Dette indikerer, at Samsø kommune må forvente større udgifter især til ældre på social- og sundhedsområdet end i amtet som helhed. (jf. p.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette indikerer, at Samsø kommune må forvente større udgifter især til ældre på social- og sundhedsområdet end i amtet som helhed. (jf. p."

Transkript

1 Bilag: 3. Lokaler til praktiserende læger Laboratorium, røntgen Fodklinik Alkoholrådgivning Lokalpsykiatri Træningsrum med ergo- og fysioterapeut Socialrådgivning Hjælpemiddelcentral Hørecentral Speciallæger Kiropraktor Lokaler til patientforeninger Lokaler til Ældre/handicapråd og andre brugerråd Skadestue Genoptræningssenge Observationssenge Afprøvning af et nyt og bredere rehabiliteringsbegreb, som både omfatter genoptræning i bred forstand samt forebyggelse i forhold til området. Centrumssygeplejersker/ personlige sundhedsrådgivere. Livstilsændringstilbud Personlig sundhedsplan. Personligt hjælpemiddel m.h.t at få sammenhængende redskaber til at tage Ansvar for udvikle sin sundhed samt koordinationshjælpemiddel for de professionelle Sundhedscafe og skolelokale Forskning Målrettet sundhedsfremme på arbejdspladser Alternativ behandling Tapning af bloddonorer Sårklinik Nye og velegnede træningsfaciliteter med mulighed for massage- og dampbad og sauna Ny form for reel koordinering mellem alle involverede faggrupper og borgeren.

2 Bilag 4. Sundhed / sygdom og aldersgrupper. Samsø kommune har færre børn og unge end amtsgennemsnittet. Til gengæld har Samsø kommune flere beboere i aldergrupperne :45-64 år og år og over 74 årige. Dette indikerer, at Samsø kommune må forvente større udgifter især til ældre på social- og sundhedsområdet end i amtet som helhed. (jf. p. 6) Sundhed / sygdom og social ulighed. Rapporten skitserer sammenhæng mellem sundhed/sygdom og social ulighed. (jf. p 10) Samsø kommune er karakteriseret ved at have flere personer i indkomstgrupperne kr. til kr. og færre i indkomstgrupperne over kr. ( p.7). Der er en sammenhæng mellem Sundhed / sygdom og social ulighed. Sundhed / sygdom og erhverv/ arbejdsløshed Det er kendt, at forskellige erhverv typisk medfører forskellige sygdomsmønstre.( p. 8). Samsø har en større andel af folk, der arbejder indenfor landbrug og fiskeri end amtsgennemsnittet, (p.8), hvilket typisk kan føre til særlige helbredsbelastninger/ skader og nedslidning p.g.a hårdt fysisk arbejde. Kommunen har således da også flest sygedagpengeforløb over tre måneder blandt ansatte i landbrug og fiskeri ( jf. p. 25) Dette vil således kunne afspejles i kommunens udgifter til sygedagpenge og pensioner ( p. 8) ligesom det kan medføre nedsat livskvalitet for de ramte. Kommunen har således da også flest sygedagpengeforløb over tre måneder blandt ansatte i landbrug og fiskeri ( jf. p. 25). *Kommunen har ligeledes en høj rate af arbejdsløse på? og der forekommer høj rate af sygedagpengeforløb over tre måneder blandt arbejdsløse.( jf. 25) Sundhed / sygdom og uddannelse. Uddannelsesfordelingen betydning for forventningerne til antallet og varrigheden af sygemeldinger og dermed sygedagepengeudgifterne, behov for og omfanget af revalidereing samt på sigt pensionstilkendelser ( p. 10). Hertil kommer nedsat livskvalitet for den enkelte. I Samsø kommune er andelen af borgere, der har afsluttet uddannelsen på grundskole eller 10 klasses niveau større end gennemsnittet, mens gruppen med lang videregående uddannelse er mindre.( p. 10) Sundhed / sygdom og erhverv/ social ulighed set i forhold til børns sygehusindlæggelser.

3 Rapporten viser ikke tal for Samsø specifikt, men fremhæver sammenhængen mellem børns sygehusindlæggelser og uddannelsesniveau. Samsø har et lavt uddannelsesniveau og større social ulighed end amtsgennemsnittet, og der må således forventes flere sygehusindlæggelser for børn. ( p. 19) Sundhed / sygdom og erhverv/ social ulighed set i forhold til børns skadestuebesøg. Rapporten konkluderer: Kommunen har en stor ulykkesforebyggende opgave, dels i forhold til ulykker i hjemmet, men også i forhold til ulykker i kommunens institutioner og i trafikken.(p.20). og jf. p.21) Sundhed / sygdom og erhverv/ social ulighed set i forhold til voksnes indlæggelser på somatiske afdelinger. Rapporten viser tydelig sammenhæng mellem indkomstgrupperne på Samsø og indlæggelser, idet de fleste indlæggelser forekommer i indkomstgrupperne kr. Desuden afspejler indlæggelserne forskelle i sygelighed p.g.a. kendte forskelle i livsstil i de forskellige socialgrupper, bl.a. på tobak- og alkoholområdet ( p. 22) Kommunen har mulighed for at lave lokale generelt orienterede indsatser, men også individ orienterede i forhold til de unge/voksne, man konkret har kendskab til i kommunen. Der er mulighed for at støtte unges uddannelsesniveau og erhvervsvalg, ligesom der er mulighed for at øve indflydelse på voksnes uddannelsesniveau. Hertil kommer mulighederne for at gøre en indsats på livstilsområdet, specielt tobak og alkohol. (p.23) Tabte leveår. Rapporten viser, at Samsø ligger allerhøjest i amtet m.h.t. tabte leveår.( p.29) Rapporten taler ligeledes om, at den sociale ulighed slår igennem som højere dødelighed i de mest udsatte grupper( p. 39) Samsø har særligt mange tabte leveår i grupperne grundskole, 10 klasse og erhvervsuddannelse ( d.v.s. HK o.l. Rapporten konkluderer: Problemet er især de for tidlige dødsfald, det vil her sige dødsfald før 70 års alderen. Der er naturligvis et stort ønske om at forebygge disse dødsfald, og mange af de tidlige dødsfald er netop forebyggelige, da de overvejende skyldes: ulykker, selvmord og livsstilsbetingede sygdomme ( tobak, alkohol, kost og motion ).(p. 30) Dødelighed af blodprop i hjertet. På Samsø var dødeligheden af blodprop i hjertet den højeste i hele amtet både i 1985 og 1996 ( p.32). I Rapporten anføres: Livsstilsfaktorerne rygning, kost og motion er kendte faktorer i udviklingen af hjerte-kar sygdom. Derfor er mange af dødsfaldene forebyggelige.(p.32)

4 En øget forebyggende indsats på disse områder ( livstilsområderne) har samtidig en gavnlig virkning på mange andre store folkesygdomme som kræftsygdomme, lungesygdomme og muskelskelet sygdomme, fedme og sukkersyge.(p.33) Der ligger store forebyggelsesmuligheder hos kommunen på livsstilsområdet.(p.33) Dødelighed af kraftsygdomme. Samsø havde begge år ( 1985 og 1996) den højeste dødelighed af kræft i amtet.( p. 34) Mange af disse dødsfald er således forebyggelige, andre ikke bl.a. på grund af manglende viden om årsagsfaktorer. Rygestop vil mindske hyppigheden af kræft.(p.34) Kommunen har mulighed for at indgå i forebyggelsesopgaven ved en indsats især i forhold til børn og unge mhp. ophør af udsættelse for passiv rygning, samt i forhold til voksne med tilbud om rygerafvænning. (p.34) De ældres sundhed. Rapporten taler ikke specifikt om Samsø kommune, men om amtet som helhed. Det fremgår, at indlæggelseshyppigheden på somatiske afdelinger blandt de over 66 årige ikke viser sammenhæng med bruttoindkomsten ( p.27). Men at den sociale isolation er mere udbredt blandt den ældre del af befolkningen, idet flere her er uønsket alene, lige som flere ikke regner med at kunne få hjælp til praktiske problemer i tilfælde af sygdom. Social isolation er forbundet med større risiko for sygdom og dårligere udsigt til helbredelse ved sygdom.(p.28) Kommunens egen brugerundersøgelse 2004 på ældreområdet viser, at Samsø kommune har en betydelig del ældre, der føler sig ensomme. Mange indlæggelser er forårsaget af karsygdomme i hjerte og hjerne. Tobaksrygning har væsentlig betydning for udviklingen af disse sygdomme. Især hjerneblødninger og blodprop i hjernen medfører langvarigt sygeleje En del tilfælde medfører varigt tab af færdigheder som gangfunktion eller evne til at klare personlig hygiejne. Dette medfører et stort plejebehov og kræver lange genoptræningsforløb over måneder eller år.(p.28) Rapporten konkluderer p.28): Både kommunen og den praktiserende læge har mulighed for at påvirke de ældres sundhed og medvirke til at sikre behandling. Samarbejdet mellem amt og kommune fx vedrørende genoptræningsopgaverne har ligeledes betydning. Børns deltagelse i forebyggende undersøgelser: Samsø har den laveste deltagelse i 5 års børneundersøgelsen i Århus amt. Det er kendt, at der er en stærk ulighedstendens ( jf. ovenstående) i deltagelsen i de forebygende undersøgelser, idet familier, der udebliver, oftest er familier, hvor der reelt er det største behov for at barnet bliver fulgt. Loven forpligter til en koordineret indsats i forhold til børn og unge, og til at der etableres et effektivt samarbejde mellem den kommunale sundhedstjeneste og den praktiserende læge i det daglige arbejde.(p.12) Alle børneundersøgelserne har stor betydning, både med henblik på vaccination samt observation af barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. Undersøgelserne hos den praktiserende læge har yderligere betydning, idet den praktiserende læge oftest er familiens læge og dermed har en stor viden om familien, sygdomme og evt. misbrug.

5 Endvidere er det den praktiserende læges opgave at bringe særlige forebyggelsestemaer på bane og at rådgive og vejlede forældrene om kost, fedme, allergi, m.v.( p. 12) MFR vaccinationstilslutning. Samsø kommune ligger lavest i amtet m.h.t. dækningsprocent ved 12 års vaccinationen..(13) Den lave vaccinationsdækning er af stor betydning for børn og voksne på sigt: risiko for epidemier ( pga. den generelt faldende modstandskraft i befolkningen), en øget forekomst af umiddelbare følgesygdomme, flere indlæggelser, flere alvorlige kroniske følgetilstande efter infektionssygdommene, følger p.gr. af medfødte røde hunde og flere dødsfald. Rygning ved første jordemoderundersøgelse. På Samsø ligger antallet af gravide rygere betydeligt over amtsgennemsnittet i alle aldersgrupper (Det bemærkes, at tallene vedr. gravide under 20 år og over 39 år er meget små og derfor usikre) Rygning medfører risiko for komplikationer i graviditeten, for komplikationer ved fødslen, lav fødselsvægt samt ved passiv rygning for barnet efter fødselen luftvejsinfektioner, flere lægebesøg og flere indlæggelser ( p. 15 og 16)

6 Bilag 5. (De understregede sætninger har direkte relevans for Samsø Sundhedsfremmecenter. Der henvises til den samlede strategiplan, som er vedlagt ansøgningen som bilag) s. 3 og 4: Mission: Kerneydelser Kernefunktioner på Samsø Sygehus. Akut beredskab Akut funktion herunder fødsler. Opfølgende behandling rehabilitering værdig død. Ambulant funktion. Sundhedsfremme og forebyggelse. Samarbejdet med primærsektoren. Vision Samsø Sygehus giver borgere og gæster på Samsø tryghed ved bevidstheden om, at alle kan modtage akut behandling på et højt fagligt niveau på Samsø Sygehus eller på Århus Sygehusene. Samsø Sygehus vil sikre en høj faglig kvalitet og skabe trygge rammer for rehabilitering tæt på borgerens lokale miljø og med udgangspunkt i den enkeltes behov. Samsø Sygehus skaber trygge rammer for døende patienter. Samsø Sygehus skaber sammen med samarbejdende afdelinger på Århus Sygehusene og sammen med primærsektoren patientforløb, hvor den enkelte oplever tryghed, sammenhæng og kvalitet. Samsø Sygehus vil være bedst muligt rustet til at kunne varetage fremtidens sundhedsfaglige opgaver på Samsø. Strategi: Udbygge samarbejdet med primær sundhedstjeneste og specialafdelingerne på fastlandet. Kompetenceudvikling i forhold til opgaverne på Samsø. Udbygge og styrke samarbejdet med Samsø Redningstjeneste og det Præhospitale beredskab. s. 9 og 10. Opfølgning - rehabilitering - og værdig død. Mission: Samsø Sygehus sikre at alle borgere på Samsø, ved direkte indlæggelse på Samsø Sygehus eller efter endt behandling på højt specialiserede afdelinger, kan afslutte et behandlingsforløb eller gennemgå et rehabiliteringsforløb lokalt på samme høje niveau som på fastlandet. Samsø Sygehus sikre døende borgere behandling, som lindrer smerter og symptomer, samt pleje og omsorg. Samsø Sygehus og Samsø kommune arbejder sammen i Brobyggerteamet på sygehuset og i patientens eget hjem med rehabilitering og følge hjem funktion, så patienterne oplever et sammenhængende forløb. Vision: Rehabilitering og afsluttende behandling foregår så tæt på borgerens eget hjem som muligt, fagligt forsvarligt og under trygge rammer for borgeren, pårørende og fagpersoner. Rehabilitering har udgangspunkt i borgerens behov og ønsker, bygger på nyeste viden og fagpersonernes erfaringer. Ydelserne er koordinerede og borgeren oplever et sammenhængende forløb. Strategi. Styrke den tværfaglige og tværsektorielle teamfunktion Udbygge samarbejdet med Samsø Kommune vedrørende sundhedsfaglige opgaver og fælles undervisning Patientuddannelse Oplysning til borgerne Handleplan: Kompetenceudvikling i sammenhæng med rehabiliteringsrapporter Nye opgaver til Brobyggerteamet og udadgående funktion fra sygehuset Fælles skolebænk med fokus på rehabilitering foråret 2005 Patientskoler, Diabetesskole i 2005 Klinisk diætist-timer Klinisk sygeplejespecialist i rehabilitering.

7 Åbent Hus arrangementer Værdier. Behandling og pleje foregår i et tæt samarbejde med patient og pårørende. Dialogen med borgerne og samarbejdspartnere er præget af åbenhed, tillid og respekt. Fleksibilitet og kreativitet med henblik på at løse sundhedsopgaverne på Samsø. s. 11og 12: Forebyggelse og sundhedsfremme. Mission. Samsø Sygehus skal have fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, således som Amtets sundhedsplan lægger op til. Det kan ske dels ved indsats på sygehuset dels i et samarbejde med primærsektoren og andre afdelinger på Århus Sygehus. Vision På Samsø Sygehus arbejder man sammen med primær sektoren og afdelingerne på Århus Sygehus med sundhedsfremme og forebyggelse ud fra fælles retningslinjer og ud fra en fælles forståelse af dette område. Strategi. På sigt etableres der patientskoler og rehabiliteringsforløb for patienter med diabetes, hjertesygdomme og kroniske lungesygdomme. Skoler og rehabiliteringsforløb sker i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om den ældre patient og sundhedsskoler styrkes. Handleplan. På baggrund af de officielle rapporter om rehabilitering af patienter med kroniske lidelser foretages der en analyse af, hvilke kompetencer, der allerede findes på Samsø, enten på Sygehuset eller i primær sektoren, hvilke kompetencer, der kan udvikles lokalt og hvilke kompetencer, man må trække på fra Århus Sygehus Diabetesskole er det, man først skal få etableret lokalt i et samarbejde med diabetesskolen på Odder Sygehus. Uddannelse af rygestopinstruktør. Bedre diætist betjening, der i dag kun ydes til type 2 diabetikere henvist fra praksis.. Studiebesøg og deltagelse i skoler på Århus eller andre sygehuse. Møde med primærsektoren med henblik på at aftale, at forebyggelse og sundhedsfremme på Samsø er et fælles projekt. Forebyggelse og sundhedsfremme skal være temaer i Fælles skolebænk

8 Bilag 6.!"#$ #$ Vision for bosætning: Det er visionen, at Samsø udvikles til et attraktivt bosætningsområde for ressourcestærke børne-familier og ældre Rammer for bosætning: For at udvikle Samsø til et attraktivt bosætningsområde og gøre Samsø tilgængelig for målgruppen, - ressourcestærke børnefamilier og ældre -, er det nødvendigt at sikre, at de overordnede rammer for bosætning er tilstedeværende. Samsø har nogle umiddelbare fortrin, såsom smuk natur, lav kriminalitet samt - set i forhold til større byområder - billige boliger. Ud over de umiddelbare fortrin er det væsentligt at sikre gode overordnede rammer. Med overordnede rammer i forbindelse med bosætning menes her infrastruktur, offentlig service, bomuligheder, fritidsmuligheder og kulturtilbud Vækstinitiativer vedrørende bosætning: Da det er nødvendigt at samordne indsatsen vedrørende bosætning, vil det første overordnede vækstinitiativ være at udarbejde en bosætningsstrategi, således at indsatsen kan koordineres. Endvidere skal der udarbejdes og gennemføre en markedsføringsstrategi, hvor der gøres opmærksom på Samsøs kvaliteter som bosætningsområde. Den overordnede og nødvendige indsats for at bevare og forbedre infrastrukturen og den offentlige service på Samsø vil blive varetaget af Samsø Kommune, Århus Amt og Indenrigs- og Sundheds-ministeriet. Der vil i de kommende år blive gjort en betydelig politisk indsats for at fastholde og forbedre disse områder, der i høj grad vil medvirke til at sikre en fremtidig bosætning på Samsø. Disse områder vil således blive varetaget af det politiske system, og dermed ikke varetaget af vækstinitiativerne. Vækstinitiativet skal inspirere og understøtte til innovative projekter inde for offentlig service, fritidsmuligheder og kulturelle aktiviteter. Herunder understøtte foreningers innovationsprojekter. Endvidere skal vækstinitiativet arbejde for at synliggøre fritidsmuligheder og kulturtilbud på Samsø. Uddrag af handlingsplan for Samsø Erhvervsudviklingsstrategi: Bosætningsinitiativer - Udvikling af sundhedsområdet på Samsø. Ansvarlig: Samsø Kommune, Århus Amt (Indenrigs- og Sundhedsministeriet). ML s tilføjelser : Da vækstudvalget er meget opmærksom på at netop sundhedssektorens servicering af borgerne er en væsentlig parameter i forbindelse med bosætning på Samsø, har vækstudvalget valgt at medtage sundhedsområdet i handlingsplan for Erhvervsudviklingsstrategien. Uddrag af Samsø Erhvervsudviklingsstrategi vedr. nye virksomheder og nye produkter Vision for indsatsområdet nye virksomheder og nye produkter. Det er væsentligt for såvel den økonomiske udvikling som befolkningsudviklingen på Samsø, at der fastholdes og skabes nye arbejdspladser. Det vil være vanskeligt at markedsføre Samsø som bosætningsområde for ressourcestærke børnefamilier, såfremt det ikke er muligt at finde arbejde. Det er derfor væsentligt at skabe gode rammer for iværksættere og andre, der vil etablere nye virksomheder på Samsø. Endvidere skal virksomhedernes ideer og muligheder for innovation understøttes. Det er derfor væsentligt at skabe en innovationskultur hos eksisterende virksomheder. Det er visionen, at Samsø har et innovativt miljø, der skaber nye arbejdspladser og nye produkter. Der vil i forbindelse med produktudvikling blive taget udgangspunkt i de prioriterede områder, hvor Samsø allerede har kompetencer og er unik. I forbindelse med udvikling af produktudviklings-koncepter m.m. vil der som udgangspunkt blive fokuseret på følgende områder:

9 Turisme Vedvarende energi. Kartofler og grøntsager De prioriterede områder er valgt ud fra, at det er brancher, hvor der i forvejen er opnået en betydelig kompetence. Samsø har her allerede naturlige fortrin, der vil kunne anvendes i produktudviklings-arbejdet.

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Allerød Kommunes ældrepolitik

Allerød Kommunes ældrepolitik Allerød Kommunes ældrepolitik Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Værdigrundlag 3. Overordnede målsætninger 3.1 At borgerne, hvis vilkår svækkes, sikres tryghed og omsorg 3.2 At den enkelte borger bevarer

Læs mere

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem.

Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem. Oplæg til etablering af De Voksnes Hus Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem. De Voksnes Hus er et sted hvor den ældre, pårørende og medarbejdere trives i

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Samsø Sundhedsfremmecenter

Samsø Sundhedsfremmecenter Bilag 1. Projektbeskrivelse mål og succeskriterier Samsø Sundhedsfremmecenter Sundhedsfremme på ø- betingelser 2005-2007 Kommunalbestyrelsen har ved budgetlægning 2005 justeret sine målsætninger vedr.

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning.

3. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at tage arbejdsgruppens forslag til indsatsområder til efterretning. Side 1 Pkt.nr. 4 Indsatsområder vedr. sundhedsredegørelsen 1998 2001. 275998 Indstilling: 1. at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler at kommissorium for arbejdsgruppen

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Den 25. januar 2006 1. Resume Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark

Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder. Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark Samarbejdet om patienter med kronisk sygdom Udfordringer og muligheder Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark Kroniske sygdomme en massiv sundhedsudfordring Fakta i Region

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere