Grønne afgifter for erhvervene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønne afgifter for erhvervene"

Transkript

1 Grønne afgifter for erhvervene Edward James Smith og Mikael Togeby Ea Energianalyse for Det Økologiske Råd Januar 2009

2 Indhold Opgaven... 3 Sammenfatning... 4 Afgifterne i dag... 4 Højere afgifter med tilbageføring... 4 Afgiftsforslag Afgiftsforslag Øvrige forhold... 5 Afslutning Afgifter og kvoter i dag omlægningen Særligt om varmegenvinding Varmegenvinding til rumvarme internt på virksomheden Varmegenvinding til fjernvarme Andre forhold CO 2 kvoter Elasticiteter Konkurrenceevne Energipolitiske målsætninger Forslag til grønne afgifter for erhvervene Kilder Bilag: Forsøgsordning med lavere afgifter for el anvendt til varme

3 Opgaven Det Økologiske Råd har ønsket et oplæg til, hvordan grønne afgifter kunne udformes i forhold til erhvervenes energiforbrug. Målet er at fremme energibesparelser på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde, med passende hensyn til konkurrenceudsatte erhverv. Som et særligt emne analyseres spørgsmålet om varmegenvinding internt på virksomheder og ved eksport til fjernvarmesystem. Dette arbejde bygger videre på Det Økologiske Råds publikation om afgifter og energibesparelser fra

4 Sammenfatning Afgifterne i dag De aktuelle afgifter på erhvervenes energiforbrug varierer kraftigt. Kun det offentlige og enkelte serviceerhverv betaler høje energiafgifter, svarende til afgiftsniveauet for husholdningerne, på alt energiforbrug, mens alle sektorer betaler høje energiafgifter på rumvarme. Ligeledes betales høje afgifter på benzin og diesel (bortset fra i landbruget). De høje afgifter svarer til omkring 60 kr./gj, dog 184 kr./gj for el i det offentlige og 122 kr./gj for benzin. Ca. 59% af landets energiforbrug 1 er belagt med afgifter på over 60 kr./gj. På en række andre anvendelser, som alene falder inden for erhverv er afgifterne meget lavere, mellem 2 og 6 kr./gj for brændsel anvendt i erhverv til andet end opvarmning (såkaldt let og tung proces). For el anvendt i erhvervene til andet end rumvarme og opvarmning af brugsvand varierer afgiften fra 3 til 25 kr./gj. Når forbruget foregår i en kvotebelagt sektor kommer prisen for CO 2 kvoter oveni disse afgifter (dvs. fossile brændsler i store industrielle anvendelser og el i alle sektorer). De store afgiftsforskelle betyder at en øget energispareaktivitet i forbindelse med forbrug, som er belagt med lave afgifter, vil være mere samfundsøkonomisk attraktiv, end øgede afgifter i de områder, der allerede har høje afgifter. Lidt forenklet kan det siges, at den økonomisk rationelle aktør vil gennemføre besparelser op til energiprisen. Dermed vil ekstra besparelser i områder med lave afgifter koste ca. det halve af besparelser i områder med den højeste afgift. Det er velkendt, at alle aktører ikke er økonomisk rationelle, men beskrivelsen vurderes alligevel at have forklaringskraft i forhold til den generelle adfærd. Evalueringen af energispareaktiviteterne (Ea Energianalyse et al., 2008) har dokumenteret, at der inden for erhverv findes energibesparelser med tilbagebetalingstider på 1 3 år med det nuværende afgiftsniveau. Den nuværende udformning af afgifterne betyder lavere afgifter for energiintensive virksomheder. Energianvendelse til såkaldt tung proces har lave afgifter, som kan reduceres yderlige, hvis virksomheden indgår en aftale om energieffektiviseringer med Energistyrelsen. Højere afgifter med tilbageføring En stramning kunne være, at virksomhederne både skulle være energiintensive og konkurrenceudsatte, før de kunne få reduktion af energiafgifterne. Det ekstra provenu, som nye afgifter skaber, kan tilbageføres på mange måder, fx ved reduktion af indkomstskat, virksomhedsskat eller ved tilskudsordninger til energibesparelser. Alle virksomheder får glæde af sådanne tilbageføringer men naturligvis i varierende grad. Afgiftsforslag 1 Som et eksempel på at øge erhvervenes incitamenter til energibesparelser er der gennemført en regneøvelse, som har ladet alle de høje afgifter være uændret, men indført en energiafgift på 10 øre/kwh (= 27,8 kr./gj). Denne afgift er begrundet i de energipolitiske målsætninger, som handler om forsyningssikkerhed og energisparehensyn, herunder den langsigtede målsætning om at reducere afhængigheden af fossile brændsler. CO 2 afgiften er øget til 150 kr./ton, ca. svarende til kvoteprisen. CO 2 afgiften er ændret, så den kun betales af ikke kvotebelagte virksomheder. Den skitserede afgiftsomlægning vil give et ekstra provenu på 3,4 mia.kr per år og en energibesparelser på 1,4% (7,7 PJ). 48% af energibesparelsen sker inden for det 1 Bemærk at der her anvendes et energibegreb svarende til det almindelige grundlag for afgifter, dvs. almindeligvis brændsel, men for elektricitet anvendes elektricitetsforbruget. For fjernvarme er grundlaget således bruttoenergi, mens det for elektricitet er endeligt energiforbrug. Der regnes med i alt 550 PJ. 4

5 kvotebelagte område. En relativ stor andel af besparelsen sker inden for de kvotebelagte sektorer, hvilket skyldes at den største effekt kommer fra energiafgiften på 10 øre/kwh. Disse værdier gælder, når evt. overgangsperiode for virksomheder, som er både energiintensive og konkurrenceudsatte, er overstået. Afgiftsforslag 2 Det første afgiftsforslag kan ramme virksomheder med tung proces relativ hårdt. Som alternativ kan man tænke en anden sammensætning, hvor tung proces kun betaler 5 øre/kwh i energiafgift, mens let proces betaler 20 øre/kwh. Øvrige forhold er som forslag 1. Dette ville give et ekstra provenu på 5,4 mia.kr per år og en energibesparelser på 2,0% (11,1 PJ). 41% af energibesparelsen sker inden for det kvotebelagte område. Proms og rumvarmekriterier bør revideres, da nogle brancher, som ikke er udsat for international konkurrence omfattes af tung proces listen og rumvarmekriteriet. I dette forslag er provenuet dog beregnet på grundlag af de eksisterende kriterier. Der er i beregningerne af spareeffekten antaget en priselasticitet på 25%. Tabel 1. Overblik over nuværende og de foreslåede afgifter Inden for kvote Afgift Forslag 1 Forslag 2 Nu Brændsel Let proces Let proces X Tung proces Tung proces X Elektricitet Let proces X Tung proces X Diesel Landbrug Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Merprovenu - 3,4 mia.kr 5,4 mia.kr Energibesparelse 7,7 PJ = 1,4% NB: De viste afgifter repræsenterer en blanding af energiarter. 11,1 PJ = 2,0% Øvrige forhold På grund af den store forskel mellem afgifterne på brændsler brugt til procesvarme i forhold til brændsler brugt til rumvarme, er der indført særlige regler for procesvarme genindvundet til rumvarme. Reglerne er komplicerede, men betyder kort fortalt, at virksomhederne ved varmegenvinding til egen rumvarme sparer energiomkostningerne til rumvarme, men betaler en energiafgift på samme niveau som afgiften på rumvarme. Forrentning af investeringen i varmegenvindingsudstyr skal således betales af selve energibesparelsen (ekskl. afgifter) og ikke af afgifter på rumvarme. Dette hindrer, at en virksomhed får fordel af en ineffektiv proces ved at producere rumvarme. Til gengæld er investeringen i varmegenvindingsudstyr ikke ligestillet med fx investering i bedre isolering i de opvarmede lokaler. I forbindelse med isolering er det energiprisen inkl. afgiften, som bidrager til forrentningen af investeringen. De to foreslåede afgiftsmodeller ville således begge øge incitamentet for varmegenvinding, idet varmegenvindingsafgiften kunne nedsættes med det beløb, som energiafgiften øges med. I forbindelse med afgiftsforslag 2 ville afgifterne, i forbindelse med varmegenvinding fra let proces, kunne ophæves. Dette forslag vil 5

6 således markant øge incitamentet for varmegenvinding. I Energistyrelsen (2008) beskrives et stort potentiale for varmegenvinding i form af eksport af overskudsvarme til fjernvarme på omkring 5 PJ. I forbindelse med ønsket om forbedret integration af vindkraft i energisystemet er der gennemført en forsøgsordning, som reducerer energiafgiften for el anvendt til varmeproduktion i fjernvarmesystemet. Dette kan fx være relevant, når der er meget lave priser på elmarkedet. Afgiften for direkte elvarme eller varmepumper er reduceret til 50 kr./gj varme. Med udformningen af forsøgsordningen er det vanskeligt at begrunde investering i hverken elvarme eller varmepumpe, hvis driften skal begrundes i de aktuelle spotpriser. Afslutning To forslag præsenteres, hvor afgifterne på energiforbruget i erhverv øges for at opnå de mest samfundsøkonomiske attraktive energibesparelser. En stigning i energiafgifter på erhverv tilbageføres til virksomhederne gennem fx skattelettelse på virksomhedsskat. Afgifter på genanvendelse af overskudsvarme fremmer et mere effektivt forbrug af energi i procesvirksomheder, og virker ikke til at være den største barriere til anvendelse af overskudsvarme til rumvarme eller andet forbrug. Højere afgifter på energi vil fremme anvendelsen af overskudsvarme, og afgifter på spildevarme kunne muligvis ophæves. Proms og rumvarmekriterier bør revideres, da nogle brancher, som ikke er udsat for international konkurrence omfattes af tung proces listen og rumvarmekriteriet. Afgifter på elpatroner og varmepumper virker ikke til at have den ønskede effekt, idet der fortsat ikke er tilstrækkelige timer med meget lave eller nulpriser i det danske elsystem. Hvis de skal bruges i et fremtidigt elsystem med en høj andel af vindkraft, skal afgifterne fremme den mest systemeffektive anvendelse af hver teknologitype. 6

7 1. Afgifter og kvoter i dag Husholdninger og det offentlige betaler høje afgifter på energi. Det samme gælder energi anvendt til opvarmning i alle sektorer. I figur 1 er vist afgiftsbetalingen for el. Figur 1: Afgifter m.m. for el. For erhverv er her angivet afgiften for let proces, mens afgiften for energiintensive virksomheder svarer til tung proces med en aftale. Moms er ikke medtaget. Det skal bemærkes, at betydningen af CO 2 kvoterne er en del af engrospriserne, idet priserne på Nord Pool er steget med omkring 10 øre/kwh på grund af kvoterne. Kilde: Evalueringsrapporten (Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4 Fact, 2008). I 1993 blev der indført CO 2 afgifter, som også skulle betales af erhverv. CO 2 afgiften er i dag 91,6 kr./ton. Som en del af systemet omkring CO2 afgifterne har der været lavere afgifter for virksomheder med særlig energiintensive processer (tung proces listen). Det har været muligt for energiintensive virksomheder at reducere afgiften fra 25,4 kr./ton til 3 kr./ton ved at indgår en aftale med Energistyrelsen om energiledelse, gennemførelse af særlige undersøgelser og realisering af rentable energispareprojekter. 282 energiintensive virksomheder har anvendt denne mulighed og sparer tilsammen ca. 240 Mkr. om året. Virksomheder med et stort energiforbrug til rumvarme og brugsvand kan indgå en aftale med Energistyrelsen om at få refunderet 22% af såvel energi som CO 2 afgifterne på energiforbruget til rumvarme og brugsvand. Det er hovedsageligt hoteller og konference og feriecentre, der er omfattet af denne afgiftslempelse. Endvidere kan godtgøres 24% af CO 2 afgifterne på energi til letproces dvs. el til belysning. For at få godtgørelsen skal virksomheder opfylde proms og rumvarmekriterier. Rumvarmekriteriet er, at den ikketilbagebetalte energiafgift til rumvarme og varmtvand overstiger 2% af værditilvæksten 2 i virksomheden. 2 Værditilvækst opgøres som forskellen mellem det momspligtige salg og det momsfradragsberettigede køb 7

8 Promskriteriet er, at den ikke tilbagebetalte energiafgift til proces og rumvarme udgør mere end 4% af virksomhedens værditilvækst. Proms og rumvarmekriterier omfatter virksomheder, som ikke nødvendigvis er udsat for international konkurrence. Kriterierne kunne gennemses for at bestemme om de ikke rammer for bredt. EU s CO 2 kvotesystem har fra 2008 givet øget incitament til grøn adfærd blandt forbrugere af kvoteomfattede energikilder Dette gælder ikke mindst elforbrug, hvor kvoterne vurderes at have betydet en forøgelse af elpriserne på omkring 10 øre/kwh fra Udover 250 energiproducenter (el og fjernvarme), er 120 danske virksomheder også omfattet af kvotesystemet. Erhverv betaler energiafgift af energiforbrug til rumvarme og opvarmning af brugsvand, og er på dette område ligestillet med husholdninger og det offentlige. Energiafgiften er langt højere end CO 2 afgiften, fx 54,1 øre/kwh for el mod 8,8 øre/kwh for CO 2 afgiften. Erhverv (undtagen landbrug) betaler de fulde afgifter på benzin og diesel. Det offentlige og enkelte servicevirksomheder (fx advokater, arkitekter, rådgivende ingeniører og mæglere) betaler de fulde energiafgifter. Status er således at det gennemsnitlige afgiftsniveau er 66 kr./gj. Tabel 2. Oversigt over afgifter. Enheden er det brændsel, hvor afgiften er pålagt. Dette gælder også fx for fjernvarme. For elektricitet er det dog elektriciteten, som indgår. Afgiftsgrundlaget er således en blanding af endelige energiforbrug og bruttoenergiforbrug. Afgiftsniveau Forbrug Provenu Meget høje afgifter (el, benzin) kr./gj 134 GJ 20 mia.kr. Høje afgifter (brændsel med fuld afgift kr./gj 221 GJ 14 mia.kr. og diesel) Lav afgifter (el let proces) 25 kr./gj 79 PJ 2 mia.kr. Meget lave afgifter (brændsel let og 2 7 kr./gj 109 PJ 1 mia.kr. tung proces, el tung proces) Afgiftsfri (diesel, landbrug) 0 kr./gj 7 PJ 0 I alt 550 PJ 36 mia.kr. Gennemsnit 66 kr./gj Afgifterne varierer fra 0 til 184 kr./gj. Den gennemsnitlige afgift er 66 kr./gj. Hvis alt energiforbrug var pålagt den højeste afgift ville provenuet blive tredoblet (101 mia. kr.). 8

9 Figur 2: Fordelingen af afgifter og energiforbrug. X aksen viser energiforbruget og y aksen den tilhørende afgift. Energiforbruget i alle sektorer er medtaget. kr/gj PJ afgift 2004 omlægningen I 2004 vedtog Folketingen en ændring af CO 2 afgifterne og aftaleordningen, således at afgifterne for ikke kvotebelagte erhverv blev øget fra 90 til 150 kr./ton. Dobbeltbeskatningen, hvor der er eksempler på energiforbrug, som både er dækket af CO 2 kvoter og CO 2 afgifter, blev ophævet. Endvidere blev mulighederne for at indgå aftaler i forbindelse med brændselsforbruget begrænset. Som en del af forslaget indgik et bundfradrag for CO 2 afgiften på brændsler. Det skulle svare til kvotevirksomhedernes gratiskvoter. Bundfradraget beregnes ud fra de godtgørelsesbeløb (dvs. rabat i CO 2 afgift), som virksomheden tidligere har fået. Beslutningen er imidlertid ikke ført ud i livet, da EU ikke har godkendt loven. Det er sandsynligvis bundfradraget, som har betydet, at oplægningen ikke er blevet godkendt, idet det kan opfattes som industristøtte. 9

10 2. Særligt om varmegenvinding Var det ikke fordi afgiften på energi afhang af, hvad energien blev anvendt til, så ville spørgsmålet om varmegenvinding ikke være relevant. Var afgiften per energikilde fast, så kunne virksomheder gennemføre varmegenvinding, når de fandt det rentabelt. Imidlertid er det sådan, at der er høje afgifter for energi anvendt til opvarmning (rumvarme), mens afgiften til andre formål er meget lavere. Dette forhold betyder at det bliver attraktiv at anvende energi til proces (med lav afgift) og varmegenindvinde til rumvarme (med høj afgift). Myndighederne kan have svært ved at afgøre, hvornår energianvendelsen til proces er relevant, og hvornår der er tale om en omgåelse af rumvarmeafgiften. Varmegenvinding til rumvarme internt på virksomheden Tabel 3 viser afgifterne i forbindelse med naturgas anvendt direkte til rumvarme, til let proces og den ekstra afgift ved efterfølgende varmegenvinding til rumvarme. Den samlede afgiftsbetaling ved let proces plus varmegenvinding er marginalt større end ved direkte rumvarme. Det er således alene energiudgiften (ekskl. afgifter), som spares ved varmegenvinding. Tabel 3: Afgifter for naturgas (ekskl. moms) Rumvarme Let proces Ekstra afgift for let proces ved varmegenvinding til rumvarme Energiafgift 42,7 0,0 43,53 CO 2 afgift 4,1 4,1 0,0 I alt 46,8 4,1 43,53 Kr./GJ Kr./GJ Kr./GJ Afhængigt af temperaturforhold m.m. kan der være anlægsinvesteringer ved varmegenvinding. Disse omkostninger er meget specifikke og afhænger, ud over temperaturen på overskudsvarmen, også af varmebehovet måned for måned, produktionsmønstre, nuværende omkostninger forbundet med afskaffelse af overskudsvarmen, levetid på proceslinjen m.m. Mange fremstillingsvirksomheder har relativt høje forrentningskrav. Over halvdelen af fremstillingsvirksomheder investerer i væsentlige ændringer i produkter, processer og organisation over en treårig periode Christensen et al. (1999). Dette kan være en barriere for anvendelse af overskudsvarmen. Varmegenvinding til fjernvarme Da energiafgifterne blev indført i 1970 erne, fik momsregistrerede virksomheder mulighed for at få afgifter af deres brændselsforbrug tilbagebetalt for at beskytte den internationale konkurrenceevne. Det gjaldt dog ikke brændsler anvendt til levering af varme til eksterne forbrugere, idet varmemarkedet er lokalt, og er ikke for udsat international konkurrence. I praksis blev virksomheder, der anvendte brændsler til både industriformål og til fjernvarmeproduktion, beskattet af hele brændselsforbruget. En særlig ordning ydede afgiftsgodtgørelse til virksomheder, der leverede overskudsvarme, der ellers ville gå til spilde til eksterne forbrugere. På denne vis fik en række større virksomheder tilladelse til at levere overskudsvarme afgiftsfrit. Blandt andet Aalborg Portland, Shell raffinaderi og Danisco i Nykøbing er afgiftsfri. 10

11 Energipakken i 1995 indebar en omlægning af energiafgifter for virksomheder. Afgiftsfritagelse af energiprodukter anvendt til rumvarme eller varmtvand i virksomheder blev ophævet. Tankegangen var at fremme incitamentet til energibesparelser i virksomheder for husholdningslignende forbrug. Dispensationsordningen for levering af overskudsvarme til eksterne forbrugere blev ophævet og erstattet af særlige regler for beskatning af overskudsvarme 3. Årsagerne for at introducere beskatning af overskudsvarme var følgende: i. Vanskeligheden ved at differentiere mellem udnyttelsen af overskudsvarme og produktionen af spildevarme til videresalg ii. Salg af overskudsvarme modvirkede investeringer i energibesparelser, især varmegenvinding, i procesvirksomheder iii. Overskudsvarme kunne afsættes i konkurrence med fjernvarmeproducenter, som betaler fuld brændselsafgift. iv. Andre omkostninger end brændselsomkostninger forbundet med nyttiggørelse af overskudsvarme. Disse omkostninger kunne udgøre op til den alternative varmeprise inklusiv energiafgifter, som modvirkede hvile i sig selv princippet. v. En stor del af afgifterne er fiskalt bestemt (gælder primært energiafgiften, som ikke reduceres i forbindelse med opvarmning) dvs. de er større end den pris samfundet er villig til at betale for CO 2 reduktioner m.m. Afgiftsfritagelsen for overskudsvarme gav dermed et for stort incitament til udnyttelse af spildevarme med samfundsøkonomiske tab til følge. Overskudsvarme leveret eksternt blev herefter beskattet som en nedsættelse af refunderede energiafgifter, der højst måtte udgøre en procentdel af vederlaget for overskudsvarmeleverance. Anvendelsen af procentsatsen giver fortsat en lavere afgiftsbetaling, end fjernvarmeproducenter betaler på brændsler. Overskudsvarme brugt til rumvarme kan enten betales som en nedsættelse i kr./gj overskudsvarme af den tilbagebetaling af energiafgifter virksomheden havde ret til for procesforbrug, eller som et fast beløb per m 2 per måned. Afgiften betales kun i perioden fra oktober til og med marts hvert år. I 2007 blev beskatning af overskudsvarme afsat eksternt nedsat fra 54,41 kr./gj til 43,53 kr./gj overskudsvarmeleverancen 4. Under de nye regler kan afgiften højst udgøre 32,5% af vederlaget for overskudsvarmeleverancen i forhold til 55% tidligere. Godtgørelsen for CO 2 afgiften reduceres for virksomheder med tung proces med en yderligere 6,22 kr./gj, dog højst 7,5% af vederlaget for overskudsvarmeleverancen. Reduktionen i nedsættelsen af godtgørelsen var begrundet i, at stigninger i brændselspriser stillede virksomheder med levering af overskudsvarme dårligere end før i forhold til fjernvarme producenter. Afgiften for leverancen af overskudsvarme betales som procentsats af vederlaget, hvorimod afgifterne betalt af fjernvarmeproducenter er en stykafgift, og dermed ikke påvirket af energiprisen. Ændringer i loven skulle genoprette balancen i incitamentet for en økonomisk fornuftig udnyttelse af overskudsvarme, som ellers ville gå til spilde, uden at afgiftssystemet gav virksomheder et for stort incitament til fremstilling af overskudsvarme i ulige konkurrence med de afgiftsbelagte fjernvarmeproducenter. 3 Virksomheder der havde tilladelse til at levere overskudsvarme inden 6.april 1995 kunne fortsat få fuld tilbagebetaling af energiafgifterne. 4 Afgifter er for De opskrives med 1,8% hvert i år frem til

12 Procesvirksomheder får en yderlig fordel i forhold til fjernvarmeproducenter, idet overskudsvarmen beskattes efter mængde leveret varme. Fjernvarmeproducenter betaler energiafgifter på anvendte mængde brændsel, og betaler dermed afgift på varmen, som går tabt i skorstenen og rørene. Overskudsvarme, leveret eksternt, er som regel beskattet som en procentsats af vederlaget fra leverancen. Indtægterne for leverandører af overskudsvarme er aftageprisen 32,5% for let proces og aftageprisen 40% for tung proces. Virksomheden har ingen omkostninger til brændsler, men anlægsinvesteringer er nødvendige for at levere overskudsvarmen til nettet. Her præsenteres et eksempel fra Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme udgivet af Energistyrelsen i oktober 2008 for at illustrere, hvordan en investering i afsættelse af overskudsvarme til fjernvarmenettet kan se ud. AGA genererer 44,6 GWh overskudsvarme om året fra deres produktion af forskellige gasarter. Brændselsomkostninger for at generere overskudsvarme er nul, idet varmen produceres til processen og er et restprodukt. På nuværende tidspunkt er der omkostninger på 1,8 Mkr. forbundet med at komme af med overskudsvarmen ved brug at et køletårn. AGA ligger i et fjernvarmeområde, og nettet er ca. 100 m væk. Idet overskudsvarmen ikke har en særlig høj temperatur kan den kun afsættes i returløbet, som opvarmes fra 45 C til 55 C. Der anvendes en varmepumpe for at hæve temperaturen til dette niveau. Fjernvarme kan afsættes for 58 kr./gj. Tabel 4: Eksempel på økonomi for varmegenvinding med varmepumpe med og uden afgifter Nuværende Uden afgifter afgifter El og vand til køletårn 660 tkr 660 tkr El til varmepumpe tkr tkr Salg af varme tkr tkr Afgift af varmesalg, 40% tkr Drift og vedligehold 270 tkr 270 tkr Sparet drift af nuværende køletårn tkr tkr Samlet driftsbesparelse tkr tkr Investering tkr tkr Tilbagebetalingstid 4,3 år 1,6 år Umiddelbart ser projektet attraktivt ud med de nuværende afgifter, dog muligvis med en lidt lang tilbagebetalingstid for nogle procesvirksomheder. Hvis man fjerner afgiften på overskudsvarmen betales investeringen hjem på under 2 år. Overskudsvarme skal have en minimumstemperatur på typisk 85 C for at kunne anvendes til opvarmning af fremløb i fjernvarmesystemer. Overskudsvarmen fra procesindustrien har tit en lavere temperatur, og kan dermed kun bruges til opvarmning og opfyldning af returløb, som typisk er omkring 40 C. Opvarmning af returløbet kan føre til en effektivitetstab i fjernvarmeproduktion baseret på visse anlæg, fx dampturbineanlæg. Der skal være et behov for mere varme i et område, før man fremmer anvendelse af overskudsvarme. Hvis overskudsvarme fra industrien fortrænger varme fra kraftvarmeproduktion, må der tages hensyn til effekti 12

13 viteten af denne varmeproduktion, når prisen udregnes. Kommuner skal aftage varme fra affaldsforbrænding som grundlast i varmeforsyning. Det kan betyde, at der ikke altid er plads til at aftage overskudsvarme fra industrivirksomheder året rundt. Den lokale fjernvarmepris er afgørende for projekters rentabilitet. I nogle tilfælde gør virksomhedernes krav til tilbagebetalingstid, at overskudsvarme ikke kan tilbydes til en konkurrencedygtig pris. Det er især tilfældet i områder med varme fra de centrale kraftvarmeværker og varme baseret på biomasse. Problematikken vedrørende overskudsvarme til fjernvarmenet er mere indviklet end diskussion om afgiften på intern anvendelse af overskudsvarme. Tekniske og samfundsøkonomiske aspekter er ofte af meget større betydning end beskatning af overskudsvarme, og repræsenterer barrierer for salg af overskudsvarme til eksternt forbrug, som en afgiftslettelse ikke vil fjerne. Debatten om anvendelse af overskudsvarme internt i virksomheder viser tit misforståelser på grund af den komplicerede beskatningsform. Ikke alt forbrug af overskudsvarme er beskattet. Hvis overskudsvarme anvendes inden for samme proces, fra let til tung proces, eller hvis energiafgifter allerede er betalt, er der ingen ekstra afgift på overskudsvarmen. Meget korte krav til tilbagebetalingstider til investeringer i energibesparelser i industrivirksomheder er en betydelig barriere for energibesparelser generelt, og her er genvinding ingen undtagelse. Rapporten En vej til flere og billigere energibesparelser: Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter (Ea Energianalyse et al., 2008) viser, at procesvirksomheder først vil investere i energibesparelser, hvis de har en tilbagebetalingstid på højst 1 til 3 år. Det betyder, at det ikke er usandsynligt, at et lignende eksempel til det beskrevet i tabel 4 ovenfor ikke vil gennemføres selv uden afgifterne på overskudsvarme. Med de meget korte tilbagebetalingstider kan det diskuteres, om der ikke opnås en større effekt ved at fremme energieffektivitet i processen med de nuværende afgifter end ved at belønne produktion af overskudsvarme til internt og eksternt forbrug, hvis mange af de rentable investeringer i anvendelse af overskudsvarme alligevel ikke gennemføreres. 13

14 3. Andre forhold CO 2 kvoter Prisen for CO2 kvoter har haft en stigende tendens frem til midt i 2008, hvorefter prisen er faldet voldsomt. Her er det sandsynligvis den lavere økonomiske vækst, som kan betyde mindre pres på udbuddet af kvoter. Fra at koste 30 /ton medio 2008 kostede kvoterne 15 /ton i januar 2009, svarende til 112 kr./ton. I forhold til elektricitet slår kvoteprisen igennem som højere elpris. Dette sker fordi kvotebelagte værker ofte er prissættende. For el påvirker kvoterne således både værkernes brændselsvalg, effektiviteten af produktionen og slutbrugernes incitament til energibesparelser øges. I forhold til fjernvarme er forholdet anderledes. Ca. 85% af fjernvarmen er kvotebelagt, men marginalomkostningerne slår ikke igennem til forbrugerne. På grund af hvile i sig selv principperne betaler forbrugerne typisk gennemsnitsprisen. På grund af gratiskvoterne slår kvoterne ikke igennem til fjernvarmeforbrugerne. Figur 3: Udviklingen i kvoteprisen. Kurven viser prisen for en finansiel aftale, som indløses til december /ton CO Kvotevirksomheder har modtaget et betydeligt antal gratiskvoter i forbindelse med denne kvoteperiode. Interview med 42 kvotevirksomheder (Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4 Fact, 2008) viser at disse virksomheder reagerer på den øgede marginale omkostning ved energianvendelse. De har i vidt omfang øget indsatsen for at fremme energibesparelser som følge af kvoteordningen. De forstyrres ikke af gratiskvoterne. Ifølge planerne skal mængden af gratiskvoter reduceres i næste kvoteperiode. Elasticiteter Priselasticiteter er defineret som forholdet mellem en prisstigning og faldet i forbruget. Elasticiteter fra en række studier er beskrevet i Ea Energianalyse et al (2008) og i Økonomi og Erhvervsministeriet (2008). Der 14

15 er en betydelig variation, men en typisk værdi er omkring 25%, svarende til et fald i forbruget på 2,5% ved en prisstigning på 10%. Konkurrenceevne Højere danske energiafgifter for erhverv kan svække virksomheders konkurrenceevne. Økonomi og Erhvervsministeriet (2008) har analyseret spørgsmålet om konkurrenceevne og konkluderer at risikoen for lækage (at produktionen flytter til udlandet) generelt er begrænset for dansk erhvervsliv. En enkelt branche skiller sig ud: Fremstilling af cement, mursten, tagsten og fliser. Denne branche har ansatte. Virksomhedernes energiintensitet og branchernes åbenhed for udenlandsk konkurrence er blevet analyseret. Hovedparten af dansk import kommer fra lande omfattet af Kyoto protokollen, ikke mindst Tyskland, Storbritannien og de nordiske lande, og en national dansk regulering i form af afgifter vil således kun give konkurrenceproblemer, hvis denne regulering er markant dyrere end disse landes regulering. For at beskrive den samlede effekt af en national dansk afgift bør der også tages hensyn til den positive effekt, som provenuet bidrager med. Hvis provenuet anvendes til at reducere virksomhedsskatten, så vil dette kunne give positive effekter for virksomheder med overskud. Energipolitiske målsætninger Danske og europæiske energipolitiske målsætninger omfatter en række emner: CO 2 reduktion, anvendelse af vedvarende energi, reduktion af energiforbrug og reduktion af uafhængigheden af importerede brændsler. Målsætningerne handler om miljø og forsyningssikkerhed. Den danske regerings ønske om på lang sigt at blive uafhængig af fossile brændsler er et eksempel på en forsyningssikkerhedsmålsætning med vidtrækkende konsekvenser. I Danmark er det en målsætning at det endelige energiforbrug (ekskl. transport) i 2013 skal være under 430 PJ. Evalueringen af samtlige energispareaktiviteter (Ea Energianalyse et al., 2008) finder at dette mål sandsynligvis ikke bliver opfyld med den nuværende indsats. Copenhagen Economics (2008) finder at CO 2 målsætningen om 20% reduktion i 2020 i forhold til 1990 bliver vanskelig at nå, og at hovedindsatsen derfor må fokusere på reduktion af drivhusgasser. I nærværende notat tages det modsatte udgangspunkt: Nemlig at samtlige energipolitiske målsætninger bør afspejles i udformningen af de grønne afgifter. 15

16 4. Forslag til grønne afgifter for erhvervene I dag er brugen af afgifter i forhold til energi meget uens. En mere ens afgiftsbelastning, og dermed et mere ens incitament til energibesparelser vil effektivisere indsatsen. En forøgelse af energiprisen, der hvor prisen i dag er lavest, vil fremme energibesparelser til de laveste omkostninger. Områderne med de laveste afgifter er i dag: Landbrugets forbrug af diesel Virksomheders brug af brændsel til andet end opvarmning (dvs. til forskellige former for processer) Virksomheder som ikke er kvotevirksomheder, men som får reduktion af CO 2 afgiften som følge af tung proces listen og/eller via aftaleordningen (promsaftale). Der foreslås at øge afgifterne på disse områder. Bruttoliste: Indfør afgift på alt forbrug begrundet i forsyningssikkerhed og energisparehensyn (dog uændrede afgifter for husholdninger, transport og opvarmning via tilsvarende reduktion af energiafgiften). Introduktionsperiode for virksomheder, som er både energiintensive og konkurrenceudsatte. Indfør afgifter for diesel anvendt i landbruget Ophæv CO 2 afgifter for kvotevirksomheder og øge CO 2 afgiften til kvoteprisen Aftrap rabat for tung proces og aftalevirksomheder, fx over fem år Følgende er konkret testet: Forslag 1: Alle høje afgifter beholdes og for de øvrige indføres en CO2 afgift på 150 kr./ton og en energiafgift på 10 øre/kwh (= 27,8 kr./gj). CO 2 afgiften er kun af forbrug, som ikke allerede er dækket af CO 2 kvoter. Forslag 2: Som forslag 1, men med halv energiafgift (5 øre/kwh) for tung proces og dobbelt (20 øre/kwh) for let proces. Forslag nr. 1 giver et ekstra provenu på 3,4 mia.kr. og en energibesparelse på 7,7 PJ (1,4%). Der er her regnet med en fuld indfasning af afgifterne, dvs. efter en evt. overgangsordning for særlig udsatte virksomheder. Der er antaget en priselasticitet på 25%. De største besparelser findes i forbindelse med 1) Brændsel til tung proces inden for de kvotebelagte sektorer (2,8 PJ). Denne besparelse fremkommer alene på grund af energiafgiften, idet der ikke er tillagt CO 2 afgift og 2)Brændsel til let proces uden for kvote (2,5 PJ). Forslag nr. 2 giver et ekstra provenu på 5,4 mia.kr. og en energibesparelse på 11,1 PJ (2,0%). 16

17 Tabel 5: Afgifter Allerede høje afgifter Tung proces Betaler CO2 kvoter Grundlag PJ Afgift Nuværende Kr./GJ Afgift Forslag 1 kr./gj Afgift Forslag 2 Kr./GJ Fuelolie med fuld afgift X Gasolie til varme fuld afgift X LPG mv. til varme fuld afgift X Naturgas til varme fuld afgift X Kul til varme fuld afgift X Brændsel til fuld afgift i alt 132 Affaldsvarme Brændsel til let proces uden for kvote Brændsel let proces, indenfor kvote x Brændsel tung proces, udenfor kvote x Brændsel tung proces, indenfor kvote x x I alt brændsel til varme og proces 252 Elektricitet fuld afgift inkl. elvarme X x Elektricitet, let proces x Elektricitet tung proces x x I alt el 120 Benzin til vej formål X Diesel til vej X Gas til vejformål X Diesel, landbrug I alt transport 178 I alt 550 Gennemsnit Provenu / Merprovenu 36,1 mia.kr +3,4 mia.kr +5,4 mia.kr Energibesparelse 7,7 PJ = 1,4% 11,1 PJ = 2,0% 17

18 Kilder Aalborg Universitet (1999): Det danske innovationssystem i opbrud: problemstillinger og handlemuligheder Bach, Michael (2005): Tilskud til udgifter til afgifterne på rumvarmeenergi udgivet i Månedsmagasinet for hotel og restaurant, august 2005 Christensen et al. (1999): Det danske innovationssystem i opbrud: problemstillinger og handlemuligheder, Aalborg Universitet, 1999 Copenhagen Economics (2008): Energibeskatningens rolle. Danish Energy Authority, Elkraft System, Eltra (2005): Teknologikataloget : Technology Data for Electricity and Heat Generating Plants Det Økologiske Råd (2006): Afgiftsreform og energibesparelser. Bedre udnyttelse af afgiftsinstrumentet Ea Energianalyse (2007): Integration of fluctuating generation using coordinated control of demand and wind turbines the island of Bornholm as a case Ea Energianalyse, Niras, RUC og 4 Fact (2008): En vej til flere og billigere energibesparelser Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Udarbejdet for Energistyrelsen. Energistyrelsen (2008): Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme samt afdækning af evt. potentiale. Viegand og Maagøe, SRCI. Folketinget (2004): L 229. Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og lov om afgift af svovl. (Den skattemæssige behandling af CO2 kvoter og sildekvoter og tilpasninger af CO2 afgiften for det kvoteomfattede brændselsforbrug). Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni Skatteministeriet (2006): Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industrielle overskudsvarme Skat (2007): Godtgørelse af energiafgifter ændringer vedr. overskudsvarme, el til tung proces og tilskud til CO 2 afgift, Nyhedsbrev til virksomheder, 18.december 2007 Økonomi og Erhvervsministeriet (2008): Vækst, klima og konkurrenceevne. 18

19 Bilag: Forsøgsordning med lavere afgifter for el anvendt til varme Elpatron loven (lov 1417) omfatter el anvendt til varme i fjernvarmesystemer. Direkte elvarme og varmepumper er beskattet ved, at refusionen på elafgiften er sat ned til et niveau, der svarer til en samlet afgiftsbetaling på 50 kr./gj produceret varme. Udtryk i forhold til elforbruget bliver afgiftsbetalingen 50 og 150 kr./gj el for hhv. direkte elvarme og for varmpumpen (ved COP = 3). De samlede driftsudgifter til produceret GJ varme er dog stadig lavere for varmepumper på grund af lavere elforbrug per produceret GJ varme, men fordelen er reduceret af elpatron loven. Derimod er investeringen for en varmepumpe ca. 6 gang højere end direkte elvarme per MW varme kapacitet. For at illustrere effekten af afgiften på varmepumper i forhold til elpatroner er der udviklet en meget simpel beregning, hvor kun investeringsomkostninger i selve apparatet inkluderes 5. Vedligeholdelse og tilkobling til nettet antages at være ens for de to teknologier, og sættes dermed til 0 i beregningen. Der antages en tilbagebetalingstid på 10 år, en rente på 5%, en kapacitet på 4 MW varme, maksimum driftstimer om året og en varmepris på 300 kr./mwh. Økonomien er baseret på hvile i sig selv princippet, og der er ikke medregnet mulige indtægter for reguleringskraft for at gøre beregningen så simpel og illustrativ som mulig. Regnskabet skal ikke opfattes som præcise investeringsomkostninger for de to teknologier, men som en simpel måde at vurdere effekten af afgiften på rentabiliteten i de to teknologier. Tabel B1: Økonomi med nuværende afgifter Elpatron Varmepumpe Investering kr kr Årlige kapitalomkostninger kr kr COP 1 3 Krævet årlig driftstid ved gratis el timer timer Der betales 50 kr./gj varme i afgift. Installeret varmeeffekt er 4 MW. Renten er 5% p.a., løbetiden 10 år. Der er antaget en salgspris på varme på 83 kr./gj. Det ses, at el patronen har en stor fordel med den nuværende afgift, idet investeringsomkostninger er så meget lavere i forhold til varmepumper. En elpatron betaler årlige omkostninger efter driftstimer med en elpris på 0, hvor en varmepumpe skal producere varme med en elpris på 0 i timer for at dække de årlige omkostninger. I de sidste år har der været under 100 timer med 0 priser per år. Dette gælder også hvis antallet af timer med lave elpriser medtages. Hvis man fjerner afgiften på produceret varme, ser regnskabet meget anderledes ud, idet varmepumpen får større fordel af dens højere effektivitet. Se tabel B2. 5 Investeringsomkostninger for varmepumpen stammer fra Teknologikatalogen udgivet af Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra (2005) og for elpatronen fra rapporten Integration of fluctuating generation using coordinated control of demand and wind turbines the island of Bornholm as a case Ea Energianalyse,

20 Tabel B2: Økonomi med andre afgifter Krævet årlig driftstid ved gratis el Elpatron Varmepumpe Afgift 0 kr./gj 444 timer timer Afgift 10 kr./gj 666 timer Timer Øvrige data som i tabel B1. Elpatron loven fremmer ikke den mest effektiv anvendelse af el til varmeproduktion, men den mindre effektive teknologi, nemlig elpatronen. Det er fordi produktet, dvs. varmen, er beskattet i stedet for energikilden: El. Det reducerer effektivitetsfordelen varmepumper har i forhold til elpatroner. Hvis afgiften lægges på energikilden fremmes effektivitetsfordelen. Elpatroner er, med deres lavere investeringsomkostninger og hurtigere reaktionsevne, velegnede til at optage kortvarige overskud af el. Større varmepumper kræver langt flere driftstimer end elpatroner, men er meget mere energieffektive. De to teknologier har dermed ikke den samme funktion i et dynamisk elsystem med en høj andel vindkraft. Elpatronen er bedre egnet til nedregulering med varmeproduktion som biindtægt, mens varmepumper er bedre egnet til en effektiv udnyttelse af de mange timer med lavere elpriser, som er forudset med en stor andel af vindkraft i fremtiden. Afgifterne på de to teknologier behøver ikke at være ens bare fordi de producerer varme fra el. Afgifterne skal helst fremme den mest effektive anvendelse af hver teknologitype. Afgifter på elpatroner og varmepumper bør gennemtænkes i forhold til deres fremtidige roller i et elsystem med en høj andel af vindenergi. 20

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

afgiftsregler Dansk Fjernvarme

afgiftsregler Dansk Fjernvarme Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Rapport. Skatteministeriets og Energistyrelsens. for udnyttelse af industriel overskudsvarme. Juni 2006 - 1 -

Rapport. Skatteministeriets og Energistyrelsens. for udnyttelse af industriel overskudsvarme. Juni 2006 - 1 - Rapport Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme Juni 2006-1 - Indhold 1. Sammenfatning... 4 2. Introduktion... 5 3. Beskrivelse af overskudsvarmereglerne...

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe

AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme

Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme Juni 2006 1. Sammenfatning I Regeringens handlingsplan for en fornyet energispareindsats tilkendegives

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal

VE til proces. DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014. Charlotte Forsingdal VE til proces DAU konference Energi management Carlsberg - Fredericia 19. juni 2014 Charlotte Forsingdal VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke

VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen

VE til proces. Temadag: VE til proces 27. november 2013. Jette Ellegaard Vejen VE til proces Temadag: VE til proces 27. november 2013 Jette Ellegaard Vejen VE til proces - energiaftalen Energiaftalen af 22. marts 2012: Puljen skal fremme energieffektiv konvertering til vedvarende

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B9: Afgifter og CO2-kvoter December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne

Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af energiafgifterne 13. april 2012 RAPPORT Der vil være betydelige klimamæssige gevinster i en mere hensigtsmæssig udformning af de høje danske energiafgifter.

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Afgifter på varmepumper til fjernvarme

Afgifter på varmepumper til fjernvarme Ea Energianalyse Afgifter på varmepumper til fjernvarme Indhold 1 Indledning og formål... 2 2 Det nuværende afgifts- og tilskudssystem... 3 2.1 Generelt om afgifter... 3 2.2 Afgifter og kraftvarme... 6

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere