Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Danmark.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Danmark."

Transkript

1 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Danmark. En analyse af de pædagogisk-psykologiske rådgivningsenheder (PPR) pr. 1.august 2007 på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse - foretaget af Pædagogiske Psykologers Forening i samarbejde med Landsamrådet for PPR-chefer. Sammenfatning af de væsentligste resultater Nærværende undersøgelse over PPRs situation i de nye kommuner efter kommunesammenlægningen fremviser en meget stor forskellighed mellem landets kommuner. Der er i undersøgelsen kommet svar fra 89 ud af 91 kommunale PPR er. Svarprocenten er derved 97,8 %. De 2 kommuner, der ikke har svaret, har i alt et indbyggertal på Da Københavns kommune består af 8 distrikts-ppr er plus et centralt PPR, er der modtaget svar fra 97 PPR-enheder i alt ud af 99 mulige. Undersøgelsen viser bl.a. Antal psykologer i landets kommuner varierer fra 0,83 til 4,71 pr indbyggere. Antal af traditionelle PPRmedarbejdere (psykologer, konsulenter og talehørelærere) varierer fra 2,12 til 7,65 pr indbyggere. Ventetiden på en PPR-vurdering er mere end 2 måneder ved 44 PPR-enheder (45,4 %). Ventetiden ved 17 PPR-enheder (17,5 %) er fra 6 måneder til 12 måneder. 52 PPR-enheder (53,6 %) angiver, at under 25 % af arbejdstiden anvendes til forebyggende arbejde det resterende anvendes til arbejdet med konkrete børnesager. 36 PPR-enheder (37,1 %) angiver, at der ikke er en klar kommunal forståelse af, hvilke arbejdsopgaver PPR skal løse. Organisation, ledelse og indhold af PPR er meget forskellig i landets kommuner. De konkrete resultater fremgår af den efterfølgende gennemgang. En hovedkonklusion må være, at der mellem kommunerne er meget store forskelle i forhold til at leve op til de lovgivningsmæssige krav til PPRs virksomhed.

2 2 Dette indebærer meget store forskelle på den sikkerhed, som handicappede børn og deres forældre har til at få en faglig kvalificeret udredning som grundlag for tilrettelæggelse af deres børns skolegang. Ventetiden for en faglig udredning er ligeledes meget forskellig. Samtidig kan konstateres, at de meget forskellige vilkår mellem PPR erne i landets kommuner giver meget forskellige muligheder for at indgå i det forebyggende arbejde med at udvikle de almindelige tilbud i daginstitution og skole, således at færrest mulige børn får behov for at blive henvist til specialforanstaltninger. De fortsat meget store forskelle mellem kommunerne er paradoksale samtidig med, at PPR lovgivningsmæssigt er tillagt et betydeligt antal øgede arbejdsopgaver samtidig med kommunalreformens gennemførelse pr. 1. januar 2007, eksempelvis: Kommunerne har overtaget ansvaret for folkeskolens vidtgående specialundervisning, og den enkelte kommunes PPR skal sikre den nødvendige faglige rådgivningsekspertise i forbindelse med handicappede børns skolegang. PPR skal nu fremkomme med pædagogisk psykologisk vurdering i forhold til småbørn med alle typer vanskeligheder tidligere kun ved sprog og taleproblemer. PPR fra elevens hjemkommune er nu forpligtet til at afgive aktuel pædagogiskpsykologisk vurdering i forbindelse med elever på efterskole. PPR skal udtale sig om behov for eventuel fravigelse for vilkårene ved de afsluttende prøver eventuelt udtale sig om dispensation for at deltage i de afsluttende prøver. Dette gælder også elever i specialskoler/klasser og på efterskoler. PPR skal udtale sig om elevers eventuelle dispensation for at medvirke i de nationale tests. Samtidig skal PPR fortsat sikre, at henvisning af elever til specialundervisning sker på et fagligt kvalificeret grundlag samt medvirke med meget større styrke i kommunernes forebyggende arbejde for børn og unge i skoler og daginstitutioner. Konklusion: Der synes at være behov for konkrete minimumskrav fra den centrale lovgivning til kommunernes PPR-virkomhed, såfremt der skal sikres mere lige muligheder for handicappede børn og andre børn med særlige behov overalt i landet mere uddybet i det afsluttende afsnit om Opsamling og Konklusioner side Formål med undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse har bl.a. været at finde ud af, hvorvidt kommunesammenlægningen med de mange nye og store kommuner har givet mulighed for, at PPR henover landet kan løse de opgaver, der forventes af lovgivning og brugere. I 1995 viste en tilsvarende undersøgelse over PPR en meget stor forskellighed mellem kommunerne. Ventetid på PPR vil kunne være et af de parametre, der vil kunne kaste lys over dette.

3 3 Herudover har det også været et ønske at få undersøgt, hvorledes PPR konkret er i gang med sin omstillingsproces med at vægte det rådgivende og forebyggende arbejde højere og dermed medvirke til, at færrest mulige børn bliver gjort til PPR-sager og henvist til specialforanstaltninger. Det har ikke været et ønske at foretage sammenligning de enkelte konkrete kommuner imellem. Det ville have krævet en langt mere omfattende undersøgelse. Den enkelte kommune vil i stedet kunne sammenligne sig med de forskellige gennemsnitsresultater fra denne undersøgelse herunder PPRs bemanding. Undersøgelsen Spørgeskemaet blev sendt til PPR-cheferne i alle landets kommuner. Spørgeskemaet med følgeskrivelse kan ses på hjemmesiden for Pædagogiske Psykologer - Der er 91 PPR-enheder efter kommunesammenlægningen. Der er 5 ø-kommuner, der er en del af en større kommunes PPR Læsø, Samsø, Fanø, Ærø og Langeland. Hertil kommer, at to mindre kommuner Dragør og Vallensbæk tilsvarende er en del af en nabokommunes PPR. Til gengæld er PPR i København delt op i 8 distrikter med hvert sit PPR samt et fælles centralt PPR, hvor de centrale opgaver henhører. Der er i alt 35 spørgsmål fordelt på 5 hovedkategorier: Organisering Personale Særlige arbejdsopgaver Samarbejdsrelationer Særlige problemstillinger En betydelig del af spørgsmålene er en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse, der blev foretaget af Undervisningsministeriet i 1994 og udgivet i juni 1995 som en del af det daværende PPR-udvalgsarbejde. Den samlede rapport fra denne undersøgelse kan ses på Pædagogiske Psykologers hjemmeside Hovedkonklusionen fra denne undersøgelse, hvor der forelå svar fra 267 kommuner (97 % af samtlige), viste en meget stor forskellighed, hvad angår antal ansatte ved PPR i kommuner med et ensartet indbyggerantal. Det viste sig eksempelvis at: I mindre kommuner med omkring indbyggere kan antallet af PPR-årsværk variere fra 2 til 12 årsværk. I mellemstore kommuner mellem 20.- og indbyggere varierer antallet af PPRårsværk fra I større kommuner mellem 30.- og indbyggere varierer antallet af PPRårsværk fra Der var 3 kommuner, der på opgørelsestidspunktet ikke havde ansat psykologer.

4 4 Resultater A. ORGANISERING Generelt ses, at PPR indgår i den kommunale organisation på meget forskellig måde i kommunerne. Samtidig ses, at den kommunale forvaltning i de enkelte kommuner er meget forskelligt opbygget og har mange forskellige navne. Hovedbetegnelserne for de enkelte forvaltninger eller afdelinger synes at rumme ét af ordene skole, børn eller social/familie. 2. Under hvilken forvaltning henhører PPR? Skole-/kultur 13 Børn og skole 10 Børn og unge 40 Børn og kultur 10 Børn og Familie 8 Social-familie 1 Andet 15 I alt 97 Kommunal indplacering: 39 PPR-enheder er indplaceret i en Børneafdeling/forvaltning. I de resterende kommuner er der ganske mange forskellige betegnelser for den afdeling/forvaltning, hvor PPR indgår. Ikke overraskende indgår betegnelsen Børn i et flertal af navnene. Tidligere ville betegnelsen skole have været mere hyppigt. Det må således antages, at PPR i et flertal af de nye kommuner indgår som en enhed i det samlede kommunale børneområde inklusive skolen 3. Hvem er nærmest overordnet lederen af PPR? Direktør for skole-kultur 10 Direktør for familie-social 2 Kommunaldirektør 1 Afdelingsleder/chef 32 Forvaltningschef 14 Børn og ungechef 8 Sektorchef 3 Centerchef 2 Andet 25 I alt 97

5 5 PPR-lederens nærmeste overordnede: 32 PPR-enheder har en afdelingsleder/chef som nærmeste overordnede, mens det i de resterende kommuner er ret forskelligt. Det er ikke muligt at udlede præcist på hvilket niveau PPR-lederen er indplaceret i den kommunale forvaltning på børne- og ungeområdet. 4. PPR-organisation Selvstændigt PPR 61 Indgår i børnerådgivning 19 Indgår i socialforvaltning 1 Børne- og familieafdeling/center 6 Børne- og unge forvaltn./rådgivning 3 Andet 7 I alt Leder af PPRs virksomhed, inkl. personale Cand.pæd.psyk. med læreruddannelse 54 Cand.psyk. med læreruddannelse 7 Cand.pæd.psyk ikke læreruddannet 12 Cand.psyk. ikke læreruddannet 12 Andet 12 I alt 97 PPRs organisation og Leder af PPR: 61 PPR-enheder angiver, at PPR er organiseret som en selvstændig personalemæssig og økonomisk enhed i den kommunale organisation. Det kan være usikkert, hvorvidt alle har samme fortolkning af selvstændig. Sammenholdes der med, at der er en psykologleder for 84 ud af 96 PPR-enheder, kan det tyde på, at PPR-lederen i en række tilfælde er leder af et større kommunalt område end PPR alene. 60 PPR-enheder har en læreruddannet psykolog som leder. I undersøgelsen fra 1995 var 38 PPR-ledere ud af 164 ikke psykologuddannet svarende til 23,2 %. I august 2007 har 12 ud af 97 PPR-ledere ingen psykologuddannelse svarende til 12,4 %. Gruppen andet omfatter 5 med lærerbaggrund, 2 med administrativ baggrund, én cand.mag, én pædagog én socialrådgiver, én socialrådgiver/cand.scient.soc og én cand.pæd. i pædagogisk psykologi. Der er psykologfaglig koordinator ved 9 af de 12 PPR er uden psykologfaglig leder. Ledelsen af PPR varetages således i stor udstrækning fortsat af psykologer.

6 6 6. Er andre kommuner deltagere i PPR-ordningen? Er andre kommuner med i PPR-ordningen?: Der er ingen kommunale samarbejder om PPR efter kommunalreformen bortset fra de 5 ø-kommuner og de to kommuner under indbyggere, jfr. omtale tidligere. I undersøgelsen fra 1995 var der 49 kommuner, der var involveret i et samarbejde om PPR. Der er således 91 PPR-enheder i landet, hvoraf Københavns kommune er inddelt i 8 distrikter og én central enhed. Aarhus har tilsvarende en distriktsopdeling af PPR samt én central PPR-enhed, hvor ansvaret for PPR-virksomheden i hele kommunen henhører. Personaleledelsen af medarbejderne i distrikterne er dog henlagt til distriktsledelsen. 7. Administrerer PPR dele af kommunens specialundervisningsressourcer? Ja nej Ikke svaret Administrerer PPR dele af kommunens specialundervisningsressourcer?: 50 PPR-enheder svarer ja til dette. Det drejer sig primært om det tidligere område for folkeskolens vidtgående specialundervisning og forskellige andre områder inden for den kommunale specialundervisning. De 46 ja-svar fordeler sig på en række områder, hvoraf de hyppigste er: Vidtgående specialundervisning (23) Specialundervisningen generelt (11) Specialpædagogisk bistand til småbørn (8) Specialklasserækker (6) Enkeltintegration (6) Tale-høre (5) Udenbys anbragte elever (4) Støttetimer/puljer (4) PPR er således fortsat i stort omfang tillagt opgaver med ansvar og administration af dele af en kommunes specialundervisnings-ressourcer. Det kan sætte fokus på dilemmaet mellem PPRs rådgivningsopgaver og eventuelle beslutningskompetence, når PPR har beslutningskompetence over for specialressourcer på områder, hvor PPR selv varetager rådgivningen i forhold til forældre og andre brugere.

7 7 B. PERSONALE Personalesammensætningen på PPR afspejler de store forskelle i PPRs placering i det kommunale system især tydeligt i spørgsmålene Antal pædagogiske psykologer (cand.pæd.psyk.) 9. Antal øvrige psykologer (cand.psyk.) Antal Årsværk Cand.pæd.psyk ,6 Cand.psyk ,5 I alt ,1 Antal psykologer: Der er ansat 1165 psykologer ved PPR. Som nævnt kan det være usikkert, hvorvidt lederne af PPR er medtalt i alle tilfælde. Dette vanskeliggør sammenligning med 1995, hvor det samlede psykologantal var 716. Forklaringerne på stigningen kan ud over den nævnte bl.a. også være tilførsel af psykologer, der tidligere har været ansat i kommunernes socialforvaltning samt tilførsel af nye arbejdsopgaver. Det skal bemærkes, at kommunesammenlægningen til større kommuner ikke har medført mindre variation mellem landets kommuner hvad angår variation, der er mellem antal psykologer pr indbyggere. Variationen er således fra 0,83 til 4,71 psykolog pr indbyggere med et gennemsnit på 2,22 pr indbyggere. Der er nævnt en række faktorer, der kan gøre en præcis sammenligning usikker. Det kan dog ikke bortforklare den enorme variation, der er mellem landets kommuner på dette område. Det kan ikke undgå at sætte sine spor i forhold til PPRs muligheder for at sikre børn og forældre den tilstrækkelige faglige hjælp i forhold til skolegangen. I undersøgelsen fra 1995 fra Undervisningsministeriet var der 380 årsværk som skolepsykolog og 336 årsværk som klinisk psykolog (med en svarprocent på 97). Også i denne undersøgelse var der usikkerhed om, hvorvidt den ledende psykolog var medtalt. Sammenligning med den tidligere undersøgelse kan være problematisk, da det ikke er muligt at se hvilken bevægelse af psykologer, der har været fra ansættelse i en socialforvaltning til ansættelse ved PPR. Der kan have været andre bevægelser i perioden eksempelvis øget PPRpsykologbetjening af specialinstitutioner. Svarene fra de enkelte kommuner viser en meget stor forskellighed i, hvor mange psykologer, der er ansat ved PPR:

8 8 Indbyggertal: Variation i psykolog-årsværk Antal psykologer pr indb ,0 13,2 1,12-4, ,57 15,25 1,45 4, ,3 17,8 1,44 4, ,0 14,4 0,83 2, ,4 24,8 1,70 2, ,5 33,0 1,93 4, ,62 17,6 1,22 3,23 7 Over ,8 44,53 1,37 2,07 5 Samlet for hele landet/ Indbyggere: Antal kommuner 2,22 88 Københavns kommune er ikke medregnet i disse tal, idet det er vanskeligt at sammenligne med de øvrige kommuner, da der er psykologer såvel decentralt som centralt. Der er tale om de samlede psykologressourcer ved PPR, og det må erindres, at nogle PPR er har arbejdsopgaver i forhold til særlige opgaver eksempelvis specialskoler og socialforvaltning jfr. spørgsmål 22 og 23. Det kan desuden være usikkert, hvorvidt PPR-chefen er medtalt eller ej i tallene. Der vil kunne være forskel mellem kommunerne i, hvor stor andel af indbyggerne, der er mellem 0 18 år. På trods af alle disse forbehold må det konkluderes, at forskellene på ingen måde er blevet mindre mellem de nye store kommuner, end det blev kortlagt i den tidligere undersøgelse for de gamle kommuner i midten af 1990erne. 10. Skolekonsulentfunktionen årsværk Læseområdet 78,53 Tale-høre 172,53 Adfærd-Kontakt-Trivsel (AKT) 60,42 Generelle indlær.vanskeligheder 17,11 Andre 52,31 I alt 380,9 Antal skolekonsulenter: Her ses et samlet antal årsværk på 380,9. Den største gruppe er talehørekonsulentgruppen (172,53). Der er 78,53 årsværk på læsekonsulentområdet og 60,42 årsværk inden for AKT-området (Adfærd Kontakt Trivsel). Der nævnes i alt 20 forskellige titler på konsulenter på PPR. I undersøgelsen fra 1995 var der i alt 335,65 årsværk ansat som konsulenter ved PPR (plus ca. 70 kuratorer, der nu er overgået til Ungdommens Uddannelsesvejledning).

9 9 Der synes således tilsyneladende kun at være tale om en beskeden stigning over de 12 år på konsulentområdet. Der er formentligt alligevel tale om en noget større stigning, idet en række kommuner nu har konsulenter ansat ved en anden afdeling end PPR. Der angives 20 forskellige titler på forskellige konsulentfunktioner herunder konsulenter på special-, småbørns- og tosprogsområdet. I 1995-undersøgelsen var det samlede antal årsværk i alt 201. Et antal kommuner har nu ansat alle tale-hørelærere som konsulenter Andet personale ved PPR Faggruppe Antal Årsværk Tale-hørelærere ,1 Socialrådgivere ,5 Spec.uv.lærere 32 30,5 Spec.pædagoger ,72 Ergoterapeuter 46 40,25 Fysioterapeuter 88 71,36 Andet personale 90 88,3 Kontorpersonale ,82 Anden bistand 13? I alt ,5 Andet personale ved PPR: Der angives, at der i alt er ansat andre fagpersoner ved PPR. Variationen i faggrupper afspejler igen PPRs meget store forskellighed. En meget stor del af dem er tale-hørelærere (640). Tallet på dette område var 571 i Tallene afspejler ellers, at et betydeligt antal PPR har støttepædagoger ansat direkte på PPR (409). Andet personale omfatter en bred vifte af i alt 17 forskellige fagområder, eksempelvis legetek, synsområdet, to-sprog, motorik og småbørnsfunktioner. Anden bistand omfatter primært psykiatrisk bistand. I 1995-undersøgelsen var der 477 årsværk som tale-hørelærer, og der var 213 årsværk som kontorfunktionær Samlet personale ved PPR Nedenstående er der foretaget en sammentælling af det traditionelle personale ved PPR i samlet årsværk for hver kommune for at vise variationen mellem kommunerne. Det omfatter psykologer konsulenter og tale-hørelelærere, som de er optalt i spørgsmålene 8, 9, 10, og 11.

10 10 Når de øvrige faggrupper ikke er medtaget skyldes det, at disse faggrupper optræder meget uens i kommunerne. Eksempelvis har nogle PPR er meget store personalegrupper inde i form af, at kommunens støttepædagogkorps optræder som en del af PPR. Når kommunerne sammenlignes med antal årsværk pr indbyggere for det traditionelle PPR-personale (psykologer, konsulenter og tale-hørelærere) ses igen en meget stor variation mellem kommunerne fra 2,12 årsværk til 7,65 årsværk. Gennemsnittet er 4,15 årsværk Indbyggertal: Variation i årsværk Variation i antal medarb. pr indb. Antal kommuner ,55 21,2 2,22 7, ,56 24,25 2,72 6, ,3 33,55 2,46 7, ,5 30,75 2,95 5, ,9 32,0 2,35 7, ,2 54,0 3,23 6, ,9 42,1 3,25 5,21 6 Over ,36 92,45 2,12 3,80 5 Samlet for hele landet. Indbyggere: ,31 87 Københavns kommune og Frederiksberg er ikke medtaget på grund af deres særlige strukturer. Det må også her konkluderes, at forskellene ikke er blevet mindre mellem de nye store kommuner, end det blev kortlagt i den tidligere undersøgelse fra Undervisningsministeriet for de gamle kommuner i midten af 1990erne. 21. PPRs budget til kursus og efteruddannelse PPRs budget til kursus og efteruddannelse: De forskellige kommunale styringssystemer på økonomiområdet gør det ikke muligt at få et sammenligneligt billede af dette område. Nogle angiver et årligt kronebeløb pr. medarbejder fra kr til kroner, mens andre angiver et samlet budgetbeløb. Behovet vurderes dog langt større, og det søges løst dels ved sparede lønmidler, når der er ledighed i stillinger i nogle måneder og dels gennem mulighed for at kunne trække på en større kommunal pulje til dyrere og mere omfattende kurser. Der er desuden eksempler på, at ressourcer kan findes gennem forskellige former for indtægtsdækket virksomhed.

11 11 C. SÆRLIGE ARBEJDSOPGAVER 22. Har PPR særlige opgaver i relation til undervisning f.eks. PPR-betjening af Område Antal PPR er Specialskoler 70 Specialbørnehaver 62 Døgninstit. med skole 30 Opholdssted med skole 42 Dagbehandling med skole 47 Gymnasium 27 Efterskole 12 Andet 22 PPR-betjening af særlige områder: Et meget stort antal PPR-enheder betjener specialskoler (70), specialbørnehaver (62) samt døgninstitution, opholdssted og dagbehandling med skole (henholdsvis 30, 42 og 47). Der er nævnt andre opgaver som gymnasium og efterskole. Andet dækker bl.a. privatskoler, friskoler, gruppeordninger, heldagsskole, specialklasser, særlige tilbud m.v. Det er nok tvivlsomt, om svarene giver et retvisende billede af de særlige opgaver i forbindelse med undervisningen, som nogle PPR er måtte have ud over de lovbestemte, som er fælles for alle PPR er. Eksempelvis har alle PPR er opgaver i relation til efterskoler, men nogle PPR er kan have særlige aftaler om betjening med efterskoler, der er beliggende i deres kommune. 23. Hvilke arbejdsopgaver udføres ud over de efter folkeskoleloven fastsatte? (formaliserede og aftalte opgaver ud over skal-opgaver i folkeskoleloven) Opgaver Antal PPR er A. Åben rådgivning 68 B. Rådgivning/vejledning af sagsbehandlere 58 C. Supervision af: - hjemme-hos pædagoger 17 - sagsbehandlere 22 - pædagoger i dagtilbud 69 - sundhedstjenesten 22 D. Familiebehandling/terapi 36

12 12 E. Informationsopgaver/kurser 73 F. 50 undersøgelser 15 G. Andet 21 PPR-arbejdsopgaver ud over folkeskoleloven: Igen ses en stor variation og forskelle mellem PPR-enhederne. PPR er involveret i Åben rådgivning mange steder (68). Herudover er der rådgivning af sagsbehandlere (58) og supervision af pædagoger i dagtilbud (69). De fleste er også involveret med informationsopgaver og kurser (73). Undersøgelsen i 1995 afslørede et næsten lige så varieret billede at PPR hen over landet. Andet omfatter bl.a. samtalegrupper, terapeutiske samtaler med unge, forskellige konsulentfunktioner, udredning og rådgivning i henhold til serviceloven. Som ved det foregående spørgsmål kan det være tvivlsomt, om det er lykkedes at spørge tilstrækkeligt præcist om dette. I en række tilfælde kan det formodes, at der ikke i den enkelte kommune er en præcis afgrænsning af arbejdsopgaverne mellem skole- og socialområdet. Under alle omstændigheder kan aflæses, at PPR i mange kommuner er bredt involveret i den enkelte kommunes indsats på børn- og ungeområdet. 24. PPRs omsætning ved indtægtsdækket virksomhed PPR og indtægtsdækket virksomhed: 34 PPR-enheder angiver, at de har opgaver i form af indtægtsdækket virksomhed. Der nævnes områder som PPR-betjening i forbindelse med undervisning i anbringelsessteder, kurser og betjening af gymnasier. Det samlede tal, der angives er Beløbene varierer mellem kroner og 2,3 millioner kroner. De typiske opgaver er: PPR-betjening af undervisning i sociale anbringelsessteder (15) Kurser (11) Betjening af gymnasier (7) D. SAMARBEJDSRELATIONER Spørgsmål 26, 27, 28 og 29. Er der samarbejde med andre kommuner på specialundervisningsområdet m.v.?

13 13 Områder Ja Former 26. Specialskoler 72 Køb og salg af pladser (36) Netværksamarbejde (18) Andre former for samarbejde (5) 27. Specialklasser 50 Køb og salg af pladser (22) Netværk (6) Andre former for samarbejde (4) 28. Specialrådgivning 27 Specialtilbud (7) Tæt samarbejde (4) Kurser 29. Andet 6 Køb og salg af pladser (4) Er der samarbejde med andre kommuner på specialundervisningsområdet: 72 PPR-enheder samarbejder på specialskoleområdet især ved køb og salg af pladser samt netværksarbejde. Tilsvarende samarbejder 50 PPR-enheder på specialklasseområdet på de samme områder. 27 PPR-enheder samarbejder om specialrådgivning. Det er ikke muligt at vurdere nærmere, hvilke områder der især er involveret. Svarene giver desværre ikke noget tydeligt billede af samarbejdsforholdene på dette område i forbindelse med kommunernes overtagelse af specialforanstaltninger og specialrådgivning fra den tidligere vidtgående specialundervisning pr. 1.januar Fra andre undersøgelser - bl.a. fra Pædagogiske Psykologers Forening - ved vi, at der ikke er sket større ændringer på dette område på nuværende tidspunkt. E. SÆRLIGE PROBLEMSTILLINGER 30. PPRs skal-opgaver i henhold til folkeskoleloven Opleves der vanskeligheder med at prioritere disse i tilstrækkeligt omfang? Ja: 53 A. Hvilke typer problemer, bl.a.: Stigende ventetid (34) For mange indstillinger (8) Nye opgaver/forventninger (10) Vægt på forebyggende arbejde (8) Forældreforventninger (3) Herudover nævnes bl.a. svære prioriteringsopgaver, uklart defineret serviceniveau, nye krav fra småbørnsområdet, manglende vikardækning ved sygdom, mangel på erfaren arbejdskraft, korte tidsfrister til udtalelser (efterskole, afsluttende prøver, nationale tests m.v.) vanskeligheder ved at ændre traditionel PPR-kultur, mere kørselstid, elektronisk journalføring.

14 14 B. Er der ventelister ud over 2 måneder? Ja: 44 Hvad kan ventetiden på en PPR-vurdering i værste fald være? 11 PPR er har 3 måneders ventetid 10 PPR er har 4 måneders ventetid 6 PPR er har 5 måneders ventetid 11 PPR er har 6 måneders ventetid 1 PPR har 7 måneders ventetid 2 PPR er har 9 måneders ventetid 1 PPR har 10 måneders ventetid 2 PPR er har 12 måneders ventetid C. Hvilke årsager? Den samlede normering er for lille Ja: 42 Andre opgaver forhindrer Ja: 41 Især på grund af stigende antal opgaver i forbindelse med kommunesammenlægningen, ny lovgivning og stigende antal administrative opgaver - herunder større krav om skriftlighed. Er der vanskeligheder med at prioritere PPRs skal opgaver i henhold til folkeskoleloven?: 52 PPR-enheder svarer ja til dette. Hovedbegrundelsen er stigende ventetid, for mange indstillinger og nye opgaver/forventninger. 43 PPR-enheder angiver, at der er ventetid ud over 2 måneder heraf har 17 PPR-enheder ventetid på mellem 6 og 12 måneder. Det angives især som begrundelse, at den samlede normering er for lille (41 PPR-enheder). 31. Forebyggende indsats og enkeltsager a. Er der en tilfredsstillende fordeling mellem PPRs indsats på det forebyggende område i forhold til arbejdet med børn som enkeltsager (børn der er formelt indstillet til PPR)? Angiv den vurderede fordeling: Ja: 43 Nej: 53 Forebyggende (procent af samlede arbejdstid): Under 25 %: 52 Under 50 %: 23

15 15 Over 50 % : 10 b. Hvis nej, hvilke årsager kan angives? Normeringen er for lille (11) Svært at ændre PPR-tradition og kultur (9) For mange udredninger (7) For mange nye indstillinger (4) Megen skriftlighed (3) Lovbestemte opgaver fylder meget (4) Pres fra forældre/diagnosticeringspres (3) Forebyggende indsats og enkeltsager: 43 PPR-enheder angiver, at der ikke er en tilfredsstillende fordeling mellem PPRs forebyggende indsats og arbejdet med børn som enkeltsager. 51 PPR-enheder vurderer, at de anvender under 25 % af arbejdstiden på forebyggende arbejdsopgaver. Kun 10 % vurderer, at de anvender over 50 % af arbejdstiden til forebyggende arbejde. Der nævnes en række forskellige begrundelser normeringen er for lille m.v., men 9 PPR enheder nævner også, at det kan være svært at ændre PPR-tradition og kultur. 32. Definition af PPRs arbejdsopgaver. Er der en klar kommunal forståelse af, hvilke Ja: 58 arbejdsopgaver PPR skal løse? Nej: 36 - hvis nej, hvilke problemer opleves? Kommunesammenlægning (forskellige serviceniveauer/kultur m.v.) Uafklarede snitflader til socialforvaltningen (store forventninger til PPR, servicelovens krav overskygger skolens behov). For lav normering (krav om løsning af nye opgaver uden samtidig klar nedprioritering af andre). Forventninger/efterspørgsel udefra (modsat rettede krav om inklusion og segregering fra skole og forvaltning, mangel på tydelige prioriteringer, modsat rettede forventninger).

16 16 Definition af PPRs arbejdsopgaver: 58 PPR-enheder angiver, at der er en klar forståelse af, hvilke arbejdsopgaver, som PPR skal løse. 36 siger nej til dette. Sidstnævnte vurderer, at det bl.a. kan hænge sammen med kommunesammenlægning, uklare snitflader i forhold til socialforvaltningen, for lav normering og modsatrettede krav fra omverdenen (eks. rummelighed/segregering). 33. Er der aktuelle rekrutteringsproblemer? Er der rekrutteringsproblemer: 18 PPR-enheder angiver, at der er rekrutteringsproblemer. Det kan både omhandle ansættelse af erfarne psykologer som problemer med at fastholde dem. Der peges især på, at det er svært at få og fastholde erfarne psykologer. Andre faggrupper ved PPR nævnes kun i mindre udstrækning. 34. Er der en tilstrækkelig faglig bredde og specialisering på PPR i forhold til de mange nye opgaver? Er der en tilstrækkelig faglig bredde på PPR?: 22 PPR-enheder svarer nej til dette. Blandt hovedbegrundelserne er: Nye opgaver, bl.a. overtagelse af vidtgående specialundervisning (8) Krav på AKT-området (5) (AKT = Adfærd Kontakt Trivsel) Krav i forbindelse med ADHD og autisme (5) (ADHD = Attention Deficit Hyperactiv Disorder) Krav fra småbørnsområdet (3) Mangler erfarne psykologer 35. Eventuelt væsentlige spørgsmål, der ikke er belyst ved skemaet. Der er anført en række forskelligartede forhold, men ingen særlige tendenser. Overordnet opsamling og konklusioner Kommunesammenlægning og psykologbemanding på PPR: Kommunesammenlægningen med dannelse af nye store kommuner har ikke fjernet den meget store kommunale forskellighed mellem landets PPR er, der blev klart afdækket i den tilsvarende undersøgelse fra Undervisningsministeriet i 1995.

17 17 Der er således næsten 6 gange så mange psykologer pr indbyggere i den kommune, der har flest psykologer ansat i forhold til kommunen med færrest psykologer. Der er anført en række mulige forskelle, der kan bevirke, at den faktiske forskel er mindre, men det kan ikke fjerne hovedindtrykket af de meget store forskelle. Ventetid på en PPR-undersøgelse: I undersøgelsen fra 1995 indgik ventetid på en PPR-undersøgelse ikke som et tema. Der kan derfor ikke sammenlignes på dette område. Det kan dog ikke være tilfredsstillende, at 44 PPR-enheder repræsenterende 45,4 % af de adspurgte PPR er har en ventetid ud over 2 måneder for at forældre/børn kan komme i kontakt med PPR. 17 PPR er repræsenterende 17,5 % af de adspurgte har en ventetid på 6 12 måneder. Ventetiden kan ikke formodes gradvist at blive mindre, samtidig med at PPR som nævnt på side 2 - i forbindelse med ændringer af folkeskoleloven og udlægning af opgaver til kommunerne har fået tillagt et betragteligt antal nye opgaver vidtgående specialundervisning, småbørn, efterskoler, afsluttende prøver og nationale tests. Disse nye opgaver vedrører alle faglige vurderinger af enkeltbørn, og de fleste af opgaverne har samtidig en fast dead-line for udtalelse. Ventetid på PPRs medvirken vil således indebære stor risiko for, at problemer hos børn får lov til at vokse i omfang og dermed vil risikoen for at skulle anvende større specialforanstaltninger vokse. Kommuner med lille psykologdækning vil ikke kunne opretholde en arbejdsform med tæt samarbejde med skoler og daginstitutioner. Dette indebærer en yderligere risiko for, at psykologerne vil få svært ved at prioritere de vigtigste opgaver først. I særlig grad vil der være risiko for, at børn med mere indadvendte vanskeligheder vil blive overset. Nogle af disse børn dukker først frem senere i puberteten med problemer som eksempelvis selvmordsforsøg eller snitten i huden. Forebyggende arbejde og PPR: Det er et paradoks og en ond cirkel at presset på en PPR-undersøgelse ikke kan imødekommes i tilstrækkeligt omfang inden for en rimelig tidshorisont. Jo mere pres på PPR-undersøgelser og jo mindre mulighed for at efterkomme det jo mindre tid får psykologerne på PPR til at medvirke i det forebyggende arbejde på skoler og daginstitutioner. Jo mindre mulighed for at medvirke i dette væsentlige forebyggende arbejde, jo flere børn dukker frem som enkeltsager, som PPR skal undersøge. Når 52 PPR-enheder (53,6 % af de adspurgte) angiver, at under 25 % af arbejdstiden anvendes til forebyggende arbejde f.eks. rådgivning, konsultation, supervision, kurser, medvirken i udviklingsprojekter, læse- og trivselsscreeninger af klasser, faglige temanotater m.v. må det tages som udtryk for, at der er store vanskeligheder med at få dette arbejde indpasset i arbejdstiden. Det er højest betænkeligt, når det er kendt, at en stor del af de problemer som eksempelvis folkeskolen oplever ikke kan løses gennem traditionelle specialforanstaltninger, men primært må lø-

18 18 ses gennem udvikling af en undervisning og en skole, der tager højde for nutidens børn og deres vilkår. PPR og undersøgelser på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling: Børn med reelle vanskeligheder, der bl.a. skyldes organisk/biologiske og/eller psykologiske forhold fra barnets opvækst, risikerer samtidig midt i den nævnte vanskelige opgaveprioritering at blive overset eller udsat urimeligt - med risiko for at komme for sent i gang med den nødvendige hjælp. Et presset PPR vil have tendens til at medvirke til at visitere flere børn end nødvendigt til undersøgelse på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Det var et nødvendigt handlemønster for små kommuners PPR før kommunalreformen. De store kommuner bør kunne opbygge og udvikle sit eget kvalificerede PPR, der kan sikre kvalificeret faglig udredning af de fleste problemer, som børn måtte have. Såfremt der samtidig arbejdes for, at de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger indretter sin arbejdsform således, at de i større udstrækning kan have udadgående rådgivende funktioner og dermed yderligere medvirke til at kvalificere PPRs faglige udredning vil grunden være lagt til, at færrest mulige børn får behov for en egentlig henvisning til en traditionel børnepsykiatrisk undersøgelse. Ventetid, forebyggende arbejde og PPRs egne prioriteringsmuligheder: Der synes ikke at være nogen sikker sammenhæng mellem lav psykologbemanding ved PPR og høj ventetid på PPR-undersøgelse. Der ses ej heller sikker sammenhæng i forhold til, hvor meget eller lidt tid, der bruges på forebyggende arbejde. Det er kendt, at PPR mange steder har haft svært ved at omstille sin virksomhed fra den traditionelle ekspertrolle med undersøgelse af børn til den mere konsultative rolle i forhold til medvirken til at kvalificere skoler, daginstitutioner, lærere, pædagoger og forældre til selv at indrette forholdene for børn med særlige behov, så specialforanstaltninger kan udgås. Dette tema har psykologstanden på PPR været optaget af længe, hvilket bl.a. fremgår af ganske mange artikler og temanumre fra Pædagogiske Psykologers Forening. En hensigtsmæssig/uhensigtsmæssig organisation og ledelse af PPR vil henholdsvis kunne fremme eller vanskeliggøre denne proces, jfr. efterfølgende afsnit om PPRs organisation og ledelse. PPRs organisation og ledelse i de nye kommuner: Allerede i 1995 viste den daværende undersøgelse et flimrende billede af, hvorledes PPR indgik i den kommunale organisation. Den totale decentralisering i kommunerne hvor der ikke har været centrale krav til kommunernes PPR-betjening siden slutningen af 1980erne - viste sig tydeligt. Den meget store forskellighed for PPR i landets kommuner var den egentlige årsag til, at Undervisningsministeriet gennemførte undersøgelsen i 1995, idet man var bekymret for den meget store forskellighed, som børn med særlige behov blev udsat for hen over landet.

19 19 Samme undersøgelse og udvalgsarbejde fremkom i øvrigt med to såkaldte kvalitetskriterier, som alle parter var enige i ville sikre en hensigtsmæssig kvalitet på PPR. Hovedindholdet i disse to kriterier var opbakning til, at PPR skulle være en selvstændig enhed i den kommunale organisation med egen psykologfaglig leder. De to kvalitetskriterier er medtaget som bilag. Udviklingen siden 1995 har vist en fortsat blind tillid til, at de enkelte kommuner selv skal have lov til at bestemme organiseringen på PPR-området uden centrale krav. Nærværende undersøgelse viser, at kreativiteten er høj i kommunerne, og at begrebet PPR dækker over noget meget forskelligt i landets kommuner. Som sagt er det paradoksalt samtidig med, at PPR får tillagt flere og flere opgaver i folkeskolelovgivningen for alle børn fra 0 18 år. Hvor forskelligt må handicappede børn og andre børn med særlige behov behandles i Danmark? Hjælpen til undervisning og specialpædagogisk bistand til handicappede børn og børn med særlige behov er helt og aldeles afhængig af kvaliteten af den faglige udredning, som det kommunale PPR har mulighed for at tilbyde. Jo mere kvalificeret faglig udredning, jo flere reelle muligheder vil kunne drøftes og aftales med forældrene, jfr. de to kvalitetskriterier i bilag. Nærværende undersøgelse viser, at kommunernes tilbud til handicappede børn og andre børn med særlige behov er endog meget forskellige. Det var kendt, at PPR-betjening og handicappede børns undervisning i de tidligere 14 amter også var meget forskellige. Denne store forskellighed risikerer nu at blive afløst af en forskellighed i 98 kommuner eller 91 PPR-enheder. Hvilke konkrete ændringer vil kunne sikre mere ensartet kvalitet? Det totale kommunale selvstyre på dette område, som det har været kendt siden 1980erne, vil indebære stor sandsynlighed for, at forskelligheden fortsætter. Det må derfor være en statslig og politisk opgave at vurdere, om man vil acceptere, at forskelligheden for undervisning og specialpædagogisk bistand til handicappede børn og børn med særlige behov skal have lov til at fortsætte. Der er selvfølgelig brug for, at den enkelte kommune kan tillægge særlige arbejdsopgaver til sit PPR. Kommunerne vil også være forskellige i forhold til hvilke særlige arbejdsopgaver, der findes i kommunen f.eks. specialskoler. Men alle kommuner har de samme forpligtelser i forhold til undervisning og specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov herunder handicappede børn og unge fra 0 til 18 år.

20 20 En ændring af forskelligheden vil kunne opnås gennem flere centrale krav til kommunerne primært: 1. Centrale minimumsregler for bemanding af bl.a. psykologer i forhold til børnetal. 2. Centrale regler for organisation af PPR, jfr. de to kvalitetskriterier i bilag. 3. Centrale krav til evaluering af kommunernes PPR-indsats med inddragelse af brugerne og offentliggjort f.eks. i kvalitetsrapport for folkeskolen. Her kan hentes inspiration fra Norge. Herudover vil der være behov for en styrkelse af den pædagogisk-psykologiske del af psykologuddannelsen dels gennem genindførsel af cand.pæd.psyk.uddannelsen baseret på en læreruddannelse og dels gennem styrkelse af fagområdet i cand.psyk.uddannelsen. Styrkelse af den pædagogisk-psykologiske indgangsvinkel er helt essentiel i forbindelse med styrkelse af den forebyggende indsats i forhold til den traditionelle individorienterede specialindsats. Andre områder som forskning og nødvendig efteruddannelse med opprioritering af det pædagogisk-psykologiske fagområde vil være nødvendige elementer i en samlet sikring af kvaliteten af PPRs indsats for børn og unge med særlige behov overalt i landet. 29.oktober 2007 Pædagogiske Psykologers Forening v. Bjarne Nielsen

21 21 Bilag: fra Rapport til Undervisningsministeren om PPR (1997): Kriterie 5: At PPR er placeret som en egen og synlig enhed : Kvaliteten i PPR øges, hvis den optræder i form af en enhed med samlet, administrativ og faglig funktion. En sådan enhed bør være et integreret led i den samlede kommunale forvaltning. Det er vigtigt, at PPR i forældrenes og børnenes øjne fremtræder som en neutral og tillidsvækkende faglig lokal instans. Forældrenes tryghed ved PPRs rådgivning er helt afhængig heraf. For forældre til de mest sårbare eller sværest handicappede er dette erfaringsmæssigt særdeles betydningsfuldt. PPRs gennemslagskraft styrkes ved, at det interne tværfaglige team i organisationen kan indgå som en integreret del af et tværsektorialt samarbejde på børn/unge området. PPRs tilbud om åben rådgivning af forældre, børn og unge, lærere og pædagoger er meget afhængig af tillidsforholdet til PPRs faglige uafhængighed. PPRs muligheder i det forebyggende arbejde hænger således nøje sammen med, hvorledes dette spørgsmål løses. Den konkrete indplacering af PPR i den enkelte kommune må bero på kommunens forvaltningsstruktur. Kriterie 6: At PPR har psykolog-faglig ledelse : I forlængelse af ovenstående er det vigtigt, at ledelsen af den pædagogisk-psykologiske rådgivning har fornødent overblik og viden om det arbejdsfelt, der i den enkelte kommune er tillagt virksomheden. Lederen er kommunens sagkyndige på området. Tilliden til PPR - fra forældre og andre brugere - er i høj grad afhængig af tilliden til lederen og dennes faglige kvalifikationer. Ledelsen udfører for kommunen/det kommunale fællesskab opgaver af overordnet karakter som fx: - planlægning af den samlede PPR-indsats udarbejdelser af analyser og redegørelser over konkrete emner deltagelse i planlægning af udviklingsprojekter på børn- og ungeområdet, herunder folkeskolen statistiske opgørelser Årsberetning/virksomhedsplan Hertil kommer den daglige ledelsesfunktion med bl.a. personaleledelse/-vejledning samt administrative arbejdsopgaver og mødevirksomhed i forbindelse med PPRs virksomhed i det hele taget. (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Afsluttende rapport og handlingsplan Undervisningsministeriets PPR-projekt, 1997.)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spørgeskema Status pr. 1.august 2007 1. Kommunenavn Antal indbyggere_ A. ORGANISERING 2. Under hvilken forvaltning /afdeling henhører PPR? Skole-/kultur Børn og unge

Læs mere

Bilag 2. Lundgård-rapporten, Københavns kommune 1997. CASA-rapporten (BUF 2006), forelagt BUU-udvalget 24.1. 2007.

Bilag 2. Lundgård-rapporten, Københavns kommune 1997. CASA-rapporten (BUF 2006), forelagt BUU-udvalget 24.1. 2007. Bilag 2 Overblik over ressourcesituationen på specialområdet. Herunder normeringen i støttefunktionerne psykologer, talehørepædagoger, fysioterapeuter og støttepædagoger. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er et kommunalt tilbud, der støtter børn og unges udvikling, opdragelse og undervisning.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er et kommunalt tilbud, der støtter børn og unges udvikling, opdragelse og undervisning. 06. oktober 2005 Organisering af PPR området Ny Tønder Kommune. Forord Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er et kommunalt tilbud, der støtter børn og unges udvikling, opdragelse og undervisning. Rådgivningen

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Nedenfor beskrives de forskellige områders organisering, opgaver og udfordringer m.v.

Nedenfor beskrives de forskellige områders organisering, opgaver og udfordringer m.v. Notat Opgaver og udfordringer i Børn og Skole Børn og Skole består følgende fire områder med hver sin chef: Sekretariatet Børn og Familie Dagtilbud Skole Postadresse: Favrskov Kommune Borgmestersekretariat

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Alt efter hvilket billede besvarelserne tegner, skal undersøgelsen danne afsæt for et indslag i Go' morgen Danmark i løbet af de kommende uger.

Alt efter hvilket billede besvarelserne tegner, skal undersøgelsen danne afsæt for et indslag i Go' morgen Danmark i løbet af de kommende uger. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Nordisk Film TV Mosedalvej 14 2500 Valby Att: Mette Kathrine Larsen 24-04-2015 Sagsnr. 2015-0092984 Dokumentnr. 2015-0092984-9 Besvarelse af anmodning

Læs mere

PPR s ydelseskatalog 2008 BUR-delen

PPR s ydelseskatalog 2008 BUR-delen PPR s ydelseskatalog 2008 BUR-delen 1. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning en funktion under Børne- og Unge Rådgivningen. Side 2 2. PPR funktionen generelt..side 2 3. PPR funktionens fokusområder 2008...Side

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Job- og kompetenceprofil for PPR leder

Job- og kompetenceprofil for PPR leder Job- og kompetenceprofil for PPR leder Børn og Skole Aabenraa Kommune November 2014 1. Om stillingen PPR rådgiver kommunale, selvejende og private dagtilbud og skoler samt familieafdelingen og sundhedsplejen.

Læs mere

Hvad er et kommunikationscenter?

Hvad er et kommunikationscenter? Hvad er et kommunikationscenter? Et kommunikationscenter hjælper personer med nedsat tale-, høre- eller synsevne. Hjælper personer med tale- og kommunikationsvanskeligheder fx på grund af erhvervet hjerneskade,

Læs mere

Det kommunale børne- og ungeområde

Det kommunale børne- og ungeområde Det kommunale børne- og ungeområde Dansk Psykolog Forening August 2013 Det kommunale børne- og ungeområde Kommunernes opgaver på børne- og ungeområdet spænder bredt på tværs af skole-, fritids- og socialområdet,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Ydelseskatalog Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Langeland Kommune. Forord maj 2013... 4. 1. Formål med PPR s ydelseskatalog... 4

Ydelseskatalog Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Langeland Kommune. Forord maj 2013... 4. 1. Formål med PPR s ydelseskatalog... 4 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Ydellseskatallog 2012-13 Indholdsfortegnelse Forord maj 2013... 4 1. Formål med PPR s ydelseskatalog... 4 2. Præsentation af PPR... 4 3. Generelt om ydelser og prioriteringer...

Læs mere

Opsamling vedrørende temperaturmåling på omorganisering af teknisk service

Opsamling vedrørende temperaturmåling på omorganisering af teknisk service Opsamling vedrørende temperaturmåling på omorganisering af teknisk service Temperaturmålingen af den ny organisation for teknisk service i Viborg Kommune er iværksat af den bredt sammensatte referencegruppe,

Læs mere

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik

Servicedeklaration. Børn og Unge. Århus Kommune. Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Servicedeklaration Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Børn og Unge Århus Kommune 1 HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL?... 3 INDSTILLING TIL SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 3 HVAD KAN VIDENCENTER FOR

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet

Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet Skoler mv. Budget 2014: Overblik delpolitikområder Overordnede forudsætninger for delpolitikområderne Puljer på skoleområdet Ændret skolestruktur pr. 1. august 2013 Provenu ved ny skolestruktur (opgjort

Læs mere

Pædagogiske Psykologers Forening

Pædagogiske Psykologers Forening Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del Bilag 200 Offentligt 1 Pædagogiske Psykologers Forening Stockholmsgade 27-2100 København Ø Tlf. 35 25 97 25 - E-mail:

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

Samarbejdsgrundlag. Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Samarbejdsgrundlag. Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Samarbejdsgrundlag Mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune 1 Indhold 1) Forord... 3 2) Hvorfor samarbejde?... 4 Det siger loven... 4 PPR s kerneopgave...

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

PPR s samlede katalog over værktøjskassen

PPR s samlede katalog over værktøjskassen PPR s samlede katalog over værktøjskassen Fysioterapeut gruppen Konsulenterne Psykologerne Sekretærerne Tale-hørekonsulenterne Leder af PPR Tosprogsteamet 1/11 Fysioterapeut gruppen Dorthe Hahn Rasmussen/didhra

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Kultur, at det forventes at budgettet overholdes.

Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Kultur, at det forventes at budgettet overholdes. Samlenotat for Børn & Kultur Budgetopfølgning pr. 30. september 2010 Sammenfatning. Samlet set viser budgetopfølgningen for Børn & Kultur, at det forventes at budgettet overholdes. På områder med overførselsadgang

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen

Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen Ledelsesmodeller i dagtilbud Status fire år efter kommunalreformen Marts 2011 Indhold 1. Undersøgelsens hovedresultater SIDE 3 Områdeledelse vinder frem Ledelsen er blevet styrket men ledelsesrummet kan

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsområdet for børn og unge; Kayerødsgade 46; 9000 Aalborg Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

PPR s samlede katalog over værktøjskassen

PPR s samlede katalog over værktøjskassen PPR s samlede katalog over værktøjskassen Fysioterapeut gruppen Konsulenterne Psykologerne Sekretærerne Tale-hørekonsulenterne Leder af PPR Tosprogsteamet 1/11 Fysioterapeut gruppen Dorthe Hahn Rasmussen/didhra

Læs mere

Udfyldt af Assens Kommune Nuværende entreprenørområde Kort beskrivelse af tilbud Forventet omfang af tilbuddet. Udfyldt af Faaborg-Midtfyn Kommune

Udfyldt af Assens Kommune Nuværende entreprenørområde Kort beskrivelse af tilbud Forventet omfang af tilbuddet. Udfyldt af Faaborg-Midtfyn Kommune Udfyldt af Assens Kommune Udfyldt af Faaborg-Midtfyn Kommune Godkendelse og tilsyn med private opholdssteder og botilbud. Godkendelse og tilsyn med private opholdssteder for børn og unge og botilbud for

Læs mere

Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011.

Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011. Årlig tilsynsredegørelse for kommunale institutioner og private tilbud i Esbjerg Kommune for børn og unge 2011. Indhold Konklusion og sammenfatning Generelt vedr. tilsyn Uddybning af fokus i ft konkrete

Læs mere

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at Lederlønpolitik Dansk Psykolog Forenings overordnede mål at, sikre bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for ledere. Dette sker gennem overenskomstforhandlinger på det offentlige og private område og

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

PPR som kompetenceudvikler

PPR som kompetenceudvikler PPR som kompetenceudvikler Dato: Torsdag den 18. juni 2015 kl. 10.00-16.00 Sted: Best Western Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencen er planlagt i et samarbejde mellem KL og Landssamrådet

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns.

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i 2009 2012 og måltal for 2013. Gns. 2009 Gns. 2010 Gns. 2011 Gns. Faktabeskrivelse Området varetages af Center for Børn og Forebyggelse, som har følgende afdelinger: Børne- og familierådgivningen (BOF), specialinstitutionerne, Sundhedsplejen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Årsrapport for Specialbørnehaven Birken

Årsrapport for Specialbørnehaven Birken Årsrapport for Specialbørnehaven Birken 1. januar 2015 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Specialbørnehaven Birken Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Deltagere: Medarbejdere fra Trinbrættet Formand: Mette Mørk Bjørnskov, konstitueret leder i Trinbrættet Trinbrættets høringssvar tager sit afsæt i

Læs mere

Vedr. Gratis buskort til skoleelever.

Vedr. Gratis buskort til skoleelever. 25-03- 2009 Vedr. Gratis buskort til skoleelever. TILSYNET Du har ved brev af 21. august 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland om Favrskov Kommunes praksis i forbindelse med udstedelse

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF. for. BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk. (advokat Hans Juhler) mod

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF. for. BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk. (advokat Hans Juhler) mod Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF for BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk (advokat Hans Juhler) mod Kommunernes Landsforening for Århus Kommune (advokat Jørgen Vinding) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Sammendrag af udviklingsrådets redegørelse for 2008. Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i region Nordjylland

Sammendrag af udviklingsrådets redegørelse for 2008. Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i region Nordjylland Sammendrag af udviklingsrådets redegørelse for Udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet i region Nordjylland Indhold Forord... 1 s virke og sammensætning... 1 Nye strukturer med

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE)

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE) SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT KOMMUNIKATIONSCENTRENE (SYN, HØRE OG TALE) MARTS 2013 1 INDLEDNING... 3 KONKLUSIONER... 3 TEMA 1: KOMMUNIKATIONSCENTRENES OPGAVER OG ORGANISERING...6 1.1 Kommunikationscentrenes

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Optagelsesregler... 2 Opgaven / kvalitetskrav... 3 Underretningspligt... 3 Støtteressourcer...

Læs mere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato: 3. januar 2004 Vedr.: Sammenlægning af

Læs mere