Vanskelige bibelsteder (1. del)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vanskelige bibelsteder (1. del)"

Transkript

1 Vanskelige bibelsteder (1. del) Livets Kildes hæfteserie Nr årgang August 2009

2 Hvis du ønsker flere eksemplarer af dette eller andre af vore hæfter, skriv da blot til vor adresse: Livets Kilde, c/o Postbox 714, DK-4000 Roskilde Andre hæfter i denne hæfteserien: At leve sammen med Gud Bjergprædikenen (1. del) Bjergprædikenen (2. del) Bjergprædikenen (3. del) Bjergprædikenen (4. del) Bjergprædikenen (5. del) Den ukendte Jesus (1. del) Den ukendte Jesus (2. del) Det kristne håb Evangeliet i Edens have Er Gud død? Gud og bøn Gud og lidelse Gud og tilgivelse Guds løfter Guds nåde (1. del) Guds nåde (2. del) Guds profetier Guds velsignelser Herren er min hyrde Hvad er Guds kærlighed? (1. del) Hvad er Guds kærlighed? (2. del) Hvad sker der efter døden? Hvad styrer dit liv? Jesu breve til menighederne (1. del) Jesu breve til menighederne (2. del) Jesu breve til menighederne (3. del) Jesu personlighed Jesus kommer igen Jobs bog Kristendommens fælder Kvinder i Bibelen Lever vi i de sidste dage? Nyttige råd i nedgangstider Ord om tålmodighed Ord om håb Copyright 2009 Guds Verdensvide Kirke Skriftstederne i Livets Kilde hæfteserie er fra Det Danske Bibelselskabs Udgave ISBN

3 M en Moses sagde til folket:»i skal ikke være bange! Gud er kommet for at sætte jer på prøve, og for at I kan frygte ham, så I ikke synder«. 2. Mosebog 20:20 Vanskelige bibelsteder (1. del) 1

4 Hv o r f o r e r d e r så m a n g e vanskelige bibelsteder? Dette spørgsmål får jeg fra tid til anden. For et par år siden var der en af mine venner, der tog dette spørgsmål op. Livet havde været meget vanskeligt for ham i lang tid. Medens vi tænkte over dette spørgsmål, besvarede han det selv: Hvis vi havde forstået det hele, ville vi let være arrogante og fordømmende overfor andre, som ikke forstod Guds Ord. Jeg funderede over hans svar og tænkte, at det nok er på grund af Guds nåde, at vi ikke forstår alt om Gud i dette liv. En anden forklaring kunne være, at fordi vi ikke forstår alt, hvad der står i Guds Ord, er der desto mere grund til at søge forståelse, hvorfor bibelstudie forbliver så spændende, og det er en konstant udfordring at grave i Guds skatkiste. I dette hæfte vil vi se på, og forsøge at forklare en række vanskelige bibelsteder. Vi regner med, at der vil være interesse for et hæfte om dette tema. Hvis du har et vanskeligt bibelsted, som du ønsker vi skal forsøge at forklare, beder vi dig sende din forespørgsel til vores adresse på bagsiden af hæftet. God læsning! Formålet med Livets Kilde hæfter er at gøre evangeliet vedkommende og tydeligt for vor tid. Hæfterne læses af kristne fra forskellige trossamfund. Vort ønske er at hjælpe den enkelte med at forstå sig selv og sit forhold til Gud, uanset hvilket kristent samfund man tilhører. 1 Anden Mosebog 20: Hvorfor er nogle bibelsteder vanskelige? 4 5 Hvad skal man gøre, når man ikke forstår et bibelsted? 6 Første Mosebog 2: Anden Mosebog 20: Anden Kongebog 18: Lukasevangeliet 1: Matthæusevangeliet 5: Lukasevangeliet 23:43 13 Johannesevangeliet 13:34 14 Matthæusevangeliet 10:28 15 Matthæusevangeliet 25:46 16 Apostlenes Gerninger 2:4 17 Galaterbrevet 3: Matthæusevangeliet 5: Vanskelige bibelsteder (1. del)

5 Hvorfor er nogle bibelsteder vanskelige? De r e r m a n g e g r u n d e t i l, a t n o g l e b i b e l s t e d e r er vanskelige. Nogle af årsagerne kan være at bibelsteder: er vanskeligt at tro på. Jomfrufødslen er et sådant tilfælde. Nogle har svært ved at tro på underne som beskrevet i Guds Ord. Underne sker, når Gud griber ind i vores tilværelse, noget som kan synes umuligt for os at forstå set ud fra vore menneskelige erfaringer. Kristendom er ikke primært at forstå Gud, men at tro på ham. indeholder billeder eller symboler, der skal forstås i den sammenhæng, som bibelstedet blev skrevet i. Et eksempel er, hvor Paulus skriver, at loven var en»opdrager/tugtemester.«for at forstå dette billede af loven, må man forstå, hvad Paulus lægger i dette udtryk, ikke hvordan vi forstår ordet»opdrager/ tugtemester«i dag. er skrevet i en anden kultur og tidsalder end vor egen. Noget, som vi synes kan virke helt urimeligt i dag, var det ikke på det tidspunkt. Et eksempel herpå er, at slaveri ikke fordømmes i Det Nye Testamente. Der er en række grunde til, at man ikke gjorde det. er oversat fra enten hebræisk (Det Gamle Testamente) eller græsk (Det Nye Testamente). Det er meget krævende at oversætte fra et sprog til et andet, og man mister altid noget i overgangen til et Vanskelige bibelsteder (1. del) 3

6 andet sprog, fordi man ikke får alle nuancer af ordene med sig i oversættelsen. Et eksempel, som vi skal se på, er Matthæusevangeliet 5:22, hvor der står, at man ikke bør blive vred. er påvirket af oversætterens forståelse af bibelens budskab. Et eksempel er Matthæusevangeliet 25:46, som vi skal se på senere. ofte bliver løsrevet ud af deres kontekst og dermed giver en fortolkning, som ikke passer sammen med den kontekst versene står i, eller i forhold til resten af det bibelske budskab. Hvad skal man gøre, når man ikke forstår et bibelsted? De r e r flere r å d o m, h va d m a n k a n g ø r e, h v i s man støder på et bibelsted, som man ikke forstår. Det første råd er at bede Gud om vejledning til forståelse af bibelstedet. Uden Guds hjælp er Bibelen en lukket bog. Han må åbenbare sit budskab for dig. Det er ikke din intelligens eller viden, som er dit største aktiv, når du skal forstå Guds ord. Det er Gud som er din vejleder. Bibelen er en bog, som primært er oversat fra to sprog, hebræisk og græsk. Hvis man kan læse Bibelen på originalsprogene, vil en række vanskelige vers være forståelige, men ikke alle. 4 Vanskelige bibelsteder (1. del)

7 Da ikke alle kan eller ønsker at lære originalsprogene, er det en fordel at have flere gode oversættelser af Bibelen. Der vil man ofte kunne se, at når oversætterne giver nogle vers lidt forskelligt meningsindhold, er det fordi at der er et eller flere ord i teksten, som er vanskelige at oversætte. Det kan være nyttigt at kende til retningslinierne for oversætterne, om de har forsøgt at holde sig til teksten og oversætte mest muligt ord for ord, eller om de i højere grad har forsøgt at gengive selve meningen i versene, således som de har forstået den. Hvis oversætterne har fulgt den sidste fremgangsmåde, er det oversætternes forståelse af budskabet, som i højere grad vil præge oversættelsen. Der findes en række gode hjælpemidler, bibelordbøger og bøger med bibelkommentarer, som kan være meget nyttige at have eller låne på biblioteket. De kan også findes på Internettet. Søg råd hos nogen du har tillid til og som kan forklare dig bibelstedet. Bibelens budskab kommer klart frem i de forståelige bibelsteder, medens de vanskelige kan skabe uro og tvivl. Lad de vanskelige bibelsteder blive forstået og fortolket i lyset af de klare og forståelige bibelsteder og i lyset af Bibelens overordnede budskab. Hvis du har et bibelsted, som er vanskeligt, er det klogt at lægge det til side og vente på Guds hjælp til at få forståelsen. Jeg har flere bibelsteder som venter på en forklaring på et eller andet tidspunkt. I mit tilfælde var bl.a. Johannesevangeliet 13:34 et sådant sted. Her siger Jesus, at han gav sine disciple et nyt bud, nemlig at de skulle elske hinanden som han havde gjort. Det græske ord som er brugt for»nyt«indeholder betydningen»nyt indhold.«men hvad var egentlig nyt i dette bud? I mange år måtte jeg lade dette bibelsted ligge på venteliste, før jeg forstod hvad Jesus egentlig mente. Vi kommer tilbage til dette sted senere i hæftet. Årsagen til, at Gud ikke åbner vort sind til hele forståelsen af Bibelen, er, at vi så ville kede os i vort forhold til ham. Nu har vi altid noget mere vi kan lære ved at læse Guds Ord. Der er altid flere skatte at finde i skatkisten. Vanskelige bibelsteder (1. del) 5

8 1. Mosebog 2:16 17 Den dag, du spiser af det, skal du dø! Me n g u d s a g d e t i l Adam:»Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!«dette var advarselen, som Adam fik, hvis han spiste frugten fra træet til kundskab om godt og ondt. Men han døde ikke den dag han spiste, han levede i mange år derefter. Hvordan kan det være? De hebræiske ord, der er anvendt i dette vers betyder egentlig:»døende du skal dø,«med andre ord, dødsprocessen blev sat i gang. Adam fik dødsdommen den dag han spiste af træet, men dommen blev ikke fuldbyrdet dengang. Gud er en nådig Gud, som giver os tid til omvendelse og til at tage imod tilgivelse. Men hvilken død er der tale om her? Adams fysiske død, som vi alle skal igennem eller den anden død, den evige død? Ifølge Romerbrevet 6:23 hedder det, at syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv. Det er tydeligt, at»døden«her er den evige, dvs. den anden død, i og med at dette sammenlignes med evigt liv, som er en gave fra Gud. Den anden død er derfor syndens løn, som vi skal frelses fra, medens evigt liv er Guds gave. Vi kan ikke fortjene evigt liv, heller ikke Adam. Han syndede, da han tog af frugten af det forbudte træ. Han fik dødsdommen den dag han spiste af træet og døde den fysiske død mange år senere. Når han står op på opstandelsens dag, vil han opleve fuldbyrdelsen af dommen, den evige død, hvis han ikke tager imod Guds nåde og tilgivelse. 6 Vanskelige bibelsteder (1. del)

9 2. Mosebog 20:20 (1982 udgave) Frygt ikke for at I kan lære at frygte De t t e b i b e l s t e d s y n e s at indeholde en selvmodsigelse. Gud havde netop givet De ti bud til Israel, og da folket hørte tordenen og så lynene og bjerget hyllet i røg, rystede de af rædsel og holdt sig på lang afstand fra Sinaj bjerget (2. Mosebog 20:18). De bad Moses om at være mellemmand mellem Gud og dem, for de var bange for at dø, hvis Gud talte direkte til dem (vers 19). Men Moses svarer folket:»frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder«(1982 udgave). I dette vers er frygt brugt i to forskellige betydninger. Folket var bange for Gud, da de så hans almagt. Det er netop det, som Moses siger, at de ikke skal være. Vi skal ikke være bange for ham, for det bringer ikke noget godt med sig. Gud elsker os, og han ønsker, at vi skal elske ham, og derfor kan vi ikke være bange for ham! Vort forhold til Gud skal ikke være baseret på rædsel, men på kærlighed. Men Moses fortsætter med at sige til folket, at de skal have dyb respekt for Gud, så de ikke synder og vender ryggen til hans kærlighed. I stedet for»frygt«i denne sammenhæng er ordet»ærefrygt«bedre. Vi skal ikke være bange for Gud, men vise ham ærefrygt. Det er hvad Moses siger til Israels folk. Vanskelige bibelsteder (1. del) 7

10 2. Kongebog 18:11 Israel bortført af assyrerne og ikke af babylonierne? I a n d e n k o n g e b o g 18:11 skrives der:»assyrer kongen førte Israel i eksil til Assyrien, og han anbragte dem i Hala og ved Gozans flod Habor og i Mediens byer «Men blev israelitterne ikke bortført af babylonierne? For at svare på dette spørgsmål må vi se på bibelhistorien. Abrahams sønnesøn Jakob fik navnet Israel (Første Mosebog 32:28). Jakob havde 12 sønner, som alle fik børn. Efterkommerne af dem alle blev kaldt Israels tolv stammer. Oprindeligt var jøderne (eller judæerne) efterkommere af en af disse stammer, nemlig Judas stamme, som blot var en af de tolv. Efter at kong Salomo døde, gjorde folket oprør mod den nye konge, Salomos søn Rehabeam på grund af de høje skatter, som kong Salomo havde pålagt folket. Folket sagde til Rehabeam, at de ville følge ham og have ham som konge, hvis han ville sætte skatterne ned. Kong Rehabeam Kong Sargon II ( f.kr.) af Assyrien (t.h.) sammen med en embedsmand. Stenrelief fra Dur-Sharrukin (Khorsabad), i dag British Museum. 8 Vanskelige bibelsteder (1. del)

11 konsulterede sine unge rådgivere og nægtede at imødekomme deres ønske. Det førte til, at ti af stammerne brød med Rehabeam og valgte deres egen konge. Judas og Benjamins stammer forblev derimod loyale mod Salomos søn. Dette er beskrevet i Første Kongebog kapitel 12. Israel blev dermed delt, og vi læser deres parallelle historier om krig og ufred mellem disse to i kongebøgerne og krønikebøgerne. I Første Kongebog 12 skal man være opmærksom på, at»israels hus«ofte blev brugt som betegnelse for Nordriget, som bestod af ti af stammerne. Disse ti stammer blev ført bort af den assyriske konge i 721 f.kr. til et område i nærheden af Det Kaspiske Hav (Anden Kongebog 18:11), hvor de forsvinder ud af bibelhistorien. Det folk, som oprindeligt havde boet ved Det Kaspiske Hav, blev tvangsforflyttet til Samaria, hvor de ti stammer havde boet. Det nye folk fik navn efter landområdet og blev kaldt samaritanere. Derfor blev de regnet for hedninger, da de ikke havde nogen tilknytning til jøderne, men var et helt fremmed folk. Jøderne, Judas stamme, blev derimod bortført af den babylonske kong Nebukadnesar til Babylon i 587 f.kr. Lukasevangeliet 1:34 35 Jomfrufødslen De r e r m a n g e mennesker, teologer indbefattet, som synes, at det er vanskeligt at tro på jomfrufødslen og andre fortællinger om undere i Bibelen. Nogle mener måske, at dette spørgsmål ikke er så vigtigt, men spørgsmålet om jomfrufødslen rummer store implikationer, om hvem Jesus egentlig var. Op gennem kirkens historie har man haft tre forskellige syn på Jesu person. Det første er, at han Vanskelige bibelsteder (1. del) 9

12 var et godt menneske og en stor lærer. Det andet, at han var ånd og egentlig ikke noget menneske, men blot så ud som et menneske. Og den tredje forståelse er, at han havde en guddommelig natur iklædt menneskekrop. Hvilken opfattelse man har om disse tre synspunkter afspejler sig i, hvordan man tolker»jomfrufødslen». Bibelen siger tydeligt, at Jesus var Ordet, som blev kød og tog bolig iblandt os (Johannesevangeliet 1:14.) Det er vanskeligt at forstå, at Jesus var Guds søn i den forstand, at han var en del af den guddommelige natur i menneskekrop, men det er hvad Johannes siger. Det er i sandhed et mysterium. Men hvis man benægter jomfrufødslen, fordi man ikke kan tro på et sådant under, så indebærer det, at Jesus blot var et godt menneske og ikke andet. Hvis man har vanskeligt ved at tro på jomfrufødslen, hvordan så tro på selve skabelsen? Det må nødvendigvis være lettere med en jomfrufødsel end at skabe alt fra intet, ikke sandt? Hvis man har problemer med fortællingerne om undere i Bibelen, hvad så med Jesu opstandelse fra de døde? Paulus skriver i Første Korintherbrev kapitel 15, at hvis Jesus ikke var opstået fra de døde, da er vores tro forgæves, og vi er de ynkværdigste af alle mennesker (Første Korintherbrev 15:19.) Jeg tror på jomfrufødslen, fordi dette er i tråd med Bibelens budskab om, at Jesus havde en præ-eksistens og var af guddommelig natur samtidig med, at han havde menneskenatur. Han oplevede smerte og lidelse på korset som et menneske og ikke som et fantom, der så ud som et menneske. Hebræerbrevet 4:15 16 siger, at vi har en nådig dommer, fordi Jesus ved hvor vanskeligt det er at være menneske. Jesus var både menneske og guddommelig. Jomfrufødslen er en bekræftelse på denne store sandhed. Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, den unge kvinde skal blive med barn og føde en søn, og hun skal give ham navnet Immanuel. Esajas Bog 7:14 Hvem troede på det vi hørte? For hvem blev Herrens arm åbenbaret? Esajas Bog 53:1 10 Vanskelige bibelsteder (1. del)

13 Matthæusevangeliet 5:21 22 Er det forkert at være vred? J e s u s s i g e r, a t v r e d e e r lige så slemt som at myrde. Dette virker mærkeligt, for nogen gange er det berettiget og rigtigt at være vred. Jesus selv var vred ved flere lejligheder. Et eksempel herpå er, da han kastede vekselererne ud af templet (Johannesevangeliet 2:13 16.) I Bibelen kan vi læse, at Gud også havde hellig vrede i nogle situationer. Hvad er det så Jesus egentlig mener? Nuancer på ord, som kunne have været til god hjælp for os i dette tilfælde, er gået tabt i oversættelsen til dansk. På græsk er der tale om to ord, som man kan oversætte til»vrede«på dansk. Det ene er kortvarig vrede, som går over og har sit udspring i en bestemt situation. Det andet ord beskriver en evigvarende, bitter og dømmende vrede eller et had, hvor man ikke er interesseret i tilgivelse eller forbrødring. Det er det sidste ord, som Matthæus bruger. Jesus hæver da Moseloven op til et højere niveau ved at sige, at det ikke blot er vore handlinger, som skal bedømmes, men også vore motiver og holdninger, hvis vi skal holde Guds standard i Den Nye Pagt. Jesus ligestiller en varig og bitter vrede med mord. For at tydeliggøre denne forskel på»vrede«har nogle gamle græske manuskripter af Det Nye Testamente tilføjet»vrede uden årsag«i Matthæusevangeliet 5:22. Tilføjelsen var med i 1982, men ikke i 1992 bibeloversættelsen. Tilføjelsen var ment som en hjælpende kommentar til at forstå, hvad Jesus havde sagt, men hvis man forstår de oprindelige græske ord som er brugt, er tilføjelsen unødvendig. Dette vers er et eksempel på vanskelighederne med oversættelse af en tekst fra et sprog til et andet. Vanskelige bibelsteder (1. del) 11

14 Lukasevangeliet 23:43 I dag skal du være med mig i Paradis He r e r e t k e n d t b i b e l- sted, menvanskeligt af flere grunde. Nogle bibellæsere synes, at det er mærkeligt, at Jesus kunne give et sådant løfte uden at kende mere til tyven, og tilmed at han ikke selv kom i Paradiset den dag, så hvordan kunne han da sige dette? Det er tydeligt, at begge tyve kendte til Jesus. Det ser vi deraf, at den anden tyv spottede Jesus, på samme måde som alle de omkringstående, og sagde:»er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!«(lukasevangeliet 23:39.) Men tyven, som forsvarede Jesus, sagde, at de selv fik som fortjent, og at Jesus ikke havde gjort noget forkert (vers 41.) Den spottende tyv kaldte ham til og med Kristus, men ikke med den ærbødighed, som han burde. Den angrende tyv var den eneste, blandt alle dem der var til stede, som forsvarede Jesus. Ikke engang disciplene forsvarede Jesus, medens han hang på korset. Når det drejer sig om Jesu forhold til tyven, forstod han tyvens motiver og læste hans tanker. Jesus vidste, at tyvens omvendelse og bekendelse var ægte. Dette var nok til at give ham håb og et tilbud om frelse. Men der er det andet problem. Bibelen siger klart, at Jesus ikke kom i Paradiset den dag, men i graven. Dette er et problem, som kan løses grammatisk. På græsk brugte de ikke tegnsætning på den tid. Kommaet i vers 43 er tilføjet meget senere i forbindelse med oversættelsen. Der er stor forskel på:»sandelig siger jeg dig i dag: Du skal være med mig i Paradis«, eller»sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis«. Da Jesus ikke var i Paradis den dag, må den første tegnsætningen være den rigtige. 12 Vanskelige bibelsteder (1. del)

15 Johannesevangeliet 13:34 Hvorfor er dette et nyt bud? De n sidste a f t e n j e s u s var sammen med disciplene, indstiftede han Den Nye Pagt i forbindelse med påskemåltidet. Jesus forklarede, hvorledes standarden i Den Nye Pagt skulle være i fremtiden og gav et nyt bud til disciplene:»som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden«(johannesevangeliet 13:34.) Jesus levede under Den Gamle Pagt og opfyldte alt det den indebar. Den Gamle Pagt faldt bort og Den Nye Pagt blev oprettet i forbindelse med hans død. Det er derfor forståeligt, at det først var ved sin død, Jesus kunne komme med det nye bud, som ikke gjaldt under Den Gamle Pagt. Men hvorfor er det et nyt bud? Det græske ord for»nyt«betyder ikke blot nyt tidsmæssigt, men også nyt indholdsmæssigt. Nøglen til at forstå dette bibelsted er: Hvilken kærlighed er der tale om? I Den Gamle Pagt var det vores kærlighed til Gud og vor næste, som var summen af loven og profeterne (Matthæusevangeliet 22:37 40.) Det nye bud i Den Nye Pagt betyder, at de kristne skal elske hinanden, som Gud elsker os. Det er Guds kærlighed de kristne skal vise andre, ikke vor egen kærlighed eller vor egen godhed! Dette bud var helt nyt. Det er først når den kristne afspejler Guds kærlighed, at han eller hun virkelig er Guds billede! For at opnå den kærlighed har man virkelig brug for Guds Helligånd. Jesus taler her om en forandring så stor, at Paulus omtaler det som»det nye menneske«. Dette bibelsted handler ikke blot om graden af kærlighed, at vi skal være villige til at give vort liv for hinanden. Hovedbudskabet er at vi skal vise vore medmennesker Guds kærlighed og ikke vor egen. Vanskelige bibelsteder (1. del) 13

16 Matthæusevangeliet 10:28 lade sjæl og legeme gå fortabt i Helvede Fry g t i k k e d e m, d e r slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede (Matthæusevangeliet 10:28). Nogle mennesker synes det er vanskeligt at forstå, når Jesus omtaler Helvede, medens andre synes det er vanskeligt at tro på, at han kan lade sjælen ødelægge eller dø i Helvede. Jesus forklarer for sine disciple dette i en sammenhæng, hvor han ønsker at opmuntre dem. De skulle ikke være bange for det, som mennesker kunne gøre mod dem. I stedet ville han have dem til at forstå, at Gud står over alt skaberværk. Det er for ham vi skal have ærefrygt. Gud kender til alt det der sker med os, og alle de vanskeligheder vi oplever. Ordet Jesus bruger for»helvede«er»gehenna«(hinnoms dal,) som var et sted lige udenfor Jerusalems mure, hvor affaldet inde fra byen blev brændt af. Jesus bruger det som et billede på den evige død, hvor Gud vil ødelægge både legeme og sjæl. Det er en misforståelse, at vi mennesker har en udødelig sjæl. Læren stammer fra Augustin, som fik denne forståelse fra græske filosoffer. Du kan prøve, om der noget sted i Bibelen står skrevet, at alle mennesker er født med evigt liv iboende i os. Jeg tror, du vil finde det modsatte. Evigt liv er en gave fra Gud, og at det netop var derfor, Adam og Eva blev udvist fra Edens have, for at de ikke skulle tage af livets træ, uden at de havde det rette forhold til Gud (1. Mosebog 3:24). Hvis man tror, at mennesker har evigt liv, vil det vanskeliggøre forståelsen af alle de bibelsteder, som handler om Helvede. Dette viser, hvordan vores forståelse af et spørgsmål kan påvirke mange bibelsteder, bl.a. Matthæusevangeliet 25: Vanskelige bibelsteder (1. del)

17 Matthæusevangeliet 25:46 Evig straf, ikke evig pine De t t e b i b e l s t e d e r e t eksempel på, hvordan oversætterens forståelse af Bibelens budskab påvirker hvilke ord der bruges i oversættelsen. Når Bibelen oversættes er det vanskeligt at undgå, at oversætterens opfattelse af teksten vil præge oversættelsen. Helvede har til alle tider været et vanskeligt tema. Hvis oversætteren eksempelvis tror, at vi har en udødelig sjæl, vil sjælen jo pines for altid. Et eksempel herpå er Matthæusevangeliet 25:46. Her bliver det græske ord i teksten i mange oversættelser oversat til pine, men det græske ord betyder straf. Det Jesus siger i dette vers er, at man får en evig straf. En evig straf betyder, at straffen har et evigt resultat, men ikke nødvendigvis evig pine. Oversætterne har været af den opfattelse, at evig pine var den evige straf, men der bliver en stor forskel i betydningen, hvis straffen er den evige død i stedet for evig pine. Straffen bliver evig, men ikke pinen. Ordet er et almindeligt græsk ord, men er kun brugt et andet sted i Det Nye Testamente, nemlig i Første Johannesbrev 4:18, hvor det er oversat med straf. Der hvor meningen i Det Nye Testamente faktisk er pine, er der brugt et andet græsk ord. En kærlig Gud vil ikke lade menneskene blive pint til evig tid. Det er ikke i tråd med det princip i Bibelen om, at straffen skal stå i forhold til ugerningen. Det var i øvrigt et vejledende princip i Det Gamle Testamente: øje for øje og tand for tand (Anden Mosebog 21:24, Tredje Mosebog 24:20 og Femte Mosebog 19:21.) Ingen synd kan fortjene evig pine! Vanskelige bibelsteder (1. del) 15

18 Apostlenes Gerninger 2:4 Ild fra himlen på pinsedagen Ifølge a p o s t l e n e s g e r- ninger 2:3 faldt der tunger som af ild ned fra himlen og satte sig på hver enkelt apostel, og de blev fyldt med Helligånden. Hvorfor skete det med ild? Vi skal se, at der var en hel speciel grund til, at det skete for apostlene. Hvad var det Gud gjorde i dette tilfælde? For at forklare det, må vi tilbage til Det Gamle Testamente. Da Moses havde gjort tabernaklet færdigt ude i ørkenen, indviede Gud det med, at en ild slog ud fra ham, som tændte brændoffer alteret (3. Mosebog 9:23 24.) Denne ild var en hellig ild, som aldrig måtte slukkes (3. Mosebog 6:6), for den var blevet tændt af Gud. Al anden ild blev betegnet som fremmed ild. Det samme skete, da kong Salomo indviede templet i Jerusalem (2. Krønikebog 7:1.) Der faldt ild ned fra himlen som tændte brændofferalteret. Det var på den måde Gud indviede sit tempel, som var Guds bolig. I Den Nye Pagt er Guds bolig ikke i en bygning, men i den enkelte troende (1. Korintherbrev 6:19,) og dermed i den kristne menighed. Paulus sammenligner os med brændofferet, når han skriver, at vi skal fremstille vore legemer som et helligt og levende offer (Romerbrevet 12:1.) Det, der hændte på pinsedagen det år Jesus døde, var altså, at Gud tog templet i brug i Den Nye Pagt. Han gjorde det på samme måde, som da han indviede tabernaklet og templet i Den Gamle Pagt. På samme måde som præsterne i Det Gamle Testamente altid skulle holde ilden brændende på brændofferalteret, er vi ansvarlige for at holde ilden, Helligånden, aktiv i vort liv. 16 Vanskelige bibelsteder (1. del)

19 Galaterbrevet 3:24 (1982 oversættelse) Loven var Israels tugtemester Pa u l u s s k r i v e r a t Moselovens funktion i DenGamle Pagt med Israel var at være»tugtemester«. Det er let at få den opfattelse, at Moseloven var streng og en ulempe for Israel, men Paulus mente noget helt andet! Dette vers er et eksempel på, at billedlige udtryk som var kendte på Paulus tid, er ukendte for os, og at vi lægger noget andet i det danske ord»tugtemester«end det Paulus lagde i det græske ord paidagogos. Vi genkender umiddelbart ordet»pædagog.«vi forstår ved en pædagog en lærer, men det var ikke hvad Paulus tænkte på, da han ellers ville have brugt en andet græsk ord. Ordet paidagogos betyder ordret»drengeleder«(pais, dreng, og ago, at lede,) og i det første århundrede var det gerne en ældre slave, som havde til opgave at beskytte et barn fra farer og sørge for, at det kom i skole og overholdt alle pligter. Det var en heltidsopgave for den ansvarlige slave, indtil barnet blev voksent og kunne tage ansvar for sig selv. Her ser vi, at for Israel skulle Moseloven virke som en hjælper, en vejleder, som skulle lede folket frem for Gud. Moseloven pegede frem mod Kristus og beskyttede Israel fra at gøre noget, som ville skade dem (at synde), indtil folket ikke længere havde brug for vejlederen eller hjælperen. Nu, efter at Kristus er kommet, og vi lever under Den Nye Pagt, har Moseloven ikke den samme funktion som under Den Gamle Pagt (Galaterbrevet 3:23 25,) og vi er ikke længere underlagt den. Men Moseloven var en velsignelse for Israel på samme måde, som en god paidagogos var det for en ung romersk dreng eller pige. Vanskelige bibelsteder (1. del) 17

20 Matthæusevangeliet 5:18 19 To af de vanskeligste vers i Matthæusevangeliet Sa n d e l i g s i g e r j e g j e r: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget. I kapitel 5 vers 18 siger Jesus, at Moseloven ikke skal forgå før himmel og jord forgår og før»alt er sket«. Han indleder verset med»sandelig«, som på græsk betyder amen. Når han bruger dette udtryk er det for at understrege, at der nu kommer noget vigtigt, og vers 18 understøtter budskabet i det forrige vers. Matthæus nævner»himmel og jord«i forbindelse med»[mose]loven og profeterne«. På hebræisk havde man ikke ord for»universet«eller hele skaberværket, men brugte i stedet for udtrykket»himmel og jord.«når jøderne lyttede til Jesus, ville de genkende udtrykket fra Den Gamle Pagt, hvor Gud flere gange kaldte»himmel og jord som vidner imod Israel«(5. Mosebog 4:26; 30:19; 31:28). Et velkendt eksempel er Femte Mosebog 30:19:»Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve«. Paulus skriver i Romerbrevet 1:19 20, at hele skaberværket er et vidnesbyrd om Gud og hans evige kraft. 18 Vanskelige bibelsteder (1. del)

21 Sandsynligvis ønskede Matthæus at give udtryk for, at sammen med de gammeltestamentlige skrifter, er»himmel og jord«vidner om Jesu gerninger, men at de en dag vil forgå (Matthæus 5:17 18). Jesus siger, at Moseloven en dag vil forgå i modsætning til hans egne ord (Matthæus 24:35.) Moseloven vil forsvinde, når alt det, den beskriver, er sket. Men hvordan»før alt er sket«i vers 18 skal forstås, er der delte meninger om. Nogle tolker dette vers således, at»alt«er lig med alt hvad Jesus foretog sig i sit jordiske liv hans liv, død og opstandelse for Paulus skriver, at loven blev føjet til for overtrædelsernes skyld og kun skulle være gyldig indtil Jesus var kommet (Galaterbrevet 3:19, 24 25). Andre fortolker verset således, at Moseloven først vil forgå, når alle profetier i Det Gamle Testamente er opfyldt, det vil sige, når Gud skaber den nye himmel og den nye jord. Det er interessant i denne forbindelse at se på Lukas 16:16 17, hvor Jesus bruger samme udtryk som i Matthæus 5:18. Jesus siger i Lukasevangeliet kapitel 16, at med Johannes Døber er Moseloven og profeternes forkyndelse erstattet af noget helt nyt. Men i næste vers siger han, at selv om det gamle er erstattet med noget nyt, skal den gamle lov ikke falde væk (Lukas 16:17.) Det moralske aspekt af Moseloven føres videre i en ny fortolkning (som i Lukas 16:18), hvor Jesus bruger eksemplet med ægteskabet. Moseloven skal fortsat være et vidnesbyrd om Jesus (som i fortællingen om Lazarus, se Lukas 16:31). Efter opstandelsen brugte Jesu selv vidnesbyrdet i loven og profeterne, som vidne om sine gerninger, overfor disciplene fra Emmaus (Lukas 24:27.) Før Jesu komme, pegede Moseloven og profeterne på ham som et vidnesbyrd. Efter hans død, og Den Nye Pagt blev oprettet, har Moseloven og profeterne i Den Gamle Pagt fastholdt funktionen som vidner om Kristus; om hvad der skete før Den Nye Pagt, om Jesu virke, og hvad der vil ske i fremtiden. Er det måske derfor, at Bibelen består af både Det Gamle og Det Nye Testamente? Moseloven indeholder kun en skygge af de kommende goder (Hebræerbrevet 10:1), men vil stadig virke som et vidne, som en skygge, og vil ikke falde væk, før alt, hvad den indeholder, bliver opfyldt. Men når det kommer til spørgsmålet om, hvad der er synd, er Moseloven erstattet af Kristi lov, som er den dømmende magt i Den Nye Pagt. En række af lovene i Moseloven er opfyldt Vanskelige bibelsteder (1. del) 19

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Bjergprædikenen. (2. del) Livets Kilde hæfteserie Nr. 14 3. årgang Oktober 2004. Vil du vide mere? Se vor hjemmeside www.livetskilde.

Bjergprædikenen. (2. del) Livets Kilde hæfteserie Nr. 14 3. årgang Oktober 2004. Vil du vide mere? Se vor hjemmeside www.livetskilde. Livets Kilde hæfteserie Nr. 14 3. årgang Oktober 2004 Bjergprædikenen (2. del) Vil du vide mere? Se vor hjemmeside www.livetskilde.org Guds Verdensvide Kirke ISBN 87-989982-4-2 001BP2(d)102004 Bjergprædikenen

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? www.gvks.org Guds Verdensvide Kirke i Skandinavia ISBN 87-91681-15-4 001HSDED(d)/102008 Vil du vide mere? Se vor hjemmeside Livets Kilde hæfteserie Nr. 33 7. årgang Oktober 2008 Hvad sker der efter døden?

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 31. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Joh 3,1-15. 1. tekstrække Salmer DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Vanskelige bibelsteder (2. del)

Vanskelige bibelsteder (2. del) Vanskelige bibelsteder (2. del) Livets Kildes hæfteserie Nr. 38 8. årgang November 2009 Hvis du ønsker flere eksemplarer af dette eller andre af vore hæfter, skriv da blot til vor adresse: Livets Kilde,

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab.

Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Skriftlæsning Præsten: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes. Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Præsten fortsætter: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa,

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016 Kl. 9.00 Bjolderup Kirke 750, 41; 157, 483 Kl. 10.30 Burkal Kirke 749, 658, 60; 157, 70 Tema: Oprejsning Evangelium: Joh. 5,1-15 "Vil du være rask?" Ved en af jødernes fester kom Jesus til Jerusalem. Han

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 12. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b).

11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). 11.s.e.Trin. 11.aug.2013. Hinge kl.8.00. Vinderslev kl.9.30. Ans kl.11.00 (da b). Salmer: Hinge kl.8: 411-756/ 609-656 Vinderslev kl.9.30: 411-523- 756/ 609-321,v.6-656 Ans kl.11 (dåb): 411-523- 448,v.1-3

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: En ny chance Salmer: 2, 522, 308; 505, 399 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Lad det stå... måske bærer det så frugt" "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle gange sige til

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014 Kl. 9.00 Burkal Kirke Kl. 10.30 Bjolderup Kirke Tema: Guds tålmodighed med os Salmer: 547, 308, 493, 332 547, 661, 308; 493, 522 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

3. søndag i advent 11. december 2016

3. søndag i advent 11. december 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb) Tema: Forventning skuffelse Salmer: 84, 78, 448; 86, 87 Evangelium: Matt. 11,2-10 Johannes Døberen havde fuldstændigt helliget sig den store opgave, som Gud havde givet ham:

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. 1 Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl. 10.00. Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59. Åbningshilsen Med denne søndag er vi kommet til den sidste søndag efter helligtrekonger.

Læs mere

Hvordan lærer man Gud at kende?

Hvordan lærer man Gud at kende? 1 Andagt 1-59 Hvad ved du om Gud? Gud har skabt verden, og han har skabt dig. Han kan alt og er helt perfekt. Han har altså ingen fejl. Gud interesserer sig for dig, fordi han elsker dig. Men der er et

Læs mere

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været.

Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. 1 af 5 Prædiken søndag d. 22. januar 2017. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Matt 28,16-20 & Hebr 6,13-20. Jeg er en klovn til at finde rundt. Det har jeg altid været. Hvis man ser

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

At leve sammen med Gud

At leve sammen med Gud Hæftet Det gode sejrer er en smuk specialudgave på 38 sider i hæfteserien Livets Kilde, trykt i fire farver i A4 format. Hæftet er en gennemgang af Johannes Åbenbaring, med det glade budskab at det gode

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere