gennemgangen af disse kompetancebestemmelser og -lister trænger følgende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gennemgangen af disse kompetancebestemmelser og -lister trænger følgende"

Transkript

1 li Morus Markard Hvad betyder 'ko~petance' til psykologisk arbejde i pro~ess10nelt regi? I årevis har psykologistuderende set sig konfronteret med en t~ndens til, at universitetsudda~nelsen i dette iag i stadig mindre grad er blevet anset for at v~re erhverskvalificerende. I stedet for at kvalificere til arbejde i professionelt regi har en cand. psych. udviklet sig til at være en adgangsbillet til de mange till~ suddannelser, som man i-cret mlndst;-må ~ een af ior at kunne blive anerkendt til psykologisk pro. sis. Disse ml~gsuddannelser bliver så - til forskel fra en af ~rsitetet formidlet kompetance - udbudt på et privat marked, hvor der, som på alle markeder, cirkulerer mangfoldige og uensartede varer. Også selvom ikke alle de 250 terapi former, der opregnes i Herinks h~ndbog fra 1980 (if 19 Textor 1988, s. 201) tilbydes, er udbuddet sa stort og indholdsm~ssigt sa modsigelsestyldt, at det sp~rgsmal stiller sig J om man overhovedet kan tale om en generel "kompetance til psyko~~"~e" f af Ilojversitetsuddannede psykologer. Herefter kan Man fastslå, at der faktisk tales om en sådan i litera V turen - og tilmed i bevidstheden om det nævnte problem og med det formal at l modvirke den devaluering af studiet og faseopdeling af uddannelsen, der { skyldes tillægsuddannelsernes markedsform. At videregive de kompetancedefinil:ioner, der opstilles i literaturen in extenso. vill-;- he-r"-f; ~e for v-"idt""rz;-;f"-f; basiskompetancer iflg Keupp og v. Kardorff (1980]; fire basis-kompetancer iflg Filsinger og Kleiber (1987]; "omgang med det ubestemte" '... I.~, som n~glekvalifikation af Kleib~r (1989); "kritisk reflektlorskompetance" som kernepunkt i erhvervsidentitet for psykologer af Jaeggi [1989]). Ved I. gennemgangen af disse kompetancebestemmelser og -lister trænger følgende r indvendinger sig på for mig: 0 et krav som "udvikl ing af en iærdighed for skelnen i problemer, der kan løses med psykologisk ~iden og handling", forbigar den omst~ndighed, at netop omkring spørgsmalet, om hvilke problemer der kan l øses med psykologiske midler ma de koil"'kurrer=endeljaaarrnels~tit5"l:l""~g de tidligere akademiske 'skoler' adskille sig fra hinand~, da. netop de psykologiske begreber herom er omseridte. Det drejer s~ig jo nemlig om de uafklarede grundspørgsmal i psykologien, nærmere om de p5y~i~~e ~dgforhold, der rænkes formidlet under de ~ii enhver tid givne konkrete, historiske livsforhold, og hvilken betydning l'g funktion psykologisk intervention passende kan tillæggesj denne kan som bekendt i reglen ss godt so~ intet udrette p~ kart sigt. (3) Også teori-praksis forholdet, som tematiseres i det komplekse kompetancekrav, ~viden om transformation af videnskabelig viden i praksisvidenm, er fagligt kontroversielt; det" står nemlig, altefter videnskabsteoretisk position, heltigennem til diskussion, om der består et - Inskv~rdigt - "anvendelses"-forhold imellem grundlagsteori og praksis (Haisch, [1983)}, eller om en sadan "overfarselsforestilling~ ikke kan bære (omtrent sam traden hos Bonss og Hartmann, [1985]). Skal man da kræve af praktikerne, at de kan bevæge sig sikkert ag kompetent i dette teoretiske minefelt? l3\ Andre kompetanceforventninger opstiller vidensbestanddele, der - frem~r alt i kombination - måtte overskride individuel fatteformaen; det er sadan noget som Mkendskab til de vigti~ste tankemodeller, metoder og vidensbestanddele i nabodisciplinerne~ eller ~iortrolighed med socialstrukturel viden", helt borset fra, at også splrgsmalet, om hvad der er vigtige tankemodeller, ikke kan siges at v~re uomstridt. (3) Mange kompetancebestemmelser fremhæver bestemte aspekter af psykologgerningen sasom 'rådgivning{skompetance)'; dermed kan visse aktuelle udviklingstendenser i arbejdspraksis dominere, mens andre aspekter tendentielt nedbl~ndes, og man kan så forsyne alle facetter af professionelt psykologisk arbejde med endelsen 'kompetance', og sa m~ kravet om en i

2 generel kompetancebestemmelse i alle tilfælde opgives. ( ) Kompetancebesternmelser, der dukker op igen og igen, såsom "(kritisk) refleksions- og kommunikationsfit!rdighed" er nil!ppe- specifikke for psykosocial praksis henleder til den lige sa uspecifikke "omgang med det ubestemte", der fremmaner det klassiske personlighedskendetegn ambiguitetstolerance (FrenKel 8runswik, [1949) se også Keupp, [1987], 106), atter pga et u1.s\ grundlagsprablern for savel psykologisk praksis som for en individuel realiserbar kompetance. Udgangspunktet for mine videre overvejelser er nu filgende: pa den ene 'P side kan, synes det mig, disse indvendinger ikke uden videre a-fvises, og p~ ~ den anden side er kompetanceproblemet ikke dermed tilstrækkeligt analyr" seret, for slet ikke at tale om at lise det. Derfor opstod den tanke i mig, V ~,). at der bag b~de kompetanceb~rorne-l-se.j=.-ae-og-~i~a--k-~i.t.}kskjulte sig en \ ~>.~ / --..., "'-.// g~dlæggende problem~jv-o.~et nyt disky..2-s.ionsniveau kan udarbejdes. ~For her at kunne opn~ en tilgang til emnet er jeg g~et videre med den- allerede antydede problematik for faget 'psykologi' under flg synsvinkel: de enkelte psykologers kompetance forudsætter at det, som de har at "tilbyde", altså i sidste ende deres videnskab, også besidder relevans mht de til enhver tid stillede opgaver, hvad der i betragtning af det her skitserede problem for psykologien i hvert fald ikke entydigt kan være til- ) f~ldet. Så v1dt en sådan relevans ikke er entydig, kan man vel næppe vente, at de enkelte psykologer s~ at sige sl<al "gå l brechen" for deres evne t1l at kunne præsentere entyd1ge løsninger. Man kunne i denne henseende spørge, ~ Q ~ ~~-i~~~~~1i ~:;~f~a~:::;~i~~;~~~:~~;~ :g;t~= ~:~_~~l~~~{~~-~f~k~~i~?~;t~j-~ -0 o I P~ <:L~i_Ln_q1v1duelle L~csH9bedsni~ea~ Dermed drejer det Slg 1kKe om ae~t \ ~undlagsmæsslge problem, at 'kom etance' som indiduel alifikation altid '\betyder en V1S abs ra tion fra de konkrete opgavestrukturer, situat10nelle I ~ter og deraf afledte reelle individuelle arbejdsstrategier; Det dr-ejer sig langt mere om, at dise abstraktioner selv er problematiske i den henseende, at de opgaver og arbejdsredskaber, af hvis løsning, hhv an i vende l se 'kompetance' skal uddrages, selv ikke er entydi~g heller ikke ;1. 'uden videre kan gøres entydige ved individuelle strategier. I -Oet omtalte spørgsmål om den videnskabel1ge relevans af '0/,'_ ~PSYkOl091 1nddrager den sa/llfunds/ll~ssige situatlon, hvori psy-kologi og ',- _ psykologer befinder sig og de dermed forbundne mod-sigel ser i kravene til ()~ beggej altså inddrages psykologiens om-strldte samfundsmæssige funktion i, overvejelserne. - Psykologiens relevans var i hvert fald allerede i focus i den psykologikritik, der formuleredes under studenterbevægelserne. H~r er det i øvrigt bem~rkelsesv~rdigtl at denne psykologikritik faldt tidsm~ssigt sammen med den tiltagende betydning af r~dgivning og terapi - eller intervention i almindelighed - i forhold til (ren) diagnostik i den psykologiske praksis og den dermed forbundne generelle kvantitative udvidel"se af den 'praktiske' psykologi. Denne psykologikritik er her s~ meget mere interessant, ved at den frem for alt førtes mod de professionelle brugere af psykologien og gjorde psykologiens relevans afhængig af deres intentioner, f~rdigheder og holdninger. For den psykologi, der overlevede studenterbevægelsen, er psykologien (derpå tyder modetermen om den afgørende betydning af 'psyko logpersonlighed' ) i denne henseende ikke som videnskabeligt erkendelses system et væsentligt udgangspunkt for en løsning af relevansproblematikken, der nemlig - på trods af alle psykologikritiske intentioner - ligger p~ j psykologens individuelle kompetance. Relevansspirgsmålet, som spørgsm~let om den videnskabelige begrundelse for, og den samfundsm~ssige funktion af psykologisk praksis bliver s~ledes reduceret til det praktiserende individ og den individuelle kompetance - og dermed faktisk frataget praktikeren; selve disciplinens Broble" hvis l.sning er en uimodsigelig, individue~, psykologisk kompetance, forbliver udenfor og problemet bliver personaliseret. - ~te skal resultere i en permanent bestemmelse for den psy-kologiske

3 ---- h-<i H-~~0 {la},}, lj I (~":::d-~,,ict-\-u_ --~!1~~ '-I praktiker gennem de individuelle kompetancekrav, der opklarer dette sagforhold utilstr~kkeligt. For 58 vidt er det helt kdn5ekvent~ at den "ii tresserne p3begyndte søgen efter Dens eget fags samfu~d5mæssige relevans 15 Ar senere (bliver) afløst af en søgen efter studiets perso~lige mening og nyttev~rdi~, som det hedder hos Filsinger og Kleiber (1985, 22). Den tænkemåde - der i øvrigt ogs~ kommer til ud:ryk i denne udvikling - om skelnen mellem 'subjektiv og objektiv relevans' bliver kun yderligere styrket af den strukturelle hengiven sig til personaliserende løsninger p~ relevansspijrgsm31et. I.modsat fald: At forskyde releva.n5drqbleflle:j~_._jnd.i.. kom, etanceproblemet forst;l?r~_er o sj for det ramte individ denne personalisering af sdmfundsm~5sige forhold, hvis 'prc;;b)~-;;'dfi5erin g---d9..-er en af ~ ~vedi.nd5igterne i,_t!en_j.~~.ti_s.~~ji?yko-locji._ - _._-~ ":> Dette tydeligg8r, at man under de givne omstændigheder løber den risiko ved iormulering af kompetancelis~er, a~ man kommer til at stø~te de tendenser, g~r imod differentiering imellem deres grundliggende overvejelser og deres empiriske under5øgelser~ (Jeg har i det hele tage~ ind~ryk af, a~ s~danne kompetancebes~emmelser kan takke selve den institutionelle tvang, som bestemmelser for uddannelsesmgl og, forbundet her-med i modstrid med deres egne krav om ambiguitetstolerance - en tendens ~il overdreven tydeliggørelse; s~dan taler ogsg Keupp og Kardorff (ibid. 649] om "dilemmaet" ved "tvangen til posi~ivite~". N~r vi videre gennemtænker forskydningen af relev~0sp'-c..qblematikte:.n ti~ korripetanceproblem si!. giver de~ sig selv, a~ ~-;pe~ancelistens lnd~o~_d af m_e~e_ ~lier,['l1.ir:ldre ri"!_!=l.lg~ krav _m~ antage en abstrakt normativ kdrdkte...[:... Heroverfor taber henvisninljen t.il de samfu;-~~j'~;æ-~ sige og 'i-nstttutionelle betingelser~ betydning for psykologisk og psykosocial t arbejde v~g~ (v. Kardorff (1988J): opremsningen af overvældende institutionelle modsigelser m~ nærmest virke handlingslammende, da muligheden for individuel~ ansvar st8der p~ sin grænse i de reelle betingelser for at øve indflydelse på problematiske sagforhold. For s~ vidt ogs~ faglige niveauer af sammenh~ngen mellem psykologiske handle~uligheder og ins~itu~idnelle betingelser bliver begrebsligt utils~rækkelige~ m~ kompetance~ilskrivelser ogs~ i sids~e ende negere institutionelle strukturproblemer: det~e betyder, at psykologer ser sig konfronteret med egne og fremmede forventninger, der ikke kan opfyldes - om de~ s~ er r~dgivning af for~ldre vedrørende opdragelsen, hvor klienterne skal smides ud p~ klokkeslet eller individuel elevradgivning, der pga an~allet af elever med problemer virker sam en dr~be vand pa en gloende sten, osv. Det problematiske ved generaliserende fors8g pa at gøre modsigelsesfyldte IT krav entydige sk~rpes yderligere ved, a~ professionaliseringen af psykolo ~ gisk praksis overhovedet ikke er afslu~~et og at det specifikt p~ykologiske i de forskellige erhverv, der omfa~~er psykosocial omsorg endnu er uafklaret. Her ma det i den hensigt v~re relevanspr9bleme~. der ms h~ an5vare~: generel~ er den psykosociale omsorg gennem den socialstatslige a~lens bestemt som understlt~else o kontrol, hvorved faren for af ordenspo i is e ijspekter 5"L~r sig jod forklædt som individuel st,tte vokser med, at det psykosociale arbejdes tiltagende indvæves i s~atslige ins~itutioncr. Man kan Irygte, at det at professionaliseringen og den dermed forbundne ~endens til at psykologien tilpasses til og integreres i den institutionaliserede psykosociale forsorg, betyder, a~ man forhastet opgiver a~ søge efter virkelige st.ttemuligheder ~il de berørte, en proces, der fors~~rkes af den professionelle terminologi (se Ulmann 1989). Oet~e tydeliggøres ved en lormulering, der ved en konference for fagfolk begrundede tiltag overfor skoleb.rn, der var betegnede som utilpassede, med deres eget "in~egrationsbehov~~ Funktiondliteten af en s~dan tilpasning al psykologien kunne - til trods lor alle fagpolitiske komplikationer - for praktikeren gives derved, at med den socials~atslige indspinding af den l Man kan her t~nke ps f.eks SSP (Morten :-(

4 ,, II psykologiske praksis bliver der formuleret opgaver, hvis tilsyneladende entydighed og klarhed trænger den åbenlyse relevansproblematik i baggrunden. Qle_dis5e-Q~j~r tyder pa, at df~e_j~~~i~_uden om, at_ relevansproblemet (igen) må 'sæftes på dagsordenen, mhp løsning af problemet med den individuelle psykologiske kqmper~;c~;;;-(jet ved----cret f";;~t; -udkast til "Fornyelse af psykologien" af Legewie (1990, 3) programatisk blev fremstillet: "Kun når psykologien når til en videnskabsteoretisk, metodisk I l og indholdsm~s5ig fornyelse i sine grundliggende begreber, kan ddn over I vinde sin betydningsløshedskrise." At også begrebet om "fornyelse" er et stridsspørgsmal. er et spirgsmal, der er underordnet den nødvendige 5ammenh~ng imellem psykologiens relevans og psykologens kompetance. Vil man altså ikke anse det skitserede praksis- og kompetanceproblem som uløseligt og skellet imellem relevans- og kompetanceproblematik som endegyldigt, stiller der sig det spørgsmål, hvordan deres sammenhæng så skal findes. Jeg vil i det følgende i vid udstr~kning behandle spørgsmålet som subjektvidenskabelig praksisforskning, hvorunder også en analyse af be _~, I~J' i grebernes b~redygt ighed må falde. Grundl~ggende er praksisforskning i det psykosociale område forsaget p& at overføre problemer fra psykosocial arbejdspraksis til empiriske forskningsspørgsmål og -programmer (se Heiner 1988), der rækker fra evalueringsstudier (Nielsen et al 1986), over videre- og efteruddannelsesegnede modeller (Filsinger og Kleiber 1987), til mikroanalyser af enkelte sager (Markard og Holzkamp 1988). Netop sådanne mikroanalyser giver mulighed for at uddrage de individuelle arbejdsredskaber og dermed fremdrage de forskellige kompetanceforventninger, -tilskyndelser og -begreber. Grundl~ggende forsøger man altsa, med denne fre~gangsm3de, empirisk at undersøge og fremme den praktiske relevans af den teoretiske psykologikritik og udvikling og på denne made at arbejde teori og praksis sammen. Til forst~elsen af den her foresi~ede ansats til praksisforskning ma man erindre sig om, at i den subjektvidenskabelige tilgang er forskningens i grundl~ggende genststand - stik imod den g~ngse hverdags- og forskningsop- I ~lse ikke personer og deres egenskaber, men sammenhænge mellem subjektivt realiserede livs- og arbejdsbetingelser og handlingsgrunde og,i',, s~rategier; d~t er her teoretisk forudsat, at de~~ivsverden. 'c sin problemafik Kun er begribelig i sin - frem for alt" pa mange mader ~' brudte - formidlethed i overordnede strukture~. En metodologisk følge af J;n omst~ndighed, at det ikke er personerne, men disse sammenhænge, der er forskningsgenstand, er, at individet~ om hvis erfaringer de~ h~ndler, ikke er p~ genstandssiden, men står som med forsker pa forksersiden (se Holzkamp 1988, p~ baggrund af denne.subjektvidenskabelige forskningskonception kr~ves l( for det første ingen sj!rskilt metodisk 5egrundelse for inddragelse af ~~ praktikeren i forskningen. For det andef adskiller det grundl~ggende U ~pørgsm~l for praksisforskningen sig ikke fra de øvrige omr3der for / subjektvidenskabelig empiri- over alt gælder det hvorv t fastljste individuelle problemdtikker er aspekter af blindhed for overordne e, men uopklarede livs5ammenh~nge. Set p& denne måde er problematiseringen af forskubbelsen af det samfundsmæssigt-faglige relevansniveau til det indivi duelie kompetanceniveau en konkretisering af det subjektvidenskabelige grundsplrgsmål om forholdet Mellem den umiddelbare livssfj!re og de overordnede livssammenhænge, der er uddraget af psykologisk arbejdspraksis; ~les spørgsmalet 'på denne ~Ade ka~ man unders_~_ge det, der f~r_~ umuligt, kompetance som alene individuel egenskab., --Der stiller sig dog det spørgsmål~ hvorvidt en sådan forskning, hvis mal ikke skulle v~re at fastsl~ egenskdber men at udvikle handlemuligheder for individer, til trod~ for alle de hidtil opregnede begrundelser ikke ender med blot at operere med personaliserende ko~petance. hvorved det her.\ll,.n..d4-j opregnede munder ud i et quidproquo. Imod dette. taler, at handlemuligheder.\,.v::~.. :netop konciperes som et aspekt ved sdmmenh;pngen MelleM.handlingsgrunde 09...,~ ~,Yrv~1:2A/~7t~ ~4T'-./YJ}-I li

5 de samfundsmæssige, f'aglige og situative modsigelser, der gar tabt i ~vertydelige' formuleringer af kompetance som rene IndIviduelle egen- Skaber. Mere: for s<'l vidt praksisforskningen skal finde sted som samarbejde ~ imellem 'forskeren' og 'praktikeren', skal blændingen af det situ~tive sær1 ige overvindes, fordi kompetance:.,~.j~:ersona1isec~~enska~ Kun.~_~~~~~ det,uklare, det uf~rdige og det svære i farm af en Mdngel som inkomeetance. Da-p~yk-ol--;-g i en p! -den~;-'made skubber s i n -;;~f ~kyldte-~kl arh-;-d;; -'d~-;"---'--~ psykologiske praksis over til praktikerne i form af kompetancemangel, har disse helt igennem anledning til at forholde'sig falsk til eksplikation af deres probleme~. Eksplikationen af de virkelige praksisproblemer mj forenes med ophævelse af sadanne fremmede og egne egenskabstilskriveiser og udarbejdning af reelle handlemuligheder. Fra de hidtidige teoretiske og metodiske overvejelser giver det ogsa sig selv, at man ikke simpelt hen Kan 'fortælle' kompetancens forudsætninger til praktikerne eller uddrage den af deres beretninger. SAdanne forsøg er i ordets egen1igste betydning 'overfladiske', en omst<i!ndighed, der heller ikke kan løses af videnskabsmænds tydning, om de sa nok sa meget regner sig for kompetente til sadanne tydninger. Teoretisk-praktiske forskningsanstrengeiser erstattes ikke ved, at videnskabsmænds hemningsløse og metodisk uholdbare tydninger af ytringer fra praktikere samles i relation til deres allerede opstillede forestillinger. For at anskueliggøre det nævnte forskningsperspektiv, vil jeg kort gennemløbe nogle erfaringer fra vore projekter "arbejde og personlighedsud vikling" og "analyse af psykologisk praksis", hvori indgik forsøg pa et samarbejde mellem universitet som uddannelsesinstitution og psykologiske praktikere uden for universitetet: det viste sig dengang f.eks, at kon flikt~c_m~~m-pcaktikere ofte medførte, at kombatanterne fraskrev hinanden kq;letancen. Praktikerne analyserede nemlig ikke de udsagn om praksis, der ~eg fra deres egne, med udgangspunkt i, hvilke særlige institutionelle rammer, de udsprang fra e] ler hvilke konkre::te handlemuligherjer, det havde været muligt at udvikle. lordi ens egne forestillinger og ar-bejdsredskaber ikke var begrundede i de konkrete institutionelle betingelser, avancerede de faktisk til ab51raite kompetancebestemmelser. En strid om, hvorvidff~j er ljal""ryk for Roampelallcg'. at en psykolog 'bekender' sine R1-i.o-cb.!.n.cLi.D..ft ;Krænkede muligheder for at h~lpe klienten, og altsa i denne forstand er ~'ansvarsbevidst', forblev abstrakt (og i -;n abstrakt_ konk~nce Dm kompetancesammen1igninq) sa længe, forudsætningerne for forskel11ge f-remgang;-~i"(~rer- i henseende til dette problem ikke lagdes Abent frem: en t~~tansar-~kolog kan 'tillade' sig, at tilhagevise ure~liseiske \ klientforventninger - kan en timebetalt privatpraktiserende psykolog, der først er accepteret af den ber,rte familie som 'kompetent', det (se Wondra 1989)7 Ydermere har SKolepsykologen den mulighed at skifte mellem flere niveauer i sit arbejde, idet hun undgar problematikker, der 'klæber' ved hele tiden at forsøge at im.dega nye problemer og nye tilfælde gennem præ \ ventive lærer indberetninger. Det viser sig nu tydeligere: de individualiserende kompetancedefinitio~r ~f er en af Arsagerne til det af a11e beklagede problem om det entydige psykologiske praksisportr~t. For nar man underkaster sig disse kompetan cedefinitioner, bliver uløste problemer om praksis, hvis llsning dog er formalet med praksisforskning, ikke mulige at b~grunde ud fra de konkrete betingelserj derimod synes de blot ~t v~re udtryk for personlig inkompetance hvad det af dynamiske grunde ma afvær es, at en l~ er. Praksl- I ;p~rtrættet er un~r disse foru s~tninger samtidig dfv~rge af de problemer, i der egentlig ogsa stiller sig, et problem, der kun kan overvindes, nar ~ praksisskildringen 'er et aspekt af udviklingen af konkrete handlealternati I ver Lige sa defensiv som skildringen af praksisproble~erne er den søgen efter psykologiske teorier under den premis, at det er n.dvendigt at h~vde sin kompetance, da deres funktion ikke l~ngere bliver at v~re et vaben mod mulige arrangementer pa det givnes pr~misser, men langt mere tages ind for

6 ~. at opn~ ~reduktion at usikkerhed, bedre tidsøkonomi, ekspertise og ration~lisering,t IMarkard 1989). SAdan kunne man eksempelvis arbejde sammen med en psykolog om at afdække, at de teknikker 10r sa~taleterapi, han opslgte, der markedsføres under rubrikken 'klientcentreret' i virkeligheden - 'psykologcentreret ' - tjener psykologens eget behov 10r at klare situationen. p~ baggrund af en s~dan 1unktionalitet synes det mig, at en sadan nødvendi9hed a1 abstrakt kompetanceh~vdelse ogs~ er en af ~r5agerne til nogle yraktikeres antiteor~~iske stand~~~ der i,vrigt ogs& kendes som p~ammatisk ekle~ticisme (Textor 1988, Plaum 1988): fqr n~r pr~ktikeren Kan udsige S19 det mest pa;sende til enhver situation af hele det teoretiske ud-bud og p~ denne made tilpasse teori til praksis, tilkommer der ik~ t!ori~~gen kritisk funktion, tv~rtimod vil den legitimer; elpk~i~---- "Fjendskabet_mod _det-_teoretiske", formulerede _... Horkheimer _... det. ( ).~_ "retter sig_~ ~~_ndhed m09_clen 10rancirende aktivitet t der er forbundet med ~i t i S~,_l~!lln_~~~ ~~A. 'J idt bet yder-ekl~k'f~i;;i;;;';j. U end~~~~!_~~.~.~~}-~teoretiske, at der er forbundet et kritisk impetus med det teoretiske. E"kTdti~~en er p~ samme tid-endn~-~~- t;~~~,-;~;-praktike;~;-kan~;::;bb-e de teoretisk uløste prblemer for faget ned i; da disse JO skal handle, er det dem, der bliver nidt til at integrere de indbyrdes uafklarede teoretiske tilbud i deres 1orholden. Under det stadige tryk for fuldst~ndiggørelse af kompetancen gi'jes v idereuddannelsestilbuddet 'nonverbal samtaleterapl' (Kleiber 1985, l]), der sagar ved f~rste blik og uden de store latinkund'3ka~er vi r ker absurd. SA l edes som sk_~j..dr i n~f_p.l.~~.l~b!:-9.gj~~'=.~ L!.c...5J:., :; ~liver mulig med deres o~_~~~~_p...~.c..5j:1.:_~~.!]_i-~~ii.j..!.!l9.sk_? ~ej._~g1 :1 d~t selvstædiggjorte 'run' p! videreuddanne15~!..!"_~~q.y~~ly.l[l..9.g_.?j_-!'_~l_q..~j. I ( L :i ly~-ari~i_i.!.l?-' nva~ d_~-.j:dsyn!::-lade~~~_.er.~raktiker~~.1-._~.~_':l.91~_r_tx!_ ; I.~v l:' e..mpiriske for5i<nin~e.!..r:.9.5mjl Q.!!!_LqrfJ.qlrjet m~.11em indi'(.jd(je_~..kompetance. og l l faglig relevdns (se Dreier J 'NAr d~~ i-9l'skn~.s~-pø~g5mil" som ovenfor an1ilr_t..~9~~~~.!~~~~~. handlemu_lig~~.lj_er, der ikkp- skjuler de s:ærlige handlebetil)9..1:..1se,!~_l~_de-\:e..':..,. ~ho~~det' muligt at 5i~~~~~~ O~ det generelle, hævet over de konkr~1~~ si~ti~ner? For det ilrste indeholder 10rskelliqe arbejdsomrider, om ogsa i forskelligt omfang, forsxellige facetter af psykologisk arbejde; s~ledes indebærer 'skolepsykologens' arbejde diagnostik, lærerradgivning, elevradgivning, narkotikaprævention 05'1. For det andet: at teoretiske udsagn om psykologisk arbejde kun kan opn!s i1t konkrete arbejdsfelter betyder ikke, at deres gyldighed begrænses dertil; deres gyldighedsomrade afhænger langt mere af de tematiske dimensioner: at dette ikke er noget særligt 10r vor tilgang, viser det teoretiske udsagn om udbrændtheds1~nome~et. at det blu. har at gøre med det store sammen1ald imellem ki1e~t~rnes problemer og hjælpernes problemer (Enzmann 1989, 42f.): sa meget SOm, psykologen har at ( gøre med problemer, der potentielt Kunne være vedkommendes egne, så meget bliver arbejdet mere belastende. Dette er en omstændighed, man kunne forvente at se p~ forskellige arbejdsomrader. For det tredje er det og5~ muligt, 10r s~ vidt psykologien indgar som problematisk 1ag i praksis 1orskningen, at uddrage de 10rskellige psykologiske arbejdsfelter af hinanden. En total atomisering af praksis10rskningen efter - skiftende historisk opdukkende arbejds~elter er der10r ikke forventelig. De mere almene sp.rgs/'l1al, der indgar i denne kontekst, o~ hvorvidt og i hvilken form det overhovedet er muligt at uddrage generelle udsagn om praksisforskningen, er et problem, der ikke kan blive behandlet her (se derom min disputats (Markard 1991)). I hvert fald stiller praksisforskningen ingen s~rlige sp.rgsmal til det. Der 93r vi ud fra, a~ reelle proble~er og handlemuligheder kan blive alment tilgængelige og mulige at formidle i form af sammenhængen mellem handlebetingelser og handlegrundej vi gar under alle omstændigheder langt mere ud 1ra at der kan udvikles er1aringsvidenskab tfahl og Markard i trykken) end, at der er '5Katte' at hæve (8eerlage og Fehre 1989, 3>' Dermed er der, efter alt, hvad der er sagt, tilbagevisningen af den psykologerne anviste rolle, der er en ~oruds~tning ~ar alle an~~arlige, arbejdende psykologer, kan skubbe deres

7 egen involverethed i den socia15tat51ig~~piyalen5a~ støtte o~ kontrol ud J ~~id_sk,~n og frav<ii!;lge de informationer, man m3 træng~!:1-... ~-d p'ersonafi- serende kompetancebestemmelser. På denne baggrund kan praktikerne argumentere imod s!vel opfordring til faget Om at v~lte sin krise over på prakti-jj kerne som arbej~sgivernes hensigt om at lade P5ykolog~rne springe ind, hvor de selv har fors.mt en opgave og de ber.rles forventninger oml' at de skal kunne ove;lade det til psykologen at leve deres liv. ~t v~5entligt mome~! ) ved sykolo.~k kom~ce bliver da, ai kunne tilbagevise videnskabeli.it u~..dldbare, ~rsona iseren e ko~petancekr~v, tor _d.t un~_~_.bidraqe.: til den r:raktiske udvikling ~,f fa.gel med henbli~ ea "l skaffe psykol.o.giens hum.ni! I sigte om m.inds!<run2--af Menneskelig fremmedbestemth:-;.d. ;::>~ CJev(&,/~ A'l, (~~ :+~ ~~0h-~< ;~~~ (V o-j,k I Jlk-{}U~' )--tæ.-~ 1e..~V\...--c (~1'~~ P?~r~~L,vi/'lt ~}~u.j-0~~ ~~!AVvVvLyhbJ /l; ~. ~~~ J-tyUZJdh,~~%. J'V.tJl)./L~ L.uvh;Wv< v~~~ ta U-h~W~, la1f/1., VIAt. r0j ~~. ~y.-~ jv': ~ ~vtal1a.e.-~ ~h~ r f,..ldlp-k.h: \) ~J '?

Bvad betyder 'kompetence' til psykologisk arbejde i professionelt regi?

Bvad betyder 'kompetence' til psykologisk arbejde i professionelt regi? Morus Markard Bvad betyder 'kompetence' til psykologisk arbejde i professionelt regi? I årevis har psykologistuderende set sig konfronteret med en tendens til, at universitetsuddannelsen i dette fag i

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

deres autorisation anerkendt i Danmark

deres autorisation anerkendt i Danmark Klinisk etiske komitéer. Lægeløftet, lovgivning og sammenhæng mellem fagetiske regler. Mogens K. Skadborg, Formand, Dansk Selskab for Klinisk Etik Indledningsvis vil jeg gerne takke redaktionen for muligheden

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken

Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:

Læs mere

Kristian Buhl-Mortensen

Kristian Buhl-Mortensen h ne ) En tidlig morgen ringer nogen p d r n eg v gner bange op, angsten bryder frem For fog den sig, at hun vil ha mine b rn Og hun vil ta dem fra deres hem h ne, h ne sparker som ti vilde heste Psykologen

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Efter et langt liv som

Læs mere

Sammenligning af metoder

Sammenligning af metoder Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne?

Læs mere

Overgange i børns institutionsliv

Overgange i børns institutionsliv Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Læreprocesser, handlinger og holdninger i forbindelse med overholdelse af den hygiejniske standard

Læreprocesser, handlinger og holdninger i forbindelse med overholdelse af den hygiejniske standard Læreprocesser, handlinger og holdninger i forbindelse med overholdelse af den hygiejniske standard Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Afdelingen for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder/Broparken: Daglig

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

forhold er dog meget afhængigt af den aktuelle afstand mellem havmølleparkerne og nettilslutningspunktet.

forhold er dog meget afhængigt af den aktuelle afstand mellem havmølleparkerne og nettilslutningspunktet. Norddjurs kommune Torvet 3 8500 Grenå Dato: 13. august 2010 J.nr.: 567.378 - hca Sekr.: Ulla Visby/hc-d Dir. Tlf.: 79127518 E-mail: uvi@dahllaw.dk Fakta: DAHL er 145 jurister blandt 300 medarbejdere og

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere