Struer bymidte & havn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Struer bymidte & havn"

Transkript

1 Struer bymidte & havn Forundersøgelse Sammenhæng Bymidte & Havn UDDRAG

2 Forbindelsen mellem bymidte og havn skal styrkes Formålet med forundersøgelsen af sammenhængen bymidte og havn er at belyse, hvordan forbindelsen mellem bymidte og havn kan styrkes, samt hvilke indsatser der vil bidrage til dette. Struer ligger smukt ned til Limfjorden, men dette potentiale udnyttes ikke maksimalt. Havnen i Struer rummer et stort, uudnyttet potentiale og vil i de kommende år forandre sig, i takt med at industri på havnen lukker eller flytter. Potentialet er i dag begrænset af, at Struers bymidte og havn er gennemskåret af en jernbane og en vej, der i nogen grad stadig betjener industrihavnen øst for byen, samt at der i dag mangler tydelige invitationer til at opholde sig på havnen. Med bedre forbindelse og sammenhæng til bymidten kan havneområdet og kysten give muligheder for nye bymæssige funktioner, erhverv og rekreative oplevelser langs vandet. Formålet med denne forundersøgelse er således at belyse potentialer og udfordringer i forhold til, hvordan sammenhængen mellem Struer bymidte og havn kan styrkes. Fokus vil ligge på de mest centrale by- og havnearealer men vil også inddrage sammenhængen til hele midtbyen. Materialet vil fokusere på de byrumsmæssige forudsætninger for at skabe sammenhæng og vil identificere mulige nedslagspunkter for en efterfølgende konkretisering og en videre proces. Dette dokument er således ikke et færdigt projekt men er en forundersøgelse som peger på nogle initiativer og indsatsområder, der kan informere og vejlede de næste skridt i processen med at styrke forbindelsen mellem by og havn. Struers hovedudfordringer består af følgende forhold: Bymidten består af funktionsopdelte bånd; øst-vest Forbindelsen mellem by og havn er svag; nord-syd Smedegade Østergade Fjordvejen Havnen Lille passage Kontakt til by fra havn Ingen visuel kontakt fra by til fjord Fjordkontakt Struer har en lagdelt bymidte bestående af parallelle forløb med forskelligt program og karakter, som ikke er forbundet med hinanden. Jernbanevolden skaber en barriere mellem byen og havnen og tillader kun få passager. Her har brobuerne en central placering. 2

3 Opsummering af analysen Analysen af Struers bymidte og havneområde har udpeget nedenstående udfordringer og tendenser, som vil danne grundlag for de strategiske hovedgreb. Ankomsten Programmet Det er let at komme til Struer bymidte Besøgende mødes af byens bagsider Attraktive centrum-nære arealer optages af parkering Parkering tæt på alt giver få mennesker på gaden Byrummene Størst variation i funktioner langs Smedegade Størst variation i brugergrupper i bymidten Netværket Kun enkelte fodgængerzoner er af god kvalitet Fodgænger-netværket er afbrudt på centrale steder Struer er en grøn by - dog ikke i bymidten Limfjorden er en af Struers største værdier - og trusler Byen byder vestenvinden indenfor i de bedste byrum Bymidten har en god skala med en stor skala udenom 3

4 Fire strategiske hovedgreb til at forbinde by og havn Med udgangspunkt i analysen er fire strategiske hovedgreb udviklet. Hovedgrebene er retningsliner for udvikling af forbindelserne mellem by og havn. Ankomsten Hovedudfordring: By & havn er vanskelige at finde Programmet Alle som ankommer til Struers centrum skal føle sig velkomne. Alle bliver fodgængere før eller siden og et godt og trygt fodgængermiljø bør derformøde folk ved alle ankomspunkter og det skal være let at findevej. Hovedudfordring: Usammenhængende gå-zoner Strategi: Skab destinationer for alle En større variation og udbud af destinationer, der er attraktive for alle brugere - hele dagen, hele ugen og hele året - vil medvirke til at skabe et mere levende by- og havnemiljø. Byrummene Hovedudfordring: Stor skala & få herlighedsværdier Strategi: Fodgængernetværket skal være sammenhængende og koble sig på byens øvrige forbindelser. Alle skal kunne rute ud og en anden hjem, og have haft en god vælge én oplevelse. Skab loops Strategi: Skab invitationer Netværket Hovedudfordring: Få brugergrupper ved havnen Strategi: Skab attraktive byrum Variation og oplevelser, aktiviteter og opholdsmuligheder, byrum med forskellig identitet og program der udnytter de bedste aspekter af det klima og liv som findes på stedet; det er blot nogen af de ting, som gør byens rum attraktive. 4

5 By og havn forbindes på tværs af den lagdelte struktur Styrkelsen af fem forbindelser mellem by og havn vil medvirke til at styrke byens centrum og forbinde centrum med by og havn Forbindelsen mellem by og havn kan styrkes ved at prioritere eksisterende forløb mellem havn og by. Forløbene skal reflektere de fire strategier, der er listet til højre, og vil sammen med Struers egen vision og udviklingsstrategi medvirke til at fokusere program og proces for den videre byudvikling. Forløbene må ikke blive endnu en lagdeling i byen - det er vigtigt at de får hver deres identitet og tager udgangspunkt i det enkelte steds kvaliteter og udfordringer: Bredgade og området omkring brobuerne har størst fokus i den følgende gennemgang, da en styrkelse af fodgængermiljøet her forventes at have betydning for flest menneskers oplevelse og brug af byen. Beskrivelser og forslag kan fungere som referencer til udvikling af andre områder i byen som har lignende udfordringer Forløbet forbinder byens grønne og blå rum - fra Borger lunden til Lystbådehavnen Forløbet forbinder byens centrale rum - Kvicklys for plads, Smedegades rum, Rådhustorvet, en urban have ved brobuerne og wellness-rummet på havnen. Forløbet kobler byens hovedstrøg - Smedegade, Gågaden, Brobuerne og Havnepromenaden Forløbet gennem Bredgade er byens nye hovedakse - Det kobler fjord og by sammen både visuelt og fysisk. Forbindelsen over jernbanen findes ikke i dag, men vil blive en pulserende og regional livsnerve mellem havn & havnebad og stationen & skolerne. 5

6 En styrket forbindelse mellem midtby og havn De fire strategier informerer og fokuserer den videre udvikling af de mest centrale forbindelsesforløb mellem by og havn; her eksemplificeret ved de knudepunkter som har de største udfordringer og potentialer. Tegltorvet som et aktivt og kulturelt mødested Brobuerne som rygrad for aktiviteter hele året CAFÉ Bredgade er den eneste direkte visuelle akse mellem by og havn gennem brobuerne. Folkets Hus markerer starten af bymidten og Tegltorvet kan få en central rolle i aktivering af byen hele dagen, hele ugen og hele året. Et nyt forareal ved brobuerne skal gøre området til et aktivt sted i byen i stedet for at være et mellemrum. Brobuerne indrettes så de binder by og havn sammen samtidig med at de beholder deres unikke identitet. Gågaden strækker sig mod stationen og de unge Brobuerne som portal mellem urbant grønt og blåt Dette sted er et af de vigtigste indsatspunkter, hvis byen skal forbindes bedre. Bredgades akse fra by til havn skal kobles stærkt til gågadens forløb til stationen og skolerne mod øst. I krydsfeltet skal fodgængere ledes trygt og let videre. Rummet mellem buer og by har potentiale for at blive en urban park og et attraktivt mødested. Rummets klima, skala og kanter og centrale placering og udsigt gør stedet unikt. Havnepromenade til gåture, ophold og leg Smedegade som et grønt forbindelsesrum i Havnepromenaden løber langs havnen og parallelt med byens øvrige flows. Således er det vigtigt at den kobler sig på de nord-syd gående forbindelser med attraktivt miljø til såvel færden som ophold. Struers centrum mangler grønt og Smedegades store rum mangler elementer som kan nedbryde skalaen og bremse vestenvinden. Ved at plante træer og skabe grønne forbindelser løses flere af Smedegades udfordringer. 6

7 Brobuerne er hængslet og portalen mellem by og havn Brobuerne faciliterer mødet mellem by og havn og har en samlet unik identitet - områderne under og omkring brobuerne forholder sig dog individuelt til sin kontekst. Brobuerne er er identitetskabende element i byen De 14 brobuer fremstår tilsammen som et samlet element i byen med et forholdsvis homogent udtryk, med de to direkte forbindelser mellem havn og by fremhævet ved hhv. Fiskergade og Bredgade. Samtidig har alle brobuer hver sin rolle og relation i forhold til hhv. havn og by. Brobuerne er et unikt arkitektonisk og identitetsskabende element i byen som bør bevares. Det er vigtigt at en videre udvikling af området omkring og under buerne ikke opbryder eller slører buernes sammenhængende udtryk og arkitektur. Brobuerne har en central rolle som klimaskærm For at sikre bymidten mod vandstigning ved 50-års hændelser bør arealet ved brobuerne hæves til 1,9 m over daglig vande, hvor terræn i dag er ca. 1,5 m. Kystdirektoratet forudser desuden en generel vandstigning på yderligere 0,3-1 m over de næste100 år. I alt kan vandet altså stige ca. 1,4 m. højere op end terræn i dag. Den store forskel mellem dagens terræn og en anbefalet fremtidig højde er vanskelig at optage i terræn uden at ødelægge den attraktive visuelle og fysiske forbindelse mellem by og havn. Selvom en andel af højdeforskellen kan optages i belægningen, har brobuerne en vigtig rolle i at sikre midtbyen mod stormflod. Sikringen skal integreres i en videre projektudvikling og skal kunne monteres ved brobuerne uden at ødelægge deres unikke arkitektur. Brobuerne er hængslet mellem by og havn Brobuerne faciliterer mødet mellem by og havn, og områderne under og omkring brobuerne forholder sig til deres kontekst ved at henvende sig mest til enten byen eller havnen. Ved de østlige buer vender byen ryggen til, men her er der et unikt udsyn over havnen. De vestlige buer omkranses derimod af, og forbinder, den bymæssige bebyggelse på begge sider. Den del af gågadens bagside, der henvender sig mod Brobuerne, har potentiale for at åbne sig mere op og skabe en mere attraktiv kant. Dette rum har desuden gode solforhold og mikroklima, da det ligger beskyttet af Rådhus, butikskant og banevolden. Brobuerne er portal for bevægelse og ophold Den visuelle forbindelse mellem by og havn skal bevares - de fleste af brobuerne skal derfor være åbne for såvel gennemkig som bevægelse. Dog er der enkelte af brobuerne, som ikke har samme åbenhed, idet en bygning ligger tæt op til buen. Her kan en evt. inddækning af buerne være relevant, så der skabes en urban kant, som kan rumme funktioner, der kan generere liv i og omkring buerne. Inddækningen skal have en lethed og transparens, som ikke vil lukke buen visuelt. Samtidig skal den kunne integrere en evt. klimasikring mod vandstigning. HAVN BY Byens rum Havnens rum Mindre flow/gennemgang Hovedforbindelse by-havn Sparsomt flow/ mulighed for indretning Kan lukkes med glas/ nær en bygning 7

8 Struers visioner informerer Brobuernes programmering Struer har en vision om at være Lydens By, som sætter mennesket, teknologi og naturen i centrum. Programmet for Brobuerne tager afsæt i disse visioner. Visionen om at Struer skal være lydens by kan skabe grundlag for en fokuseret men varieret programmering af byens rum. Visionen om Struer som Lydens By: Kan fungere som bindeleddet for Udviklingsstrategiens hovedtemaer: Tæt på mennesker, teknologi og natur Lydens By kan medvirke til at styrke og fokusere Struers identitet og brand Lydens teknologi, kreativitet og oplevelsesøkonomi kan være middel til at skabe jobs Lydtemaet kan fungere som såvel symbol som formidling af Struers kulturarv Med et fokus på formidling især til skolebørnene kan identiteten som Lydens By blive stærkere med årene. Byudviklingen i bymidte & havn kan støtte visionens realisering. Udviklingsstrategien for Struer fokuserer på at være en by for: Mennesker - være attraktiv at besøge og bo i: Dette kan byens rum understøtte ved at danne ramme for aktiviteter og tilbud til alle og ved at tilbyde et attraktivt bymiljø Teknologi - tiltrække virksomheder og invest: Byens rum kan medvirke til at styrke byens identitet og branding og rolle som destination og til tider få rollen som showroom for virksomhedernes aktiviteter. Natur - bygge på Struers Herlighedsværdier Udformning og programmering af rum kan bygge på byens herlighedsværdier og skabe nærvær og let adgang til det grønne og fjorden. Eksempler på integration af lyd-elementer i byrum: Snakke og lytte over afstand San Francisco, USA Høre/talerør Stuttgart, Tyskland Kunstige siv med klokker ringer i vinden, Amsterdam, NL Pulse of the City, laver hjerteslag til musik, Boston, USA Lydbrønde, køer muh er, Parc de La Villette, Paris, Frankrig Vandpost med lyd, Highline, New York City, USA. Fuglekasser/skulptur, Highline, New York City, USA. Sea organ, bølger og lyd (Kroatien) 8

9 Strategier for Brobuerne Området omkring brobuerne er stort. Der er behov for at udvikle området i og omkring brobuerne, så de skaber identitet, destinationer, mødesteder, kanter og koblinger, som bygger på stedets kvaliteter og muligheder. By-buerne Byen møder brobuerne i dette rum. Den solrige del af rummet langs og under brobuerne omdannes til en urban have - et grønt rum for udeservering, leg og aktivitet. Butikkernes sekundære indgange ligger på skyggesiden og skal fejres med en kant der muliggør indgang og vareudstilling. i Havne-buerne Struer skal have en havneplads med en unik identitet og aktivitet for byen. Det er her dagssejlere ligger til, byens borgere og brugere mødes; og møder Fjorden. Pladsens store skala kobler sig på havnens store rum men afgrænses og aktiveres samtidig af såvel vandelementer, møbler og beplantning - med brobuerne som aktiv og attraktiv kant. i 9

10 Forslag til den videre proces Rapporten peger på flere mulige indsatser af forskelligt omfang og tidsramme. Nogle kan igangsættes her og nu, andre som en del af den igangværende planlægning og andre kræver en længere planlægnings- eller samarbejdsproces. Struer har taget første skridt i en proces som skal styrke forbindelsen mellem by og havn. Dette dokument har afdækket Struers potentialer og udfordringer og udpeger nogle såvel lavthængende frugter som større planlægningsopgaver, der alle kan medvirke til at styrke såvel forbindelsen mellem by og havn, som bylivet i Struers midtby generelt. Struer har mange aktører, som er engagerede og gerne vil og kan støtte den videre udvikling af byen; flere af disse har allerede deltaget i denne proces. Med Kommunens og politikernes opbakning og støtte kan disse aktører på forskellig måde inviteres til at støtte den videre byudvikling ud fra delte mål og ud fra samme vision: Struer er Lydens By - tæt på mennesker, teknologi og natur. STRUER KOMMUNE Kommunen kan begynde processen ved at gennemgå rapporten og undersøge hvilke indsater de selv kan levere. En del af indsatserne kan foldes ind i den nuværende planlægning og drift, Kommunens eksisterende strategier, samt kommende og igangværende projekter. En del af indsatsen består således i at formidle strategierne til forvaltningerne, så alle kender såvel fokusområder som indsatser og dermed kan indgå i samarbejdet og støtte implementeringen. Enkelte indsatser kan kræve, at Kommunen skal revisitere Kommuneplanen og øvrige plandokumenter i dialog med politikerne for at muliggøre de foreslåede initiativer. Første skridt vil være at opdele indsatserne i, hvad som er quick winns og kan igangsættes i morgen, hvad der har et længere perspektiv og kræver planlægning og samarbejde, og hvilke dele der kan fungere som katalysator for en videre positiv udvikling. ANDRE AKTØRER Flere af de beskrevne initiativer forventes at give bedst resultat, hvis Kommunen samarbejder med andre aktører og inddrager offentligheden, både for at skabe ejerskab til udviklingen, så alle byens aktører trækker i samme retning, og så financieringen af initiativerne kan fordeles over flere aktører. Eksempler på samarbejdspartnere er: Fonde Et fonds-samarbejde vil muliggøre en større vidensopbygning i projekterne til glæde for byens videre udvikling, og så arbejdet kan blive best-case for andre byer. F.eks. vil udskrivning af en arkitektkonkurrence for den videre udvikling af brobuerne og havnepladsen, et havnebad og/eller forbindelsen over jernbanen være potentielle samarbejdsprojekter. Foreningsliv Struer har et stærkt og engageret foreningsliv med mange frivillige, som kan inviteres til at igangsætte og drive arrangementer og events i byens rum allerede fra i morgen - de skal ofte blot have støtte via tilladelser og have stillet basal infrastruktur til rådighed af kommunen. Erhvervspartnere Struers erhvervsliv og handelsstandsforening har en stærk tilknytning til byen og véd, at et attraktivt bymiljø skaber øget værdi og attraktivitet for deres aktiviteter og medarbejdere. OPP-samarbejder eller lign., f.eks. om aktiviteter i brobuerne, kan give skabe såvel økonomisk bæredygtighed, som ejerskab til nye aktiviteter i byen. Kunst og kulturliv Struers kunst og kulturliv skal inviteres til at bruge byens rum mere. Sammen med de ovenstående samarbejdspartnere kan flere projekter søges gennemført. PROCESPLAN Rapporten afsluttes med en procesplan, som fremhæver nogle af de indsatser, der hhv. er hurtige at tage fat på og er vigtige for Struers videre udvikling som en levende by med en stærk forbindelse mellem by og havn. 10

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi Best case eksempler byens showroom Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi VOX POP & SHOWROOM Hvad: To initiativer der giver os viden og skaber opmærksom på problematikken. VOX POP Hvad:

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

VALSETORVET FREDERIKSVÆRK

VALSETORVET FREDERIKSVÆRK VALSETORVET FREDERIKSVÆRK Revideret Dispositionsforslag Juni 2015 SLETH A/S ERIK BRANDT DAM Arkitekter INDHOLD Beskrivelse Opgaven Analyse Projekt Materialer BESKRIVELSE Set fra oven er Frederiksværk

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde

Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD

AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD AABENRAA FREMTIDENS KØBSTAD LANDSKABET I BYEN RÅDGIVERGRUPPEN ADEPT Totalrådgiver Strategisk Byudvikling Urbant design Arkitektur og Miljø Bygningsdesign Klimatilpasning TOPOTEK1 Underådgiver Byudvikling

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Gehl Architects Gehl Architects arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -bæredygtige -attraktive -trygge for hermed at forbedre livskvaliteten

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi

Udkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

RÅDHUSPLADSEN. ØSTERGADE - SILKEBORG volumenstudie 25.05.2011

RÅDHUSPLADSEN. ØSTERGADE - SILKEBORG volumenstudie 25.05.2011 RÅDHUSPLADSEN ØSTERGADE - SILKEBORG volumenstudie facader mm. bearbejdes følgende / i visualiseringerne er faldende terræn angivet som flader med 50 cm spring 25.05.2011 RÅDHUSPLADSEN EKSISTERENDE FORHOLD

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Oplæg til placering af byggeri

Oplæg til placering af byggeri Oplæg til placering af byggeri Nærværende er rådgiverteamets tilrettede forslag til placering af nyt byggeri. Tilretning er iht. mødereferat fra fællesmøde afholdt den 17.12.2014 Der er i indholdet ikke

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?

Læs mere

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 Tillæg nr. 13 - FORSLAG KOMMUNEPLAN 2013 Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016 maj 2016 Redegørelse Baggrund Den tidligere helhedsplan for DSB-arealerne fra 2005 har vist sig vanskelig at realisere,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

BYUDVIKLING I HAVNEOMRÅDET I HOLBÆK

BYUDVIKLING I HAVNEOMRÅDET I HOLBÆK BYUDVIKLING I HAVNEOMRÅDET I HOLBÆK Dagsorden 1) Velkommen og introduktion til havnegruppen 2) Gennemgang af eksisterende planer og visioner 3) Allerede igangsatte initiativer og projekter 4) Synspunkter

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Bruttoliste til budget 2015 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur

Bruttoliste til budget 2015 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Politikområde: Udvikling af Svendborg Havn 1.000 kr. + = udgift, - = indtægt 2015 2016 2017 2018 1: Frederiksø maritimt kulturcenter Værftet - forprojekt 2.000 2.000 2: Grundsalgskonkurrence for området

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

HVALSØ BYTORV 26.10.2012. Mangor & Nagel

HVALSØ BYTORV 26.10.2012. Mangor & Nagel HVALSØ BYTORV 26.10.2012 Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A Baggrund - intentioner Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden. Dette

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet

Læs mere

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling IDÉGRUNDLAG Anvendelse Anvendelse af af belysningsplan belysningsplan fra strategi til handling Fra strategi til handling Niels Knudsen Niels Knudsen Belysningsingeniør Frederiksberg Kommune Belysningsingeniør

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

stationsforpladsen hedehusene

stationsforpladsen hedehusene stationsforpladsen hedehusene Borgermøde 19.10.2015 Arkitekter: Juul Frost Arkitekter Ingeniør: Atkins ingeniører DISPOSITION 1. VISION - Fra spredt til samlet byliv - Bedre forhold for bløde trafikanter

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision

Læs mere

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden 0 012 5-2 000 nat urfo rkla ring 11/ 1:1 Rentemestervej 14 2400 København NV Tel: (+45) 3311 0024 Mail: info@hillerødsyd.dk

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION

LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION Team Livets By: LIVETS BY PROCESPRÆSENTATION -PROJEKT FOR FASE 2 AF KØGE KYST KONKURRENCEN PROCESBESKRIVELSE Vores overordnede fokus for arbejdet i projektkonkurrencens fase 2 er at styrke, kvalificere

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Turismestrategi 2013-2017

Turismestrategi 2013-2017 Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:

Læs mere

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse

Kravspecifikation, byrumsanalyse og masterplan Campus Slagelse 2013. Kravspecifikation. Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse Kravspecifikation Byrumsanalyse og masterplan for Campus Slagelse 7. oktober 2013 Side 1 af 7 Udviklingssekretariat www.slagelse.dk 20. september 2013 Sagsid.: 330-2013-57751 Kontaktperson: Linda Choe

Læs mere

potentialeplan Hvide sande & søndervig by & landskab vækstgruppe #4 12. marts 2014

potentialeplan Hvide sande & søndervig by & landskab vækstgruppe #4 12. marts 2014 potentialeplan Hvide sande & søndervig by & landskab vækstgruppe #4 12. marts 2014 dagens program 15.00-15.05 Velkomst 15.05-15.45 Præsentation af by og landskab 15.45-16.00 gangbroer og Trafikplan i Hvide

Læs mere

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Østre Havn Planprincipper og procesforløb - september 2010

Østre Havn Planprincipper og procesforløb - september 2010 Østre Havn Planprincipper og procesforløb - september 2010 Nyhavnsgade kvarteret Kig til promenaden i Nyhavnsgade kvarteret B y l i v Kulturarv V i d e n b y B æ r e - dygtighed L i l l e Manhattan Kvartersinddeling

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning Nye byrum ved Svendborg Havn - konkretisering og afprøvning af bogen Aktiverende arkitektur og byplanlægning Kortlægning Havnen i Svendborg er et attraktivt sted

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Del 3 Udfordringer og potentialer. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 3.1

Del 3 Udfordringer og potentialer. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 3.1 Del 3 Udfordringer og potentialer Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes 3.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere