat, at danske arbejdere har ganske stor indflydelse på deres arbejdsmæssige hverdag, idet 87 pct. af de danske arbejdere mener, at de har stor eller nogen indflydelse på at påvirke egne arbejdsforhold. 36 Arbejderne har således såvel gennem deres organisationer som lokalt indflydelse på arbejdsforholdene.

15 62 At se tingene fra to sider Septemberforligets stadfæstelse af arbejdsgivernes ledelsesret og arbejdernes ret til organisering har dannet grundlag for det danske arbejdsmarked i det 20. århundrede. Det har i den historiske virkelighed og i et nært samspil givet mulighed for såvel de faglige organisationers som de enkelte arbejderes (arbejdergruppers) påvirkning af arbejdsforholdene på arbejdspladserne. Arbejderne har i dette system så at sige haft et dobbelt tilhørsforhold, nemlig både til virksomheden og til faggruppen, fagbevægelsen. Grundlaget herfor var og er præmissen om, at arbejdsgivere og arbejdere trods alle interessemodsætninger har en fælles interesse i produktionen. Spørgsmålet bliver så, hvordan fordelingen af overskuddet skal fordeles. Og her har arbejdernes faglige organisering givet en styrke, som giver en vished om, at vi har selv fat i den ene ende. 37 Tillidsmanden var og er et meget vigtigt led i dette system. Tillidsmanden er i det daglige bindeleddet mellem den bagvedliggende faglige organisation, arbejderne og arbejdsgiverne. Alle parter har en interesse i en god og kompetent tillidsmand. Irma Bang (f.1918) var fra 1960 erne tillidskvinde på en stor tekstilindustri i Silkeborg. Hun beretter om dette hverv: En tillidsmands opgaver er at forhandle løn, indgå akkorder, gribe ind, hvis nogle føler sig trådt på, sørge for, at folk er i fagforening, være socialrådgiver og trøster. Og meget mere. Tillidsmanden må ikke lide af dårlige nerver, og man skal nok også være lidt hård i filten, være meget selvstændig, være bundærlig og aldrig gå med sladder. Og så skal man lære altid at se en sag fra to sider. Firmaet er interesseret i, at arbejderne har en god tillidsmand. Det giver et meget bedre arbejdsklima og begrænser unødige konflikter.... Man kan aldrig gøre alle tilfredse, og derfor må man i forhandlinger træffe en afgørelse og sige, det mener jeg. Så kan de vælte en bagefter, hvis de er utilfredse. Og alle tillidsmænd bliver udsat for utilfredshed. 38 Arbejderne har gennem hele perioden handlet ud fra den opfattelse, at de langt hen ad vejen har fællesinteresser med arbejdsgiverne. 39 De faglige organisationer og de enkelte arbejdere har gennem hele det 20. århundrede stillet sig forstående over for produktivitetsfremmende lønningsmetoder, blot det også gav ekstra i lønningsposerne. Organisationerne har eksempelvis været ganske positive over for rationaliseringer, og de enkelte arbejdere har ved deres iver efter (godt) akkordarbejde vist en lignende grundholdning. Bidrag fra den nyeste forskning inden for arbejdslivsforskning lægger op til en konsekvent fortsættelse af denne vi-er-i-sammebåd -strategi. Og det kan udmærket ske under parolen demokrati på arbejdspladsen. Herman Knudsen har i årtier forsket på området, og han argumenterer i en artikel fra 2000 for, at demokrati på arbejdspladsen vil virke produktivitetsfremmende. Blandt andet med følgende argumentation: Et centralt argument, som understøttes af forskningen, er, at ledelsesret og magt ikke skal ses som et nul-sumspil, hvor det, den ene part vinder, tabes af den anden. Ved at lønmodtagerne får mere indflydelse på ledelsen, forbedres ledelsesarbejdet, og derved får ledelsen samlet mere magt over tingene. 40 At se tingene fra to sider er ikke nogen ny foreteelse. Det har den danske fagbevægelse og de enkelte arbejdere en lang tradition for. Arbejderhistorie-forskningen har derimod haltet noget mere bagefter på dette punkt. Men her i det traditionelle industriarbejdes forandringsproces er der en god anledning til inden for arbejderhistorie-forskningen at åbne op for en forskning, der husker at se tingene fra flere sider. Det kan meget let resultere i en større forståelse for den historiske kompleksitet og de aktuelle og fremtidige udviklingstendenser. Noter 1. Dansk papirindustri s.47ff. Reglementet er gengivet og behandlet af Ernst Trap Olsen i Papirarbejdernes historie i Dalum (1987).

16 VI HAVDE SELV FAT I DEN ENE ENDE Artiklens behandling af forholdene inden for dansk papirindustri hvor ikke andet er angivet bygger på Keld Dalsgaard Larsen: Dansk Papirindustri. Mennesker, teknologi og produktion (2000) (Dansk Papirindustri) 3. Per Boje: Ledere, ledelse og organisation Dansk industri efter Bind 5 (1997) behandler dele af dette problem-kompleks med udgangspunkt i industriledernes position. Det er et værk om dansk industris ledere og industriens interne organisation (forord s.5) og en historie fra oven (forord s.5). Med hensyn til det direkte ledelsesforhold til de ansatte (Indledning s.14) henvises til et kommende værk i serien, hvor sagen vil blive set fra arbejderside: Forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager set fra sidstnævntes position er behandlet i dette værk af Jørgen Peter Christensen (s.252). Dette værk annonceres flere steder hos Per Boje (s.14, s.243 og s.252), men det ser dog ikke ud til at være udkommet her fire år senere! Per Boje henviser mens vi venter på Jørgen Peter Christensens kommende bog i serien i sin indledning (ved note 10) til artiklerne af Knud Knudsen og Jørgen Peter Christensen i Flemming Mikkelsen (red) 1990 jvf. note Knud Knudsen: Arbejdets historie i Danmark. Nogle hovedlinjer i det kapitalistiske arbejdes opståen og udvikling i Danmark frem til 2. verdenskrig. s.89. I Flemming Mikkelsen (red): Produktion & arbejdskraft i Danmark gennem 200 år (1990). 5. Jørgen Peter Christensen har i artiklen Rationalisering og arbejderne dansk industri i mellemkrigstiden samme grundpræmis for sin artikel. (i Flemming Mikkelsen (red) Produktion & arbejdskraft i Danmark gennem 200 år (1990). 6. Georg Nørregaard s Georg Nørregaard s I datidens offentlige debat blev det til et skisma mellem tyranni (slaveri) kontra civilisation og frihed. Jens Christensen har i artiklen Jernkonflikten i Århus 1895 i Karen Pedersen og Therkel Stræde (red): Anarki og arbejderhistorie (1985) givet et meget fint eksempel på, at tidligere tiders reglementer ikke længere i offentlighed nød respekt. Se f.eks. s.86ff. 9. Dette billede (selvportræt) kan findes mange steder. Se f.eks. Oversigt over fagforeningsbevægelsen i Danmark s.147 og s.159. I Silkeborg har jeg blandt andet behandlet det i Silkeborg afdeling. 90 års jubilæum Snedker- og Tømrerforbundet (1981) s.9 og Fra arbejdsmand til specialarbejder (1993) s.19. I Horsens har jeg behandlet det i Arbejdsmænd og sammenhold i hundrede år (1985) s.11f. Se også Georg Nørregaard s.354f og min Arbejderliv og faglig organisering i Silkeborg (1984) s Arbejderliv og faglig organisering i Silkeborg (1984) s Georg Nørregaard s Dansk Papirindustri s Se generelt Georg Nørregaard s Oversigt over fagforeningsbevægelsen i Danmark i tiden 1871 til 1900 af J.Jensen og C.M. Olsen 1901/1981 s Arbejdsmændenes Forbund for Sjælland og Øerne. Tilblivelse og udvikling Udarbejdet af J.C. Larsen og Chr. Sørensen 1915 s.27 og Arbejdsmændenes Forbund for Jylland og Fyn. Tilblivelse og Udvikling (Kbh.1914) s.50 og s.53. Arbejdsmændene tog i pionertiden denne principielle modstand mod akkord alvorlig, hvilket jeg har behandlet i mine lokale studier fra Horsens og Silkeborg. Se f.eks. Arbejdsmand og sammenhold i hundrede år (1985) s.48f og Fra arbejdsmand til specialarbejder (1993) s.23ff. 16. Under Samvirkets Flag (1948) s.374f. 17. Driftsbestyrer Frederik Olsen ( ) var blandt papirarbejderne i Silkeborg kendt for udsagnet om, at når blot papirarbejderne sad på deres bagdele, så gik alt som det skulle, hvorimod det var dårlige tegn, når papirarbejderne ved maskinerne for rundt, for så var der noget galt og fabrikken tjente ikke penge. 18. Dansk Papirindustri s Dansk Papirindustri s Dansk Papirindustri s.254f. 21. Dansk Papirindustri s Keld Dalsgaard Larsen: Papirarbejdernes historie i Silkeborg (1983) s.95. (papirarbejderbogen 1983) 23. Papirarbejderbogen (1983) s I Journalen nr. 1 marts Jeppe Tønsberg s.8 og se også s Jeppe Tønsberg s Week-end-holdet tjente en ugeløn på de 24 timers arbejde i week-enden. Sagen har jeg behandlet i Dansk papirindustri, og Ernst Trap Olsen har behandlet det i Papirarbejdernes historie i Dalum (1987) s Et tema jeg har behandlet i artiklen Indfaldsvinkler til arbejdslivets historie i Årbog for Arbejderbevægelsens Historie Niels Dalgaard: Ved demokratiets grænse. Demokratisering af arbejdslivet i Danmark (1995) s Niels Dalgaard skelner mellem det principielle og så praksis i hverdagen: Hvorvidt der i praksis er sket en udvikling af de enkelte lønmodtageres medbestemmelse og indflydelse på egen arbejdssituation har ikke været genstandsområdet i dette arbejde,.. Niels Dalgaard s.266.

17 Georg Nørregaard s Lars K. Christensen: Fagbevægelsen og det moderne Danmark s. 29 og s.32, i Arbejderhistorie nr Keld Dalgaard Larsen: Arbejdsmand og sammenhold i hundrede år. (1985) s Havnearbejderne har en lang tradition for selv at tilrettelægge arbejdet. Et godt indblik heri kan fåes hos Svend Aage Andersen: Havnearbejderne i Århus før containernes tid. (1988) se f.eks. s.184f. 35. Jens Hoff: Demokrati på arbejdspladsen: Interessevaretagelse eller skole i demokrati? s.150. I Morten Madsen m.fl.(red): Demokratiets mangfoldighed. Tendenser i dansk politik (1995). 36. Jens Hoff s Et udtryk, som tillidskvinde hos papirarbejderne i Silkeborg Gerda Bjørnholt brugte om forholdene i papirindustrien til Papirarbejderbogen (1983) se s Keld Dalsgaard Larsen: Silkeborg. En udpræget industri- og arbejderby (1993) s Tage Bild og Morten Madsen nævner i artiklen Demokrati i fagbevægelsen (i Demokratiets mangfoldighed: Tendenser i dansk politik (1995)), at o.1990 føler kun 15 pct. af arbejderne, at de er i interessemodsætning til arbejdspladsens ledelse, 28 pct. mener, at de ansatte og ledelsen har delvist fælles interesser, mens 57 pct. føler, at parterne har en fællesinteresse. Tage Bild og Morten Madsen postulerer så, at de gamle fjendebilleder hermed er udvisket. Spørgsmålet er om dette klare fjendebillede historisk set har været så markant, som forskerne tror. 40. Herman Knudsen: Demokrati på arbejdspladsen hvorfra og hvorhen? (i Tidsskrift for Arbejdsliv nr ) s.78. Herman Knudsen udgav i 1980 bogen Disciplinering til lønarbejde. Eller hvordan vi lærte at elske lønarbejdet, men måske ikke lærer det så godt længere, der i perioden udkom i 5.oplag. I denne bog gåes der voldsomt irette med vi-er-allei-samme-båd -filosofien, statsborgermoral, klassesamarbejdet osv., og det søges sandsynliggjort, at allehånde disciplineringsforsøg til syvende og sidst vil lide skibbrud. Disse toner fra 1970 erne og første halvdel af 1980 erne er ganske fraværende hos Herman Knudsen anno Nu hedder det ganske vist ikke vi-er-alle-i-samme-båd eller at gøre kagen større nu hedder det blot, at vi ikke skal betragte det som et nul-sum-spil. Men meningen er den samme. Herman Knudsen er således for mig at se et udmærket eksempel på en forsker, der (nu) ønsker at se tingene fra flere sider. Om man så er enig med ham er en anden sag. Abstract Keld Dalsgaard Larsen: We ve only got hold of one end of the stick. On work, wages and control/management, Arbejderhistorie 4/2001, s The traditional industrial society and its associated work pattern is in these years experiencing dramatic change. The time of the mass workforce is beginning to ebb out and that of the individual team-worker is increasing coming to the fore. The author wishes to investigate the historical evolution of work from the entry of the "mass workforce" in the second half of the 19th Century to the arrival of the new team working colleague at the dawn of the new century. The article takes as its starting point a look at the following themes: the issue of rules/regulations of work in collective bargaining agreements, hourly wages contra piece-rate pay, the trade union movement as a liberating and disciplinary force in society, patriarchal mores and loyalty to the firm or enterprise, democracy at the workplace as a whole and as an influence on ones own working conditions, the degree of the conflict of interest between the worker and the employer and the scientific possibilities for looking at this matter from both sides. The writer uses as the basis for the investigation his own research on the development of the Danish paper industry in the period in question but also uses a number of other works, especially the classical work by Georg Nørregaard The Conditions of Work in Danish Handicraft and Industry, (1943). Keld Dalsgaard Larsen, cand.mag., museumsinspektør på Silkeborg Museum, Silkeborg Museum, Hovedgårdsvej 7, 8600 Silkeborg, tlf: ,

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv Hovedartikel: Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Problematikken ved distancearbejde løses ikke, så længe de såkaldte eksperter bliver ved med at lave generaliserende

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stigende omsætning og beskæftigelse (side 2) Den første halvdel af bød på en pæn omsætningsfremgang

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

4 Godt arbejde er centralt

4 Godt arbejde er centralt 4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel 4. marts 2009 J.nr.

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Et hæfte om retningslinjer når du er aktiv spiller i SSF1896 1 Hockey et fællesskab med regler Du har valgt at spille ishockey i SSF1896 Enten starter du nu som

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Arbejdermuseet. Opgave projekt om industrialiseringen. Praktik i andre skoleformer Eva Björk

Arbejdermuseet. Opgave projekt om industrialiseringen. Praktik i andre skoleformer Eva Björk Arbejdermuseet Opgave projekt om industrialiseringen Praktik i andre skoleformer Eva Björk Løn og ligestilling Nedenunder finder du en tavle over hvad en kvinde, mand og barn tjente i gennemsnittet i timen.

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Fødevareindustri DET GODE ARBEJDSLIV

Fødevareindustri DET GODE ARBEJDSLIV DEBATOPLÆG Fødevareindustri DET GODE ARBEJDSLIV Forord August 2016 Til foråret skal din overenskomst forhandles mellem Fødevareforbundet NNF og arbejdsgiverorganisationen DI. Overenskomsten fastlægger

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013

Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Ændringsforslag til Målprogram for HK/Danmark 2010-2013 Side 3, linje 6, side 4 linje 5, side 5 linje 15 og side 6 linje 38: fagforening ændres til fagforbund. Side 3, linje 15: Medlemmernes krav og forventninger

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Lokale lønforhandlinger

Lokale lønforhandlinger Lokale lønforhandlinger Dansk Journalistforbund Flemming Reinvard Februar 2015 Reelle forhandlinger I mange af Journalistforbundets overenskomster er det aftalt, at der hvert år skal være lokale lønforhandlinger

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen

PROTOKOLLAT. med tilkendegivelse af 27. maj 2014. faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen PROTOKOLLAT med tilkendegivelse af 27. maj 2014 i faglig voldgiftssag (FV2013-0148): Fagligt fælles forbund, Transportgruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Dansk Supermarked

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:

Læs mere

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins

Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Islands arbejdsgiverforening Samtök atvinnulífsins Individualisme og arbeid HMS-konferansen i Reykjavik 10.-11. mai 2007 Arbejdsmarkedets organisering Grundreglerne er i lov 30/1938 om fagforeninger og

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner TEKNIK-SERVICE Overenskomst for ambulanceuddannet personale FOA og Danske regioner Informationsmøder Vi ved, at uanset hvor meget materiale vi laver, vil der være en lang række uafklarede spørgsmål. Derfor

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE Arbejdsnotat Skrevet af konsulent Mick Plesner og partner Michael Moos-Bjerre og Lange, Analyse og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og Lange. Kontaktperson:

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor.

Denne aftale dækker telearbejdere. En telearbejder er en person, der udfører telearbejde som defineret ovenfor. 5DPPHDIWDOHRPWHOHDUEHMGH 9HMOHGHQGHRYHUV WWHOVHDI'$RJ/2 *HQHUHOOHEHWUDJWQLQJHU I forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi har Det Europæiske Råd opfordret arbejdsmarkedets parter til at forhandle

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere