gennemgangen af disse kompetancebestemmelser og -lister trænger følgende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "gennemgangen af disse kompetancebestemmelser og -lister trænger følgende"

Transkript

1 li Morus Markard Hvad betyder 'ko~petance' til psykologisk arbejde i pro~ess10nelt regi? I årevis har psykologistuderende set sig konfronteret med en t~ndens til, at universitetsudda~nelsen i dette iag i stadig mindre grad er blevet anset for at v~re erhverskvalificerende. I stedet for at kvalificere til arbejde i professionelt regi har en cand. psych. udviklet sig til at være en adgangsbillet til de mange till~ suddannelser, som man i-cret mlndst;-må ~ een af ior at kunne blive anerkendt til psykologisk pro. sis. Disse ml~gsuddannelser bliver så - til forskel fra en af ~rsitetet formidlet kompetance - udbudt på et privat marked, hvor der, som på alle markeder, cirkulerer mangfoldige og uensartede varer. Også selvom ikke alle de 250 terapi former, der opregnes i Herinks h~ndbog fra 1980 (if 19 Textor 1988, s. 201) tilbydes, er udbuddet sa stort og indholdsm~ssigt sa modsigelsestyldt, at det sp~rgsmal stiller sig J om man overhovedet kan tale om en generel "kompetance til psyko~~"~e" f af Ilojversitetsuddannede psykologer. Herefter kan Man fastslå, at der faktisk tales om en sådan i litera V turen - og tilmed i bevidstheden om det nævnte problem og med det formal at l modvirke den devaluering af studiet og faseopdeling af uddannelsen, der { skyldes tillægsuddannelsernes markedsform. At videregive de kompetancedefinil:ioner, der opstilles i literaturen in extenso. vill-;- he-r"-f; ~e for v-"idt""rz;-;f"-f; basiskompetancer iflg Keupp og v. Kardorff (1980]; fire basis-kompetancer iflg Filsinger og Kleiber (1987]; "omgang med det ubestemte" '... I.~, som n~glekvalifikation af Kleib~r (1989); "kritisk reflektlorskompetance" som kernepunkt i erhvervsidentitet for psykologer af Jaeggi [1989]). Ved I. gennemgangen af disse kompetancebestemmelser og -lister trænger følgende r indvendinger sig på for mig: 0 et krav som "udvikl ing af en iærdighed for skelnen i problemer, der kan løses med psykologisk ~iden og handling", forbigar den omst~ndighed, at netop omkring spørgsmalet, om hvilke problemer der kan l øses med psykologiske midler ma de koil"'kurrer=endeljaaarrnels~tit5"l:l""~g de tidligere akademiske 'skoler' adskille sig fra hinand~, da. netop de psykologiske begreber herom er omseridte. Det drejer s~ig jo nemlig om de uafklarede grundspørgsmal i psykologien, nærmere om de p5y~i~~e ~dgforhold, der rænkes formidlet under de ~ii enhver tid givne konkrete, historiske livsforhold, og hvilken betydning l'g funktion psykologisk intervention passende kan tillæggesj denne kan som bekendt i reglen ss godt so~ intet udrette p~ kart sigt. (3) Også teori-praksis forholdet, som tematiseres i det komplekse kompetancekrav, ~viden om transformation af videnskabelig viden i praksisvidenm, er fagligt kontroversielt; det" står nemlig, altefter videnskabsteoretisk position, heltigennem til diskussion, om der består et - Inskv~rdigt - "anvendelses"-forhold imellem grundlagsteori og praksis (Haisch, [1983)}, eller om en sadan "overfarselsforestilling~ ikke kan bære (omtrent sam traden hos Bonss og Hartmann, [1985]). Skal man da kræve af praktikerne, at de kan bevæge sig sikkert ag kompetent i dette teoretiske minefelt? l3\ Andre kompetanceforventninger opstiller vidensbestanddele, der - frem~r alt i kombination - måtte overskride individuel fatteformaen; det er sadan noget som Mkendskab til de vigti~ste tankemodeller, metoder og vidensbestanddele i nabodisciplinerne~ eller ~iortrolighed med socialstrukturel viden", helt borset fra, at også splrgsmalet, om hvad der er vigtige tankemodeller, ikke kan siges at v~re uomstridt. (3) Mange kompetancebestemmelser fremhæver bestemte aspekter af psykologgerningen sasom 'rådgivning{skompetance)'; dermed kan visse aktuelle udviklingstendenser i arbejdspraksis dominere, mens andre aspekter tendentielt nedbl~ndes, og man kan så forsyne alle facetter af professionelt psykologisk arbejde med endelsen 'kompetance', og sa m~ kravet om en i

2 generel kompetancebestemmelse i alle tilfælde opgives. ( ) Kompetancebesternmelser, der dukker op igen og igen, såsom "(kritisk) refleksions- og kommunikationsfit!rdighed" er nil!ppe- specifikke for psykosocial praksis henleder til den lige sa uspecifikke "omgang med det ubestemte", der fremmaner det klassiske personlighedskendetegn ambiguitetstolerance (FrenKel 8runswik, [1949) se også Keupp, [1987], 106), atter pga et u1.s\ grundlagsprablern for savel psykologisk praksis som for en individuel realiserbar kompetance. Udgangspunktet for mine videre overvejelser er nu filgende: pa den ene 'P side kan, synes det mig, disse indvendinger ikke uden videre a-fvises, og p~ ~ den anden side er kompetanceproblemet ikke dermed tilstrækkeligt analyr" seret, for slet ikke at tale om at lise det. Derfor opstod den tanke i mig, V ~,). at der bag b~de kompetanceb~rorne-l-se.j=.-ae-og-~i~a--k-~i.t.}kskjulte sig en \ ~>.~ / --..., "'-.// g~dlæggende problem~jv-o.~et nyt disky..2-s.ionsniveau kan udarbejdes. ~For her at kunne opn~ en tilgang til emnet er jeg g~et videre med den- allerede antydede problematik for faget 'psykologi' under flg synsvinkel: de enkelte psykologers kompetance forudsætter at det, som de har at "tilbyde", altså i sidste ende deres videnskab, også besidder relevans mht de til enhver tid stillede opgaver, hvad der i betragtning af det her skitserede problem for psykologien i hvert fald ikke entydigt kan være til- ) f~ldet. Så v1dt en sådan relevans ikke er entydig, kan man vel næppe vente, at de enkelte psykologer s~ at sige sl<al "gå l brechen" for deres evne t1l at kunne præsentere entyd1ge løsninger. Man kunne i denne henseende spørge, ~ Q ~ ~~-i~~~~~1i ~:;~f~a~:::;~i~~;~~~:~~;~ :g;t~= ~:~_~~l~~~{~~-~f~k~~i~?~;t~j-~ -0 o I P~ <:L~i_Ln_q1v1duelle L~csH9bedsni~ea~ Dermed drejer det Slg 1kKe om ae~t \ ~undlagsmæsslge problem, at 'kom etance' som indiduel alifikation altid '\betyder en V1S abs ra tion fra de konkrete opgavestrukturer, situat10nelle I ~ter og deraf afledte reelle individuelle arbejdsstrategier; Det dr-ejer sig langt mere om, at dise abstraktioner selv er problematiske i den henseende, at de opgaver og arbejdsredskaber, af hvis løsning, hhv an i vende l se 'kompetance' skal uddrages, selv ikke er entydi~g heller ikke ;1. 'uden videre kan gøres entydige ved individuelle strategier. I -Oet omtalte spørgsmål om den videnskabel1ge relevans af '0/,'_ ~PSYkOl091 1nddrager den sa/llfunds/ll~ssige situatlon, hvori psy-kologi og ',- _ psykologer befinder sig og de dermed forbundne mod-sigel ser i kravene til ()~ beggej altså inddrages psykologiens om-strldte samfundsmæssige funktion i, overvejelserne. - Psykologiens relevans var i hvert fald allerede i focus i den psykologikritik, der formuleredes under studenterbevægelserne. H~r er det i øvrigt bem~rkelsesv~rdigtl at denne psykologikritik faldt tidsm~ssigt sammen med den tiltagende betydning af r~dgivning og terapi - eller intervention i almindelighed - i forhold til (ren) diagnostik i den psykologiske praksis og den dermed forbundne generelle kvantitative udvidel"se af den 'praktiske' psykologi. Denne psykologikritik er her s~ meget mere interessant, ved at den frem for alt førtes mod de professionelle brugere af psykologien og gjorde psykologiens relevans afhængig af deres intentioner, f~rdigheder og holdninger. For den psykologi, der overlevede studenterbevægelsen, er psykologien (derpå tyder modetermen om den afgørende betydning af 'psyko logpersonlighed' ) i denne henseende ikke som videnskabeligt erkendelses system et væsentligt udgangspunkt for en løsning af relevansproblematikken, der nemlig - på trods af alle psykologikritiske intentioner - ligger p~ j psykologens individuelle kompetance. Relevansspirgsmålet, som spørgsm~let om den videnskabelige begrundelse for, og den samfundsm~ssige funktion af psykologisk praksis bliver s~ledes reduceret til det praktiserende individ og den individuelle kompetance - og dermed faktisk frataget praktikeren; selve disciplinens Broble" hvis l.sning er en uimodsigelig, individue~, psykologisk kompetance, forbliver udenfor og problemet bliver personaliseret. - ~te skal resultere i en permanent bestemmelse for den psy-kologiske

3 ---- h-<i H-~~0 {la},}, lj I (~":::d-~,,ict-\-u_ --~!1~~ '-I praktiker gennem de individuelle kompetancekrav, der opklarer dette sagforhold utilstr~kkeligt. For 58 vidt er det helt kdn5ekvent~ at den "ii tresserne p3begyndte søgen efter Dens eget fags samfu~d5mæssige relevans 15 Ar senere (bliver) afløst af en søgen efter studiets perso~lige mening og nyttev~rdi~, som det hedder hos Filsinger og Kleiber (1985, 22). Den tænkemåde - der i øvrigt ogs~ kommer til ud:ryk i denne udvikling - om skelnen mellem 'subjektiv og objektiv relevans' bliver kun yderligere styrket af den strukturelle hengiven sig til personaliserende løsninger p~ relevansspijrgsm31et. I.modsat fald: At forskyde releva.n5drqbleflle:j~_._jnd.i.. kom, etanceproblemet forst;l?r~_er o sj for det ramte individ denne personalisering af sdmfundsm~5sige forhold, hvis 'prc;;b)~-;;'dfi5erin g---d9..-er en af ~ ~vedi.nd5igterne i,_t!en_j.~~.ti_s.~~ji?yko-locji._ - _._-~ ":> Dette tydeligg8r, at man under de givne omstændigheder løber den risiko ved iormulering af kompetancelis~er, a~ man kommer til at stø~te de tendenser, g~r imod differentiering imellem deres grundliggende overvejelser og deres empiriske under5øgelser~ (Jeg har i det hele tage~ ind~ryk af, a~ s~danne kompetancebes~emmelser kan takke selve den institutionelle tvang, som bestemmelser for uddannelsesmgl og, forbundet her-med i modstrid med deres egne krav om ambiguitetstolerance - en tendens ~il overdreven tydeliggørelse; s~dan taler ogsg Keupp og Kardorff (ibid. 649] om "dilemmaet" ved "tvangen til posi~ivite~". N~r vi videre gennemtænker forskydningen af relev~0sp'-c..qblematikte:.n ti~ korripetanceproblem si!. giver de~ sig selv, a~ ~-;pe~ancelistens lnd~o~_d af m_e~e_ ~lier,['l1.ir:ldre ri"!_!=l.lg~ krav _m~ antage en abstrakt normativ kdrdkte...[:... Heroverfor taber henvisninljen t.il de samfu;-~~j'~;æ-~ sige og 'i-nstttutionelle betingelser~ betydning for psykologisk og psykosocial t arbejde v~g~ (v. Kardorff (1988J): opremsningen af overvældende institutionelle modsigelser m~ nærmest virke handlingslammende, da muligheden for individuel~ ansvar st8der p~ sin grænse i de reelle betingelser for at øve indflydelse på problematiske sagforhold. For s~ vidt ogs~ faglige niveauer af sammenh~ngen mellem psykologiske handle~uligheder og ins~itu~idnelle betingelser bliver begrebsligt utils~rækkelige~ m~ kompetance~ilskrivelser ogs~ i sids~e ende negere institutionelle strukturproblemer: det~e betyder, at psykologer ser sig konfronteret med egne og fremmede forventninger, der ikke kan opfyldes - om de~ s~ er r~dgivning af for~ldre vedrørende opdragelsen, hvor klienterne skal smides ud p~ klokkeslet eller individuel elevradgivning, der pga an~allet af elever med problemer virker sam en dr~be vand pa en gloende sten, osv. Det problematiske ved generaliserende fors8g pa at gøre modsigelsesfyldte IT krav entydige sk~rpes yderligere ved, a~ professionaliseringen af psykolo ~ gisk praksis overhovedet ikke er afslu~~et og at det specifikt p~ykologiske i de forskellige erhverv, der omfa~~er psykosocial omsorg endnu er uafklaret. Her ma det i den hensigt v~re relevanspr9bleme~. der ms h~ an5vare~: generel~ er den psykosociale omsorg gennem den socialstatslige a~lens bestemt som understlt~else o kontrol, hvorved faren for af ordenspo i is e ijspekter 5"L~r sig jod forklædt som individuel st,tte vokser med, at det psykosociale arbejdes tiltagende indvæves i s~atslige ins~itutioncr. Man kan Irygte, at det at professionaliseringen og den dermed forbundne ~endens til at psykologien tilpasses til og integreres i den institutionaliserede psykosociale forsorg, betyder, a~ man forhastet opgiver a~ søge efter virkelige st.ttemuligheder ~il de berørte, en proces, der fors~~rkes af den professionelle terminologi (se Ulmann 1989). Oet~e tydeliggøres ved en lormulering, der ved en konference for fagfolk begrundede tiltag overfor skoleb.rn, der var betegnede som utilpassede, med deres eget "in~egrationsbehov~~ Funktiondliteten af en s~dan tilpasning al psykologien kunne - til trods lor alle fagpolitiske komplikationer - for praktikeren gives derved, at med den socials~atslige indspinding af den l Man kan her t~nke ps f.eks SSP (Morten :-(

4 ,, II psykologiske praksis bliver der formuleret opgaver, hvis tilsyneladende entydighed og klarhed trænger den åbenlyse relevansproblematik i baggrunden. Qle_dis5e-Q~j~r tyder pa, at df~e_j~~~i~_uden om, at_ relevansproblemet (igen) må 'sæftes på dagsordenen, mhp løsning af problemet med den individuelle psykologiske kqmper~;c~;;;-(jet ved----cret f";;~t; -udkast til "Fornyelse af psykologien" af Legewie (1990, 3) programatisk blev fremstillet: "Kun når psykologien når til en videnskabsteoretisk, metodisk I l og indholdsm~s5ig fornyelse i sine grundliggende begreber, kan ddn over I vinde sin betydningsløshedskrise." At også begrebet om "fornyelse" er et stridsspørgsmal. er et spirgsmal, der er underordnet den nødvendige 5ammenh~ng imellem psykologiens relevans og psykologens kompetance. Vil man altså ikke anse det skitserede praksis- og kompetanceproblem som uløseligt og skellet imellem relevans- og kompetanceproblematik som endegyldigt, stiller der sig det spørgsmål, hvordan deres sammenhæng så skal findes. Jeg vil i det følgende i vid udstr~kning behandle spørgsmålet som subjektvidenskabelig praksisforskning, hvorunder også en analyse af be _~, I~J' i grebernes b~redygt ighed må falde. Grundl~ggende er praksisforskning i det psykosociale område forsaget p& at overføre problemer fra psykosocial arbejdspraksis til empiriske forskningsspørgsmål og -programmer (se Heiner 1988), der rækker fra evalueringsstudier (Nielsen et al 1986), over videre- og efteruddannelsesegnede modeller (Filsinger og Kleiber 1987), til mikroanalyser af enkelte sager (Markard og Holzkamp 1988). Netop sådanne mikroanalyser giver mulighed for at uddrage de individuelle arbejdsredskaber og dermed fremdrage de forskellige kompetanceforventninger, -tilskyndelser og -begreber. Grundl~ggende forsøger man altsa, med denne fre~gangsm3de, empirisk at undersøge og fremme den praktiske relevans af den teoretiske psykologikritik og udvikling og på denne made at arbejde teori og praksis sammen. Til forst~elsen af den her foresi~ede ansats til praksisforskning ma man erindre sig om, at i den subjektvidenskabelige tilgang er forskningens i grundl~ggende genststand - stik imod den g~ngse hverdags- og forskningsop- I ~lse ikke personer og deres egenskaber, men sammenhænge mellem subjektivt realiserede livs- og arbejdsbetingelser og handlingsgrunde og,i',, s~rategier; d~t er her teoretisk forudsat, at de~~ivsverden. 'c sin problemafik Kun er begribelig i sin - frem for alt" pa mange mader ~' brudte - formidlethed i overordnede strukture~. En metodologisk følge af J;n omst~ndighed, at det ikke er personerne, men disse sammenhænge, der er forskningsgenstand, er, at individet~ om hvis erfaringer de~ h~ndler, ikke er p~ genstandssiden, men står som med forsker pa forksersiden (se Holzkamp 1988, p~ baggrund af denne.subjektvidenskabelige forskningskonception kr~ves l( for det første ingen sj!rskilt metodisk 5egrundelse for inddragelse af ~~ praktikeren i forskningen. For det andef adskiller det grundl~ggende U ~pørgsm~l for praksisforskningen sig ikke fra de øvrige omr3der for / subjektvidenskabelig empiri- over alt gælder det hvorv t fastljste individuelle problemdtikker er aspekter af blindhed for overordne e, men uopklarede livs5ammenh~nge. Set p& denne måde er problematiseringen af forskubbelsen af det samfundsmæssigt-faglige relevansniveau til det indivi duelie kompetanceniveau en konkretisering af det subjektvidenskabelige grundsplrgsmål om forholdet Mellem den umiddelbare livssfj!re og de overordnede livssammenhænge, der er uddraget af psykologisk arbejdspraksis; ~les spørgsmalet 'på denne ~Ade ka~ man unders_~_ge det, der f~r_~ umuligt, kompetance som alene individuel egenskab., --Der stiller sig dog det spørgsmål~ hvorvidt en sådan forskning, hvis mal ikke skulle v~re at fastsl~ egenskdber men at udvikle handlemuligheder for individer, til trod~ for alle de hidtil opregnede begrundelser ikke ender med blot at operere med personaliserende ko~petance. hvorved det her.\ll,.n..d4-j opregnede munder ud i et quidproquo. Imod dette. taler, at handlemuligheder.\,.v::~.. :netop konciperes som et aspekt ved sdmmenh;pngen MelleM.handlingsgrunde 09...,~ ~,Yrv~1:2A/~7t~ ~4T'-./YJ}-I li

5 de samfundsmæssige, f'aglige og situative modsigelser, der gar tabt i ~vertydelige' formuleringer af kompetance som rene IndIviduelle egen- Skaber. Mere: for s<'l vidt praksisforskningen skal finde sted som samarbejde ~ imellem 'forskeren' og 'praktikeren', skal blændingen af det situ~tive sær1 ige overvindes, fordi kompetance:.,~.j~:ersona1isec~~enska~ Kun.~_~~~~~ det,uklare, det uf~rdige og det svære i farm af en Mdngel som inkomeetance. Da-p~yk-ol--;-g i en p! -den~;-'made skubber s i n -;;~f ~kyldte-~kl arh-;-d;; -'d~-;"---'--~ psykologiske praksis over til praktikerne i form af kompetancemangel, har disse helt igennem anledning til at forholde'sig falsk til eksplikation af deres probleme~. Eksplikationen af de virkelige praksisproblemer mj forenes med ophævelse af sadanne fremmede og egne egenskabstilskriveiser og udarbejdning af reelle handlemuligheder. Fra de hidtidige teoretiske og metodiske overvejelser giver det ogsa sig selv, at man ikke simpelt hen Kan 'fortælle' kompetancens forudsætninger til praktikerne eller uddrage den af deres beretninger. SAdanne forsøg er i ordets egen1igste betydning 'overfladiske', en omst<i!ndighed, der heller ikke kan løses af videnskabsmænds tydning, om de sa nok sa meget regner sig for kompetente til sadanne tydninger. Teoretisk-praktiske forskningsanstrengeiser erstattes ikke ved, at videnskabsmænds hemningsløse og metodisk uholdbare tydninger af ytringer fra praktikere samles i relation til deres allerede opstillede forestillinger. For at anskueliggøre det nævnte forskningsperspektiv, vil jeg kort gennemløbe nogle erfaringer fra vore projekter "arbejde og personlighedsud vikling" og "analyse af psykologisk praksis", hvori indgik forsøg pa et samarbejde mellem universitet som uddannelsesinstitution og psykologiske praktikere uden for universitetet: det viste sig dengang f.eks, at kon flikt~c_m~~m-pcaktikere ofte medførte, at kombatanterne fraskrev hinanden kq;letancen. Praktikerne analyserede nemlig ikke de udsagn om praksis, der ~eg fra deres egne, med udgangspunkt i, hvilke særlige institutionelle rammer, de udsprang fra e] ler hvilke konkre::te handlemuligherjer, det havde været muligt at udvikle. lordi ens egne forestillinger og ar-bejdsredskaber ikke var begrundede i de konkrete institutionelle betingelser, avancerede de faktisk til ab51raite kompetancebestemmelser. En strid om, hvorvidff~j er ljal""ryk for Roampelallcg'. at en psykolog 'bekender' sine R1-i.o-cb.!.n.cLi.D..ft ;Krænkede muligheder for at h~lpe klienten, og altsa i denne forstand er ~'ansvarsbevidst', forblev abstrakt (og i -;n abstrakt_ konk~nce Dm kompetancesammen1igninq) sa længe, forudsætningerne for forskel11ge f-remgang;-~i"(~rer- i henseende til dette problem ikke lagdes Abent frem: en t~~tansar-~kolog kan 'tillade' sig, at tilhagevise ure~liseiske \ klientforventninger - kan en timebetalt privatpraktiserende psykolog, der først er accepteret af den ber,rte familie som 'kompetent', det (se Wondra 1989)7 Ydermere har SKolepsykologen den mulighed at skifte mellem flere niveauer i sit arbejde, idet hun undgar problematikker, der 'klæber' ved hele tiden at forsøge at im.dega nye problemer og nye tilfælde gennem præ \ ventive lærer indberetninger. Det viser sig nu tydeligere: de individualiserende kompetancedefinitio~r ~f er en af Arsagerne til det af a11e beklagede problem om det entydige psykologiske praksisportr~t. For nar man underkaster sig disse kompetan cedefinitioner, bliver uløste problemer om praksis, hvis llsning dog er formalet med praksisforskning, ikke mulige at b~grunde ud fra de konkrete betingelserj derimod synes de blot ~t v~re udtryk for personlig inkompetance hvad det af dynamiske grunde ma afvær es, at en l~ er. Praksl- I ;p~rtrættet er un~r disse foru s~tninger samtidig dfv~rge af de problemer, i der egentlig ogsa stiller sig, et problem, der kun kan overvindes, nar ~ praksisskildringen 'er et aspekt af udviklingen af konkrete handlealternati I ver Lige sa defensiv som skildringen af praksisproble~erne er den søgen efter psykologiske teorier under den premis, at det er n.dvendigt at h~vde sin kompetance, da deres funktion ikke l~ngere bliver at v~re et vaben mod mulige arrangementer pa det givnes pr~misser, men langt mere tages ind for

6 ~. at opn~ ~reduktion at usikkerhed, bedre tidsøkonomi, ekspertise og ration~lisering,t IMarkard 1989). SAdan kunne man eksempelvis arbejde sammen med en psykolog om at afdække, at de teknikker 10r sa~taleterapi, han opslgte, der markedsføres under rubrikken 'klientcentreret' i virkeligheden - 'psykologcentreret ' - tjener psykologens eget behov 10r at klare situationen. p~ baggrund af en s~dan 1unktionalitet synes det mig, at en sadan nødvendi9hed a1 abstrakt kompetanceh~vdelse ogs~ er en af ~r5agerne til nogle yraktikeres antiteor~~iske stand~~~ der i,vrigt ogs& kendes som p~ammatisk ekle~ticisme (Textor 1988, Plaum 1988): fqr n~r pr~ktikeren Kan udsige S19 det mest pa;sende til enhver situation af hele det teoretiske ud-bud og p~ denne made tilpasse teori til praksis, tilkommer der ik~ t!ori~~gen kritisk funktion, tv~rtimod vil den legitimer; elpk~i~---- "Fjendskabet_mod _det-_teoretiske", formulerede _... Horkheimer _... det. ( ).~_ "retter sig_~ ~~_ndhed m09_clen 10rancirende aktivitet t der er forbundet med ~i t i S~,_l~!lln_~~~ ~~A. 'J idt bet yder-ekl~k'f~i;;i;;;';j. U end~~~~!_~~.~.~~}-~teoretiske, at der er forbundet et kritisk impetus med det teoretiske. E"kTdti~~en er p~ samme tid-endn~-~~- t;~~~,-;~;-praktike;~;-kan~;::;bb-e de teoretisk uløste prblemer for faget ned i; da disse JO skal handle, er det dem, der bliver nidt til at integrere de indbyrdes uafklarede teoretiske tilbud i deres 1orholden. Under det stadige tryk for fuldst~ndiggørelse af kompetancen gi'jes v idereuddannelsestilbuddet 'nonverbal samtaleterapl' (Kleiber 1985, l]), der sagar ved f~rste blik og uden de store latinkund'3ka~er vi r ker absurd. SA l edes som sk_~j..dr i n~f_p.l.~~.l~b!:-9.gj~~'=.~ L!.c...5J:., :; ~liver mulig med deres o~_~~~~_p...~.c..5j:1.:_~~.!]_i-~~ii.j..!.!l9.sk_? ~ej._~g1 :1 d~t selvstædiggjorte 'run' p! videreuddanne15~!..!"_~~q.y~~ly.l[l..9.g_.?j_-!'_~l_q..~j. I ( L :i ly~-ari~i_i.!.l?-' nva~ d_~-.j:dsyn!::-lade~~~_.er.~raktiker~~.1-._~.~_':l.91~_r_tx!_ ; I.~v l:' e..mpiriske for5i<nin~e.!..r:.9.5mjl Q.!!!_LqrfJ.qlrjet m~.11em indi'(.jd(je_~..kompetance. og l l faglig relevdns (se Dreier J 'NAr d~~ i-9l'skn~.s~-pø~g5mil" som ovenfor an1ilr_t..~9~~~~.!~~~~~. handlemu_lig~~.lj_er, der ikkp- skjuler de s:ærlige handlebetil)9..1:..1se,!~_l~_de-\:e..':..,. ~ho~~det' muligt at 5i~~~~~~ O~ det generelle, hævet over de konkr~1~~ si~ti~ner? For det ilrste indeholder 10rskelliqe arbejdsomrider, om ogsa i forskelligt omfang, forsxellige facetter af psykologisk arbejde; s~ledes indebærer 'skolepsykologens' arbejde diagnostik, lærerradgivning, elevradgivning, narkotikaprævention 05'1. For det andet: at teoretiske udsagn om psykologisk arbejde kun kan opn!s i1t konkrete arbejdsfelter betyder ikke, at deres gyldighed begrænses dertil; deres gyldighedsomrade afhænger langt mere af de tematiske dimensioner: at dette ikke er noget særligt 10r vor tilgang, viser det teoretiske udsagn om udbrændtheds1~nome~et. at det blu. har at gøre med det store sammen1ald imellem ki1e~t~rnes problemer og hjælpernes problemer (Enzmann 1989, 42f.): sa meget SOm, psykologen har at ( gøre med problemer, der potentielt Kunne være vedkommendes egne, så meget bliver arbejdet mere belastende. Dette er en omstændighed, man kunne forvente at se p~ forskellige arbejdsomrader. For det tredje er det og5~ muligt, 10r s~ vidt psykologien indgar som problematisk 1ag i praksis 1orskningen, at uddrage de 10rskellige psykologiske arbejdsfelter af hinanden. En total atomisering af praksis10rskningen efter - skiftende historisk opdukkende arbejds~elter er der10r ikke forventelig. De mere almene sp.rgs/'l1al, der indgar i denne kontekst, o~ hvorvidt og i hvilken form det overhovedet er muligt at uddrage generelle udsagn om praksisforskningen, er et problem, der ikke kan blive behandlet her (se derom min disputats (Markard 1991)). I hvert fald stiller praksisforskningen ingen s~rlige sp.rgsmal til det. Der 93r vi ud fra, a~ reelle proble~er og handlemuligheder kan blive alment tilgængelige og mulige at formidle i form af sammenhængen mellem handlebetingelser og handlegrundej vi gar under alle omstændigheder langt mere ud 1ra at der kan udvikles er1aringsvidenskab tfahl og Markard i trykken) end, at der er '5Katte' at hæve (8eerlage og Fehre 1989, 3>' Dermed er der, efter alt, hvad der er sagt, tilbagevisningen af den psykologerne anviste rolle, der er en ~oruds~tning ~ar alle an~~arlige, arbejdende psykologer, kan skubbe deres

7 egen involverethed i den socia15tat51ig~~piyalen5a~ støtte o~ kontrol ud J ~~id_sk,~n og frav<ii!;lge de informationer, man m3 træng~!:1-... ~-d p'ersonafi- serende kompetancebestemmelser. På denne baggrund kan praktikerne argumentere imod s!vel opfordring til faget Om at v~lte sin krise over på prakti-jj kerne som arbej~sgivernes hensigt om at lade P5ykolog~rne springe ind, hvor de selv har fors.mt en opgave og de ber.rles forventninger oml' at de skal kunne ove;lade det til psykologen at leve deres liv. ~t v~5entligt mome~! ) ved sykolo.~k kom~ce bliver da, ai kunne tilbagevise videnskabeli.it u~..dldbare, ~rsona iseren e ko~petancekr~v, tor _d.t un~_~_.bidraqe.: til den r:raktiske udvikling ~,f fa.gel med henbli~ ea "l skaffe psykol.o.giens hum.ni! I sigte om m.inds!<run2--af Menneskelig fremmedbestemth:-;.d. ;::>~ CJev(&,/~ A'l, (~~ :+~ ~~0h-~< ;~~~ (V o-j,k I Jlk-{}U~' )--tæ.-~ 1e..~V\...--c (~1'~~ P?~r~~L,vi/'lt ~}~u.j-0~~ ~~!AVvVvLyhbJ /l; ~. ~~~ J-tyUZJdh,~~%. J'V.tJl)./L~ L.uvh;Wv< v~~~ ta U-h~W~, la1f/1., VIAt. r0j ~~. ~y.-~ jv': ~ ~vtal1a.e.-~ ~h~ r f,..ldlp-k.h: \) ~J '?

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

: At blande, integrere eller kombinere

: At blande, integrere eller kombinere Mixed Methods metoder? : At blande, integrere eller kombinere Morten Frederiksen Mixed methods som ny videnskabelig metode? At anvende forskellige typer data og teknikker til data indsamling i samme analyse?

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Etiske principper for nordiske psykologer

Etiske principper for nordiske psykologer Etiske principper for nordiske psykologer 0. Forord Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Sundhed i praksis. Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation

Sundhed i praksis. Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation Sundhed i praksis Værdier og fællesskabers betydning for ansattes sundhedspraksis i en dansk organisation Rosa Bloch, Cecilie L. Christensen & Stine L. Hansen Bachelorprojekt i psykologi på Roskilde Universitet

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

MASTER i. evaluering

MASTER i. evaluering E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i evaluering f or sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse Grib kvalificeret ind 2 Vi lever i et samfund, hvor evaluering får stigende betydning. På masteruddannelsen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red. NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset

- psykologisk rådgivning i Studenterhuset +.. _.. - _......;. Yderligere alternativer for brugere af Regnbuen: PROBLEMRÅDET - en støtte og kritikinstans. bestående af tre personer fra Regnbuen, som du altid kan henvende dig til, hvis du i dit

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere