SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SELV-EVALUERING. Gitte Jørgensen. Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil"

Transkript

1 SELV-EVALUERING Gitte Jørgensen Glamsbjerg Efterskole 2014/2015: Livsstil

2 Forord Vi har igennem de sidste par år haft fokus på begrebet LIVSSTIL, som vi mener kan fungere som et samlet begreb for de kompetencer, vi gerne vil give eleverne med herfra. Der overordnede spørgsmål for dette skoleårs selvevaluering er: Hvorledes er det lykkedes os at implementere livsstilsprojektet på efterskolen. Selvevalueringen skal foretages med udgangspunkt i skolens værdigrundlag, og man kan godt tillade sig at sige, at vores definition af livsstilsarbejde og skolens værdigrundlag er to sider af samme sag: Definition af livsstil: For os betyder livsstil den måde, man tænker over og lever sit liv på. I løbet af dit skoleår på GFE vil du få mange forskellige input, der gerne skulle hjælpe dig med at træffe nogle gode valg i dit liv fremover. Efterskolens værdigrundlag: Glamsbjerg Fri- og Efterskole vedkender sig de grundtvig/koldske tanker om menneskelivet og skolelivet som udgangspunkt for efterskolens værdigrundlag: - Vores grundholdning er, at mennesker er forskellige, og at der i denne forskellighed ligger en stor styrke. - Vi mener, at mennesker har brug for positive oplevelser af egne kræfter og evner. Vi ønsker derfor at stimulere de unge menneskers selvværd ved at give den enkelte passende udfordringer så vel fagligt som menneskeligt, ligesom vi ønsker at udvikle det hele menneske. - Efterskolelivet er et forpligtende anliggende for såvel skolens ansatte som for de unge mennesker, der skal opleve et værdifuldt fællesskab, hvor de gennem medindflydelse og medansvar oplever sig selv som en vigtig del af helheden. Vi har evalueret i personalegruppen, bl.a. via individuelle spørgsmål til den enkelte medarbejder og gruppedrøftelser. Nedenfor er anført de overordnede spørgsmål: Hvordan har du/vi arbejdet med livsstil i skoleåret 2014/15? Hvordan har dit/vores arbejde med livsstil bidraget til, at eleverne har oplevet det positive ved forskellighed? Hvordan har dit/vores arbejde med livsstil bidraget til at give eleverne positive oplevelser af egne evner, øget deres selvværd og givet dem passende udfordringer? Hvordan har dit/vores arbejde med livsstil bidraget til, at eleverne har mødt et værdifuldt fællesskab, hvor de gennem medindflydelse og medansvar oplever sig selv som en vigtig del af helheden? Hvordan arbejder vi med livsstil? Vi arbejder med livsstil inden for mange forskellige områder af efterskolelivet, og her skal blot fremhæves nogle stykker: I hustimerne arbejder vi bl.a. med livsstil, når eleverne møder hinandens forskelligheder. Det giver anledning til spørgsmål og refleksion, når de hører om de andres baggrund og erfaringer, og på en kultur- og realkompetencedag i begyndelsen af skoleåret er der fokus på, hvor eleverne kommer fra, både elever, der har etnisk danske rødder, elever fra Grønland og elever med en anden religiøs baggrund. Vi arbejder ligeledes med livsstil i hustimerne, når vi underviser eleverne i konflikthåndtering, og når vi har målsætningssamtaler med dem. Skolens samværsregler er med til at støtte op om livsstilsprojektet i forbindelse med at give eleverne kompetencer til at træffe fornuftige valg. Vores insisteren på, at eleverne skal overholde tidspunkter og passe 1

3 deres opgaver/pligter, er ikke kun en nødvendighed for at få efterskolens fællesskab til at fungere, men er med til holde fokus på, at det også er krav, eleverne vil blive mødt med på fremtidige uddannelser og arbejdspladser. I skolens linje- og valgfagstilbud er der også mulighed for at arbejde med livsstil, både den fysiske og mentale og den mere reflekterende side af livsstilsbegrebet. På kokkelinjen arbejdes der bl.a. med råvarehåndtering, hygiejne, egenkontrol og med fremstilling af sund og velsmagende mad, og eleverne får et indblik i, hvad det vil sige at uddanne sig som kok, inden de i givet valg vælger det som ungdomsuddannelse. På designlinjen har eleverne været på uddannelsesbesøg på Kunsthåndværkerskolen i Kolding og har derigennem har mulighed for at reflektere over om design og billedkunst skal være en del af deres fremtidige uddannelsesforløb eller bare en givende hobby. På linjen for livsstilspiloter har der, som navnet siger, været ekstra meget fokus på livsstil, idet der både har været arbejdet med at komme i god form og afprøve forskellige motionsformer. På det mentale område har der været arbejdet med Økonomi for unge og med Psykologi for unge. Nogle af de emner, der arbejdes med på linjen for livsstilspiloter, kan også vælges af de øvrige elever som valgfag, fx Økonomi for unge, Psykologi, CrossFit og Mountainbike. Hertil kommer valgfag som Boksning, Håndbold, I form til ski, Beachvolley og Filosofi, der gerne skulle give elever mulighed for at finde ud af hvilken motionsform, de godt kan lide. Hvordan har eleverne oplevet det positive ved forskellighed? I mange tilfælde kræver det næsten ikke noget fra skolens medarbejdere at give eleverne denne oplevelse med. De fleste elever reflekterer automatisk over hvor spændende det er at komme til at lære nogle mennesker at kende, som de nok ikke havde mødt, hvis det ikke var for efterskolen. Det kan være unge, der har en helt anden stil (tøj, frisure, makeup osv.) end de mennesker, man omgås til daglig, eller unge med helt andre interesser eller opvækstvilkår end man selv har. De fleste elever kan glæde sig over, at efterskolen har tvunget dem til at åbne op og være nysgerrige, og de kan konstatere, at det har beriget deres liv og gjort deres verden større. I flere af skolens aktiviteter skal der løses opgaver, der kræver forskellige kompetencer eller styrkeområder. Det mest oplagte eksempel er musicalugen, hvor eleverne selv vælger deres arbejdsområde, men hvor alle arbejder mod samme, fælles mål. Hvad er bandet uden lydmændene, hvad er skuespillerne uden kostumefolk og sminkører og hvad ville forestillingen være uden en god lyssætning. Også under teambuilding-aktiviteterne i opstartsugen og under superdøgn er der fokus på samarbejde og nå fælles mål ved hjælp af gruppemedlemmernes forskelligheder. Hvordan har eleverne fået positive oplevelser af egne evner, passende udfordringer og øget selvværd? På Glamsbjerg Efterskole er livsstil og udfordringer uløseligt forbundne. Vi vil nemlig gerne udfordre vanetænkningen, og vi vil gerne udfordre eleverne til at udvikle sig. I såvel den almindelige, daglige undervisning som i emneuger, på ture og lejrskole forsøger vi at give eleverne udfordringer, der passer til den enkelte elevs udgangspunkt. I undervisningen arbejder vi med zonen for nærmeste udvikling, og her oplever eleverne, at det kan betale sig at kæmpe og udfordre sig selv. I matematik for vores superhold har der eksempelvis været arbejdet med bevægelse i undervisningen, og det har været en udfordring for en del af eleverne, der er vant til, at matematik foregår ved en computer eller ved et bord i undervisningslokalet. Matematik i bevægelse har kørt hver fredag i en lang periode og 2

4 har givet eleverne både fysiske og sociale udfordringer. Og da eleverne først havde vænnet sig til det, har det helt klart flyttet deres grænser for troen på egen udvikling. Både kokkelinjen og linjen for livsstilspiloter har udfordret eleverne ved undervisning, der viser, hvor maden kommer fra. Eleverne har eksempelvis skullet tilberede en høne og har mere med i hele processen fra slagtning til stegning på bål. Ingen elever er blevet tvunget til at deltage i mere end de havde mod på, men alle er blevet udfordret og har fået en øjenåbner. Der kan gives rigtigt mange eksempler på, hvordan elevernes selvværd er vokset, fordi de har haft positive oplevelser af egne evner, men her har fokus på livsstilsarbejdet, så vi nøjes med yderligere et eksempel: Vi har haft en elev på designlinjen, der har været frustreret over at skulle tage stilling til fremtidige uddannelsesvalg. Hun har igennem året udviklet sig markant fagligt inden for de områder, eleverne har arbejdet med på designlinjen, ikke mindst inden for arbejdet med smykker. Linjens besøg på Kunsthåndværkerskolen var med til at åbne øjnene for, at man godt kan vælge sig en fremtid inden for det kreative område, og et praktikforløb hos en guldsmed bekræftede hende i, at det var den vej, hun skulle gå. Hvordan har eleverne mødt et værdifuldt fællesskab, hvor de har oplevet sig selv som en vigtig del af helheden? Musicalugen har allerede været nævnt i et tidligere afsnit, men er også helt oplagt at nævne her. I denne uge bidrager hver enkelt elev med det, han eller hun er god til, og ingen af opgaverne eller arbejdsfunktionerne kan undværes. Det gælder også de øvrige aktiviteter, der er nævnt som eksempler på, at eleverne oplever styrken ved forskellighed. I elevhusene er hver enkelt elev en vigtig del af helheden, både for husets sammenhold og for de praktiske opgaver, der er fordelt mellem eleverne i huset. Hvis eleverne på et værelse ikke fungerer sammen, kan en flytning komme på tale, og i mange tilfælde involverer det de øvrige elever i huset, der også må indgå i flytteplanerne. Her oplever eleverne, at de alle sammen må bidrage og måske gå på kompromis med egne ønsker for at alle kan have det godt. Det kan godt være en svær proces, men ikke desto mindre synes vi, at der finder en vigtig læring sted undervejs. Hvad fungerer mindre godt? På linjen for livsstilspiloter oplever vi, at linjen er meget søgt ved skoleårets begyndelse, men efterhånden falder en del elever fra, og de elever, der er på linjen er svære at motivere, når det gælder faglige forløb, hvor der fx arbejdes med kost og motion, eller hvor der arbejdes målrettet med, at eleverne kommer i bedre form. Til gengæld nyder eleverne, når der er tale om mere enkeltstående aktiviteter, hvor de skal prøve noget nyt. I forbindelse med vores måltider laver vi bordplan for eleverne, så de også kommer til at spise sammen med nogen, de måske ikke er så meget sammen med i hverdagen. Denne bordplan ændrer vi nogle gange i løbet af skoleåret, for det er vigtigt for os, at eleverne oplever forskelligheden og udfordres til at snakke med andre. Det ser dog ikke ud til, at vores gode intentioner kommer helt i mål. Vi kan opleve borde, hvor næsten ingen snakker sammen, og vi oplever også med jævne mellemrum, at eleverne snyder sig til at sidde sammen med deres venner. Vi oplever indimellem, at en elev kan have så mange dårlige oplevelser med i bagagen, at vedkommende har svært ved at indgå i et fællesskab eller har mistet troen på, at det kan lykkes. Denne elev vil også ofte 3

5 stejle overfor bare ganske små udfordringer, og de andre elever oplever måske, at vedkommende unddrager sig fællesskabet, både når det gælder den mere sociale side, og når det gælder løsning af fælles opgaver. Hvordan vil vi blive endnu bedre til at arbejde med livsstil? Vi skal i første omgang tydeliggøre over for os selv, hvor og hvordan vi arbejder med livsstil: I hustimerne På linjerne Ved arrangementer og aktiviteter Gennem samværsreglerne I arbejdet med elevernes realkompetencer/målsætningssamtaler Vi kan ligeledes blive bedre til tydeliggøre dette livsstilsarbejde over for eleverne og bringe dem til at reflektere over begreber som forskellighed, fællesskab, udfordringer og udvikling og bruge det som en motivationsfaktor. I hustimerne kan vi blive bedre til at italesætte, at uoverensstemmelser og konflikter ikke bare er et onde, men at løsningen af dem giver eleverne en vigtig læring og er med til at udvikle dem. Vi kan ligeledes blive bedre til at forlange, at eleverne tager medansvar for hinanden ved at synliggøre deres forskellige vilkår og baggrund. Vi har nok i de senere år haft en tendens til at køre både ressourcestærke og mindre ressourcestærke elever på skåneprogram, forstået på den måde, at vi nogle gange har tænkt, at eleverne jo ikke er kommet på efterskole for at tage sig af andres problemer, og det har vi så handlet ud fra. Og for de svagere elevers vedkommende har vi nok i for høj grad respekteret deres ønske om, at andre ikke må kende til deres svagheder. Vi forestiller os, at vi - selvfølgelig med respekt for, med empati for og i samarbejde med den enkelte elev kan skåne lidt mindre. Det er ikke altid til den svage elevs bedste, at de andre ikke får noget at vide, for det kan tværtimod øge de andre elevers forståelse for denne elevs særlige vilkår og motivere dem til at yde lidt ekstra. Dertil kommer, at vi godt kan blive bedre til at give eleverne forståelse for, at de stærkeste skuldre skal trække de tungeste læs, eller med andre ord lade mere ressourcestærke elever forstå, at når vi forventer noget mere af dem, er det naturligvis fordi vi også gerne vil have, at de udvikler sig. De er selvfølgelig ikke kommet på efterskole for at løse andres problemer, men de kan opleve, at det også gør dem godt, hvis de hjælper en anden, der har brug for det. På linjerne skal det synliggøres, hvordan den enkelte linje arbejder med livsstil, og der skal måske planlægges events eller ture, hvor livsstil er i fokus. Linjen for livsstilspiloter skal have sin undervisningsplan op til revision, og der skal kigges på, om vi er gode nok til at beskrive linjen, så kommende elever ved, hvad det er de vælger. Når vi planlægger skoleårets fællesarrangementer, vil det være fornuftigt at have fokus på livsstilsbegrebet og lade dem dække nogle af de områder, vi ikke kommer så meget ind på i hverdagen. Når vi taler med eleverne om vores samværsregler, kan vi blive bedre til at tydeliggøre, at der ikke bare er tale om restriktioner, der skal få efterskolens fællesskab til at fungere eller gøre de voksne trygge, men at der rent faktisk er tale om krav, som de skal kunne leve op til i deres fremtid også. 4

6 Vi har igennem en årrække arbejdet med realkompetencer, forstået som elevens faglige, personlige og sociale kompetencer, og som afslutning på skoleåret har eleven fået et realkompetencebevis. Det er selvfølgelig helt åbenlyst, at vi fortsat skal arbejde med de nævnte kompetenceområder, men såvel begreb som metoder kan godt trænge til en justering i forhold til bl.a. livsstilsarbejdet. Vi påbegynder en møderække i personalegruppen med ovenstående i fokus og med opstart 1. juni 2015, så vi er klar med en tydeligere livsstilsprofil til det nye skoleår. 5

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag

Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Selvevaluering 2009/2010 Linjer og valgfag Skolens nye tiltag omkring er linjer og valgfag er evalueret ud fra et spørgeskema til eleverne. Evalueringen tager punkt i skolens værdigrundlag Glamsbjerg Fri-

Læs mere

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den

Læs mere

Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer.

Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg kan lide at omgås mennesker fra andre lande og kulturer. Jeg søger viden om andre kulturer. Jeg er opmærksom på, hvad der er karakteristisk for min egen kultur dens forskelle og ligheder i forhold til andre kulturer. Jeg fortæller og forklarer andre om min egen kultur. Jeg søger viden om andre

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Glamsbjerg Efterskole. Huslærerfunktionen Selvevaluering 2010/2011 GJ

Glamsbjerg Efterskole. Huslærerfunktionen Selvevaluering 2010/2011 GJ Glamsbjerg Efterskole Huslærerfunktionen Selvevaluering 2010/2011 GJ Indhold: Indledning 3 Køreplan for evalueringen 3 Hustimer og huslærerfunktion 3 Evaluering med eleverne 5 Evaluering blandt lærerne

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Selvevaluering Sorø Fri Fagskole Skoleåret 2015-2016 Indledning Sorø Fri Fagskole (SFF) har i slutningen af skoleåret 2015/2016 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Baunehøj Efterskole Strategi 2018

Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Baunehøj Efterskole Strategi 2018 Strategi 2018 Baunehøj Efterskoles opgave er at bidrage til en bedre verden gennem en videbegærlig, kritisk, aktiv, modig og frimodig ungdom. Vi løser denne opgave ved

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Ungdomsskolens Heltidsundervisning

Ungdomsskolens Heltidsundervisning Orientering om Ungdomsskolens Heltidsundervisning Orientering om Heltidsundervisningen Heltidsundervisningen er et alternativt undervisningstilbud til elever på 8. - 10. årgang, som ikke får det fulde

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Høng Privatskole. Værdier, der spirer. www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD

Høng Privatskole. Værdier, der spirer. www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD Værdier, der spirer BØRNHAVEKLASSEN 2012/2013 Vi har stadig ledige pladser! FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD Høng Privatskole www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk HØNG PRIVATSKOLE - Grundlagt

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Selvevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2014-2015 Indledning Sorø Husholdningsskole (SH) har i slutningen af skoleåret 2014/2015 foretaget den obligatoriske årlige selvevaluering af skolens værdigrundlag

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND 18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

WASP. i overskrifter

WASP. i overskrifter WASP i overskrifter WASP Work And School Project Hvad er WASP? WASP er til unge fra 7.-9. årg., der af en eller anden årsag har mistet motivationen for den daglige skolegang eller har svært ved at se meningen

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Odsherreds Efterskole. Selvevaluering 2009-2010. side 1 af 16. Selvevaluering Odsherreds Efterskole

Odsherreds Efterskole. Selvevaluering 2009-2010. side 1 af 16. Selvevaluering Odsherreds Efterskole Odsherreds Efterskole. Selvevaluering 2009-2010. side 1 af 16 Selvevaluering Odsherreds Efterskole 2009/2010 Odsherreds Efterskole. Selvevaluering 2009-2010. side 2 af 16 Selvevaluering 2009-2010 Selvevaluering

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016 Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016 Indledning: HNIE s selvevalueringer skal ses som en del af en større helhed, hvorved vi kommer gennem alle dele af skolens værdigrundlag.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune 2010-2014 UDKAST 01-12-2010 Greve Kommune Forord Børn og unge skal have det godt i Greve Kommune. De skal være glade for at være sig selv, og de skal kunne indgå

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Læs mere

Få en lærerig oplevelse for livet

Få en lærerig oplevelse for livet Få en lærerig oplevelse for livet UNDERVISNINgen Eleverne siger om linjefagene... Er godt pga. de mange valgmuligheder. Er godt, fordi man selv har valgt det. Er meget seriøse og man lærer meget. Fedt

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole

Evaluering af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole af den samlede undervisning skoleåret 2013-14 Sydvestjyllands Efterskole SE d. 25. juni 2014 Der er evalueret ud fra UVMs kvalitetsstjerne se mere http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/de-nationale-test-ogevaluering//vaerktoejer/kvalitetsstjernen

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden April 2014 Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Pædagogik i SFO... Side 6 Børn er forskellige... Side

Læs mere

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 JEG HAR VALGT 10.KL. FOR AT FÅ BEDRE KARAKTERER OG BLIVE MERE MODEN, OG DET HAR SKOLEN NU HJULPET MIG MED Berican HVIS DU VÆLGER OS, FORVENTER

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Et voksenliv i udvikling. Natur- og friluftscenter for udviklingshæmmede over 18 år

Et voksenliv i udvikling. Natur- og friluftscenter for udviklingshæmmede over 18 år Et voksenliv i udvikling Natur- og friluftscenter for udviklingshæmmede over 18 år VÆRDIFULD MOD MENNESKER I BEVÆGELSE NÆRVÆR ÅBENHED HELHED IDENTITET SELVVÆRD ANERKENDELSE BRUGERUDVIKLINGSSAMTALER Kort

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Høringssvar fra personalet på Horne Skole

Høringssvar fra personalet på Horne Skole Høringssvar fra personalet på Horne Skole Horne Skole Den gode historie Udeskole i indskolingen. Skolens rammer er ikke kun det indendørs rum. Skolens rum strækker sig ud over fortovskanten. Ved implementeringen

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2015. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2015 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 2 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere