Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Transkript

1 Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov, Lov 564 af , stilles der nye udfordringer til de nuværende ungdomsuddannelser, da alle unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov nu skal tilbydes en ungdomsuddannelse, den såkaldte 3-årige ungdomsuddannelse. Uddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse 1. Det betyder, at de nuværende ungdomsuddannelser, der er omfattet af denne nye lovgivning, fremover skal kunne rumme en bredere målgruppe end tidligere. Hvilken betydning får det for ungdomsuddannelserne fremover? Er ungdomsuddannelserne klædt på til at kunne rumme denne målgruppe af unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov? Her tænkes især på de pædagogiske udfordringer som inkluderingen af denne målgruppe må medføre. University College Lillebælt har i forbindelse med implementering af Lov 564, iværksat et udviklingsprojekt med afsæt heri 2 jf. ovenstående spørgsmål. De uddannelsestilbud 3 der er taget afsæt i, i forbindelse med udviklingsprojektet, er alle knyttet til denne lovgivnings uddannelsestilbud der, efter lovens 5, kan indgå som elementer i den samlede 3-årige ungdomsuddannelse. Ifølge 5 i Lov om uddannelse for unge med særlige behov (Lov 564) kan der i uddannelsesplanen indgå elementer, der leveres af: 1. efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter 4 stk. 2 og supplerende undervisningstilbud for unge, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), 1

2 2. husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), 3. produktionsskoler, jf. lov om produktionsskoler, 4. institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, 5. daghøjskoler, jf. lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), og 6. værksteder og andre institutioner De udvalgte uddannelsestilbud har enten i deres virksomhedsplan eller på deres hjemmeside peget på, at uddannelsen også henvender sig til målgruppen under LOV 564. Som eksempel kan nævnes: Unge med en svag social baggrund/forståelse, unge som er bogligt svage og/ eller sent udviklede, unge med indlæringsvanskeligheder, unge med udviklingsforstyrrelser 4 eller kort og godt Elever med særlige behov 5 De uddannelser, som indgår i projektets undersøgelsesgrundlag, repræsenterer en del af overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne og eksisterende ungdomsuddannelser samt bosteder. Fokus i denne artikel vil være på ungdomsuddannelsernes mulighed for at inkludere denne målgruppe i den nuværende uddannelsesstruktur, således at der skabes plads til at den enkelte unge..opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.. 6 Overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne Det har længe været kendt at skift og overgange mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne er en stor udfordring for unge og især for unge med særlige vanskeligheder. For at minimere at skiftet/overgangen kan være forbundet med bekymring og usikkerhed rådes der til at sætte mere fokus på information og rådgivning/koordinering mellem de involverede parter. 2

3 Vores erfaring fra projektet er, at der generelt mangler koordination og udveksling af informationer og viden mellem de forskellige systemer som de unge handicappede befinder sig i, i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Skiftet af sagsbehandlere i overgangen har endvidere stor betydning for, hvordan den unge og dennes forældre oplever denne overgang. 7 Unge med særlige behov har i lighed med andre unge krav på at blive inddraget og træffe beslutninger om eget liv. Dette kræver vejledning, ellers vil den unge opleve det som en enorm omvæltning at blive 18 år. med alt hvad det indebærer af ansvar og forventninger om overblik og beslutsomhed. For unge med særlige behov handler overgangsfasen endvidere om at løsrive sig fra forældrene, skolen, tilværelsen som hjemmeboende osv. Kort sagt om at være ung som alle andre. Retten til at være ung Fælles for de uddannelser, der indgår i projektets undersøgelsesgrundlag er fokus på, at der skal være plads til, at de unge lærer at være unge. At lære at være ung betyder i denne sammenhæng, at den unge skal lære at indgå i sociale relationer med bl.a. jævnaldrende. Dette fælles fokus handler i første omgang om, at der etableres et ungdomsmiljø, og at dette miljø ikke nødvendigvis behøver at blive etableret indenfor skolens rammer. Med udgangspunkt i den enkelte, vurderes om der er brug for et ungdomsmiljø med ligestillede, eller om den unge kan magte de tilbud, der er i byens kulturliv. På et af uddannelsestilbuddene er der ansat andre unge til at varetage fritidsaktiviteter sammen med tilbuddets unge og på et af bo tilbuddene er der etableret et særligt medarbejderteam for de unge. Målet er at medarbejderne i dette team omkring de unge også selv skal være unge, ca år og således kunne huske, hvad det var at gå på diskotek og/eller kunne lave flirte kurser, som lederen af bostedet udtaler. Forudsætninger for at fungere i det sociale er, at unge kan se ud over deres egen `lukkede færden`. Det er ofte vanskeligt for f.eks. tidligt skadede børn. Og det skaber derfor store udfordringer i de sociale relationer både for de unge selv men også for 3

4 den voksne, som indgår i deres hverdag udtaler lederen af et af uddannelsestilbuddene. Det er specielt vigtigt for denne målgruppe unge med særlige behov at blive inkluderet i ungdomslivet og derved lære, at fungere som ung. De unge mangler retten til at være ung, de bliver afrettet og gamle alt for tidligt udtaler lederen af bostedet. Dette begrundes med, at mange udviklingshæmmede i dag er initiativsvage målet er at få de unge til selv at tage initiativ dog er der en tendens til at de unge, når de selv tager initiativ, bliver besværlige, og f.eks. selv vil bestemme om de vil lukke op, når der kommer besøg eller når beboerne vil i byen selv, men det går jo godt de fleste gange. Ved at etablere ungdomsboliger, kunne man modvirke, at de unge frarøves ungdomslivet. Bostedets forstander har oplevet, at hvis de unge flyttes i lejlighed eller rækkehus, så fastholdes de unge i den nuværende situation, hvor de bliver afrettet og gamle alt for tidligt. Ligeledes har medarbejderne, i forbindelse med de unges bo - situation, haft en tendens til at ville klare problemerne for de unge. Forstanderen fra bostedet kalder det omklamrende godhed, hvilket medvirker til en udviklingsbegrænsning. Retten til en uddannelse I Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kapitel 2, 2 står der: Unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse.. Tilbuddet er i den forbindelse en 3-årig ungdomsuddannelse. Gennem interviewene i forbindelse med projektet opleves forskellige indstillinger til at tilbyde elementer af den 3-årige ungdomsuddannelse. De der ikke er indstillet på at tilbyde elementer af den 3-årige ungdomsuddannelse begrunder dette med at de fysiske rammer og lærernes viden om denne målgruppe, ikke er optimal. Endvidere er der for nogle udbud en frygt for at inklusionen af denne nye målgruppe vil medvirke til at underminere den allerede eksisterende uddannelse. 4

5 Bl.a. har frygten for at Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) skal blive påvirket af den nye LOV 564 været fremme. Denne uddannelse henvender sig i forvejen til unge, der ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse, men er ikke direkte målrettet målgruppen under Lov 564. Ud over de fysiske rammer og lærernes viden om målgruppen, begrænses uddannelsernes mulighed også for at inkludere målgruppen via de tilbud uddannelsen udbyder: værksted, sport mv. idet disse tilbud kræver, at den unge besidder de fysiske færdigheder, der kræves for at kunne deltage i denne form for tilbud. Der imod arbejder nogle tilbud allerede med målgruppen indenfor Lov 564 eller fungerer som naturlig aftager fra grundskolen og er derved afklaret i forhold til fremtidig udbud af elementer af den 3-årige ungdomsuddannelse. Her vil tilbuddene være afpasset målgruppen. Udover de uddannelsestilbud, der direkte henvender sig til målgruppen indenfor Lov 564, er der på de fleste andre uddannelsestilbud, der er en del af projektets undersøgelsesgrundlag, elever, der repræsenterer målgruppen under Lov 564. Ofte er denne gruppe dog i den bedre ende af de unge med særlige behov, idet de er repræsenteret af unge fra den dårligere del af specialklasserne og den bedste del fra specialskolerne. Uddannelsestilbuddene jf. ovenfor, som ikke direkte henvender sig til målgruppen indenfor Lov 564, har ikke lavet særlige tiltag for målgruppen. Tilbuddet bliver opfundet i forhold til den enkelte vejledte, idet målgruppen er total uhomogen og det derfor er vanskelig at målrette et fælles tilbud til en gruppe. Derfor må tilbuddet været baseret på individuel tilpasning. Det opleves som uprofessionelt og useriøst at tro, at det ville kunne lade sig gøre at samle et hold på f.eks. 10 asbergere. Som alle der arbejder med denne målgruppe ved, så er der ikke 10, der er ens, selvom de har samme diagnose udtaler en af underviserne fra uddannelsestilbuddene. Retten til en kvalificeret uddannelse 5

6 Da uddannelsesudbuddene følger den lovgivning, der er knyttet til det enkelte uddannelsestilbud, er der ikke nogle generelle krav til lærernes uddannelse i forhold til at kunne varetage undervisningen af unge med særlige behov. For de uddannelsestilbud der har en fælles pædagogisk holdning, viser der sig en mere villig indstilling til at kunne modtage og kunne tackle målgruppen af unge med særlige behov. Her melder sig spørgsmålet om den fælles pædagogiske holdning eller mangel på samme skal tages op til revision, når den nye målgruppe inkluderes i det nuværende og allerede etablerede tilbud. Inkluderingen af den nye målgruppe fra LOV 564 kalder på refleksion over det hverdagspædagogiske og muligvis på forandring. Hvad kan uddannelsen tilbyde målgruppen, hvilke sociale, faglige og personlige kompetencer kan uddannelsestilbuddet give, osv.? For at kunne svare på disse spørgsmål må lærerne på det givne tilbud have forudsætninger for at gøre sig sådanne almene pædagogiske refleksioner. Her tænkes på de forskellige krav, der ligger til lærernes uddannelsesbaggrund på de forskellige tilbud og her skelnes mellem lærere med en faglig og lærere med en pædagogisk uddannelsesbaggrund Generelt kan der peges på to forskellige former for praksis, hvor der opstår et behov for en vedvarende indsats på det organisationsdidaktiske plan 8 for netop at øge legitimeringen af tilbuddene til netop denne målgruppe. Erling Lars Dale sammenkæder didaktik og organisationsteori i sine bestræbelser på at anskueliggøre skolen som professionel organisation. Organisationsdidaktikken spørger: Hvordan udvikler man sociale systemer, som reflekterer over sig selv? Hvordan sikres en rationel fornyelse bedst både mht. hvilke slags handlinger der skal udføres, hvordan de skal udføres og hvem der skal have rettigheder og forpligtelser i relation til de specialiserede opgaver. 9 Heri ligger organisationens evne til at begrunde egne aktiviteter. 6

7 Erling Lars Dale opererer i denne sammenhæng med aktiviteter på tre niveauer. Aktuelle aktiviteter i skolen er at undervise (K1) at planlægge undervisning (K2), at fremstille begreber om undervisning (K3) 10 Med udgangspunkt i Lars Erling Dales organisationsdidaktik kan man argumentere for at uddannelserne for at legitimere tilbuddet til målgruppen indenfor Lov 564, må være i stand til at bevæge sig på alle niveauer. Sammenfatning Med implementeringen af LOV 564 må man nok forudse, at det vil resultere i at andre personalegrupper bliver ansat i uddannelsesudbuddene. Den individualiserede vejledning svækkes, hvis den 3-årige ungdomsuddannelse bliver en pakkeløsning. Derfor må fokus øges på den enkelte unge samt på lærernes forudsætninger. Udfordringen ligger i, hvordan man får skabt rummelighed, så uddannelserne er attraktive og gennemførlige for så mange som muligt og ikke kun for den mest velfungerende del af Lov 564 målgruppen. 1 Lov stk. 2 2 Dahler, Anne Marie (2009) 3 Efterskole, produktionsskole, CSV, bosted, erhvervsrettede uddannelsestilbud og daghøjskolelignende tilbud under fanen: Hvad vil vi? 6 LOV Leth Svendsen, Vibeke (2009) 8 Dale, Lars Erling (1998) 9 Frit oversat fra Dale (1998) s Dale (1998) s 12 Litteratur: Lov om uddannelse for unge med særlige behov. LOV nr. 564 af 06/06/2007 Dahler, Anne Marie (2009). Unge med særlige behov, - vejledning, uddannelse og organisation. En introduktion til udviklingsprojektet og lov 564. Netartikel på University College Lillebælt Svendsen, Vibeke Leth (2009) Samarbejdskultur og koordinering i forbindelse med implementering af lov 564. Netartikel på University College Lillebælt Dale, Lars Erling (1998) Pædagogik og professionalitet. Forlaget KLIM 7