Notat. Den 30. marts 2015.

Transkript

1 Notat. Den 30. marts Sagsforløb Renovering af Afløb fra Lukkesdam Det rørlagte kommunale vandløb Afløb fra Lukkesdam blev rørlagt i Den øverste halvdel (1,6 km) blev omlagt i Efter kommunalreformen i 2007 har gentagne brud på rørledningen vist, at den på hele forløbet er nedslidt og trænger til en omlægning. Kommunen har udover gentagne små reparationer udskiftet de gamle cementrør med tilsvarende plastrør på 3 delstrækninger svarende til i alt 900 m eller næsten 1/3 af den samlede rørledning. På baggrund af ledningens alder, gjorte observationer i forbindelse med ovennævnte vedligeholdelsesarbejder samt vedvarende opstående brud på ledningen, vurderede kommunen, at vandløbet også skulle omlægges på de resterende strækninger med gamle rør. På baggrund af en tidligere politisk beslutning om at privatisere kommunale rørlagte vandløb, blev det i juni 2012 besluttet at lade politikerne afgøre det videre forløb, herunder finansieringen af vandløbets resterende renovering, som det anslås vil koste i størrelsesorden 1,4 mio. kr. Som forberedelse til en politisk drøftelse om privatisering og renovering af Afløb fra Lukkedam hørtes berørte lodsejere indledningsvis om sagen ved et brev den 31. juli Kommunen modtog på vegne af alle berørte lodsejere et svar fra Vestjysk Landboforening den 29/9 2012, hvori der opfordredes til et møde om sagen. Den 13. januar 2013 klagede en lodsejer over afvandingen på vandløbets øverste strækning. Der afholdtes møde i Ringkøbing den 28. januar 2013, med deltagelse af lodsejerrepræsentanter, udvalgsformanden, Vestjysk Landboforening, Videncentret for Landbrug og teknik og miljø. Lodsejersidens holdning kunne udtrykkes ved: 1. Vandløbet bør/kan ikke privatiseres. 2. Strækningerne med gamle rør er nedslidt og bør omlægges. 3. Der stilles spørgsmålstegn ved det af forvaltningen først udarbejdede forslag til partsfordeling. 4. Renoveringen bør af økonomiske grunde strækkes over 5-10 år. 5. Kommunen bør i højere grad medfinansiere. På baggrund af de foreliggende lodsejertilkendegivelser blev sagen behandlet af Udvalget for Natur, Miljø og Klima den 4. marts Side 1 af 6

2 Udvalget besluttede at: 1. det rørlagte offentlige vandløb Afløb fra Lukkedam skulle omlægges og at omkostningerne forbundet med arbejdet skulle fordeles mellem de ejendomme som nød gavn af rørlægningen jf. en udarbejdet partsfordeling. De enkelte ejendomme skulle bidrage til projektet efter den gavn pågældende ejendom nød af rørlægningen. 2. anlægsarbejdet, af hensyn til de relativt store anlægsomkostninger skulle strækkes over nogle år. 3. vandløbet skulle efter omlægningen privatiseres. Lodsejerne blev orienteret om beslutningen ved brev af den 6. marts Med henblik på at imødekomme kritikken af første udkast til partsfordeling iværksatte forvaltningen en undersøgelse af en evt. afvanding relateret til den oprindelige rørlægning af vandløbet og fandt i Rigsarkivet den oprindelige partsfordeling vedr. rørlægningen af de øverste 1,6 km af vandløbet. På baggrund af denne partsfordeling anmodede forvaltningen landinspektør Kjeldsen om at udarbejde en ny partsfordeling baseret på de aktuelle matrikulære forhold ved vandløbet. De enkelte ejendomme skulle solidarisk bidrage til projektet efter den gavn pågældende ejendom nød af rørlægningen, uanset hvor kommunen nyligt havde udskiftet nedslidte rør med gamle. Den nye partsfordeling udarbejdedes uafhængigt for 2 delstrækninger af vandløbet, fordi rørlægningen havde principiel forskellig nytteværdi for ejendommene ved de 2 strækninger. 1. Strækningen opstrøms Stabyvej (1,6 km), hvor parterne fastlægges ud fra, dels ejendommenes antal bredmeter vandløb, dels ejendommenes forbedrede afvandingsforhold. 2. Strækningen nedstrøms Stabyvej (1,5 km), hvor parterne fastlægges udelukkende ud fra ejendommenes antal bredmeter vandløb. Lodsejerne hørtes ved brev af 22. april 2013 om den nye partsfordeling. Samtidig orienteredes de om muligheden for at kunne undgå at skulle bidrage til omlægningen ved at acceptere et åbent vandløb. På baggrund af henvendelser fra lodsejere lagde Kommunen ved brev af 13. maj 2013 op til et nyt møde om sagen. Mødet afholdtes 3. juni Udover de berørte lodsejere og forvaltningen deltog der repræsentanter fra Videncentret for Landbrug, fra Vestjysk Landboforening samt lokalpolitikere. Som opfølgning på mødet sendte kommunen den 13. juni 2013 et brev til samtlige lodsejere med et sammendrag af mødet samt opfordring om inden den 20. juli 2013, at oplyse kommunen om følgende: 1. Mener du, at der er fejl i den nye fremsendte partsfordeling? 2. Ønsker du et åbent vandløb ved din ejendom for at undgå at skulle bidrage økonomisk til omlægningen? Side 2 af 6

3 3. Ønsker du i forbindelse med bidrag til omlægningen, at indgå en afbetalingsordning med kommunen? Kommunen modtog 5 individuelle svar fra lodsejere som på baggrund af omkostningerne ved rørlægning ønskede et åbent vandløb. Derudover modtog kommunen et fællessvar fra 8 lodsejere, som egentlig ikke svarede på forvaltningens spørgsmål, men i stedet stillede en række nye spørgsmål: 1. Hvor blev de af kommunen afsatte midler til omlægning af rørledningen af? 2. Hvorfor var det så magtpåliggende, at det iværksatte arbejde ikke kunne udskydes 14 dage til høsten var overstået? 3. Er det i praksis muligt med en blanding af åbne og lukkede strækninger af vandløbet? 4. Hvem skal stå for den fremtidige vedligeholdelse? 5. Skal hele vandløbet renoveres på en gang, eller kan de enkelte lodsejere, ud fra deres økonomiske formåen, selv bestemme hvornår deres individuelle strækninger skal omlægges? Forvaltningen besvarede spørgsmålene ved brev af 19. juli 2013, som følger. Ad 1. Der er aldrig blevet afsat midler specifikt til omlægning af rørledningen. Ad 2. Det blev jo netop vurderet, at det ikke var magtpåliggende at iværksætte arbejdet. Af respekt for pågældende lodsejers ønske om at udsætte anlægsarbejdet til efter høst, blev arbejdet standset. Forvaltningen besluttede samtidig at politikerne skulle tage stilling til det fremtidige arbejde med vandløbet, herunder om finansieringen af omlægningen. Politikerne besluttede som bekendt, at omlægningen skal finansieres efter vandløbslovens regler om, at berørte ejendomme skal bidrage efter den gavn de vil have af pågældende foranstaltning. Ad 3. Hvis bredejerne på begge sider af samme strækninger kan blive enige om hvorvidt vandløbet skal være rørlagt eller åben på strækningen, så kan det lade sig gøre. På en vandløbsstrækning, der forløber på en enkelt ejendom, vil det være op til pågældende lodsejer om strækningen skal være rørlagt eller åben på denne strækning. På strækninger hvor der nødvendigvis skal være enighed og hvis denne ikke kan opnås, vil rørledningen som udgangspunkt blive omlagt og pågældende lodsejere skal betale i overensstemmelse med partsfordelingen. Ad 4. Afløb fra Lukkesdam er et offentligt vandløb, og kommunen skal derfor forestå den fremtidige vedligeholdelse. Ad 5. På baggrund af tilbagemeldinger fra lodsejere og de store omkostninger kommunen allerede har haft i forbindelse med renoveringen af vandløbet, er det besluttet, at hele den rørlagte del af vandløbet bør renoveres, altså omlægges eller åbnes. Hvis ikke hele vandløbet fungerer efter hensigten kan det medføre oversvømmelser på store arealer. Side 3 af 6

4 Undladelser på korte strækninger kan således medføre betydelige markskader, som i givet fald vil være ansvarspådragende for kommunen, så en udskydelse af renoveringen på baggrund af enkelte lodsejeres aktuelle økonomiske muligheder vil ikke være hensigtsmæssigt for hverken øvrige interessenter ved vandløbet eller for kommunen. Det er netop på baggrund af dette, at forvaltningen spurgte de enkelte lodsejere, om deres ønsker til en evt. afdragsordning. Ud fra de foreliggende tilkendegivelser fra lodsejerne kunne det konstateres at: - Lodsejerne mente at kommunen burde bidrage mere end det der fremgik af det aktuelle forslag til partsfordeling. - Derudover var der ikke blevet påpeget væsentlige fejl ved den udarbejdede partsfordeling. - Ud af de 17 berørte lodsejere ytrede 5 ønske om et åbent vandløb med henblik på at undgå at skulle bidrage til - 8 lodsejere oplyste sig ude af stand til, på foreliggende grundlag, at forholde sig til spørgsmålet om åbent - versus - lukket vandløb. - Ingen udtrykte ønske om en afbetalingsordning med kommunen, men de 8 lodsejere viste interesse for, at lodsejerne, på baggrund af økonomisk formåen, selv måtte bestemme, hvornår deres respektive strækninger skulle renoveres. På baggrund af mødet og tilbagemeldingerne fra lodsejerne blev sagen behandlet af udvalget den 19. august Udvalget besluttede at: 1. Omlægningen skulle gennemføres i perioden oktober 2013 april Kommunen betalte yderligere : kr. til medfinansiering af 3. Ejendomme medfinansierede jf. en udarbejdet partsfordelingsliste. 4. Hvor lodsejerne var enige om, at vandløbet kunne åbnes, ville kommunen overtage pågældende ejendommes bidragsforpligtigelse. Lodsejerne blev orienteret om beslutningen ved brev af 21. august 2013 og lodsejerne blev samtidig opfordret til at indsende evt. ønsker eller bemærkninger til Den 4. december 2013 orienteredes lodsejerne om den forventede økonomi for projektrealiseringen på baggrund af indhentede tilbud på anlægsarbejdet og kommunen anmodede igen om evt. bemærkninger eller ønsker til Side 4 af 6

5 Den 31. januar 2014 orienteredes lodsejerne om indkomne bemærkninger og projekttilpasninger, herunder, på baggrund af lodsejerønske, udsættelse af anlægsarbejdet til efter høst. Denne orientering indeholdt en klagevejledning. Den 28. februar 2014 modtog kommunen, på vegne af 3 lodsejere, en klage over projektet fra en advokat. Klagen til Natur og Miljøklagenævnet havde opsættende virkning på I foråret 2014 opstod der 2 nye brud på rørledningen som kommunen reparerede. Den 6. juni 2014 modtog kommunen en afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, hvor det fremgik, at sagen skulle gå om, hovedsagelig fordi projektet, efter nævnets vurdering, ikke var et omlægningsprojekt, men, bl.a. fordi kommunen ville åbne vandløbet på delstrækninger, var et reguleringsprojekt, og derfor skulle have haft en offentlighedsfase, som ikke havde indgået i kommunens sagsbehandling. Nævnet mente desuden ikke, at kommunen havde dokumenteret, at rørledningen ikke kunne bringes i orden ved udskiftning af enkelt rør. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse indebar at: - der skal indhentes udtalelser om projektet fra interesserede myndigheder, - projektet skal VVM-screenes for behov for en VVM-redegørelse - projektet skal vurderes i relation til vandløbets miljømål - der skal fortages en konsekvensvurdering for natura-2000 områder og bilag IV arter - projektet skal godkendes, herunder fremmes, efter vandløbslovens regler, således at klageberettigede interesseorganisationer også får mulighed for at vurdere Klagenævnets afgørelse havde ikke betydning for selve projektrealiseringen eller finansieringen, som det er beskrevet i kommunens brev fra 31. januar 2014, idet et reguleringsprojekt skal finansieres efter samme retningslinjer som et omlægningsprojekt. Forvaltningen forventer stadig, at kunne nå at iværksætte anlægsarbejderne i efteråret, som det i sin tid blev planlagt, dog under forudsætning at der ikke klages til Natur- og Miljøklagenævnet igen, da en sådan vil have opsættende virkning på De nødvendige høringer, fremme af projektet og godkendelse efter vandløbslovens regler gennemførte kommunen i løbet af sommeren med henblik på, at planen om at iværksætte anlægsarbejdet for reguleringsprojektet efter høst i 2014 stadig skulle nås. Fremme og godkendelse af projektet, altså offentlighedsfasen, blev, som det skriftligt blev oplyst for alle lodsejerne ved brev af 19. juni 2014, gennemført via kommunens hjemmeside. Side 5 af 6

6 Efter at reguleringsprojektet var godkendt og klagefristen den 25/ var udløbet indkommer en klage 3. september 2014 fra advokaten på vegne af 3 lodsejere, hvor der bl.a. klages over kommunens procedure i offentlighedsfasen. Advokaten ønskede en ny mulighed for at klage til Naturog Miljøklagenævnet og til taksationsmyndigheden. På baggrund af kommunens umiddelbare givne tilsagn om ny offentlighedsfase, vurderede forvaltningen, at der ikke var noget reelt behov for en ny høring og nye muligheder for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Alle lodsejerne havde siden sommeren 2012 og lige til det sidste fået talrige opfordringer fra kommunen om at komme med bemærkninger og ønsker til Alle indkomne lodsejerønsker, som ikke havde drejet sig om finansieringen af projektet, var blevet tilgodeset. Dertil kommer, at alle lodsejerne, efter anlægsarbejdets afslutning og afregning, vil få mulighed for at klage til taksationsmyndigheden over den bidragsfordeling, som til den tid skal besluttes af kommunen. Dette er alle lodsejerne gentagne gange blevet oplyst om, sidste gang i forbindelse med offentliggørelsen den 28. juli På denne baggrund besluttede forvaltningen at videresende advokatens klage til NMK og undlade at gennemføre en ny offentlighedsfase. Dette blev advokaten skriftligt orienteret om den 6. november Da Natur-og Miljøklagenævnet fandt kommunens godkendelsesprocedure korrekt blev advokatens klage afvist. På baggrund af advokatens klage og den dermed forbundne yderligere forsinkelse af anlægsarbejdet trak entreprenøren sit tilbud fra december 2013 tilbage, og det blev derfor nødvendigt med afholdelse af ny licitation. Denne licitation er netop afholdt, og den gav ikke anledning til ændret budget for Omlægningen af Afløb fra Lukkesdam er, i forsøg på at undgå grundvandsstigningen i efteråret, planlagt gennemført i løbet af den kommende sommer. Side 6 af 6