Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød Å Del 2 - Indsatskatalog. Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød Å Del 2 - Indsatskatalog. Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune"

Transkript

1 Klimatilpasnings- og miljøstrategi for Usserød Å Del 2 - katalog Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune Marts 2011

2 Marts 2011 Udarbejdet af NIRAS A/S i samarbejde med Birgit Paludan. Forfattere: Esben Ravn Iversen, Jørgen Vium, Henrik Lynghus, Birgit Krogh Paludan. Godkendt: Henrik Lynghus. 2

3 Indholdsfortegnelse 3 INDLEDNING...5 DEFINITIONER...5 INDSATSOMRÅDE 1: SERVICENIVEAU BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR SERVICENIVEAU PRIORITERINGSMODEL...9 INDSATSOMRÅDE 2: FINANSIELT OG JURIDISK PARTNERSKAB UDREDNING AF DET JURIDISKE OG FINANSIERINGSMÆSSIGE GRUNDLAG ETABLERING AF PARTNERSKABSAFTALE UDVIKLINGSPROJEKT OG FUNDRAISING OMKRING USSERØD Å...12 INDSATSOMRÅDE 3: TVÆRKOMMUNAL ORGANISATION IVÆRKSÆTTELSE AF TVÆRKOMMUNAL PROJEKTORGANISATION...13 INDSATSOMRÅDE 4: TVÆRSEKTORIEL PLANLÆGNING OG FORVALTNING KLIMATILPASNING OG OVERSVØMMELSER I KOMMUNEPLANLÆGNING STYRKET INTEGRERET VANDPLANLÆGNING OG FORVALTNING OPGRADERING AF UDLEDNINGSTILLADELSER REGULATIV ARBEJDE VEDRØRENDE USSERØD Å, DONSE Å OG ØVRIGE RELEVANTE VANDLØB...17 INDSATSOMRÅDE 5: BEREDSKABSPLANLÆGNING BEREDSKABSPLANLÆGNING OG INDSATSKAPACITET DETAILBEREDSKABSPLANER ØVELSE MED OVERSVØMMELSER OG AKTIVE VIRKEMIDLER...20 INDSATSOMRÅDE 6: OVERBLIK OG TEKNISKE VÆRKTØJER SAMLET HYDRAULISK MODEL HYDRAULISK MODELDOKUMENTATIONSVÆRKTØJ ETABLERING AF MÅLERE ORGANISERING AF MÅLERE OG SIKRING AF DATAINDSAMLING ERFARINGSKORT FOR OVERSVØMMELSER FÆLLES RISIKOKORT VANDLØB OG AFLØBSSYSTEM...26 INDSATSOMRÅDE 7: KOMMUNIKATION VARSLING OG KOMMUNIKATION MED BORGERNE I BEREDSKABET FORMIDLING TIL BORGERNE OM EGET ANSVAR OG EGNE MULIGHEDER KOMMUNIKATION OG INTERESSENTINDDRAGELSE NATUR, MILJØ OG KLIMATILPASNING...29 INDSATSOMRÅDE 8: VAND I OPLANDET LANGSIGTET TRINVIS KLIMATILPASNING AF BYOMRÅDER OPTIMERING VIA INTELLIGENT STYRING DESIGNKRITERIER FOR ANLÆG VEDR. BEREDSKABSHÆNDELSER OG KLIMATILPASNING REGNVAND I SPILDEVANDSSYSTEMET ETABLERING AF TILBAGEHOLDELSE I OPLANDE, DER AFSTRØMMER TIL SJÆLSØ REDUKTION AF TILLØB FRA SJÆLSMARK OG SJÆLSØ RENSEANLÆG PUEMOSEN UDVIDELSE AF EKSISTERENDE BASSIN BLÅRENDEN OVERSVØMMELSE AF ENG BLÅRENDEN UDNYTTELSE AF GAMMEL RØRLÆGNING SOM REGNVANDSBASSIN SØVANGSKVARTERET OG SØERNE I HØRSHOLM SEPARATKLOAKERING VEJE SOM VANDVEJE PILOTPROJEKT VED AHORNVEJ BYOMRÅDER NORD FOR GEDEVAD RENDEN SEPARATKLOAKERING M.V VURDERING AF EFFEKTEN AF ORM-ANLÆG PÅ USSERØD RENSEANLÆG...43

4 8.14 UDLØB FRA USSERØD RENSEANLÆG FLYTTES FRA ÅEN TIL EN HAVLEDNING I ØRESUND FORØGELSE AF RØRUNDERFØRING UNDER BRØNSHOLMSDALSVEJ BRØNSHOLMDALGRØFTEN GRÆNSEVANDLØB MELLEM HØRSHOLM OG FREDENSBORG KOMMUNER REDUKTION AF REGNVANDSUDLEDNINGEN FRA OPLAND KO05 I KOKKEDAL TIL DONSE Å ETABLERING AF TILBAGEHOLDELSE I OPLANDE DER AFSTRØMMER TIL DONSE Å (ETORE DAM M.V.) FREDTOFTELØBET ETABLERING AF MAGASINVOLUMEN VED VIBENSHOLM MOSEN UDVIDELSE ELLER OPTIMERING AF BASSIN I EGEDALSVÆNGE JELLERØD TILPASNING AF REGNVANDSSYSTEM JELLERØD HAVE ÆNDRING AF UDLØB OG EVT. SEPARATKLOAKERING DIREKTE UDLØB TIL ØRESUND FRA ULLERØDGÅRD OMRÅDET FLYTNING AF UDLØB FRA FASANVÆNGET...55 INDSATSOMRÅDE 9: ÅEN OG ÅDALEN FORTSAT KOORDINERET VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE ÆNDRING AF SLUSEPRAKSIS VED SJÆLSØ GENSLYNGNING SOM FORTSÆTTELSE AF NATURGENOPRETNING NEDSTRØMS SJÆLSØ OPTIMERING AF ENGOMRÅDE OPSTRØMS MORTENSTRUPSVEJ ETABLERING AF DOBBELTPROFIL I USSERØD Å VEST FOR AHORNVEJ FORØGELSE AF DÆMNING PÅ AHORNVEJ REDUKTION AF TILLØB FRA GEDEVAD RENDEN ETABLERING AF DIGE LANGS STAMPEDAM STAMPEDAM, FABRIKSDAM OG MØLLEDAM SUPPLERENDE OPSTUVNINGSVOLUMEN OPSTRØMS FABRIKSDAM REDUKTION AF AFSTRØMNING FRA DONSE Å SEPARATKLOAKERING OG TILBAGESTUVNING I JELLERØDSKOVEN DOBBELTPROFIL I USSERØD Å VED JELLERØD FRA DONSE Å TIL ULLERØDVEJ ETABLERING AF DIGE LANGS JELLERØD OMRÅDET MED TILHØRENDE PUMPESYSTEM VEJ- OG TERRÆNFORØGELSE VED PARALLELVEJ/JELLERØD OMRÅDET NIVÅ VÅDENGSAREALER

5 Indledning kataloget indgår som en del af den samlede klimatilpasnings- og miljøstrategi, som fremlægges for borgmestrene i Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg i marts Kataloget omfatter forslag til indsatser, som er udvalgt, så de enkeltvis og samlet understøtter de indsatsområder, som er opstillet i den samlede klimatilpasnings- og miljøstrategi: Serviceniveau Finansielt og juridisk partnerskab Tværkommunal organisation Tværsektoriel planlægning og forvaltning Beredskabsplanlægning Overblik og tekniske værktøjer Kommunikation Vand i oplandet Åen og ådalen Gennem det løbende projekt- og udviklingsarbejde vil indsatserne kunne igangsættes i takt med, at de fornødne prioriteres. Der skal i den sammenhæng ske en nærmere beskrivelse og udmøntning af indsatserne i kataloget. I de to sidste indsatsområder - Vand i oplandet samt Åen og ådalen, er der angivet en række indsatser, der knytter sig til en specifik fysisk lokalitet. Disse konkrete indsatser fremgår af kort 2, som ligger i bilag til Del I - Strategi. DEFINITIONER Beskrivelser af indsatserne er bygget op efter en fast skabelon: område Blandt de 9 indsatsområder Emne for indsatsen De ønskede mål og evt. beskrivelse af afledt effekt en for at nå de opstillede mål Primære deltagere i processen Den forventede anvendelse og fordeling af økonomi/. Der anvendes følgende kategorier: 1: Mindre omkostning anslået mindre end 0,5 mio. kr. 2: Mellemstor omkostning anslået mellem 0,5 5 mio. kr. 3: Stor omkostning anslået større end 5 mio. kr.?: Ukendt/ikke anslået. Omkostning er ukendt og anslås ikke. Der er opstillet et skønsmæssigt økonomisk overslag for mange af de opstillede indsatser under feltet. Overslaget er 5

6 baseret på prisniveau 2011, excl. moms og beskriver de forventede etableringsomkostninger ved de beskrevne indsatser og ændringer. Udgifter til f.eks. arealerhvervelse, hegning, samt fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter er ikke medtaget. Der er tale om samlede omkostninger. Udgifterne er ikke søgt fordelt på enkelte kommuner, forsyningsselskaber eller grundejere. erne er prioriteret indenfor tre kategorier: A1: Prioriterede indsatser på kort sigt. er som igangsættes i perioden Omfatter indsatser, der bør igangsættes relativt hurtigt med en god effekt indenfor klimatilpasning, samt typisk ligeledes med god effekt for miljøet. Hertil kommer indsatser som udgør en forudsætning for det videre arbejde A2: Prioriterede indsatser på længere sigt. er bør igangsættes på længere sigt med god effekt indenfor klimatilpasning, samt typisk ligeledes med god effekt for miljøet. Der er tale om omfattende indsatser med store investeringer eller indsatser som kan gennemføres efter 2013, hvor det evt. sker i tilknytning til indsatser på andre områder. B: Mulige indsatser. er hvor effekten er usikker eller i nogle tilfælde lille i forhold til investeringen. Der bør i de fleste tilfælde foretages yderligere analyse 6

7 område 1: Serviceniveau område Serviceniveau 1.1 BESLUTNINGSGRUNDLAG FOR SERVICENIVEAU Etablering af et teknisk grundlag med henblik på udarbejdelse af et samlet serviceniveau for afløbssystem og vandløb i de tre kommuner. Det foreslås, at der etableres et teknisk grundlag for politisk beslutning om serviceniveauet ved: Der udvælges to repræsentative byområder i hver af kommunerne med hhv. fællessystem og separatsystem. Hørsholm Kommune har gennemført denne vurdering. Der gennemføres beregninger for eksisterende systemer med den forventede fremtidige regn (30 % forøgelse) for hhv. 5, 10, 25 og 50 års regn. Skaderne opgøres økonomisk for hvert scenario beskrevet herover ud fra erfaringstal for omkostninger til skader. For hvert af de udvalgte byområder opstilles løsningsforslag til opgradering af afstrømningssystemet, så det lever op til nye standarder (klimatilpasning i henhold til spildevandskomiteens skrifter, vandstand i Øresund til + 0,8 m). Løsningerne findes ved beregninger med en hydraulisk model og inkluderer såvel traditionelle løsninger (bassiner, rør og pumper), som kombinerede løsninger, hvor natur og vandløb inddrages i løsningsmodellen Til de opstillede løsningsforslag udarbejdes beredskabsplaner, se indsats 5.2 Detailberedskabsplaner. Der udarbejdes økonomiske overslag på såvel anlæg som drift af anlæg og beredskab. Det skal vurderes om der skal gennemføres en omkostningsvurdering af de ændrede miljøforhold ved løsningerne som kan indregnes i budgettet. Omkostningerne ved oversvømmelser i det eksisterende system og omkostningerne til løsningerne ekstrapoleres til hele kommunen (enten baseret på ledningslængder eller på bymæssige arealer) og de sammenlignes. Et forslag til aktuelt/realistisk serviceniveau for vandløb og afløbssystemer. En sådan analyse vil tydeliggøre hhv. omkostninger til fuld klimatilpasning samt give et indtryk af om det på et overordnet plan, kan betale sig at klimatilpasse. Der bør gives et konkret forslag til, hvor lang tid det skal tage at klimatilpasse og på den baggrund gives et forslag til hvor meget spildevandstaksten skal stige (kr/m 3 ) og størrelsesordenen af skattefinansieringen bør vurderes. Grundlaget bør inkludere en overordnet vurdering af de sekundære effekter af oversvømmelser, så som den effekt at borgere ikke ønsker at bo i en kommune som ikke fremtidssikrer sine borgere osv. 7

8 Det anbefales, at der anvendes en samlet model for hele oplandet som beskrevet under indsatsområde 6 (Overblik og tekniske værktøjer) Da klimatilpasningsindsatsen ikke er mulig at gennemføre som en samlet indsats over en kort årrække, må klimatilpasningen understøttes af en prioriteringsmodel, se indsats 1.2. De tre kommuner og forsyningsselskaber. Mindre/ mellemstor omkostninger (1/2) Prioriteret indsats på kort sigt (A1). 8

9 område Serviceniveau 1.2 PRIORITERINGSMODEL Opstilling af model for prioritering af klimatilpasningen af afstrømningssystemerne. Klimatilpasning og forbedring af miljøforhold er kun mulig, hvis der fortages prioriteringer af analyser af risici for oversvømmelser, evt. af klimatilpasning af anlæg for at fordele økonomien hvem skal sikres først, samt af beredskabet i form af planer m.v. Disse prioriteringer kan foretages på forskellige måder: Ud fra erfaringer eller ud fra modelberegninger eller en kombination af disse (f.eks. alle kendte oversvømmede områder prioriteres først, de resterende afgøres ved modelberegninger). Det skal afgøres, om de der har været hårdest ramt skal prioriteres først, eller om en økonomisk analyse skal bestemme prioriteringen. Skal privatboliger og offentlige bygninger prioriteres lige højt? en være mellem hhv. oversvømmelse og miljø skal prioriteres? Hvor stor må risikoen for oversvømmelser blive, hvis der f.eks. ikke slås grøde i vandløbet? Der udarbejdes på den baggrund en samlet prioriteringsmodel, der illustrerer og dokumenterer baggrund for prioriteringsrækkefølgen i det videre arbejde omkring klimatilpasning m.v. De tre kommuner og forsyningsselskaber. Mindre omkostning (1). Prioriteret indsats på kort sigt (A1). 9

10 område 2: Finansielt og juridisk partnerskab område Finansielt og juridisk partnerskab 2.1 UDREDNING AF DET JURIDISKE OG FINANSIERINGSMÆSSIGE GRUNDLAG Udredning af de retslige/juridiske og finansieringsmæssige rammer og regler på området for at skabe grundlag for videre samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber. Der gennemføres en udredning af de grundlæggende retslige/juridiske og finansieringsmæssige rammer og regler på området, med særlig fokus på de tværkommunale og tværsektorielle udfordringer. Det indledende udredningsarbejde er gennemført /2/. Udredning kan baseres på en overordnet juridisk gennemgang, såvel som løbende juridiske vurderinger i forbindelse med de konkrete projekter. Der kan endvidere laves en erfaringsopsamling i andre kommuner. Kommuner, forsyningsselskaber og rådgivere. I f.t. gældende regler kan forsyningsselskaber bidrage til en sådan udredning. Mindre omkostning (1). Prioriteret indsats på kort sigt (A1). 10

11 område Finansielt og juridisk partnerskab 2.2 ETABLERING AF PARTNERSKABSAFTALE Etablering af en aftale, der skaber rammerne for et partnerskabsbaseret samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber, der skaber synergi i den videre indsats. Der gennemføres en proces med henblik på formulering af en fælles partnerskabsaftale/samarbejdsaftale mellem kommuner og forsyningsselskaber. Heri opstilles rammerne for det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, samt opstilles principper for finansiering og ansvar i de fælles indsatser. Aftalerne kan etableres indenfor hver af de tre kommuner, samt i form af en tværgående aftale på tværs af kommunerne. Partnerskabsaftalen kan evt. indeholde egentlige fordelingsnøgler for omkostninger, men dette vil dog ofte afhænge af den konkrete indsats. Partnerskabsaftalen og de opstillede principper skal bringes i spil i de konkrete tværgående indsatser. De opstillede rammer og principper kan herefter udbygges og tilpasses i takt med praktiske erfaringer. Kommuner og forsyningsvirksomheder. Mindre omkostning (1). Prioriteret indsats på kort sigt (A1). 11

12 område Finansielt og juridisk partnerskab 2.3 UDVIKLINGSPROJEKT OG FUNDRAISING OMKRING USSERØD Å Igangsætning af et større samlet og tværgående udviklingsprojekt omkring Usserød Å med ekstern finansiering. Der gennemføres et fælles arbejde med henblik udformning af en fælles ansøgning om ekstern finansiering. en ifm. ansøgningsarbejdet vil med stor sandsynlighed skulle baseres på eksterne eller deltidsansatte fundraisers. Fokus kunne være mod EU-rammeprogrammer. en skal udmøntes i en ansøgning, som har en tydelig nyhedsværdi og et markant udviklingsmæssigt perspektiv for at kunne få succes. Nøgleord kan være integreret vandplanlægning, klimatilpasning og beredskab. Arbejdet med nærværende strategi vil kunne underbygge ansøgningsarbejdet. Kommuner, forsyningsvirksomheder og evt. fundraisers. Mindre omkostning (1) Prioriteret indsats på kort sigt (A1). 12

13 område 3: Tværkommunal organisation område Tværkommunal organisation 3.1 IVÆRKSÆTTELSE AF TVÆRKOMMUNAL PROJEKTORGANISATION Iværksættelse af tværkommunal projektorganisation med henblik på at skabe en ressourceeffektiv og dynamisk organisering af udviklingsarbejdet for Usserød Å. Der udarbejdes indledningsvist et oplæg og kommissorium og rammevilkår for projektorganisationen. Heri indgår en beskrivelse af projektstrukturen, samt de tilknyttede opgaver. Endvidere skal der sikres sammenspil med en evt. partnerskabsaftale, se indsats 2.2 Etablering af partnerskabsaftale. Efterfølgende udpeges medlemmer til styregruppe, projektledelsesgrupper, projektleder m.v. og der sikres en forankring i det politiske system. I forlængelse heraf opstilles en prioriteret handleplan for de konkrete projektaktiviteter, der skal indgår i projektorganisationen. Herefter igangsættes projekter med de tilknyttede projektgrupper. en skal i høj grad sikre at de øvrige skitserede indsatser koordineres og følges op. Indgåelse af aftaler om tværkommunale indsatser, herunder aftale om finansiering og fordeling af ansvarsområder. Ledelsen fra teknik- og miljøforvaltninger samt vandforsyningsselskaberne, samt udpegede faglige ressourcepersoner i tilknytning til de tre kommuner. Efter behov suppleres med eksterne faglige rådgivere. Mindre omkostning (1) Der kan forventes et vist forbrug af interne og evt. ekstern konsulentbistand. Der er dog som udgangspunkt primært tale om en målretning af eksisterende på området. Prioriteret indsats på kort sigt (A1). 13

14 område 4: Tværsektoriel planlægning og forvaltning område Tværsektoriel planlægning og forvaltning 4.1 KLIMATILPASNING OG OVERSVØMMELSER I KOMMUNEPLANLÆGNING Kommuneplanlægningen skal inddrage forhold omkring klimatilpasning og oversvømmelser i forbindelse med byudvikling og i udformningen af lokalplaner, samt planlægningen af det åbne land. Klimatilpasning og oversvømmelser inddrages i kommuneplanlægningen, hvilket er sket i større eller mindre grad i de tre kommuner. en rummer flere elementer, som skal indarbejdes i kommuneplanlægningen. Risikokort indarbejdes som en del af planlægningen. Der laves i første omgang en samlet gennemgang af planlagte og nyudlagte områder i forhold risikokort og ekstremregn. Der skal tages særlige forholdsregler eller ikke bygges i områder, som har været oversvømmet eller hvor risikokortet viser risiko herfor. Endvidere skal arealer til bassiner og lignende reserveres. Ved udarbejdelse af lokalplaner, udbud og salg af kommunal jord eller ejendom skal der fortsat stilles krav til en række forhold: Afsætning af arealer til forsinkelse, fordampning og evt. nedsivning af regnvand Vand som rekreativt element Befæstede arealer skal muliggøre nedsivning, evt. bassinfunktion samt funktion som strømningsveje Hævede sokkelkoter i sårbare områder Installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage Byggesagsbehandlingen skal ligeledes inddrage disse forhold og ikke give tilladelser, der er i modstrid hermed. Det samme gælder vejmyndigheden og øvrige myndighedsområder. Kommunerne. Mindre omkostning (1). Prioriteret indsats på kort sigt (A1). 14

15 område Tværsektoriel planlægning og forvaltning 4.2 STYRKET INTEGRERET VANDPLANLÆGNING OG FORVALTNING Styrket integrerede planlægning og myndighedsarbejde omkring vandkredsløbet i forbindelse med klimatilpasning og beredskab. Gennemgang, vurdering og integration af forhold omkring klimatilpasning og beredskab omkring oversvømmelser i de relevante sektorplaner og myndighedsområder: Vandplaner. Hurtig fokus på svar til høringsrunde samt efterfølgende opstillingen og gennemførelse af handleplaner for Usserød Å. Spildevandsområdet. Spildevandsplaner i de tre kommuner, samt udledningstilladelser til åen. Særlig indsats under 4.3 Opgradering udledningstilladelser Vandløbsområdet. Videre fokus på regulativer og forvaltning under vandløbsloven. Særlig indsats under 4.4 Regulativ arbejde vedrørende Usserød Å Grundvandsområdet. Grundvandsmyndighed sikrer evt. boringer nær opstuvningsområder og i beredskabssituationer. Det kan endvidere overvejes at åens afstrømning med rent vand ved lav sommervandføring. Naturområder og rekreative områder. Samspil med eventuelle grønne strategi-arbejder. Anvendelse af grønne områder til opstuvning/bassiner og behandling af 3 sager ved klimatilpasning. Tinglysning af våde enge. Sjælsø. en ifm. forbedret vandkvalitet i Sjælsø bør integreres med indsatserne på Usserød Å. Kommunerne. Mindre omkostning (1) Prioriteret indsats på kort sigt (A1). 15

16 område Tværsektoriel planlægning og forvaltning 4.3 OPGRADERING AF UDLEDNINGSTILLADELSER Opgraderede udledningstilladelser, der sikrer forhold omkring klimatilpasning, beredskab omkring oversvømmelser samt miljø m.v. De eksisterende udledningstilladelser til Usserød Å og sidetilløbene er ofte af ældre dato og i visse tilfælde tidsmæssigt begrænsede. Der foretages en gennemgang af området: Registrering af de eksisterende udledningstilladelser og deres status. Udarbejdelse af rammer/koncepter for opdaterede og helhedsorienterede udledningstilladelser, der lever op til kravene omkring miljø, klimatilpasning og beredskab m.v. Konkret myndighedsbehandling af den enkelte sag og i de berørte områder, samt koordinering i forhold til gældende planer. Nye udledningstilladelser behandles ligeledes ud fra de skitserede temaer. Kommunerne. Ukendt (?) Prioriteret indsats på kort sigt (A1). Trinvis indsats i takt med ansøgninger. 16

17 område Tværsektoriel planlægning og forvaltning 4.4 REGULATIV ARBEJDE VEDRØRENDE USSERØD Å, DONSE Å OG ØVRIGE RELEVANTE VANDLØB Udarbejdelse af fælles regulativ for Usserød Å, samt relevante sideløb i øvrigt, der sikrer rammerne for den fremtidige regulering, drift og vedligeholdelse af åen og tilknyttede anlæg Det igangværende regulativarbejde skal færdiggøres. Regulativ arbejdet skal endvidere omfatte relevante sideløb til åen, samt tilknyttede anlæg i åen, herunder slusen ved Sjælsø. Dette kan ske i et delregulativ eller selvstændigt regulativ. I takt med at der etableres andre væsentlige anlæg i Usserød Å, herunder i tilknytning til beredskabet, skal ansvar m.v. beskrives i tilsvarende regulativer. Kommunerne. Ukendt (?). Prioriteret indsats på kort sigt (A1) 17

18 område 5: Beredskabsplanlægning område Beredskabsplanlægning 5.1 BEREDSKABSPLANLÆGNING OG INDSATSKAPACITET Videreudvikling af en helhedsorienteret beredskabsplanlægning, herunder beredskabsplaner og den tilknyttede indsatskapacitet, for at sikre en effektiv beredskabsindsats ved oversvømmelser og ekstreme regnvejrshændelser. Beredskabet udvikles med udgangspunkt i en helhedsorienteret beredskabsplanlægning, der styrker beredskabet via en flerstrenget indsats omkring: Beredskabsplaner. kapacitet og forebyggende virkemidler Uddannelser/øvelser. På den baggrund udvikles og opgraderes de overordnede beredskabsplaner vedr. oversvømmelser og ekstrem regn. Det omfatter både de kommunale beredskabsplaner, samt den tværkommunale beredskabsplan på området. Der skal ske en løbende udvikling af beredskabets kapacitet til at føre beredskabsplanerne ud i livet via: Overvågning og alarmering i forbindelse med ekstrem regn og høj vandstand, herunder med nye målesystemer. Styring af aktive forebyggende virkemidler. Akut og afhjælpende indsats. Opfølgning og oprydning. I den sammenhæng skal det bl.a. sikres, at de eksisterende vagtordninger er gearet til at kunne håndtere disse opgaver tilfredsstillende. Se endvidere indsats 6.3 Etablering af målere og 6.4 Organisering af målere og sikring af dataindsamling i forhold til forbedret overvågning, samt bl.a. indsats 9.2 Ændring af slusepraksis ved Sjælsø i forhold til et forebyggende beredskab. Kommuner, forsyningsselskaber og beredskab. Mindre omkostning (1) Prioriteret indsats på kort sigt (A1) 18

19 område Beredskabsplanlægning 5.2 DETAILBEREDSKABSPLANER Udarbejdelse af detailberedskabsplaner, der sikrer en effektiv beredskabsindsats i specifikke områder eller i forbindelse med konkrete anlæg i tilknytning til oversvømmelser og ekstremme regnvejrshændelser De kommunale beredskabsplaner skal udbygges med delberedskabsplaner for de enkelte byområder, som det eksempelvis allerede er gjort for Jellerødområdet i Fredensborg Kommune. Udarbejdelsen af detailberedskabsplanerne skal ske trinvist og prioriteret i de mest sårbare områder. Dette skal ske i samspil med den trinvise klimatilpasning, se bl.a. indsats 8.1 Langsigtet trinvis klimatilpasning af byområder. Detailberedskaberne skal således træde ind, hvor klimatilpasningen ikke slår til. For at tilvejebringe et overblik over behovet, laves beregninger af nedbørshændelser, der forekommer hhv. 1. gang hvert 25. år og hvert 50. år. I beregningerne skal de nye løsninger i klimatilpasningen være implementeret. Der kan ligeledes laves detailberedskabsplaner for vigtige anlæg, herunder eksempelvis i tilknytning til slusen. Se indsats 9.2 Regulering af sluse ved Sjælsø. Kommuner, forsyninger og beredskab Mindre/mellemstor omkostning (1/2) Prioriteret indsats på kort sigt (A1). Igangsættes trinvist 19

20 område Beredskabsplanlægning 5.3 ØVELSE MED OVERSVØMMELSER OG AKTIVE VIRKEMIDLER Afprøvning af beredskab med henblik på at opbygge deltagernes kapacitet til at indgå i beredskabet, samt indhøste erfaringer, der kan indgå i den videre udvikling. Der gennemføres en øvelser, hvor der tages udgangspunkt i forskellige oversvømmelseshændelser/- scenarier, og hvor der arbejdes med de forskellige trin i beredskabet. Dette forslås i første omgang gennemført som en skrivebordsøvelse, hvor en samlet hydraulisk model inddrages med henblik at opstille forskellige scenarier. Heri kan indgår anvendelsen af eksisterende og potentielle aktive virkemidler i tilknytning til det forebyggende og aktive beredskab. Kommuner, forsyninger og beredskab. Mindre omkostning (1) Prioriteret indsats på længere sigt (A2). 20

21 område 6: Overblik og tekniske værktøjer område Overblik og tekniske værktøjer 6.1 SAMLET HYDRAULISK MODEL Samlet hydraulisk model for Usserød Ås opland, så der sikres enighed om beregningsgrundlag og hydraulisk dynamik mellem oplandene, og så der kan udarbejdes et samlet risikokort for hele Usserød Ås opland. Modellen vil sikre at der kan gennemføres en systematisk analyse af afstrømningssystemerne i byområderne med en tilhørende vurdering af hvor der kan holdes vand tilbage i dimensioneringssituationen og beredskabssituationen. Modellen kan bruges til at beregne konsekvenser af tiltag i oplandene både ved udbygningerne og ved etablering af tilbageholdelse (bassiner, LAR osv.). En samlet hydraulisk model kan anvendes til at gennemføre analyserne, der skal til, hvis oplandene ønskes klimatilpasset i fremtiden. Det foreslås, at modellerne samles i en MIKE Urban model, at randbetingelserne og usikkerheder beskrives i detaljen og at modellen kalibreres og valideres med flowmålere. Det anbefales, at der foretages niveau- og vandføringsmålinger i vandløbet, så modellen kan blive kalibreret og i tilstrækkelig høj grad repræsentere virkeligheden. Randbetingelsen ved Sjælsø bør være den målte vandføring og den nedstrøms randbetingelse bør være vandstanden ved Nivå Mølle. Alternativt kan vandstanden i Køge Bugt anvendes, men så bør regnvandsafstrømningen til og fra Nivå medtages i modelberegningerne, hvilket komplicerer model og måleprogram. Nedbøren måles ved Sjælsø Vandværk, og det vurderes at denne kan bruges til modelberegningerne. Der bør gennemføres en sammenfatning og analyse af hvilken nedbør der skal bruges til modelberegningerne. På trods af den relativt korte afstand mellem Sjælsø og Nivå mølle kan der være store forskelle i nedbørsmønstret. Alternativt kan der anvendes flere nedbørsmålere i Usserød Ås opland. Kommuner, forsyningsselskaber, faglige ressourcepersoner. Mindre omkostning (1) ca kr. Prioriteret indsats på kort sigt (A1). 21

22 område Overblik og tekniske værktøjer 6.2 HYDRAULISK MODELDOKUMENTATIONSVÆRKTØJ Sikring af at den hydrauliske model er dokumenteret og den samme for alle, der gennemfører hydrauliske analyser af Usserød Å. Modellen bør være fremtidssikret så modelanvendelsen ikke afhænger af én rådgiver eller én person. For at sikre et sammenhængende arbejde med de hydrauliske modeller i Usserød Å oplandet kan modellen samles i en database, som genererer Mouse/MIKEUrban modeller og kan reducere knuder og ledninger, så den er anvendelig for selv små byområder. I databasen skal alle ændringer ligeledes dokumenteres, så modellen er up to date. Således sikres det, at de korrekte vandmængder tages med i modellen på alle niveauer og at modellen altid er opdateret med de nyeste tiltag implementeret. (En evt. ny rådgiver skal ikke starte forfra hver gang). Modeldokumentationsværktøj skal evt. oprettes og vedligeholdes af fælles delprojektgruppe Mindre omkostning (1), ca kr. Prioriteret indsats på kort sigt (A1). 22

23 område Overblik og tekniske værktøjer 6.3 ETABLERING AF MÅLERE Etablering af vandførings- og niveaumålere til analyser af vandbalance, kalibrering og validering af modeller, som randbetingelser og til alarmering. Til anvendelse i såvel beredskabssituationer, som til forbedringer af modelberegninger, kan der etableres et antal niveaumålere. Niveaumålerne kan opsættes på kritiske steder i åen (hvor der har været oversvømmelse) og sende alarmer til beredskabet/ driften/ bagvagten om, at kritisk vandstand er ved at være nået. Herved kan der reageres før oversvømmelse indtræffer, ved at beredskab aktiveres (pumper sættes ind, sandsække placeres osv.). For at sikre, at de hydrauliske modeller, der skal bruges til analyser af tilpasning af åen, repræsenterer faktualle forhold, anbefales det, at der etableres fem-seks permanente vandføringsmålere (flowmålere) i Usserød Å samt tre - fire niveaumålere, som dels kan bruges til beregning af vandføringen, dels til alarmering de kritiske steder i Usserød Å. Flowmålerne foreslås placeret som følger: lige nedstrøms slusen ved Sjælsø, nedstrøms udløbet fra Blårenden, nedstrøms udløbet fra Gedevads Renden, nedstrøms tilløbet fra Donse Å, ved rørunderføringen Parallelvejstien. Det skal undersøges om vandføringsmåleren ved Nivå mølle fungerer tilfredsstillende, så den kan indgå på lige fod med de foreslåede målere. Da randbetingelsen for Sjælsø er af stor betydning for simulering af hydraulik nedstrøms i modellen, foreslås det, at der etableres flowmåler nedstrøms Sjælsø, som supplerer vandføringsberegning via eksisterende niveaumålere ved slusen. Måleren kan etableres permanent alternativt kan der udføres en målekampagne til kalibrering af vandføringsberegning. Etableres måleren permanent, vil data kunne anvendes som beslutningsstøtte i beredskabet. Tilsvarende kan der etableres vandføringsmålere, enten i de store udløb til Usserød Å, eller lige nedstrøms udløbene, så det sikres, at de vandmængder, der tilføres modellen, repræsenterer det rigtige afstrømningsareal. For at fastlægge afstrømningen fra de grønne områder foreslås det endvidere at etablere en vandføringsmåler, der kun repræsenterer ruralt opland ved Parallelvejstien. Niveaumålere findes i dag ved Fabriksdam, Mølledam, Parallelvej, samt ved Sjælsøslusen. Der foreslås opsat niveaumålere i ud for Ahornvej, Poppelvej og i Stampedam (til beregning af vandføring ud af Stampedam). Det forudsættes, at eksist. niveaumålere i Fabriksdam og Mølledam fungerer. Kommuner og forsyninger. Mindre omkostning (1), ca kr. Prioriteret indsats på kort sigt (A1). 23

24 område Overblik og tekniske værktøjer 6.4 ORGANISERING AF MÅLERE OG SIKRING AF DATAINDSAMLING For at sikre, at alle måledata er tilgængelige for alle brugere i en form, som er let anvendelig til såvel hydrauliske analyser som til alarmering, foreslås det, at alle måledata, som opsamles i Usserød Å og opland samles i én database. Det foreslås, at alle måledata opsamles i værktøjet DIMS. DIMS er et fleksibelt værktøj som relativt let kan modificeres til den enkeltes behov og til opsamling af supplerende måledata. DIMS kan sende alarmer på brugerspecificerede kriterier. DIMS udvikles og sælges af DHI. DIMS lægges på en selvstændig server. Da eksisterende og evt. kommende målere sender data via GPRS er det ikke afgørende, hvor denne server placeres, der kræves dog adgang til internettet. Alle kommuner og forsyninger. Mindre omkostning (1), i størrelsesordenen kr. Prioriteret indsats på kort sigt (A1). 24

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser

Usserød Å Projektet. Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser Usserød Å Projektet Klimatilpasning på tværs af kommunegrænser En ny vision for Usserød Å På et møde 22 marts 2011 vedtog borgmestrene fra Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg en ny Miljø og klimatilpasningsstrategi

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Iagttagelser af problemer med Oversvømmelser i foreningens område. Ved bestyrelsesmedlem: Torben Strange Jensen Grundejerforeningens område: Drosselvænget Den Spanske Plads

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet

Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet Handlingsplan Fokusområde Område Indsatsområde Beskrivelse Mål Succeskriterium Ansvar Tid Økonomi Rotter Service til borgerne og erhvervslivet Badevand Service til borgere og erhvervslivet Sundhed og sikkerhed

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2.

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger. 1. Velkomst. 2. Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Koldby, etape 2, samt renovering af drikkevandsledninger 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Klimatilpasning af Tranegilde Landsby

Klimatilpasning af Tranegilde Landsby Klimatilpasning af Tranegilde Landsby Idékatalog og skitseprojekt April 2012 Udgivelsesdato : 27. april 2012 Projekt : 30.6666.79 Udarbejdet : Uffe Gangelhof, Rikke Hedegaard Jeppesen, Anne Hansen og Camilla

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Tilslutningstilladelse

Tilslutningstilladelse 1 April 2014 Tilslutningstilladelse AFLEDNING AF OVERFLADEVAND OG DRÆNVAND TIL OFFENLTIG REGNVANDSLEDNING Fra udbygning af Nordvest banen ved Vipperød station, og Sydlig omfartsvej TIL OFFENTLIG KLOAK

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang

Dagsorden. Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang Dagsorden Borgerinformation om separatkloakering i Nors, Bakken og Vendbjerg. 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Flemming Geipel tilsyn,

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m.

Dagsorden. Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Projektgennemgang. 4. Spørgsmål generelt m.m. Dagsorden Informationsmøde vedr. separatkloakering i Vesløs, etape 4 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. Hvem er vi Thisted Vand: Keld Kjeldsen tilsyn tlf. 24 49 52

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017 UDKAST Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 1 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 15. Indhold. Kloakprojekter. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 15 Kloakprojekter Indhold 1 Oversigt over kloakprojekter... 2 1.1 Vejafvanding i Jægerspris Nord... 3 1.2 Udløbspumpestation på Linderupvej... 4 1.3

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Hoveddel Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...1 1 INDLEDNING...3 2 MÅLSÆTNINGER...5 3 FREMTIDIGE TILTAG I TÅRNBY KOMMUNE...7 3.1 NYANLÆG OG OMBYGNING

Læs mere

Tilladelser til afledning af spildevand fra Arwos Landsby

Tilladelser til afledning af spildevand fra Arwos Landsby Teknik og Miljø Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Arwos Service A/S Tlf. : 73 76 76 76 Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Dato: 28-10-2011 Sagsnr.: 11/2512 Dok.nr.: 19 Kontakt: Mogens Søndergaard Nielsen Direkte

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Referat af møde den 23. april 2012 med grundejerforeninger i Nordmarken om handleplan mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark

Referat af møde den 23. april 2012 med grundejerforeninger i Nordmarken om handleplan mod oversvømmelser i Jyllinge Nordmark Teknik og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk 15. maj 2012 Referat af møde den 23. april 2012 med grundejerforeninger i Nordmarken om handleplan mod oversvømmelser

Læs mere

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren

KOMMISSORIUM. 1. Baggrund. Udfordringerne i vandsektoren KOMMISSORIUM Undersøgelse af muligheder for sammenlægning af de kommunalt ejede vandselskaber i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal i

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Fælles beredskabsplan for oversvømmelser, Usserød Å

Fælles beredskabsplan for oversvømmelser, Usserød Å Fælles beredskabsplan for oversvømmelser, Usserød Å Rudersdal Kommune Hørsholm Kommune Fredensborg Kommune Version 3 oktober 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 FØR: Forebyggende beredskab...

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17.

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 348 Fredensborg and og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk Sagsnr. 15/8562 17. marts 215 Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand til sø og

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere