Lone Hjorth Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Hold forår 2012

Transkript

1 Lone Hjorth Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Beskrivelse og diskussion af interventionsprocessen i Hestefaciliteret Læring (HFL) set fra et psykologisk perspektiv Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Beskrivelse af HFL, case og videnskabsteoretisk perspektiv Beskrivelse af HFL Case Videnskabsteoretisk perspektiv Begreber Interventionsprocessen Iagttagelse og positionering Mål Om HFL-seancen Etik Analyse og handleanvisning Konklusion Perspektivering Litteraturliste Web-sidereferencer Side 2

3 1. Indledning I april 2009 var jeg i Somerset, England på et HSP Gathering. HSP står for Highly Sensitive Person (a) efter en teori udarbejdet af den amerikanske psykolog Elaine Aron og betegnes på dansk som Særligt Sensitive Mennesker. Ved denne sammenkomst var der et oplæg fra Angela Dunning, som er uddannet Epona-instruktør hos Linda Kohanov i Arizona, USA(b). Epona-metoden går ud på at bruge heste i personlighedsudvikling hos almindelige mennesker (hestene bruges allerede nu til fysisk og psykisk handicappede mennesker). Angela Dunning fortalte, hvordan HSP er kan have stor glæde af at samarbejde med heste ved brug af Epona-metoden, og da jeg selv er HSP er, fattede jeg interesse for emnet. I 2010 deltog jeg i et privat kursus hos Angela Dunning, og i 2011 deltog jeg i to kurser hos Epona-instruktør Sun Tui, AHHO(c) i England med opfølgende Skype-sessioner. Jeg er 49 år og havde aldrig tidligere haft omgang med heste, så da jeg i 2009 besluttede mig for at prøve Epona-metoden, kontaktede jeg en dansk pige, som har en gård på Sjælland med ca. 14 heste. Hun bruger selv hestene til terapi for børn med bl.a. spiseforstyrrelser, ADHD mv. Jeg startede med at få ca. et års træning i Horsemanship for at oparbejde den nødvendige viden om og tryghed med hestene. På baggrund af førnævnte kurser samt andre kurser og rådgivning fra danske hestekendere, har jeg nu udviklet et dansk koncept som jeg kalder HFL. Jeg har indgået et samarbejde, hvor jeg låner mig til heste til brug i mine kurser. 2. Problemformulering Beskrivelse og diskussion af interventionsprocessen i HFL set fra et psykologisk perspektiv 3. Beskrivelse af HFL, case og videnskabsteoretisk perspektiv 3.1. Beskrivelse af HFL. Målgruppen for HFL er meget bred (se hjemmeside (d)) og kan spænde fra folk, som ønsker at arbejde med specifikke problemer som i casen til folk med et ønske om at lære mere om sig selv og deres nonverbale sprog (se hjemmeside (d)) og alt ind i mellem. Side 3

4 For at interaktionen mellem hest og kursusdeltager kan fungere, må hestene leve under så naturlige rammer som muligt. Dette vil i praksis sige, at hestene går på en fold i flok og ikke er fastbundet eller lukket inde, men kan bevæge sig helt frit omkring. Antallet af heste i folden kan variere, men der skal helst være flere end tre og de skal være forskellige i erfaring og temperament. Der er flere muligheder for at afholde kurser efter HFLkonceptet, men jeg vil i denne opgave fokusere på interventionsforløbet i individuelle kursusforløb. Når jeg i casene beskriver hvordan hestene reagerer, gør jeg dette med udgangspunkt i hestenes sprog. Dette kan være ørernes bevægelser, at hesten flytter hovedet op, ned eller til siden, hestens placering generelt, eller at den eventuelt bevæger sig helt væk. Øvelserne foregår, mens hestene bliver inde på folden, og kursist og instruktør er i området udenfor folden. En grundregel for konceptet er, at hele opmærksomheden er rettet mod, hvad der sker i kroppen og ikke i hovedet og tankerne. Forskellen mellem dette bliver ret hurtigt tydeligt for kursister, for når de er i hovedet, er det ikke muligt at skabe kontakt til hestene. Kommunikationen begynder først, så snart folk retter opmærksomheden mod kroppen og er til stede med disse kropslige fornemmelser Case Anne blev skilt efter ca. 20 års problemfyldt ægteskab og har været alene nogle år. Hun har nu fundet sig en kæreste og har kendt ham i syv måneder. Hun er rigtig glad for ham, men er nedbrudt af tanker og forestillinger om, hvad der sker i forholdet. Hun bliver hurtig usikker i deres kommunikation og konkluderer eksempelvis omfattende på en meget kort sms korrespondance. Hun plages af tanker om, hvorvidt han holder af hende osv. Vi bliver enige om at se, hvad der viser sig i forbindelse med arbejdet med hestene. Der har samlet sig tre heste ved hegnet foran Anne. Hun stiller sig foran den ene og retter opmærksomheden mod, hvad der sker i hendes krop. Via fornemmelserne i kroppen foran den pågældende hest beskriver hun den førnævnte anstrengte situation omkring hendes kæreste, og det er tydeligt for mig, at hun bliver opslugt af hele den anspændte problemstilling. Samtidigt kommer to andre heste nærmere og viser tydelige tegn på at søge kontakt. Efter et øjebliks arbejde med opmærksomhed på kroppen foran den første Side 4

5 hest beder jeg Anne om at se på hestene ved siden af og beder hende fortælle, hvad hun føler, disse heste signalerer. Hun stiller sig hen foran én af dem, og der går 5-10 minutter. Hun bliver tydeligt berørt, og på et tidspunkt trækker jeg hende til side og spørger om hun har lyst til at fortælle om, hvad hun føler indeni. Hun fortæller en længere beretning, som i hovedtræk konkluderer, at hun fik en meget tydelig kontakt til lige præcis de følelser, der var rigtige i dette kærlighedsforhold, og at de anspændte problemstillinger lige pludseligt stod i et helt andet perspektiv. Udover det problemfyldte ægteskab har Anne haft en svær opvækst. Da Anne kom til den næste seance, valgte vi efter en længere samtale at rette fokus mod, hvor i hendes indre hun skulle finde sine styrker til at klare modgang i hverdagen. De heste som tidligere havde hjulpet hende til at finde kærlighedsfølelserne stod parat igen, men pludseligt kom en af hannerne og verfede dem væk, for at give plads til en ung vallak som tydeligt viste interesse for Anne. Hun stillede sig foran denne vallak og rettede opmærksomheden mod sin krop. Efter en rum tid trak jeg hende til siden, og spurgte også her, om hun ville fortælle. Denne gang kom en lang fortælling om en følelsesmæssig tilstand af styrke og med specielt fokus på ordet værdighed. Efter en længere snak gik Anne hjem med en afklaret indre indstilling om, hvor hun kunne finde sine styrker. Det afgørende i hendes nye tilegnede viden er, at den ikke er verbalt/intellektuelt funderet, men er funderet i en kropslig/følelsesmæssig følt fornemmelse Videnskabsteoretisk perspektiv Videnskabsteoretisk ligger konceptet mest i tråd med humanistisk/eksistentiel psykologi, da fokus ligger på menneskets evne til at træffe personlige valg (1). Interventionens fokus ligger udelukkende på individet og indbefatter ingen direkte handlinger mod individets relationer. Målet med interventionen vil dog primært udspringe fra problemstillinger, som findes mellem individet og dets relationer. Ved at arbejde med individets indre er teorien, at dette i sig selv har den nødvendige virkning på relationerne, hvorved det udvalgte mål nås. I interventionsprocessen inddrages betragtninger fra en biologisk/evolutionær synsvinkel fra Peter A. Levines teorier om traumebehandling (2,3,4). Jeg inddrager beskrivelser af mine erfaringer fra arbejdet med kursister, hvorfor denne opgave også repræsenterer en fænomenologisk videnskabsteoretisk vinkel. Side 5

6 Jeg har valgt at bygge beskrivelsen og diskussionen af HFL op over modellen fra undervisningsmaterialet Fikspunkter i interventionsprocessen et forsøg på at operationalisere modulets formål. Her indgår seks faser: Iagttagelse og positionering, Mål, Etik, Analyse og handleanvisning, Evaluering, Perspektivering Begreber I HFL bruger jeg flere begreber, som jeg tillægger en bestemt betydning. Disse begreber omfatter: Kongruens bruges meget indenfor Epona-metoden (b) og betyder, at der skal være i overensstemmelse mellem det, man udtrykker udadtil verbalt, og det, man føler indadtil nonverbalt. Indre indstilling/tilstand er den følelsesmæssige tilstand, man har i kroppen, og som man oftest er ubevidst om. Man kan også være bevidst om den, men tolker den ud fra tidligere tiders påvirkninger fra opvækst og omgivelser generelt. Følt fornemmelse er et begreb, som bruges i metoden Fokusering af Eugine Gendlin (5). Det repræsenterer et mere eller mindre afgrænset område i kroppen, hvorfra der kommer et oftest diffust signal. Dissociere er et kendt psykologisk begreb, som både bruges i Epona-metoden (b) og i Peter A. Levines (2,3,4) arbejde med traumer. I HFL-sammenhæng forklares det nemmest ved at være den normale tilstand, hvor vi kører fra A til B i bil, og når vi når frem, kan vi slet ikke huske, om vi kørte over for rødt, fordi vi har haft vores tanker et helt andet sted. I belastede tilstande ses dissociering ved f.eks. seksuelt misbrug, hvor den misbrugte retter sine tanker ud imod en fantasiverden og væk fra den grufulde akt, mens den står på. Hvis en kursusdeltager har tilbøjelighed til at dissociere, vil vedkommende have sværere ved at komme i kontakt med hestene, idet hestene kræver kursusdeltagerens fulde tilstedeværelse i sin krop, før de vil og kan samarbejde. Nonverbalt sprog er alle andre signaler end de verbale. Kan også betegnes som det, hestene reagerer på. 4. Interventionsprocessen 4.1. Iagttagelse og positionering Rollen som HFL- instruktør kræver en tilstand af afklarethed om alt, hvad der sker i seancen, samt evne og mod til at kunne rumme alle følelser, som måtte dukke op. En stærk følelsesmæssig påvirkning hos kursusdeltageren, som er svær at rumme for instruktøren, vil medføre inkongruens og dermed uro i arbejdet med hestene. Min erfaring er, at i vores samfund i dag er der langt mindre fokus på tilstanden hos instruktør, terapeut, lærer, Side 6

7 pædagog m.fl. end på patient, kursist og elev m.fl. Man fokuserer ofte på, at problemet kan isoleres til den, som har problemet, eller i omgivelserne herom. Mindre fokus er der på vigtigheden af vejlederens indre følelsesmæssige tilstand i forhold til problemet. Det kaldes ofte professionalisme, når man kan holde sine private følelser udenfor problemets løsning. Sådan fungerer HFL ikke, da enhver følelsesmæssig tilstand hos instruktøren som sagt har indflydelse på hestenes adfærd. Jørn Toustrup (6) giver en uddybende beskrivelse af terapeutens rolle i en kontekst af autentisk nærvær. Han skriver om terapeutens rolle: Når vi identificerer os med nogen eller noget, vil vi dét vi vil på en måde, hvor vi indlever os så stærkt i det, på baggrund af en uforbeholden accept af det, at vi oplever det som (en del af ) os selv. En sådan identifikation er først og fremmest udtryk for en følelsesmæssig indlevelse. Det kan derfor forekomme, at vi kan have svært ved at forstå vore identifikationer på et sprogligt, intellektuelt niveau. Denne formulering beskriver det centrale fokus for både instruktør og kursist, nemlig den følelsesmæssige indlevelse eller oplevelse af, hvad der foregår. Derfor går en stor del af forberedelserne og uddannelsen til at kunne facilitere en HFL-seance ud på egenterapi i samme metode. Det er ikke muligt for instruktøren at rumme følelser som angst, vrede, modløshed e. lign. hos kursisten, hvis denne følelse vækker indre uafklaretheder hos instruktøren. Hvis kursusdeltageren oplever følelsen af vrede under en seance med hestene, kan den samme følelse vækkes hos instruktøren også. Dette kræver, at instruktøren må evne at kunne være i følelsen af vrede, og ikke undertrykke og afvise følelsen. At være i og med følelsen indebærer ikke nødvendigvis, at den udtrykkes verbalt, den skal blot tillades at være til stede i instruktørens indre. Den forbindelse og historie, som knytter sig til følelsen af vrede hos instruktøren, udspringer af instruktørens tidligere oplevelser og livserfaringer og vil ikke have noget at gøre med den vrede, som kursusdeltageren føler på det nuværende tidspunkt. Skulle instruktørens oplevelse af at være i følelsen af vrede medføre behov for en bearbejdning, kan dette så henlægges til et senere tidspunkt. Bevidstheden og følelsen af følelsen vrede kan dog ikke vente, det skal rummes i momentet. Hvis ikke det lykkes, vil det som nævnt give uro i arbejdet mellem hest, instruktør og kursist. I HFL betragtes Levines teori om traumets opståen (Somatic Experience - SE) (4) og udviklingsforløb som kernen eller strukturen i mange andre og langt mindre problemer hos personer i hverdagen. Begrebet traume betragter vi ofte som en meget alvorlig og omfattende tilstand, men i HFL kan en mindre følelsesmæssig fastlåsning betragtes over Side 7

8 samme struktur som et større traume. Hvis man betragter Annes problem fra casen om hendes spændte følelsesmæssige tilstand overfor hendes nye kæreste, behøver det ikke være et altoverskyggende problem i hendes hverdag og dermed et traume. Men blot være et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster i dele af de møder, hun har med sin kæreste. I dennes opgave skal Levines teorier ikke uddybes, blot kan det konstateres, at det er de samme anskuelser, han bruger i håndteringens af dybere traumebehandling, som indgår i positioneringen af interventionsprocessen i HFL Mål Som beskrevet i casen kan man vælge et specifikt mål for HFL-seancen eksempelvis at forstå følelserne omkring et kæresteforhold eller man kan vælge at stille sig foran en hest uden nogen dagsorden og blot mærke i kroppen, hvad der kan mærkes. I begge tilfælde vil det overordnede mål være at komme ind i den fornemmede tilstand i kroppen, som derved kan forløses, og evt. fortælle, hvilke tidligere oplevelser, som knytter sig til fastfrysningen af denne følelsestilstand. Det sidste er ikke nødvendigvis tilfældet, idet at mærke følelsen i sig selv kan være nok. I en seance med eksempelvis en virksomhedsleder, vil man kunne målsætte at få kendskab til, hvilke nonverbale signaler, lederen sender til sine medarbejdere. Her fordyber man sig også i at skabe kongruens, men med orientering om situationer, som omhandler virksomheden og medarbejderne. Man kan også sætte det som et mål blot at opnå færdighed i en kongruent tilstand. Dette er dog et årelangt projekt og et mål, man faktisk altid arbejder efter som instruktør. Peter A. Levines SE-teori (4) tager sit omdrejningspunkt omkring erfaringer med observationer fra dyrs restitutionsfase efter livstruende oplevelser, og målet i hans teori retter sig mod den kropslige forløsning, der sker efter at have gennemgået faserne i SEprogrammet. Eugene Gendlin (5) beskriver nogenlunde samme mål i sin selvhjælpsteori Fokusering, men med udgangspunkt i erfaringsorienteret psykoterapi. Ved at gennemgå hans 6 fokuseringstrin opnås også denne kropslige frigørelse uden nogen verbal bearbejdning. Side 8

9 Jeg har tidligere i opgaven i kognitions- og neuropsykologi beskrevet, hvordan Daniel Siegel, Jaap Pankseep m.fl. (7) beskriver, hvordan krop og hjerne er følelsesmæssigt forbundet via neurologien, og hvordan man ad denne vej kan påvise sammenhæng mellem kropslig forløsning af følelsesmæssige tilstande uden om vores venstre hemisphære den mere verbale hjernehalvdel og dermed også opnå en forløst/afklaret følt tilstand. Siegel skriver desuden i bogen The Healing Power of Emotion (8) følgende: Emotional feelings go hand in hand with emotional action dynamics and constitute distinct affective varieties of mental experience. The resulting affective dynamics have an identifiable bodily feel to them as primordial phenomenological-experiential states that we call affective consciousness (Panksepp, 2005b). Although these dynamics emerge from subcortical brain networks that we share with other animals, they could be recruited more effectively in psychotherapeutic environments, especially experiential-affective and body-oriented therapies, to help directly modulate how one emotionally experiences the world. As we learn to express such emotional dynamics creatively with our whole bodily apparatus, we can come to control and further explore our basic emotional feelings Om HFL-seancen Omdrejningspunktet i seancen er at skabe en atmosfære, hvor kursisten føler sig og sine følelser rummet af instruktøren uden tolkning, fordømmelse eller afvisning. Det har formodentligt betydning at seancen foregår udenfor i naturen og i alt slags vejr og selvfølgelig har hestenes tilstedeværelse en enorm betydning. På trods af nogle kursisters angst for heste er det min oplevelse, at alle deltagere føler en meget ubeskrivelig men positiv oplevelse ved at connecte med heste på denne måde. Epona-metoden er oprindeligt underbygget af Karla McLarens (9) teori om følelsernes sprog og muligheder. I HFL-seancen kan der inddrages viden herfra, men af pladshensyn må det desværre udelades i denne opgave. Når en seance med hestene er færdig, tilbyder jeg medbragt kakao, vand, kiks m.v. alt efter årstiden. Dette er et vigtigt input for at skabe den rigtige atmosfære, som bidrager til, at kursisten føler sig rummet og helt tilpas i situationen. Jeg ser dette helt i tråd med Jørn Toustrups beskrivelse af autentisk tilstedeværelse for at opnå bedst mulige resultater for rummet mellem patient/behandler eller kursist/instruktør. Side 9

10 4.4. Etik Min erfaring viser, at et vigtigt etisk omdrejningspunkt er håndteringen af den påvirkning, hestene har. De fleste øvelser foregår med flere meter mellem hest og kursist, og parterne står på hver sin side af hegnet. Der indgår ret få ord, men alligevel sker der langt, langt mere, end man kan forestille sig. Jeg har kursister, som måtte tilbringe en dag i sengen efter konsultationen, kroppen var simpelthen fysisk udmattet. Jeg har oplevet, at folk virkede udkørte og meget mætte af indtryk kort efter seancerne. Det kan som kursusdeltager være svært at mærke de påvirkninger, hestene giver, og HFL-instruktøren må derfor styre denne mængde af påvirkninger, herunder længden af kurserne. Jeg oplever desuden et etisk dilemma, idet man som instruktør ofte må afbryde kursistens talestrøm. Som trænet instruktør kan man hurtigt se, om kursisten er i tankene eller i kroppen, og såfremt vedkommende er i tankerne, er der ikke noget formål i at fortsætte. Fokus skal derfor rettes mod at få kursisten ned i kroppen, hvilket er i modstrid med eksempelvis Jørn Toustrups teori om en autentisk tilstedeværende lytning, hvor han vil mene, at afbrydelsen er ringeagtelse for kursistens behov. En HFL-instruktør må på blidest muligt måde stoppe kursistens talestrøm og få opmærksomheden væk fra hovedet og ned i kroppen. Kulturelt anser vi det ofte som høfligt at lade folk tale ud og ubehageligt at afbryde og stoppe folk i deres beskrivelse af det oplevede. Sagen er blot, at den verbale beskrivelse kun sparsomt danner grundlag for interventionen. Det gør derimod den underliggende følelse bag det, der siges, og i en lang beskrivelse vil der indgå mange sekvenser af følelser. Man er derfor nødsaget til at stoppe beskrivelsen og bede kursisten forsøge at få kontakt med den følelse, kursisten følte under de udtalte ord i en udvalgt sekvens fra beskrivelsen. Man vil som trænet instruktør kunne udvælge sekvenser ved at tolke kursistens kropssprog under beskrivelsen. Jeg oplever, at afbrydelserne bliver mindst forstyrrende, hvis jeg inden seancen begynder forbereder kursisten på, at dette vil forekomme. Et andet etisk dilemma kan være forholdet til kursisten. I Systemisk Coaching (10) angives det at, Spidsformuleret kan man ikke coache en person, som man ikke kan anerkende.. I HFL vil dette etiske spørgsmål tolkes ud fra, at den manglende evne til at anerkende skyldes en uafklarethed hos instruktøren. Dette bør derfor ikke umiddelbart give grundlag Side 10

11 for afvisning af kursisten, men i stedet danne grundlag for at instruktøren arbejder med sig selv omkring denne uafklarethed. Som nævnt i casen, spørger jeg, om kursisten ønsker at fortælle, hvilke følelser der opstod under kontakten med hesten. I mange tilfælde udspiller der sig erindringer om gamle hændelser og oplevelser og dermed måske ting, kursisten ønsker at beholde for sig selv. Etikken bliver derfor repræsenteret i valgfriheden om at fortælle. Effekten af seancen behøver ikke blive forringet af, at oplevelsen ikke genfortælles. Oplevelsen af, at hændelsen bliver følt og samtidigt rummet uden at blive konfronteret af instruktøren, kan fint være tilstrækkelig. Peter A. Levine fortæller om en tilsvarende situation, efter han selv var blevet påkørt af en bil. Han var ilde tilredt og blev først tilset af en forbipasserende paramediciner, som gør alle de rigtige tekniske ting, med fastlåsning af kropstilling mv. Kort efter beder Levine manden om at flytte sig lidt, og en dame sætter sig efterfølgende ved siden af Levine for blot at holde ham i hånden og være hos ham. Han beskriver, hvordan han herefter bruger SE-teknikkerne for ikke selv at ende i en PTSD tilstand, og at han kun mener, dette lykkedes, fordi damen stiller sig til rådighed med sin blotte og kærlige tilstedeværelse Analyse og handleanvisning Denne fase er forholdsvis enkel. Resultatet står oftest lysende klart efter en seance, hvad enten man endte med at arbejde med et planlagt emne, eller seancen bevægede dig til noget helt andet. Kursisten oplever i min erfaring altid en bevægelse i sit indre følelsesmæssige billede/tilstand. En enkelt gang har jeg oplevet en person mindre afklaret i den indre tilstand, men i stedet blev vedkommende præsenteret for et klart valg. Dette valg ønskede kursisten ikke at følge op på og kom ikke til yderligere seancer. Det er min vurdering, at de indre bevægelser, som sættes i gang af HFL, kan virke overvældende og i nogle tilfælde for overvældende for kursisten på det pågældende tidspunkt i livet. Det opleves derfor, at nogle kursister kan komme én gang og få tilstrækkelig viden til at arbejde videre selv i lang tid. Andre derimod har glæde af at komme med f.eks. tre ugers mellemrum i et par måneder og derefter holde pause. Jeg oplever også, at folk opfatter den terapeutiske snak imellem arbejdet med hestene som værende den afgørende faktor for, hvad de får med hjem. Min erfaring er dog, at hvis jeg yder den samme bistand i et teorilokale uden at besøge hestene, mangler det blide skub fra hestene til at få folk væk fra Side 11

12 tankerne og ned i kroppen. Hvis jeg giver direkte anvisninger om dette, føles det langt mere pågående og grænseoverskridende for kursisten, end hvis disse anvisninger kommer fra hestene i form af, at der ikke blev etableret kontakt mellem kursist og hest. 5. Konklusion Jeg har efterhånden været igennem rigtig meget psykologilitteratur i dette og tidligere fag på studiet samt på mine kurser i ind- og udland. Det er meget svært at finde beskrivelser, hvor det ikke er det verbalt talte sprog, der danner grundlaget, uanset hvad der beskrives. Jørn Toustrup beskriver meget præcist de afgørende faktorer mellem instruktør og kursist, men når det kommer til interventionsprocessen, foregår den i en verbal kontekst, og den følte kontekst beskrives ikke videre i hans bog. Både Levine og Gendling har fokus på den forløsning, som sker i kroppen, når der skabes kontakt til den følte fornemmelse, men ingen af disse arbejder med heste for at komme frem til kontaktskabelsen. McLaren har en anderledes og spændende vinkel på, hvorfor vi har vores følelser, og hvordan vi bruger dem bedst. Ved lang træning i HFL, kan opnås bevidsthed om følelserne og dermed mulighed for at bruge og forstå dem, som McLaren beskriver, men McLaren arbejder hverken med heste eller følte fornemmelser i kroppen. Siegel, Fosha og Solomon omtale af Panksepps begreb affektiv-bevidsthed og anbefalingen af at bruge eksperimentel-affektiv og kropsorienteret terapi beskriver vel ret præcist mit arbejde med HFL. Dog bruger jeg som sagt ikke kun teknikkerne til folk, der er i krise, og som derfor har brug for terapi, men også til mennesker, som ønsker mere bevidsthed om sig selv for at opnå større trivsel i tilværelsen. Vigtigst af alt i forhold til beskrivelsen af interventionsprocessen, har været det umulige ved verbalt at beskrive følelsen af at connecte med en hest. Alle kursister, som har prøvet HFL for første gang, har samstemmende fortalt, at resultatet af besøget langt overgik deres forventninger. Således har alle oplevelser været i retning af noget overraskende, overvældende og positivt, og alle har prøvet at få en eller anden form for kontakt til hestene. Den magi, der ligger i denne kontakt, skal opleves og kan ikke beskrives. I tilfældet med Anne i opgavens case må det siges, at interventionen lykkedes, forudsat at målene var de i opgaven beskrevne. Omdrejningspunktet er som sagt forløsningen af den Side 12

13 følte fornemmelse, og det blev opnået begge gange under Anne besøg hos hestene. Jeg har forsøgt at beskrive interventionen og forklare med nævnte teorier i de to casebeskrivelser. Det er dog altid uforudsigeligt, hvilken retning interventionen tager, og omfanget af selve hestekontakten kan variere meget fra kursist til kursist. Min positionering er som beskrevet afgørende på to punkter. Det første punkt er i forhold til at aflæse hesten og dens signaler og dermed at gøre det muligt at facilitere, uden at jeg påvirker hestenes adfærd. Det kræver, at jeg delvist er bevidst om, hvilke signaler kursisten sender, hvilke signaler hesten sender, og hvilke signaler jeg mærker hos mig selv. Under selv hestekontakten, sker det, at jeg siger meget lidt og interagerer meget lidt. Eksempelvis som i case nummer to, hvor Anne står meget længe alene med hesten og jeg slet ikke bevæger mig. Inden i mig sker dog en omfattende registrering af signaler fra alle parter og en grundig vurdering af, hvornår jeg skal henvende mig, og hvornår jeg skal lade hest og kursist være i fred. Nogle gange går hesten, og så giver svaret sig selv, men andre gange viser hesten mange tydelige og aktive signaler, og jeg må vurdere, om det er hensigtsmæssigt at afbryde kontakten mellem dem og få fokus på, hvad der skete i dette øjeblik. Giver hesten et signal, skyldes det, at der sker noget i personens indre. Hvis man venter for længe med at tage snakken om dette, kan personen ikke huske, hvad det var, der blev følt i øjeblikket. Det andet punkt er den terapeutiske snak, som foregår før og efter hestekontakten. Efter kontakten foregår tingene meget afslappet og afklaret, og det kræver ikke nogen særlig metodisk adfærd fra min side. Inden kontakten med hesten ligger et stort arbejde med at få personen ned i kroppen hvis det vel og mærke er kursistens første besøg. Ved efterfølgende besøg bliver denne vejledning hurtigere og mindre udfordrende. Det er vigtigt, at jeg har fokus på, hvilke følelser og kropsfornemmelser der vises under kursistens verbale fremlæggelse af emnet, som skal behandles ved HFL. Jeg skal forsøge at finde frem til et mønster i kursistens kropsprog, som tyder på et emne, der presser sig på. Efter kursistens fremlæggelse (den hele eller delvise fremlæggelse, alt efter om jeg har måtte afbryde for at få kursisten til at fortælle nede fra kroppen) plejer jeg at fortælle, hvilke signaler jeg har fornemmet under kursistens fortælling, og spørger om dette kunne være interessant at bruge som udgangspunkt for hestekontakten. Det er svært at beskrive præcist, hvilke signaler jeg tolker på, men det svarer til det arbejde, som hestene gør. Jeg kan bare ikke gøre det så raffineret og detaljeret som hestene. Min intuition er nok det vigtigste værktøj. Kombinationen af intuition og erfaring fra mange afholdte kurser bevirker, at jeg Side 13

14 udvikler min evne til at blive mere præcis i denne del af interventionen. Slutteligt er omgivelserne en afgørende faktor. Jeg sætter stole med tæpper, kakao, kiks mv. op på en mark som grænser op til den fold, hvor hestene er. I disse omgivelser i naturen, langt væk fra dagligdagens aktiviteter og med vejret som medspiller, og hvor en kat pludselig kommer og sætter sig på skødet eller en gris, ged eller hund kigger forbi, kan der udspille sig en terapeutisk samtale, som er ret unik og kombineret med min autentiske tilstedeværelse giver nogle efter min mening fantastiske skønne rammer for at kursisten lærer sig selv bedre at kende og giver en mulighed for at arbejde med sig selv. 6. Perspektivering Jeg har arbejdet som revisor og økonomisk rådgiver i snart 30 år, og min erfaring er, at jeg kan råde og etablere systemer, som er baseret på det bedste men rationelt udtænkte grundlag, og alligevel er der kun ringe mulighed for at disse råd følges. Skal jeg opnå resultater, hvor der sker ændringer i retning af fornuftig rationel økonomisk adfærd, skal jeg rette min opmærksomhed og rådgivning mod individets forhold til rådene og de foreslåede systemer. Individets forhold vil som regel sige de følelser, vedkommende har i forhold til rådene. Og i mit forsøg på at finde lige præcist det råd, som virker, er jeg endt hele vejen ovre i HFL. Min erfaring fra min erhvervskarriere som både selvstændig og ansat har vist mig, at vi ofte kun overfladisk kommer i kontakt med de reelle årsager, når vi angriber tingene fra en verbal vinkel. Vi har en kulturel tradition for ikke at tale følelserne ind i rationelle beslutninger, men mine erfaringer viser, at vi tager helt fejl på dette område. Min egenterapi med HFL og de resultater jeg har set hos kursisterne, viser tydeligt, at vi i vores daglige virke kan opnå større tilfredsstillelse, bedre resultater og nemmere kommunikation, hvis vi evner at blive kongruente. Dette medfører ikke, at vi verbalt skal fremlægge vores følelser eller smide dem åbent på bordet til offentlig diskussion. Kongruent tilstand kræver blot, at vi er bevidste om, hvad vi føler, og tør forholde os til det i den kontekst, vi befinder os i. At opnå kongruens er hestene mestre i at vise os vejen til, så jeg håber meget, at HFL kan finde sin plads i Danmark også indenfor mange faggrupper. Side 14

15 7. Litteraturliste 1. Christensen, Gerd (2002) Psykologiens Videnskabsteori Roskilde Universitets Forlag 2. Levine, Peter A. (1998) Væk tigeren Borgen 3. Levine, Peter A. (2005) Helbredelse af traumer Borgen 4. Levine, Peter A. (2010) In an Unspoken Voice North Atlantic Books 5. Gendlin, Eugene T. (1978) Fokusering Apostrof 6. Toustrup, Jørn (2006) Autentisk nærvær i psykoterapi og i livet Dansk Psykologisk Forlag 7. Hjorth, L. Opgave i kognitions- og neuropsykologi hold (2011) HFL set i (I) et kognitions- og neuropsykologisk perspektiv. 8. Siegel, D. Fosha, D. & Solomon M. (Editors) (2009) The Healing Power of Emotion Norton 9. McLaren, K.(2010) The Language of Emotions Sounds True. 10. Moltke, Hanne V. og Molly, Asbjørn (2011) Systemisk Coaching Dansk Psykologisk Forlag 8. Web-sidereferencer a) hsperson.com b) eponaquest.com c) ifeal.me d) lone-hjorth.dk Side 15