Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Danmark.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Danmark."

Transkript

1 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Danmark. En analyse af de pædagogisk-psykologiske rådgivningsenheder (PPR) pr. 1.august 2007 på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse - foretaget af Pædagogiske Psykologers Forening i samarbejde med Landsamrådet for PPR-chefer. Sammenfatning af de væsentligste resultater Nærværende undersøgelse over PPRs situation i de nye kommuner efter kommunesammenlægningen fremviser en meget stor forskellighed mellem landets kommuner. Der er i undersøgelsen kommet svar fra 89 ud af 91 kommunale PPR er. Svarprocenten er derved 97,8 %. De 2 kommuner, der ikke har svaret, har i alt et indbyggertal på Da Københavns kommune består af 8 distrikts-ppr er plus et centralt PPR, er der modtaget svar fra 97 PPR-enheder i alt ud af 99 mulige. Undersøgelsen viser bl.a. Antal psykologer i landets kommuner varierer fra 0,83 til 4,71 pr indbyggere. Antal af traditionelle PPRmedarbejdere (psykologer, konsulenter og talehørelærere) varierer fra 2,12 til 7,65 pr indbyggere. Ventetiden på en PPR-vurdering er mere end 2 måneder ved 44 PPR-enheder (45,4 %). Ventetiden ved 17 PPR-enheder (17,5 %) er fra 6 måneder til 12 måneder. 52 PPR-enheder (53,6 %) angiver, at under 25 % af arbejdstiden anvendes til forebyggende arbejde det resterende anvendes til arbejdet med konkrete børnesager. 36 PPR-enheder (37,1 %) angiver, at der ikke er en klar kommunal forståelse af, hvilke arbejdsopgaver PPR skal løse. Organisation, ledelse og indhold af PPR er meget forskellig i landets kommuner. De konkrete resultater fremgår af den efterfølgende gennemgang. En hovedkonklusion må være, at der mellem kommunerne er meget store forskelle i forhold til at leve op til de lovgivningsmæssige krav til PPRs virksomhed.

2 2 Dette indebærer meget store forskelle på den sikkerhed, som handicappede børn og deres forældre har til at få en faglig kvalificeret udredning som grundlag for tilrettelæggelse af deres børns skolegang. Ventetiden for en faglig udredning er ligeledes meget forskellig. Samtidig kan konstateres, at de meget forskellige vilkår mellem PPR erne i landets kommuner giver meget forskellige muligheder for at indgå i det forebyggende arbejde med at udvikle de almindelige tilbud i daginstitution og skole, således at færrest mulige børn får behov for at blive henvist til specialforanstaltninger. De fortsat meget store forskelle mellem kommunerne er paradoksale samtidig med, at PPR lovgivningsmæssigt er tillagt et betydeligt antal øgede arbejdsopgaver samtidig med kommunalreformens gennemførelse pr. 1. januar 2007, eksempelvis: Kommunerne har overtaget ansvaret for folkeskolens vidtgående specialundervisning, og den enkelte kommunes PPR skal sikre den nødvendige faglige rådgivningsekspertise i forbindelse med handicappede børns skolegang. PPR skal nu fremkomme med pædagogisk psykologisk vurdering i forhold til småbørn med alle typer vanskeligheder tidligere kun ved sprog og taleproblemer. PPR fra elevens hjemkommune er nu forpligtet til at afgive aktuel pædagogiskpsykologisk vurdering i forbindelse med elever på efterskole. PPR skal udtale sig om behov for eventuel fravigelse for vilkårene ved de afsluttende prøver eventuelt udtale sig om dispensation for at deltage i de afsluttende prøver. Dette gælder også elever i specialskoler/klasser og på efterskoler. PPR skal udtale sig om elevers eventuelle dispensation for at medvirke i de nationale tests. Samtidig skal PPR fortsat sikre, at henvisning af elever til specialundervisning sker på et fagligt kvalificeret grundlag samt medvirke med meget større styrke i kommunernes forebyggende arbejde for børn og unge i skoler og daginstitutioner. Konklusion: Der synes at være behov for konkrete minimumskrav fra den centrale lovgivning til kommunernes PPR-virkomhed, såfremt der skal sikres mere lige muligheder for handicappede børn og andre børn med særlige behov overalt i landet mere uddybet i det afsluttende afsnit om Opsamling og Konklusioner side Formål med undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse har bl.a. været at finde ud af, hvorvidt kommunesammenlægningen med de mange nye og store kommuner har givet mulighed for, at PPR henover landet kan løse de opgaver, der forventes af lovgivning og brugere. I 1995 viste en tilsvarende undersøgelse over PPR en meget stor forskellighed mellem kommunerne. Ventetid på PPR vil kunne være et af de parametre, der vil kunne kaste lys over dette.

3 3 Herudover har det også været et ønske at få undersøgt, hvorledes PPR konkret er i gang med sin omstillingsproces med at vægte det rådgivende og forebyggende arbejde højere og dermed medvirke til, at færrest mulige børn bliver gjort til PPR-sager og henvist til specialforanstaltninger. Det har ikke været et ønske at foretage sammenligning de enkelte konkrete kommuner imellem. Det ville have krævet en langt mere omfattende undersøgelse. Den enkelte kommune vil i stedet kunne sammenligne sig med de forskellige gennemsnitsresultater fra denne undersøgelse herunder PPRs bemanding. Undersøgelsen Spørgeskemaet blev sendt til PPR-cheferne i alle landets kommuner. Spørgeskemaet med følgeskrivelse kan ses på hjemmesiden for Pædagogiske Psykologer - Der er 91 PPR-enheder efter kommunesammenlægningen. Der er 5 ø-kommuner, der er en del af en større kommunes PPR Læsø, Samsø, Fanø, Ærø og Langeland. Hertil kommer, at to mindre kommuner Dragør og Vallensbæk tilsvarende er en del af en nabokommunes PPR. Til gengæld er PPR i København delt op i 8 distrikter med hvert sit PPR samt et fælles centralt PPR, hvor de centrale opgaver henhører. Der er i alt 35 spørgsmål fordelt på 5 hovedkategorier: Organisering Personale Særlige arbejdsopgaver Samarbejdsrelationer Særlige problemstillinger En betydelig del af spørgsmålene er en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse, der blev foretaget af Undervisningsministeriet i 1994 og udgivet i juni 1995 som en del af det daværende PPR-udvalgsarbejde. Den samlede rapport fra denne undersøgelse kan ses på Pædagogiske Psykologers hjemmeside Hovedkonklusionen fra denne undersøgelse, hvor der forelå svar fra 267 kommuner (97 % af samtlige), viste en meget stor forskellighed, hvad angår antal ansatte ved PPR i kommuner med et ensartet indbyggerantal. Det viste sig eksempelvis at: I mindre kommuner med omkring indbyggere kan antallet af PPR-årsværk variere fra 2 til 12 årsværk. I mellemstore kommuner mellem 20.- og indbyggere varierer antallet af PPRårsværk fra I større kommuner mellem 30.- og indbyggere varierer antallet af PPRårsværk fra Der var 3 kommuner, der på opgørelsestidspunktet ikke havde ansat psykologer.

4 4 Resultater A. ORGANISERING Generelt ses, at PPR indgår i den kommunale organisation på meget forskellig måde i kommunerne. Samtidig ses, at den kommunale forvaltning i de enkelte kommuner er meget forskelligt opbygget og har mange forskellige navne. Hovedbetegnelserne for de enkelte forvaltninger eller afdelinger synes at rumme ét af ordene skole, børn eller social/familie. 2. Under hvilken forvaltning henhører PPR? Skole-/kultur 13 Børn og skole 10 Børn og unge 40 Børn og kultur 10 Børn og Familie 8 Social-familie 1 Andet 15 I alt 97 Kommunal indplacering: 39 PPR-enheder er indplaceret i en Børneafdeling/forvaltning. I de resterende kommuner er der ganske mange forskellige betegnelser for den afdeling/forvaltning, hvor PPR indgår. Ikke overraskende indgår betegnelsen Børn i et flertal af navnene. Tidligere ville betegnelsen skole have været mere hyppigt. Det må således antages, at PPR i et flertal af de nye kommuner indgår som en enhed i det samlede kommunale børneområde inklusive skolen 3. Hvem er nærmest overordnet lederen af PPR? Direktør for skole-kultur 10 Direktør for familie-social 2 Kommunaldirektør 1 Afdelingsleder/chef 32 Forvaltningschef 14 Børn og ungechef 8 Sektorchef 3 Centerchef 2 Andet 25 I alt 97

5 5 PPR-lederens nærmeste overordnede: 32 PPR-enheder har en afdelingsleder/chef som nærmeste overordnede, mens det i de resterende kommuner er ret forskelligt. Det er ikke muligt at udlede præcist på hvilket niveau PPR-lederen er indplaceret i den kommunale forvaltning på børne- og ungeområdet. 4. PPR-organisation Selvstændigt PPR 61 Indgår i børnerådgivning 19 Indgår i socialforvaltning 1 Børne- og familieafdeling/center 6 Børne- og unge forvaltn./rådgivning 3 Andet 7 I alt Leder af PPRs virksomhed, inkl. personale Cand.pæd.psyk. med læreruddannelse 54 Cand.psyk. med læreruddannelse 7 Cand.pæd.psyk ikke læreruddannet 12 Cand.psyk. ikke læreruddannet 12 Andet 12 I alt 97 PPRs organisation og Leder af PPR: 61 PPR-enheder angiver, at PPR er organiseret som en selvstændig personalemæssig og økonomisk enhed i den kommunale organisation. Det kan være usikkert, hvorvidt alle har samme fortolkning af selvstændig. Sammenholdes der med, at der er en psykologleder for 84 ud af 96 PPR-enheder, kan det tyde på, at PPR-lederen i en række tilfælde er leder af et større kommunalt område end PPR alene. 60 PPR-enheder har en læreruddannet psykolog som leder. I undersøgelsen fra 1995 var 38 PPR-ledere ud af 164 ikke psykologuddannet svarende til 23,2 %. I august 2007 har 12 ud af 97 PPR-ledere ingen psykologuddannelse svarende til 12,4 %. Gruppen andet omfatter 5 med lærerbaggrund, 2 med administrativ baggrund, én cand.mag, én pædagog én socialrådgiver, én socialrådgiver/cand.scient.soc og én cand.pæd. i pædagogisk psykologi. Der er psykologfaglig koordinator ved 9 af de 12 PPR er uden psykologfaglig leder. Ledelsen af PPR varetages således i stor udstrækning fortsat af psykologer.

6 6 6. Er andre kommuner deltagere i PPR-ordningen? Er andre kommuner med i PPR-ordningen?: Der er ingen kommunale samarbejder om PPR efter kommunalreformen bortset fra de 5 ø-kommuner og de to kommuner under indbyggere, jfr. omtale tidligere. I undersøgelsen fra 1995 var der 49 kommuner, der var involveret i et samarbejde om PPR. Der er således 91 PPR-enheder i landet, hvoraf Københavns kommune er inddelt i 8 distrikter og én central enhed. Aarhus har tilsvarende en distriktsopdeling af PPR samt én central PPR-enhed, hvor ansvaret for PPR-virksomheden i hele kommunen henhører. Personaleledelsen af medarbejderne i distrikterne er dog henlagt til distriktsledelsen. 7. Administrerer PPR dele af kommunens specialundervisningsressourcer? Ja nej Ikke svaret Administrerer PPR dele af kommunens specialundervisningsressourcer?: 50 PPR-enheder svarer ja til dette. Det drejer sig primært om det tidligere område for folkeskolens vidtgående specialundervisning og forskellige andre områder inden for den kommunale specialundervisning. De 46 ja-svar fordeler sig på en række områder, hvoraf de hyppigste er: Vidtgående specialundervisning (23) Specialundervisningen generelt (11) Specialpædagogisk bistand til småbørn (8) Specialklasserækker (6) Enkeltintegration (6) Tale-høre (5) Udenbys anbragte elever (4) Støttetimer/puljer (4) PPR er således fortsat i stort omfang tillagt opgaver med ansvar og administration af dele af en kommunes specialundervisnings-ressourcer. Det kan sætte fokus på dilemmaet mellem PPRs rådgivningsopgaver og eventuelle beslutningskompetence, når PPR har beslutningskompetence over for specialressourcer på områder, hvor PPR selv varetager rådgivningen i forhold til forældre og andre brugere.

7 7 B. PERSONALE Personalesammensætningen på PPR afspejler de store forskelle i PPRs placering i det kommunale system især tydeligt i spørgsmålene Antal pædagogiske psykologer (cand.pæd.psyk.) 9. Antal øvrige psykologer (cand.psyk.) Antal Årsværk Cand.pæd.psyk ,6 Cand.psyk ,5 I alt ,1 Antal psykologer: Der er ansat 1165 psykologer ved PPR. Som nævnt kan det være usikkert, hvorvidt lederne af PPR er medtalt i alle tilfælde. Dette vanskeliggør sammenligning med 1995, hvor det samlede psykologantal var 716. Forklaringerne på stigningen kan ud over den nævnte bl.a. også være tilførsel af psykologer, der tidligere har været ansat i kommunernes socialforvaltning samt tilførsel af nye arbejdsopgaver. Det skal bemærkes, at kommunesammenlægningen til større kommuner ikke har medført mindre variation mellem landets kommuner hvad angår variation, der er mellem antal psykologer pr indbyggere. Variationen er således fra 0,83 til 4,71 psykolog pr indbyggere med et gennemsnit på 2,22 pr indbyggere. Der er nævnt en række faktorer, der kan gøre en præcis sammenligning usikker. Det kan dog ikke bortforklare den enorme variation, der er mellem landets kommuner på dette område. Det kan ikke undgå at sætte sine spor i forhold til PPRs muligheder for at sikre børn og forældre den tilstrækkelige faglige hjælp i forhold til skolegangen. I undersøgelsen fra 1995 fra Undervisningsministeriet var der 380 årsværk som skolepsykolog og 336 årsværk som klinisk psykolog (med en svarprocent på 97). Også i denne undersøgelse var der usikkerhed om, hvorvidt den ledende psykolog var medtalt. Sammenligning med den tidligere undersøgelse kan være problematisk, da det ikke er muligt at se hvilken bevægelse af psykologer, der har været fra ansættelse i en socialforvaltning til ansættelse ved PPR. Der kan have været andre bevægelser i perioden eksempelvis øget PPRpsykologbetjening af specialinstitutioner. Svarene fra de enkelte kommuner viser en meget stor forskellighed i, hvor mange psykologer, der er ansat ved PPR:

8 8 Indbyggertal: Variation i psykolog-årsværk Antal psykologer pr indb ,0 13,2 1,12-4, ,57 15,25 1,45 4, ,3 17,8 1,44 4, ,0 14,4 0,83 2, ,4 24,8 1,70 2, ,5 33,0 1,93 4, ,62 17,6 1,22 3,23 7 Over ,8 44,53 1,37 2,07 5 Samlet for hele landet/ Indbyggere: Antal kommuner 2,22 88 Københavns kommune er ikke medregnet i disse tal, idet det er vanskeligt at sammenligne med de øvrige kommuner, da der er psykologer såvel decentralt som centralt. Der er tale om de samlede psykologressourcer ved PPR, og det må erindres, at nogle PPR er har arbejdsopgaver i forhold til særlige opgaver eksempelvis specialskoler og socialforvaltning jfr. spørgsmål 22 og 23. Det kan desuden være usikkert, hvorvidt PPR-chefen er medtalt eller ej i tallene. Der vil kunne være forskel mellem kommunerne i, hvor stor andel af indbyggerne, der er mellem 0 18 år. På trods af alle disse forbehold må det konkluderes, at forskellene på ingen måde er blevet mindre mellem de nye store kommuner, end det blev kortlagt i den tidligere undersøgelse for de gamle kommuner i midten af 1990erne. 10. Skolekonsulentfunktionen årsværk Læseområdet 78,53 Tale-høre 172,53 Adfærd-Kontakt-Trivsel (AKT) 60,42 Generelle indlær.vanskeligheder 17,11 Andre 52,31 I alt 380,9 Antal skolekonsulenter: Her ses et samlet antal årsværk på 380,9. Den største gruppe er talehørekonsulentgruppen (172,53). Der er 78,53 årsværk på læsekonsulentområdet og 60,42 årsværk inden for AKT-området (Adfærd Kontakt Trivsel). Der nævnes i alt 20 forskellige titler på konsulenter på PPR. I undersøgelsen fra 1995 var der i alt 335,65 årsværk ansat som konsulenter ved PPR (plus ca. 70 kuratorer, der nu er overgået til Ungdommens Uddannelsesvejledning).

9 9 Der synes således tilsyneladende kun at være tale om en beskeden stigning over de 12 år på konsulentområdet. Der er formentligt alligevel tale om en noget større stigning, idet en række kommuner nu har konsulenter ansat ved en anden afdeling end PPR. Der angives 20 forskellige titler på forskellige konsulentfunktioner herunder konsulenter på special-, småbørns- og tosprogsområdet. I 1995-undersøgelsen var det samlede antal årsværk i alt 201. Et antal kommuner har nu ansat alle tale-hørelærere som konsulenter Andet personale ved PPR Faggruppe Antal Årsværk Tale-hørelærere ,1 Socialrådgivere ,5 Spec.uv.lærere 32 30,5 Spec.pædagoger ,72 Ergoterapeuter 46 40,25 Fysioterapeuter 88 71,36 Andet personale 90 88,3 Kontorpersonale ,82 Anden bistand 13? I alt ,5 Andet personale ved PPR: Der angives, at der i alt er ansat andre fagpersoner ved PPR. Variationen i faggrupper afspejler igen PPRs meget store forskellighed. En meget stor del af dem er tale-hørelærere (640). Tallet på dette område var 571 i Tallene afspejler ellers, at et betydeligt antal PPR har støttepædagoger ansat direkte på PPR (409). Andet personale omfatter en bred vifte af i alt 17 forskellige fagområder, eksempelvis legetek, synsområdet, to-sprog, motorik og småbørnsfunktioner. Anden bistand omfatter primært psykiatrisk bistand. I 1995-undersøgelsen var der 477 årsværk som tale-hørelærer, og der var 213 årsværk som kontorfunktionær Samlet personale ved PPR Nedenstående er der foretaget en sammentælling af det traditionelle personale ved PPR i samlet årsværk for hver kommune for at vise variationen mellem kommunerne. Det omfatter psykologer konsulenter og tale-hørelelærere, som de er optalt i spørgsmålene 8, 9, 10, og 11.

10 10 Når de øvrige faggrupper ikke er medtaget skyldes det, at disse faggrupper optræder meget uens i kommunerne. Eksempelvis har nogle PPR er meget store personalegrupper inde i form af, at kommunens støttepædagogkorps optræder som en del af PPR. Når kommunerne sammenlignes med antal årsværk pr indbyggere for det traditionelle PPR-personale (psykologer, konsulenter og tale-hørelærere) ses igen en meget stor variation mellem kommunerne fra 2,12 årsværk til 7,65 årsværk. Gennemsnittet er 4,15 årsværk Indbyggertal: Variation i årsværk Variation i antal medarb. pr indb. Antal kommuner ,55 21,2 2,22 7, ,56 24,25 2,72 6, ,3 33,55 2,46 7, ,5 30,75 2,95 5, ,9 32,0 2,35 7, ,2 54,0 3,23 6, ,9 42,1 3,25 5,21 6 Over ,36 92,45 2,12 3,80 5 Samlet for hele landet. Indbyggere: ,31 87 Københavns kommune og Frederiksberg er ikke medtaget på grund af deres særlige strukturer. Det må også her konkluderes, at forskellene ikke er blevet mindre mellem de nye store kommuner, end det blev kortlagt i den tidligere undersøgelse fra Undervisningsministeriet for de gamle kommuner i midten af 1990erne. 21. PPRs budget til kursus og efteruddannelse PPRs budget til kursus og efteruddannelse: De forskellige kommunale styringssystemer på økonomiområdet gør det ikke muligt at få et sammenligneligt billede af dette område. Nogle angiver et årligt kronebeløb pr. medarbejder fra kr til kroner, mens andre angiver et samlet budgetbeløb. Behovet vurderes dog langt større, og det søges løst dels ved sparede lønmidler, når der er ledighed i stillinger i nogle måneder og dels gennem mulighed for at kunne trække på en større kommunal pulje til dyrere og mere omfattende kurser. Der er desuden eksempler på, at ressourcer kan findes gennem forskellige former for indtægtsdækket virksomhed.

11 11 C. SÆRLIGE ARBEJDSOPGAVER 22. Har PPR særlige opgaver i relation til undervisning f.eks. PPR-betjening af Område Antal PPR er Specialskoler 70 Specialbørnehaver 62 Døgninstit. med skole 30 Opholdssted med skole 42 Dagbehandling med skole 47 Gymnasium 27 Efterskole 12 Andet 22 PPR-betjening af særlige områder: Et meget stort antal PPR-enheder betjener specialskoler (70), specialbørnehaver (62) samt døgninstitution, opholdssted og dagbehandling med skole (henholdsvis 30, 42 og 47). Der er nævnt andre opgaver som gymnasium og efterskole. Andet dækker bl.a. privatskoler, friskoler, gruppeordninger, heldagsskole, specialklasser, særlige tilbud m.v. Det er nok tvivlsomt, om svarene giver et retvisende billede af de særlige opgaver i forbindelse med undervisningen, som nogle PPR er måtte have ud over de lovbestemte, som er fælles for alle PPR er. Eksempelvis har alle PPR er opgaver i relation til efterskoler, men nogle PPR er kan have særlige aftaler om betjening med efterskoler, der er beliggende i deres kommune. 23. Hvilke arbejdsopgaver udføres ud over de efter folkeskoleloven fastsatte? (formaliserede og aftalte opgaver ud over skal-opgaver i folkeskoleloven) Opgaver Antal PPR er A. Åben rådgivning 68 B. Rådgivning/vejledning af sagsbehandlere 58 C. Supervision af: - hjemme-hos pædagoger 17 - sagsbehandlere 22 - pædagoger i dagtilbud 69 - sundhedstjenesten 22 D. Familiebehandling/terapi 36

12 12 E. Informationsopgaver/kurser 73 F. 50 undersøgelser 15 G. Andet 21 PPR-arbejdsopgaver ud over folkeskoleloven: Igen ses en stor variation og forskelle mellem PPR-enhederne. PPR er involveret i Åben rådgivning mange steder (68). Herudover er der rådgivning af sagsbehandlere (58) og supervision af pædagoger i dagtilbud (69). De fleste er også involveret med informationsopgaver og kurser (73). Undersøgelsen i 1995 afslørede et næsten lige så varieret billede at PPR hen over landet. Andet omfatter bl.a. samtalegrupper, terapeutiske samtaler med unge, forskellige konsulentfunktioner, udredning og rådgivning i henhold til serviceloven. Som ved det foregående spørgsmål kan det være tvivlsomt, om det er lykkedes at spørge tilstrækkeligt præcist om dette. I en række tilfælde kan det formodes, at der ikke i den enkelte kommune er en præcis afgrænsning af arbejdsopgaverne mellem skole- og socialområdet. Under alle omstændigheder kan aflæses, at PPR i mange kommuner er bredt involveret i den enkelte kommunes indsats på børn- og ungeområdet. 24. PPRs omsætning ved indtægtsdækket virksomhed PPR og indtægtsdækket virksomhed: 34 PPR-enheder angiver, at de har opgaver i form af indtægtsdækket virksomhed. Der nævnes områder som PPR-betjening i forbindelse med undervisning i anbringelsessteder, kurser og betjening af gymnasier. Det samlede tal, der angives er Beløbene varierer mellem kroner og 2,3 millioner kroner. De typiske opgaver er: PPR-betjening af undervisning i sociale anbringelsessteder (15) Kurser (11) Betjening af gymnasier (7) D. SAMARBEJDSRELATIONER Spørgsmål 26, 27, 28 og 29. Er der samarbejde med andre kommuner på specialundervisningsområdet m.v.?

13 13 Områder Ja Former 26. Specialskoler 72 Køb og salg af pladser (36) Netværksamarbejde (18) Andre former for samarbejde (5) 27. Specialklasser 50 Køb og salg af pladser (22) Netværk (6) Andre former for samarbejde (4) 28. Specialrådgivning 27 Specialtilbud (7) Tæt samarbejde (4) Kurser 29. Andet 6 Køb og salg af pladser (4) Er der samarbejde med andre kommuner på specialundervisningsområdet: 72 PPR-enheder samarbejder på specialskoleområdet især ved køb og salg af pladser samt netværksarbejde. Tilsvarende samarbejder 50 PPR-enheder på specialklasseområdet på de samme områder. 27 PPR-enheder samarbejder om specialrådgivning. Det er ikke muligt at vurdere nærmere, hvilke områder der især er involveret. Svarene giver desværre ikke noget tydeligt billede af samarbejdsforholdene på dette område i forbindelse med kommunernes overtagelse af specialforanstaltninger og specialrådgivning fra den tidligere vidtgående specialundervisning pr. 1.januar Fra andre undersøgelser - bl.a. fra Pædagogiske Psykologers Forening - ved vi, at der ikke er sket større ændringer på dette område på nuværende tidspunkt. E. SÆRLIGE PROBLEMSTILLINGER 30. PPRs skal-opgaver i henhold til folkeskoleloven Opleves der vanskeligheder med at prioritere disse i tilstrækkeligt omfang? Ja: 53 A. Hvilke typer problemer, bl.a.: Stigende ventetid (34) For mange indstillinger (8) Nye opgaver/forventninger (10) Vægt på forebyggende arbejde (8) Forældreforventninger (3) Herudover nævnes bl.a. svære prioriteringsopgaver, uklart defineret serviceniveau, nye krav fra småbørnsområdet, manglende vikardækning ved sygdom, mangel på erfaren arbejdskraft, korte tidsfrister til udtalelser (efterskole, afsluttende prøver, nationale tests m.v.) vanskeligheder ved at ændre traditionel PPR-kultur, mere kørselstid, elektronisk journalføring.

14 14 B. Er der ventelister ud over 2 måneder? Ja: 44 Hvad kan ventetiden på en PPR-vurdering i værste fald være? 11 PPR er har 3 måneders ventetid 10 PPR er har 4 måneders ventetid 6 PPR er har 5 måneders ventetid 11 PPR er har 6 måneders ventetid 1 PPR har 7 måneders ventetid 2 PPR er har 9 måneders ventetid 1 PPR har 10 måneders ventetid 2 PPR er har 12 måneders ventetid C. Hvilke årsager? Den samlede normering er for lille Ja: 42 Andre opgaver forhindrer Ja: 41 Især på grund af stigende antal opgaver i forbindelse med kommunesammenlægningen, ny lovgivning og stigende antal administrative opgaver - herunder større krav om skriftlighed. Er der vanskeligheder med at prioritere PPRs skal opgaver i henhold til folkeskoleloven?: 52 PPR-enheder svarer ja til dette. Hovedbegrundelsen er stigende ventetid, for mange indstillinger og nye opgaver/forventninger. 43 PPR-enheder angiver, at der er ventetid ud over 2 måneder heraf har 17 PPR-enheder ventetid på mellem 6 og 12 måneder. Det angives især som begrundelse, at den samlede normering er for lille (41 PPR-enheder). 31. Forebyggende indsats og enkeltsager a. Er der en tilfredsstillende fordeling mellem PPRs indsats på det forebyggende område i forhold til arbejdet med børn som enkeltsager (børn der er formelt indstillet til PPR)? Angiv den vurderede fordeling: Ja: 43 Nej: 53 Forebyggende (procent af samlede arbejdstid): Under 25 %: 52 Under 50 %: 23

15 15 Over 50 % : 10 b. Hvis nej, hvilke årsager kan angives? Normeringen er for lille (11) Svært at ændre PPR-tradition og kultur (9) For mange udredninger (7) For mange nye indstillinger (4) Megen skriftlighed (3) Lovbestemte opgaver fylder meget (4) Pres fra forældre/diagnosticeringspres (3) Forebyggende indsats og enkeltsager: 43 PPR-enheder angiver, at der ikke er en tilfredsstillende fordeling mellem PPRs forebyggende indsats og arbejdet med børn som enkeltsager. 51 PPR-enheder vurderer, at de anvender under 25 % af arbejdstiden på forebyggende arbejdsopgaver. Kun 10 % vurderer, at de anvender over 50 % af arbejdstiden til forebyggende arbejde. Der nævnes en række forskellige begrundelser normeringen er for lille m.v., men 9 PPR enheder nævner også, at det kan være svært at ændre PPR-tradition og kultur. 32. Definition af PPRs arbejdsopgaver. Er der en klar kommunal forståelse af, hvilke Ja: 58 arbejdsopgaver PPR skal løse? Nej: 36 - hvis nej, hvilke problemer opleves? Kommunesammenlægning (forskellige serviceniveauer/kultur m.v.) Uafklarede snitflader til socialforvaltningen (store forventninger til PPR, servicelovens krav overskygger skolens behov). For lav normering (krav om løsning af nye opgaver uden samtidig klar nedprioritering af andre). Forventninger/efterspørgsel udefra (modsat rettede krav om inklusion og segregering fra skole og forvaltning, mangel på tydelige prioriteringer, modsat rettede forventninger).

16 16 Definition af PPRs arbejdsopgaver: 58 PPR-enheder angiver, at der er en klar forståelse af, hvilke arbejdsopgaver, som PPR skal løse. 36 siger nej til dette. Sidstnævnte vurderer, at det bl.a. kan hænge sammen med kommunesammenlægning, uklare snitflader i forhold til socialforvaltningen, for lav normering og modsatrettede krav fra omverdenen (eks. rummelighed/segregering). 33. Er der aktuelle rekrutteringsproblemer? Er der rekrutteringsproblemer: 18 PPR-enheder angiver, at der er rekrutteringsproblemer. Det kan både omhandle ansættelse af erfarne psykologer som problemer med at fastholde dem. Der peges især på, at det er svært at få og fastholde erfarne psykologer. Andre faggrupper ved PPR nævnes kun i mindre udstrækning. 34. Er der en tilstrækkelig faglig bredde og specialisering på PPR i forhold til de mange nye opgaver? Er der en tilstrækkelig faglig bredde på PPR?: 22 PPR-enheder svarer nej til dette. Blandt hovedbegrundelserne er: Nye opgaver, bl.a. overtagelse af vidtgående specialundervisning (8) Krav på AKT-området (5) (AKT = Adfærd Kontakt Trivsel) Krav i forbindelse med ADHD og autisme (5) (ADHD = Attention Deficit Hyperactiv Disorder) Krav fra småbørnsområdet (3) Mangler erfarne psykologer 35. Eventuelt væsentlige spørgsmål, der ikke er belyst ved skemaet. Der er anført en række forskelligartede forhold, men ingen særlige tendenser. Overordnet opsamling og konklusioner Kommunesammenlægning og psykologbemanding på PPR: Kommunesammenlægningen med dannelse af nye store kommuner har ikke fjernet den meget store kommunale forskellighed mellem landets PPR er, der blev klart afdækket i den tilsvarende undersøgelse fra Undervisningsministeriet i 1995.

17 17 Der er således næsten 6 gange så mange psykologer pr indbyggere i den kommune, der har flest psykologer ansat i forhold til kommunen med færrest psykologer. Der er anført en række mulige forskelle, der kan bevirke, at den faktiske forskel er mindre, men det kan ikke fjerne hovedindtrykket af de meget store forskelle. Ventetid på en PPR-undersøgelse: I undersøgelsen fra 1995 indgik ventetid på en PPR-undersøgelse ikke som et tema. Der kan derfor ikke sammenlignes på dette område. Det kan dog ikke være tilfredsstillende, at 44 PPR-enheder repræsenterende 45,4 % af de adspurgte PPR er har en ventetid ud over 2 måneder for at forældre/børn kan komme i kontakt med PPR. 17 PPR er repræsenterende 17,5 % af de adspurgte har en ventetid på 6 12 måneder. Ventetiden kan ikke formodes gradvist at blive mindre, samtidig med at PPR som nævnt på side 2 - i forbindelse med ændringer af folkeskoleloven og udlægning af opgaver til kommunerne har fået tillagt et betragteligt antal nye opgaver vidtgående specialundervisning, småbørn, efterskoler, afsluttende prøver og nationale tests. Disse nye opgaver vedrører alle faglige vurderinger af enkeltbørn, og de fleste af opgaverne har samtidig en fast dead-line for udtalelse. Ventetid på PPRs medvirken vil således indebære stor risiko for, at problemer hos børn får lov til at vokse i omfang og dermed vil risikoen for at skulle anvende større specialforanstaltninger vokse. Kommuner med lille psykologdækning vil ikke kunne opretholde en arbejdsform med tæt samarbejde med skoler og daginstitutioner. Dette indebærer en yderligere risiko for, at psykologerne vil få svært ved at prioritere de vigtigste opgaver først. I særlig grad vil der være risiko for, at børn med mere indadvendte vanskeligheder vil blive overset. Nogle af disse børn dukker først frem senere i puberteten med problemer som eksempelvis selvmordsforsøg eller snitten i huden. Forebyggende arbejde og PPR: Det er et paradoks og en ond cirkel at presset på en PPR-undersøgelse ikke kan imødekommes i tilstrækkeligt omfang inden for en rimelig tidshorisont. Jo mere pres på PPR-undersøgelser og jo mindre mulighed for at efterkomme det jo mindre tid får psykologerne på PPR til at medvirke i det forebyggende arbejde på skoler og daginstitutioner. Jo mindre mulighed for at medvirke i dette væsentlige forebyggende arbejde, jo flere børn dukker frem som enkeltsager, som PPR skal undersøge. Når 52 PPR-enheder (53,6 % af de adspurgte) angiver, at under 25 % af arbejdstiden anvendes til forebyggende arbejde f.eks. rådgivning, konsultation, supervision, kurser, medvirken i udviklingsprojekter, læse- og trivselsscreeninger af klasser, faglige temanotater m.v. må det tages som udtryk for, at der er store vanskeligheder med at få dette arbejde indpasset i arbejdstiden. Det er højest betænkeligt, når det er kendt, at en stor del af de problemer som eksempelvis folkeskolen oplever ikke kan løses gennem traditionelle specialforanstaltninger, men primært må lø-

18 18 ses gennem udvikling af en undervisning og en skole, der tager højde for nutidens børn og deres vilkår. PPR og undersøgelser på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling: Børn med reelle vanskeligheder, der bl.a. skyldes organisk/biologiske og/eller psykologiske forhold fra barnets opvækst, risikerer samtidig midt i den nævnte vanskelige opgaveprioritering at blive overset eller udsat urimeligt - med risiko for at komme for sent i gang med den nødvendige hjælp. Et presset PPR vil have tendens til at medvirke til at visitere flere børn end nødvendigt til undersøgelse på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Det var et nødvendigt handlemønster for små kommuners PPR før kommunalreformen. De store kommuner bør kunne opbygge og udvikle sit eget kvalificerede PPR, der kan sikre kvalificeret faglig udredning af de fleste problemer, som børn måtte have. Såfremt der samtidig arbejdes for, at de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger indretter sin arbejdsform således, at de i større udstrækning kan have udadgående rådgivende funktioner og dermed yderligere medvirke til at kvalificere PPRs faglige udredning vil grunden være lagt til, at færrest mulige børn får behov for en egentlig henvisning til en traditionel børnepsykiatrisk undersøgelse. Ventetid, forebyggende arbejde og PPRs egne prioriteringsmuligheder: Der synes ikke at være nogen sikker sammenhæng mellem lav psykologbemanding ved PPR og høj ventetid på PPR-undersøgelse. Der ses ej heller sikker sammenhæng i forhold til, hvor meget eller lidt tid, der bruges på forebyggende arbejde. Det er kendt, at PPR mange steder har haft svært ved at omstille sin virksomhed fra den traditionelle ekspertrolle med undersøgelse af børn til den mere konsultative rolle i forhold til medvirken til at kvalificere skoler, daginstitutioner, lærere, pædagoger og forældre til selv at indrette forholdene for børn med særlige behov, så specialforanstaltninger kan udgås. Dette tema har psykologstanden på PPR været optaget af længe, hvilket bl.a. fremgår af ganske mange artikler og temanumre fra Pædagogiske Psykologers Forening. En hensigtsmæssig/uhensigtsmæssig organisation og ledelse af PPR vil henholdsvis kunne fremme eller vanskeliggøre denne proces, jfr. efterfølgende afsnit om PPRs organisation og ledelse. PPRs organisation og ledelse i de nye kommuner: Allerede i 1995 viste den daværende undersøgelse et flimrende billede af, hvorledes PPR indgik i den kommunale organisation. Den totale decentralisering i kommunerne hvor der ikke har været centrale krav til kommunernes PPR-betjening siden slutningen af 1980erne - viste sig tydeligt. Den meget store forskellighed for PPR i landets kommuner var den egentlige årsag til, at Undervisningsministeriet gennemførte undersøgelsen i 1995, idet man var bekymret for den meget store forskellighed, som børn med særlige behov blev udsat for hen over landet.

19 19 Samme undersøgelse og udvalgsarbejde fremkom i øvrigt med to såkaldte kvalitetskriterier, som alle parter var enige i ville sikre en hensigtsmæssig kvalitet på PPR. Hovedindholdet i disse to kriterier var opbakning til, at PPR skulle være en selvstændig enhed i den kommunale organisation med egen psykologfaglig leder. De to kvalitetskriterier er medtaget som bilag. Udviklingen siden 1995 har vist en fortsat blind tillid til, at de enkelte kommuner selv skal have lov til at bestemme organiseringen på PPR-området uden centrale krav. Nærværende undersøgelse viser, at kreativiteten er høj i kommunerne, og at begrebet PPR dækker over noget meget forskelligt i landets kommuner. Som sagt er det paradoksalt samtidig med, at PPR får tillagt flere og flere opgaver i folkeskolelovgivningen for alle børn fra 0 18 år. Hvor forskelligt må handicappede børn og andre børn med særlige behov behandles i Danmark? Hjælpen til undervisning og specialpædagogisk bistand til handicappede børn og børn med særlige behov er helt og aldeles afhængig af kvaliteten af den faglige udredning, som det kommunale PPR har mulighed for at tilbyde. Jo mere kvalificeret faglig udredning, jo flere reelle muligheder vil kunne drøftes og aftales med forældrene, jfr. de to kvalitetskriterier i bilag. Nærværende undersøgelse viser, at kommunernes tilbud til handicappede børn og andre børn med særlige behov er endog meget forskellige. Det var kendt, at PPR-betjening og handicappede børns undervisning i de tidligere 14 amter også var meget forskellige. Denne store forskellighed risikerer nu at blive afløst af en forskellighed i 98 kommuner eller 91 PPR-enheder. Hvilke konkrete ændringer vil kunne sikre mere ensartet kvalitet? Det totale kommunale selvstyre på dette område, som det har været kendt siden 1980erne, vil indebære stor sandsynlighed for, at forskelligheden fortsætter. Det må derfor være en statslig og politisk opgave at vurdere, om man vil acceptere, at forskelligheden for undervisning og specialpædagogisk bistand til handicappede børn og børn med særlige behov skal have lov til at fortsætte. Der er selvfølgelig brug for, at den enkelte kommune kan tillægge særlige arbejdsopgaver til sit PPR. Kommunerne vil også være forskellige i forhold til hvilke særlige arbejdsopgaver, der findes i kommunen f.eks. specialskoler. Men alle kommuner har de samme forpligtelser i forhold til undervisning og specialpædagogisk bistand til børn med særlige behov herunder handicappede børn og unge fra 0 til 18 år.

20 20 En ændring af forskelligheden vil kunne opnås gennem flere centrale krav til kommunerne primært: 1. Centrale minimumsregler for bemanding af bl.a. psykologer i forhold til børnetal. 2. Centrale regler for organisation af PPR, jfr. de to kvalitetskriterier i bilag. 3. Centrale krav til evaluering af kommunernes PPR-indsats med inddragelse af brugerne og offentliggjort f.eks. i kvalitetsrapport for folkeskolen. Her kan hentes inspiration fra Norge. Herudover vil der være behov for en styrkelse af den pædagogisk-psykologiske del af psykologuddannelsen dels gennem genindførsel af cand.pæd.psyk.uddannelsen baseret på en læreruddannelse og dels gennem styrkelse af fagområdet i cand.psyk.uddannelsen. Styrkelse af den pædagogisk-psykologiske indgangsvinkel er helt essentiel i forbindelse med styrkelse af den forebyggende indsats i forhold til den traditionelle individorienterede specialindsats. Andre områder som forskning og nødvendig efteruddannelse med opprioritering af det pædagogisk-psykologiske fagområde vil være nødvendige elementer i en samlet sikring af kvaliteten af PPRs indsats for børn og unge med særlige behov overalt i landet. 29.oktober 2007 Pædagogiske Psykologers Forening v. Bjarne Nielsen

21 21 Bilag: fra Rapport til Undervisningsministeren om PPR (1997): Kriterie 5: At PPR er placeret som en egen og synlig enhed : Kvaliteten i PPR øges, hvis den optræder i form af en enhed med samlet, administrativ og faglig funktion. En sådan enhed bør være et integreret led i den samlede kommunale forvaltning. Det er vigtigt, at PPR i forældrenes og børnenes øjne fremtræder som en neutral og tillidsvækkende faglig lokal instans. Forældrenes tryghed ved PPRs rådgivning er helt afhængig heraf. For forældre til de mest sårbare eller sværest handicappede er dette erfaringsmæssigt særdeles betydningsfuldt. PPRs gennemslagskraft styrkes ved, at det interne tværfaglige team i organisationen kan indgå som en integreret del af et tværsektorialt samarbejde på børn/unge området. PPRs tilbud om åben rådgivning af forældre, børn og unge, lærere og pædagoger er meget afhængig af tillidsforholdet til PPRs faglige uafhængighed. PPRs muligheder i det forebyggende arbejde hænger således nøje sammen med, hvorledes dette spørgsmål løses. Den konkrete indplacering af PPR i den enkelte kommune må bero på kommunens forvaltningsstruktur. Kriterie 6: At PPR har psykolog-faglig ledelse : I forlængelse af ovenstående er det vigtigt, at ledelsen af den pædagogisk-psykologiske rådgivning har fornødent overblik og viden om det arbejdsfelt, der i den enkelte kommune er tillagt virksomheden. Lederen er kommunens sagkyndige på området. Tilliden til PPR - fra forældre og andre brugere - er i høj grad afhængig af tilliden til lederen og dennes faglige kvalifikationer. Ledelsen udfører for kommunen/det kommunale fællesskab opgaver af overordnet karakter som fx: - planlægning af den samlede PPR-indsats udarbejdelser af analyser og redegørelser over konkrete emner deltagelse i planlægning af udviklingsprojekter på børn- og ungeområdet, herunder folkeskolen statistiske opgørelser Årsberetning/virksomhedsplan Hertil kommer den daglige ledelsesfunktion med bl.a. personaleledelse/-vejledning samt administrative arbejdsopgaver og mødevirksomhed i forbindelse med PPRs virksomhed i det hele taget. (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Afsluttende rapport og handlingsplan Undervisningsministeriets PPR-projekt, 1997.)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spørgeskema Status pr. 1.august 2007 1. Kommunenavn Antal indbyggere_ A. ORGANISERING 2. Under hvilken forvaltning /afdeling henhører PPR? Skole-/kultur Børn og unge

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Bilag 2. Lundgård-rapporten, Københavns kommune 1997. CASA-rapporten (BUF 2006), forelagt BUU-udvalget 24.1. 2007.

Bilag 2. Lundgård-rapporten, Københavns kommune 1997. CASA-rapporten (BUF 2006), forelagt BUU-udvalget 24.1. 2007. Bilag 2 Overblik over ressourcesituationen på specialområdet. Herunder normeringen i støttefunktionerne psykologer, talehørepædagoger, fysioterapeuter og støttepædagoger. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune

KVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med

Læs mere

PPR Aalborgs organisering og opgaver

PPR Aalborgs organisering og opgaver Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Høringen er udsendt til: KLF, BUPL, FOA, Socialrådgiverforeningen, Psykolog Foreningen, institutioner, skoler,

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 2 Specialundervisning samt PPR. Den 31. august 2006 Dragør j.nr A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 2 Specialundervisning samt PPR. Den 31. august 2006 Dragør j.nr A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 2 Specialundervisning samt PPR Den 31. august 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 2 Specialundervisning samt PPR. Den 6. april 2006 Dragør j.nr A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 2 Specialundervisning samt PPR. Den 6. april 2006 Dragør j.nr A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 2 Specialundervisning samt PPR Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i december

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten

Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten Kommissorium for oprettelse af Specialbørnehaven Knasten Oprettelse af knasttilbud i en daginstitution for børn, der har behov for særlig hensyntagen og støtte. Projektet forventes afsluttet med projektrapport

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

2. Udgave: spareforslag og udvidelsesønsker, børn og unge

2. Udgave: spareforslag og udvidelsesønsker, børn og unge 2. Udgave: spareforslag og udvidelsesønsker, børn og unge Udvalg: Børneudvalget - politikområdet Børn og Unge Dato: 10. juni 2013 Udfyldt af: Thomas Carlsen I 2014-priser i hele tusinder -=mindredugifter,

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR Ressourcer og ydelser Workshoppens indhold 1. Faktaboks 2. Et historisk rids 3. Aktuel praksis omkring Gensidige forventningsafstemninger 4. Konkrete eksempler

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

BUDGET 2008-11 Afsnit: 5 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41. 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520

BUDGET 2008-11 Afsnit: 5 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41. 1.000 kr. 2008 2009 2010 2011 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520 BØRN OG UNGE UDVALG Side: 41 Familieafdelingen 27 Heldagsskoler -520-520 -520-520 I alt -520-520 -520-520 27: Heldagsskoler Svendborg Kommune driver heldagsskolerne Gl. Nyby og Juulgaarden, samt har ca.

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning

Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn der modtager vidtgående specialundervisning 2009 Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN

For børn med epilepsi BØRNESKOLEN For børn med epilepsi BØRNESKOLEN Børneskolen ved Epilepsihospitalet Børneskolen underviser og observerer børn fra børnehaveklasse til 9. klasse, mens de er indlagt på Epilepsihospitalet. Børnene, som

Læs mere

Demografiregulering af budget for Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og ressourcepædagoger

Demografiregulering af budget for Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og ressourcepædagoger Demografiregulering af budget for Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og ressourcepædagoger 1. Baggrund og indhold I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2013-16 vedtog direktionen, at der skulle

Læs mere

Oplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov.

Oplæg om DUKH. Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning. Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning. den 9. nov. Oplæg om DUKH Med fokus på henvendelser vedr. specialundervisning Netværksmøde for specialister under VISO specialundervisning den 9. nov. 2016 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program

Læs mere

Frederiksberg Kommune Rådhuset 2000 Frederiksberg. J.nr. 2015/ Forsidefoto : Fællesrådgivningen

Frederiksberg Kommune Rådhuset 2000 Frederiksberg. J.nr. 2015/ Forsidefoto : Fællesrådgivningen Virksomhedsplan Fællesrådgivningen for børn og unge Frederiksberg Kommune Rådhuset 2000 Frederiksberg ppr@frederiksberg.dk J.nr. /0007109 Forsidefoto : Fællesrådgivningen Indholdsfortegnelse Om Fællesrådgivningen

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud

Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud Udkast til Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 20, stk. 7 og 8, 22, stk. 6, 30 a,

Læs mere

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitationsprocedure på skoleområdet Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

Opvækst- og uddannelsesudvalget: Kvalitet og særopgaver

Opvækst- og uddannelsesudvalget: Kvalitet og særopgaver Kvalitet og Særopgaver varetager opgaver inden for følgende områder: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Specialskoler og SFO på specialskoler Dagbehandling/ heldagsskole Støttepædagoger Specialbørnhaver

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er et kommunalt tilbud, der støtter børn og unges udvikling, opdragelse og undervisning.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er et kommunalt tilbud, der støtter børn og unges udvikling, opdragelse og undervisning. 06. oktober 2005 Organisering af PPR området Ny Tønder Kommune. Forord Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er et kommunalt tilbud, der støtter børn og unges udvikling, opdragelse og undervisning. Rådgivningen

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Det er væsentligt at fremhæve, at serviceniveauerne er retningsgivende, beslutninger skal bero på et individuelt skøn. Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Specialinstitutioner til småbørn 0-6 årige,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde. 1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation

Læs mere

Organisering af fysioterapeutiske og ergoterapeutiske ydelser i samspil med lovgivningen. Præsentation ved Maja Wolf Hanne Christensen

Organisering af fysioterapeutiske og ergoterapeutiske ydelser i samspil med lovgivningen. Præsentation ved Maja Wolf Hanne Christensen Organisering af fysioterapeutiske og ergoterapeutiske ydelser i samspil med lovgivningen Præsentation ved Maja Wolf Hanne Christensen Plan for nu Velkommen og hvad ønsker vi at I får med hjem J Kort præsentation

Læs mere

Tendenser i specialundervisningen

Tendenser i specialundervisningen Tendenser i specialundervisningen Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet 31. marts 2011 Udviklingen siden Den grønne betænkning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: PPR leder Jakob Vejlø Dato: 22. april 2010 Sagsid.: Version nr.: 2 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Kvalitetsstandard for

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Styrkelse af det psykologfaglige arbejde i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. til Regionsrådets møde den 2.

Bilag. Region Midtjylland. Styrkelse af det psykologfaglige arbejde i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. til Regionsrådets møde den 2. Region Midtjylland Styrkelse af det psykologfaglige arbejde i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bilag til Regionsrådets møde den 2. maj 2007 Punkt nr. 28 Regionshuset Viborg Psykiatri-social Skottenborg

Læs mere

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende

Læs mere

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010

behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen Ilulissat 10. 13. november 2010 Elever med særlig behov Specialundervisning og PPR Midtvejsevalueringsseminar af folkeskoleforordningen nr. 8 af 21. maj 2002 Ilulissat 10. 13. november 2010 Psykolog Marianne Olsen, PPR-Sisimiut Konsulent

Læs mere

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016

Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 Punkt 9. Visitation til Specialundervisningstilbud i januar 2016 2015-057738 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på januarvisitationen 2016. Beslutning: Til orientering.

Læs mere

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag Aarhus, den 29. november 2011 J.nr. 4183/521/SJA/lhm Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag I Århus Lærerforening er vi optaget af, at den udvikling, de aarhusianske

Læs mere

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Derudover er der generel opbakning til forslaget fra BKF, Børnerådet, DA, DI, Frie Grundskolers Fællesråd, Håndværksrådet, KL og Skolelederne.

Derudover er der generel opbakning til forslaget fra BKF, Børnerådet, DA, DI, Frie Grundskolers Fællesråd, Håndværksrådet, KL og Skolelederne. Uddannelsesudvalget L 111 - Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Januar 2009 Notat om høringssvar over udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af procedure for henvisning

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens

Læs mere

Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen 466758

Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen 466758 Pkt.nr. 36 Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen 466758 Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne.

Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne. Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne. Dato: 25.10.11 Doc. 2011-144612 1 Baggrund. Med hensyn til baggrund for forslag om ny tildelingsmodel, processen i forbindelse med udarbejdelse

Læs mere

Modeller for reduktioner og omstrukturering af virksomheder under Center for Børne og Unge

Modeller for reduktioner og omstrukturering af virksomheder under Center for Børne og Unge Sagsnr.: 2012-13468 Dato: 21-10-2012 Dokumentnr.: 2012-354069 Sagsbehandler: Thomas Carlsen Modeller for reduktioner og omstrukturering af virksomheder under Center for Børne og Unge Reduktion Med vedtagelsen

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Supervision & radgivning

Supervision & radgivning Supervision & radgivning R å d g i v n i n g s a f d e l i n g e n supervision_16x16.indd 1 22/03/09 22:41:41 Radgivningsafdelingen Autismecenter Nord-Bo Rådgivningsafdelingen, der er en selvstændig afdeling

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Kontaktperson Karina Paludan Meyer Mette Hammer Sørensen Tlf. nr. 72 35 5604 72 35 4814 Mail.: kpm@furesoe.dk mhs@furesoe.dk Skemaet er tænkt som et værktøj

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv

Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Forsknings- og udviklingskonsulent Cand.scient.pol., Ph.d. Side 1 Program Introduktion: Professionshøjskolen

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver i ældreplejen

socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver i ældreplejen Pkt.nr. 16 Nye Veje Nye Måder - Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 259791 Indstilling: socialudvalget orienteres om Økonomiudvalgets behandling af KL-analysen om Hvem der udfører hvilke opgaver

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune Procedure for visitation af elever til bistand i Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse Indstillingsforløb til visitering af elever i Ikast-Brande kommune til specialundervisning/ bistand... 2 Revisitation

Læs mere