MEDLEMSBLAD FOR TRÆ-INDUSTRI-BYG AFDELING 27 KØBENHAVN NR. 5 JUNI Foto: Jens Borking NEJ TIL NEDSKÆRINGER JA TIL VELFÆRD OG TRYGHED

Transkript

1 MEDLEMSBLAD FOR TRÆ-INDUSTRI-BYG AFDELING 27 KØBENHAVN NR. 5 JUNI 2006 Foto: Jens Borking 17. maj NEJ TIL NEDSKÆRINGER JA TIL VELFÆRD OG TRYGHED

2 2 TIB 27 NYT NR. 5 JUNI 2006 Medlem af fagforeningen i 50 år Velkommen til Susanne Mansfeld 1. juni startede Susanne Mansfeld i a-kassen. Susanne har været i a-kasseverdenen siden Hun har grunduddannelsen fra Forvaltningshøjskolen og har arbejdet i KAD og de sidste otte år i STA (Stats- og Teleansattes A-kasse.) Velkommen. Farvel til Bent Sjelle Bent Sjelle har sagt farvel til a- kassen i TIB og er vendt tilbage til 3F hvor han i sin kom fra dog en anden afdeling. Bent startede den 1. juni som a-kassemedarbejder i 3F Roskilde. God vind til Bent. Onsdag den 7. juni fejrede fagforeningen de medlemmer, der har stået i fagforeningen i 50 år. Det skete ved et frokostarrangement. Her blev de 19, der deltog, stillet op til fotografering inden maden kom på bordet. (I tilfældig orden): Oda Rasmussen, Lis Jensen, Anna Margrethe Winther, Erling Jung, Kristian Thomsen, Jørgen Olsen, Ib Sørensen, Villy Agerby, Bent Mørkenborg, Kaj Jensen, Ole Jensen, Jan Petersen, Svend Andresen, Viggo Larsen, Kurt Struck, Arne Ole Mortensen, Benny Theiltoft, Holger Sørensen og Johannes Jørgensen. Ti deltog ikke i festligheder og er derfor ikke med på billedet, men skal alligevel nævens her: Svend Erik Petersen, Harry Gunnar Johansson, Henning Kristensen, Henning Larsen, Martin Rasmus Andersen, Henry Hansen, Jørgen Ingemann Rasmussen, Kai Lorenzen, Ib Milsø, Benny Erik Schmidt. Medaljer og legater Overrækkelse på Københavns Rådhus Af Jørgen Riisager Næstformand i Det lokale uddannelsesudvalg KtS Det var en stor fornøjelse at være inviteret til det københavnske håndværks medaljeoverrækkelse på Københavns Rådhus den 9. maj. Udover broncemedaljer til møbelsnedkerne, var der også en dejlig gaveregn i form af legater: Medaljemodtagere: Møbelsnedker Anne Sofie Gerstrøm. Udlært hos Jørgen Christensen A/S. Københavns Snedkerlaug: kr. Møbelsnedker Kasper Deurell. Udlært hos Jørgen Christensen A/S Københavns Snedkerlaug: kr. Møbelsnedker Nicolai Beck Kristensen. Udlært hos SkP, møbel, Drejervej, København N. Direktør Ib Henriksens Fond: rejselegat kr. Møbelsnedker Satsuki Nudeshima. Udlært hos SkP, møbel, Drejervej, København N. De Massmanske Søndagsskolers Legat: Sølvmedalje og kr. Møbelsnedker Jonas Søndergaard Nielsen. Udlært hos SkP, møbel, Drejervej, København N. Snedkermester Rasmus Pedersens Fond: kr. og Danske Banks Håndværkerrejselegat: kr. Fra min side ønsker jeg hjertelig tillykke til jer alle. Et særskilt tillykke skal der lyde til Jonas. Alle skal vide, at han er en gut med faglige krummer i. Lad mig bare remse lidt op: Lokalmester, dansk mester, nordisk mester, og sidst deltagelse i World Skills i Helsingfors Det, du har fået, er virkelig velfortjent, Jonas! DM i håndværk Af Jørgen Riisager, Næstformand i Det lokale uddannelsesudvalg KtS. Den 5. og 6. maj 2006 blev der afholdt regionsmesterskab i håndværk på Erhvervscenter Hamlet i Hillerød. Vinderne går videre til Danmarksmesterskaberne i september Med det dejlige forårsvejr, som lille Danmark nu havde lagt frem, kunne der komme flotte resultater på alle hylder. Ni håndværksfag Der var ni fag repræsenteret: Anlægsstruktør, bygningsstruktør, bygningssnedker, møbelsnedker, gulvlægger, murer, maler, tømrer og vvs-energi. Det var helt vildt at se, hvad de, der stod distancen, kunne fremstille på 14 timer. Desværre stod en bygningssnedker, tre tømrere og tre murer af inden afslutningen. Min vurdering er, at det er rigtigt trist og tåbeligt at forlade et mesterskab. Husk på, det bliver aldrig senere tilbudt, og husk også, at der kun er én førsteplads. Alle de øvrige deltagere er toere, men bare det at have deltaget er en stor ros i sig selv! Regionsmestre 2006 indenfor træfagene: Bygningssnedker Eske Emil Munksgaard. Præmie: Gavekort fra Fa. Carl F kr. Læreværksted: Svend Aage Hagedorn, Gentofte. Møbelsnedker Casper Langvad. Præmie: Gavekort fra Fa. Stark kr. Læreværksted: Johnny Larsen, Albertslund. Tømrer Jacob Albrechtsen. Præmie: Gavekort fra Fa. Stark kr. Læreværksted: Georg Wohlers, Brøndby Strand. De deltager alle i Danmarksmesterskabet i september måned i hhv. Herning og Fredericia. Jeg ønsker jer alle tre held og lykke!

3 NR. 5 JUNI 2006 TIB 27 NYT 3 Tre mio kr. til polske svende 57 polske svende hos Lindner skal hver have efterbetalt ca kr pr. måned Af Lotte Ott Foto: TIB-Nyt Lønnen passer tilsyneladende. Men det gør timerne ikke. De polske håndværkere, der er ansat i det tyske firma Lindner, arbejder meget mere, end der står på lønsedlen, og får hverken overtidsbetaling, søgne-helligdagsbetaling, feriepenge eller pension. Medieomtale Sagen begyndte at rulle, da tre polske håndværker fik nok og tog kontakt til fagforeningen. Medierne begyndte også at interessere sig for sagen, ikke mindst fordi det tyske firma Lindner arbejder på to store byggepladser i Danmark, DR- BYEN og BIO-gen i Hillerød. Det blev til et længere indslag i TV-avisen og fik bl.a. Bygherreforeningen op af stolen med et forslag om at stramme formuleringerne i udbudsmaterialet fra det offentlige. Eksemplet Sebastian I sidste nummer af TIB-Nyt skrev vi om sagen og at den skulle til mægling midt i juni. Resultatet af mæglingen er, at alle 57 medarbejdere skal have gennemgået deres timesedler. Sebastian er en de polakker, der henvendte sig i fagforeningen. Med sig havde han sine egne timeopgørelser og firmaets lønseddler. En tilfældig måned, februar, viser at Sebastian har arbejdet 238 timer, men kun fået De tre polakker, Bogdan, Kaximiz, Sebastian der fik hele sagen om det tyske firma Lindners omgåelse af overenskomsten. Sagen om Lindner, der udfører arbejde for bl.a. DR-BYEN, fik også Danmarks Radios Pengemagasinet til at tage sagen op. Foto: DR betaling for 176. Der mangler både betaling for de resterende timer, samt overarbejdsbetaling. (Se nederst på siden.) Skylder 200 arbejdsmåneder Mæglingsmødet den 11. maj nåede frem til, at lønnen for samtlige ansatte skulle reguleres. Vi forhandlede os frem til en model med udgangspunkt i de første tre polske svendes lønsedler. Et slag på tasken vil det betyde en efterbetaling på kr. pr. mand pr. måned, samt ferie, sh-betaling og pension. Mit gæt er, at det drejer sig om mindst 200 arbejdsmåneder, hvilket svarer til tre millioner kr., siger Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen i TIB afd. 27. Det er aftalen, at firmaet skal sende lønsedler, som så skal sammenholdes med håndværkernes egne timesedler. Men det går alt for langsomt. Jeg skal hele tiden rykke, og der er sendt mange mails, siger Palle Bisgaard. Arbejdsret og faglig voldgift Nogle af de krav, fagforeningen har rejst overfor firmaet kører videre til voldgift. Det drejer sig om kørepenge til og fra Polen, pension og udediæter. Derudover er der otte brud på overenskomsten, der kører videre til Arbejdsretten. Begge sager bliver først afgjort efter bladets deadline. Lindner skylder for 200 arbejdsmåneder, vurderer Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen. Otte brud på overenskomsten TIB mener, at der er tale om bevidst omgåelse af overenskomsten, hvor der er sket brud på adskillige områder: 4 stk. 2. om arbejde på andre vilkår end de i overenskomsten fastlagte. 13 om 46 timers arbejdsuge ved at foregive afspadsering, der ikke finder sted. 18 om overarbejde ved at beordre medarbejderne til at arbejde langt mere, end der er mulighed for i overenskomsten. 22 stk. 2 om udbetaling af forfaldne lønninger hver anden uge. 22 stk. 5 om lønsedlen, der senest torsdag skal udleveres eller sendes til medarbejderen. 27 stk. 4 om køretid. 53 stk. 3 om forskudsbetaling af helligdage. 53 stk. 6 om udbetaling af overskud på SH-kontoen ved årsskiftet. Sebastians uge En tilfældig uge i februar, ligner med mindre udsving alle de øvrige arbejdsuger, Sebastian har haft. Mandag den 6. februar: 11 timer på arbejde Tirsdag den 7. februar: 11 timer på arbejde Onsdag den 8. februar: 11 timer på arbejde Torsdag den 9. februar: 11 timer på arbejde Fredag den 10. februar: 11 timer på arbejde Lørdag den 11. februar: 6 timer på arbejde Sebastian arbejdsuge er på: 61 timer. I hele februar arbejder han i alt: 238 timer. (Februar har kun 28 dage...) Lindners lønseddel siger: 176 timer á 152 kr./timen. Lindners bruttoløn for februar er: kr. Udover at der mangler timer i Linders lønregnskab, mangler overtidsbetaling, sh-betaling, pension og kørepenge også. I alt skylder Lindner Sebastian: kr. for februar. (Til højre:) Sebastians egne timeopgørelser. (Nederst:) Marts-lønseddelen der dækker februar. Krav til voldgift På mæglingsmødet den 11. maj kunne parterne ikke blive enige om følgende punkter: Kost & logi, samt udepenge i henhold til overenskomstens 28 Køretid for rejser mellem Polen og Danmark, som beskrevet i overenskomstens 28 Udbetaling af pension fra første dag.

4 4 TIB 27 NYT NR. 5 JUNI 2006 En lille historie fra det virkelige liv: På papiret Af Viggo Toften-Jørgensen Tømrersvend Vi kan lige så godt springe ud i det og gå til moralen i historien med det samme. Den er: I dagens byggeri er papir vigtigere end byggeriet selv. Nu, hvor det vigtigste er overstået, kan vi så tage historien forfra, stille og roligt. Den begyndte engang, der var hedebølge. Vi skulle sætte vinduer i en nybygning, og det er såmænd ikke det værste arbejde at lave i korte bukser og bar mave. Vi var på forhånd blevet advaret om, at pladsen og byggeledelsen var umulig. Adskillige svende var løbet skrigende bort. Til gengæld var firmaet godt nok, og det viste sig, at jeg kendte konduktøren fra dengang, han var en både kompetent og sympatisk formand i firmaet. Sjakket var også fint: udover mig og min makker bestod det af én, vi havde arbejdet sammen med på et par andre pladser med en vis succes. Så var der min tidligere makker, der har været ude af faget en del år, hvor han har fordrevet tiden med at være millionær, højskolelærer, ekstern lektor på Handelshøjskolen og den slags pjat. Det gik også fint: Han fortsatte bare, hvor han i sin tid slap. Endelig kom vi sammen med to, der var på pladsen i forvejen. Dem var vi hurtigt på bølgelængde med, og så havde de en stor kvalitet, især mig og min makker i nogen grad mangler: De sørgede for at komme ud af skuret om morgenen. En tjekkisk rørsmed, vi engang arbejdede sammen med, ramte os på kornet, da han sagde: "Når solen går i vest, arbejder den dovne bedst". Reolsystem af europa-paller Det skulle ikke synes umuligt at planlægge en vinduesisætning i et nybyggeri. Det komplicerer selvfølgelig sagen, når godt 400 vinduer i en blok er fordelt på 127 forskellige typer. Det komplicerer også sagen, at arbejdsgangen skulle følge murerne, da vi skulle bruge deres stillads. Det bliver heller ikke nemmere af, at både karme og glas var så store og tunge, at de skulle hejses ind med kran. Det er stadigvæk ikke umuligt, hvis alle er indstillede på at samarbejde og løse den samlede opgave, et byggeri er, mest muligt effektivt. Men den vilje var ikke til stede. Jo, hos murerne og de andre håndværkere. Dem kunne vi sagtens snakke os til rette med, selvom vi selvfølgelig havde vidt forskellige interesser i, hvornår stilladset skulle flyttes op og ned. De var nemlig, som mennesker er flest: fornuftige og - nå, ja - menneskelige. Det samme kan man ikke sige om hovedentreprenørens byggeledelse. For at tjene på leverancerne, havde hovedentreprenøren selv bestilt vinduerne og glasset. Havde vores mester bestilt varerne, havde han nok bestilt dem nummererede og leveret i en bestemt rækkefølge. Nu kom de hulter til bulter. Det var her, de andre Tømrere var løbet skrigende bort. Bare for en ordens skyld spurgte vi byggeledelsen, hvad de havde tænkt sig. Vi kendte godt svaret: De havde ikke tænkt. Der kunne byggeriet så være endt. Men vi så sådan på det, at opgaven skulle løses, selvom den var grebet idiotisk an. Heldigvis var der både plads og 2"x4-tømmer nok. Så vi startede med at lave en masse bukke i to en halv meters højde og fem meters bredde. På dem fordelte vi vinduerne, så de var samlet etagevis til henholdsvis for- og bagside af bygningen. Det samme gjorde vi med glasset og glaslisterne, som vi lavede et sindrigt reolsystem til af europapaller. Havde der været en hæderspris for Tømrersvendes detektivarbejde, havde vi været selvskrevne til den. For det lykkedes os faktisk at løse opgaven. Flækket glas for tusindvis af kroner Det hører med til historien, at glasset var leveret en fredag eftermiddag på en nærliggende parkeringsplads - uafdækket. Som læseren måske vil erindre sig, var der hedebølge, og den følgende weekend var der det mest pragtfulde solskin. Resultatet udeblev heller ikke: Mange lag termoruder på en glasbuk virker som lige så mange drivhuse, og de inderste glas var flækkede i varmen. Huset skulle lukkes, så vi satte dem i - under bæven og rysten for sikkerheden. Så måtte de skiftes senere på efterhjælp. Da næste leverance kom på samme måde, var jeg oppe at tale med min konduktør i anden anledning. På vej ud sagde jeg i forbifarten, at jeg ville gå ind til byggeledelsen og fortælle dem, at de havde et problem. Hans svar overraskede mig noget, for jeg kendte ham som en meget pæn mand: Lad være. De er idioter. De forstår det ikke. Du spilder din tid. Det eneste, du har ud af det, er at de beder dig om at løse problemet. Og så vil de ikke betale for det bagefter. Jeg syntes jo bare, at det var synd at ødelægge materialer for hundredetusindvis af kroner på den måde. Men en ordre er en ordre, så jeg gik op for at fortsætte mit arbejde, og glasset fik lov at stå og blive ødelagt. Dem, der havde bestilt det, interesserede sig i al fald ikke for det. Spekulanter uden anstændighed Ovenstående episode fortæller meget godt om forholdet mellem vores mester og hovedentreprenøren. Som både formanden og konduktøren sagde: Vi skulle nok aldrig have skrevet under på kontrakten. Det viste sig, at de havde ret. En mandag blev alle svende og lærlinge indkaldt til møde på firmaets værksted kl Vi havde en forudanelse om, hvad der skulle ske, så vi pakkede værktøjet ekstra grundigt sammen. Og ganske rigtigt: et var gået konkurs. Først og fremmest på grund af vores plads og en anden plads for samme hovedentreprenør. Det var med andre ord lykkedes en flok regnedrenge at smadre et hundrede år gammelt, hæderkronet tømrerfirma, der altid har været kendt for at levere ordentligt arbejde og opføre sig hæderligt. Det er ikke det samme som, at vi svende aldrig har haft konflikter med dem, for det har vi selvfølgelig, men det er på den anden side mere, end hvad man kan sige om så mange andre firmaer. Naturligvis var det også firmaets egen skyld: De skulle have undersøgt kontrakterne ordentligt og have optrådt lige så skrupelløst hele vejen igennem, som min konduktør endte med at gøre, da vi snakkede om glasset. Almindelig anstændighed kommer man ikke langt med, når man har med spekulanter at gøre. Vores sjak havde bedre orden i papirerne, end firmaet havde overfor hovedentreprenøren. Vi havde skrevet en tildeling på vinduesisætning i to blokke og havde også akkorderet det daglønsarbejde, vi havde haft. Arbejdet blev blokeret af fagforeningen med krav om, at hovedentreprenøren udredte skyldig løn, feriepenge, SH-betaling og pension samt overtog løbende akkorder - f.eks. vores. Det første slog de sig noget i tøjret over, og det sidste ville de slet ikke. Det var nu heller ikke så mærkeligt, for vores forhold til byggeledelsen var ikke bedre end vores mesters. Det endte selvfølgelig med, at de kom til at betale. Uanset, hvad de går og bilder sig ind til daglig, er lovgivningen trods alt ikke skruet sådan sammen, at en hovedentreprenør er fuldstændig fritaget for ansvar. Vi målte det arbejde op, vi havde lavet, og afleverede et regnskab, der viste, at vi hidtil havde tjent 264,82 kr./t. De penge fik vi, plus kr. pr. mand i erstatning for ikke at lave akkorden færdig. Det er den korte version. Med til historien hører, at det arbejde, vi gik glip af, ikke var kr. pr. mand, men mindst Til gengæld var det nok både sjovere og givtigere at komme væk og finde nyt arbejde, end at blive der. Det hører også med til historien, at vi først fik de sidste af pengene godt tre måneder efter indgåelsen af den aftale mellem hovedentreprenøren og fagforeningen, der ellers var klokkeklar og aldeles umisforståelig. Morale nr. to Nu var jeg jo så letsindig at afsløre historiens morale allerede i indledningen. Men den tålmodige læser skal ikke snydes her på falderebet, så der kan lige blive plads til en til. Da firmaet gik konkurs, blev alle dets containere naturligvis låst af, fordi indholdet - minus svendenes personlige værktøj - hørte med i opgørelsen af boet. Ved samme lejlighed fik byggeledelsen ryddet vores skure, som vi ellers havde efterladt i god ro og orden. Vores nyindkøbte mad - vi købte ind om mandagen til en uge ad gangen - havde de smidt ud. Vi kom tilbage på pladsen senere på ugen for at afvente fagforeningens forhandling med hovedentreprenøren og for at hente værktøj og arbejdstøj. Vi havde regnet med at holde frokost i skuret, men måtte på tom mave gennemføre endnu en detektivopgave, nemlig at redde ud, hvis tøj og sko, der var hvis, i de sorte sække der stod udenfor skurene. På trods af, at arbejdet var blokeret, forsøgte byggeledelsen at få det udført inden aftalen med fagforeningen havde frigivet det. Til den ende havde de fået skåret containerne op med vinkelsliber. Der var altså tale om regulært indbrud. Vores Svend ringede derfor til den stedlige politistation for at melde indbruddet. Han var - som os andre - nervøse for, hvad der var sket med vores værktøj. Den anmeldelse ville politiet ikke tage imod. Deres argument var, at der jo kunne være sket så meget. Javel, men Vores Svend bad dem jo også bare om at komme ud på pladsen og undersøge sagen. Tilfældigvis havde vi vidner, der havde set byggeledelsen stå bag ved og dirigere manden med vinkelsliberen. Men der var ikke noget at gøre, politiet ville ikke tage sagen. Det nævnte Vores Svend for boets bestyrer, en advokat, da hun kom på pladsen. Hun beroligede Vores Svend med, at hun var kommet igennem med en anmeldelse. I øvrigt fik vi senere vores værktøj uskadt tilbage. Men historiens anden morale er altså, at der stadig er forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager - eller i dette tilfælde: En advokat og Vores Svend.

5 NR. 5 JUNI 2006 TIB 27 NYT 5 Ja til fusion i hele hovedstaden Nej til fusion med København Forskellene er for store, siger afdelingsformændene fra Nordsjælland og Glostrup Vi har både vilje og økonomi, siger formanden for København Af Lotte Ott I forbindelse med forbundets nye struktur giver hovedstadsområdet anledning til en del debat. TIB afd. 27 Valby har længe talt for en stor hovedstadsafdeling, med udgangsunkt i afd. 27s og 28s nuværende områder. For mig er der ingen tvivl om, at vi kan få mere fagforening for kontingentkronerne ved at danne en samlet hovedstadsafdeling. Men jeg vil samtidig understrege, at det er medlemmerne, der skal afgøre det. Jeg kan bare sige: Ledelsen i afd. 27 er klar, siger Anders Olesen, formand for TIB afd. 27 Ledelsen i afd. 27 synes, det er en god idé, hvis afd. 24 vil være med i sådan en kontruktion, fordi hovedstadsområdet idag udgør et samlet arbejdsmarked. Men TIB 27 står alene. Ledelserne i to andre afdelinger ønsker at fusionere med hinanden, men uden afd. 27. Det kræver selvfølgelig noget at lægge tre afdelinger sammen, både økonomisk og organisationsmæssigt. Men vi har både øknomien og viljen til, at det kan lykkes, siger Anders Olesen. Han står helt uforstående overfor de betingelser, som afdelingsformændene har stillet for at gå sammen med afd. 27, (se andet sted på siden). Med hensyn til økonomien, så har afd. 27 dobbelt så stor formue pr. medlem som de to andre afdelinger tilsammen. Så vores muligheder for at justere økonomisk er glimrende. Med hensyn til at justere politisk siger Anders Olesen: Afd. 27 arbejder helt bevidst for at skabe samling om arbejderbevægelsens forskellige politiske nuancer. Det afspejler vores sammensætning i bestyrelsen og blandt personalet. Hvis politisk justering betyder, at vi skal have stærkere tilknytning til et bestemt parti, så er vi uenige. Men det er jo igen noget, som medlemmerne i en kommende afdeling må afgøre. I følge Anders Olesen er afd. 27s forstærkede faglige indsats udtryk for en bevidsthed om den verden, fagforeningen befinder sig i. Afd. 27 lever efter min mening helt op til de krav, der Vi er klar til en hovedstadsafdeling, siger Anders Olesen, formand for TIB afd. 27 kan stilles til en fagforening i den tid, vi lever. Vi lægger derfor også kræfterne i på mange forskellige områder: udenlandsk arbejdskraft, pladsbesøg, arbejdsmarkedspolitik, lokal - og landspolitik, internationale forbindelser mv. Jeg tror, at det er en væsentligt årsag til, at afd. 27 har en stabil medlemsudvikling, både når det gælder fuldt betalende og ungdomsmedlemmer. Afdelingsformændene for TIB 24 Nordsjælland og 28 Glostrup afviser at lave en samlet hovedstadsafdeling sammen med afd 27. De mener, at forskellen på kontingenter, kulturer og lønpolitikker er for store. Det skriver de i en fælles artikel til deres respektive medlemsblade. TIB-27-Nyt har bedt formand for afdeling 28, Jan Larsen, konkretisere, hvad de mener med kulturelle forskelle. Jan Larsen nævner som eksempel demokratiopfattelsen. I (afd. 27. red.) har generelt en opfattelse af, at demokrati er de direkte valg, i stedet for at bruge det repræsentative demokrati, som vi går ind for, siger Jan Larsen. Han henviser til de diskussioner, som i øjeblikket foregår i TIBU om, hvorvidt ungdomskonsulenten skal vælges af de unge selv, hvilket afd. 27 går ind for, eller ansættes af ledelsen, som afd. 28 taler for. Økonomien I artiklen er medtaget nogle beregninger angående afd. 27s økonomi. Men hvad en fusion vil koste afd. 28 fremgår ikke. TIB- Nyt spurgte derfor om dette. Afdeling 28 skal ned i kontingent og 24 op i løn. Det kan faktisk laves budgetmæssigt, siger Jan Larsen. Han kunne imidlertid ikke oplyse, hvor meget afd. 28 selv skal spare på årsplan og henviste til kasseren. TIB- Nyt har også talt med formand for afd. 24, Bent Rasmussen. Han henviser til artiklen og ser ingen grund til at uddybe det yderliger. MØD FREM! Sig din mening! Vælg delegerede til kongressen Se indk aldelse til ekstraordinær generalforsamling på side 11. Hvorfor skal TIB afdeling 24 og 28 være en afdeling? Struktur-debatten er i gang igen med en hastighed, så det hele virker uoverskueligt. Det er mange spørgsmål til hvorfor forslaget til en ekstraordinær kongres den 7. oktober 2006 indebærer en sammenlægning mellem afdeling 24 Nordsjælland og Afdeling 28 Glostrup. Ønsket om andre sammenlægninger, hvor f.eks. afd. 27 København indgår i fusionen spøger i kulisserne. Set udefra kunne det være det mest naturlige i denne struktur at samle Storkøbenhavn og Nordsjælland til en afdleling, men så enkelt er det ikke set fra en politisk og økonomisk betragtning. De 3 afdelinger har meget forskellige kontingenter, kulturer og lønpolitikker som ikke løses ved en her og nu fusion med alle 3 afdelinger. Der er forskellene for store. Afdeling 27 København skal spare mellem 2,5 og 3 millioner kr. på årsplan, hvis udgangspunktet er afdeling 24 kontingent. Et problem som ikke løses her og nu, da det vil indebære afskedigelser i afdelingen. Afdeling 24 og 28 har fra den 17. marts 2006 afholdt en del fælles Daglig Ledelsesmøder med det formål at skabe rammerne for en ny afdeling, hvor det er vigtigt, at de forskellige kontingenter, kulturer og lønpolitikker går op i en højere enhed. Det kræver, at begge parter får tilpasset de forskellligheder, der trods alt er. Ønsket er ikke, at vi ikke vil samarbejde med afdeling 27, tværtimod, men et samarbejde som måske på sigt kan ende med fusion, hvis afdeling 27 får justeret økonomiske, politiske og kulturelle forhold til medlemmerne og til den tid vi lever i. Smertepunktet på kontingent og fagforeningernes økonomi er i en fase, hvor konkurrencen med alternative a-kasser ikke indbyder til kontingentstigninger. Derfor er en fusion en af vejene til at lægge en dæmper på kontingentudviklingen, samtidigt med at vi får en bedre service til medlemmerne. Formand Jan Larsen, TIB afdeling 28 Glostrup Formand Bent Ramussen, TIB afdeling 24 Nordsjælland. Artikel bragt i medlemsbladene for TIB afd. 24 og 28. Debat og læserbreve Vi gir ikke op I forbindelse med indførelse af ny struktur i forbundet kan man i næste nummer af afd. 28 og 24s medlemsblad læse i en artikel, at de to afdelinger har indledt samarbejde på daglig ledelsesplan. Dette får ikke initiativgruppen for én afdeling i hovedstadsregionen til at give op. Vi var inviteret til møde i afd. 28 den 15. maj med de to ledelser. Om mødet kan man kort referere, at meningerne blev tilkendegivet, og ved samme lejlighed gjorde de to ledelser opmærksom på, at de i princippet var enige med os i, at det ville være bedst med en afdeling. Hvad er nu grunden til at gøre det ufornuftige, når man kan se det fornuftige? I følge dem selv er det fordi de fra såkaldt sikre kilder har fået oplyst, at københavnerafdelingen har en for dårlig økonomi og er økonomisk uansvarlige. Det sidste betyder iøvrigt, at Glostrup afd. har overvejet at melde sig ud af Byggefagenes Samvirke (BS), hvis ikke Anders Olesen, formand for TIB afd 27, trækker sig som formand for Samvirket. Forretningsudvalget i BS har behandlet sagen, men så vidt vides var der ingen opbakning til Glostrups synspunkt. At agurketiden har indfundet sig i de to afdelinger er tydelig at se, når man til slut i artiklen læser at Smertepunktet på kontingent og fagforeningernes økonomi er i en fase, hvor konkurrencen med alternative A-kasser ikke indbyder til kontingentstigninger. Derfor er en fusion en af vejene til at lægge en dæmper på kontingent udviklingen, samtidig med at vi får en bedre service til medlemmerne. Samtidig gøres der opmærksom på, at man såmænd gerne vil samarbejde med københavnerafdelingen, så der måske på sigt kan blive tale om en fusion; men først hvis afd. 27 får justeret økonomiske, politisk kulturelle forhold til medlemmerne og til den tid vi lever i. Jeg skal undlade at kommentere dette udfald, blot konstatere at det modstanden til en afdeling i hovedstadsregionen i virkeligheden handler om, er gammelt nag og tilsyneladende en frygt for at ikke selv at slå til i en ny storafdeling. Jeg og initiativgruppen for en storafdeling, er sikre på, at medlemmerne vil noget andet, og vi vil derfor forsætte vort arbejde, og skal derfor opfordre alle medlemmerne i de to afdelinger til at gøre op med gamle myter, så vi kan få en god fagforening i hovedstaden, hvor myter er historie, og der arbejdes i samme retning. På initiativgruppens vegne Svend Petersen Klubformand i Jakon

6 6 TIB 27 NYT NR. 5 JU NATARBEJDE I DEN Skatkamme Pap og køreplader lægges ud for at beskytte gulvet. Gelænderet på den lille gangbro ind til salen er pillet af for at kunne få glas og vogne ind. Af hensyn til vægten er gangbroen blevet understøttet. Trucken løfter glasliften ned. Det 300 kg tunge glas bliver løftet af bilen ved hjælp af glasliften, der er specialsyet : Der er ekstra kilo på kontravægten og sugekopperne er lavet så de kan bruges til ovalt glas. Fra liften er glasset kommet over på en glasvogn. Alle fire er med til skubbe og styre det enorme stykke glas. Af Lotte Ott Foto: TIB-Nyt Lidt ned ovre i denne her side... op igen... ned i den anden side... sådan. Nu op... mer' mer' mer', stop! Nu er den der... pas på sprinkleren... Du er fri af den... kom bare... Solen kaster de sidste farver på himlen og vinden har lagt sig. Vandet i havnen ligner tyk, blød, sort olie. Et tyndt månesegl og en enkelt stjerne er tydelige på himlen trods byens lys. Sene gæster forlader Den sorte Diamants restaurant. Personalet rydder af og går e sidste runde. Klokken er snart 22 og fire glarmestersvende fra Snoer står uden for og venter på at komme til. De arbejder på tredje nat med en mere end 50 m2 stor glascylinder, bygget op af 12 stykker buet glas, der hver vejer 300 kg. Glasset er 26 mm tykt og lavet i Tyskland. Det består af tre lag glas, der er limet sammen: to lag på otte mm og i midten et på seks mm. I aften skal det sidste stykke glas til cylinderen sættes i. Det er skydedøren ind til det, der skal blive et højsikret, klimastyret skatkammer med skiftende udstillinger af bibliotekets mange klenodier, fortæller et opslag, der også undskylder byggerodet. Udover det buede glas skal de fire glarmestresvende også isætte nogle store glaspartier i en række montre langs den ene væg. Men glasset er ikke kommet. De tripper lidt hvileløst rundt udenfor. Jeg synes, det er ret sjovt arbejde. Det er mere spændende end almindeligt glarmesterarbejde, siger Anders Solberg. Et par unge svende fra firmaet lægger vejen forbi. De har arbejdet sent et sted i nærheden og vil gerne se, hvad kollegerne laver. De bliver vist med indenfor for at se på arbejdet og de tekniske hjælpemidler dem er der en del af. Fra glasset bliver kørt på glasbil til kajen, og til det står oppe i salen, er der brugt tre forskellige vogne. En af dem er en glaslift med sugekopper. Den er speciallavet til det meget tunge og buede glas. Der er kommet ekstra kilo på kontravægten og sugekopper er lavet specielt til ovalt glas. For at kunne bruge glasliften både i stueetagen og ovenpå er der også en truck med i arbejdet. Vi arbejder helt med tekniske hjælpemidler. Vi har ingen tunge løft overhovedet, siger Dennis Rasmusssen. Men det ville vær ten havde en hjælpe vel tungt at skubbe siger Anders Solberg De beslutter at beg de med at sætte det glas i. Når det er lav forhåbentlig komme Men der er lang ve met sikkert ovenpå o Cafémøbler bliver vet bliver dækket a plader. Trucken blive ne ende af kajen, hvo lidt af vejen. Gelænd Skatkammeret, der kun ma 12 stykker buet glas, der hver

7 NI 2006 TIB 27 NYT 7 SORTE DIAMANT r i buet glas Glasset er blevet løftet over på en anden glasvogn, så trucken kan løfte vogn og glas op. Glasset er kommet op på etagen. Her er det blevet løftet af den gule glasvogn og over på en mindre, så det kan tiltes ind gennem den lave døråbning. re godt, hvis glaslifemotor. Det er alligerundt med 300 kg., g. gynde nattens arbejsidste stykke buede vet, er det andet glas t frem. ej fra glasset er komog sat i skinnen. stuvet af vejen. Gulaf med pap og køreer hentet fra den fjeror den har stået gemt deret på 1. sal bliver angler en skydedør, består af r vejer 300 kg. skruet af. Trucken løfter glasliften ned på gulvplan, kører ud til bilen på kajen og sætter glasliften af. Den løfter glasset af bilen og ned på en glasvogn. Alle fire svende er med til at skubbe. Gaffeltrucken løfter glasvognen op på etagen. Igen skal glasset løftes over på en vogn, der ikke er så høj. De arbejder roligt og taler hele tiden sammen. Ikke om hvem der skal gøre hvad. Det er ikke nødvendigt. For efter at have sat 11 stykker glas i har de fundet rutinen og deres faste pladser. Det første stykke glas, vi skulle have op, tog fire timer. Men med de næste har vi klaret fire glas på den samme tid, siger Anders Solberg. Med stor tålmodighed guider de hinanden og det store stykke glas. Lidt ned ovre i denne her side... ret op... lidt ned... sådan. Nu op... mer' mer' mer'. Stop! Nu er den der... pas på sprinkleren... Du er fri af den... kom bare... Døren ind til salen er ikke høj nok til at glasset bare kan skubbes ind. De bliver nødt til at tilte vognen og holde på det tunge glas. Langsomt, langtsomt. Og så er glasset igennem døren. De retter sig op og ser på hinanden og på glasset. Der strømmer et samlet lydløst suk af tilfredshed fra dem. Det varer er kun et kort øjeblik. Så går de videre. Nu skal glasset løftes op i en 25 cm høj stålskinne. Anders styrer glasliften og de tre øvrige styrer glasset. Da glas og stålskinne er ud for hinanden, begynder Anders langsomt at sænke glasset, men bliver stoppet af udbrud fra både Dennis og Kim. Den passer ikke, siger de næsten i munden på hinanden. Det er skinnen, der ikke passer. Der mangler at blive fræset et stykke stål af i den ene side af skinnen. De ved alt om, hvordan glas reagerer og vurderer derfor, at glasset vil knække, hvis de sænker det. De kan ikke komme videre, før smeden har set på skinnen. De bliver nødt til at stille glasset op ad væggen og af vejen for det videre arbejde. Dennis har fået en opringning om, at det manglende glas er på vej fra Korsør... Det skal helst op i salen i nat, fordi trucken skal videre i morgen tidlig. Den skal bruges i DR-Byen, hvor Snoer er i gang med bl.a. et lydstudie. Klokken nærmer sig midnat. De fire svende får en pause, mens de venter på glasbilen fra Korsør... Glasset løftes ned i stålskinnen, som viser sig ikke at passe De fire glarmestresvende fra Snoer: Brian Bratgjerd, Dennis Rasmussen, Anders Solberg og Kim Funder.

8 8 TIB 27 NYT NR. 5 JUNI 2006 K V A L I T E T I B Y G G E R I E T Kvalitet i byggeriet Af Lotte Ott Foto: TIB-Nyt For tredje gang afviklede Snedker-Tømrerens Brancheklub et velbesøgt møde om kvalitet i byggeriet. Det er særlig aktuelt, at kvaliteten er i orden nu, hvor vi bliver presset. Hvis vi laver noget lort, ja,så kan man jo lige så godt tage den billige arbejdskraft sagde Viggo Toften-Jørgensen, formand for Snedker-Tømrernes Brancheklub i sit indlæg. Tre gange byggesjusk Mødet var det sidste i en planlagt i række af tre. Her blev der lagt op til, at alle byggeriets aktører sætter sig sammen for at lave en handlingsplan. Den første af konferencerne havde til formål, at indkredse hvad kvalitet overhovedet er, og om det er noget, svendene kan noget ved. Den næste konference tog, med udgangspunkt i forskellige Sandsynligheden for at der sker noget usandsynligt, sagde Sven Bertelsen, byggekonsulent. konkrete eksempler, fat på hvilke krav svendene kan. Planlæg med at det usandsynlig sker Blandt indlederne var Sven Bertelsen, der er byggekonsultent og har været ansat 40 år i Niraz. Hans opfattelse af tidsplanerne er meget anderledes end det, svendene almindeligvis bliver udsat for. Sandsynligheden for, at der sker noget usandsynligt, er meget stor, sagde han. Han er varm fortaler for en helt anden måde at planlægge på: Planer skal blive til aftaler i stedet for ordrer. Og pålidelighen hos den enkelte svend eller sjakket skal blive styrket. Han arbejder ud fra et system, der hedder PPU Det går ud på at, ugeplanen er det centrale, og at den bliver aftalt med sjakbajdser fra alle grupper. Under den ligger periodeplanen der gælder ca. fem uger. Her skal tegninger og materialer være i orden. Nederst er hele procesplanen, som er den, byggeledelsen ser. Ikke håndværkerens skyld Kasper Nielsen fra Byggeskadefonden indledte med at sige, at byggeskaderne skyldes rådgivningen. Vi mener først og fremmest, at byggeskader hænger på rådgiveren. Enten er der ikke tegnet ordentligt, lavet umulige løsninger eller der har slet ingen rådgivning været. Byggeskader hænger ikke på håndværkeren, sagde han. Byggeskadefonden er en form for forsikringsordning for byggeskader i boligbyggerier, der siden 1986 er opført med offentlig støtte. 45 svende deltog i faglig konference i midten af maj. Første del handlede om overenskomst (Læs mere side 5). Anden del handlede om kvalitet i byggeriet. Der var mange synpunkter og spørgsmål fra salen til de tre oplægsholdere udefra. Alle taler om det Byggeriets parter og aktører er enige om, at der skal gøres noget ved dårlig kvalitet i byggeriet. Nu mangler der blot en handlingsplan Af Lotte Ott Foto: TIB-Nyt TIB afd. 27 har længe haft fokus på sjusk i byggeriet. I løbet af de sidste to år har Snedker-Tømrernes Brancheklub arrangeret tre forskellige konferencer, hvor indbudte talere fra alle områder af byggeriet har deltaget: Bygherrer, projekterende, mestre og svende. Den seneste konference i rækken fandt sted i midten af maj med deltagelse fra bl.a. Dansk Byggeri og Byggeskadefonden. Der er stor enighed blandt aktørerne, men det kniber med fælles handling. Det tog formand for TIB afd. 27 Anders Olesen fat i. Alle parter må mødes for at løfte det op på organisationsplan på nationalt niveau, så vi kan få lavet en handlingsplan, sagde han og lovede at gå videre til forbundet. Han håbede, at det samme ville ske i Dansk Byggeri. Brancheklubben er tilfreds med konferencen og den indsats de har gjort for at sætte problemet på dagsorden. Men nu menner de, at bolden ligger hos TIBforbundet og Byggefagenes Samvirke, og at det er herfra, de næste initiaver skal komme Målet: Vi accepterer ikke fejl Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Direktør i Dansk Byggeri opfordrer alle parter i byggeriet til at sige fra over for dårligt arbejde Vi kan tage tusindvis af initiativer. Men det hele starter med, at de enkelte beslutter, at de ikke vil lave dårligt arbejde. Sådan indledte Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, sit indlæg på konferencen om kvalitet i byggeriet, der blev holdt i fagforeningen i midten af maj. Initiativet kommer fra Snedker-Tømrernes Brancheklub, der to gange tidligere har afholdt konferencer om samme emne men med forskellige vinkler. Jeg vil gerne rose jer for at sætte det på dagsorden, sagde Michael H. Nielsen henvendt til de godt 45 svende, der var mødt frem. Fejl og mangler i byggeriet er naturligvis også et emne, der optager Dansk Byggeri. Rapporter og undersøgelser har efterhånden afdækket problemerne i processen og beskrevet dem godt. Men efter Michael H. Nielsens opfattelse mangler der en beslutning om ikke at ville acceptere fejl. Vi skal lave en mental kontrakt, der siger: Vi vil en anden adfærd, sagde han og pegede på efteruddannelse som en af de vigtigste faktorer. Rapporter Svigt i byggeriet. Rapport udarbejdet af SBI. Snublesten koster. Undersøgelse fra www4.byg.dtu.dk Slöseri byggprojekt. Svensk undersøgelse. Net-adresser Rådgivning til boliejere. Byggeteknisk erfaringer. Barometer findes her. Byggeskadefondens side med bl.a. statistik. Dansk Undertagsklassifikationsordning.

9 NR. 5 JUNI 2006 TIB 27 NYT 9 FAGLIGE SAGER BLOKERET Af Palle Bisgaard, fmd. for bygningsgruppen BGB A/S, Skive Dansk Byggeri Arbejdsplads Oxford have I forbindelse med afslutning af en akkord på ovenstående byggeplads indsendte svendene regnskab til firmaet. et afviste regnskabet og henviste svendene til opmåling, på trods af at der forelå en aftalt akkord. Der blev afholdt mæglingsmøde den 5. januar, hvor enighed ikke kunne opnås. Der blev herefter indkaldt til organisationsmøde den 12. januar, hvor der blev opnået enighed om et akkordoverskud på kr ,-. Svendenes krav var oprindeligt på kr ,52. BGB A/S, Skive Dansk Byggeri Arbejdsplads Oxford have På samme plads som ovenstående blev en anden gipsakkord afsluttet med en aftalt pris på 200,- kr. i timen. et ville imidlertid ikke godkende akkordregnskabet, og mente at der var indgået en anden aftale. På mæglingsmødet, der blev afholdt den 21. december 2005, kunne enighed ikke opnås. Der blev derfor indkaldt til organisationsmøde, der blev afholdt den 12. januar. Her blev der indgået forlig, hvor det krævede beløb på i alt kr ,50 blev reduceret til ,- kr. Sørens snedkerfirma, Rødovre Dansk Byggeri I forbindelse med at en svend var ophørt i ovenstående firma, blev der udbetalt for lidt i feriepenge, SH, Pension og ferietillæg. Da svenden og firmaet ikke kunne opnå enighed, blev der afholdt mægling den 20. april. På mæglingsmødet blev der indgået et forlig, hvorefter feriekortet for 2005 blev reguleret fra ,90 kr. til ,90 kr. Og feriekortet for 2006 blev reguleret fra kr ,50 til kr ,50. De resterende krav blev frafaldet under forhandlingerne. CEG A/S, Gentofte Dansk Byggeri Arbejdsplads Holger Danskesvej 87 Efter at akkorden blev afsluttet på ovenstående plads var der uenighed om en række punkter, både vedr. akkorden og andre ting. Der kunne ikke opnås enighed med firmaet og der blev derfor afholdt mægling den 8. maj. På mæglingsmødet blev der opnået enighed om at efterbetale akkorden op til det krævede beløb, i alt ca ,- kr. Endvidere blev firmaet pålagt at regulere sygeløn for 57.5 timer fra 88, 30 kr. til 114,- kr. Desuden blev firmaet pålagt at udbetale SH kontoen. Entreprenør Poulsen Aps, Hvidovre Dansk Byggeri Efter at en svend var holdt op i firmaet, kunne han konstatere, at pension og SH betaling ikke stemte. Da det ikke kunne lade sig gøre at afklare tingene med firmaet, blev der indkaldt til mægling, som blev afholdt den 19. april. Her blev det pålagt firmaet at indbetale 9.925,- kr. ekstra i pension og at afregne yderligere 8.961,81 kr. i SH betaling. Ole Nielsen, Hørsholm Dansk Byggeri Ovenstående firma havde meget svært ved at udregne de rigtige lønninger for to lærlinge, der havde været i firmaet. Der blev derfor afholdt mæglingsmøde den 7. juli og igen den 15. juli Her blev det fastslået, at der skulle indbetales pension på henholdsvis kr ,30 og ,22 til de to lærlinge. Skyldig løn på kr ,72 og feriepenge på knap ,- kr. pr. mand. Mester mente imidlertid, at han var bedre til at regne end mæglingsmændene, så han indbetalte et noget mindre beløb. Sagen blev derfor indbragt for fællesmøde den 10. august Her erkendte arbejdsgiveren, at han ikke havde efterlevet mæglingsmødet, og han blev pålagt at efterleve det, samt at indbetale en bod på kr ,-. Arbejdsgiveren mente dog stadig, at han var bedre til at regne end de stakkels mæglingsmænd, og valgte at indbetale ,93 for lidt til den ene mand og ,73 for Hurtig aktion skaffede ledige i arbejde 600 breve fra a-kassen gav arbejde til 46 arbejdsløse I sidste nummer af TIB-nyt skrev vi om et initiativ som a- kassen havde taget for at skaffe folk til byggeriet. Initiativet udsprang af, at der i medierne i den senere tid er blevet klynket over manglen på håndværkere. Et klynkeri der er blevet brugt som argument for at hyre billig arbejdskraft fra bl.a. Polen og Litauen. I slutningen af april henvendte a-kassen sig skriftligt til 600 mestre Københavnsområdet med tilbud om at kunne skaffe de fornødne svende. Jette Gottlieb, leder af a-kassen. Knap otte procent har svaret tilbage. Når det ikke er flere, tolker jeg det sådan, at det er fordi der ikke er mangel på håndværkere, siger Jette Gottlieb, kasserer i a- kassen. I alt har 22 svaret og ti firmaer har sagt at de mangler folk og tolv har meddelt at de ikke brug for nogle. Dansk Byggeri og Håndværksrådet har udtrykt bekymring for manglen på arbejdskraft. Som paradoks til denne bekymring står hundredvis af unge og mangler lærerpladser indenfor byggefagene. Henvendelsen fra a-kassen kastede ingen lærepladser af sig. lidt til den anden. Sagen blev derfor indberettet til arbejdsretten, hvor der efter to møder blev henstillet til parterne at afholde et forligsmøde. Dette forligsmøde blev afholdt den 8. marts og efter dette møde blev selv mesteren enig med sig selv om, at han nok alligevel skulle regne ligesom mæglingsmændene. En større dansk virksomhed. Tiltrædelse til Dansk Byggeri Denne sag er anonymiseret efter aftale med firmaet. Det drejer sig om et mindre firma, der i løbet af 2006 er blevet virksomhedsoverdraget til en større dansk virksomhed. et har haft to voksenlærlinge siden 28. august På et tidspunkt i starten af 2006 henvendte de sig i afdelingen. Det viste sig, at de fik for lidt i løn, samt, at de ikke havde fået pension. Da afdelingen kontaktede firmaet, blev der efter nogen snak enighed om at få efterbetalt lærlingene den manglende løn, men vi kunne ikke blive enige om pensionen. Afdelingen indkaldte herefter til mægling, som firmaet ikke mødte op til. Herefter blev der indkaldt til fællesmøde, som firmaet heller ikke mødte op til, og sagen blev derfor overgivet til arbejdsretten. Den 2. juni blev der indgået forlig mellem afdelingen og en større dansk virksomhed om at de indbetaler både deres egen og lærlingenes del af pensionen, som udgør ,05 kr. til den ene, og ,47 kr. til den anden. Derudover indbetaler firmaet 5.000,- kr. i bod til afdelingen. Korte referater TIB Afd. 27 har blokeret følgende firmaer siden sidste blad: Blokeret den 26. april 2006 A-A. Låseservice ApS Frederikssundsvej Brønshøj CVR: Blokeret den 3. maj 2006 Erik Sørensen Hammerholmen Hvidovre CVR: Blokeret den 3. maj 2006 SP/F TK-Boring J.N. Kari Højgaard Vardagøta Rituvik, Færøerne CVR: Blokeret den 8. juni, 2006 TN Totalbyg ApS Egelyvej Jægerspris CVR: Blokeret 12. maj 2006 Villa Vitae ApS Oliefabriksvej Kastrup CVR: Blokeret 2. juni 2006 IMT Danmark Frederikssundsvej Brønshøj CVR: Siden sidst OVERENSKOMSTER TIB Afd. 27 har indgået tiltrædelsesoverenskomst med følgende firmaer siden sidste blad: Oprettet den 27. april 2006 Hetland VVS & EL A/S Bispevej København NV CVR: Oprettet den 28. april 2006 Kjems ApS Tagensvej København N CVR: Oprettet den 10. maj 2006 Erik Sørensen Hammerholmen Hvidovre CVR: Oprettet pr. 22. maj 2006 Søeberg & Søgaard Byggerådgivning ApS Under Lindene Holte CVR: Oprettet den 2. juni 2006 PJT Byg A/S Vestkærs Alle 21 A 2650 Hvidovre CVR: Siden sidst

10 10 Overenskomst 2007 Overenskomst 2007 er ved at blive løbet i gang. I TIB afd. 27 er kravene blevet diskuteret på en faglig konference den 18. maj og på overenskomstgeneralforsamlingen den 8. juni. På byggeområdet sætter svendene spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft højest og på industriområdet gælder det bl.a. bedre opsigelsesvarsler og mere løn. For lærlingene er lønsp rgsmålet i centrum. I næste af nummer af TIB-nyt (som først er ude den 9. september) vil der kommer mere om kravene, prioriteringen af dem, køreplan og aktiviteter mv. Det objektive ansvar : TIB 27 NYT NR. 5 JUNI 2006 Mester har fortsat ansvar for sikkerheden Af Freddy Ridderhaugen, arbejdsmiljøsekretær i TIB afd. 27 Høstmarked i Brøndby middelalder landsby Lørdag den 2. september, kl Nybovej 11, Brøndby Arbejdende værksteder middelaldermusik mad og drikke som i middelalderen klædedragter og sværdslag Kunne du tænke dig byggepalisader og være håndværker for en dag i middelalderen, så kontakt Henrik Maxsø, tlf.: , hen@tib.dk Rettelse I sidste nummer af TIB-nyt bragte vi en artikel om lærlingenes tegnehold I artikelen skrev vi helt fejlagtigt, at Tegnehenrik eller Henrik Pedersen blev udlært som tømrer i Men det passer slet ikke. Han blev udlært i 1977 en skrivefejl, som ifølge Henrik selv, har ført til adskillelig og helt uberettiget mobning fra kollegerne på hans arbejdsplads. Det beklager vi naturligvis meget. PS. Der er stadig plads til svende, der har lyst til at videregive deres tegneerfaringer. Regeringen har ændret den del af Arbejdsmiljøloven, der handler om virksomhedens ansvar, også kaldet det objektive ansvar. Ændringerne betyder to ting: Ansatte kan idømmes bøder for brud på arbejdsmiljøloven samtidig med at virksomheden frikendes Den generelle bødestørrelse for ansatte hæves fra kr til kr. Det er ikke nyt,at ansatte kan idømmes bøder i denne forbindelse. Ud af ca. 500 sager, som Arbejdstilsynet kørte ved domstolene sidste år, var ansatte involveret i straffen i ca. 30 sager. Det nye er, at en bøde til en ansat kan betyde en frifindelse af virksomheden. (Regeringens juridiske eksperter har garanteret, at selv om en virksomhed bliver frikendt i forbindelse med udstedelse af bøde, betyder det ikke automatisk frikendelse i forbindelse med en evt. senere arbejdsskadesag. Der kommer i næste nummer af TIB-nyt en artikel om arbejdskader.) Ændringer i loven Der er to ting i lovændringen der er værd at bemærke: 1. For at en virksomhed skal kunne frifindes, skal den have gjort alt, hvad der er muligt i henhold til arbejdsmiljølovens kapitel 4. Kapitel 4 omhandler blandt andet arbejdsgiverens instruktions-og tilsynspligt. 2. Forudsætningen for at der kan gives bøde til en ansat er, at der foreligger en konkret risiko for ulykke. Det er svært at sige om lovændringen får nogen umiddelbar betydning for det daglige arbejde på pladserne, men lad mig give en række bud på hvad mulige fejlfortolkninger kan medføre: Eksempel 1 En arbejdsgiver udleverer alle mulige personlige værnemidler og beordrer svendene til at bruge dem også i situationer hvor det ikke giver mening. Arbejdsgiveren tror, han på denne måde har gjort alt, og svendene tør ikke nægte at bruge værnemidlerne af frygt for at få bøde. Forkert! Personlige værnemidler er sidste udvej, når faren ikke kan imødegås på anden måde ved f.eks udsugning, rækværk, beskyttelsesskærm etc. Så mester har ikke gjort alt bare ved at beordre brug af værnemidler og svendene risikerer kun bøde for ikke at bruge værnemidler, hvis der er en reel risiko ved arbejdet, eller hvis der er givet påbud om brug af værnemidlet af byggeledelse eller Arbejdstilsyn. Eksempel 2 Mester beordrer svendene til at underskrive en erklæring, hvor af det fremgår, at de har modtaget div. sikkerhedsinstruktioner. Svendene skriver under af frygt for at blive fyret. Mester mener på denne måde at have bevist, at han har gjort alt og svendene efterlades i usikkerhed om deres retsstilling Forkert! Mester kan ikke fraskrive sig ansvaret ved hjælp af et stykke papir, og svendene har ikke pligt til at underskrive en sådan (falsk eller sand) erklæring. Det vigtige er ikke erklæringen, det vigtige er, om instruktionen har fundet sted, og om den løbende bliver fulgt op! Kun hvis svenden handler i direkte modstrid med en reel instruks, og samtidig bryder Arbejdsmiljøloven, kan han risikere bøde. I øvrigt er gældende retspraksis, at hvis svenden ved handlingen pådrager sig en arbejdsskade, kan han ikke samtidig pålægges bøde. Eksempel 3 Det sidste eksempel handler om sikkerhedsrepræsentantens rolle. Vi har eksempler på at politiet i Tårnby (to uerfarne betjente) ved to forskellige arbejdsulykker meddelte sikkerhedsrepræsentanten, at han kunne risikere at blive draget til ansvar i forbindelse med det skete. Forkert! Sikkerhedsrepræsentanten har intet særligt ansvar. Hvis en mester har beordret en sikkerhedsrepræsentant til at instruere en svend, og svenden ikke retter sig efter instruksen, så har mester pr. definition ikke instrueret svenden. Ansvaret for instruktion er en del af ledelsesansvaret og kan ikke overgives til f.eks. en sikkerhedsrepræsentant. Sig til ved fejl og mangler Gør altid opmærksom på, helst skriftligt på en akkorderingsseddel, de fejl og mangler ved sikkerheden I kan konstatere, og forlang klar besked om hvilke, hjælpemidler m.m. der skal anvendes for at udføre arbejdet. Hvis hjælpemidlerne ( f.eks. stiger, stilladser etc.) ikke kan bruges forsvarligt, så giv besked helst skriftlig om, at I ønsker andet udstyr.

11 NR. 5 JUNI 2006 TIB 27 NYT 11 Ikke længere medlem Møder i Huset Generalforsamlinger Kolofon Telefon og mail Tømrere/snedkere: Lars Koch, 2500 Valby, født 1978 Leslie G. Cowan, 2500 Valby, født 1978 Bo Kolvig Raun, 4943 Torrig, født 1967 Christen Brøgger, 2400 Kbh. NV, født 1979 Mads O. Nielsen, 2100 Kbh. Ø, født 1979 Jens Peter L. Bols, 2300 Kbh. Ø, født 1982 Klaus Grønkjær, 2860 Søborg, født 1977 Esben B. Hansen, 2500 Valby, født 1978 Jonni P. Eliasen, 4622 Havdrup, født 1969 Remy R. Sambleben, 2500 Valby, født 1976 Træindustriarbejder Erik Hrenczuk, 2700 Brønshøj, født 1943 Møbelsnedker Morten Simonsen, 2500 Valby, født 1971 Glarmestersvend Claus Pedersen, 2650 Hvidovre, født 1971 Gulvlægger Ricco Krügermejer, 2450 Kbh. SV, født 1972 Tømrere Kim Slettebø Knudsen, 2000 Frdb. C, født 1975 Dennis B. Kristensen, 2450 Kbh. SV, født 1957 Klubberne Pensionist- og efterlønsklubben Nordre Birk og Frederiksborg Amt Vi holder sommerferie. Starter igen: 11. september: Medlemsmøde. 9. oktober: Medlemsmøde. 13. november: Medlemsmøde. 11. december: Julefest. Kaj Lorenzen, tlf.: Linoleumspålæggernes pensionister og efterlønsmodtagere Sammenkomst den anden tirsdag i hver måned kl i kælderen på Nattergalevej 22, (beboerlokalet). Venlig hilsen Henning Jørgensen, tlf.: Sadelmagernes & tapetserernes pensionister og efterlønsmodtagere Sammenkomst den tredje torsdag i hver måned kl. 11 på Nattergalevej 22, kælderen, (beboerlokalet). Venlig hilsen Egon Andersen, tlf.: Bygningssnedkernes og glarmestrenes pensionister Vi mødes den anden tirsdag i hver måned, kl i fagforeningen. Nærmere oplysninger: Walter Larsen, tlf: , Birger Olsen, tlf.: Tømrernes pensionistog efterlønsklub Mødedage: Den anden og fjerde torsdag i måneden. P.B.V Arne Hansen, tlf.: Møder i huset Juni 22. kl : Tegning for lærlinge 29. kl : Tegning for lærlinge August 3. kl : Tegning for lærlinge 8. kl : Bladmøde 11. kl : Tegning for lærlinge 15. kl : Ekstraordinær generalforsamling i TIB afd. 27 (Se indkaldelse her på siden) 16. kl. 8.00: Bestyrelsesmøde i afd kl : Miljøudvalgsmøde 17. kl : Tegning for lærlinge 24. kl : Tegning for lærlinge 29. kl : Bestyrelsesmøde i afd kl : Bestyrelsesmøde i Glasbrancheklubben 31. kl : Tegning for lærlinge September 7. kl : Tegnekursus for lærlinge 12. kl : Bladmøde 14. kl.16.00: Tegnekursus for lærlinge 18. kl. 8.00: Bestyrelsesmøde itib-afd kl : Miljøudvalg 21. kl : Tegnekursus for lærlinge 28. kl : Tegnekursus for lærlinge 28. kl : Ordinær generalforsamling TIB afd. 27 (Se indkaldelse her på siden) NB! Alle møder er åbne for medlemmer! Ledige Ledighed uge 20: 2,9 % Fag: Antal Ledige Pct. Tømrere ,0 Bygningssnedkere ,2 Tømrer/snedkere ,0 Glarmestersvende ,3 Linoleum/gulvlæggere ,4 Maskinsnedkere ,7 Træindustriarbejdere ,0 Møbel/industrisnedkere ,3 Orgelbyggere Modelsnedkere Skibssnedkere Tapetserere ,9 Sadelmagere Ortopædister Portefølgemagere ,7 I alt ,9 Ledige fordelt på køn: Mænd ,7 Kvinder ,1 Ledige fordelt på alder Alder antal ledige pct år år , år , år , år , år , år , år , år , år , år Indkaldelse til: Ekstraordinær generalforsamling i TIB afd. 27 Tirsdag den 15. august, 2006, kl Mølle Allé 26, 2500 Valby Dagsorden: 1. Valg af dirigenter 2. Oplæg om forslaget til ny struktur i 3. Forslag 4. Valg af delegerede til Forbundets ekstraordinære kongres 5. Meddelelser 6. Afslutning Der vil være spisning fra kl Vel mødt, Anders Olesen Ordinær generalforsamling i TIB afd. 27 Torsdag den 28. september 2006, kl Mølle Allé 26, 2500 Valby Dagsorden i følge vedtægterne: 1. Vedtagelse af forretningsorden 2. Valg af dirigenter 3. Godkendelse af protokol 4. Beretning fra fagforening og a-kasse 5. Arbejdsplan og indkomne forslag, (herunder bevillinger) 6. Regnskab 7. Budget- og kontingentfastsættelse 8. Beretning vedrørende respektive fonde 9. Opstilling af tillidsrepræsentanter 10. Meddelelser Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal iflg. vedtægterne være afdelingen i hænde senest torsdag den 14. september med morgenposten. Der vil være spisning fra kl Vel mødt, Anders Olesen Fagforeningens åbningstider Mandag: og Tirsdag: og Onsdag: og Torsdag: og Fredag: A-kasse og tilmelding af ledige: Mandag - onsdag: Torsdag: og Fredag: Lukket alle dage ml. kl. 12 og 13. Ansatte og valgte i fagforeningen Ring direkte eller tast hovednummet og derefter gruppenummer, eller hør valgmulighederne BYGNINGSGRUPPE TLF.: Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen: , pab@tib.dk Sanne Hein Nielsen: , shn@tib.dk Susanne L. Mortensen: , slm@tib.dk Ivan Salling Busch: , isb@tib.dk Jesper Palmelund: , jpa@tib.dk Freddy Ridderhaugen: , fri@tib.dk Carsten S. Pedersen: , csp@tib.dk Anders Lange: , ala@tib.dk Claus von Elling: , cve@tib.dk INDUSTRIGRUPPE TLF.: Jan Juul, formand for industrigruppen: , jaj@tib.dk Dan Christiansen: , dac@tib.dk Vibeke Pedersen: , vip@tib.dk A-KASSE TLF.: Jette Gottlieb, Leder af a-kassen: Frank Andersen: Susanne Svane: Susanne Mansfeld: Jan Olsen: Per Persson: Berit Melson: Edith Kreutzfeldt: Lillian Würtz, bogholder: Mariane Rennick, lønbogholder: Trine A. Andreasen: , taa@tib.dk UNGDOM & UDD. TLF.: Bjarne Petersen: Keld M. Kristensen: , kmk@tib.dk Henrik Maxsø: , hen@tib.dk FORMANDSGRUPPE TLF.: Anders Olesen, formand for TIB afd. 27: , ano@tib.dk Jens Borking, næstformand for TIB afd. 27: , jeb@tib.dk Kjeld Pedersen: , kep@tib.dk Nina Drews: , ndr@tib.dk Lotte Ott: , lot@tib.dk Jette Kiowsky, socialrådgiver: SERVICEGRUPPEN TLF.: Houria Idrissi: , hid@tib.dk Eric Erichsen: , ere@tib.dk Kolofon TIB 27 Nyt er medlemsblad for Træ-Industri-Byg, Afd. 27, København. Mølle Allé 26, 2500 Valby Telefon: Fax: Telefonoversigt: Hovednummer: Direkte numre: Se oversigt her på siden. Tilrettelæggelse og produktion: Lotte Ott (DJ). lot@tib.dk Redaktionsudvalg: Anders Olesen, (ansvarshav.), Jens Borking, Kjeld R. Pedersen, Viggo Toften-Jørgensen, Ebbe Bay, Næste nummer: Bladmøde om TIB-Nyt nr. 6, 2006 afholdes den 8. august. Deadline: Samme dato som bladmøde. Bladet er hos medlemmerne senest den 9. september. Alle medlemmer er velkomne til at deltage på bladmøderne, med forslag, ideer, læserbreve, ris og ros, m.v. Dette nummer: Blad nr. 5 udkommer den 17. juni, Afleveret til postvæsenet den 19. juni Tryk: Trykcentralen, Viby J. Oplag:

12 MEDLEMSBLAD FOR TIB AFD. 27 NR. 5 JUNI 2006 LO-Huset (i baggrunden). Snedker-Tømrernes Brancheklub var i maj på tur til LO-Huset. Her fik de en rundvisning og en snak med LO-folkene. Der er nye arrangementer på vej. Hold øje med dem i bladet. Tre mio kr. til polske svende Det tyske firma Lindner skylder 57 polske svende i Danmark, kr. pr. mand pr. måned. Side 3 Vi giver ikke op! Åbent brev fra firmaklubber, der vil hve én samlet TIB-afdeling for hele hovedstadsområdet. Side 5 Nat på Den Sorte Diamant Fire glassvende har arbejdet med buet glas på Det kgl. Bibliotek, der nu har fået et skatkammer. Side 6-7 Maskinel Magasinpost Afsender: ID nr TIB afd. 27 Mølle Allé Valby Forår i middelalderen Børnene fægtede på øverst på borgportens indgang, mens de voksne arbejdede med at lave selve portdøren. Det blev som man gjord i middelalderen: Med gammelt værktøj og uden skruemaskiner eller andet el-værktøj. Det er blevet tradition for TIB-ungdom at komme i middelalderlandsbyen i Brøndby mindst en gang om året for at bygge og arbejde med træ. Der bliver arbejdslørdag igen den 2. september. Se side 10.