Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Transkript

1 J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet Gruppevis Gruppevis foryngelse foryngelse Skærmforyngelse Plukhugstsystemet Plukhugstsystemet Skærmfaldeforyngelse i bøgb

2 Naturlig succession efter stormfald i gran Hvad betyder naturnær skovdrift for økonomien? Uddrag fra: Thorsen og Strange: Økonomisk vurdering af en konvertering til naturnær drift, DST, , 2003 Nord-Larsen, Bechsgaard og Holten-Andersen: Økonomien ved naturnær bøgeskovsdrift i de lauenburgske skove, DST, , 2005 Grene: Naturnær drift af bøg forbedrer økonomien, SKOVEN, , 2006 Nogle økonomiske værdierv Træart og Bonitet Jordværdi Bøg plantet, bon Bøg plantet, bon Bøg naturnær, bon Bøg naturnær, bon Rødgran, bon Rødgran, bon Rødgran, bon 1, stormfald Rødgran, bon 3, stormfald Naturnær bøgedrift siden 1946) Måldiameterhugst Dansk Skovbrugs Tidsskrift , 2005

3 Konklusioner Bæredygtighed betyder at give kommende generationer muligheder også for at høste træ! Økonomien i ren plantagedrift er tvivlsom Naturnær drift fremmer stabilitet og sikre naturmæssige og rekreative værdier Naturnær drift i form af selvforyngelse er en forudsætning for økonomien i bøgedriften Ringe boniteter bør konverteres efter ekstensive skovdyrkningsmodeller Naturnær drift kræver kyndige mennesker til at styre naturen i den ønskede retning (kvalitet) En overgang til naturnær drift under samtidig personalereduktion er yderst risikabel. 1. Diffuse begreber muligheder for misbrug Esben Møller Madsen, Trolleholm Gods

4 1. Diffuse begreber muligheder for misbrug 2. Optimalitetsproblemet Ingen arealoptimering Meddelfejlen på diametertilvæksten umuliggør enkelttræoptimering Konsekvenser: ingen garanti for økonomisk bæredygtighed. 1. Diffuse begreber muligheder for misbrug 2. Optimalitetsproblemet Ingen arealoptimering Meddelfejlen på diametertilvæksten umuliggør enkelttræoptimering Konsekvenser: ingen garanti for økonomisk bæredygtighed. 3. Kvalitetsproblemet CNN 1. Diffuse begreber muligheder for misbrug 2. Optimalitetsproblemet Ingen arealoptimering Meddelfejlen på diametertilvæksten umuliggør enkelttræoptimering Konsekvenser: ingen garanti for økonomisk bæredygtighed. Skylla og Carybdis 3. Kvalitetsproblemet CNN 4. Vedmasseakkumulering begrænset

5 Christian Nørgaard Nielsen, Skov & Landskab HVAD ER GOD NATURNÆR SKOVDRIFT? S&L konferencen 2008, Christian N. Nielsen Retningslinier for bæredygtig skovdrift på ejendomsniveau i Danmark, 2001 Retningslinierne for bæredygtig redygtig skovdrift Øge produktionen af kvalitetstræ Forringet vedkvalitet Udvikle uensaldrende blandingsbevoksninger Øge strukturdiversiteten Heterogene vækstforhold

6 Vi skal lave kvalitetstræ Skoven...udvikle sig langt mere vildt end før Opgør med 200 års beskyttelse af træproduktionen Naturnær drift på Lensahn Citater fra ekskursions-referater Intensitet: 1000 ha/skovfoged + skovrider Ledelsesprincip: Funktionærerne så meget i skoven som muligt. Så lidt admin som muligt Skovfoged efterser alle hoved-træer årligt. Den ideale hugst-rytme er hvert år (3-5 år) Tyndingstræer vises ud også ved selvskovere. alle ansatte arbejder permanent i samme skovpart Organisationsændringer forstyrrer skovdyrkerens kreativitet. Dansk skovbrug er lovløs Målsætning? (ingen klare kriterier) Struktur? (ingen klare kriterier) Plejeintensitet? (ingen klare kriterier)

7 Niels Peter Dalsgaard Jensen, Salten Langesø Skovadministration A/S Sammenligning renafdriftssystemet med naturnær skovdrift (1) afhænger af planteafstanden (+) afhænger af stamtal og plejen (+) Trækvalitet Robusthed overfor klimaændringer? næppe - formodentlig + Sammenligning renafdriftssystemet med naturnær skovdrift (2) Emne Skovarbejderens rolle? Emne Renafdriftssystemet Økonomi Naturnær skovdrift Økonomi Næringsstofkredsløb tab ved renafdrift - bevarelse af næringsstoffer + Frost-og tørkeproblemer udtalte på renafdrifter -- langt færre problemer ++ Eksponeringsproblemer udtalte på renafdrifter -- langt færre problemer ++ Billeangreb udtalte -- kan forekomme ++ Stabilitet overfor vind/storm dårlig -- forventeligt bedre ++ Pesticidanvendelse udbredt + udfaset + Biodiversitet lav - høj + Renafdriftssystemet Økonomi Naturnær skovdrift Økonomi neddroslet for meget (+) central (-) Skovningsmaskinentreprenørens rolle? stor + meget central + Hvem bestemmer? kalamiteterne -- skovdyrkeren ++ Rationalitet meget stor ++ mindre - Handlefrihed hugstfølgehensyn - skovklimahensyn - Administrativt behov blevet lille + ikke større + Sammenligning renafdriftssystemet med naturnær skovdrift(3) Emne Økonomi Naturnær skovdrift Økonomi Nykulturomkostning stor - beskeden + Kulturplejeomkostning burde være større end i dag - Renafdriftssystemet Opmærksomhedskrævende - Skovningsomkostning lille + lille + Udkørselsomkostning lille + lidt større - Økonomi samlet set acceptabel?? bedre vil jeg påstå +++

8 Agnete Thomsen, Skov- og Naturstyrelsen Naturnær Skovdrift Agnete Thomsen, Skov- og Naturstyrelsen Debat? Ja tak gerne Skovloven pålægger os at lægge særlig vægt på natur og friluftsliv Handlingsplan (2005) Statsskovdriften anno 2009 Statsskovenes driftsformål?

9 Handlingsplanen (2005) Bedre forhold for dyr og planter Gode oplevelser for friluftslivet Bedre evne til at modstå storme og klimaændringer Produktion af træ og en bedre økonomi Statsskovdriften Hvilke arealer forvalter SNS? Fagligt grundlag Tålmodighed Skov- og Naturstyrelsens formål er at levere natur og oplevelser Naturnær forvaltning af ha skov- og natur arealer er et fortrinligt middel til at nå dette mål.

10 Dato Program Sted Pro Silva Arrangementer i 2009 Onsdag d. 4. februar Onsdag d. 6. maj Fredag d. 21. august Ekskursion om udrensning i bøg Ekskursion til naturnært skovdistrikt i Tyskland Ekskursion om naturnært contra traditionelt skovbrug Sorø Akademi Forstamt Lensahn, Holsten Gunderslevholm Gods Fredag d. 2. oktober Seminar om økonomi og vedkvalitet i naturnært skovbrug Ikke besluttet