gennemgangen af disse kompetancebestemmelser og -lister trænger følgende
|
|
- Ellen Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 li Morus Markard Hvad betyder 'ko~petance' til psykologisk arbejde i pro~ess10nelt regi? I årevis har psykologistuderende set sig konfronteret med en t~ndens til, at universitetsudda~nelsen i dette iag i stadig mindre grad er blevet anset for at v~re erhverskvalificerende. I stedet for at kvalificere til arbejde i professionelt regi har en cand. psych. udviklet sig til at være en adgangsbillet til de mange till~ suddannelser, som man i-cret mlndst;-må ~ een af ior at kunne blive anerkendt til psykologisk pro. sis. Disse ml~gsuddannelser bliver så - til forskel fra en af ~rsitetet formidlet kompetance - udbudt på et privat marked, hvor der, som på alle markeder, cirkulerer mangfoldige og uensartede varer. Også selvom ikke alle de 250 terapi former, der opregnes i Herinks h~ndbog fra 1980 (if 19 Textor 1988, s. 201) tilbydes, er udbuddet sa stort og indholdsm~ssigt sa modsigelsestyldt, at det sp~rgsmal stiller sig J om man overhovedet kan tale om en generel "kompetance til psyko~~"~e" f af Ilojversitetsuddannede psykologer. Herefter kan Man fastslå, at der faktisk tales om en sådan i litera V turen - og tilmed i bevidstheden om det nævnte problem og med det formal at l modvirke den devaluering af studiet og faseopdeling af uddannelsen, der { skyldes tillægsuddannelsernes markedsform. At videregive de kompetancedefinil:ioner, der opstilles i literaturen in extenso. vill-;- he-r"-f; ~e for v-"idt""rz;-;f"-f; basiskompetancer iflg Keupp og v. Kardorff (1980]; fire basis-kompetancer iflg Filsinger og Kleiber (1987]; "omgang med det ubestemte" '... I.~, som n~glekvalifikation af Kleib~r (1989); "kritisk reflektlorskompetance" som kernepunkt i erhvervsidentitet for psykologer af Jaeggi [1989]). Ved I. gennemgangen af disse kompetancebestemmelser og -lister trænger følgende r indvendinger sig på for mig: 0 et krav som "udvikl ing af en iærdighed for skelnen i problemer, der kan løses med psykologisk ~iden og handling", forbigar den omst~ndighed, at netop omkring spørgsmalet, om hvilke problemer der kan l øses med psykologiske midler ma de koil"'kurrer=endeljaaarrnels~tit5"l:l""~g de tidligere akademiske 'skoler' adskille sig fra hinand~, da. netop de psykologiske begreber herom er omseridte. Det drejer s~ig jo nemlig om de uafklarede grundspørgsmal i psykologien, nærmere om de p5y~i~~e ~dgforhold, der rænkes formidlet under de ~ii enhver tid givne konkrete, historiske livsforhold, og hvilken betydning l'g funktion psykologisk intervention passende kan tillæggesj denne kan som bekendt i reglen ss godt so~ intet udrette p~ kart sigt. (3) Også teori-praksis forholdet, som tematiseres i det komplekse kompetancekrav, ~viden om transformation af videnskabelig viden i praksisvidenm, er fagligt kontroversielt; det" står nemlig, altefter videnskabsteoretisk position, heltigennem til diskussion, om der består et - Inskv~rdigt - "anvendelses"-forhold imellem grundlagsteori og praksis (Haisch, [1983)}, eller om en sadan "overfarselsforestilling~ ikke kan bære (omtrent sam traden hos Bonss og Hartmann, [1985]). Skal man da kræve af praktikerne, at de kan bevæge sig sikkert ag kompetent i dette teoretiske minefelt? l3\ Andre kompetanceforventninger opstiller vidensbestanddele, der - frem~r alt i kombination - måtte overskride individuel fatteformaen; det er sadan noget som Mkendskab til de vigti~ste tankemodeller, metoder og vidensbestanddele i nabodisciplinerne~ eller ~iortrolighed med socialstrukturel viden", helt borset fra, at også splrgsmalet, om hvad der er vigtige tankemodeller, ikke kan siges at v~re uomstridt. (3) Mange kompetancebestemmelser fremhæver bestemte aspekter af psykologgerningen sasom 'rådgivning{skompetance)'; dermed kan visse aktuelle udviklingstendenser i arbejdspraksis dominere, mens andre aspekter tendentielt nedbl~ndes, og man kan så forsyne alle facetter af professionelt psykologisk arbejde med endelsen 'kompetance', og sa m~ kravet om en i
2 generel kompetancebestemmelse i alle tilfælde opgives. ( ) Kompetancebesternmelser, der dukker op igen og igen, såsom "(kritisk) refleksions- og kommunikationsfit!rdighed" er nil!ppe- specifikke for psykosocial praksis henleder til den lige sa uspecifikke "omgang med det ubestemte", der fremmaner det klassiske personlighedskendetegn ambiguitetstolerance (FrenKel 8runswik, [1949) se også Keupp, [1987], 106), atter pga et u1.s\ grundlagsprablern for savel psykologisk praksis som for en individuel realiserbar kompetance. Udgangspunktet for mine videre overvejelser er nu filgende: pa den ene 'P side kan, synes det mig, disse indvendinger ikke uden videre a-fvises, og p~ ~ den anden side er kompetanceproblemet ikke dermed tilstrækkeligt analyr" seret, for slet ikke at tale om at lise det. Derfor opstod den tanke i mig, V ~,). at der bag b~de kompetanceb~rorne-l-se.j=.-ae-og-~i~a--k-~i.t.}kskjulte sig en \ ~>.~ / --..., "'-.// g~dlæggende problem~jv-o.~et nyt disky..2-s.ionsniveau kan udarbejdes. ~For her at kunne opn~ en tilgang til emnet er jeg g~et videre med den- allerede antydede problematik for faget 'psykologi' under flg synsvinkel: de enkelte psykologers kompetance forudsætter at det, som de har at "tilbyde", altså i sidste ende deres videnskab, også besidder relevans mht de til enhver tid stillede opgaver, hvad der i betragtning af det her skitserede problem for psykologien i hvert fald ikke entydigt kan være til- ) f~ldet. Så v1dt en sådan relevans ikke er entydig, kan man vel næppe vente, at de enkelte psykologer s~ at sige sl<al "gå l brechen" for deres evne t1l at kunne præsentere entyd1ge løsninger. Man kunne i denne henseende spørge, ~ Q ~ ~~-i~~~~~1i ~:;~f~a~:::;~i~~;~~~:~~;~ :g;t~= ~:~_~~l~~~{~~-~f~k~~i~?~;t~j-~ -0 o I P~ <:L~i_Ln_q1v1duelle L~csH9bedsni~ea~ Dermed drejer det Slg 1kKe om ae~t \ ~undlagsmæsslge problem, at 'kom etance' som indiduel alifikation altid '\betyder en V1S abs ra tion fra de konkrete opgavestrukturer, situat10nelle I ~ter og deraf afledte reelle individuelle arbejdsstrategier; Det dr-ejer sig langt mere om, at dise abstraktioner selv er problematiske i den henseende, at de opgaver og arbejdsredskaber, af hvis løsning, hhv an i vende l se 'kompetance' skal uddrages, selv ikke er entydi~g heller ikke ;1. 'uden videre kan gøres entydige ved individuelle strategier. I -Oet omtalte spørgsmål om den videnskabel1ge relevans af '0/,'_ ~PSYkOl091 1nddrager den sa/llfunds/ll~ssige situatlon, hvori psy-kologi og ',- _ psykologer befinder sig og de dermed forbundne mod-sigel ser i kravene til ()~ beggej altså inddrages psykologiens om-strldte samfundsmæssige funktion i, overvejelserne. - Psykologiens relevans var i hvert fald allerede i focus i den psykologikritik, der formuleredes under studenterbevægelserne. H~r er det i øvrigt bem~rkelsesv~rdigtl at denne psykologikritik faldt tidsm~ssigt sammen med den tiltagende betydning af r~dgivning og terapi - eller intervention i almindelighed - i forhold til (ren) diagnostik i den psykologiske praksis og den dermed forbundne generelle kvantitative udvidel"se af den 'praktiske' psykologi. Denne psykologikritik er her s~ meget mere interessant, ved at den frem for alt førtes mod de professionelle brugere af psykologien og gjorde psykologiens relevans afhængig af deres intentioner, f~rdigheder og holdninger. For den psykologi, der overlevede studenterbevægelsen, er psykologien (derpå tyder modetermen om den afgørende betydning af 'psyko logpersonlighed' ) i denne henseende ikke som videnskabeligt erkendelses system et væsentligt udgangspunkt for en løsning af relevansproblematikken, der nemlig - på trods af alle psykologikritiske intentioner - ligger p~ j psykologens individuelle kompetance. Relevansspirgsmålet, som spørgsm~let om den videnskabelige begrundelse for, og den samfundsm~ssige funktion af psykologisk praksis bliver s~ledes reduceret til det praktiserende individ og den individuelle kompetance - og dermed faktisk frataget praktikeren; selve disciplinens Broble" hvis l.sning er en uimodsigelig, individue~, psykologisk kompetance, forbliver udenfor og problemet bliver personaliseret. - ~te skal resultere i en permanent bestemmelse for den psy-kologiske
3 ---- h-<i H-~~0 {la},}, lj I (~":::d-~,,ict-\-u_ --~!1~~ '-I praktiker gennem de individuelle kompetancekrav, der opklarer dette sagforhold utilstr~kkeligt. For 58 vidt er det helt kdn5ekvent~ at den "ii tresserne p3begyndte søgen efter Dens eget fags samfu~d5mæssige relevans 15 Ar senere (bliver) afløst af en søgen efter studiets perso~lige mening og nyttev~rdi~, som det hedder hos Filsinger og Kleiber (1985, 22). Den tænkemåde - der i øvrigt ogs~ kommer til ud:ryk i denne udvikling - om skelnen mellem 'subjektiv og objektiv relevans' bliver kun yderligere styrket af den strukturelle hengiven sig til personaliserende løsninger p~ relevansspijrgsm31et. I.modsat fald: At forskyde releva.n5drqbleflle:j~_._jnd.i.. kom, etanceproblemet forst;l?r~_er o sj for det ramte individ denne personalisering af sdmfundsm~5sige forhold, hvis 'prc;;b)~-;;'dfi5erin g---d9..-er en af ~ ~vedi.nd5igterne i,_t!en_j.~~.ti_s.~~ji?yko-locji._ - _._-~ ":> Dette tydeligg8r, at man under de givne omstændigheder løber den risiko ved iormulering af kompetancelis~er, a~ man kommer til at stø~te de tendenser, g~r imod differentiering imellem deres grundliggende overvejelser og deres empiriske under5øgelser~ (Jeg har i det hele tage~ ind~ryk af, a~ s~danne kompetancebes~emmelser kan takke selve den institutionelle tvang, som bestemmelser for uddannelsesmgl og, forbundet her-med i modstrid med deres egne krav om ambiguitetstolerance - en tendens ~il overdreven tydeliggørelse; s~dan taler ogsg Keupp og Kardorff (ibid. 649] om "dilemmaet" ved "tvangen til posi~ivite~". N~r vi videre gennemtænker forskydningen af relev~0sp'-c..qblematikte:.n ti~ korripetanceproblem si!. giver de~ sig selv, a~ ~-;pe~ancelistens lnd~o~_d af m_e~e_ ~lier,['l1.ir:ldre ri"!_!=l.lg~ krav _m~ antage en abstrakt normativ kdrdkte...[:... Heroverfor taber henvisninljen t.il de samfu;-~~j'~;æ-~ sige og 'i-nstttutionelle betingelser~ betydning for psykologisk og psykosocial t arbejde v~g~ (v. Kardorff (1988J): opremsningen af overvældende institutionelle modsigelser m~ nærmest virke handlingslammende, da muligheden for individuel~ ansvar st8der p~ sin grænse i de reelle betingelser for at øve indflydelse på problematiske sagforhold. For s~ vidt ogs~ faglige niveauer af sammenh~ngen mellem psykologiske handle~uligheder og ins~itu~idnelle betingelser bliver begrebsligt utils~rækkelige~ m~ kompetance~ilskrivelser ogs~ i sids~e ende negere institutionelle strukturproblemer: det~e betyder, at psykologer ser sig konfronteret med egne og fremmede forventninger, der ikke kan opfyldes - om de~ s~ er r~dgivning af for~ldre vedrørende opdragelsen, hvor klienterne skal smides ud p~ klokkeslet eller individuel elevradgivning, der pga an~allet af elever med problemer virker sam en dr~be vand pa en gloende sten, osv. Det problematiske ved generaliserende fors8g pa at gøre modsigelsesfyldte IT krav entydige sk~rpes yderligere ved, a~ professionaliseringen af psykolo ~ gisk praksis overhovedet ikke er afslu~~et og at det specifikt p~ykologiske i de forskellige erhverv, der omfa~~er psykosocial omsorg endnu er uafklaret. Her ma det i den hensigt v~re relevanspr9bleme~. der ms h~ an5vare~: generel~ er den psykosociale omsorg gennem den socialstatslige a~lens bestemt som understlt~else o kontrol, hvorved faren for af ordenspo i is e ijspekter 5"L~r sig jod forklædt som individuel st,tte vokser med, at det psykosociale arbejdes tiltagende indvæves i s~atslige ins~itutioncr. Man kan Irygte, at det at professionaliseringen og den dermed forbundne ~endens til at psykologien tilpasses til og integreres i den institutionaliserede psykosociale forsorg, betyder, a~ man forhastet opgiver a~ søge efter virkelige st.ttemuligheder ~il de berørte, en proces, der fors~~rkes af den professionelle terminologi (se Ulmann 1989). Oet~e tydeliggøres ved en lormulering, der ved en konference for fagfolk begrundede tiltag overfor skoleb.rn, der var betegnede som utilpassede, med deres eget "in~egrationsbehov~~ Funktiondliteten af en s~dan tilpasning al psykologien kunne - til trods lor alle fagpolitiske komplikationer - for praktikeren gives derved, at med den socials~atslige indspinding af den l Man kan her t~nke ps f.eks SSP (Morten :-(
4 ,, II psykologiske praksis bliver der formuleret opgaver, hvis tilsyneladende entydighed og klarhed trænger den åbenlyse relevansproblematik i baggrunden. Qle_dis5e-Q~j~r tyder pa, at df~e_j~~~i~_uden om, at_ relevansproblemet (igen) må 'sæftes på dagsordenen, mhp løsning af problemet med den individuelle psykologiske kqmper~;c~;;;-(jet ved----cret f";;~t; -udkast til "Fornyelse af psykologien" af Legewie (1990, 3) programatisk blev fremstillet: "Kun når psykologien når til en videnskabsteoretisk, metodisk I l og indholdsm~s5ig fornyelse i sine grundliggende begreber, kan ddn over I vinde sin betydningsløshedskrise." At også begrebet om "fornyelse" er et stridsspørgsmal. er et spirgsmal, der er underordnet den nødvendige 5ammenh~ng imellem psykologiens relevans og psykologens kompetance. Vil man altså ikke anse det skitserede praksis- og kompetanceproblem som uløseligt og skellet imellem relevans- og kompetanceproblematik som endegyldigt, stiller der sig det spørgsmål, hvordan deres sammenhæng så skal findes. Jeg vil i det følgende i vid udstr~kning behandle spørgsmålet som subjektvidenskabelig praksisforskning, hvorunder også en analyse af be _~, I~J' i grebernes b~redygt ighed må falde. Grundl~ggende er praksisforskning i det psykosociale område forsaget p& at overføre problemer fra psykosocial arbejdspraksis til empiriske forskningsspørgsmål og -programmer (se Heiner 1988), der rækker fra evalueringsstudier (Nielsen et al 1986), over videre- og efteruddannelsesegnede modeller (Filsinger og Kleiber 1987), til mikroanalyser af enkelte sager (Markard og Holzkamp 1988). Netop sådanne mikroanalyser giver mulighed for at uddrage de individuelle arbejdsredskaber og dermed fremdrage de forskellige kompetanceforventninger, -tilskyndelser og -begreber. Grundl~ggende forsøger man altsa, med denne fre~gangsm3de, empirisk at undersøge og fremme den praktiske relevans af den teoretiske psykologikritik og udvikling og på denne made at arbejde teori og praksis sammen. Til forst~elsen af den her foresi~ede ansats til praksisforskning ma man erindre sig om, at i den subjektvidenskabelige tilgang er forskningens i grundl~ggende genststand - stik imod den g~ngse hverdags- og forskningsop- I ~lse ikke personer og deres egenskaber, men sammenhænge mellem subjektivt realiserede livs- og arbejdsbetingelser og handlingsgrunde og,i',, s~rategier; d~t er her teoretisk forudsat, at de~~ivsverden. 'c sin problemafik Kun er begribelig i sin - frem for alt" pa mange mader ~' brudte - formidlethed i overordnede strukture~. En metodologisk følge af J;n omst~ndighed, at det ikke er personerne, men disse sammenhænge, der er forskningsgenstand, er, at individet~ om hvis erfaringer de~ h~ndler, ikke er p~ genstandssiden, men står som med forsker pa forksersiden (se Holzkamp 1988, p~ baggrund af denne.subjektvidenskabelige forskningskonception kr~ves l( for det første ingen sj!rskilt metodisk 5egrundelse for inddragelse af ~~ praktikeren i forskningen. For det andef adskiller det grundl~ggende U ~pørgsm~l for praksisforskningen sig ikke fra de øvrige omr3der for / subjektvidenskabelig empiri- over alt gælder det hvorv t fastljste individuelle problemdtikker er aspekter af blindhed for overordne e, men uopklarede livs5ammenh~nge. Set p& denne måde er problematiseringen af forskubbelsen af det samfundsmæssigt-faglige relevansniveau til det indivi duelie kompetanceniveau en konkretisering af det subjektvidenskabelige grundsplrgsmål om forholdet Mellem den umiddelbare livssfj!re og de overordnede livssammenhænge, der er uddraget af psykologisk arbejdspraksis; ~les spørgsmalet 'på denne ~Ade ka~ man unders_~_ge det, der f~r_~ umuligt, kompetance som alene individuel egenskab., --Der stiller sig dog det spørgsmål~ hvorvidt en sådan forskning, hvis mal ikke skulle v~re at fastsl~ egenskdber men at udvikle handlemuligheder for individer, til trod~ for alle de hidtil opregnede begrundelser ikke ender med blot at operere med personaliserende ko~petance. hvorved det her.\ll,.n..d4-j opregnede munder ud i et quidproquo. Imod dette. taler, at handlemuligheder.\,.v::~.. :netop konciperes som et aspekt ved sdmmenh;pngen MelleM.handlingsgrunde 09...,~ ~,Yrv~1:2A/~7t~ ~4T'-./YJ}-I li
5 de samfundsmæssige, f'aglige og situative modsigelser, der gar tabt i ~vertydelige' formuleringer af kompetance som rene IndIviduelle egen- Skaber. Mere: for s<'l vidt praksisforskningen skal finde sted som samarbejde ~ imellem 'forskeren' og 'praktikeren', skal blændingen af det situ~tive sær1 ige overvindes, fordi kompetance:.,~.j~:ersona1isec~~enska~ Kun.~_~~~~~ det,uklare, det uf~rdige og det svære i farm af en Mdngel som inkomeetance. Da-p~yk-ol--;-g i en p! -den~;-'made skubber s i n -;;~f ~kyldte-~kl arh-;-d;; -'d~-;"---'--~ psykologiske praksis over til praktikerne i form af kompetancemangel, har disse helt igennem anledning til at forholde'sig falsk til eksplikation af deres probleme~. Eksplikationen af de virkelige praksisproblemer mj forenes med ophævelse af sadanne fremmede og egne egenskabstilskriveiser og udarbejdning af reelle handlemuligheder. Fra de hidtidige teoretiske og metodiske overvejelser giver det ogsa sig selv, at man ikke simpelt hen Kan 'fortælle' kompetancens forudsætninger til praktikerne eller uddrage den af deres beretninger. SAdanne forsøg er i ordets egen1igste betydning 'overfladiske', en omst<i!ndighed, der heller ikke kan løses af videnskabsmænds tydning, om de sa nok sa meget regner sig for kompetente til sadanne tydninger. Teoretisk-praktiske forskningsanstrengeiser erstattes ikke ved, at videnskabsmænds hemningsløse og metodisk uholdbare tydninger af ytringer fra praktikere samles i relation til deres allerede opstillede forestillinger. For at anskueliggøre det nævnte forskningsperspektiv, vil jeg kort gennemløbe nogle erfaringer fra vore projekter "arbejde og personlighedsud vikling" og "analyse af psykologisk praksis", hvori indgik forsøg pa et samarbejde mellem universitet som uddannelsesinstitution og psykologiske praktikere uden for universitetet: det viste sig dengang f.eks, at kon flikt~c_m~~m-pcaktikere ofte medførte, at kombatanterne fraskrev hinanden kq;letancen. Praktikerne analyserede nemlig ikke de udsagn om praksis, der ~eg fra deres egne, med udgangspunkt i, hvilke særlige institutionelle rammer, de udsprang fra e] ler hvilke konkre::te handlemuligherjer, det havde været muligt at udvikle. lordi ens egne forestillinger og ar-bejdsredskaber ikke var begrundede i de konkrete institutionelle betingelser, avancerede de faktisk til ab51raite kompetancebestemmelser. En strid om, hvorvidff~j er ljal""ryk for Roampelallcg'. at en psykolog 'bekender' sine R1-i.o-cb.!.n.cLi.D..ft ;Krænkede muligheder for at h~lpe klienten, og altsa i denne forstand er ~'ansvarsbevidst', forblev abstrakt (og i -;n abstrakt_ konk~nce Dm kompetancesammen1igninq) sa længe, forudsætningerne for forskel11ge f-remgang;-~i"(~rer- i henseende til dette problem ikke lagdes Abent frem: en t~~tansar-~kolog kan 'tillade' sig, at tilhagevise ure~liseiske \ klientforventninger - kan en timebetalt privatpraktiserende psykolog, der først er accepteret af den ber,rte familie som 'kompetent', det (se Wondra 1989)7 Ydermere har SKolepsykologen den mulighed at skifte mellem flere niveauer i sit arbejde, idet hun undgar problematikker, der 'klæber' ved hele tiden at forsøge at im.dega nye problemer og nye tilfælde gennem præ \ ventive lærer indberetninger. Det viser sig nu tydeligere: de individualiserende kompetancedefinitio~r ~f er en af Arsagerne til det af a11e beklagede problem om det entydige psykologiske praksisportr~t. For nar man underkaster sig disse kompetan cedefinitioner, bliver uløste problemer om praksis, hvis llsning dog er formalet med praksisforskning, ikke mulige at b~grunde ud fra de konkrete betingelserj derimod synes de blot ~t v~re udtryk for personlig inkompetance hvad det af dynamiske grunde ma afvær es, at en l~ er. Praksl- I ;p~rtrættet er un~r disse foru s~tninger samtidig dfv~rge af de problemer, i der egentlig ogsa stiller sig, et problem, der kun kan overvindes, nar ~ praksisskildringen 'er et aspekt af udviklingen af konkrete handlealternati I ver Lige sa defensiv som skildringen af praksisproble~erne er den søgen efter psykologiske teorier under den premis, at det er n.dvendigt at h~vde sin kompetance, da deres funktion ikke l~ngere bliver at v~re et vaben mod mulige arrangementer pa det givnes pr~misser, men langt mere tages ind for
6 ~. at opn~ ~reduktion at usikkerhed, bedre tidsøkonomi, ekspertise og ration~lisering,t IMarkard 1989). SAdan kunne man eksempelvis arbejde sammen med en psykolog om at afdække, at de teknikker 10r sa~taleterapi, han opslgte, der markedsføres under rubrikken 'klientcentreret' i virkeligheden - 'psykologcentreret ' - tjener psykologens eget behov 10r at klare situationen. p~ baggrund af en s~dan 1unktionalitet synes det mig, at en sadan nødvendi9hed a1 abstrakt kompetanceh~vdelse ogs~ er en af ~r5agerne til nogle yraktikeres antiteor~~iske stand~~~ der i,vrigt ogs& kendes som p~ammatisk ekle~ticisme (Textor 1988, Plaum 1988): fqr n~r pr~ktikeren Kan udsige S19 det mest pa;sende til enhver situation af hele det teoretiske ud-bud og p~ denne made tilpasse teori til praksis, tilkommer der ik~ t!ori~~gen kritisk funktion, tv~rtimod vil den legitimer; elpk~i~---- "Fjendskabet_mod _det-_teoretiske", formulerede _... Horkheimer _... det. ( ).~_ "retter sig_~ ~~_ndhed m09_clen 10rancirende aktivitet t der er forbundet med ~i t i S~,_l~!lln_~~~ ~~A. 'J idt bet yder-ekl~k'f~i;;i;;;';j. U end~~~~!_~~.~.~~}-~teoretiske, at der er forbundet et kritisk impetus med det teoretiske. E"kTdti~~en er p~ samme tid-endn~-~~- t;~~~,-;~;-praktike;~;-kan~;::;bb-e de teoretisk uløste prblemer for faget ned i; da disse JO skal handle, er det dem, der bliver nidt til at integrere de indbyrdes uafklarede teoretiske tilbud i deres 1orholden. Under det stadige tryk for fuldst~ndiggørelse af kompetancen gi'jes v idereuddannelsestilbuddet 'nonverbal samtaleterapl' (Kleiber 1985, l]), der sagar ved f~rste blik og uden de store latinkund'3ka~er vi r ker absurd. SA l edes som sk_~j..dr i n~f_p.l.~~.l~b!:-9.gj~~'=.~ L!.c...5J:., :; ~liver mulig med deres o~_~~~~_p...~.c..5j:1.:_~~.!]_i-~~ii.j..!.!l9.sk_? ~ej._~g1 :1 d~t selvstædiggjorte 'run' p! videreuddanne15~!..!"_~~q.y~~ly.l[l..9.g_.?j_-!'_~l_q..~j. I ( L :i ly~-ari~i_i.!.l?-' nva~ d_~-.j:dsyn!::-lade~~~_.er.~raktiker~~.1-._~.~_':l.91~_r_tx!_ ; I.~v l:' e..mpiriske for5i<nin~e.!..r:.9.5mjl Q.!!!_LqrfJ.qlrjet m~.11em indi'(.jd(je_~..kompetance. og l l faglig relevdns (se Dreier J 'NAr d~~ i-9l'skn~.s~-pø~g5mil" som ovenfor an1ilr_t..~9~~~~.!~~~~~. handlemu_lig~~.lj_er, der ikkp- skjuler de s:ærlige handlebetil)9..1:..1se,!~_l~_de-\:e..':..,. ~ho~~det' muligt at 5i~~~~~~ O~ det generelle, hævet over de konkr~1~~ si~ti~ner? For det ilrste indeholder 10rskelliqe arbejdsomrider, om ogsa i forskelligt omfang, forsxellige facetter af psykologisk arbejde; s~ledes indebærer 'skolepsykologens' arbejde diagnostik, lærerradgivning, elevradgivning, narkotikaprævention 05'1. For det andet: at teoretiske udsagn om psykologisk arbejde kun kan opn!s i1t konkrete arbejdsfelter betyder ikke, at deres gyldighed begrænses dertil; deres gyldighedsomrade afhænger langt mere af de tematiske dimensioner: at dette ikke er noget særligt 10r vor tilgang, viser det teoretiske udsagn om udbrændtheds1~nome~et. at det blu. har at gøre med det store sammen1ald imellem ki1e~t~rnes problemer og hjælpernes problemer (Enzmann 1989, 42f.): sa meget SOm, psykologen har at ( gøre med problemer, der potentielt Kunne være vedkommendes egne, så meget bliver arbejdet mere belastende. Dette er en omstændighed, man kunne forvente at se p~ forskellige arbejdsomrader. For det tredje er det og5~ muligt, 10r s~ vidt psykologien indgar som problematisk 1ag i praksis 1orskningen, at uddrage de 10rskellige psykologiske arbejdsfelter af hinanden. En total atomisering af praksis10rskningen efter - skiftende historisk opdukkende arbejds~elter er der10r ikke forventelig. De mere almene sp.rgs/'l1al, der indgar i denne kontekst, o~ hvorvidt og i hvilken form det overhovedet er muligt at uddrage generelle udsagn om praksisforskningen, er et problem, der ikke kan blive behandlet her (se derom min disputats (Markard 1991)). I hvert fald stiller praksisforskningen ingen s~rlige sp.rgsmal til det. Der 93r vi ud fra, a~ reelle proble~er og handlemuligheder kan blive alment tilgængelige og mulige at formidle i form af sammenhængen mellem handlebetingelser og handlegrundej vi gar under alle omstændigheder langt mere ud 1ra at der kan udvikles er1aringsvidenskab tfahl og Markard i trykken) end, at der er '5Katte' at hæve (8eerlage og Fehre 1989, 3>' Dermed er der, efter alt, hvad der er sagt, tilbagevisningen af den psykologerne anviste rolle, der er en ~oruds~tning ~ar alle an~~arlige, arbejdende psykologer, kan skubbe deres
7 egen involverethed i den socia15tat51ig~~piyalen5a~ støtte o~ kontrol ud J ~~id_sk,~n og frav<ii!;lge de informationer, man m3 træng~!:1-... ~-d p'ersonafi- serende kompetancebestemmelser. På denne baggrund kan praktikerne argumentere imod s!vel opfordring til faget Om at v~lte sin krise over på prakti-jj kerne som arbej~sgivernes hensigt om at lade P5ykolog~rne springe ind, hvor de selv har fors.mt en opgave og de ber.rles forventninger oml' at de skal kunne ove;lade det til psykologen at leve deres liv. ~t v~5entligt mome~! ) ved sykolo.~k kom~ce bliver da, ai kunne tilbagevise videnskabeli.it u~..dldbare, ~rsona iseren e ko~petancekr~v, tor _d.t un~_~_.bidraqe.: til den r:raktiske udvikling ~,f fa.gel med henbli~ ea "l skaffe psykol.o.giens hum.ni! I sigte om m.inds!<run2--af Menneskelig fremmedbestemth:-;.d. ;::>~ CJev(&,/~ A'l, (~~ :+~ ~~0h-~< ;~~~ (V o-j,k I Jlk-{}U~' )--tæ.-~ 1e..~V\...--c (~1'~~ P?~r~~L,vi/'lt ~}~u.j-0~~ ~~!AVvVvLyhbJ /l; ~. ~~~ J-tyUZJdh,~~%. J'V.tJl)./L~ L.uvh;Wv< v~~~ ta U-h~W~, la1f/1., VIAt. r0j ~~. ~y.-~ jv': ~ ~vtal1a.e.-~ ~h~ r f,..ldlp-k.h: \) ~J '?
Bvad betyder 'kompetence' til psykologisk arbejde i professionelt regi?
Morus Markard Bvad betyder 'kompetence' til psykologisk arbejde i professionelt regi? I årevis har psykologistuderende set sig konfronteret med en tendens til, at universitetsuddannelsen i dette fag i
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereMetoder og erkendelsesteori
Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereMundtlig prøve i Matematik
Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereOvergange i børns institutionsliv
Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner
Læs mereNyhedsbrev. Kurser i VækstModellen
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen
Læs mereOpmærksomhedsbegrebets
Opmærksomhedsbegrebets historie Anders Kruse Ljungdalh Aarhus Universitetsforlag 1. Opmærksomhedsarbejdets ustyrlige genstand Det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Når man forsøger at
Læs mereUUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber
UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereDen Forløsende Konflikthåndtering
Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereKan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion
Læs mereEmpirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab
Empirisk dannelsesforskning - fra pædagogik til uddannelsesvidenskab Alexander von Oettingen, dr.pæd. Prorektor UC SYD Pædagogisk forskning som forskning inden for pædagogikkens eksperimentelle og antinomiske
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mere4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696
4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereEn kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview
En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem
Læs mereProjektorienteret forløb - Praktik
Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs merederes autorisation anerkendt i Danmark
Klinisk etiske komitéer. Lægeløftet, lovgivning og sammenhæng mellem fagetiske regler. Mogens K. Skadborg, Formand, Dansk Selskab for Klinisk Etik Indledningsvis vil jeg gerne takke redaktionen for muligheden
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereIndledning. Ole Michael Spaten
Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereHvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces
Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den
Læs mereMødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -
Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereforhold er dog meget afhængigt af den aktuelle afstand mellem havmølleparkerne og nettilslutningspunktet.
Norddjurs kommune Torvet 3 8500 Grenå Dato: 13. august 2010 J.nr.: 567.378 - hca Sekr.: Ulla Visby/hc-d Dir. Tlf.: 79127518 E-mail: uvi@dahllaw.dk Fakta: DAHL er 145 jurister blandt 300 medarbejdere og
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereGymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt
Læs mereSUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet
Læs mereForskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereOmbudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.
Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereLEMNISKATEN - et udviklingsværktøj
LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereKOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI
KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk
Læs mereBygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012
Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens
Læs mereMundtlig prøve i Matematik
Mundtlig prøve i Matematik Mandag d. 9. september 2013 CFU Sjælland Mikael Scheby Dagens indhold Velkomst, præsentation, formål med dagen Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereSvar på 37 spørgsmål nr. 206 om hvorvidt det er Naalakkersuisuts opfattelse, at
Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Medlem af Inatsisartut Naaja H. Nathanielsen Inuit
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereBILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13
Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereFÆLLES OG INDIVIDUELLE
LÆRINGSFORUDSÆTNINGER ER BÅDE FÆLLES OG INDIVIDUELLE Af Morten Stokholm Hansen, lektor 6 Hvad er en læringsforudsætning? Spørgsmålet er selvfølgelig retorisk, da læringsforudsætninger altid er i flertal.
Læs mere