(REVIDERET) Obligatorisk opgave 1 Af Simon, Jonas, Nicolas og Anders aka. QuadCore

Transkript

1 (REVIDERET) Obligatorisk opgave 1 Af Simon, Jonas, Nicolas og Anders aka. QuadCore 1 First organizing principle 1 Efter at vi indledningsvis har været på banegårdspladsen for at få et indtryk af cyklisternes brug af skærmen, har vi set har der ikke er nogen umiddelbar fælles referenceramme. Derfor ønsker vi at integrere skærmen som en større del af brugernes bevidsthed på pladsen, og skabe et mere personligt forhold mellem parterne. Skærmen skal tage udgangspunkt i livet på pladsen hvorved der skabes bedre kommunikation mellem de to. 1 Jf. Löwgren og Stoltermans begrebsapparat (s. 18) Side 1 af 10

2 1 FIRST ORGANIZING PRINCIPLE 1 2 ANALYSE AF STIFTENS SKÆRM 3 3 ANALYSE AF CYKLEN FORMSPROGET MEDBETYDNINGERNE CYKLENS LIV PÅ PLADSEN 4 4 NU-SCENARIET 4 5 FOKUSPUNKTERNE DE MANGE CYKLER FORAN SKÆRMEN (BILLEDE 5 & 9) SKÆRMENS SYNLIGHED (BILLEDE 2, 4, 9 & 10) ALTERNATIVE PARKERINGSMULIGHEDER (BILLEDE 6, 7 & 9) MANGE FORSKELLIGE TYPER AF BRUGERE (BILEDE 9 & 10) 6 6 FORANDRINGSMULIGHEDER 6 6 BILAG NU-SCENARIET BILLEDCOLLAGEN INDSAMLET EMPIRISK MATERIALE CYKELPARKERINGSPRISER AFTEN BILLEDE 10 Side 2 af 10

3 2 Analyse af Stiftens skærm Med Århus Stifttidenes nye facade fra 2005 fulgte deres nye vartegn - en LED storskærm hængende over indgangen, hvorpå dagens nyheder, kommunale overskrifter og reklamer for egene produkter kan følges - praktisk talt ligesom de gamle spisesedler, der kun giver små smagsprøver på, hvad man kan læse i dagens avis. Ser vi på skærmens signifier 2 er billedet meget monotont; det er stillbilleder med tekst og hele layoutet holder sig til at fast skema både indenfor farver og opbygning. En uheldig konsekvens af dette er at skærmen træder i et med baggrunden og dermed ikke får særligt opmærksomhed fra de forbipasserende. Ifølge Peter Vestergaard, chefredaktør på Århus Stiftstidende, er skærmens signified 3 fokus på Stiftens nye facade og image, da den er et godt repræsentativ og et blikfang, man ikke støder på hver dag. Det er også et udtryk for, at Stifttidende er med på noderne, da det viser, at de er en del af informationssamfundet og gør brug af den nyeste teknik. 4 Public service, teknik, modernitet og æstetik er nøglebegreberne for forstå skærmen som et sign. 5 Udover i kraft af sine signifier at træde i baggrunden, forholder det sig desværre sådan, at skærmen har mange blinde vinkler, hvorfra indholdet af skærmen er stort set ulæseligt dette vil vi komme ind på under nu-scenariet. 3 Analyse af cyklen At analysere en cykel er ikke særlig problematisk, hvis man da har valgt en helt bestemt cykel, men hvis man vælger at se på cyklen som generelt fænomen byder der sig en del problemstillinger til. 3.1 Formsproget Ser vi på cyklen som et objekt kan det være svært at finde ret mange konkrete fællesnævnere da cyklens udformning er mange og varierede. At finde helt specifikke udtryk i formsproget på én cykel som udgangspunkt for at kunne sige noget generelt om cyklers formsprog er ikke muligt. Forsøger vi derimod at operere på et mere abstrakt plan kan vi dog begynde at formulere nogle universelle parametre, som kan anvendes til at definere cyklen som objekt. For at kunne opnå en forståelse for cyklens mere generelle værdier giver det mening at sætte to meget forskellige typer cykler op imod hinanden, hvorved de universelle parametre bliver mere åbenbare: Disse universelle parametre er størrelser som fremdrift og komfort. Lægger vi disse parametre ned over de to eksempler ser vi at de ikke har samme værdi. 2 Ifølge Sturken og Cartwrights begrebsapparat 3 Ifølge Sturken og Cartwrights begrebsapparat 4 Telefonisk interview med Per Vestergaard v. Århus Stifttidende 5 Ifølge Sturken og Cartwrights begrebsapparat Side 3 af 10

4 Designet af cykel A udtrykker åbenlyst at komforten har været sat højere end et udtryk af fart og fremdrift. Ser vi derimod på cykel B er det evident at designet udtrykker fart og fremdrift frem for komfort. Det interessante ved netop disse to parametre er, at de er hverandres modpoler, forstået på den måde, at de er uforenelige i ét design. Denne uforenelighed er demonstreret meget eksplicit i sammenligningen af de to cykelmodeller. Ser vi nærmere på det enkelte design af de to cykler, kan sammenhængen mellem disse to modpoler beskrives efter model 1, hvor større fokus på god komfort begrænser muligheden for at kommunikere fart og fremdrift via designet. Udover at være hinandens modpoler så kan disse parametre som tidligere nævnt betragtes som universelle parametre for ethvert cykel design. Her kan de individuelle parametre skrues på for at opnå den ønskede balance i designet. Sammenspillet mellem disse parametre og parametrenes interne kvaliteter kan illustreres som model Medbetydningerne På trods af at der er nogle modstridende dynamikker i udtrykket hos forskellige cykeldesigns, så er der også nogle helt fundamentale konnotative kvaliteter, som er fælles for alle cykler. Mange opfatter cyklen som et urbant transportmiddel, som både er miljøvenligt, sundt for krop og sjæl og forbinder cyklen med frihed og uafhængighed. 3.3 Cyklens liv på pladsen Nu hvor vi har set lidt på cyklens basale udtryk i formsprog og hvilke konnotationer den bærer, er det interessant at se på cyklen i en kontekst, i brugssituationen på banegårdspladsen. Her er cyklens rolle en ganske anden end det at øge brugerens personlige frihed, her får den den diametralt modsatte effekt; her hæmmer den folks bevægefrihed og indskrænker gangarealet væsentligt. Problemet er selvfølgelig ikke isoleret til den enkelte cykel men den samlede masse af cykler som fylder pladsen. Mange af disse cykler er nogle, der har stået på pladsen længe, derfor tyder det ikke på, at problemet ligger hos de daglige pendlere, men nærmere ved mangel på rydning af de permanente cykler. Cyklens liv på pladsen vil vi behandle yderligere under nu-scenariet. 4 Nu-scenariet Nu-scenariet 6 bygger på en generalisering af de observationer vi har gjort os over et par uger. Her har vi forsøgt at konstruere et realistisk scenarium, hvilket samtidig repræsenterer de problemstillinger vi fandt via vores etnografisk inspirerede feltstudier. 5 Fokuspunkterne Efter at have konstrueret et nu-scenarie over designsituationen på baggrund af vores etnografisk inspirerede feltstudie, træder der nogle helt klare interesseområder frem. Disse er som følger; 6 Se bilag 6.1 Side 4 af 10

5 1. De mange cykler foran skærmen 2. Skærmens synlighed 3. Alternative parkeringsmuligheder 4. Mange forskellige typer brugere 5.1 De mange cykler foran skærmen (Billede 5 & 9) I scenariet ser vi at der er mange cykler parkeret på pladsen foran skærmen som reflekterer byens dynamisk pulserende liv. Dette skaber en skarp kontrast til den meget statiske skærm. At der er mange cykler på pladsen foran skærmen kan ses fra flere forskellige sider. Det kan argumenteres at de er til gene for den enkelte bruger, som f.eks. kørestolsbrugeren, da gangarealet på pladsen indskrænkes betydeligt. Modsat kan det, med udgangspunkt i analysen af cyklen, argumenteres at problemet ikke ligger hos cykelpendlerne men nærmere i de affordances 7 som ligger i cyklens natur. Her tænker vi på de konnotative kvaliteter som vi definerede i analysen som bl.a. omhandler frihed og uafhængighed. I forhold til bilisten har cyklisten ikke de samme constraints 8 mht. parkeringsmuligheder. Der er ikke de samme fast afgrænsede områder hvori parkering er muliggjort, dette afforder at cyklisten netop finder parkering hvor dette er muligt. 5.2 Skærmens synlighed (Billede 2, 4, 9 & 10) Skærmen har mange blinde vinkler, hvorfra den er helt eller delvist ude af syne. Kommer man til banegårdspladsen fra Park Allé og Banegårdsgade, kan skærmen let ses, men kommer man derimod fra Ryesgade eller ad M P Bruuns Gade er den ikke synlig. Dertil er skærmen placeret og vinklet på en måde, så det umiddelbart mest optimale sted for at aflæse den, er på det lille torv foran. Dertil indtager skærmen en, rent visuelt, meget mere dominerende placering på pladsen om aftenen, 0hvor den træder mere frem i gadebilledet. I dagslys derimod, har skærmen langt sværere ved at trække opmærksomhed fra de potentielle seere. Dette skyldes formentlig til dels at der generelt er mere travlt på pladsen på lyse tidspunkter og samtidig har skærmen som lyskilde også en større kamp for at overdøve alle andre indtryk på et sådant tidspunkt. I forlængelse af dette må man så konstatere, at skærmen vil indtage en mere dominerende rolle på pladsen i den mørke periode af året (efterår/vinter), hvor rush hour både morgen og eftermiddag ligger hen i mørke. Via det empiriske materiale vi har samlet sammen kan vi bekræfte dette. 9 Som cyklist er man meget udsat i trafikken og derfor ser man ikke skærmen når man på vej rundt på pladsen foran skærmen. Det er kun når man venter for rødt fra Park Allé- og Banegårdsgade-siden, at man har mulighed for at kigge derop. 5.3 Alternative parkeringsmuligheder (Billede 6, 7 & 9) Hvis man ankommer til Århus Hovedbanegård med sin cykel under armen i håb om at kunne finde en plads til den, har man to muligheder. Løfte cyklen op oven på de hundrede vis af andre cykler, der står på Banegårdens cykelparkeringsområder eller foran Stiften. Derudover kan man slå et blik op på ét af de mange kort, der rent faktisk hænger ved Banegårdens parkeringsområde, der henviser til alternative muligheder for at komme af med cyklen. Både Rutebilstationen og Bruuns Galleri tilbyder muligheder for, at man døgnet rundt kan parkere sin cykel hos dem i aflåste faciliteter. Hos Bruuns Galleris cykelparkering ved Bruuns Bro kræver det et magnetkort inkl. kode for at komme indenfor, og eller et såkaldt microchip nøgle ved Rutebilstationen ergo, er chancen for at ens cykel falder i de forkerte hænder minimale i modsætning til parkering under åben himmel. Dog er ingen af livets små glæder uden pris, så for at benytte disse aflåste og sikre faciliteter, skal der penge på bordet selvom det ikke altid har været sådan. På Rutebilstationen fik vi fortalt, at det tidligere 7 Jf. Normans begrebsapparat 8 Jf. Normans begrebsapparat 9 Se bilag 6.5 Side 5 af 10

6 havde været gratis at benytte deres parkeringshus, men efter længere tids hærværk, valgte de, at opkræve penge for deres tilbud 10 Hertil opkræves også et depositum på 100kr til udlevering af microship nøglen. Der er plads til 250 cykler parkeringshuset, og i øjeblikket er der kun omkring 150 cyklister, der har valgt at gøre brug af tilbuddet. 11 Historien går igen hvad angår Bruuns Galleri. Priserne er de samme, og pga. hærværk valgte man fra 1. marts 2007 at opkræve betaling for brugen af centrets parkering. Her gør 140 cyklister brug af de 290 pladser, der er til rådighed Mange forskellige typer af brugere (Bilede 9 & 10) Efter at have set på brugssituationen kan vi konstatere at der er mange forskellige typer af brugere på pladsen, eksemplificeret i nu-scenariet ved fodgængere, cyklister, biler, busser og gangbesværede. Også inden for de enkelte kategorier kan brugerne opdeles i flere undergrupper. Vi lavede her et mindre eksperiment med de cykler der stod parkeret på pladsen foran Stiftens skærm. Eksperimenter gik ud på at vi satte farvede mærkater på cyklerne på pladsen ud for Café Stiften og kom tilbage 24 timer senere og talte hvor mange cykler der havde været i brug i løbet af det seneste døgn. Denne test lader dog en del af spørgsmålet om hvor mange cykler der egentligt bliver brugt regelmæssigt stå ubesvaret da vores måling kun strakte sig over 24 timer. Dertil kommer at vi kun udførte eksperimentet en enkelt gang så det i virkeligheden er svært at fastslå hvor mange af cyklerne der benyttes regelmæssigt. Dog kan vi fra eksperimentet danne os et indtryk af hvor mange cykler der bliver brugt på daglig basis, og af anden indsamlet data 13 kan vi konstatere at der er nogle cykler der har stået på pladsen siden januar. Til trods for at undersøgelsen har væsentlige mangler, kan vi i sammenhæng med andre observationer konkludere at der er et bredt spænd mellem brugerne. Fra de hyppige brugere til de der kun kommer sjældent. 6 Forandringsmuligheder Vi vil skabe fokus på skærmen ved at bryde de nuværende konventioner, der knytter sig til skærmen og tvinger skærmen til, som vi så i analysen, at blive en del af baggrundsstøjen på pladsen. Ved at erstatte de normalt statiske billeder og nyhedstekster med ny grafik, animationer og brugerinteraktion vil man kunne skabe dynamik og en ny øget fokus på skærmen. For at fastholde interesse omkring skærmen vil vi søge at få skabt en kontinuitet og et dynamisk flow i indholdet på skærmen. Derudover ønsker vi at fastholde et større brugerengagement evt. med en brugergenereret videns- og erfaringsdatabase, som kan følges i den daglige færden på pladsen. Hermed mener vi både at have skabt en større fremtidig rolle for LED skærmen, og en bedre synergi mellem pladsens brugere og skærmens output. 10 Se bilag Information indhentet fra servicemedarbejder på rutebilstationen 12 Information indhentet fra servicemedarbejder i Føtex 13 Se bilag 6.3 Side 6 af 10

7 Århus Universitet Bilag 6.1 Nu-scenariet Nu-scenariet er konstrueret som et (ud fra hvad vi oplevede) typisk eksempel på en almindelig brugers dilemma, i forhold til en normal brug af pladsen. Side 7 af 10

8 Århus Universitet Side 8 af 10

9 Århus Universitet Billedcollagen Billedcollagen er lavet i photoshop efter nogle timers inspiration på banegårdspladsen. 6.3 Indsamlet empirisk materiale Flyeren er fundet på en af de mange cykler der står parkeret foran Café Stiftens skærm. Side 9 af 10

10 6.4 Cykelparkeringspriser Flyeren har vi fået på rutebilstationen. Priserne er de samme som under Bruuns Galleri. 6.5 Aften billede Billedet er taget søndag d kl. 20:52 Side 10 af 10