Grønne afgifter for erhvervene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønne afgifter for erhvervene"

Transkript

1 Grønne afgifter for erhvervene Edward James Smith og Mikael Togeby Ea Energianalyse for Det Økologiske Råd Januar 2009

2 Indhold Opgaven... 3 Sammenfatning... 4 Afgifterne i dag... 4 Højere afgifter med tilbageføring... 4 Afgiftsforslag Afgiftsforslag Øvrige forhold... 5 Afslutning Afgifter og kvoter i dag omlægningen Særligt om varmegenvinding Varmegenvinding til rumvarme internt på virksomheden Varmegenvinding til fjernvarme Andre forhold CO 2 kvoter Elasticiteter Konkurrenceevne Energipolitiske målsætninger Forslag til grønne afgifter for erhvervene Kilder Bilag: Forsøgsordning med lavere afgifter for el anvendt til varme

3 Opgaven Det Økologiske Råd har ønsket et oplæg til, hvordan grønne afgifter kunne udformes i forhold til erhvervenes energiforbrug. Målet er at fremme energibesparelser på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde, med passende hensyn til konkurrenceudsatte erhverv. Som et særligt emne analyseres spørgsmålet om varmegenvinding internt på virksomheder og ved eksport til fjernvarmesystem. Dette arbejde bygger videre på Det Økologiske Råds publikation om afgifter og energibesparelser fra

4 Sammenfatning Afgifterne i dag De aktuelle afgifter på erhvervenes energiforbrug varierer kraftigt. Kun det offentlige og enkelte serviceerhverv betaler høje energiafgifter, svarende til afgiftsniveauet for husholdningerne, på alt energiforbrug, mens alle sektorer betaler høje energiafgifter på rumvarme. Ligeledes betales høje afgifter på benzin og diesel (bortset fra i landbruget). De høje afgifter svarer til omkring 60 kr./gj, dog 184 kr./gj for el i det offentlige og 122 kr./gj for benzin. Ca. 59% af landets energiforbrug 1 er belagt med afgifter på over 60 kr./gj. På en række andre anvendelser, som alene falder inden for erhverv er afgifterne meget lavere, mellem 2 og 6 kr./gj for brændsel anvendt i erhverv til andet end opvarmning (såkaldt let og tung proces). For el anvendt i erhvervene til andet end rumvarme og opvarmning af brugsvand varierer afgiften fra 3 til 25 kr./gj. Når forbruget foregår i en kvotebelagt sektor kommer prisen for CO 2 kvoter oveni disse afgifter (dvs. fossile brændsler i store industrielle anvendelser og el i alle sektorer). De store afgiftsforskelle betyder at en øget energispareaktivitet i forbindelse med forbrug, som er belagt med lave afgifter, vil være mere samfundsøkonomisk attraktiv, end øgede afgifter i de områder, der allerede har høje afgifter. Lidt forenklet kan det siges, at den økonomisk rationelle aktør vil gennemføre besparelser op til energiprisen. Dermed vil ekstra besparelser i områder med lave afgifter koste ca. det halve af besparelser i områder med den højeste afgift. Det er velkendt, at alle aktører ikke er økonomisk rationelle, men beskrivelsen vurderes alligevel at have forklaringskraft i forhold til den generelle adfærd. Evalueringen af energispareaktiviteterne (Ea Energianalyse et al., 2008) har dokumenteret, at der inden for erhverv findes energibesparelser med tilbagebetalingstider på 1 3 år med det nuværende afgiftsniveau. Den nuværende udformning af afgifterne betyder lavere afgifter for energiintensive virksomheder. Energianvendelse til såkaldt tung proces har lave afgifter, som kan reduceres yderlige, hvis virksomheden indgår en aftale om energieffektiviseringer med Energistyrelsen. Højere afgifter med tilbageføring En stramning kunne være, at virksomhederne både skulle være energiintensive og konkurrenceudsatte, før de kunne få reduktion af energiafgifterne. Det ekstra provenu, som nye afgifter skaber, kan tilbageføres på mange måder, fx ved reduktion af indkomstskat, virksomhedsskat eller ved tilskudsordninger til energibesparelser. Alle virksomheder får glæde af sådanne tilbageføringer men naturligvis i varierende grad. Afgiftsforslag 1 Som et eksempel på at øge erhvervenes incitamenter til energibesparelser er der gennemført en regneøvelse, som har ladet alle de høje afgifter være uændret, men indført en energiafgift på 10 øre/kwh (= 27,8 kr./gj). Denne afgift er begrundet i de energipolitiske målsætninger, som handler om forsyningssikkerhed og energisparehensyn, herunder den langsigtede målsætning om at reducere afhængigheden af fossile brændsler. CO 2 afgiften er øget til 150 kr./ton, ca. svarende til kvoteprisen. CO 2 afgiften er ændret, så den kun betales af ikke kvotebelagte virksomheder. Den skitserede afgiftsomlægning vil give et ekstra provenu på 3,4 mia.kr per år og en energibesparelser på 1,4% (7,7 PJ). 48% af energibesparelsen sker inden for det 1 Bemærk at der her anvendes et energibegreb svarende til det almindelige grundlag for afgifter, dvs. almindeligvis brændsel, men for elektricitet anvendes elektricitetsforbruget. For fjernvarme er grundlaget således bruttoenergi, mens det for elektricitet er endeligt energiforbrug. Der regnes med i alt 550 PJ. 4

5 kvotebelagte område. En relativ stor andel af besparelsen sker inden for de kvotebelagte sektorer, hvilket skyldes at den største effekt kommer fra energiafgiften på 10 øre/kwh. Disse værdier gælder, når evt. overgangsperiode for virksomheder, som er både energiintensive og konkurrenceudsatte, er overstået. Afgiftsforslag 2 Det første afgiftsforslag kan ramme virksomheder med tung proces relativ hårdt. Som alternativ kan man tænke en anden sammensætning, hvor tung proces kun betaler 5 øre/kwh i energiafgift, mens let proces betaler 20 øre/kwh. Øvrige forhold er som forslag 1. Dette ville give et ekstra provenu på 5,4 mia.kr per år og en energibesparelser på 2,0% (11,1 PJ). 41% af energibesparelsen sker inden for det kvotebelagte område. Proms og rumvarmekriterier bør revideres, da nogle brancher, som ikke er udsat for international konkurrence omfattes af tung proces listen og rumvarmekriteriet. I dette forslag er provenuet dog beregnet på grundlag af de eksisterende kriterier. Der er i beregningerne af spareeffekten antaget en priselasticitet på 25%. Tabel 1. Overblik over nuværende og de foreslåede afgifter Inden for kvote Afgift Forslag 1 Forslag 2 Nu Brændsel Let proces Let proces X Tung proces Tung proces X Elektricitet Let proces X Tung proces X Diesel Landbrug Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Merprovenu - 3,4 mia.kr 5,4 mia.kr Energibesparelse 7,7 PJ = 1,4% NB: De viste afgifter repræsenterer en blanding af energiarter. 11,1 PJ = 2,0% Øvrige forhold På grund af den store forskel mellem afgifterne på brændsler brugt til procesvarme i forhold til brændsler brugt til rumvarme, er der indført særlige regler for procesvarme genindvundet til rumvarme. Reglerne er komplicerede, men betyder kort fortalt, at virksomhederne ved varmegenvinding til egen rumvarme sparer energiomkostningerne til rumvarme, men betaler en energiafgift på samme niveau som afgiften på rumvarme. Forrentning af investeringen i varmegenvindingsudstyr skal således betales af selve energibesparelsen (ekskl. afgifter) og ikke af afgifter på rumvarme. Dette hindrer, at en virksomhed får fordel af en ineffektiv proces ved at producere rumvarme. Til gengæld er investeringen i varmegenvindingsudstyr ikke ligestillet med fx investering i bedre isolering i de opvarmede lokaler. I forbindelse med isolering er det energiprisen inkl. afgiften, som bidrager til forrentningen af investeringen. De to foreslåede afgiftsmodeller ville således begge øge incitamentet for varmegenvinding, idet varmegenvindingsafgiften kunne nedsættes med det beløb, som energiafgiften øges med. I forbindelse med afgiftsforslag 2 ville afgifterne, i forbindelse med varmegenvinding fra let proces, kunne ophæves. Dette forslag vil 5

6 således markant øge incitamentet for varmegenvinding. I Energistyrelsen (2008) beskrives et stort potentiale for varmegenvinding i form af eksport af overskudsvarme til fjernvarme på omkring 5 PJ. I forbindelse med ønsket om forbedret integration af vindkraft i energisystemet er der gennemført en forsøgsordning, som reducerer energiafgiften for el anvendt til varmeproduktion i fjernvarmesystemet. Dette kan fx være relevant, når der er meget lave priser på elmarkedet. Afgiften for direkte elvarme eller varmepumper er reduceret til 50 kr./gj varme. Med udformningen af forsøgsordningen er det vanskeligt at begrunde investering i hverken elvarme eller varmepumpe, hvis driften skal begrundes i de aktuelle spotpriser. Afslutning To forslag præsenteres, hvor afgifterne på energiforbruget i erhverv øges for at opnå de mest samfundsøkonomiske attraktive energibesparelser. En stigning i energiafgifter på erhverv tilbageføres til virksomhederne gennem fx skattelettelse på virksomhedsskat. Afgifter på genanvendelse af overskudsvarme fremmer et mere effektivt forbrug af energi i procesvirksomheder, og virker ikke til at være den største barriere til anvendelse af overskudsvarme til rumvarme eller andet forbrug. Højere afgifter på energi vil fremme anvendelsen af overskudsvarme, og afgifter på spildevarme kunne muligvis ophæves. Proms og rumvarmekriterier bør revideres, da nogle brancher, som ikke er udsat for international konkurrence omfattes af tung proces listen og rumvarmekriteriet. Afgifter på elpatroner og varmepumper virker ikke til at have den ønskede effekt, idet der fortsat ikke er tilstrækkelige timer med meget lave eller nulpriser i det danske elsystem. Hvis de skal bruges i et fremtidigt elsystem med en høj andel af vindkraft, skal afgifterne fremme den mest systemeffektive anvendelse af hver teknologitype. 6

7 1. Afgifter og kvoter i dag Husholdninger og det offentlige betaler høje afgifter på energi. Det samme gælder energi anvendt til opvarmning i alle sektorer. I figur 1 er vist afgiftsbetalingen for el. Figur 1: Afgifter m.m. for el. For erhverv er her angivet afgiften for let proces, mens afgiften for energiintensive virksomheder svarer til tung proces med en aftale. Moms er ikke medtaget. Det skal bemærkes, at betydningen af CO 2 kvoterne er en del af engrospriserne, idet priserne på Nord Pool er steget med omkring 10 øre/kwh på grund af kvoterne. Kilde: Evalueringsrapporten (Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4 Fact, 2008). I 1993 blev der indført CO 2 afgifter, som også skulle betales af erhverv. CO 2 afgiften er i dag 91,6 kr./ton. Som en del af systemet omkring CO2 afgifterne har der været lavere afgifter for virksomheder med særlig energiintensive processer (tung proces listen). Det har været muligt for energiintensive virksomheder at reducere afgiften fra 25,4 kr./ton til 3 kr./ton ved at indgår en aftale med Energistyrelsen om energiledelse, gennemførelse af særlige undersøgelser og realisering af rentable energispareprojekter. 282 energiintensive virksomheder har anvendt denne mulighed og sparer tilsammen ca. 240 Mkr. om året. Virksomheder med et stort energiforbrug til rumvarme og brugsvand kan indgå en aftale med Energistyrelsen om at få refunderet 22% af såvel energi som CO 2 afgifterne på energiforbruget til rumvarme og brugsvand. Det er hovedsageligt hoteller og konference og feriecentre, der er omfattet af denne afgiftslempelse. Endvidere kan godtgøres 24% af CO 2 afgifterne på energi til letproces dvs. el til belysning. For at få godtgørelsen skal virksomheder opfylde proms og rumvarmekriterier. Rumvarmekriteriet er, at den ikketilbagebetalte energiafgift til rumvarme og varmtvand overstiger 2% af værditilvæksten 2 i virksomheden. 2 Værditilvækst opgøres som forskellen mellem det momspligtige salg og det momsfradragsberettigede køb 7

8 Promskriteriet er, at den ikke tilbagebetalte energiafgift til proces og rumvarme udgør mere end 4% af virksomhedens værditilvækst. Proms og rumvarmekriterier omfatter virksomheder, som ikke nødvendigvis er udsat for international konkurrence. Kriterierne kunne gennemses for at bestemme om de ikke rammer for bredt. EU s CO 2 kvotesystem har fra 2008 givet øget incitament til grøn adfærd blandt forbrugere af kvoteomfattede energikilder Dette gælder ikke mindst elforbrug, hvor kvoterne vurderes at have betydet en forøgelse af elpriserne på omkring 10 øre/kwh fra Udover 250 energiproducenter (el og fjernvarme), er 120 danske virksomheder også omfattet af kvotesystemet. Erhverv betaler energiafgift af energiforbrug til rumvarme og opvarmning af brugsvand, og er på dette område ligestillet med husholdninger og det offentlige. Energiafgiften er langt højere end CO 2 afgiften, fx 54,1 øre/kwh for el mod 8,8 øre/kwh for CO 2 afgiften. Erhverv (undtagen landbrug) betaler de fulde afgifter på benzin og diesel. Det offentlige og enkelte servicevirksomheder (fx advokater, arkitekter, rådgivende ingeniører og mæglere) betaler de fulde energiafgifter. Status er således at det gennemsnitlige afgiftsniveau er 66 kr./gj. Tabel 2. Oversigt over afgifter. Enheden er det brændsel, hvor afgiften er pålagt. Dette gælder også fx for fjernvarme. For elektricitet er det dog elektriciteten, som indgår. Afgiftsgrundlaget er således en blanding af endelige energiforbrug og bruttoenergiforbrug. Afgiftsniveau Forbrug Provenu Meget høje afgifter (el, benzin) kr./gj 134 GJ 20 mia.kr. Høje afgifter (brændsel med fuld afgift kr./gj 221 GJ 14 mia.kr. og diesel) Lav afgifter (el let proces) 25 kr./gj 79 PJ 2 mia.kr. Meget lave afgifter (brændsel let og 2 7 kr./gj 109 PJ 1 mia.kr. tung proces, el tung proces) Afgiftsfri (diesel, landbrug) 0 kr./gj 7 PJ 0 I alt 550 PJ 36 mia.kr. Gennemsnit 66 kr./gj Afgifterne varierer fra 0 til 184 kr./gj. Den gennemsnitlige afgift er 66 kr./gj. Hvis alt energiforbrug var pålagt den højeste afgift ville provenuet blive tredoblet (101 mia. kr.). 8

9 Figur 2: Fordelingen af afgifter og energiforbrug. X aksen viser energiforbruget og y aksen den tilhørende afgift. Energiforbruget i alle sektorer er medtaget. kr/gj PJ afgift 2004 omlægningen I 2004 vedtog Folketingen en ændring af CO 2 afgifterne og aftaleordningen, således at afgifterne for ikke kvotebelagte erhverv blev øget fra 90 til 150 kr./ton. Dobbeltbeskatningen, hvor der er eksempler på energiforbrug, som både er dækket af CO 2 kvoter og CO 2 afgifter, blev ophævet. Endvidere blev mulighederne for at indgå aftaler i forbindelse med brændselsforbruget begrænset. Som en del af forslaget indgik et bundfradrag for CO 2 afgiften på brændsler. Det skulle svare til kvotevirksomhedernes gratiskvoter. Bundfradraget beregnes ud fra de godtgørelsesbeløb (dvs. rabat i CO 2 afgift), som virksomheden tidligere har fået. Beslutningen er imidlertid ikke ført ud i livet, da EU ikke har godkendt loven. Det er sandsynligvis bundfradraget, som har betydet, at oplægningen ikke er blevet godkendt, idet det kan opfattes som industristøtte. 9

10 2. Særligt om varmegenvinding Var det ikke fordi afgiften på energi afhang af, hvad energien blev anvendt til, så ville spørgsmålet om varmegenvinding ikke være relevant. Var afgiften per energikilde fast, så kunne virksomheder gennemføre varmegenvinding, når de fandt det rentabelt. Imidlertid er det sådan, at der er høje afgifter for energi anvendt til opvarmning (rumvarme), mens afgiften til andre formål er meget lavere. Dette forhold betyder at det bliver attraktiv at anvende energi til proces (med lav afgift) og varmegenindvinde til rumvarme (med høj afgift). Myndighederne kan have svært ved at afgøre, hvornår energianvendelsen til proces er relevant, og hvornår der er tale om en omgåelse af rumvarmeafgiften. Varmegenvinding til rumvarme internt på virksomheden Tabel 3 viser afgifterne i forbindelse med naturgas anvendt direkte til rumvarme, til let proces og den ekstra afgift ved efterfølgende varmegenvinding til rumvarme. Den samlede afgiftsbetaling ved let proces plus varmegenvinding er marginalt større end ved direkte rumvarme. Det er således alene energiudgiften (ekskl. afgifter), som spares ved varmegenvinding. Tabel 3: Afgifter for naturgas (ekskl. moms) Rumvarme Let proces Ekstra afgift for let proces ved varmegenvinding til rumvarme Energiafgift 42,7 0,0 43,53 CO 2 afgift 4,1 4,1 0,0 I alt 46,8 4,1 43,53 Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Afhængigt af temperaturforhold m.m. kan der være anlægsinvesteringer ved varmegenvinding. Disse omkostninger er meget specifikke og afhænger, ud over temperaturen på overskudsvarmen, også af varmebehovet måned for måned, produktionsmønstre, nuværende omkostninger forbundet med afskaffelse af overskudsvarmen, levetid på proceslinjen m.m. Mange fremstillingsvirksomheder har relativt høje forrentningskrav. Over halvdelen af fremstillingsvirksomheder investerer i væsentlige ændringer i produkter, processer og organisation over en treårig periode Christensen et al. (1999). Dette kan være en barriere for anvendelse af overskudsvarmen. Varmegenvinding til fjernvarme Da energiafgifterne blev indført i 1970 erne, fik momsregistrerede virksomheder mulighed for at få afgifter af deres brændselsforbrug tilbagebetalt for at beskytte den internationale konkurrenceevne. Det gjaldt dog ikke brændsler anvendt til levering af varme til eksterne forbrugere, idet varmemarkedet er lokalt, og er ikke for udsat international konkurrence. I praksis blev virksomheder, der anvendte brændsler til både industriformål og til fjernvarmeproduktion, beskattet af hele brændselsforbruget. En særlig ordning ydede afgiftsgodtgørelse til virksomheder, der leverede overskudsvarme, der ellers ville gå til spilde til eksterne forbrugere. På denne vis fik en række større virksomheder tilladelse til at levere overskudsvarme afgiftsfrit. Blandt andet Aalborg Portland, Shell raffinaderi og Danisco i Nykøbing er afgiftsfri. 10

11 Energipakken i 1995 indebar en omlægning af energiafgifter for virksomheder. Afgiftsfritagelse af energiprodukter anvendt til rumvarme eller varmtvand i virksomheder blev ophævet. Tankegangen var at fremme incitamentet til energibesparelser i virksomheder for husholdningslignende forbrug. Dispensationsordningen for levering af overskudsvarme til eksterne forbrugere blev ophævet og erstattet af særlige regler for beskatning af overskudsvarme 3. Årsagerne for at introducere beskatning af overskudsvarme var følgende: i. Vanskeligheden ved at differentiere mellem udnyttelsen af overskudsvarme og produktionen af spildevarme til videresalg ii. Salg af overskudsvarme modvirkede investeringer i energibesparelser, især varmegenvinding, i procesvirksomheder iii. Overskudsvarme kunne afsættes i konkurrence med fjernvarmeproducenter, som betaler fuld brændselsafgift. iv. Andre omkostninger end brændselsomkostninger forbundet med nyttiggørelse af overskudsvarme. Disse omkostninger kunne udgøre op til den alternative varmeprise inklusiv energiafgifter, som modvirkede hvile i sig selv princippet. v. En stor del af afgifterne er fiskalt bestemt (gælder primært energiafgiften, som ikke reduceres i forbindelse med opvarmning) dvs. de er større end den pris samfundet er villig til at betale for CO 2 reduktioner m.m. Afgiftsfritagelsen for overskudsvarme gav dermed et for stort incitament til udnyttelse af spildevarme med samfundsøkonomiske tab til følge. Overskudsvarme leveret eksternt blev herefter beskattet som en nedsættelse af refunderede energiafgifter, der højst måtte udgøre en procentdel af vederlaget for overskudsvarmeleverance. Anvendelsen af procentsatsen giver fortsat en lavere afgiftsbetaling, end fjernvarmeproducenter betaler på brændsler. Overskudsvarme brugt til rumvarme kan enten betales som en nedsættelse i kr./gj overskudsvarme af den tilbagebetaling af energiafgifter virksomheden havde ret til for procesforbrug, eller som et fast beløb per m 2 per måned. Afgiften betales kun i perioden fra oktober til og med marts hvert år. I 2007 blev beskatning af overskudsvarme afsat eksternt nedsat fra 54,41 kr./gj til 43,53 kr./gj overskudsvarmeleverancen 4. Under de nye regler kan afgiften højst udgøre 32,5% af vederlaget for overskudsvarmeleverancen i forhold til 55% tidligere. Godtgørelsen for CO 2 afgiften reduceres for virksomheder med tung proces med en yderligere 6,22 kr./gj, dog højst 7,5% af vederlaget for overskudsvarmeleverancen. Reduktionen i nedsættelsen af godtgørelsen var begrundet i, at stigninger i brændselspriser stillede virksomheder med levering af overskudsvarme dårligere end før i forhold til fjernvarme producenter. Afgiften for leverancen af overskudsvarme betales som procentsats af vederlaget, hvorimod afgifterne betalt af fjernvarmeproducenter er en stykafgift, og dermed ikke påvirket af energiprisen. Ændringer i loven skulle genoprette balancen i incitamentet for en økonomisk fornuftig udnyttelse af overskudsvarme, som ellers ville gå til spilde, uden at afgiftssystemet gav virksomheder et for stort incitament til fremstilling af overskudsvarme i ulige konkurrence med de afgiftsbelagte fjernvarmeproducenter. 3 Virksomheder der havde tilladelse til at levere overskudsvarme inden 6.april 1995 kunne fortsat få fuld tilbagebetaling af energiafgifterne. 4 Afgifter er for De opskrives med 1,8% hvert i år frem til

12 Procesvirksomheder får en yderlig fordel i forhold til fjernvarmeproducenter, idet overskudsvarmen beskattes efter mængde leveret varme. Fjernvarmeproducenter betaler energiafgifter på anvendte mængde brændsel, og betaler dermed afgift på varmen, som går tabt i skorstenen og rørene. Overskudsvarme, leveret eksternt, er som regel beskattet som en procentsats af vederlaget fra leverancen. Indtægterne for leverandører af overskudsvarme er aftageprisen 32,5% for let proces og aftageprisen 40% for tung proces. Virksomheden har ingen omkostninger til brændsler, men anlægsinvesteringer er nødvendige for at levere overskudsvarmen til nettet. Her præsenteres et eksempel fra Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme udgivet af Energistyrelsen i oktober 2008 for at illustrere, hvordan en investering i afsættelse af overskudsvarme til fjernvarmenettet kan se ud. AGA genererer 44,6 GWh overskudsvarme om året fra deres produktion af forskellige gasarter. Brændselsomkostninger for at generere overskudsvarme er nul, idet varmen produceres til processen og er et restprodukt. På nuværende tidspunkt er der omkostninger på 1,8 Mkr. forbundet med at komme af med overskudsvarmen ved brug at et køletårn. AGA ligger i et fjernvarmeområde, og nettet er ca. 100 m væk. Idet overskudsvarmen ikke har en særlig høj temperatur kan den kun afsættes i returløbet, som opvarmes fra 45 C til 55 C. Der anvendes en varmepumpe for at hæve temperaturen til dette niveau. Fjernvarme kan afsættes for 58 kr./gj. Tabel 4: Eksempel på økonomi for varmegenvinding med varmepumpe med og uden afgifter Nuværende Uden afgifter afgifter El og vand til køletårn 660 tkr 660 tkr El til varmepumpe tkr tkr Salg af varme tkr tkr Afgift af varmesalg, 40% tkr Drift og vedligehold 270 tkr 270 tkr Sparet drift af nuværende køletårn tkr tkr Samlet driftsbesparelse tkr tkr Investering tkr tkr Tilbagebetalingstid 4,3 år 1,6 år Umiddelbart ser projektet attraktivt ud med de nuværende afgifter, dog muligvis med en lidt lang tilbagebetalingstid for nogle procesvirksomheder. Hvis man fjerner afgiften på overskudsvarmen betales investeringen hjem på under 2 år. Overskudsvarme skal have en minimumstemperatur på typisk 85 C for at kunne anvendes til opvarmning af fremløb i fjernvarmesystemer. Overskudsvarmen fra procesindustrien har tit en lavere temperatur, og kan dermed kun bruges til opvarmning og opfyldning af returløb, som typisk er omkring 40 C. Opvarmning af returløbet kan føre til en effektivitetstab i fjernvarmeproduktion baseret på visse anlæg, fx dampturbineanlæg. Der skal være et behov for mere varme i et område, før man fremmer anvendelse af overskudsvarme. Hvis overskudsvarme fra industrien fortrænger varme fra kraftvarmeproduktion, må der tages hensyn til effekti 12

13 viteten af denne varmeproduktion, når prisen udregnes. Kommuner skal aftage varme fra affaldsforbrænding som grundlast i varmeforsyning. Det kan betyde, at der ikke altid er plads til at aftage overskudsvarme fra industrivirksomheder året rundt. Den lokale fjernvarmepris er afgørende for projekters rentabilitet. I nogle tilfælde gør virksomhedernes krav til tilbagebetalingstid, at overskudsvarme ikke kan tilbydes til en konkurrencedygtig pris. Det er især tilfældet i områder med varme fra de centrale kraftvarmeværker og varme baseret på biomasse. Problematikken vedrørende overskudsvarme til fjernvarmenet er mere indviklet end diskussion om afgiften på intern anvendelse af overskudsvarme. Tekniske og samfundsøkonomiske aspekter er ofte af meget større betydning end beskatning af overskudsvarme, og repræsenterer barrierer for salg af overskudsvarme til eksternt forbrug, som en afgiftslettelse ikke vil fjerne. Debatten om anvendelse af overskudsvarme internt i virksomheder viser tit misforståelser på grund af den komplicerede beskatningsform. Ikke alt forbrug af overskudsvarme er beskattet. Hvis overskudsvarme anvendes inden for samme proces, fra let til tung proces, eller hvis energiafgifter allerede er betalt, er der ingen ekstra afgift på overskudsvarmen. Meget korte krav til tilbagebetalingstider til investeringer i energibesparelser i industrivirksomheder er en betydelig barriere for energibesparelser generelt, og her er genvinding ingen undtagelse. Rapporten En vej til flere og billigere energibesparelser: Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter (Ea Energianalyse et al., 2008) viser, at procesvirksomheder først vil investere i energibesparelser, hvis de har en tilbagebetalingstid på højst 1 til 3 år. Det betyder, at det ikke er usandsynligt, at et lignende eksempel til det beskrevet i tabel 4 ovenfor ikke vil gennemføres selv uden afgifterne på overskudsvarme. Med de meget korte tilbagebetalingstider kan det diskuteres, om der ikke opnås en større effekt ved at fremme energieffektivitet i processen med de nuværende afgifter end ved at belønne produktion af overskudsvarme til internt og eksternt forbrug, hvis mange af de rentable investeringer i anvendelse af overskudsvarme alligevel ikke gennemføreres. 13

14 3. Andre forhold CO 2 kvoter Prisen for CO2 kvoter har haft en stigende tendens frem til midt i 2008, hvorefter prisen er faldet voldsomt. Her er det sandsynligvis den lavere økonomiske vækst, som kan betyde mindre pres på udbuddet af kvoter. Fra at koste 30 /ton medio 2008 kostede kvoterne 15 /ton i januar 2009, svarende til 112 kr./ton. I forhold til elektricitet slår kvoteprisen igennem som højere elpris. Dette sker fordi kvotebelagte værker ofte er prissættende. For el påvirker kvoterne således både værkernes brændselsvalg, effektiviteten af produktionen og slutbrugernes incitament til energibesparelser øges. I forhold til fjernvarme er forholdet anderledes. Ca. 85% af fjernvarmen er kvotebelagt, men marginalomkostningerne slår ikke igennem til forbrugerne. På grund af hvile i sig selv principperne betaler forbrugerne typisk gennemsnitsprisen. På grund af gratiskvoterne slår kvoterne ikke igennem til fjernvarmeforbrugerne. Figur 3: Udviklingen i kvoteprisen. Kurven viser prisen for en finansiel aftale, som indløses til december /ton CO Kvotevirksomheder har modtaget et betydeligt antal gratiskvoter i forbindelse med denne kvoteperiode. Interview med 42 kvotevirksomheder (Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4 Fact, 2008) viser at disse virksomheder reagerer på den øgede marginale omkostning ved energianvendelse. De har i vidt omfang øget indsatsen for at fremme energibesparelser som følge af kvoteordningen. De forstyrres ikke af gratiskvoterne. Ifølge planerne skal mængden af gratiskvoter reduceres i næste kvoteperiode. Elasticiteter Priselasticiteter er defineret som forholdet mellem en prisstigning og faldet i forbruget. Elasticiteter fra en række studier er beskrevet i Ea Energianalyse et al (2008) og i Økonomi og Erhvervsministeriet (2008). Der 14

15 er en betydelig variation, men en typisk værdi er omkring 25%, svarende til et fald i forbruget på 2,5% ved en prisstigning på 10%. Konkurrenceevne Højere danske energiafgifter for erhverv kan svække virksomheders konkurrenceevne. Økonomi og Erhvervsministeriet (2008) har analyseret spørgsmålet om konkurrenceevne og konkluderer at risikoen for lækage (at produktionen flytter til udlandet) generelt er begrænset for dansk erhvervsliv. En enkelt branche skiller sig ud: Fremstilling af cement, mursten, tagsten og fliser. Denne branche har ansatte. Virksomhedernes energiintensitet og branchernes åbenhed for udenlandsk konkurrence er blevet analyseret. Hovedparten af dansk import kommer fra lande omfattet af Kyoto protokollen, ikke mindst Tyskland, Storbritannien og de nordiske lande, og en national dansk regulering i form af afgifter vil således kun give konkurrenceproblemer, hvis denne regulering er markant dyrere end disse landes regulering. For at beskrive den samlede effekt af en national dansk afgift bør der også tages hensyn til den positive effekt, som provenuet bidrager med. Hvis provenuet anvendes til at reducere virksomhedsskatten, så vil dette kunne give positive effekter for virksomheder med overskud. Energipolitiske målsætninger Danske og europæiske energipolitiske målsætninger omfatter en række emner: CO 2 reduktion, anvendelse af vedvarende energi, reduktion af energiforbrug og reduktion af uafhængigheden af importerede brændsler. Målsætningerne handler om miljø og forsyningssikkerhed. Den danske regerings ønske om på lang sigt at blive uafhængig af fossile brændsler er et eksempel på en forsyningssikkerhedsmålsætning med vidtrækkende konsekvenser. I Danmark er det en målsætning at det endelige energiforbrug (ekskl. transport) i 2013 skal være under 430 PJ. Evalueringen af samtlige energispareaktiviteter (Ea Energianalyse et al., 2008) finder at dette mål sandsynligvis ikke bliver opfyld med den nuværende indsats. Copenhagen Economics (2008) finder at CO 2 målsætningen om 20% reduktion i 2020 i forhold til 1990 bliver vanskelig at nå, og at hovedindsatsen derfor må fokusere på reduktion af drivhusgasser. I nærværende notat tages det modsatte udgangspunkt: Nemlig at samtlige energipolitiske målsætninger bør afspejles i udformningen af de grønne afgifter. 15

16 4. Forslag til grønne afgifter for erhvervene I dag er brugen af afgifter i forhold til energi meget uens. En mere ens afgiftsbelastning, og dermed et mere ens incitament til energibesparelser vil effektivisere indsatsen. En forøgelse af energiprisen, der hvor prisen i dag er lavest, vil fremme energibesparelser til de laveste omkostninger. Områderne med de laveste afgifter er i dag: Landbrugets forbrug af diesel Virksomheders brug af brændsel til andet end opvarmning (dvs. til forskellige former for processer) Virksomheder som ikke er kvotevirksomheder, men som får reduktion af CO 2 afgiften som følge af tung proces listen og/eller via aftaleordningen (promsaftale). Der foreslås at øge afgifterne på disse områder. Bruttoliste: Indfør afgift på alt forbrug begrundet i forsyningssikkerhed og energisparehensyn (dog uændrede afgifter for husholdninger, transport og opvarmning via tilsvarende reduktion af energiafgiften). Introduktionsperiode for virksomheder, som er både energiintensive og konkurrenceudsatte. Indfør afgifter for diesel anvendt i landbruget Ophæv CO 2 afgifter for kvotevirksomheder og øge CO 2 afgiften til kvoteprisen Aftrap rabat for tung proces og aftalevirksomheder, fx over fem år Følgende er konkret testet: Forslag 1: Alle høje afgifter beholdes og for de øvrige indføres en CO2 afgift på 150 kr./ton og en energiafgift på 10 øre/kwh (= 27,8 kr./gj). CO 2 afgiften er kun af forbrug, som ikke allerede er dækket af CO 2 kvoter. Forslag 2: Som forslag 1, men med halv energiafgift (5 øre/kwh) for tung proces og dobbelt (20 øre/kwh) for let proces. Forslag nr. 1 giver et ekstra provenu på 3,4 mia.kr. og en energibesparelse på 7,7 PJ (1,4%). Der er her regnet med en fuld indfasning af afgifterne, dvs. efter en evt. overgangsordning for særlig udsatte virksomheder. Der er antaget en priselasticitet på 25%. De største besparelser findes i forbindelse med 1) Brændsel til tung proces inden for de kvotebelagte sektorer (2,8 PJ). Denne besparelse fremkommer alene på grund af energiafgiften, idet der ikke er tillagt CO 2 afgift og 2)Brændsel til let proces uden for kvote (2,5 PJ). Forslag nr. 2 giver et ekstra provenu på 5,4 mia.kr. og en energibesparelse på 11,1 PJ (2,0%). 16

17 Tabel 5: Afgifter Allerede høje afgifter Tung proces Betaler CO2 kvoter Grundlag PJ Afgift Nuværende Kr./GJ Afgift Forslag 1 kr./gj Afgift Forslag 2 Kr./GJ Fuelolie med fuld afgift X Gasolie til varme fuld afgift X LPG mv. til varme fuld afgift X Naturgas til varme fuld afgift X Kul til varme fuld afgift X Brændsel til fuld afgift i alt 132 Affaldsvarme Brændsel til let proces uden for kvote Brændsel let proces, indenfor kvote x Brændsel tung proces, udenfor kvote x Brændsel tung proces, indenfor kvote x x I alt brændsel til varme og proces 252 Elektricitet fuld afgift inkl. elvarme X x Elektricitet, let proces x Elektricitet tung proces x x I alt el 120 Benzin til vej formål X Diesel til vej X Gas til vejformål X Diesel, landbrug I alt transport 178 I alt 550 Gennemsnit Provenu / Merprovenu 36,1 mia.kr +3,4 mia.kr +5,4 mia.kr Energibesparelse 7,7 PJ = 1,4% 11,1 PJ = 2,0% 17

18 Kilder Aalborg Universitet (1999): Det danske innovationssystem i opbrud: problemstillinger og handlemuligheder Bach, Michael (2005): Tilskud til udgifter til afgifterne på rumvarmeenergi udgivet i Månedsmagasinet for hotel og restaurant, august 2005 Christensen et al. (1999): Det danske innovationssystem i opbrud: problemstillinger og handlemuligheder, Aalborg Universitet, 1999 Copenhagen Economics (2008): Energibeskatningens rolle. Danish Energy Authority, Elkraft System, Eltra (2005): Teknologikataloget : Technology Data for Electricity and Heat Generating Plants Det Økologiske Råd (2006): Afgiftsreform og energibesparelser. Bedre udnyttelse af afgiftsinstrumentet Ea Energianalyse (2007): Integration of fluctuating generation using coordinated control of demand and wind turbines the island of Bornholm as a case Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4 Fact (2008): En vej til flere og billigere energibesparelser Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Udarbejdet for Energistyrelsen. Energistyrelsen (2008): Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme samt afdækning af evt. potentiale. Viegand og Maagøe, SRCI. Folketinget (2004): L 229. Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl. (Den skattemæssige behandling af CO2 kvoter og sildekvoter og tilpasninger af CO2 afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug). Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni Skatteministeriet (2006): Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industrielle overskudsvarme Skat (2007): Godtgørelse af energiafgifter ændringer vedr. overskudsvarme, el til tung proces og tilskud til CO 2 afgift, Nyhedsbrev til virksomheder, 18.december 2007 Økonomi og Erhvervsministeriet (2008): Vækst, klima og konkurrenceevne. 18

19 Bilag: Forsøgsordning med lavere afgifter for el anvendt til varme Elpatron loven (lov 1417) omfatter el anvendt til varme i fjernvarmesystemer. Direkte elvarme og varmepumper er beskattet ved, at refusionen på elafgiften er sat ned til et niveau, der svarer til en samlet afgiftsbetaling på 50 kr./gj produceret varme. Udtryk i forhold til elforbruget bliver afgiftsbetalingen 50 og 150 kr./gj el for hhv. direkte elvarme og for varmpumpen (ved COP = 3). De samlede driftsudgifter til produceret GJ varme er dog stadig lavere for varmepumper på grund af lavere elforbrug per produceret GJ varme, men fordelen er reduceret af elpatron loven. Derimod er investeringen for en varmepumpe ca. 6 gang højere end direkte elvarme per MW varme kapacitet. For at illustrere effekten af afgiften på varmepumper i forhold til elpatroner er der udviklet en meget simpel beregning, hvor kun investeringsomkostninger i selve apparatet inkluderes 5. Vedligeholdelse og tilkobling til nettet antages at være ens for de to teknologier, og sættes dermed til 0 i beregningen. Der antages en tilbagebetalingstid på 10 år, en rente på 5%, en kapacitet på 4 MW varme, maksimum driftstimer om året og en varmepris på 300 kr./mwh. Økonomien er baseret på hvile i sig selv princippet, og der er ikke medregnet mulige indtægter for reguleringskraft for at gøre beregningen så simpel og illustrativ som mulig. Regnskabet skal ikke opfattes som præcise investeringsomkostninger for de to teknologier, men som en simpel måde at vurdere effekten af afgiften på rentabiliteten i de to teknologier. Tabel B1: Økonomi med nuværende afgifter Elpatron Varmepumpe Investering kr kr Årlige kapitalomkostninger kr kr COP 1 3 Krævet årlig driftstid ved gratis el timer timer Der betales 50 kr./gj varme i afgift. Installeret varmeeffekt er 4 MW. Renten er 5% p.a., løbetiden 10 år. Der er antaget en salgspris på varme på 83 kr./gj. Det ses, at el patronen har en stor fordel med den nuværende afgift, idet investeringsomkostninger er så meget lavere i forhold til varmepumper. En elpatron betaler årlige omkostninger efter driftstimer med en elpris på 0, hvor en varmepumpe skal producere varme med en elpris på 0 i timer for at dække de årlige omkostninger. I de sidste år har der været under 100 timer med 0 priser per år. Dette gælder også hvis antallet af timer med lave elpriser medtages. Hvis man fjerner afgiften på produceret varme, ser regnskabet meget anderledes ud, idet varmepumpen får større fordel af dens højere effektivitet. Se tabel B2. 5 Investeringsomkostninger for varmepumpen stammer fra Teknologikatalogen udgivet af Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra (2005) og for elpatronen fra rapporten Integration of fluctuating generation using coordinated control of demand and wind turbines the island of Bornholm as a case Ea Energianalyse,

20 Tabel B2: Økonomi med andre afgifter Krævet årlig driftstid ved gratis el Elpatron Varmepumpe Afgift 0 kr./gj 444 timer timer Afgift 10 kr./gj 666 timer Timer Øvrige data som i tabel B1. Elpatron loven fremmer ikke den mest effektiv anvendelse af el til varmeproduktion, men den mindre effektive teknologi, nemlig elpatronen. Det er fordi produktet, dvs. varmen, er beskattet i stedet for energikilden: El. Det reducerer effektivitetsfordelen varmepumper har i forhold til elpatroner. Hvis afgiften lægges på energikilden fremmes effektivitetsfordelen. Elpatroner er, med deres lavere investeringsomkostninger og hurtigere reaktionsevne, velegnede til at optage kortvarige overskud af el. Større varmepumper kræver langt flere driftstimer end elpatroner, men er meget mere energieffektive. De to teknologier har dermed ikke den samme funktion i et dynamisk elsystem med en høj andel vindkraft. Elpatronen er bedre egnet til nedregulering med varmeproduktion som biindtægt, mens varmepumper er bedre egnet til en effektiv udnyttelse af de mange timer med lavere elpriser, som er forudset med en stor andel af vindkraft i fremtiden. Afgifterne på de to teknologier behøver ikke at være ens bare fordi de producerer varme fra el. Afgifterne skal helst fremme den mest effektive anvendelse af hver teknologitype. Afgifter på elpatroner og varmepumper bør gennemtænkes i forhold til deres fremtidige roller i et elsystem med en høj andel af vindenergi. 20

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser

INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME. Rammebetingelser INDUSTRIEL OVERSKUDSVARME Rammebetingelser VIEGAND MAAGØE OVERSKUDSVARME Potentiale, teknisk & økonomisk Udvikling af løsning: Optimering af processen (ingen overskudsvarme tilbage) Udnyttelse til proces

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder potentialer, barrierer og anbefalinger

Overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder potentialer, barrierer og anbefalinger Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 82 Offentligt Af Chr. Jarby og Søren Dyck-Madsen 3. januar 2017 Overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder potentialer, barrierer og anbefalinger Indledning Mange

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT?

UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT? UDNYTTELSE AF OVERSKUDSVARME FIX IDE ELLER FORNUFT? ENERGI PÅ TOPPEN 10. MAJ 2017 1 VIEGAND MAAGØE 2 OVERSKUDSVARME - FIX IDE ELLER FORNUFT? Stort spørgsmål at skulle svare på!!! Ingeniøren tænker: Kombineret

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Overblik afgiftsreglerne

Overblik afgiftsreglerne Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen

Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.00 14.15 Velkomst og Indledning v. John Tang 14.15 14.45 Eksempler på små overskudsvarmeprojekter v. Hans Baden, Rådgivende Ingeniør Ivar Lykke Kristensen 14.45 15.15 Afgiftsmæssige aspekter ved overskudsvarme

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer

Varmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Afskaf affaldsafgiften

Afskaf affaldsafgiften Afskaf affaldsafgiften Jacob H. Simonsen 1 Hvorfor er problemstillingen afgørende Pr. 12. december 2010 kan det forbrændingsegnede erhvervsaffald bevæge sig frit i EU Affaldsproducenten har et retskrav

Læs mere

VE til proces set fra et. energiselskab

VE til proces set fra et. energiselskab VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016

Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Energiklyngecenter Sjælland Guide til udnyttelse af overskudsvarme i erhvervet Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Maja

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider,

Læs mere

Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet,

Kommissionen har den 15. april 2011 fremsat forslag om revision af energibeskatningsdirektivet, Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0169 Bilag 1 Offentligt Notat 22.juni 2011 J.nr. 2009-241-0021 Grundnotat Om Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Prisloft i udbud for Kriegers Flak Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,

Læs mere

Rapport. Skatteministeriets og Energistyrelsens. for udnyttelse af industriel overskudsvarme. Juni 2006 - 1 -

Rapport. Skatteministeriets og Energistyrelsens. for udnyttelse af industriel overskudsvarme. Juni 2006 - 1 - Rapport Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme Juni 2006-1 - Indhold 1. Sammenfatning... 4 2. Introduktion... 5 3. Beskrivelse af overskudsvarmereglerne...

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved Bilagsrapport Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005 Indhold INTRODUKTION 5 BILAG 1 BESKRIVELSE AF TILTAG, ENERGI

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

Energibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen?

Energibesparelser: Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? 01. dec. 15. Energibesparelser. Hvad er status, og hvor er vi på vej hen? Energibesparelser Hvad Dagsorden 2 Velkomst og introduktion til de nyeste energispareordninger Konsulent Anne Lund Andersen, DI Energi Energiforbruget i industrien er faldet fra 1980-2014 Endeligt energiforbrug

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding

Kraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding Affaldsforbrænding Kraftvarmekravets indflydelse på investeringer i affaldsforbrænding Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere