Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav"

Transkript

1 Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Udarbejdet i januar 2012 Styregruppen for Sydvestfyns hjortelav

2 Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet med forvaltningsplanen 3.0. Status over bestand 4.0. Langsigtet målsætning for bestanden 5.0. Forvaltningstiltag 6.0 Politik for differentieret forvaltning 8.0. Politik for eventuel udsætning af dåvildt 8.0. Politik for skader på haver, landbrug og skovbrug 9.0. Politik for problemdyr og trafik Konflikthåndtering Politik for samarbejde med øvrige parter Pressepolitik Relevant lovgivning om dåvildt Yderligere viden om dåvildt og dåvildtlav 15.0 Bilag Dåvildtets biologi, adfærd og reproduktion Udsende Fødevalg Levevis Reproduktion Bestand og udbytte på fri vildtbane Beregningsmodel fra fremskrivning af bestand

3 1. 0. Lavets formål og sammensætning. En beskrivelse af lavets formål og sammensætning. Beskrivelse af lavets kommissorium, forretningsorden, valgprocedurer m.m. Liste over medlemmer af styregruppe/bestyrelse. Et kort over lavet område eventuelt som bilag. Formål: Det er hjortelavets formål at sikre en bæredygtig udvikling og forvaltning af dåvildtsbestanden i lavets område. Områdets afgræsning fastlægges på årsmødet. Kort er tilgængeligt på og som bilag til denne plan. Der udarbejdes en frivillig forvaltningsplan, der tager hensyn til jagtinteresser, land- og skovbrugsinteresser samt lokalområdets interesser og sikrer øvrige naturbrugere mulighed for at opleve dåvildtet på den frie vildtbane. Medlemmer: Lavet har ikke en medlemskreds i traditionel forstand og fører ikke en medlemsliste. Jordbrugere, jagtberettigede eller bosiddende personer i hjortelavets område kan deltage i lavets arbejde og er stemmeberettiget på årsmødet. Organisation: Lavets besluttende organ er årsmødet, der afholdes anden onsdag i marts måned hvert år. Årsmødet nedsætter en styregruppe, som varetager arbejdet mellem årsmøderne. Styregruppens kommissorium godkendes af årsmødet. Sekretariatsfunktionen varetages af en af de tilsluttede jagtforeninger. Det skal tilstræbes at styregruppen består af: 4 jagtforeningsrepræsentanter 1 repræsentant for jagtlejere 1 repræsentant for landbrug 1 repræsentant for skovbrug 1 repræsentant for øvrige naturbrugere En liste over de til en hver tid værende medlemmer af styregruppen kan ses på lavets hjemmeside

4 Årsmøde: Årsmødet har til formål at skabe en bred opbakning til lavets eksistens og arbejde. Hvert årsmøde skal som minimum indeholde følgende punkter : Styregruppens beretning over det forløbne år Status over bestandens udvikling Debat og fastlæggelse af kommende sæsons forvaltning af dåvildtet Udpegning/genudpegning af styregruppemedlemmer Eventuelt Økonomi: Lavet har ikke en selvstændig økonomi. Omkostningerne til lavets aktiviteter dækkes via frivillige tilskud fra de lokale jordbrugere, jagtforeninger, jagtberettigede eller bosiddende personer. Forretningsorden for Styregruppen, Sydvestfyns Hjortelav Styregruppen konstituerer sig med formand, næstformand og sekretær. Sidstnævnte fungerer også som kasserer. Styregruppen afholder mindst 2 møder årligt. Et i februar forud for årsmødet og et konstituerende møde efter årsmødet. Der ud over afholdes møder når formanden eller 2 medlemmer af styregruppen finder det fornødent. Der føres referat over de på møderne trufne beslutninger. Beslutninger træffes i videst muligt omfang i enighed. Et medlem har dog ret til at få evt. særstandpunkter ført til referat. Beslutninger der vedrører ændringer af lavets forvaltningspolitik kan ikke afgøres i styregruppen med kun på årsmødet, som er lavets besluttende organ. Udkast til referat udsendes til medlemmerne af styregruppen senest 10 dage efter mødet. Medlemmerne har herefter 8 dage til at reagere, hvorefter referatet betragtes som endeligt og kan offentliggøres på hjemmesiden. Hvor det er hensigtsmæssigt kan dog f.eks. person- og stednavne udelades i det offentliggjorte referat. Mellem møderne varetager formanden, i dennes fravær, næstformanden styregruppens interesser. Vedtaget på årsmøde den 13. marts 2013

5 2.0. Formål med forvaltningsplanen. Formålet med forvaltningsplanen er: At skabe overblik og gennemsigtighed i alle relevante aspekter i forvaltningen af dåvildtet i lavets område. At udbrede lavets kendskab til dåvildtets biologi og adfærd. At tydeliggøre hjortelavets holdning til forvaltningen af dåvildtet. At synliggøre lavets formål og arbejde. Styregruppen reviderer som minimum planen hvert år i januar/februar måned. Den reviderede plan fremlægges og godkendes på lavets årsmøde Status over bestand i lavets område. Lavets område er inddelt i syv delområder med en ansvarlig, lokal, person i hvert område. Formålet er at skaffe et så godt grundlag som muligt for forvaltningen af det fritstående dåvildt. Optællingsdag er 1. november hvert år. Områdeinddelingen fremgår af kortet, som viser lavets nuværende afgrænsning, der dækker et samlet areal på ca ha / 350 km2. Den aktuelle vurdering af bestandens størrelse kan til enhver tid ses på under Optællings resultater. Baggrunden for lavet er et udslip af dåvildt fra Steensgaard i december stormen Dåvildtet spredte sig i årene derefter til Svanninge bakker, Sollerup samt området omkring Arreskov sø. I 2009 fik Brahetrolleborg tilladelse til at åbne en hegning med dåvildt, hvorved den frie bestand suppleredes med ca. 100 dyr. Endvidere har der gennem flere år været en lokal bestand af dåvildt i Snarup Mose, som er ejet og forvaltet af Aage V Jensens fond. Bestanden er ultimo 2012 koncentreret omkring Snarup Mose, Brahetrolleborg og til dels Sollerup. I de øvrige områder er der mindre faste bestande (2-10 dyr). Men fælles for disse områder er, at bestandsstørrelsen varierer meget afhængig af årstid. En mere uddybende beskrivelse af lavets historie og baggrund findes på Langsigtet målsætning for bestanden. Målet med lavets arbejde og den til en hver tid gældende forvaltningsplan er : At opbygge en bestand, der er jævnt fordelt i hele lavets geografiske område. At opbygge en bestand, hvor der tilstræbes en kønsfordeling med ca. 1/3 hjorte og 2/3 dåer

6 At opbygge en vedvarende bestand af store hjorte, At opbygge en bestand af dåer, der har en jævn aldersfordeling. Denne målsætning udgør lavets overordnede rammer og skal som minimum evalueres hvert 5 år. I den mellemliggende periode udgør den samlede målsætning rammerne for de konkrete forvaltningstiltag, der evalueres årligt Forvaltningstiltag. På det årsmødet i marts vedtager lavet forvaltningstiltag for det kommende år. Tiltagene vedtages med simpelt flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede personer. Alle med stemmeret til årsmødet har ret til at fremlægge deres synspunkter på den til enhver tid værende dåvildtsbestand i lavets område. Det er lavets grundholdning, at alle forvaltningstiltag og beslutninger er af frivillig karaktér. Forslag om lovmæssige særfredninger ses som nødløsning, der først bringes i spil, når alle andre forsøg er udtømt. Der lægges vægt på en konstruktiv dialog omkring de vedtagne forvaltningstiltag for at skabe en fælles forståelse og opbakning hertil. Hjortelavets beslutninger er alene vejledende og har ingen juridisk bindende virkning for lodsejere i lavets område. Men gennem det fælles arbejde er det målsætningen, at beslutningerne om forvaltningstiltag opnår moralsk bindende virkning for alle i lavets område. Lavet er inddelt i 7 delområder med hver sin ankerperson. Denne person skal så vidt muligt indsamle oplysninger om bestandens størrelse og sammensætning fra delområdets lodsejere og jægere. Konkret tilstræbes en fælles optælling omkring 1. juni og 1. november. Disse optællingstal skal suppleres med de meldinger, som den løbende tilgår den ansvarlige person i hvert delområde. Samtidig kan alle indberette observeret dåvildt på hjemmesiden. Denne information vil dog blive tillagt en sekundær betydning, da indberetninger på hjemmesiden kan indeholder dobbeltgængere og ikke giver mulighed for vurdering af validiteten. På baggrund af disse informationer opstiller styregruppen ved hvert møde et skema med optællingsresultater fordelt på områder. Skemaet offentliggøres på hjemmesiden efter samme retningslinjer som referat. Optællingsresultaterne for 1. november skal offentliggøres senest 15. februar året efter, så stemmeberettigede personer i området har mulighed for at komme med forslag til begrundede forvaltningstiltag på årsmødet. Med udgangspunkt i optællingsresultaterne for det foregående år vedtager styregruppen et oplæg til en forvaltningstiltag, som fremlægges på årsmødet. Styregruppens forslag skal understøtte den gældende målsætning (afsnit 4.) og inddrage nedenstående teoretiske fremskrivningsmodel. De til en hver tid gældende forvaltningstiltag har en løbetid på 1 år fra vedtagelsen på årsmødet. Beslutningen om forvaltningstiltag skal være skriftlig og indeholde følgende elementer :

7 En vurdering af den aktuelle bestand og sammensætning samt de usikkerheder, der er ved vurderingen. En vurdering af den aktuelle bestandsudvikling, hvis der ikke afskydes. En begrundet afskydningspolitik / fredning samt konkrete retningslinjer for tilbagemelding. Beslutningen om tiltagene skal efter vedtagelse på årsmødet være tilgængelige på lavets hjemmeside. I arbejdet med en fælles afskydningsplan i lavets område skal mulighederne for afholdelse af fælles trykjagter og differentierede afskydningsmuligheder inddrages for på måde at opnå en så stærk bestand af sunde dyr som muligt. Se også under afsnit 6. Den årlige beslutning om forvaltningstiltag skal indeholder et afsnit om hvorledes informationer om nedlagt dåvildt samles. I denne sammenhæng vægtes den personlige kontakt højest af hensyn til validitet, dialog og mest mulig information. Den primære information vedrørende nedlagt dåvildt søges opnået gennem udbredelsen af kendskabet til kontaktpersonerne i hvert delområde. Samtidig vil hjortelavet arbejde for en velfungerende hjemmeside, der indeholder mulighed for at indberetning af nedlagt dåvildt. Da det sammenlagt vurderes at være vanskeligt, at få tilvejebragt et tilstrækkeligt præcist datagrundlag for nedlagt dåvildt indenfor jagtsæsonen, vil hjortelavet ikke foreslå årlige forvaltningstiltag, der begrænser afskydningen til et bestemt antal dyr i den periode, hvor der må afskydes. Nærværnede forvaltningplan og de årlige forvaltningstiltag, er som tidligere nævnt frivillig(e) forstået på den måde, at de(n) ikke har juridisk bindende virkning. Jagt og afskydning, der strider mod lavets politik, eller mod de generelle jagtetiske regler, skal så vidt muligt påtales overfor den eller de pågældende personer, som har begået handlingen. Dette skal i første omgang gøres lokalt og evt. gennem de lokale kontaktpersoner. Der lægges i den forbindelse vægt på, at skabe en forståelse for at forvaltningen af dåvildtet er et fælles anliggende, hvor de enkelte jægere / lodsejere er afhængig af de andres ansvarlighed overfor den i fællesskab vedtagne forvaltningsplan samt de aktuelle tiltag. Ved gentagne brud på lavets politik kan styregruppen vælge at offentliggøre disse handlinger på lavets hjemmeside. Ved brud på lovmæssige fredninger eller andre regler forbundet med hjortevildt (eksempelvist indhegninger og hjortefarme) skal lavet og styregruppen henvise behandlingen til den eller de relevante myndigheder. Såfremt myndighederne ønsker det, vil lavet være positivt indstillet overfor at indgå i behandlingen af sådanne sager. Dog er det afgørende, at lavets og styregruppen bevarer en bred opbakning hos medlemmerne i området.

8 Mål for bestandens udvikling Målsætningen er en stigende bestand med en stigende andel af modne hjorte. Med baggrund i lavets geografiske afgræsning er det vanskeligt, at fastlægge et konkret mål for bestandens størrelse. Der er ultimo 2012 en bestand på ca. 850 dyr i hele lavets område, hvilket svarer til ca. 0,02 dyr pr ha. En stigning af dette tal til 1400 dyr vurderes samlet ikke at have negative konsekvenser for jordbruget. Da bestanden er meget tættere i visse områder (0,1-0,2 dyr / ha) må det anføres, at der i disse områder ikke er grundlag for en fordobling af bestanden. Der ønskes på længere sigt afskydning af begge køn og alle aldersgrupper. I bilaget til denne forvaltningsplan er angivet en generel beskrivelse af en bestands udvikling henholdsvist uden og med udtag Politik for differentieret forvaltning. I det omfang, der åbnes for afskydning vil hjortelavet opfordre til, at der afholdes fælles trykjagter for på den måde at skabe en ensartet forvaltning i et større område ( ha). Lavet vil løbende se på muligheden for at indarbejde en differentieret afskydningspolitik, da der er delområder indenfor lavets grænser, hvor dåvildtbestanden er meget tæt og andre delområder med en meget lille / slet ingen bestand. Gennem en differentieret afskydning kan der opnås en tidligere aktiv forvaltning samt bedre spredning af den samlede bestand Politik for udsætning af dåvildt. Hjortelavet har ingen fast politik for udsætning af dåvildt. Overordnet vil lavets holdning være styret af hvorvidt der er opbakning til en udsætning hos lodsejere og øvrige interessenter. På baggrund den stigende bestand vil lavet dog være mindre positiv overfor udsætning i det der på nuværende tidspunkt vurderes at mangle begrundelse for udsætning. Naturstyrelsens retningslinjer for udsætning af dåvildt vil altid skulle overholdes ligesom det er en forudsætning at, den regionale hjortegruppe inddrages i behandlingen af en ansøgning.

9 8.0. Politik for skader på landbrug, skove, haver m.m. Skader fra dåvildt som påføres jordbrugere eller lodsejere i området behandles seriøst af lavet / styregruppen. Dog er det vigtig, at understrege, at hjortelavet ikke kan drages til ansvar for skader forvoldt af dåvildtet. Grundet lavets nuværende opbygning vurderes det, at der ikke er kapacitet til at iværksætte tiltag som på forhånd informerer hver enkelt lodsejere om skadeproblematikker. Det er endvidere lavets holdning, at sådanne tiltag kan skabe et behov for lavets assistance, som reelt ikke er nødvendigt. Lavet vil holde sig orienteret om eventuelle skader gennem lokalt engagement (bl.a. kontaktpersonerne) samt gennem de lokale medier. Der foretages en konkret vurdering af, hvorledes de enkelte tilfælde kan løses og hvordan der kan forebygges mod fremtidige skader. På lavets hjemmeside oprettes et afsnit med forskellige metoder til forebyggelse af skader og eventuelle erfaringer hermed Politik for problemdyr. Problemdyr er dyr, som enten er skadet eller lider af sygdom. Det kan også i sjældne tilfælde være dyr, der er så afvigende, at deres arveanlæg vil skade den samlede bestand. Afskydningen af problemdyr indenfor lovgivningen skal tilstræbes at ske efter konkret vurdering og afgørelse, som efterfølgende kan dokumenteres med eksempelvist foto og vidneudsagn. Lavet vil arbejde for, åbenhed omkring afskydningen af problemdyr og gennem lavets hjemmeside er det målsætningen at skabe udveksling af informationer om observerede og afskudte problemdyr. Lavet har oprettet et udrykningshold til frigørelse af nødstedte dyr. Se mere herom på I forhold til områder, hvor dåvildtet udgør et problem for trafikken vil lavet i samarbejde med den eller de pågældende lodsejere tage kontakt til de relevante vejmyndigheder for at forebygge problemerne Konflikthåndtering. Lavet vil gennem åben dialog og debat forsøge at forebygge konflikter omkring dåvildtsbestanden, og eventuel afskydning heraf, i lavets område. Der lægges i den forbindelse vægt på, at beslutninger vedrørende forvaltningen foregår ved flertalsafgørelser, hvor alle medlemmer, har mulighed for at komme til orde. På trods af flertalsafgørelser anerkendes det, at der kan være en stor minoritet, som er uenig i lavets beslutninger.

10 Derfor, og fordi resultatet af lavets arbejde hviler på frivillig opbakning, skal der ved vedtagelsen af væsentlige spørgsmål (forvaltningstiltag, sanktioner mv.) søges kompromis, så der sikres størst muligt flertal (gerne 2/3 eller mere) for de trufne afgørelser. Derved skabes fundamentet for en bred tilslutning fra medlemmerne i området. Opståede konflikter angående dåvildt og eventuel jagt på dåvildt i mellem forskellige interessenter i området skal løses så tæt på kilden som muligt. Lavets hverken kan eller vil som udgangspunkt være konfliktløser i sådanne situationer. Imidlertid er lavet positivt indstillet overfor at udpege eller henvise til personer, som kan medvirke til løsning af en opstået konflikt. Konflikter som vedrører overtrædelse af den gældende lovgivning, skal ligeledes søges løst lokalt og gennem de involverede parter. Hvis dette ikke er muligt eller overtrædelsen er af grov karakter vil lavet henlede de relevante myndigheders opmærksomhed på konflikten Politik for samarbejde med øvrige parter. Lavet deltager i relevante arrangementer, som har til formål at udveksle erfaringer og informationer med andre hjortelav, den regionale hjortevildtsgruppe, myndigheder samt andre brugergrupper i området. Lavet udveksler løbende informationer og erfaringer med andre hjortelav på Fyn og om ønskeligt også med hjortelav i andre dele af landet. Endvidere er lavets hjemmeside en del af et samarbejde mellem flere fynske hjortelav, som er drevet af Nordfyns Hjortelav. For at inddrage og skabe opbakning til lavets arbejde fra andre brugergrupper i lavets område inviteres disse med til lavets årsmøde ligesom disse grupper tilbydes en fælles plads styregruppen Informations- og pressepolitik. Lavets væsentligste informationskilde overfor jægere, lodsejere og naturbrugere i lavets område er hjemmesiden Denne hjemmeside søges så vidt muligt holdt opdateret med viden om alle relevante aspekter vedrørende forvaltning af dåvildt. Indholdet på hjemmesiden fastlægges overordnet af styregruppen, mens det er sekretæren, der har ansvaret for indsamling og opdatering af informationerne på hjemmesiden. Pressekontakt vedrørende årsmøde, konkrete sager eller øvrige forhold vedrørende hjortelavet og forvaltningen af dåvildt varetages af formanden for styregruppen. I dennes fravær varetages kontakten af næstformanden eller sekretæren efter forudgående aftale med formanden. Som undtagelse kan pressekontakten i enkeltstående tilfælde (eks. markedsføring af årsmøde eller anden aktivitet) udføres af en styregruppens øvrige medlemmer efter forudgående aftale med formanden eller den øvrige styregruppe.

11 I sager som samtidig vedrører interessenter i området, og derfor kan være personfølsomme, skal formanden rådføre sig med 2 andre medlemmer af styregruppen før videregives udtalelse til offentlige medier Relevant lovgivning om dåvildt. Naturstyrelsen, Lov/bekendtgørelse Indhold Bekendtgørelsen om jagttid for visse Generelle jagttider: pattedyr og fugle m.m. Miljøministeriets Dåhjort bekendtgørelse nr af 18. november Då og kalv Lokale jagttider: Langeland: Dåhjort Då Kalv Ærø: Ingen jagttid Bekendtgørelse om vildtskader. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2009 Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 Bekendtgørelsen om skydevåben og ammunition, der må anvendes til jagt. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 9. august Bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 417 af 27. april Generel udgang til regulering i forsvarligt indhegnede og erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler. 21. Udstedelse af dispensation til regulering i dåvildtets jagttid i skove og på have- og markafgrøder 1½ time før og 1½ time efter solnedgang. 24. Særlige grunde. 1. Regler om jagt fra kunstigt skjul 4 og 5. Regler om jagt i forbindelse med hegninger med hjortevildt. 12. Regler om udsætning. Udsætning af dåvildt kræver tilladelse af Skov- og Naturstyrelsen. 3. Minimumskrav til ammunition. 9 g og mindst 2700 J ved E g og mindst 2000 J ved E Krav om eftersøgning med bemyndiget schweisshundefører i tilfælde af anskydninger.

12 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Lov/bekendtgørelse Indhold Lov og mark- og vejfred m.v. Regler om ansvar ved udslip af husdyr, Lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar herunder dåvildt holdt som husdyr Lov om hold af dyr. Lov nr. 432 af 9. juni Regler om hold af husdyr. Herunder opdræt 2004 Bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr. Bekendtgørelsen nr. 754 af 28. juli 2005, ændret ved bek. Nr. 34 af 12. januar 2010 Bekendtgørelse om kvægtuberkulose hos dyr, der er modtagelige for smitte med Mycobacterium Bovis. Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 af vildt holdt som husdyr. Regler om hegninger og hold af hjortedyr. Regler om overvågning m.m. af kvægtuberkulose i blandet andet hjortehold Yderligere viden om dåvildt og dåvildtlav.

13 15.0. Bilag. Dåvildtets biologi, adfærd og reproduktion. Latin: Dama dama Engelsk: Fallow deer Tysk: Damwildt Arkæologiske fund viser, at dåvildtet fandtes i Danmark før sidste istid for år siden. I forbindelse med den sidste istid blev dåvildtet presset tilbage til Mellemøsten/Lilleasien. Dåvildtet blev indført til landet i 1200-tallet som jagtobjekt for adel og konger. I århundreder var dåvildtet knyttet til bestemte ejendomme og egne af landet. Grundet skader på skov og afgrøder blev det ved kongelig resolution i 1799 besluttet at bortskyde alt kronvildt og dåvildt. Dåvildtet overlevede dog på godser og i dyrehaver. Omkring opstod der interesse for hold af dåvildt til kødproduktion i hjortefarme. Dette medførte spredte udslip af dåvildt i egne uden naturlig forekomst af dåvildt. Dåvildt findes nu på fri vildtbane i næsten alle egne af Danmark. Genetisk set er bestanden en blanding af dyr fra Danmark, England, Holland, Tyskland og Sverige Udseende. Hannen, dåhjorten, måler i skulderhøjde cm og vejer op til 100 kg. Hunnen, dåen, måler i skulderhøjden cm og vejer omkring 45 kg. Pelsen er om sommeren rødbrun med talrige hvide pletter. Bugen er gullig eller hvid. Om vinteren er pelsen gråbrun til sort og uden hvide pletter. Dåvildtets særlige kendetegn er en mørkstribe over ryggen og ned af halen. Spejlet, bagenden omkring halen, er hvidt med en sort kant. Set bagfra ses de sorte striber som 111. Der kan forekomme store farvevariationer i dåvildtet. Fra næsten sort til hvidt/lyst hårlag. Kun dåhjorten bærer gevir. Geviret tabes hvert år i foråret, og opbygges igen over sommeren. Under opbygningen er geviret dækket af et tyndt lag hud kaldet bast. I september tørre basten ud, og hjorten fejer geviret rent på grene og træer. Geviret bliver større med stigende alder på hjorten. Ældre hjorte udvikler et skovformet gevir. Dåhjorten når sit fysiske maksimum og største gevir ved en alder på ca. 8-9 år Fødevalg. Dådyret lever af planteføde. Store dele af føde består af græsser, urter og markafgrøder, men skud knopper, blade, kviste, frugt m.m. indgår også i føden. Dådyr vurderes at være den mest nøjsomme og udprægede græsser blandt det i Danmark forekommende hjortevildt. En opdeling efter fødeindtagelsesmetode placerer råvildt i den selektive del, mens dåvildt befinder sig tæt på får, hvor græs og grovfoder udgør en stor del af føden Levevis.

14 Dåvildtet trives godt i et mosaiklandskab med løv- og blandingsskov, hvor der er græs og urter som bundvegetation, dyrkede marker og åbne græsarealer. De senere år har vist, at dåvildtet også kan trives i hede- og klitplantager. I forhold til kronvildtet stiller dåvildtet langt mindre krav til forekomst af store samlede skovarealer. I forhold til kronvildt er dåvildtet også mere robust overfor menneskelig forstyrrelse Reproduktion. Dåvildtet kommer i brunst i oktober-november. Ved brunsten etablerer dåhjorten en brunstplads. Brunstpladsen er en grube, som hjorten graver med forbenene og gevirer. Hjorten markerer gruben med urin og sædvæske. Hjorten forsvarer et lille symbolsk område omkring brunstgruben. Det betyder, at flere hjorte godt kan placere brunstpladser i samme område. Dette kaldes så en brunstarena. Dåhjorten holder ikke dåerne samlet i et egentligt harem, men forsøger dog at holde dåerne omkring brunstgruben. Når hjorten viser tilstrækkelig viril adfærd så søger dåerne til hjorten for at blive beslået (parret). Denne adfærd hos dåhjorten kaldes lek polygoni. Ofte benyttes de samme brunstpladser fra år til år. Hvis ikke hjorten er tilstrækkelig viril i adfærd og fremtoning lader dåen sig ikke beslå. Ved manglende beslåning kan dåen gå i ombrunst efter dage. Dåens drægtighedsperiode er ca. 230 dage. Kalvene fødes (sættes) normalt i juni måned, hvilket er ret sent i forhold til at kunne opnå en god vægt inden vinteren. Dåen er kønsmoden ved en alder på ca måneder og sætter normalt kun én kalv. Der kan under normale omstændigheder regnes med en tilvækst på ca. 0,7 kalv pr. då på 2 år og derover. Kalven dier i indtil ca. 9 måneder. Mangel på tilstrækkeligt gamle og virile hjorte kan betyde manglende eller meget sen kalvesætning. Der er eksempler på kalve sat sent i efteråret. Vintre med sne og kulde kan være en stor udfordring for sent fødte kalve. Forekomsten af gamle hjorte har derfor betydning i forhold til bestandens reproduktion og kvaliteten af denne. Uden for brunstperioden færdes dåerne med kalve og ungdyr i mindre flokke kaldet rudler. Dåerne danner ikke territorier og kan godt skifte mellem forskellige rudler. Kalven følger altid dåen. Dåhjortene færdes ofte i små flokke udenfor brunstperioden. Rudler af dåhjorte er meget mere tilbøjelig til at vandre til nye områder end dåerne. Hjorterudlerne bevæger sig typisk en del rundt i sommerperioden. Hvis hjortene gives tilstrækkelig ro, kan dette medvirke til at sprede bestanden af dåvildt. Den maksimale alder på dåer vurderes at være år. Dåhjorte vurderes at kunne nå en alder på maksimalt (12-14?) år Bestand og vildtudbytte på fri vildtbane. Bestanden på den frie vildtbane vurderes i 2010 til dyr. Det samlede udbytte var i sæsonen 09/10 på stk. dåvildt. Der findes en del dyrehaver og hjortefarme med dåvildt i Danmark. Udbyttet herfra vurderes at udgøre ca dyr. Udbyttet på den frie vildtbane vurderes til at være ca dyr. Bestanden vurderes til at være i stigning over det meste af landet. Jagt anses at være en væsentlig begrænsende

15 faktor for dådyrbestandens størrelse og udbredelse. Den samlede bestand er stigende. Trods dette er udbyttet ikke steget tilsvarende. Stigningen i bestanden vurderes først og fremmest at have årsag i en henholdende afskydning af dåer (produktionsapparatet) og kalve. Jagten vurderes som bæredygtig. Lokalt kan der være udfordringer i forvaltningen af dåhjortene, idet kun få hjorte når et aldersmæssigt biologisk maksimum, og idet afskydningen generelt er forskudt mod handyr Beregningsmodel for fremskrivning af bestand med og uden jagt. Der kan under normale omstændigheder regnes med en tilvækst på ca. 0,7 kalv pr. då på 2 år og derover. Ved en meget lav andel af modne hjorte kan produktionen af kalve være reduceret. Kalvenes fordeling på køn er normalt 1:1, altså lige mange dåkalve og hjortekalve. Præcis aldersbestemmelse af voksne dåer og hjorte kan kun med sikkerhed bestemmes ved analyse af gennemskårne tænder. Aldersbestemmelse af hjorte på gevirstørrelsen er forbundet med stor usikkerhed især for stanghjorte og halvskufler. Fuldskufler kan ligge i aldersintervallet 5 til 10 år. Grundet udfordringer med aldersbestemmelse på dyr over 2 år, er det vanskeligt at fremskrive en bestand med på årgange. Det kan være forbundet med stor usikkerhed at koble gevirstørrelse med alder. Der kan være en del variation i gevirudviklingen. I praksis kan det derfor være nødvendigt at samle eksempelvis hjortene i grupperne spidshjort, stanghjort, halvskuffel og fuldskuffel. Aldersbestemmelse af dåer kan ligeledes ikke foretages visuelt. Det er dog i nogen grad muligt at skelne mellem smaldåer og ældre dåer. Fremskrivninger af bestande må ikke betragtes som eksakte tal og eksakt videnskab. I praksis vil det være nødvendigt jævnligt at revurdere bestanden (antal dyr, fordeling på køn og alder), og foretage fremskrivning af bestanden på baggrund af den nye vurdering af bestanden. Metode til fremskrivning af bestand uden jagtlig udnyttelse. For fremskrivning af en bestand kræves nogenlunde overblik over bestandens størrelse og sammensætning på køn og alder. Vurdering af antal dyr og fordelingen på køn og alder i en vild bestand kan være vanskelig. I praksis vil der være tale om at komme med det bedste og mest kvalificerede bud. Bestanden fremskrives efter principperne i skema 1. Skema 1: År 1 (2010) Beregning Konstateret bestand år 1, (eksempel)

16 Dåkalve Antal dåer over 2 år X 0,35 25 Hjortekalve Antal dåer over 2 år X 0,35 25 Smaldåer Foregående års dåkalve 20 Dåer over 2 år Foregående års smaldåer 70 og ældre dåer Spidshjorte Foregående års hjortekalve. 20 Hjorte på 2 år (stanghjort) Foregående års spidshjorte 15 Hjorte 3-10 år (halvskufler og fuldskufler) Foregående års stanghjorte, halv- og fuldskufler 30 Eksempel: Skema 2 viser en teoretisk fremskrivning af kendt bestand uden jagt og efter kalvesætning. I det viste eksempel er der forudsat kendskab til hjortenes alder. Der er ikke taget hensyn til tab grundet trafik og naturlige årsager som alder og sygdom. Under normale omstændigheder vil disse tab kun udgøre få procent af den samlede bestand. Der er ikke indregnet ud- og indvandring, idet dette afhænger af geografiske definitioner. Bestandens udvikling er beregnet på grundlag af eksemplet på bestandstal i skema 1. Skema 2: Startbestand År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Dåkalve Hjortekalve Smaldåer Dåer > 2 år Spidshjorte Hjorte 2 år Hjorte 3 år Hjorte 4 år Hjorte 5 år Hjorte 6 år Hjorte 7 år Hjorte 8 år Hjorte 9 år Hjorte 10 år 3 3 Hjorte > 10 år 3 Total bestand Hundyr Handyr I en bestand uden jagtlig udnyttelse kan der som hovedregel forventes en forøgelse af bestanden på omkring 30 % årligt. Bestandens fremskrivningsfaktor er dog under indflydelse af bestandens sammensætning på køn og alder. En stor andel af reproduktive

17 hundyr kan medfører en større fremskrivningsfaktor. Omvendt kan en mangel på modne hjorte uanset en stor andel af dåer - medføre et fald i fremskrivningsfaktoren. Metode til fremskrivning af bestand med jagtlig udnyttelse. Den jagtlige udnyttelse af dåvildt kan reguleres efter 2 hovedprincipper. Dels hvor stor en procentdel afskydningen udgør af efterårsbestanden inden jagt, dels hvor dan denne afskydning i procent er fordel på køn og alder. Eksempel på fremskrivning af en bestand ved fastlagt målsætning og afskydning: Når Der udtages årligt ca. 20 % af efterårsbestanden med fordelingen hjortekalve 20 %, spidshjorte 15 %, stanghjorte 10 %, halv.- og fuldskufler 5 %, dåkalve 25 %, smaldå 5 %, dåer 20 %. Fordeling på hundyr/handyr i afskydning er 50/50 %. Bestandens udvikling og udtag ved jagt fremgår af skema 4. Skema 4: År 1 Beregning Bestand før jagt Udtag ved jagt Bestand efter jagt Dåkalve Antal dåer over 2 år X 0, Hjortekalve Antal dåer over 2 år X 0, Smaldåer Foregående års dåkalve Dåer over 2 år Foregående års smaldåer og ældre dåer Spidshjorte Foregående års hjortekalve Hjorte på 2 år Foregående års spidshjorte (stanghjort) Hjorte over 3 år (hovedsagelig halvog fuldskufler) Foregående års stanghjorte og ældre hjorte I alt År 2 Beregning Bestand før jagt Udtag ved jagt Bestand efter jagt Dåkalve Bestand af dåer over 2 år efter jagt foregående år X 0,35 Hjortekalve Bestand af dåer over 2 år efter jagt foregående år X 0,35 Smaldåer Bestand af dåkalve år 1 efter jagt foregående år

18 Dåer over 2 år Bestand af smaldåer efter jagt foregående år og bestand af dåer over 2 år efter jagt foregående år Spidshjorte Foregående års hjortekalve efter jagt Hjorte på 2 år Foregående års spidshjorte efter jagt (stanghjort) Hjorte over 3 år Foregående års stanghjorte efter jagt (hovedsagelig halv- og fuldskufler) og halv- og fuldskufler efter jagt I alt År 3 Beregning Bestand før jagt Udtag ved jagt Bestand efter jagt Dåkalve Bestand af dåer over 2 år efter jagt foregående år X 0,35 Hjortekalve Bestand af dåer over 2 år efter jagt foregående år X 0,35 Smaldåer Bestand af dåkalve år 1 efter jagt foregående år Dåer over 2 år Bestand af smaldåer efter jagt foregående år og bestand af dåer over 2 år efter jagt foregående år Spidshjorte Foregående års hjortekalve efter jagt Hjorte på 2 år Foregående års spidshjorte efter jagt (stanghjort) Hjorte over 3 år Foregående års stanghjorte efter jagt (hovedsagelig halv- og fuldskufler) og halv- og fuldskufler efter jagt I alt År 4 Beregning Bestand før jagt Udtag ved jagt Bestand efter jagt Dåkalve Bestand af dåer over 2 år efter jagt foregående år X 0,35 Hjortekalve Bestand af dåer over 2 år efter jagt foregående år X 0,35 Smaldåer Bestand af dåkalve år 1 efter jagt

19 foregående år Dåer over 2 år Bestand af smaldåer efter jagt foregående år og bestand af dåer over 2 år efter jagt foregående år Spidshjorte Foregående års hjortekalve efter jagt Hjorte på 2 år Foregående års spidshjorte efter jagt (stanghjort) Hjorte over 3 år Foregående års stanghjorte efter jagt (hovedsagelig halv- og fuldskufler) og halv- og fuldskufler efter jagt I alt År 5 Beregning Bestand før jagt Udtag ved jagt Bestand efter jagt Dåkalve Bestand af dåer over 2 år efter jagt foregående år X 0,35 Hjortekalve Bestand af dåer over 2 år efter jagt foregående år X 0,35 Smaldåer Bestand af dåkalve år 1 efter jagt foregående år Dåer over 2 år Bestand af smaldåer efter jagt foregående år og bestand af dåer over 2 år efter jagt foregående år Spidshjorte Foregående års hjortekalve efter jagt Hjorte på 2 år Foregående års spidshjorte efter jagt (stanghjort) Hjorte over 3 år Foregående års stanghjorte efter jagt (hovedsagelig halv- og fuldskufler) og halv- og fuldskufler efter jagt I alt I perioden øges bestanden med ca. 6-7 % årligt. Den samlede stigning i bestanden er ca. 30 %. Andelen af hjorte over 3 år øges i perioden fra ca. 15 % til 20 %. Gruppen af hjorte over 3 år dækker over ca. 6 årgange. Hjorte i aldersgruppen 6-9 år består af dyr, med 5 til 8 dyr i hver årgang. Forvaltningen har medført en stigende andel modne hjorte i bestanden. Der er opsparet grundlag for årlig afskydning af 5 til 7 fuldmodne hjorte fra år 5 og frem.

20 Skema 3 kan anvendes til fremskrivning af bestand med jagtlig udnyttelse. Beregningerne forudsætter fastlæggelse af, hvor stor en procentdel af efterårsbestanden der ønskes afskudt, og afskydningens fordeling i procent på alder og køn. Disse procenter fastlægges ud fra målsætningen for bestanden. Skema 3: År 1 Beregning Bestand før jagt Dåkalve Antal dåer over 2 år X 0,35 Hjortekalve Antal dåer over 2 år X 0,35 Smaldåer Foregående års dåkalve efter jagt Dåer over 2 år Foregående års smaldåer og ældre dåer efter jagt Spidshjorte Foregående års hjortekalve efter jagt. Hjorte på 2 år Foregående års (stanghjort) spidshjorte efter jagt Hjorte over 3 år Foregående års (hovedsagelig halv- stanghjorte og ældre og fuldskufler) hjorte efter jagt I alt Udtag ved jagt Bestand efter jagt

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune UDARBEJDET AF Middelfart Kommunes Hjortelaug SE OGSÅ LAUGETS HJEMMESIDE: WWW.MIDDELFARTKOMMUNESHJORTELAUG.DK STYREGRUPPEN februar 2012 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug

Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug Udarbejdet i januar 2013 Trekantområdets hjortelaug Indholdsfortegnelse 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet med forvaltningsplanen

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Nordfyns Hjortelaug

Forvaltningsplan for dåvildt i Nordfyns Hjortelaug Forvaltningsplan for dåvildt i Nordfyns Hjortelaug Udarbejdet i 11.maj 2011 Redigeret 5. maj 2015 Styregruppen/Bestyrelsen Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Laugets formål og sammensætning 2.0.

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt Nordfyns Hjortelaug

Forvaltningsplan for dåvildt Nordfyns Hjortelaug Forvaltningsplan for dåvildt i Nordfyns Hjortelaug Udarbejdet i 11.maj 2011 Styregruppen/Bestyrelsen Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet med forvaltningsplanen

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat Sydvestfyns Hjortelav Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30 I Øster Hæsinge Forsamlingshus Referat 1: Som ordstyrer blev valgt Jørgen Andersen 2 Beretning: Formanden lagde i sin beretning vægt på, at

Læs mere

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning.

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning. Referat temadag Den Regionale Hjortevildtgruppe. 1.2.2014 Referent: Kurt G. Holm, Hjortevildtgruppen. No: Referat: 1 Velkomst. Velkomst ved Kurt Nissen. 2 Praktiske oplysninger v/ Lars Erlandsen Brun.

Læs mere

Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning.

Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning. Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning. Kurt Nissen havde kort inden årsmødet trukket sig som formand. Jægerforbundet udpegning

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Krondyr, dådyr og sika i Danmark

Krondyr, dådyr og sika i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Krondyr, dådyr og sika i Danmark Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 21/2 Faglig rapport fra DMU, nr. 512 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug

Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Vedtægter for Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug 1. Navn og hjemsted Laugets navn er Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug. Laugets hjemsted er området

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i LAG-Ringsted

Forretningsorden for bestyrelsen i LAG-Ringsted Forretningsorden for bestyrelsen i LAG-Ringsted Konstituering og afholdelse af bestyrelsesmøder: 1 Umiddelbart efter afholdelse af en ordinær generalforsamling eller en ekstraordinær generalforsamling,

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DÅVILDT i Danmark. 1 Footer Luptas quam volupta

DÅVILDT i Danmark. 1 Footer Luptas quam volupta DÅVILDT i Danmark 1 Footer Luptas quam volupta Dåvildt i Danmark I Danmark blev der udsat dådyr i 1100-1200 tallet, bl.a. på mange øer som kongeligt jagtvildt. I dag findes dådyr flere steder i hegnede

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets

Læs mere

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov

Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Fredericia Kommune udbyder buejagt i Nyskov Såfremt du ønsker at byde på jagten skal du kontakte undertegnede. Venlig hilsen Carsten Pedersen Natur & Miljø Fredericia Kommune Gothersgade 20 7000 Fredericia

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Information om status på kronvildtforvaltning siden sidst 3. Økonomi 4. Valg til styregruppen i delområde Jegum, Blåvand, V. Vrøgum, Koordinator

Læs mere

2 Som medlem af Syddjurs Erhvervsforening kan optages organisationer og foreninger, firmaer og enkeltpersoner.

2 Som medlem af Syddjurs Erhvervsforening kan optages organisationer og foreninger, firmaer og enkeltpersoner. Vedtægter for Syddjurs Erhvervsforening 1 Syddjurs Erhvervsforening er en medlems- og brugerdrevet forening, der er oprettet af og for de erhvervsdrivende og andre interesserede, herunder foreninger og

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland 1 Navn og formål Lokalafdelingens navn er Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland. I daglig tale benyttes

Læs mere

Foreningen arbejder for, at Investor Relations i Danmark er på højeste internationale niveau.

Foreningen arbejder for, at Investor Relations i Danmark er på højeste internationale niveau. VEDTÆGTER 1. Navn Foreningens navn er Dansk Investor Relations Forening. Navnet forkortes DIRF. Foreningens engelske navn er Danish Investor Relations Association. 2. Formål Foreningens formål er at fremme

Læs mere

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011

Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Vedtægter foreningen Samtaleboblen 28.februar 2011 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er samtaleboblen og hjemsted Odense Formål 2 Foreningens virke bygger på et tredelt fundament: 1) Folkeoplysning -

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D Vedtægter for foreningen Multisal i 1 Navn 1.1 Foreningens navn er Multisal i 1.2 Foreningen er stiftet den 19. august 2011 1.3 Foreningens hjemsted er, 1.4 Foreningen er ikke medlem af landsdækkende organisationer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR. Stk. 1. Foreningens formål er at fremme bæredygtig levevis.

VEDTÆGTER FOR. Stk. 1. Foreningens formål er at fremme bæredygtig levevis. VEDTÆGTER FOR MIDDELFART ØKOLOGISKE FØDEVAREFÆLLESSKAB 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab forkortet MØF. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Middelfart

Læs mere

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK)

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Til stede var: OKR: Ulrik Lorenzen (UL), Ole Knudsen (OK), Kim Klitsgaard (KK), Jørgen Andersen (JA),

Læs mere

Vedtægter for RUCalumne

Vedtægter for RUCalumne Vedtægter for RUCalumne DATO/REFERENCE 13. oktober 2015 Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er RUCalumne The Alumni Society of Roskilde University. Foreningens hjemsted er Roskilde Universitet

Læs mere

Vedtægter. Side 1 af 7

Vedtægter. Side 1 af 7 Vedtægter Side 1 af 7 1 Navn og juridisk status Landsdelsforeningens navn er DGI Nordjylland Stk. 2. DGI Nordjylland er en forening og en selvstændig juridisk enhed. Stk. 3. Landsdelsforeningen er en sammenslutning

Læs mere

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Vedtægter for Stubbesø Hjortelaug.

Vedtægter for Stubbesø Hjortelaug. Vedtægter for Stubbesø Hjortelaug. 1. Navn og hjemsted Laugets navn er Stubbesø Hjortelaug Laugets dækningsområde er øst for amtsvej 21 fra Ebeltoft til Feldballe-krydset, og nordgrænsen er hovedvej 15

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er? Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon

Læs mere

Vedtægter for Kolding Teaterforening

Vedtægter for Kolding Teaterforening Vedtægter for Kolding Teaterforening 1. Foreningens navn Teaterforeningens navn er Kolding Teaterforening og dens hjemsted er Kolding. 2. Formål Teaterforeningens formål er at styrke og vække interesse

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Vedtægter for Negoti Connect

Vedtægter for Negoti Connect Vedtægter for Negoti Connect 1. Navn og hjemsted 1.1. Foreningens navn er Negoti Connect. 1.2. Foreningens hjemsted er Aarhus. 2. Foreningens formål 2.1. Foreningen er en non profit forening, hvor formålet

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister Vedtægter Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Ateistisk Selskab (på engelsk: "Danish Atheist Society") Foreningens hjemsted afgøres af bestyrelsen 2 Foreningens formål er: 3 1. at være en forening

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Thy J.nr. Ref. TOHAN Den 11. februar 2014 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Thy som udlejer og Som lejer indgås

Læs mere

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Claus Lind Christensen (Formand DJ) Knud

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende Institution. Ændringsforslag: X-Huset. i Vester Hæsinge. 1 Navn og hjemsted:

Vedtægter for Den selvejende Institution. Ændringsforslag: X-Huset. i Vester Hæsinge. 1 Navn og hjemsted: Vedtægter for Den selvejende Institution X-Huset Ændringsforslag: i Vester Hæsinge 1 Navn og hjemsted: Den selvejende institutions navn er: X-Huset. Den har hjemsted i Vester Hæsinge, Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING NAVN OG AFGRÆNSNING 1. Selskabets navn er Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Selskabet er oprettet i medfør af love

Læs mere

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag)

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Disse vedtægter træder i kraft ved sammenlægning af Rudersdal Skakklub og Hørsholm Skakklub. De erstatter hidtidige vedtægter for Sjælsø Skakklub. 1 - Navn og formål.

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Vedtægter for Ry Cycle Club

Vedtægter for Ry Cycle Club Vedtægter for Ry Cycle Club 1 Navn og hjemsted Foreningen Ry Cycle Club. (RyCC), der har hjemsted i Skanderborg kommune, er stiftet den 14. oktober 2010. Foreningen er tilsluttet Danmarks Cykelunion (DCU-

Læs mere

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m.

JAGTLEJEKONTRAKT. Lejeafgift m.m. Naturstyrelsen Vendsyssel J.nr. NST-52401-00160 Ref. MSH Den 10. februar 2015 JAGTLEJEKONTRAKT Mellem Naturstyrelsen Vendsyssel som udlejer og som lejer

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Afdelingsbestyrelsen kan jf. BABs vedtægter 19 stk.10, fastlægge en forretningsorden for udførelsen af sit hverv. Afdelingsbestyrelsen holder møde

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab

Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab Vedtægter for OS2 - Offentligt digitaliseringsfællesskab 1 Fællesskabets navn og organisation 2 Historien 3 Fællesskabets filosofi, fællesskab, licensformer og formål 4 Medlemskab 4 Kontingent for medlemskab

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Vedtægter. for Christiansbjerg Idrætsforening. Indholdsfortegnelse:

Vedtægter. for Christiansbjerg Idrætsforening. Indholdsfortegnelse: Vedtægter for Christiansbjerg Idrætsforening Indholdsfortegnelse: 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskab 4 Indmeldelse 5 Udmeldelse 6 Kontingent 7 Restance 8 Udelukkelse og eksklusion 9 Ordinær generalforsamling

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Dansk Selskab for Skulder og Albuekirurgi

Dansk Selskab for Skulder og Albuekirurgi Vedtægter for Dansk Selskab for Skulder og Albuekirurgi Danish Society for Shoulder and Elbow Surgery 1 NAVN Selskabets navn er: Dansk Selskab for Skulder- og Albuekirurgi (DSSAK). Selskabet er medlem

Læs mere

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er "Foreningen Kollegienet Odense". Stk. 2: Foreningens hjemsted er Odense kommune. 2 Formål Foreningens formål er at varetage

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

Hovedbestyrelsen (herefter HB) agerer i henhold til følgende forretningsorden:

Hovedbestyrelsen (herefter HB) agerer i henhold til følgende forretningsorden: Vedtaget d. 22. november 2014 Forretningsorden for CISV Danmarks Hovedbestyrelse CISV Danmark er etableret som en selvstændig organisation i Danmark. CISV Danmark er tilsluttet CISV International og agerer

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Aurehøj Gymnasium.

Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Aurehøj Gymnasium. Forretningsorden for bestyrelsen ved Aurehøj Gymnasium Bilag 1 Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Aurehøj

Læs mere

Fondens navn er Center for Bæredygtighed og Resiliens (CfBR) herefter benævnt Fonden.

Fondens navn er Center for Bæredygtighed og Resiliens (CfBR) herefter benævnt Fonden. VEDTÆGTER FOR FONDEN 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er Center for Bæredygtighed og Resiliens (CfBR) herefter benævnt Fonden. Fonden er en erhvervsdrivende fond med hjemsted i Københavns Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

synliggørelse af Brønderslev By for omverdenen

synliggørelse af Brønderslev By for omverdenen ADVOKATHUS NORD Gert Storkborg Jensen Advokat (H) Tlf.: 96 96 22 22 kd@advokathusnord.dk Sagsnr.: GSJ/KD- 30000 Vedtægter for Brønderslev Borgerforening 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Brønderslev

Læs mere

Aktuel Udbredelse og jagtlig udnyttelse af dåvildt Dama dama i Danmark samt spredning på den fri vildtbane gennem de seneste 25 år

Aktuel Udbredelse og jagtlig udnyttelse af dåvildt Dama dama i Danmark samt spredning på den fri vildtbane gennem de seneste 25 år Aktuel Udbredelse og jagtlig udnyttelse af dåvildt Dama dama i Danmark samt spredning på den fri vildtbane gennem de seneste 25 år Current distribution and hunting utilization of fallow deer Dama dama

Læs mere

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium ELEVRÅDET Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium Indhold: Elevrådets vedtægter Vedtægter for skolens øvrige udvalgsarbejde Nærum Gymnasiums elevråd er nedsat på baggrund af elevrådsbekendtgørelsen

Læs mere

Klubbens Love & Vedtægter

Klubbens Love & Vedtægter Klubbens Love & Vedtægter 1 Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Dart Odense. Dens hjemsted er Odense kommune. 2 Foreningens formål: Foreningens formål er at dyrke dartspil, samt at udbrede

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

VALGHÅNDBOG. for valg til skolebestyrelser i Århus Kommune 2010

VALGHÅNDBOG. for valg til skolebestyrelser i Århus Kommune 2010 VALGHÅNDBOG for valg til skolebestyrelser i Århus Kommune 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 3 VALG TIL SKOLEBESTYRELSER - ET OVERBLIK... 4 VALG TIL SKOLEBESTYRELSER: IDÉLISTE

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel]

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel] Eksempel på Forretningsorden for løsningsforslag no. 1. Eksemplet på Forretningsorden kræver ikke ændringer i det udarbejdede DNS I/S aftalesæt. Løsningsforslag fremlagt på borgmestermødet den 28. august

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved VUC Århus

Forretningsorden for bestyrelsen ved VUC Århus Forretningsorden for bestyrelsen ved VUC Århus Fastsat i medfør af 18 i lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. og i medfør

Læs mere

Vedtægter for Haarby Boldklub

Vedtægter for Haarby Boldklub Vedtægter for Haarby Boldklub REPRÆSENTANTSKABET Navn 1 Klubbens navn er Haarby Boldklub (H.B.). Stiftet den 6. juni 1918. Klubben har følgende specialafdelinger: Fodboldafdelingen Håndboldafdelingen Volleyballafdelingen

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg på folkeskoler i Vejle Kommune 2014.

Skolebestyrelsesvalg på folkeskoler i Vejle Kommune 2014. Skolebestyrelsesvalg på folkeskoler i Vejle Kommune 2014. Valgforordning. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ansvars og kompetencefordeling... 2 3. Tidsplan for skolebestyrelsesvalg 2014.... 3 4.

Læs mere

13. Datering Stk. 1. Således vedtaget på generalforsamling d.

13. Datering Stk. 1. Således vedtaget på generalforsamling d. VEDTÆGTER 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Middelfart Økologiske Fødevarefællesskab forkortet MØF. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Middelfart Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål

Læs mere

Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune.

Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune. Vedtægter for CBS Sport Frederiksberg, 27. oktober 2015 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål CBS Sport

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

Vedtægter for Danish Business Travel Association Seneste revision 27. marts 2014

Vedtægter for Danish Business Travel Association Seneste revision 27. marts 2014 Vedtægter for Danish Business Travel Association Seneste revision 27. marts 2014 1. Foreningens navn Foreningens navn er Danish Business Travel Association i det følgende og i daglig tale benævnt DBTA.

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere