Dette indikerer, at Samsø kommune må forvente større udgifter især til ældre på social- og sundhedsområdet end i amtet som helhed. (jf. p.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette indikerer, at Samsø kommune må forvente større udgifter især til ældre på social- og sundhedsområdet end i amtet som helhed. (jf. p."

Transkript

1 Bilag: 3. Lokaler til praktiserende læger Laboratorium, røntgen Fodklinik Alkoholrådgivning Lokalpsykiatri Træningsrum med ergo- og fysioterapeut Socialrådgivning Hjælpemiddelcentral Hørecentral Speciallæger Kiropraktor Lokaler til patientforeninger Lokaler til Ældre/handicapråd og andre brugerråd Skadestue Genoptræningssenge Observationssenge Afprøvning af et nyt og bredere rehabiliteringsbegreb, som både omfatter genoptræning i bred forstand samt forebyggelse i forhold til området. Centrumssygeplejersker/ personlige sundhedsrådgivere. Livstilsændringstilbud Personlig sundhedsplan. Personligt hjælpemiddel m.h.t at få sammenhængende redskaber til at tage Ansvar for udvikle sin sundhed samt koordinationshjælpemiddel for de professionelle Sundhedscafe og skolelokale Forskning Målrettet sundhedsfremme på arbejdspladser Alternativ behandling Tapning af bloddonorer Sårklinik Nye og velegnede træningsfaciliteter med mulighed for massage- og dampbad og sauna Ny form for reel koordinering mellem alle involverede faggrupper og borgeren.

2 Bilag 4. Sundhed / sygdom og aldersgrupper. Samsø kommune har færre børn og unge end amtsgennemsnittet. Til gengæld har Samsø kommune flere beboere i aldergrupperne :45-64 år og år og over 74 årige. Dette indikerer, at Samsø kommune må forvente større udgifter især til ældre på social- og sundhedsområdet end i amtet som helhed. (jf. p. 6) Sundhed / sygdom og social ulighed. Rapporten skitserer sammenhæng mellem sundhed/sygdom og social ulighed. (jf. p 10) Samsø kommune er karakteriseret ved at have flere personer i indkomstgrupperne kr. til kr. og færre i indkomstgrupperne over kr. ( p.7). Der er en sammenhæng mellem Sundhed / sygdom og social ulighed. Sundhed / sygdom og erhverv/ arbejdsløshed Det er kendt, at forskellige erhverv typisk medfører forskellige sygdomsmønstre.( p. 8). Samsø har en større andel af folk, der arbejder indenfor landbrug og fiskeri end amtsgennemsnittet, (p.8), hvilket typisk kan føre til særlige helbredsbelastninger/ skader og nedslidning p.g.a hårdt fysisk arbejde. Kommunen har således da også flest sygedagpengeforløb over tre måneder blandt ansatte i landbrug og fiskeri ( jf. p. 25) Dette vil således kunne afspejles i kommunens udgifter til sygedagpenge og pensioner ( p. 8) ligesom det kan medføre nedsat livskvalitet for de ramte. Kommunen har således da også flest sygedagpengeforløb over tre måneder blandt ansatte i landbrug og fiskeri ( jf. p. 25). *Kommunen har ligeledes en høj rate af arbejdsløse på? og der forekommer høj rate af sygedagpengeforløb over tre måneder blandt arbejdsløse.( jf. 25) Sundhed / sygdom og uddannelse. Uddannelsesfordelingen betydning for forventningerne til antallet og varrigheden af sygemeldinger og dermed sygedagepengeudgifterne, behov for og omfanget af revalidereing samt på sigt pensionstilkendelser ( p. 10). Hertil kommer nedsat livskvalitet for den enkelte. I Samsø kommune er andelen af borgere, der har afsluttet uddannelsen på grundskole eller 10 klasses niveau større end gennemsnittet, mens gruppen med lang videregående uddannelse er mindre.( p. 10) Sundhed / sygdom og erhverv/ social ulighed set i forhold til børns sygehusindlæggelser.

3 Rapporten viser ikke tal for Samsø specifikt, men fremhæver sammenhængen mellem børns sygehusindlæggelser og uddannelsesniveau. Samsø har et lavt uddannelsesniveau og større social ulighed end amtsgennemsnittet, og der må således forventes flere sygehusindlæggelser for børn. ( p. 19) Sundhed / sygdom og erhverv/ social ulighed set i forhold til børns skadestuebesøg. Rapporten konkluderer: Kommunen har en stor ulykkesforebyggende opgave, dels i forhold til ulykker i hjemmet, men også i forhold til ulykker i kommunens institutioner og i trafikken.(p.20). og jf. p.21) Sundhed / sygdom og erhverv/ social ulighed set i forhold til voksnes indlæggelser på somatiske afdelinger. Rapporten viser tydelig sammenhæng mellem indkomstgrupperne på Samsø og indlæggelser, idet de fleste indlæggelser forekommer i indkomstgrupperne kr. Desuden afspejler indlæggelserne forskelle i sygelighed p.g.a. kendte forskelle i livsstil i de forskellige socialgrupper, bl.a. på tobak- og alkoholområdet ( p. 22) Kommunen har mulighed for at lave lokale generelt orienterede indsatser, men også individ orienterede i forhold til de unge/voksne, man konkret har kendskab til i kommunen. Der er mulighed for at støtte unges uddannelsesniveau og erhvervsvalg, ligesom der er mulighed for at øve indflydelse på voksnes uddannelsesniveau. Hertil kommer mulighederne for at gøre en indsats på livstilsområdet, specielt tobak og alkohol. (p.23) Tabte leveår. Rapporten viser, at Samsø ligger allerhøjest i amtet m.h.t. tabte leveår.( p.29) Rapporten taler ligeledes om, at den sociale ulighed slår igennem som højere dødelighed i de mest udsatte grupper( p. 39) Samsø har særligt mange tabte leveår i grupperne grundskole, 10 klasse og erhvervsuddannelse ( d.v.s. HK o.l. Rapporten konkluderer: Problemet er især de for tidlige dødsfald, det vil her sige dødsfald før 70 års alderen. Der er naturligvis et stort ønske om at forebygge disse dødsfald, og mange af de tidlige dødsfald er netop forebyggelige, da de overvejende skyldes: ulykker, selvmord og livsstilsbetingede sygdomme ( tobak, alkohol, kost og motion ).(p. 30) Dødelighed af blodprop i hjertet. På Samsø var dødeligheden af blodprop i hjertet den højeste i hele amtet både i 1985 og 1996 ( p.32). I Rapporten anføres: Livsstilsfaktorerne rygning, kost og motion er kendte faktorer i udviklingen af hjerte-kar sygdom. Derfor er mange af dødsfaldene forebyggelige.(p.32)

4 En øget forebyggende indsats på disse områder ( livstilsområderne) har samtidig en gavnlig virkning på mange andre store folkesygdomme som kræftsygdomme, lungesygdomme og muskelskelet sygdomme, fedme og sukkersyge.(p.33) Der ligger store forebyggelsesmuligheder hos kommunen på livsstilsområdet.(p.33) Dødelighed af kraftsygdomme. Samsø havde begge år ( 1985 og 1996) den højeste dødelighed af kræft i amtet.( p. 34) Mange af disse dødsfald er således forebyggelige, andre ikke bl.a. på grund af manglende viden om årsagsfaktorer. Rygestop vil mindske hyppigheden af kræft.(p.34) Kommunen har mulighed for at indgå i forebyggelsesopgaven ved en indsats især i forhold til børn og unge mhp. ophør af udsættelse for passiv rygning, samt i forhold til voksne med tilbud om rygerafvænning. (p.34) De ældres sundhed. Rapporten taler ikke specifikt om Samsø kommune, men om amtet som helhed. Det fremgår, at indlæggelseshyppigheden på somatiske afdelinger blandt de over 66 årige ikke viser sammenhæng med bruttoindkomsten ( p.27). Men at den sociale isolation er mere udbredt blandt den ældre del af befolkningen, idet flere her er uønsket alene, lige som flere ikke regner med at kunne få hjælp til praktiske problemer i tilfælde af sygdom. Social isolation er forbundet med større risiko for sygdom og dårligere udsigt til helbredelse ved sygdom.(p.28) Kommunens egen brugerundersøgelse 2004 på ældreområdet viser, at Samsø kommune har en betydelig del ældre, der føler sig ensomme. Mange indlæggelser er forårsaget af karsygdomme i hjerte og hjerne. Tobaksrygning har væsentlig betydning for udviklingen af disse sygdomme. Især hjerneblødninger og blodprop i hjernen medfører langvarigt sygeleje En del tilfælde medfører varigt tab af færdigheder som gangfunktion eller evne til at klare personlig hygiejne. Dette medfører et stort plejebehov og kræver lange genoptræningsforløb over måneder eller år.(p.28) Rapporten konkluderer p.28): Både kommunen og den praktiserende læge har mulighed for at påvirke de ældres sundhed og medvirke til at sikre behandling. Samarbejdet mellem amt og kommune fx vedrørende genoptræningsopgaverne har ligeledes betydning. Børns deltagelse i forebyggende undersøgelser: Samsø har den laveste deltagelse i 5 års børneundersøgelsen i Århus amt. Det er kendt, at der er en stærk ulighedstendens ( jf. ovenstående) i deltagelsen i de forebygende undersøgelser, idet familier, der udebliver, oftest er familier, hvor der reelt er det største behov for at barnet bliver fulgt. Loven forpligter til en koordineret indsats i forhold til børn og unge, og til at der etableres et effektivt samarbejde mellem den kommunale sundhedstjeneste og den praktiserende læge i det daglige arbejde.(p.12) Alle børneundersøgelserne har stor betydning, både med henblik på vaccination samt observation af barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. Undersøgelserne hos den praktiserende læge har yderligere betydning, idet den praktiserende læge oftest er familiens læge og dermed har en stor viden om familien, sygdomme og evt. misbrug.

5 Endvidere er det den praktiserende læges opgave at bringe særlige forebyggelsestemaer på bane og at rådgive og vejlede forældrene om kost, fedme, allergi, m.v.( p. 12) MFR vaccinationstilslutning. Samsø kommune ligger lavest i amtet m.h.t. dækningsprocent ved 12 års vaccinationen..(13) Den lave vaccinationsdækning er af stor betydning for børn og voksne på sigt: risiko for epidemier ( pga. den generelt faldende modstandskraft i befolkningen), en øget forekomst af umiddelbare følgesygdomme, flere indlæggelser, flere alvorlige kroniske følgetilstande efter infektionssygdommene, følger p.gr. af medfødte røde hunde og flere dødsfald. Rygning ved første jordemoderundersøgelse. På Samsø ligger antallet af gravide rygere betydeligt over amtsgennemsnittet i alle aldersgrupper (Det bemærkes, at tallene vedr. gravide under 20 år og over 39 år er meget små og derfor usikre) Rygning medfører risiko for komplikationer i graviditeten, for komplikationer ved fødslen, lav fødselsvægt samt ved passiv rygning for barnet efter fødselen luftvejsinfektioner, flere lægebesøg og flere indlæggelser ( p. 15 og 16)

6 Bilag 5. (De understregede sætninger har direkte relevans for Samsø Sundhedsfremmecenter. Der henvises til den samlede strategiplan, som er vedlagt ansøgningen som bilag) s. 3 og 4: Mission: Kerneydelser Kernefunktioner på Samsø Sygehus. Akut beredskab Akut funktion herunder fødsler. Opfølgende behandling rehabilitering værdig død. Ambulant funktion. Sundhedsfremme og forebyggelse. Samarbejdet med primærsektoren. Vision Samsø Sygehus giver borgere og gæster på Samsø tryghed ved bevidstheden om, at alle kan modtage akut behandling på et højt fagligt niveau på Samsø Sygehus eller på Århus Sygehusene. Samsø Sygehus vil sikre en høj faglig kvalitet og skabe trygge rammer for rehabilitering tæt på borgerens lokale miljø og med udgangspunkt i den enkeltes behov. Samsø Sygehus skaber trygge rammer for døende patienter. Samsø Sygehus skaber sammen med samarbejdende afdelinger på Århus Sygehusene og sammen med primærsektoren patientforløb, hvor den enkelte oplever tryghed, sammenhæng og kvalitet. Samsø Sygehus vil være bedst muligt rustet til at kunne varetage fremtidens sundhedsfaglige opgaver på Samsø. Strategi: Udbygge samarbejdet med primær sundhedstjeneste og specialafdelingerne på fastlandet. Kompetenceudvikling i forhold til opgaverne på Samsø. Udbygge og styrke samarbejdet med Samsø Redningstjeneste og det Præhospitale beredskab. s. 9 og 10. Opfølgning - rehabilitering - og værdig død. Mission: Samsø Sygehus sikre at alle borgere på Samsø, ved direkte indlæggelse på Samsø Sygehus eller efter endt behandling på højt specialiserede afdelinger, kan afslutte et behandlingsforløb eller gennemgå et rehabiliteringsforløb lokalt på samme høje niveau som på fastlandet. Samsø Sygehus sikre døende borgere behandling, som lindrer smerter og symptomer, samt pleje og omsorg. Samsø Sygehus og Samsø kommune arbejder sammen i Brobyggerteamet på sygehuset og i patientens eget hjem med rehabilitering og følge hjem funktion, så patienterne oplever et sammenhængende forløb. Vision: Rehabilitering og afsluttende behandling foregår så tæt på borgerens eget hjem som muligt, fagligt forsvarligt og under trygge rammer for borgeren, pårørende og fagpersoner. Rehabilitering har udgangspunkt i borgerens behov og ønsker, bygger på nyeste viden og fagpersonernes erfaringer. Ydelserne er koordinerede og borgeren oplever et sammenhængende forløb. Strategi. Styrke den tværfaglige og tværsektorielle teamfunktion Udbygge samarbejdet med Samsø Kommune vedrørende sundhedsfaglige opgaver og fælles undervisning Patientuddannelse Oplysning til borgerne Handleplan: Kompetenceudvikling i sammenhæng med rehabiliteringsrapporter Nye opgaver til Brobyggerteamet og udadgående funktion fra sygehuset Fælles skolebænk med fokus på rehabilitering foråret 2005 Patientskoler, Diabetesskole i 2005 Klinisk diætist-timer Klinisk sygeplejespecialist i rehabilitering.

7 Åbent Hus arrangementer Værdier. Behandling og pleje foregår i et tæt samarbejde med patient og pårørende. Dialogen med borgerne og samarbejdspartnere er præget af åbenhed, tillid og respekt. Fleksibilitet og kreativitet med henblik på at løse sundhedsopgaverne på Samsø. s. 11og 12: Forebyggelse og sundhedsfremme. Mission. Samsø Sygehus skal have fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, således som Amtets sundhedsplan lægger op til. Det kan ske dels ved indsats på sygehuset dels i et samarbejde med primærsektoren og andre afdelinger på Århus Sygehus. Vision På Samsø Sygehus arbejder man sammen med primær sektoren og afdelingerne på Århus Sygehus med sundhedsfremme og forebyggelse ud fra fælles retningslinjer og ud fra en fælles forståelse af dette område. Strategi. På sigt etableres der patientskoler og rehabiliteringsforløb for patienter med diabetes, hjertesygdomme og kroniske lungesygdomme. Skoler og rehabiliteringsforløb sker i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om den ældre patient og sundhedsskoler styrkes. Handleplan. På baggrund af de officielle rapporter om rehabilitering af patienter med kroniske lidelser foretages der en analyse af, hvilke kompetencer, der allerede findes på Samsø, enten på Sygehuset eller i primær sektoren, hvilke kompetencer, der kan udvikles lokalt og hvilke kompetencer, man må trække på fra Århus Sygehus Diabetesskole er det, man først skal få etableret lokalt i et samarbejde med diabetesskolen på Odder Sygehus. Uddannelse af rygestopinstruktør. Bedre diætist betjening, der i dag kun ydes til type 2 diabetikere henvist fra praksis.. Studiebesøg og deltagelse i skoler på Århus eller andre sygehuse. Møde med primærsektoren med henblik på at aftale, at forebyggelse og sundhedsfremme på Samsø er et fælles projekt. Forebyggelse og sundhedsfremme skal være temaer i Fælles skolebænk

8 Bilag 6.!"#$ #$ Vision for bosætning: Det er visionen, at Samsø udvikles til et attraktivt bosætningsområde for ressourcestærke børne-familier og ældre Rammer for bosætning: For at udvikle Samsø til et attraktivt bosætningsområde og gøre Samsø tilgængelig for målgruppen, - ressourcestærke børnefamilier og ældre -, er det nødvendigt at sikre, at de overordnede rammer for bosætning er tilstedeværende. Samsø har nogle umiddelbare fortrin, såsom smuk natur, lav kriminalitet samt - set i forhold til større byområder - billige boliger. Ud over de umiddelbare fortrin er det væsentligt at sikre gode overordnede rammer. Med overordnede rammer i forbindelse med bosætning menes her infrastruktur, offentlig service, bomuligheder, fritidsmuligheder og kulturtilbud Vækstinitiativer vedrørende bosætning: Da det er nødvendigt at samordne indsatsen vedrørende bosætning, vil det første overordnede vækstinitiativ være at udarbejde en bosætningsstrategi, således at indsatsen kan koordineres. Endvidere skal der udarbejdes og gennemføre en markedsføringsstrategi, hvor der gøres opmærksom på Samsøs kvaliteter som bosætningsområde. Den overordnede og nødvendige indsats for at bevare og forbedre infrastrukturen og den offentlige service på Samsø vil blive varetaget af Samsø Kommune, Århus Amt og Indenrigs- og Sundheds-ministeriet. Der vil i de kommende år blive gjort en betydelig politisk indsats for at fastholde og forbedre disse områder, der i høj grad vil medvirke til at sikre en fremtidig bosætning på Samsø. Disse områder vil således blive varetaget af det politiske system, og dermed ikke varetaget af vækstinitiativerne. Vækstinitiativet skal inspirere og understøtte til innovative projekter inde for offentlig service, fritidsmuligheder og kulturelle aktiviteter. Herunder understøtte foreningers innovationsprojekter. Endvidere skal vækstinitiativet arbejde for at synliggøre fritidsmuligheder og kulturtilbud på Samsø. Uddrag af handlingsplan for Samsø Erhvervsudviklingsstrategi: Bosætningsinitiativer - Udvikling af sundhedsområdet på Samsø. Ansvarlig: Samsø Kommune, Århus Amt (Indenrigs- og Sundhedsministeriet). ML s tilføjelser : Da vækstudvalget er meget opmærksom på at netop sundhedssektorens servicering af borgerne er en væsentlig parameter i forbindelse med bosætning på Samsø, har vækstudvalget valgt at medtage sundhedsområdet i handlingsplan for Erhvervsudviklingsstrategien. Uddrag af Samsø Erhvervsudviklingsstrategi vedr. nye virksomheder og nye produkter Vision for indsatsområdet nye virksomheder og nye produkter. Det er væsentligt for såvel den økonomiske udvikling som befolkningsudviklingen på Samsø, at der fastholdes og skabes nye arbejdspladser. Det vil være vanskeligt at markedsføre Samsø som bosætningsområde for ressourcestærke børnefamilier, såfremt det ikke er muligt at finde arbejde. Det er derfor væsentligt at skabe gode rammer for iværksættere og andre, der vil etablere nye virksomheder på Samsø. Endvidere skal virksomhedernes ideer og muligheder for innovation understøttes. Det er derfor væsentligt at skabe en innovationskultur hos eksisterende virksomheder. Det er visionen, at Samsø har et innovativt miljø, der skaber nye arbejdspladser og nye produkter. Der vil i forbindelse med produktudvikling blive taget udgangspunkt i de prioriterede områder, hvor Samsø allerede har kompetencer og er unik. I forbindelse med udvikling af produktudviklings-koncepter m.m. vil der som udgangspunkt blive fokuseret på følgende områder:

9 Turisme Vedvarende energi. Kartofler og grøntsager De prioriterede områder er valgt ud fra, at det er brancher, hvor der i forvejen er opnået en betydelig kompetence. Samsø har her allerede naturlige fortrin, der vil kunne anvendes i produktudviklings-arbejdet.

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere