Bilag 4: Interview 3: Myndighedsrådgiver i Team myndighed og tilbud, samt socialrådgiver fra ungdoms-forsorgshjem i X kommune

Transkript

1 Bilag 4: Interview 3: Myndighedsrådgiver i Team myndighed og tilbud, samt socialrådgiver fra ungdoms-forsorgshjem i X kommune Informant 3 (herefter inf.3): Myndighedsrådgiveren fra Team myndighed og tilbud Informant 4 (herefter inf.4): Socialrådgiveren fra ungdoms-forsorgshjemmet (FSH) i X kommune N: Nanna Mortensen, interviewer Inf.4: Hvis du nu kan klare dig i en bolig selv, det kan godt være der er lidt rodet, det har de fleste unge mennesker, men at du godt kan klare dig, og kan få pengene til at slå til og du kan også passe din uddannelse, men der er ikke lige en bolig, som passer, så har jeg lidt svært ved at se, at man er hjemløs. Men hvis du har en bolig og ikke kan finde ud af at bo i den, så er du det der hedder funktionelt hjemløs, fordi det er meget funktionen som definerer. Det er meget lang tid siden vi har haft dem, det var mere da vi havde de lidt ældre, som kom ind og bo her i en 3 mdr. hvor de så beholdte deres lejlighed, men mange af de unge de har jo ikke bolig, fordi de har mistet den. Det går tit så galt inden de kommer. Enten har de aldrig haft en bolig eller også så mister de den inden de kommer. N: Ja, men de vil egentlig gerne have en? For det der er med de andre det er, at. Vi havde i hvert fald en på Forsorgshjemmet, han havde en bolig, som han bestemt ikke ville have. Han gjorde alt for at blive smidt ud, og komme ned på Forsorgshjemmet. Inf.3: Men det er jo også meget rart at bo på hotel. Maden bliver serveret. Inf.4: Men det kan jeg også se her, jeg har lige haft en diskussion med en af vores, han ville fandme ikke have, at vi gik og gjorde det ene og det andet, fordi det her var en ungdomsbolig. Så siger jeg "nej det her er ikke en ungdomsbolig, det er absolut ikke en ungdomsbolig, selvom det godt kunne lugte lidt af det. Det fordrer at du samarbejder og vil være med til at ændre din situation". Inf.3: Jeg har da før spurgt om jeg ikke kunne få et værelse her, for hvis jeg kunne bo under de forhold, det ville da være fedt. Nej så skulle det være Forsorgshjemmet, der får man 3 måltider serveret om dagen. Side 1 af 27

2 Inf.4: Men en uhyggelig udvikling lige nu, det er at vi får flere og flere kognitivt dårligt fungerende, så vi har meget svært ved at arbejde med dem. Inf. 3: Jeg oplever, at jeg får flere og flere svært karakterforstyrrede med paranoide psykotiske træk oveni. Inf.4: Det har vi så også, men vi har de der, der har en IQ på 69. Inf.3: Det var da højt (joke). Inf.4: Ja, men det er så højt, at de måske ikke hører til nogen steder. N: Ja de falder måske mellem 2 stole? Inf.4: Ja og dem kan vi slet ikke, altså hvis de er i misbrug, Center for misbrug kan jo ikke gøre noget når de ikke kan arbejde kognitivt med dem, så er det svært. Dem får vi fandme mange af. N: Hvad tror du det kan være? Inf.4: Det er at, nu er det jo sådan, at jeg sidder ikke på en forvaltning, så jeg mener absolut det har noget at gøre med, at tilbuddene er ikke så mange som de har været. Det er meget med, at du skal klare dig selv, og når du har nogle problemstillinger, så hvis du bliver udstødt og har været udstødt i skolen, så de grupper der tager dig ind, det er de grupper der selv har det dårligt. Misbrugsgrupper er jo sådan set ligeglade, hvis du går ud på Center for misbrug, de er gode venner så længe der ikke er penge imellem, og det er der de kan finde venner. N: Men I har ikke set så mange af dem før som hjemløse eller hvad? Inf.4: Ikke af dem der har en meget lav IQ, som er svært at arbejde med kognitivt. N: Og tror du det har noget at gøre med, at de tilbud, som du siger, at de måske ikke er der på samme måde mere? Inf.4: Altså f.eks. så ved jeg jo, at Edelsvej, som jo har de udviklingshæmmede, de har jo også ændret målgruppe fuldstændig, så der er nogen der ikke får den hjælp fra Edelsvej, som de før ville have fået. Man har også lavet Kraftcentrene rundt omkring, fordi man har lavet de der, det er rent politisk, men man har lavet ligesom, at man vil gøre folk normale, men det betyder også, jeg tror det er sværere at være intellektuelt dårligt fungerende og så komme på Elverhøj, hvor man før sad og Side 2 af 27

3 spiste, og så sidder man sammen med nogen, som måske har nogen psykiske problemer, som er meget tydelige, nu vil man have de skal være fælles med alle, og det tror jeg er svært. Det kan godt være det lykkes om år, men jeg tror fandme det er svært. Inf.3: Det er en kulturforandring der er op ad bakke. Idéen er genial. Inf.4: Det tror jeg har en stor betydning - du hører ikke til nogen steder mere. Inf.3: Dem der før var marginaliserede, hvis man kan kalde dem sådan, de får først det helt store kors at slæbe på nu, hvor der egentlig ikke er nogen forvaltning, hvor du kan henvende dig og sige "det virker ikke". Nu skal du efterhånden ind digitalt i flere og flere henseende. dvs. hvis du ikke kan styre dine penge, så er der ikke mulighed for at gå ind og tilbyde hjælp på samme måde med at styre dem, fordi så skal du henvende dig i Aabenraa i stedet for nede i midtbyen. N: Det kræver jo også lidt ressourcer, både af den ene og den anden slags. Inf.3: Ja. Inf.4: Ja og de fleste de kan jo ikke altså, vi har så mange, og nogen gange så glemmer rådgiveren, altså det her er ikke nogen kritik af rådgiverne, men hvis vores de sidder og kan lidt på computer og får tilmeldt e-boks, så glemmer de bare, at de også skal kunne læse deres indkaldelser på e-boks. Alt post fra det kommunale kommer på e-boks, hvis de er tilmeldt e-boks. Det betyder, at hvis vi ikke får besked, og de åbner jo ikke e-boks, fordi det var sådan noget de lige tilmeldte sig ligesom de tilmeldte sig en eller anden konkurrence, så mister de indkaldelsen og får ikke set den, og det gør de måske heller ikke 2. gang, og så for noget helt andet, så er det fleste af vores ordblinde, jeg tror 9 ud af 10 er ordblinde. N: Ja, og er det ikke her fra 1. oktober, at alt bliver digitalt? Inf.4: November, men det er så også lige meget, men der kan vidst laves nogen undtagelser, men så skal du ind virkelig og kæmpe for det. Inf.3: Jeg tror nok vores afdeling har "glemt" at det kommer, fordi vi ved, at den brugergruppe vi har med at gøre.. Inf.4: Så I har sådan bevidst glemt det? Inf.3: Så vidt jeg har forstået. Side 3 af 27

4 Inf.4: Ja, og det er bare det, at hvis de mister en lejlighed, fordi de ikke har fået læst deres indkaldelser, så. Inf.3: Rent juridisk må andre ikke gå ind med et nem-id man ikke er personlig ejer af, så hvis du var en af mine jeg samarbejdede med, så måtte jeg ikke gå ind og hjælpe dig med at gå ind med dit nem-id, det er ulovligt. Så jeg kan ikke engang gå ind og hjælpe dig med at lukke op. N: Nej okay det spænder lidt ben der. Inf.3: Det er op ad bakke. Inf.4: Der må man finde nogen løsninger, der er sådan lidt. Men vores er jo, de er jo så behovsstyrede, dvs. at skal vi have en samtale omkring vi skal prøve at sidde ved siden af dem og ikke gøre noget, og så de lukker ind på e-boks, så kommer de jo ikke til den aftale, fordi de kan ikke se, altså selvom du har snakket med dem, selvom du har fortalt dem og selvom de har prøvet det før, at deres hjælp bliver stoppet, så er det næsten umuligt, fordi hvis de er, hvis der er et eller andet i farvandet, som er bedre, så kommer de jo ikke lige til den aftale. Det gør de ikke. Lige nu har vi sådan som hovedregel, at vi får indkaldelserne sendt på mail til os også, så vi kan skrive det ind i vores fælles kalender, og så kan vi holde fast i, at nu skal vi derned, men det smutter jo også somme tider. Det er jo også ekstra arbejde for dem der laver indkaldelserne, for det er jo ikke rådgiverne der laver dem, det foregår administrativt. Så du har ikke hånd om noget mere som rådgiver, vil jeg vove at påstå. Inf,3: Det kommer an på hvor man sidder, men teknisk, der er rigtig meget flyttet ud i de fleste afdelinger. Vi er en af de sidste afdelinger, hvor vi stadigvæk selv har hænderne på. Inf.4: Ja, men når jeg tænker på, altså jeg synes det må være så svært f.eks. at sidde på et Jobcenter, og så har du den administrative afdeling, du har ikke ret meget hånd i hanke med hvornår indkalder du og. Inf.3: Fabriksarbejde. Rent fabriksarbejde, fordi der sidder nogen og plotter ting i din kalender, hvor du bare er maskinen der skal udføre det. N: (henvendt til inf.3): Hvad er det for en afdeling du sidder i? Du siger, at I har stadig hænderne på? Inf. 3: Voksen myndighed og tilbud, tror jeg nok vi hedder. I gamle dage Voksenhandicap. Side 4 af 27

5 N: Okay, og I har stadig sådan selv styring? Inf.3: Vi har fuldstændig selv styring på. Inf.4: Så længe det varer. Inf.3: Jeg tror så længe vores leder sidder der, så fortsætter det. Hun vægter til enhver tid socialfagligheden over disciplinen. N: Og hvad gør det ved socialfagligheden når det er på den anden måde? Inf.3: Det transportbåndsbinder det og sætter det i en lille ramme, bås, hvor der ikke.. Da jeg var nyuddannet, kunne man som socialrådgiver få lov til at gøre rigtig mange forskellige ting, være kreativ og kunne selv bygge og designe og prøve at lave de ting der skulle til for at hjælpe lige den borger. Der var det individtænkt. Så er det bevæget mere og mere over i masseproduktion. At det tilbud jeg giver til ham skal være et fra en liste af nu, og det vil sige mennesker er blevet lidt sættekasseobjekter, at man sidder ved et transportbånd, og så ræser det bare forbi, og så skal man skynde sig at nå og plukke dem, der ligner de forskellige kasser. Og tiden til at gå ind og lave noget specielt for én for at prøve at få noget til at virke, eksisterer ikke. Som det gængse. Inf.4: Ja altså førhen der gjorde vi jo det, at vi, altså jeg er jo opdraget til at, og det gør jeg stadigvæk, men at hver gang jeg får et menneske ind, så beskriver du, og det er også fortid og det hele, du analyserer og så vurderer du, hvad er det for en indsats, der ville hjælpe vedkommende. Når du har gjort det, så går du ind og kigger på lovgivningen "hvor kan jeg trække nogen forskellige elementer, der kan stykkes sammen", altså da jeg sad i forvaltningsregi, "der kan stykkes sammen, så vedkommende kan få den hjælp, som jeg har vurderet, at der er brug for". Og så kunne man som regel stykke sammen, og så sad jeg også selv med bevillingskompetence, så jeg sad selv og lavede en løsning, som jeg troede på. Det kan du jo slet slet ikke i dag! For det første så har du ikke nogen kompetence nede på Jobcenteret, altså hvis du skal tale uddannelse, man kan samarbejde, men du kan ikke på den måde sidde og stykke forskellige ting sammen, og det gav jo en meget større handlefrihed dengang, det gav en meget større mulighed for at tænke socialfagligt "hvad er det vi ved teoretisk gavner mennesker", så kunne man sidde der og bygge op ganske stille og roligt, og lave planer som var gradueret efter, hvor langt vi var henne i forløbet. Inf.3: Man kunne lave langsigtede planer. Side 5 af 27

6 Inf.4: Ja, det kan du jo ikke. Inf.3 kan lave en bevilling, og så er det andre, der udfører det, ikke? Inf.3: Det er noget jeg vælger. For ikke at sande til med sager. Inf.4: Selvfølgelig, men du må vel ikke være kontaktperson eksempelvis? Inf.3: Der er da nogen jeg har valgt ikke at sætte tilbud på, ikke officielt, men det er accepteret i afdelingen. Der er frihed til, at jeg selv kan yde støtten. N: Ja, for jeg har faktisk også et spørgsmål, der handler om, hvordan synes I, at socialrådgiveres handlemuligheder er? Og nu tænker jeg selvfølgelig ift. hjemløse. Inf.3: Jeg vil sige, at nogen af de kort jeg har fået at spille med, de er meget bedre end dem der har været tidligere. Jeg har jo stadig trumfkortet i baghånden med, at jeg kan gå ind og omfatte folk på den gamle måde, altså oprette en hjemløsesag, så de får indskudslån, så de ikke skal bøvle med det. Inf.4: Det kan jeg også, altså vi har nogen samarbejdsaftaler, men et er jo hvad vi gør, for vi har jo andre handlemuligheder end de er tilsigtet, fordi hvis jeg ser 10 år frem, så vil det se helt anderledes ud, altså eksempelvis så er ønsket, at f.eks. sådan et ophold på en 110 institution det skal være omkring 3 måneder. I de 3 måneder skal du jo så evt. være uddannelsesparat eller aktivitetsparat, og det vil sige, at det kan være, at du skal ud i et eller andet tilbud, så har du 3 måneder hvor du skal arbejde på at gøre folk klar til at komme i en bolig, for det første så har vi ingen billige boliger, for det andet så er det meget svært på 3 mdr. set fra det ideelle, set fra politikkernes side, så på 3 måneder kan du jo ikke nå at træne særlig meget. Jeg mener ikke man kan gøre det på 3 mdr. ikke hvis du skal gøre det kvalitativt. Jo, for nogen enkelte, det vil altid kunne lykkes for nogen, intet er umuligt, men. Inf.3: For den der er fanatisk troende kan alt lade sig gøre. Inf.4: Det er satme ikke lang tid. N: Nej, og især fordi de har jo nogen problematikker, der ikke kun er hjemløshed. Inf.4: Nej, og så skrues det også sammen med, at hvis du læser hjemløsestrategien og deres ideologier og teorier, så handler det jo om relationsarbejde i allerhøjeste grad, og et godt relationsarbejde kræver tid. Side 6 af 27

7 Inf.3: Det er så der jeg bliver lidt provokeret, fordi en så væsentlig andel af de personer, der kommer ind på 110 institutionerne har jo emotionelt ustabile træk, som netop er noget. Hvis man snakker relationsarbejde, så de to ting kan ikke stå på samme ark. Hvis vi antager, at halvdelen af dem har karaktertræksproblematik, så ved halvdelen af dem, så er relationsarbejdet envejs og forbliver envejs på livstid. Inf.4: Men det gode ved relationsarbejde det er jo, at man får bygget en bro, fordi mange af dem vi har de er jo brændt på en eller anden måde, de er blevet svigtet så meget af forskellige, så det der også er vigtigt det er troværdighed. At vise "jamen jeg er her sku uanset om du råber højt eller du falder i misbrug, så er jeg her alligevel", og det giver i hvert fald en tillid fra den modsatte part på, at det kan da godt være, at hun vil mig alligevel. Vi bliver udsat meget for, at de prøver jo grænser af hele tiden, og hvis jeg nu kan få hende til at sige, at "jeg gider dig kraftedderme ikke mere", så har jeg opnået det, så har jeg bevist det som har været der hele mit liv, sådan er jeg blevet behandlet. Og det er der hvor man ligesom skal have styrken til at stå fast og sige "jamen det kan godt være du kaldte mig en dum kælling i går, men det hindrer jo ikke, at vi skal arbejde videre, fordi jeg er her for at hjælpe dig videre uanset hvad". N: Ja nemlig, og jeg har også nogle spørgsmål der går på, hvordan I møder en hjemløs når I møder dem første gang, hvordan tager I imod dem, og hvad taler I om til det første møde? Inf.4: Alt. Inf.3: Når jeg møder dem første gang, så har S1 dem altid med i hånden, og så har vi altid haft hovederne stukket sammen forud, så jeg er klædt lidt på. Inf.4: Altså det jeg gør, altså for det første så går jeg meget ind for ligeværdighed, altså folk skal føle, at de er ligeværdige, vi har forskellige vilkår, men vi er ligeværdige, og gensidig respekt. Og så præsenterer jeg mig selvfølgelig pænt og siger hvem jeg er. De kommer jo fordi de har nogen problemstillinger, og det er der ingen grund til at lægge skjul på, så sommetider, altså det kommer lige an på hvordan folk de er, men sommetider, så starter jeg med lidt smalltalk om vejr og vind, og så kommer man ligeså stille ind på, hvad er det for nogen problemstillinger vedkommende har, og er det noget man kan forestille sig at vi kan hjælpe med eller er der andre muligheder, fordi det kunne sagtens være, at man måtte sige "jamen jeg synes du er så godt fungerende, jeg kan godt se du ikke har en mor til at hjælpe dig eksempelvis til at få den lejlighed, jeg vil gerne sammen med dig lige prøve at kigge på boligportalen eller på boligforeninger osv., jeg kan også godt hjælpe dig Side 7 af 27

8 med at få din kontanthjælp i gang igen, men du er faktisk så velfungerende, at du hører ikke til her". Så hjælper man lige videre. Det kan også være, at de har så tunge problemstillinger, at vi simpelthen ikke vil have dem her, det kunne være, at de hører til på Refugiet f.eks., så hjælper vi dem videre dertil, ringer til Refugiet og siger, at vi har hverken plads eller ressourcer til at have ham her, kunne vi arrangere et møde eller lign. N: Og så får I hjulpet vedkommende videre på den måde? Inf.4: Ja. Men ellers så er det at høre om deres problemstillinger og snakke lidt sammen om, hvad institutionen kan tilbyde, hvad det er vi kan gøre. At det her det er ikke et sted, hvor man kan ligge hele dagen og ryge fede, fordi vi arbejder tæt sammen med det offentlige, og det er vigtigt at fortælle, at vi er en del af det offentlige system, vi har jo meget tæt samarbejde med det offentlige ment på den måde, at Jobcenteret osv. vi er ikke fjender, tværtimod vi er samarbejdspartnere. Og det gør jeg altid meget ud af at snakke med folk om, det er at jeg er samarbejdspartner både med dem og med læger, myndigheder, alt. Jeg skal ikke være med i deres fjendebillede mod et eller andet. Inf.3: Det jeg tit fortæller mine borgere, nu kalder jeg dem mine borgere, men oftest, så omtaler jeg dem bare som en af samarbejdspartnerne på lige vilkår med lægen og sygeplejersken og hele vejen rundt, for at lave et tydeligt billede af, at de har også en andel og ejerskab i hvad der skal ske, fordi hvis de var klienter eller borgere, jamen så var der andre, der gjorde det hele for dem, men der er ikke noget der bevæger sig, hvis de ikke bevæger sig. Så derfor har de egentlig fået et stort stempel i panden, hvor der står "samarbejdspartner", om de vil det eller ej. N: Ja, er der nogen der ikke vil? Inf.3: Det er der faktisk. Dem der gerne vil bo på hotel. Nu kalder jeg det "bo på hotel", for det er sådan et godt billede af dem der bare gerne vil på en institution fordi det er nemt, og så skal de ikke selv gøre noget. Ansvarsfralæggelse. N: hvordan reagerer de så, når du siger, at.. Inf.3: Det er rigtig svært at gå til modværge mod ansvar, når du har fået det sat rigtig tydeligt på, så mange af dem de gør oprør, altså på den måde som man kan det, ved at prøve på og sabotere ting, ved bevidst ikke at få ting til at virke, men det gør egentlig bare, at det bliver endnu mere tydeligt, at det er det de foretager sig. Side 8 af 27

9 N: Hvordan arbejder du med det? Inf.3: Tålmodigt. Inf.4: Ja, altså jeg kan sagtens finde på at sige til nogen, hvis vi sidder og snakker om deres misbrug, og at de bør gøre noget ved det, at man kan gøre noget ved det. Det er mere det, det vil jeg hellere sige. Og de siger "jamen jeg har det jo godt", og så siger jeg "jamen hvis du har det godt med at ryge hash, det er sådan set fint for mig, det er jo ikke mig der skal bestemme, men så er det bare ikke her du skal bo". Altså jeg skal ikke bestemme om nogen vil sidde og ryge fede hele dagen, det må de rigtig gerne for mig, men så må de ligesom selv lave deres tilværelse ift. det, eller hvis de overhovedet ikke vil, altså hvis ikke de kan betaler her, fordi de ikke passer deres aktivering, og der ikke er en grund til det, så, jamen altså der er nogen krav her, som også er ude i det rigtige liv, det er ikke en beskyttet, før i tiden kaldte man det et beskyttet pensionat, og det er jo ikke tilfældet mere, så vi kan ikke have den illusion, at vi kan beskytte folk fra omverdenen og omverdenen fra dem, så nu er vi nødt til at arbejde på, at de bliver en del af samfundet. Også fordi de vil gerne have del i samfundsgoderne. De folk der vælger at bo ude i en skov, som eneboere, der kan man få en lang diskussion, fordi er det er valg de har truffet, er det fordi de kan lide det, skal man så lave om på det? Altså skal det være mine normer der gør, at jeg synes.. Men hvis de vælger det, og de ikke er samfundet som sådan til last, hvor meget skal man så gå ind og? men hvis du vil have del i de samfundsydelser, hvis du vil være en del af mange af de ting der, så må du også tage aktiv del i det. N: Ja, for det du siger der, det handler også lidt om, hvad I mener, at hjælp er ift. en hjemløs, og som du siger, hvis man selv vælger det og ikke lægger nogen til last, er det så en hjælp at gå ind og få dem "normaliseret"? Inf.3: Det er en 3grads bøjning. Der er den hjælp jeg ser du har brug for. Der er den hjælp vi ser der skal til, og der er den hjælp du gerne vil have. Og de tre billeder er helt forskellige. Den hjælp du gerne vil have det er oftest de nemme løsninger, den hjælp vi ser det er den løsning du kan forstå fornuften i og jeg kan få lov til at gennemføre, og den hjælp jeg helst ville give dig, som jeg ser du har behov for er oftest mere omstændig og uden mulighed. Jeg tror egentlig det er den nemmeste måde at svar på den på. N: Og uden mulighed, hvad tænker du der? Inf.3: Økonomi, institutioner, rammer, lovgivning. Side 9 af 27

10 Inf.4: Lidt tilbage til da vi sad selv og havde større bevillingskompetence, hvor vi kunne sidde selv og lave en helhedsorienteret løsning, og det kan du ikke i dag. Det kan du ikke. Altså jeg har tidligere i mit arbejde haft mulighed for at indlægge folk frivilligt til afgiftning 3 mdr. på den lukkede, altså de havde selvfølgelig lidt psykisk også, men det var helt fint og det tog man imod. Det var på den lukkede, men det var ikke tvang, det var frivilligt at de ville lukke sig selv inde for at de kunne blive medicineret, men den er totalt umulig i dag. Inf.3: Du ville ikke engang kunne få dem ind ad døren. Inf.4: Nej det kunne jeg ikke, og jeg havde flere inde dengang, hvor vi havde et godt samarbejde med psykiatrien, så der har været andre muligheder. N: Hvordan er det samarbejde i dag med psykiatrien? Inf.4: jeg vil ikke sige vi har det dårligt med psykiatrien. Inf.3: Der er en god og respektfuld tone frem og tilbage. Inf.4: De respekterer vores arbejde og vi respekterer deres. Inf.3: Men det er 2 forskellige videnskaber vi arbejder efter. Inf.4: Ja, det er det, og det er 2 forskellige måder at se på mennesket. Det er jo helt tydeligt, at jamen dels så, altså når jeg er med til en lægesamtale inden for psykiatrien med nogen af vores, så er det medicinering hele vejen igennem vi snakker om, det er jo det der er lægevidenskabeligt. Der er stor forskel på de samtaler man har med distriktspsykiatrien, for de har både socialrådgivere og sygeplejersker ansat, fordi sygeplejerskerne de er jo også sundhedsfaglige, og socialrådgiverne har en anden indfaldsvinkel. jeg ved ikke om man som patient, klient, borger eller hvad du nu vil kalde det, mærker det så meget, men jeg observerer det i hvert fald meget når jeg sidder med dem. Inf.3: Jeg har tit skullet oversætte hvad det var der blev sagt bagefter for borgeren. Fordi det bliver sagt meget firkantet og skematiseret, og så kan man gå ind bagefter og oversætte det til et mere normalt hverdagssprog, og fortælle jamen hvad betyder det i din hverdag. Inf.3: Hvis jeg skulle summe op og generalisere alle de hjemløse og funktionelt hjemløse jeg har samarbejdet med, så har de alle sammen været bundet i konkret tænkning og primær procestænkning. Primær procestænkning - behovsstyret. Konkret tænkning - at hvis det ikke er Side 10 af 27

11 skæret ud i pap, så er det ikke tydeligt. Hvis du siger "jeg kommer måske på onsdag", der hører de enten eller, så hører de, at "jeg kommer på onsdag" "måske" findes ikke, for det er ikke konkret. Og jeg tror egentlig det er det der er kendetegnende ved dem. N: Så når man taler med en hjemløs, så har det meget at gøre med, hvordan man.. Inf.3: Formulerer det du siger, og hvordan de modtager det. At hvis du er bevidst om, at det skal være enten eller, altså binær besvarelse, så er det meget mere sandsynligt, at beskeden bliver modtaget sådan som du mener den. N: Er det så noget du går op i lige at tjekke med dem? Inf.3: Ja. Jeg plejer at gentage det samme på 3 forskellige måder. Inf.4: Men eksempelvis vi har haft nogen, det er sjovt nok specielt meget piger, som laver nogen selvmordsforsøg, som bor herude. Som hovedregel så bliver de kæreste med nogen her, og så er der kurrer på tråden, og der har jeg faktisk med held, hvor vi simpelthen har sagt "det vil vi ikke have her på vores institution, vi vil ikke have det, fordi hvis du fortsætter i den", altså det er selvfølgelig altid en vurdering, er vedkommende rigtigt psykisk syg og, men simpelthen få forklaret, at det kan godt være, at du har lyst til at gøre opmærksom på den måde, men vi har en institution, vi har nogle personaler som vi skal passe på også, og vi har også de andre beboere, men at det vil vi ikke have, så skal det være et andet sted de bor, hvor der er anderledes omsorg eller, altså nede på Forsorgshjemmet er der jo nattevagt, det har vi ikke her. Der er det meget meget konkret at sige "det der vil vi ikke have, og det vil vi ikke fordi sådan og sådan og sådan", og så holde det lidt væk fra vedkommende. Og det er faktisk lykkedes, de er holdt op med det. Inf.3: Der er de der formår at sige "hjælp mig", og der er de der ikke gør. Og de der ikke gør, de bruger nogen gange at begå selvmord for at gøre opmærksom på.. Jeg plejer altid at tænke det som, at de der siger "jamen så kan jeg altid tage mit eget liv", de gør det alligevel aldrig. De gør det kun for at straffe dig, sådan så de bagefter kan sige "ja du pressede mig jo til det". Dem har jeg haft en del af. N: Hvordan taler du med dem, hvis de siger sådan til dig, hvad svarer du? Inf.3: Den sidste der ringede en fredag lidt i 13, hvor jeg var på vej ud af døren "jeg tager mit eget liv, hvis du ikke vil hjælpe mig", så svarer jeg "ved du hvad ring på mandag, det der det gider jeg Side 11 af 27

12 slet ikke høre på, ring mandag i telefontiden, så tager vi den der". "Jamen jeg tager mit eget liv, kan du bare afvise mig på den måde?", "Ja". "Jamen må du godt det ved kommunen", "det ved jeg ikke, jeg er egentlig ligeglad, du ringer lige inden jeg er på vej ud af døren, hvad forventer du?" Inf.4: Altså man skal jo også sommetider hjælpe andre til at behovsudsætte, uanset hvad, det kan jo heller ikke nytte noget. Selvom de måske er sultne, så er det jo deres eget ansvar. Det kan godt være kontanthjælpen er meget lille, og det kan vi hurtigt blive enige om, at den er for lille, det er jo ikke et spørgsmål om ikke at være enig i, at det kan være svært at få pengene til at slå til, det kan jeg sagtens, men hvis du vil, så kan du overleve på det der, så den skal ikke fedtes af på mig på nogen måde, at de ikke får noget at spise. Det skal den ikke. Jeg kan så sige "jeg kan hjælpe dig med at administrere dine penge, så du får ugepenge, men have ondt af dig fordi du ikke får mad, det kan være svært", fordi det er jo fordi de vælger at misbruge det hele op. Inf.3: Det er overforbrug for tidligt. N: Men nu er vi lige inde på sådan noget her med at tale med dem, de har jo nogle forskellige problematikker, det kan være misbrug og psykisk sygdom eller funktionsnedsættelse, hvordan finder I ud af, hvilke problematikker en ny ung, der kommer her har? Altså er det bare igennem samtaler? Inf.4: ja, det er det jo i første omgang. Hvis jeg observerer, at der er nogen ting, så.. Vi er jo som regel med på Jobcenteret og snakke med rådgiveren, så kan man være med til, altså jeg går jo ikke med til en samtale på Jobcenteret uden at jeg har snakket med den unge først, og jeg siger til dem, at "hvis du bliver spurgt ind til det der, hvis du siger noget andet end det jeg ved, så er jeg jo nødt til at sige, jeg kan jo ikke sidde og overhøre, at du siger, at du ikke har noget misbrug, hvis jeg ved, at du ryger, fordi det er ikke nogen hjælp til dig selv". Det er igen kun lige at udsætte, at du bliver sanktioneret eksempelvis, fordi hvis du indrømmer, at du har et misbrug på 5 gram hash om dagen, jamen så viser du, at du har en problemstilling, og så kan du også hjælpes med det. Jeg kunne aldrig drømme om at gå med og sige "jeg skal støtte dig", og så stikke dem i ryggen, men jeg forklarer selvfølgelig hvorfor jeg vil fortælle om det, hvis det er. Det kan også være, at jeg har observeret, at Hans Peter meget tit bliver virkelighedsfjern, at du går ind i dig selv eller at du socialt isolerer dig, og mit forslag vil være, hvis du er indstillet på det, at du siger ja tak til at blive udredt ude på psykiatrien eksempelvis. Og så får man den dialog, hvor de selvfølgelig har ejerskab i det, men også hvor jeg forklarer, hvad det er jeg har set, som de måske ikke selv lige er helt klar over. Side 12 af 27

13 N: Ja, og hvad med dig? (henvendt til S2) Inf.3: jeg laver en funktionsevneudredning efter voksenudredningsmodellen for at pege på helt konkret, hvor er det, at der er udfordringer. N: Og hvordan laver man sådan en? Inf.3: Interview. Samtaler med borgeren. Samtidig med at jeg kigger på alt hvad jeg har adgang til og får lov til at få adgang til af andre oplysninger til at kvalificere interviewet. Inf.4: Og der er inf.3 jo lidt bedre stillet end mig, for jeg kan ikke bare gå ind og trække nogen oplysninger, men nu er det jo blevet sådan, at dine sygehusjournaler f.eks. der kan du jo gå ind på borger.dk med nem-id og kigge på, og det kan jeg i hvert fald se, at det kan være en fordel, hvis vi sammen med den enkelte lige går ind og tjekker de der oplysninger. og så kan man sige "jeg undrer mig over, at du får seroquel når det var for mavepine", og så sidder du jo der og spørger selvfølgelig ind til det, og spørger hvorfor, og viser også, jeg synes det er vigtigt altid at vise, at det er helt i orden, at de vil holde fast i det, men jeg bliver ikke, jeg hopper ikke på den. N: Så det hele er igennem samtaler? Inf.4: Det er igennem samtaler og kommunikation og ikke at tale ned til folk, men de skal heller ikke sidde og tro, at man sidder og er idiot. N: Og det samme når man så opdager, at de har de her problematikker, hvis vi bare lige tager boligsituationen, hvad snakker man om ift. bolig? Inf.4: Hvorfor har du ikke en bolig, hvad er grunden til, at du sidder her som 22 årig? Hvad er grunden til, at du aldrig har haft en bolig? Inf.3: Jeg plejer altid at gå ind og kigge på Folkeregisterlisten for at se om der er et mønster, hvor de har haft boliger henne siden de var 18. Jeg tror rekorden den er 72 forskellige boliger på 10 år, hvor du kunne se et tydeligt mønster, at det skiftevis var 3 og 4 mdr. personen havde haft boliger. Andre, jamen som 22 årig, der er det ikke usædvanligt, at man kan se, at der også er skiftende adresser og skiftende ubekendt på adresse og.. N: Jamen hvad taler du så, når du kan se det mønster? Side 13 af 27

14 Inf.3: Jamen så har jeg et godt udgangspunkt til at spørge "hvad er årsagen til, at du har svært ved at være i en bolig?". Tit så er det enten i forhold til det sociale eller det psykiske, at de ikke kan klare at være alene. Det er ikke boligen der er problemet, fordi hvis de havde en anden bolig, så ville problemerne egentlig bare være der igen, men det er tit boligen der bliver symptomet man genkender det på. Inf.4: Vi bruger også meget økonomien som indikator, for hvis du hver måned får dine penge og den 2. dag i måneden ikke har flere, for det første kan du ikke have en bolig hvis det sker, og for det andet så indikerer det jo meget tit, at der er noget du har et overforbrug af, og hvis du vejer 45 kg. så er det jo i hvert fald ikke mad man har et overforbrug af, og så er det jo man kan begynde at spørge lidt ind til, og som regel så kommer det frem uden at de føler sig, altså de skal jo ikke føle, at det er et overgreb. Det er altid vigtigt, at man skal tænke på, at der er ikke nogen, der skal føle det som et overgreb, at man spørger ind til noget, men selvfølgelig bliver det engang imellem på et eller andet plan manipuleret, det kan man da godt sige. Er det ikke rigtigt? Inf.3: Fuldstændig enig. Jeg sad bare lige og tænkte på, at selvom man prøver at gå ind som ligeværdig, så er det altid en skæv magtfordeling. Altså nu har du meget mere erfaring end jeg har, jeg er jo nyuddannet ved siden af dig, men at den erfaring der bygges op, den tit anvendes til hurtigt og kvalificeret at nå frem til de oplysninger, der egentlig er relevante. Inf.4: Men samtidig det er jo der hvor jeg siger, når jeg siger ligeværdig, fordi det er meget vigtigt, at i min verden, jeg tænker altid sådan at, og jeg tror det er et godt udgangspunkt at have når man taler til mennesker, det er, jeg siger også tit til beboerne "du er meget mere professionelt på dit liv end jeg er", altså det er, de er professionelle på en ting, altså hvis jeg går til min læge, så skal jeg også have respekt for, at han har en viden jeg ikke har, det kan ikke nytte noget, at jeg sidder og tænker "den idiot der", så som hovedregel skal man have en respekt for, at her sidder en med en viden, som jeg ikke har, ligesåvel som de også er nødt til at have en respekt for, at jeg har en viden, som de ikke har. Så på den måde bliver der en form for gensidighed. Inf.3: Jeg fik lige sådan et billede i hovedet af en kæmpestor sten. Alle store sten har en statue inden i. Du skal bare have det rigtige værktøj til at få den frem. N: Men hvis vi lige bliver ved det her bolig, fordi jeg tænker, at målet er at få dem ud i en bolig.. Inf.4: Eller andet botilbud, hvis det viser sig, at det overhovedet ikke er aktuelt. Side 14 af 27

15 N: ja, men hvis vi har en, der godt kan få en bolig, hvordan finder I ud af, hvad det skal være for en bolig? Inf.4: Der er jo ikke så meget at vælge imellem. Altså det er en lille bolig, det er en billig bolig, og vi har også det princip, fordi vi skal have folk hurtigere igennem, at der er ikke noget der hedder, at jeg vil gerne bo i vesterbyen eller østerbyen eller noget som helst. Det er den bolig der byder sig til. Vi havde så til gengæld lige en som fik tilbudt en ude i Fyrparken, og det var uden køkken eller noget, og det synes vi lige godt var for ringe, så der skal også være en mulighed for, at du kan eksistere det sted. Jeg tror nok jeg kunne have boet sådan et sted uden køkken da jeg gik i skole, jeg skulle sku nok have fundet ud af noget med en primus eller et eller andet, eller en grill uden for, men det skal du ikke forvente, at folk der måske har svært ved at klare sig i egen bolig, at de også kan tænke kreativt og tænke "det er lige meget" eller "jeg køber sådan et campinggasblus og det er fint", det synes jeg ikke du skal forvente. Man må forvente, at de som mindstemål kan lave en gang kødsovs og spaghetti eller.. N: Er der mange af dem der har meget høje forventninger til en bolig? Inf.3: 2 værelses, 34 m2, helst i midtbyen. Det er det jeg oftest hører. N: Og hvad har I egentlig af muligheder? Inf.4: Vi har boligforeningerne som hovedregel. Det er der vi altid først og fremmest skal se. Så er der boligportalen, men de private boliger er forholdsvis dyre og de kan også være forholdsvis svære at bebo for vores, fordi vi kan jo risikerer, at hos nogen kommer der bananfluer ud under dørene, og så skal vi jo finde ud af, hvor langt vil en udlejer strække sig. Det skal heller ikke være det værste lort uden bad osv., for hvis vi har trænet, at de skal gå i bad, så nytter det jo ikke noget, at vi putter dem i en lejlighed uden bad. Inf.3: Og slumlejligheder er der nok af. De har ikke været vedligeholdt siden 60'erne eller 70'erne. N: Er det i boligforeningerne eller? Inf.3: Nej det er private. Inf.4: Men der er selvfølgelig en vurdering, for der er nogen der vil trives i det, fordi de prioriterer nærheden af indre by så meget, og det skal vi selvfølgelig ikke ind og bestemme. Vi skal jo heller ikke overtage folks liv. Jeg skal ikke leve deres liv. Men det er ikke succesernes holdeplads, så hvis Side 15 af 27

16 du tror at du skal være socialrådgiver for at opleve succeser, så er det den forkerte hylde. Er det ikke rigtigt? Inf.3: Jo. N: I hvert fald, måske skal man ændre sine kriterier for hvad succes er. Inf.4: Ja det skal man. Det er små skridt. Inf.3: Med hjemløse, der skal succeskriterierne skrues et helt andet sted hen. Det er tit frem og tilbage. N: Ja, og man skal i hvert fald slet ikke have sit eget normalitetsbillede.. Inf.4: Slet slet ikke. Altså vi har jo stadig diskussioner her, for vi er jo ikke ens mht. rengøringsstandard f.eks. og der har vi jo nogen diskussioner her, for hvornår er det okay i deres boliger? Hvor jeg jo meget tænker, at mange af dem er teenagere, og det der med at der ligger et par sure trusser rundt omkring på gulvet eller et par sure sokker, er det ikke at kunne finde ud af at bo selv? Eller er det bare et udviklingstrin? Inf.3: Det er det jeg når jeg laver udredninger har døbt "ungkarle-rent". Det er som man må forvente, at en der bor uden kæreste i en lejlighed, altså jeg har haft venner der var ungkarle, som boede væsentligt værre end det, kan jeg så dømme det som ikke rent? N: Så der skal man nogen gange måske lige? Inf.4: Det er en vurdering hver eneste gang. Sommetider må man også tænke, jamen hvor meget skal vi lave om på folk i forhold til.. Så det tænker jeg. Det står for egen regning, fuldstændig. Det kan godt være nogen kollegaer vil sige "du er ikke rigtig klog". N: hvad siger du til det? Er du enig? Inf.3: Ja, alle har forskellige behov. Jeg er ikke transportbåndsfanatiker, jeg kan bedre lide individualitet. At hver enkelt skal have det rigtige sted. N: Ja, og så har jeg også et spørgsmål, det er fordi jeg har egentlig også lavet min problemformulering ud fra Rådet for socialt udsattes rapport, som konkluderer, at mange unge udsatte, og så også hjemløse, de ofte føler, at de bliver kastet lidt rundt i systemet, og nu tænker jeg Side 16 af 27

17 selvfølgelig mest det kommunale system og ikke så meget sådan noget som FSH, hvad tænker I om det? Altså tror I det er en rigtig konklusion eller? Inf.3: Ja fuldstændig. Skræmmeeksemplet det tror jeg det var en jeg havde sammen med X nede på det gamle FSH, hvor vi skulle til møde, rundbordsmøde, og vi sad 12 personer over ham, og der var ikke nogen der kunne undværes, fordi alle havde en funktion ift. ham. Og så spørger han, lige pludselig midt i det hele "ja nu sidder der, du er min familierådgiver, og du er min misbrugsrådgiver, du er min misbrugsbehandler, du er min.." sådan hele vejen rundt, alle var specialiseret i et eller andet, og så spørger han lige så stille "hvem af jer er egentlig min socialrådgiver?" N: Ja, det er meget sigende. Men hvad mener I, at der går galt? Inf.3: Det er vores eget ønske, tror jeg, om at vi gerne vil specialisere os ud i faggrene. Jeg ved i min egen afdeling er vi gået væk fra det igen, men der opstod oprindeligt fordi der var nogen der gerne ville dygtiggøre sig i evnesvage, og nogen ville dygtiggøre sig i psykiatrien, jamen så vupti, så er man lige pludselig inddelt. Så var der nogen der gerne ville dygtiggøre sig i kontanthjælp og sygedagpenge og så blev det spaltet ud der, og nogen ville gerne det og hver gang så sker der en spaltning. N: Hvad tror I det gør ved sådan en.. Inf.3: Det snotforvirrer mennesker og de aner ikke hvem de skal spørge ad. Og spørger de ad, så er der sjældent nogen i vores egen faggruppe der faktisk kan give et konkret svar. Når der er 5-7 personer ind over, hvem har overblik til at kunne det på samtlige de borgere vi har i sagsstakken? Inf.4: Der er så fordelen ved at sidde her, fordi når jeg nu har noget med en at gøre, jeg kan jo ikke det hele og det er der heller ikke nogen der tænker man skal gøre, men så, ligesom i gamle dage, jeg har jo aldrig været ked af at tage røret og så ringe til psykiatrien eller en kollega eller.. Og så siger jeg til den unge "ved du hvad, det ved jeg faktisk ikke, men jeg vil gerne prøve at se om jeg kan finde ud af det", og så påtager jeg mig opgaven og finder ud af det og formidler tilbage, fordi, og det er jo så igen fordi der er en rimelig troværdig relation, så det jeg kommer og siger står for troende, fordi så påtager jeg mig den opgave, og så bliver jeg selv klogere også. Fordi hvis de selv begynder at undersøge det, de har jo altid en masse supervisorer ift. deres misbrug, og der får de jo Side 17 af 27

18 nogen helt andre svar end dem jeg kan finde ved fagpersoner. Så kan det godt være de ikke synes det er en god løsning, men det er sådan det er, og vi kan ikke ændre på det. N: Har I nogen idé om, hvordan det foregår kommunalt? Er der en der siger "jamen det undersøger jeg lige og så vender jeg tilbage" eller? Inf.3: Nej, det findes ikke. N: Der bliver de bare sendt videre? Inf.3: Hvis du ringer til omstillingen, så.. Inf.4: KONTAKTCENTERET, jeg fik et chok! Det hedder ikke omstillingen mere. Jeg ringede, ej det var lige, jeg ringede derind den anden dag, og så kom der den her rædselsfulde mandestemme og siger en hel masse om, hvad man kan og ikke kan og hvor man selv kan henvende sig, og så kom der sådan en stemme der sagde "Kontaktcenteret, det er Karen". Så kunne jeg godt mærke, at jeg blev sådan helt tavs, og så siger jeg "øh kontaktcenteret, øh X kommune?", "ja det er os der var omstillingen, nu hedder vi kontaktcenteret". Det lyder fandme som sådan et.. Nå, undskyld det var lige.. Altså det gør det så fremmedgjort det hele, så fuldstændig fremmedgjort. Inf.3: Ja, men omstillingen kan ikke fortælle dig hvem du skal snakke med, de kan bare stille dig et tilfældigt sted hen, som lyder lidt i retningen af det du siger. Du skal have ressourcer for at kunne få hjælpen. N: Og hvad tror I det gør ved sådan en hjemløs? Inf.3: At de fravælger kommunen. N: ja, de siger "fuck det". Inf.4: Ja, det gør de, og de bliver vrede når de bliver indkaldt til de møder de skal komme til, fordi uanset hvad, så den jobcenterrådgiver der sidder der, hun repræsenterer det system der siger, at de selv skal finde ud af det, selvom de ikke kan. Der ikke har den forståelse for, at der er nogen ting der er svært. Det er fandme svært at være 18 år gammel og ikke have noget familie, som kan støtte op om en, og som også synes, at systemet er noget lort, og så skal man finde ud af nogen ting selv. Det er rigtig, rigtig svært. Samtidig med, at du ikke har nogen penge eller bolig, og du er smidt ud og du får kun taksten som hjemmeboende, fordi du ikke har nogen adresse noget sted, det vil sige, Side 18 af 27

19 at så står du med den der lille slat der og har ikke noget, og din far og mor vil ikke have dig, og når du så ringer til nogen så bliver du bare kastet rundt. Det er ikke sjovt, og det er starten på en rigtig "god" indstilling til systemet. N: Hvordan møder I den hjemløse? Inf.4: Jeg giver hånd, men jeg kunne ikke finde på at give et kram. Men det handler også lidt om professionalisme og signaler. N: I forhold til lovgivning, gør I meget ud af at fortælle dem hvad deres rettigheder er? Inf.4: Pligter. Inf.3: Vi har 2 forskellige funktioner, og det gør, at vi også har forskellige tilgange til, hvordan vi giver råd og vejledning ift. lovgivningen. N: Hvad er din tilgang? Inf.3: Jeg er myndighedsrådgiver og skal derfor sørge for fuldt ud at rådgive i forhold til al relevant lovgivning på godt og ondt. Og det er så ift. alt hvad jeg oplever den borger egentlig har, og der går jeg tit ud over min funktion, og rådgiver om mere end der er relevant, fordi det tit løser problemer før de opstår. N: Oplever du nogen gange, at du møder nogen, som måske har været i systemet længe, men som alligevel ikke er klar over sine rettigheder og krav? Inf.3: Ja. Konstant. N: Hvordan kan det være, tror du? Inf.3: Der er for meget lovgivning. Alt for meget lovgivning. Inf.4: Dels er der for meget lovgivning, og så er der også det, at den enkelte rådgiver sidder på et specifikt område, dvs. at når jeg kun kan sige til en, at jeg kan fornemme, at der er noget psykiatrisk i vejen og jeg kan fornemme, at jeg synes det ville være en god idé, at der måske kommer en diagnose på, så hjælper jeg vedkommende til at få den der lidt højere ydelse, og det synes jeg jo er vigtigt at vedkommende får, fordi for det første, så kan de få en bedre bolig. Inf.3: Plus der påbegyndes en anden udredningsform i forhold til. Side 19 af 27

20 Inf.4: Så det er jo en hjælp, og det kan du sku ikke altid på et Jobcenter når du sidder og taler med dem, og du taler med dem hver 3. måned måske, og hvis de ikke kommer i aktivering, så er det ikke sikkert du spotter, at der er sku et eller andet psykiatrisk der. Det vil jeg vove at påstå. Inf.3: Ja. N: Så oplever I nogen gange, at de her hjemløses rettigheder ikke altid bliver overholdt? Inf.4: Det er ikke en bevidst handling. Inf.3: Ud fra konteksten bliver de overholdt. N: Heller ikke, at de selv giver udtryk for, at "det har jeg ikke fået at vide"? Inf.3: Nej det syns jeg ikke. Det er sjældent de har overskuddet til det. N: Okay, så de bliver bare glade når de får det at vide? Inf.4: Ja eller sure over, at de ikke kan få det de gerne vil have. Der er jo det der med, at hvis du bor ude i Hjerting og skal i aktivering nede i Frelsens hær, så er det jo surt med udgifter til buskort og lign. og det er klart, det er de der ting vi mærker meget til, det er hvad du ikke kan få i henhold til lovgivningen. Der føler de sig ramt. Og hvis man beklager sig over det, så får man tit at vide, at "så kan du bare lade være med at ryge hash", og så enkelt er det jo ikke. N: Hvem er det der siger det? Inf.4: Jamen det kan være alle mulige. Det kan være dit aktiveringssted, det kan være din mor, altså den forståelse der er for kompleksiteten i nogen problemstillinger, det er jo ikke altid de møder den rundt omkring. N: (henvendt til inf.3): Imens du lige var ude og ryge, der snakkede inf.4 og jeg lige ganske kort om, hvordan inf.4 møder de hjemløse, altså tager imod vedkommende. Hvordan gør du når de træder ind på dit kontor? Inf.3: Jeg har ikke et kontor. Det er så forskelligt, at der er ikke nogen regel for det. Det er alt lige fra, her på stedet har det nogen gange været ude ved bordet eller ude og ryge, så falder vi i snak. Andre gange, oftest hvis det er inde på kontoret, så er det fordi de bliver sendt ind til mig, så stikker de hovedet ind og "hej og kom ind". Jeg kan ikke sige, at der er en regel for det. Nede på Side 20 af 27

21 Forsorgshjemmet der er det også tit når jeg bare sidder i modtagelsen, at så de lige kommer igennem og spørger "hvem er du?", og så fortæller jeg "jamen jeg er en af de der kommunefolk, der sidder dernede", "nå jeg skal lige spørge om noget", og så starter snakken. Så det er meget forskelligt. Det er tilpasset hver enkelt, vil jeg næsten sige. Jeg er et tilbud når jeg er ude, og jeg bliver heldigvis brugt mere og mere. Inf.4: som jeg sagde før, så giver jeg altid hånd, men jeg giver aldrig kram. Det handler også om, at jeg skal ikke foregive, at vi er mere end det vi er. Jeg har haft nogen af mine pædagogkolleger, som har gjort det, og vi har haft mange diskussioner her på stedet omkring det, og jeg mener det er en uting at blande tingene sammen på den måde, jeg er ikke deres ven, jeg er venlig og jeg er der, men de skal også kunne undvære mig. Det skulle gerne være sådan, at hvis jeg finder et andet job, jamen så er der en anden der kan træde i stedet. Jeg skal ikke foregive noget. Inf.3: 60 % af alle danskere der får et kram oplever det som et overgreb. De gør det kun af ren høflighed. Jeg har i min tid i den her afdeling kun én gang oplevet at få et kram, og det var den sødeste lille grønlandske kvinde, hvor jeg ikke nåede at stoppe det, for ellers så er jeg principielt ikke for, at jeg i min funktion skal ind og være fysisk nærværende med mine borgere. Inf.4: Jeg har også fået kram, men jeg stivner også, det kan jeg selv mærke, at jeg gør. Men jeg synes også der ligger, altså nu synes jeg at metakommunikation er rigtig, rigtig spændende, men jeg synes også f.eks. som jeg også har sagt her på stedet, det er at næsten alle vores beboere har fået overtrådt grænser, og vi har også en diskussion om, og det er jeg meget stor fortaler for, at vi skal passe på når vi træder ind i deres private sfære, at det ikke bliver grænseoverskridende. Vi skal være respektfulde, vi skal banke nok gange på inden vi åbner døren ind til dem osv., fordi de er så vant til, at deres grænser bliver overtrådt, så det kan godt være de ikke registrerer dem ud ad til, men et eller andet sted, så registrerer de altså, at vi vader ind over deres private sfære, og jeg synes det er vigtigt, at folk også giver sig selv lov til at være private, og sige fra over for nogen ting. Så det er også en diskussion vi har her på stedet, og der tror jeg nok man er anderledes som socialrådgiver end som pædagog. N: Jeg har nogen spørgsmål som handler lidt om jeres syn på det her med at være hjemløs, altså hvis I har en hjemløs borger, som eksempelvis har misbrug og egentlig har det fint med det, hvad snakker I så med vedkommende om, altså hvis han siger, at han vil gerne bare bo på gaden og ryge hash, er det så fint nok eller? Side 21 af 27

22 Inf.3: Nej, det er ikke lovligt. Hvis du læser efter i Grundloven, så står det klart og tydeligt. N: At det må man ikke? Inf.3: Ja, det er det vi skal forholde os til. Vores funktion er, at vi skal i et omfang gøre hvad vi kan for at sørge for, at denne har borger kommer i retning af ikke at være hjemløs. Inf.4: Men, men, men. Det du kan informere om er jo også, at hvis du vælger den vej, så er det du lukker dig ude af samfundet, fordi uden folkeregisteradresse, ingen kontanthjælp eksempelvis. Du udelukker dig selv fra en masse ting, og det synes jeg det er vores pligt også at informere om. Jeg kan jo ikke forhindre det, jeg kan jo ikke binde folk, jeg kan ikke tvinge dem i en lejlighed. Hvis folk de vælger, fordi de ikke kan overholde reglerne her eksempelvis, hvis jeg arbejder med deres misbrug og at de ikke kan betale husleje osv., så er jeg jo nødt til på et tidspunkt at sige, jamen så er det ikke her du skal bo, for det her det er ikke et blivende sted, der skal ske noget. Jeg kan som sagt ikke sige "jamen du skal blive her, fordi så har du tag over hovedet og en folkeregisteradresse". jeg prøver selvfølgelig altid på at snakke "jamen kunne vi bla bla bla bla". Inf.3: Et sødt eksempel. En dag jeg skulle i Rema1000, så stod der en lettere forhutlet yngre fyr ude foran, og han kommer hen sådan og starter med at sige "ja jeg er hjemløs, kan du ikke undvære en 10'er til en bajer?". Det var jeg lige den rigtige at sige det til, fordi jeg svarer selvfølgelig "Er du hjemløs? Jamen ved du hvad, hvis du ringer på det her telefonnummer i morgen, så skal jeg hjælpe dig med ikke at være hjemløs længere", "Ej kan jeg ikke bare få en 10'er til en bajer", "nej men jeg kan hjælpe dig med at få et sted at bo". Ej det ville han ikke, jamen så kan jeg ikke hjælpe ham. Inf.4: jeg har også da jeg i sin tid sad og bevilligede pensioner, eller ikke bevilligede, det har jeg jo aldrig haft kompetencer til, men lavede pensionsansøgninger og var igennem hele. Og så står de jo der, så kan de jo stå der d. 1. og tikke penge, og det er jo deres mønster, og så kan det godt være jeg ydmyger dem lidt ved at sige "ej ved du hvad Henrik, jeg ved godt du har fået din pension". Men det gør jeg jo ikke bare, det kommer jo an på hvem det er, fordi det er jo sommetider man tænker, der er jo ikke nogen mennesker der behøver at gå sulten i seng, det er der ikke, så man må ligesom også drage folk lidt til ansvar og sige "jamen du har en mulighed, hvis du vil gøre noget andet end det du gør, og det kan være svært og det vil jeg gerne støtte dig i, at du får ændret på". Det er det jeg kan gøre. Jeg kan jo ikke give folk et lykkeligt liv. Jeg tror sku ikke på, at folk de bliver lykkelige bare fordi de får et arbejde eksempelvis. Eller en lejlighed eller hvad ved jeg, men jeg kan støtte Side 22 af 27