Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005"

Transkript

1 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade København K Tryk: Salogruppen A/S ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Publikationen er tilgængelig på Publikationen kan fås ved henvendelse til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade København K Tlf Fax E-post: Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark 1

2 Hvorfor skal der etableres et depot for radioaktivt affald nu? Forskningscenter Risø ved Roskilde har gennem årene fungeret som central opsamlingsstation for alt radioaktivt affald i Danmark. Affaldet stammer dels fra sundhedssektoren og industrien, dels fra forskningsaktiviteter på Risø. Som miljøbevist samfund har vi et ansvar for at rydde op efter os selv. Da det i år 2000, efter mere end 40 års forskningsaktiviteter inden for atomkraft og nuklear forskning, blev besluttet at sætte punktum for reaktorbaseret forskning i Danmark, blev behovet for et egentligt dansk slutdepot for radioaktivt affald aktualiseret. Ved etablering af et slutdepot vil det blive sikret, at det radioaktive affald ikke vil give anledning til skader på mennesker eller miljø i fremtiden. Folketinget gav i 2003, i beslutningsforslag B 48 om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø, samtykke til, at regeringen begyndte at udarbejde et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald. Beslutningsforslag B 48: Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen fremmer afviklingen (dekommissioneringen) af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø hurtigst muligt i regi af den selvstændige virksomhed Dansk Dekommissionering, sådan at arealerne af de nukleare tilsynsmyndigheder kan frigives til ubegrænset brug inden for en tidshorisont på op til 20 år. Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen samtidig med afviklingen (dekommissioneringen) påbegynder udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald. 2 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark

3 Afviklingen af de nukleare anlæg på Risø er startet. Til dette formål er den statsejede virksomhed, Dansk Dekommissionering, blevet oprettet. Virksomheden består blandt andet af medarbejdere fra de tidligere forsøgsanlæg på Risø, således at kendskabet til anlæggene er bevaret i virksomheden. Det er planen, at der sideløbende med afviklingen af de nukleare anlæg skal etableres et slutdepot, der kan rumme både det radioaktive affald, der er oplagret på Risø, og det affald samfundet producerer en årrække frem. Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark 3

4 Radioaktivitet Radioaktive materialer (herunder radioaktivt affald) indeholder atomer i en ustabil tilstand. Et radioaktivt atom vil søge at komme i en stabil tilstand, og under denne proces udsender atomet radioaktiv stråling. Dette kaldes radioaktivt henfald. Vi udsættes hele tiden for stråling fra vores omgivelser. På figur 1 er vist et diagram over kilderne til den stråling, vi udsættes for, og de resulterende gennemsnitlige stråledoser. Medicinske undersøgelser (1 msv/år) Naturlig (3 msv/år) Andet (0,04 msv/år) Figur 1. Bestråling af den danske befolkning (årlig middeldosis pr. person 1992) Omkring 3/4 af den stråling, vi udsættes for, er naturligt forekommende. Den væsentligste kilde er radon. Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gas i jorden, der kan trænge op i bygninger. Andre kilder er stråling fra naturligt forekommende radioaktive stoffer i jorden, byggematerialer og vores fødevarer samt stråling fra verdensrummet (kosmisk stråling). 4 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark

5 Ca. 1/4 af strålingen er menneskeskabt. Det drejer sig fortrinsvis om stråling i forbindelse med medicinske undersøgelser, men vi modtager også meget små stråledoser fra radioaktivt nedfald fra tidligere atombombeforsøg, Tjernobyl og andre menneskeskabte kilder. Radioaktiv stråling kan være farlig, idet strålingen kan beskadige cellerne, når den afgiver energi til vævet. Risikoen og skadernes omfang afhænger af stråledosis. Stråledoser måles i msv (millisievert). Doser på over msv modtaget over kort tid er akut dødelige. Mindre doser, der ikke giver akutte stråleskader, vurderes at kunne give skader senere i livet i form af kræftsygdomme og genetiske skader, der kan medføre misdannelser i senere generationer. For at beskytte befolkningen mod disse skader er der fastsat grænser for, hvor meget stråling befolkningen må udsættes for fra menneskeskabte strålekilder, dog undtaget medicinsk bestråling. Den årlige dosisgrænse for bestråling af befolkningen er fastsat til 1 msv. Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark 5

6 Radioaktivt affald Det danske radioaktive affald er af meget forskellig oprindelse og type. Affaldet stammer fra undersøgelser af patienter på danske sygehuse, forskning, herunder forskning på Risø, industri og råstofudvinding. Der er gennem de sidste 45 år oplagret radioaktivt affald på Risø. I deponeret form vil affaldet fylde omkring m 3. Hertil kommer affald i forbindelse med afvikling af de nukleare anlæg, op mod m 3. Der er tale om følgende typer affald: Affaldstype Bestanddele Depot volumen Eksisterende Fast affald: papir, glasudstyr, arbejdstøj, 3000 m 3 oplagret affald engangshandsker m.v. Restprodukt fra rensning af vand på Risøs vandbehandlingsanlæg Kasseret udstyr forurenet med radioaktive stoffer Rester efter forsøg Affald efter uranudvinding 1000 m 3 med uranudvinding Særligt affald Lukkede kilder fra bl.a. dansk industri 200 m 3 Prøver fra bestrålet brændsel Ubestrålet uran m.v. Affald fra afvikling Grafit 1000 m 3 af de nukleare Metaldele anlæg på Risø Beton m.v. 6 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark

7 Figur 2. Oplagrede tromler med radioaktivt affald på Behandlingsstationen på Risø Herudover er der oplagret omkring m 3 malm på Risø fra Kvanefjeldet på Grønland. Malmen og det underliggende jord, der skal fjernes sammen med malmen, fylder tilsammen godt m 3. Der kommer stadig nyt radioaktivt affald til fra sygehuse, industri og forskning i Danmark. Årligt omkring 8 m 3. Undersøgelser og drift af olie- og gasfelterne i Nordsøen medfører en ny type affald med indhold af naturligt forekommende radioaktive stoffer, i fagkredse kaldet NORM-affald. Der foregår p.t. vurderinger af mulighederne for deponering af denne type affald. Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark 7

8 Alt det danske radioaktive affald er lav- og mellemaktivt affald. Det er først og fremmest lande med atomkraft, der har højaktivt affald. Langt den største del af det danske affald er kortlivet, det vil sige, at radioaktiviteten i affaldet aftager relativt hurtigt. En mindre del af affaldet er dog langlivet mellemaktivt affald, det vil sige, at det indeholder væsentlige mængder radioaktive stoffer med halveringstider større end 30 år. En særlig del heraf er 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel, der er en rest efter tidligere undersøgelser på Risø. For dette affald undersøges jf. B 48, om der kan findes en international løsning på linie med de tidligere løsninger vedrørende andet brugt brændsel fra Risø. I forbindelse med deponering har det betydning, om affaldet er kortlivet eller langlivet. Det kortlivede, lav- og mellemaktive affald er henfaldet så meget efter ca. 300 år, at det ikke mere udgør nogen strålingsmæssig risiko for befolkningen. Det langlivede affald kan udgøre en risiko i længere tid. Depoter til langlivet affald skal derfor udformes, så affaldet isoleres i en længere periode. 8 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark

9 Hvordan ser et depot for radioaktivt affald ud? Ved udformning af et slutdepot for radioaktivt affald skal der sikres en passende lav risiko for skadelige effekter på nuværende og fremtidige generationer samt miljøet. For at opnå dette skal affaldet isoleres i en periode. Normalt sondrer man mellem overfladenær deponering og dyb, geologisk deponering af radioaktivt affald. Overfladenær deponering er deponering på terræn eller terrænnært, f.eks. i helt eller delvis nedgravede betonbunkere med jord og beplantning over. Depoterne kan også være gravet ind i skrænter eller fjeldsider som minegange. Depoterne vil oftest ligge over grundvandsspejlet. Depoter anlagt lidt dybere, ned til omkring 100 meter under terræn, regnes også for overfladenære. Normalt vil de ligge under grundvandsspejlet. Geologisk deponering er deponering i geologiske formationer som ler, salt eller grundfjeld i større dybder, oftest flere hundrede meter under terræn. Ved deponering i geologiske formationer opnår man isolering af affaldet i meget lange perioder. Deponering i borehuller er en variation af geologisk deponering. Borehuller udføres som traditionelle råstof- eller vandforsyningsboringer i stabile geologiske lag. Metoden er en mulighed, hvis man skal deponere mindre mængder langlivet lav- og mellemaktivt affald. Der foreligger ikke konkrete planer for, hvordan det danske depot for radioaktivt affald skal udformes. Ud over de sikkerhedsmæssige krav, man vil stille til et depot, skal der tages andre hensyn, f.eks. muligheden for senere at tage dele af affaldet ud af depotet for en alternativ behandling af affaldet. Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark 9

10 Ved deponering af radioaktivt affald skal man være opmærksom på, at affaldet kan indeholde ikke-radioaktive giftige stoffer, f.eks. tungmetaller. Depotet skal derfor også overholde de almindelige krav til deponering af farligt affald. En mulig dansk depotudformning kunne være en kombination af et overfladenært depot, hvor langt størstedelen af affaldet kan deponeres, og et borehul til det særlige affald, der har stort indhold af langlivede radioaktive stoffer. Figur 3. El Cabril, Spanien, overfladenært slutdepot i driftsfasen 10 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark

11 Sikkerhed for mennesker og miljø Ved etablering af et slutdepot for radioaktivt affald skal det sikres, at depotet ikke vil give anledning til skader på mennesker eller miljø nu og i fremtiden. Der skal således være en meget høj grad af sikkerhed omkring depotet. Anbefalinger fra de internationale organisationer inden for sikkerhed på stråleområdet, IAEA og ICRP, har stor vægt ved beskrivelsen af de danske principper for projektering, etablering, drift og overvågning af et slutdepot. IAEA International Atomic Energy Agency er en organisation under FN. Formålet med IAEA er at fremme sikkerhed og sundhed i forbindelse med udvikling af fredelige nukleare teknologier. IAEA driver og støtter forskningslaboratorier, udarbejder standarder, står for konventioner og udfører inspektioner for at sikre, at nukleare materialer alene anvendes til fredelige formål. IAEA s standarder er internationalt anerkendte og anvendes som baggrund for fastsættelse af national lovgivning og udarbejdelse af nationale standarder, herunder i EU. Efterlevelse af anbefalingerne i standarderne anses internationalt for at være en væsentlig bestanddel af best practice. Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark 11

12 ICRP The International Commission on Radiological Protection er et uafhængigt internationalt netværk af specialister inden for forskellige felter af strålebeskyttelse. ICRP tilbyder deres anbefalinger og rådgivning til myndigheder og operatører med ansvar inden for strålebeskyttelse. Selvom ICRP ikke har kompetence til at pålægge nogen deres forslag, følger praksis i mange lande tæt ICRP s anbefalinger. Et vigtigt redskab ved etablering af et slutdepot er sikkerhedsanalyser, der anvendes i alle led i processen: ved identificering af egnede steder til depotet ved udformning af depotet ved beskrivelse af driftsrutiner ved fastlæggelse af overvågningsprogrammer m.v. I sikkerhedsanalyserne opstilles matematiske modeller for at vurdere udslip af radioaktive stoffer fra depotet gennem de næste mange hundrede år. Det er nødvendigt at anvende matematiske modeller, da vi ikke har nogen erfaringer med opbevaring af radioaktivt affald i slutdepoter i flere hundrede år. Før modellerne kan opstilles, skal der ske en identifikation af mulige scenarier for områdets fremtidige udvikling, eksempelvis: uændrede forhold eller mindre ændringer som f.eks. ændret grundvandsstand eller nedbørsmængde usandsynlige hændelser som istid eller jordskælv inden for få hundrede år utilsigtet indtrængning, f.eks. ved boring efter vand eller andre ressourcer. 12 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark

13 For hvert scenarium beskrives de mulige spredningsveje for radioaktive stoffer fra depotet, og stråledosis til en (hypotetisk) gruppe af individer, der repræsenterer den del af befolkningen, der vil kunne modtage den største stråledosis i scenariet, beregnes. Det vil ofte være udvaskning af radioaktive stoffer, der er den vigtigste spredningsvej. Resultaterne af sikkerhedsanalyserne holdes op mod fastsatte kriterier for den maksimale stråledosis (referencedosis) til befolkningen fra depotet. Referencedosis fastsættes som en brøkdel af den årlige dosisgrænse for bestråling. Det er et internationalt anerkendt princip, at befolkningen skal udsættes for så lave stråledoser som muligt under hensyn til de samfundsmæssige og økonomiske forhold. Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark 13

14 Hvor skal depotet ligge? Med vedtagelsen af beslutningsforslag B 48 har Folketinget givet sit samtykke til, at regeringen begynder at udarbejde et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lavog mellemaktivt affald. Samtidig har Folketinget besluttet, at depotet til dansk radioaktivt affald skal placeres på dansk jord. Når de grundlæggende principper for sikkerhed og miljø i forbindelse med et slutdepot for dansk radioaktivt affald er fastlagt, kan der igangsættes en udvælgelsesproces, hvor forhold som topografi, geologi, hydrogeologi og ressourceinteresser vil blive nærmere undersøgt. Det er kompliceret at finde et egnet sted at placere et slutdepot for radioaktivt affald. IAEA anbefaler, at man i første omgang udvælger potentielle områder til placering af depotet ud fra foreliggende data om geologiske, hydrologiske og topografiske forhold. Dette vil give en ramme for, hvilke områder, der overordnet lever op til de krav, man stiller til et slutdepot for radioaktivt affald. En mulig fremgangsmåde kunne være, at der peges på ca. en snes områder med egnede forhold. Herefter vil man skulle beskrive og vurdere lokalspecifikke forhold som arealanvendelse, miljø, natur og transportforhold samt sociale og kulturelle aspekter. På baggrund af dette vil der skulle udvælges et mindre antal områder, hvor der udføres mere detaljerede undersøgelser. De detaljerede undersøgelser vil især bestå af egentlige tekniske feltundersøgelser i form af boringer, målinger og overvågningsprogrammer. Sideløbende med undersøgelserne vil der blive udført sikkerhedsanalyser og miljøvurderinger (VVM). Beslutning om tekniske forhold, f.eks. depotkoncept, der kan have betydning for de mulige geografiske placeringer af et dansk slutdepot, vil indgå på linie med andre væsentlige beslutninger. Hele udvælgelsesprocessen skal ske i tæt kontakt med lokale myndigheder og den interesserede offentlighed. 14 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark

15 Hvor langt er processen i Danmark? Indenrigs- og Sundhedsministeriet forestår udarbejdelsen af det beslutningsgrundlag, som skal fastlægge de fundamentale sikkerheds- og miljømæssige principper for etablering af et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald. Det følger af, at den nukleare lovgivning hører under ministeriet. Et forslag til beslutningsgrundlag vil foreligge i 2005 med efterfølgende offentlig høring. Det fremgår af B 48, at forslaget bl.a. skal anvendes til senere at definere konkrete krav til pladsvalg og depotudformning. Endvidere skal det på baggrund af principperne senere defineres, hvorledes det skal dokumenteres, at sikkerhedsniveauerne kan og vil blive opfyldt i forhold til et konkret slutdepotprojekt. Beslutningsgrundlaget vil derfor ikke komme til at indeholde konkrete forslag til placeringen af et slutdepot. På baggrund af projektets komplekse karakter samt hensynet til åbenhed har Indenrigs- og Sundhedsministeriet valgt at organisere arbejdet på følgende måde: Arbejdsgruppe Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra flere statslige institutioner. Arbejdsgruppen bidrager til at sikre et fyldestgørende og velfunderet beslutningsgrundlag. Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark 15

16 Indenrigs- og Sundhedsministeriet har formandskabet for arbejdsgruppen. Øvrige deltagere er Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (nuklear anlægsindehaver, som modtager og opbevarer dansk radioaktivt affald), Dansk Dekommissionering (driftsansvarlig for affaldet), Miljøministeriet, repræsenteret ved Skov- og Naturstyrelsen (miljøvurdering og planlovgivningen), Miljøstyrelsen (affaldsdeponering) og GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) samt Statens Institut for Strålehygiejne og Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen og Statens Institut for Strålehygiejne udgør de nukleare tilsynsmyndigheder. Kreds af interessenter Arbejdsgruppens arbejdsmateriale fremlægges løbende på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside. Arbejdsgruppen tager initiativ til minihøringer for diverse interessenter m.v. Andre lande Flere lande i Europa har etableret overfladenære slutdepoter for lav- og mellemaktivt affald, blandt andre Finland, Frankrig, Norge, Spanien og Sverige. Danmark har gode muligheder for at trække på den erfaring, disse europæiske lande har opbygget inden for området. Mens man i Finland, Norge og Sverige har placeret depotet som minegange i grundfjeldet, har man i Frankrig og Spanien etableret slutdepoter i terrænniveau. 16 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark

17 Vil du vide mere? På Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, 1), findes information om etablering af et dansk slutdepot for radioaktivt affald. Arbejdspapirer og rapporter vil løbende blive lagt ud på hjemmesiden. På Statens Institut for Strålehygiejnes hjemmeside, findes information om ioniserende stråling, strålebeskyttelse, radioaktivt affald samt links til en række internationale organisationer inden for strålebeskyttelse. På Dansk Dekommissionerings hjemmeside, findes information om afviklingen af de nukleare anlæg på Risø og håndteringen af radioaktivt affald i Danmark. På International Atomic Energy Agency s hjemmeside, findes informationer om internationale standarder, rapporter m.m. om radioaktivt affald. På The International Commission on Radiological Protection s hjemmeside, findes informationer om Kommissionen. På Nuclear Energy Agency s hjemmeside, findes informationer og publikationer om radioaktivt affald. På næste side er der angivet links til myndigheder og operatører på området i en række europæiske lande, der har etableret slutdepoter for radioaktivt affald. 1) Sygdomsforebyggelse og analyse Sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme Etablering af et dansk slutdepot for radioaktivt affald Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark 17

18 Land Myndighed/operatør Hjemmeside Sverige: Statens strålskyddsinstitut Svensk Kärnbrändslehantering AB Norge: Statens strålevern Institutt for energiteknikk Finland: Säteilyturvakeskus Posiva Spanien: Consejode Seguridad Nuclear Enresa 18 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark

Baggrund for minihøringen

Baggrund for minihøringen Baggrund for minihøringen Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Risø-halvøen med nukleare anlæg DR 2 DR

Læs mere

Overordnede principper for sikkerhed og miljø

Overordnede principper for sikkerhed og miljø Overordnede principper for sikkerhed og miljø Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Overordnede principper

Læs mere

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Baggrund Ved vedtagelse af B48 (2003) gav folketinget samtykke til at regeringen

Læs mere

Knud Brodersen, Max Østergaard og Steen Carugati. 1 Velkomst og baggrund for høringen, v. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og

Knud Brodersen, Max Østergaard og Steen Carugati. 1 Velkomst og baggrund for høringen, v. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Referat Minihøring vedr. slutdepot for lav- og mellemaktivt affald i Danmark Axelborg d. 14. juni 2005. Tilstede: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Statens Institut for Strålehygiejne Beredskabsstyrelsen

Læs mere

R 4 - Offentligt. (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

R 4 - Offentligt. (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). R 4 - Offentligt Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 15/1 09 om beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald.

Læs mere

Appendiks B. Relevante institutioner i forbindelse med Strålebeskyttelse

Appendiks B. Relevante institutioner i forbindelse med Strålebeskyttelse Appendiks B Relevante institutioner i forbindelse med Strålebeskyttelse Sundhedsstyrelsen Statens Institut for strålehygiejne Dato: 11. februar 2005 Nedenfor findes en beskrivelse af internationale organisationer,

Læs mere

Beslutningsgrundlag. For et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald

Beslutningsgrundlag. For et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald Beslutningsgrundlag For et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse november 2008 Forord Folketinget gav i 2003, i beslutningsforslag

Læs mere

Vurdering af EU-direktiverne 2011/70 og 2003/0022

Vurdering af EU-direktiverne 2011/70 og 2003/0022 Tlf. Fax www.kerteminde.dk Vurdering af EU-direktiverne 2011/70 og 2003/0022 Kerteminde Kommune, Miljø- og Kulturforvaltningen, har identificeret to EU-direktiver (Euratom) af betydning for sagen om slutdeponering

Læs mere

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010 Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø Udgivet januar 2010 Vejen til greenfield Dekommissionering betyder at tage ud af drift. Ved nukleare anlæg dækker det over nedbrydning og rensning af anlæggene,

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO vedrørende Offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. REO er en forening med følgende

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

DEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ

DEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ DEKOMMISSIONERINGEN AF DE NUKLEARE ANLÆG PÅ RISØ HVEM ER VI? Dansk Dekommissionering [DD] er ansvarlig for afviklingen af de nukleare anlæg på Risø. Vi er en selvstændig, statslig virksomhed under Uddannelses-

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 1. december 2011 Kontor: Statens Institut for Strålebeskyttelse J.nr.: 1-5010-4/1 Sagsbeh.: ku Grund-

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAG for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald

BESLUTNINGSGRUNDLAG for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald BESLUTNINGSGRUNDLAG for et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald Udarbejdet af GEUS og DD for en Tværministeriel arbejdsgruppe under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Februar 2015 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

IAEA s standarder (Safety Standards) er organiseret i følgende hierarki:

IAEA s standarder (Safety Standards) er organiseret i følgende hierarki: Arbejdspapir A Internationale anbefalinger i relation til fundamentale sikkerheds- og miljømæssige principper for etablering af et slutdepot for lav- og mellemaktivt affald Sundhedsstyrelsen Statens Institut

Læs mere

PLAN FOR ETABLERING AF SLUTDEPOT FOR DANSK LAV- OG MELLEMAKTIVT AFFALD MILJØRAPPORT. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

PLAN FOR ETABLERING AF SLUTDEPOT FOR DANSK LAV- OG MELLEMAKTIVT AFFALD MILJØRAPPORT. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 1.1.1.1 Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dokumenttype Dato PLAN FOR ETABLERING AF SLUTDEPOT FOR DANSK LAV- OG MELLEMAKTIVT AFFALD MILJØRAPPORT PLAN FOR ETABLERING AF SLUTDEPOT FOR DANSK LAV-

Læs mere

Høringssvar strategisk miljøvurdering NOAH Friends of the Earth Denmark og VedvarendeEnergi

Høringssvar strategisk miljøvurdering NOAH Friends of the Earth Denmark og VedvarendeEnergi Høringssvar fra NOAH Friends of the Earth Denmark og VedvarendeEnergi vedrørende plan og miljøvurdering for etablering af et slutdepot for lav- og mellemradioaktivt affald Baggrunden for høringssvaret:

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Juni 2002 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2001 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken

Læs mere

NATIONAL POLITIK OG PROGRAM FOR ANSVARLIG OG SIKKER HÅNDTERING AF BRUGT NUKLEART BRÆNDSEL OG RADIOAKTIVT AFFALD I DANMARK

NATIONAL POLITIK OG PROGRAM FOR ANSVARLIG OG SIKKER HÅNDTERING AF BRUGT NUKLEART BRÆNDSEL OG RADIOAKTIVT AFFALD I DANMARK AUGUST 2015 NATIONAL POLITIK OG PROGRAM FOR ANSVARLIG OG SIKKER HÅNDTERING AF BRUGT NUKLEART BRÆNDSEL OG RADIOAKTIVT AFFALD I DANMARK Meddelelse til Kommissionen i medfør af Rådets direktiv 2011/70/EURATOM

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 693 Offentligt Sundhedsstyrelsen J.nr. 7-307-20-95/1 Statens Institut for Strålebeskyttelse 28. april 2011 Åbent samråd i

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0593 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 10. juni 2013 SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets direktiv (Euratom) om fastlæggelse

Læs mere

Fakta-ark om Risø som depot for radioaktivt affald

Fakta-ark om Risø som depot for radioaktivt affald Teknik og Miljø Miljø NOTAT Sagsnr. 217955 Brevid. 1647974 Ref. MEBO / MAAS Fakta-ark om Risø som depot for radioaktivt affald 6. maj 2013 Formålet med dette fakta-ark er at sammenfatte vurderingerne af

Læs mere

Arbejdspapir C. Nationale fundamentale sikkerheds- og miljømæssige principper for slutdeponering af radioaktivt affald i en række udvalgte lande

Arbejdspapir C. Nationale fundamentale sikkerheds- og miljømæssige principper for slutdeponering af radioaktivt affald i en række udvalgte lande Arbejdspapir C Nationale fundamentale sikkerheds- og miljømæssige principper for slutdeponering af radioaktivt affald i en række udvalgte lande Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Strålehygiejne Dato:

Læs mere

strålingsguiden Ioniserende stråling

strålingsguiden Ioniserende stråling strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2011

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 DD-58 (DA) Arbejdsmiljøredegørelse 2011 Dansk Dekommissionering, Roskilde Marts 2012 Indholdsfortegnelse: Forord... 5 Kort om DD... 5 Strategiske mål for sikkerheden... 6 Arbejdsmiljøorganisationen...

Læs mere

Den danske atomaffaldsproces må forbedres

Den danske atomaffaldsproces må forbedres Den danske atomaffaldsproces må forbedres Palle Bendsen, NOAH Friends of the Earth Denmark, Redaktør Hans Pedersen, VedvarendeEnergi, Direktør Johan Swahn, MKG - Miljöorganisationernas kärnavfallsgranskning,

Læs mere

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder

Læs mere

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD BEREGNINGS EKSEMPLER Magdalena Utko 1 Eksempler Gravning, pludseligt kortvarigt udslip Nedbrydning, konstant udslip 2 Udgravning 3 Udgravning - barrierediagram -Arbejds

Læs mere

Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier. i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande.

Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier. i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande. Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier for kvalitets- og miljøcertificering i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande. Certificering? Akkreditering? Certificering Hverken

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1)

Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 663 af 12. juli 1994 Bekendtgørelse om eksterne arbejdstagere, der udsættes for ioniserende stråling i et EF-land 1) I medfør af l i lov nr. 147 af 15. april 1930

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2012 Introduktion I Danmark udsættes visse arbejdstagere undertiden for ioniserende stråling, typisk i forbindelse med arbejde

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Juni 2008 ISSN: 1901-4848 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Resultater for 2007 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge

Læs mere

DD-72(DA) Arbejdsmiljøredegørelse 2014

DD-72(DA) Arbejdsmiljøredegørelse 2014 DD-72(DA) Arbejdsmiljøredegørelse 2014 Dansk Dekommissionering, Roskilde marts 2015 Indholdsfortegnelse: Forord 5 Kort om DD 5 Strategiske mål for sikkerheden 6 Arbejdsmiljøorganisationen 6 Rammer for

Læs mere

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE SEPTEMBER 2015 REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE UDDANNELSER REGLER FOR BRUG AF IONISERENDE STRÅLING I UNDERVISNINGEN - I FOLKESKOLEN OG PÅ GYMNASIALE

Læs mere

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010 Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater

Læs mere

PLAN OG MILJØVURDERING FOR ETABLERING AF SLUTDEPOT FOR DANSK LAV- OG MELLEMAKTIVT AFFALD SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE

PLAN OG MILJØVURDERING FOR ETABLERING AF SLUTDEPOT FOR DANSK LAV- OG MELLEMAKTIVT AFFALD SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE PLAN OG MILJØVURDERING FOR ETABLERING AF SLUTDEPOT FOR DANSK LAV- OG MELLEMAKTIVT AFFALD SAMMENFATTENDE REDEGØRELSE Indhold 1. Baggrund...2 1.1. Planens formål og indhold...2 1.2. Miljøvurderingsproces...3

Læs mere

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012

Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Orientering om kosmisk stråling Juni 2012 Kosmisk stråling dannes i universets stjerner og udgør et strålingsfelt, der hele tiden omgiver Jorden. På grund af atmosfærens skærmende virkning er strålingen

Læs mere

MELLEMLAGER NORD TYSK LAGER FOR RADIOAKTIVT AFFALD VED ØSTERSØEN. Besøg af de danske nukleare tilsynsmyndigheder

MELLEMLAGER NORD TYSK LAGER FOR RADIOAKTIVT AFFALD VED ØSTERSØEN. Besøg af de danske nukleare tilsynsmyndigheder Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0618, endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt MELLEMLAGER NORD TYSK LAGER FOR RADIOAKTIVT AFFALD VED ØSTERSØEN 2011 Besøg af de danske nukleare tilsynsmyndigheder Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive

Læs mere

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv. Hanne N. Waltenburg Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv Hanne N. Waltenburg Europæiske Union EURATOM EURATOM-traktaten Traktat om oprettelse af det europæiske atomenergifællesskab 17. april 1957 Artikel 2:...indføre

Læs mere

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Kapitel 1 Anvendelsesområde 26. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xxx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Denne lov finder anvendelse på brug af og udsættelse

Læs mere

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV København 10.9.2014 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Greenpeace bemærkninger til Frederikshavns Kommunes udtalelser til Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over

Læs mere

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD. Hans Gottberg Rømer

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD. Hans Gottberg Rømer Hans Gottberg Rømer Agenda Introduktion til analysen og dens metode Indsigt i resultaterne for uheld og langtidseffekter 2 Projektet Projektmål COWI/Studsvik Konceptuelt design af depotalternativer Risikobaseret

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 2010

Arbejdsmiljøredegørelse 2010 DD-53 (DA) Arbejdsmiljøredegørelse 2010 Dansk Dekommissionering, Roskilde August 2011 Indholdsfortegnelse: Forord... 4 Kort om DD... 4 Strategiske mål for sikkerheden... 5 Arbejdsmiljøorganisationen...

Læs mere

Alternativer til dekommissionering af Risøs nukleare anlæg

Alternativer til dekommissionering af Risøs nukleare anlæg Per Hedemann Jensen 4. oktober 2001 Alternativer til dekommissionering af Risøs nukleare anlæg Risø Dekommissionering Forskningscenter Risø Oktober 2001 Alternativer til dekommissionering af Risøs nukleare

Læs mere

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

radioaktive affald indledning/forhistorie affaldet depotdesign og risikovurdinger kortlægning og lokalisering, geologi andre Steder i verden

radioaktive affald indledning/forhistorie affaldet depotdesign og risikovurdinger kortlægning og lokalisering, geologi andre Steder i verden 2011 G EO LO G I O G G EO G R A F I N R. 2 Slutdepot for risøs radioaktive affald indledning/forhistorie affaldet depotdesign og risikovurdinger transportstudier kortlægning og lokalisering, geologi andre

Læs mere

Røntgenkilder lovgivning mv.

Røntgenkilder lovgivning mv. Røntgenkilder lovgivning mv. Anita Hougaard Statens Institut for Strålebeskyttelse 15. maj 2014 anj@sis.dk Hvem og hvad er SIS? Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Administration Persondosimetri Industri,

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Vintermødet 2012 Deponering af radioaktivt affald i Danmark - Risikovurdering af depotkoncepter

Vintermødet 2012 Deponering af radioaktivt affald i Danmark - Risikovurdering af depotkoncepter Vintermødet 2012 Deponering af radioaktivt affald i Danmark - Risikovurdering af depotkoncepter Lizzi Andersen sammen med Anders Refsgaard, Lene Schepper, Hans Gottberg Rømer, Magdalena Utko, André Küter,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT

VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT 2002 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Baggrundsoplysninger 1 2.1. Anvendelse af radioaktive kilder i Danmark 1 2.2. Kontrol med radioaktive kilder i

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1303854 Dok. Nr.: 1278646 Dato: 15.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1303854 Dok. Nr.: 1278646 Dato: 15. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1303854 Dok. Nr.: 1278646 Dato: 15. august 2013 Invitation til at afgive tilbud på Strategisk miljøvurdering for

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Strålebeskyttelse helsefysik

Strålebeskyttelse helsefysik Forelæsning (7. december 2015, 9 15-10 00 ) som del af kurset: Moderne acceleratorers fysik og anvendelse Strålebeskyttelse helsefysik Christian Skou Søndergaard Hospitalsfysiker Medicinsk Fysik Aarhus

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Atomaffaldsdeponering

Atomaffaldsdeponering Atomaffaldsdeponering Af Niels Henrik Hooge, Anne Albinus, Bendy Poulsen og Kirsten Jacobsen Forside og layout: Søren Kirkemann GRAFISK DESIGN Forsidefoto: Anne Albinus Fotos: Anne Albinus, Bendy Poulsen,

Læs mere

Notat. Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling. 1 Indledning. 2 Udbrænding af det særlige affald

Notat. Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling. 1 Indledning. 2 Udbrænding af det særlige affald Notat 12. november 2013 Ref/PHJ Sektionen for Strålings- og Nuklear Sikkerhed Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling 1 Indledning I Risøs Hot Cell anlæg blev

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 3097 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Forsvarsministeriet Klima- og Energiministeriet 26. maj 2011 SAMLENOTAT 4. Stress test af kernekraftværker KOM-dokument foreligger

Læs mere

Opfølgning på Internationalt review

Opfølgning på Internationalt review på Internationalt review Baggrund Historik Politisk aftale 31. Maj 2016 Ph.d. i miljøkemi Anne Louise Gimsing Pesticider & Genteknologi 1. juni 2016 Baggrund Citat: For at sikre, at DK opnår den bedste

Læs mere

Under udarbejdelse endelig udkast til høringssvar fremsendes mandag eftermiddag. Generelt [Tekst indsættes]

Under udarbejdelse endelig udkast til høringssvar fremsendes mandag eftermiddag. Generelt [Tekst indsættes] Struer Kommunes høringssvar vedr. scoping af Forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Generelt [Tekst indsættes] Bemærkninger til de enkelte afsnit i udkastet:

Læs mere

ET NYT KERNEKRAFTVÆRK I FINLAND MILJØKONSEKVENSVURDERINGER, INTERNATIONAL HØRING

ET NYT KERNEKRAFTVÆRK I FINLAND MILJØKONSEKVENSVURDERINGER, INTERNATIONAL HØRING Januar 2008 Fennovoima Oy ET NYT KERNEKRAFTVÆRK I FINLAND MILJØKONSEKVENSVURDERINGER, INTERNATIONAL HØRING Januar 2008 2 (9) 1 INDLEDNING Det finske energiselskab Fennovoima Oy har udarbejdet en VVM-miljøvurdering

Læs mere

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev

Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev Strålehygiejne og røntgenstråling Statens Institut for Strålehygiejne Knapholm 7 2730 Herlev 1998 Strålehygiejne og røntgenstråling Indholdsfortegnelse Røntgenstråling...1 Røntgenstrålers egenskab...2

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009 Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 29 De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været

Læs mere

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997. Ioniserende stråling At-VEJLEDNING D.7.3 Maj 2002 Erstatter At-anvisning nr. 4.3.1.1 af maj 1997 Ioniserende stråling Vejledning om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

20. november 2015 EM2015/17 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget

20. november 2015 EM2015/17 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. x af xx. xx 2015 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (Fremsat af Naalakkersuisoq for Sundhed) Afgivet

Læs mere

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne.

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne. Maria Klitgaard Fra: Sendt: 2. marts 2015 10:31 Til: 'Henrik NICOLAISEN' Cc: Preben NIELSEN; Maria Klitgaard; Rachel KEOWN Emne: SV: Anmodning om supplerende oplysninger - tilladelse til aflevering af

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet

Læs mere

Forstudier til slutdepot for lav- og mellemaktivt affald sammendrag indeholdende hovedkonklusionerne og anbefalinger fra tre parallelle studier

Forstudier til slutdepot for lav- og mellemaktivt affald sammendrag indeholdende hovedkonklusionerne og anbefalinger fra tre parallelle studier Rapport til den tværministerielle arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse af beslutningsgrundlag med henblik på etablering af et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald Forstudier til slutdepot for lav-

Læs mere

Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser

Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser S und h eds st yr elsen Statens Institut for Strålebeskyttelse Undersøgelse af radioaktiv forurening på landjorden ved Thule og vurdering af stråledoser 2 0 1 1 Undersøgelse af radioaktiv forurening på

Læs mere

Betingelser for Drift for DTU Risø Campus Danmarks Tekniske Universitet

Betingelser for Drift for DTU Risø Campus Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 12 Betingelser for Drift for DTU Risø Campus Danmarks Tekniske Universitet Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Regelgrundlag og baggrund 3 Kapitel 2: Overordnede betingelser 4 Kapitel

Læs mere

Langevadgaard Fritidslodder A.m.b.a. Att: Rene Larsen Plejeltvej 1 3230 Græsted

Langevadgaard Fritidslodder A.m.b.a. Att: Rene Larsen Plejeltvej 1 3230 Græsted Langevadgaard Fritidslodder A.m.b.a. Att: Rene Larsen Plejeltvej 1 3230 Græsted Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282564 apr55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

K O M M I S S O R I U M

K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M Introduktion Arbejdsgruppen skal udarbejde et fagligt bidrag til brug for udformning af en fremtidig organisering af det diagnostiske område på Statens Serum

Læs mere

BILAG 1 Oversigt over danske høringssvar. Side 1

BILAG 1 Oversigt over danske høringssvar. Side 1 BILAG 1 Oversigt over danske høringssvar. Side 1 BILAG 1 A - Ministerier 1 Kirkeministeriet 2 Økonomi- og Indenrigsministeriet B Styrelser 1 Beredskabsstyrelsen 2 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 3 Vejdirektoratet

Læs mere

Øresundsvandsamarbejdet

Øresundsvandsamarbejdet Aftale om Øresundsvandsamarbejdet af 12. oktober 1995 Baggrund og formål med et Øresundsvandsamarbejde Undersøgelser af forureningsforholdene i Øresund begyndte allerede i mellemkrigsårene på både dansk

Læs mere

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82

VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 VEJLEDNING OM LÆKAGESPORING MED Br-82 2007 Vejledning om lækagesporing med Br-82 Redaktion Statens Institut for Strålehygiejne Sundhedsstyrelsen Knapholm 7 2730 Herlev Emneord: lækagesporing, strålebeskyttelse,

Læs mere

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD AUGUST 2016 DANSK DEKOMMISSIONERING SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere