Forord Indledning (problemstilling) Rapportens opbygning...5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord...3. 1. Indledning (problemstilling)...4 1.1 Rapportens opbygning...5"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Forord Indledning (problemstilling) Rapportens opbygning Potentialet i almennyttig sektor Lejlighedernes energiforbrug Flowmodel (bestemmelse af dimensionerende flow) Bestemmelse af dimensionerende flow Testresultater for de fire ejendomme Sammenligning med målinger: VIBO afdeling 121, Charlotteager Hedehusene Centralvarmeanlæg Dimensionerende flow Sammenligning med målinger: AKB blok 5 Nyvej 37, Hedemarken, Albertslund Centralvarmeanlæg Dimensionerende flow Sammenligning med målinger: KAB, Utterslevhuse, Husum Centralvarmeanlæg Dimensionerende flow Sammenligning med målinger: KAB, Kildevænget, Gladsaxe Centralvarmeanlæg Dimensionerende flow Trykmodel (bestemmelse af dimensionerende tryk) Bestemmelse af dimensionerende differenstryk Testresultater for de fire ejendomme Tilgrundliggende målinger: VIBO afdeling 121, Charlotteager Hedehusene Tilgrundliggende målinger: AKB blok 5 Nyvej 37, Hedemarken, Albertslund Tilgrundliggende målinger: KAB, Utterslevhuse, Husum Tilgrundliggende målinger: KAB, Kildevænget, Gladsaxe Generelt vedr. pumpe og varmesystem Excel-værktøj (flowdiagram & anvendelse) Dimensionering af pumper trin 1 til Spotmåling Driftsjournal Beregning ud fra årsforbrug Anvendelse af spotmåling Anvendelse af driftsjournal Beregning ud fra målt tryk Anvendelse af spotmåling Anvendelse af driftsjournal Energiberegner Diagrammer

2 6. Integration med pumpevalgsværktøjer HAAN/OTP Wilo - Select Grundfos - Wincaps Smedegaard Online pumpevalgsprogram Eksempler på anvendelse Case VIBO Case KAB Utterslevhuse Case KAB Kildevænget Case AKB Hedemarken Andre observationer Indledning Måleresultater Diskussion Konklusion af eksperimentet...72 Appendiks 1. Måleplatform...73 Appendiks 2. Udførte målinger

3 Forord Denne rapport er den faglige rapportering/dokumentation til forskningsprojektet bevilget under PSO 2005 administreret af Dansk Energi Net: Værktøj for pumpevalg overvågning og renovering (varmeinstallationer) Rapporten beskriver udviklingen af et excel-baseret pumpevalgsværktøj. Værktøjet kan rekvireres ved henvendelse til Claus Martin Hvenegaard, Teknologisk Institut. Værktøjet henvender sig til boligselskaber og behandler valget af pumpen til varmeinstallationer i etageejendomme. Udviklingen af værktøjet er sket i tæt samarbejde med pumpebranchen repræsenteret ved: WILO Jesper Thomsen Grundfos Mogens Sørensen Smedegaard Jens Erik Jensen Desuden har Teknologisk Institut benyttet en række ejendomme, for hvilke varmeinstallationerne har været genstand for kontinuert måling af tryk, temperatur, flow og el-effekt gennem en periode på ét kalenderår. Følgende boligselskaber har deltaget i projektgruppen og bistået med demonstrationsejendomme: VIBO John Christensen AKB John Kepny Rasmussen KAB Alex Rytt Arbejdet har været udført i perioden juni 2005 december Ovennævnte personer har sammen med Jørn Borup Jensen deltaget i kvartalsvise styregruppemøder. Modeludviklingen og rapportskrivningen er primært udført af Teknologisk Institut i form af: Hans Andersen, Industri & Energi Otto Paulsen, Industri & Energi Claus Martin Hvenegaard, Industri & Energi Arbejdet er hovedsagligt finansieret af Elfor. Den resterende finansiering er kommet ved hjælp af egenfinansiering fra henholdsvis boligselskaber og pumpefirmaer. Arbejdet har været suppleret med en række foredrag. Erfa-træf 2006 for energirådgivere (november 2006) og EEMODS 2007 i Beijing (juni 2007) er to eksempler på udadvendt aktivitet fra projektgruppens side. Desuden har arbejdet medført en meget målrettet aktivitet omkring implementering af el- og varmebesparelser i samarbejde med boligselskaber, Dansk Energi Net og Landsbyggefonden. Dette arbejde løber frem til sommeren Hans Andersen December

4 1. Indledning (problemstilling) I Danmark findes ifølge Danmarks Statistik ca. 1 million ejendomme fordelt som følger vurderet efter byggeår: Byggeår I alt Antal [tusinde] Ca lejligheder er opført før energikrisen i starten af halvfjerdserne. En lang række af disse ejendomme er enten i færd med - eller har gennemført meget kraftige forbedringer af klimaskærmen og varmeinstallationen i form af: - Ny facadebeklædning (inkl. isolering) - Nye vinduer - Glasaltaner - Termostatventiler på varmeapparater Alle disse tiltag bevirker, at det dimensionerende varmebehov - ved -12 C i udetemperatur er reduceret dramatisk siden pumpeinstallationen oprindelige projekteringstidspunkt. Pumperne er selvfølgelig blevet skiftet (typisk hvert tiende år), men der er ikke ressourcer til at foretage en ny beregning, når pumpen skiftes i forbindelse med havari. I denne situation benyttes udskiftningslister hvor en tilsvarende pumpestørrelse anbefales. Endog anbefales nummeret større såfremt den eksakte størrelse er udgået af sortimentet. Udviklingen indenfor pumper har været at samme byggestørrelse kan præstere mere, og det vil som oftest være byggestørrelsen der af praktiske årsager afgør pumpeskiftet. Udgiften til indkøb, installation og drift af cirkulationspumper i boligejendomme udgør en lille del af energiudgifterne og øvrige driftsudgifter i varmeanlæg. Der har derfor været lidt fokus på dette område. Specielt har fremkomsten af de intelligente pumper med omdrejningsregulering betydet, at pumpen siges i mange tilfælde at tilpasse sig anlægget med rigelig vandstrøm og uden støj i ventiler mm. Dette gælder også selvom pumpen er både to eller tre gange for stor. Elforbruget er lille i forhold til varmeforbruget i denne sektor, men på ingen måde ubetydeligt set ud over de mange lejligheder i sektorens. Incitamentet burde være til stede set fra boligselskabets side. Den mindre pumpe er altid billigere, også selv om der holdes fast ved at pumpen skal være regulerbar. Den regulerbare pumpe vil, på trods af at dette projekt afdækker langt mindre flowvariation end tidligere antaget, stadigvæk være at fortrække idet den på effektiv måde kan tilpasse sig et ændret flow-behov, som kan optræde f.eks. i forbindelse med en renovering af klimaskærm- og/eller fornyet hydraulisk indregulering af anlægget. Med baggrund i ovenstående har man derfor valgt at udvikle et dimensionerings/ pumpevalgsværktøj, der i ambitionsniveau lægger sig mellem udskiftningslisten og en egentlige gennemregning af anlægget. Værktøjet baseres sig på detaljerede målinger på fire anlæg, suppleret med en ekstrapolation. Der er herefter lagt en del praktiske baserede tommelfingerregler og anden sund fornuft indsamlet blandt erfarne varmeteknikere. Værktøjet tager udgangspunkt i en række lettilgængelige parametre og indeholder en flowmodel og en trykmodel. Værktøjets resultater bevirker, at boligselskabets folk når tid er, kan gennemregne alle deres pumper og udforme en alternativ udskiftningsliste baseret på et revurderet beregningsgrundlag for maksimal flow-ydelse og løftehøjde. Denne alternative liste kan herefter bruges på hel normal vis når de installerede pumper hen ad vejen melder sig til udskiftning. 4

5 Der vil ikke være privat økonomi i at forcere udskiftninger. Udgiften til VVS-arbejdet vil overskygge besparelsen, selv om den meget ofte vil befinde sig i området % af eksisterende elforbrug. 1.1 Rapportens opbygning Rapporten kan læses som en sammenhængende rapport, men det er også muligt at læse de enkelte kapitler alt efter, hvilket emne man ønsker belyst. Kapitel 2 omhandler en energimæssig perspektivering af emnet. Med baggrund i de gennemgåede testejendomme er udarbejdet vurdering af el- og varmepotentialet i hele etagebyggeriet ved at få optimeret pumpeanlæggene til varmeinstallationerne. Kapitel 3 omhandler den udviklede flow-model. I kapitlet kan findes forudsætningerne for estimat af nødvendigt pumpeflow ved en udetemperatur på -12 C. Modellen er en tilpasset model, der udelukkende må basere sig på inddata, som er tilgængelige for en driftsansvarlig på den konkrete ejendom. Det være sig data fra varmeregnskabet, driftsjournalen og kontinuert temperatur registrering. Modellen er verificeret på de fire konkrete demo-anlæg. Kapitel 4 omhandler den udviklede tryk-model. I kapitlet kan findes forudsætningerne for estimat af maksimalt nødvendigt pumpetryk ved en udetemperatur på -12 C. Modellen er en tilpasset model, der udelukkende må basere sig på inddata, som er tilgængelige for en driftsansvarlig på den konkrete ejendom. Modellen beregner et teoretisk nødvendigt tryk i afhængighed af anlægsstørrelse, spotmålinger m.v. Der korrigeres yderlige for nødvendige tryktillæg i form af varmevekslere, kontra-ventiler m.v., der er fundet ved en direkte inspektion. Modellen er verificeret på de 4 konkrete demo-anlæg. Kapitel 5 beskriver den brugerflade, som er udviklet ovenpå de to grundlæggende modeller til tryk- og flowdimensionering. Brugerfladen tager udgangspunkt i ét anlæg, hvor brugeren således bliver guidet igennem analysen for til sidst at få præsenteret et sparepotentiale i form af at vælge en anden pumpe end den i forvejen installerede. Kapitel 6 beskriver hvorledes den i dette projekt pumpevalgsmetodik kan bruges integreret med produktværktøjerne som producenterne WILO, Smedegaard og Grundfos hver især stiller til rådighed. Det beskrives indgående, hvorledes man anvender de nye fundne dimensionerende driftspunkter for maksimalt pumpetryk og pumpeflow for at finde en egnet pumpe. Desuden beskrives, hvorledes man finder de forskellige driftspunkter for valgt pumpe til at kalkulere et fremtidigt elforbrug, som således kan sammenlignes med et beregnet elforbrug for den eksisterende pumpe. Kapitel 7 omhandler 4 eksempler på konkret værktøjsanvendelse. For de 4 demoanlæg er gennemført og præsenteret et evt. pumpeskift. Først er de grundlæggende modeller anvendt, dernæst er en alternativ pumpe valgt i producentværktøjet og sidst er dette valg perspektiveret i form af årlig besparelse m.v. Kapitel 8 opsamler en række andre sparepotentialer end lige pumpevalget som projektgruppen er faldet over på de meget gennemmålte demo-installationer. I appendiks til rapporten er skitseret det anvendte målesetup på de fire demoanlæg. Desuden er gengivet nogle grafiske nøgle-illustrationer fra de mange detaljerede målinger af effekt, temperatur(er), pumpeflow og pumpetryk. 5

6 2. Potentialet i almennyttig sektor Som beskrevet i indledningen findes ca. 1 million boliger i etagebyggeri i Danmark. Boliger, hvor varmeanlæggene er af en type som behandlet i dette projekt. Den almennyttige sektor administrerer ca af disse lejligheder. De resterende udlejes på privatbasis m.v. i følgende fordelingsnøgle: Etagebebyggelse Stk Andel [%] Privatpersoner inkl. I/S ,8 Almene boligselskaber ,5 A/S, ApS og andre selskaber ,6 Private andelsboligforeninger ,8 Offentlig myndighed ,5 Ejerlejligheder ,6 Andet el. uoplyst ,2 I alt ,0 Tabel 2.1 Fordelingsnøgle for etagebyggeri Almennyttig sektor har i projektet været repræsenteret ved: VIBO boliger (fortrinsvis etagebebyggelse) AKB boliger (fortrinsvis etagebebyggelse) KAB boliger (fortrinsvis etagebebyggelse) Vurderet ud fra antallet af lejligheder har ca. 15 % af den almennyttige sektor altså være repræsenteret i projektgruppen. 2.1 Lejlighedernes energiforbrug Suppleres detaljerede målinger på de indeholdte 4 demo-anlæg med tidligere udførte målinger på almennyttige ejendomme (forprojektet) haves efterhånden et rimeligt statistisk materiale målt på antallet af lejligheder. I tabellen nedenfor er vist hoveddata for disse 7 ejendomme. Antal lejl. Årstal årlig vrm årlig el vrm pr. lejl. el. pr. lejl. pot el [%] pot el [kwh] Valbyholm / Parkvænget Utterslevhuse Rødovreparkvej Kildevænget Charlotteager / Hedemarken Gennemsnit Opgørelsen viser baseret på lejemål, 0,4 % - et gennemsnitligt varmeforbrug pr. lejlighed på kwh inkl. tabsbidrag til rørføringer, central m.v. Opskaleres dette tal til hele den almennyttige sektors etagebyggeri ( boliger) kan der beregnes et årligt varmeforbrug i sektoren på ca GWh. Ca. 75 % af boligmassen er opført før

7 Elforbruget til pumpedrift har tidligere været opgjort til ca. 300 GWh. Dette tal må med basis i indeværende detaljerede kortlægning siges at være kraftigt overvurderet. På alle installationer har været udført detaljerede målinger over en længere periode. Med basis i disse målinger kan opgøres et gennemsnitligt nuværende elforbrug til pumpedrift på ca. 30 kwh pr. lejlighed. Der er registreret store variationer i forbruget lige fra 12 kwh pr. lejlighed til 55 kwh pr. lejlighed. Regnes med en worst-case situation (50 kwh pr. lejlighed) vil det samlede elforbrug til pumpedrift i forbindelse med varmecirkulationen makismalt kunne udgøre ca. 50 GWh i alt etagebyggeri inkl. ejer, privat m.v. Dertil kommer selvfølgelig et forbrug til brugsvandspumper. Vurderet ud fra gennemsnittet i de syv gennemgåede ejendomme vil et elforbrug til pumpedrift i etagebebyggelse nærmere være 30 GWh, hvor de 11 GWh forventes at findes i den almennyttige sektors ca lejligheder. Der er derfor en grænse for sparepotentialet opgjort i absolutte tal. Det gennemsnitlige relative el-sparepotentiale er opgjort til ca. 50 % (minimum 30 % på alle ejendomme). På den baggrund kan opgøres et absolut potentiale på ca. 5 GWh i den almennyttige sektor til pumpedrift i forbindelse med varmecirkulationen. Med en gennemsnitlig elregning på 1,75 kr. pr. kwh svarer dette til en unødvendig årlig udgift på ca. 9 millioner kroner. I gennemsnit forsyner pumperne ca. 100 lejligheder. Dvs. at der forefindes ca pumper til varmecirkulation. Den gennemsnitlige unødvendige årlige udgift pr. pumpe er derfor ca kr. En ny pumpe koster i størrelsesordnen kroner. Derfor vil der som nævnt ikke være privatøkonomi i en forceret udskiftning, men valget af rigtig størrelse bør overvejes mere end tilfældet er i dag. Forholdet mellem el og varme i forbindelse med varmeinstallationen ses at være 1 til 350 set i forhold til energiindholdet. På trods af at enhedsprisen for varme i mange situationer er 2-3 gange lavere end enhedsprisen for elektricitet viser forholdet alligevel at der bør være stor fokus på varmebesparelser på disse anlæg. I kapitel 8 i rapporten er gennemgået en række muligheder. Alene forhold som: - Udekompenseringsanlæg - Indregulering forventes ved at kunne resultere i et samlet sparepotentiale på GWh i sektoren. Dette svarer til en årlig udgift på ca. 88 millioner kroner, som godt nok er fordelt på de lejemål som en del af det lovpligtige varmeregnskab. Sparepotentialet i almennyttig boligsektor kan opgøres til 5 GWh el og 175 GWh vrm via simple tiltag som pumpeskift, indstilling af udekompenseringskurve og gennemførelse af ny hydraulisk indregulering. 7

8 3. Flowmodel (bestemmelse af dimensionerende flow) 3.1 Bestemmelse af dimensionerende flow Grundlæggende model Det viser sig med de usikkerheder, der i øvrigt ligger i dimensionering af flow, at det er acceptabelt at basere flowet alene på det årlige varmebehov, maksimaltimetal og graddageuafhængigt forbrug. Dette hænger sammen med at der i varmeanlæg er en betydelig muligheder for at styre anlæggets flow ved fremløbstemperaturen, og ved indregulering af anlægget. Det dimensionerende varmetab P max i kw fås af Pmax GAF E varme = h max hvor GAF er den procentdel af varmeforbruget der er graddag afhængigt (%). GAF ligger typisk mellem 70 og 80 %. E varme er det årlige varmeforbrug, inkl. forbruget til opvarmning af varmt brugsvand (MWh). Værdien fås fra varmeregnskabet h max er antallet af maksimaltimer (h). Modellen som udgangspunkt timer. Hvis bygningen er meget vindfølsom, f.eks. pga. utætte vinduer regnes med et maksimaltimetal på Vindfølsomhed på en konkret bygning findes i en analyse, hvor der ikke kan ses en entydig sammenhæng mellem udetemperatur og varmeforbrug. Antallet af maksimaltimer h max beregnes således: h max o C døgn/år 24 h/døgn = h/år o o (17 C ( 12 C)) Det vil sige at P max kan beregnes således ud fra standardværdien 2600 maks. timer. Pmax GAF E varme = GAF-procenten findes individuelt ud fra varmeregnskabets data på månedsbasis. Hvis varmeregnskabet på månedsbasis ikke findes, foreslås anvendt en værdi på 75 %. Det dimensionerende (maksimale) flow i m 3 /h beregnes herefter således: Q max Pmax = 3,6 c p T 8

9 T findes individuelt på det enkelte anlæg, som forskellen mellem fremløbs- og returtemperaturen ved en udetemperatur på -12 C. Hvis disse data ikke haves, foreslås anvendt en T på 20 C for to-strengsanlæg og en T på 10 C for et-strengsanlæg. 3.2 Testresultater for de fire ejendomme I tabel 3.2 ses testresultater vedr. flow og temperaturdifferens for de fire anlæg. Tabellen indeholder de beregnede dimensionerende flow Q dim beregnet, de målte dimensionerende flow Q dim målt, de maksimale flow pumperne vil kunne yde under hensyntagen til anlæggenes differenstryk og pumpernes virkningsgrader Q pumpe max. og de procentvise afvigelser mellem de maksimale flow og de målte dimensionerende flow Q var max-målt. Afdeling Q dim beregnet [m 3 /h] Q dim målt [m 3 /h] Q pumpe max. [m 3 /h] Q var max-målt [%] Q min målt [m 3 /h] Q max målt [m 3 /h] VIBO - Charlotteager 11,7 11, ,5 11,5 AKB - Hedemarken 9,5 9, KAB - Utterslevhuse 18,7 19,9 20 0, KAB - Kildevænget 38,6 35, Tabel 3.2 Testresultater vedr. flow for de fire anlæg. I tabellen ses, for tre af pumperne, store afvigelser mellem de maksimale flow og de målte dimensionerende flow. Dette viser, at disse pumper er for store, altså vil kunne yde større flow end nødvendigt. Kun for pumpen i Utterslevhuse er der god overensstemmelse mellem det maksimale flow og det målte dimensionerende flow. I tabel 3.3 ses testresultater vedr. anlæggenes dimensionerende temperaturdifferenser T dim og de målte dimensionerende temperaturdifferenser T dim målt. Afdeling T dim [ C] T dim målt [ C] VIBO - Charlotteager AKB - Hedemarken KAB - Utterslevhuse KAB - Kildevænget Tabel 3.3 Testresultater vedr. temperaturdifferenser for de fire anlæg. I tabellen ses, for to af anlæggene, store afvigelser mellem de oplyste dimensionerende temperaturdifferenser og de målte dimensionerende temperaturdifferenser. Dette viser, at man skal være påpasselig med at anvende de oplyste dimensionerende temperaturdifferenser i forbindelse med beregning af det dimensionerende flow. Hvis eksempelvis den oplyste dimensionerende temperaturdifferens var benyttet i beregningen af det dimensionerende flow for Utterslevhuse, ville flowet være beregnet til ca. 24 m 3 /h mod 18,7 m 3 /h ved anvendelse af målte dimensionerende temperaturdifferens. Dette viser med al tydelighed hvor vigtig kendskabet til et anlægs dimensionerende temperaturdifferens er. 3.3 Sammenligning med målinger: VIBO afdeling 121, Charlotteager Hedehusene Centralvarmeanlæg Centralvarmeanlægget er et to-strengs anlæg med termostatventiler. Anlægget er dimensioneret til en fremløbstemperatur på 80 C og en returtemperatur på 60 C ved en udetemperatur på -12 C. 9

10 Fremløbstemperaturen reguleres efter udetemperaturen, således at centralvarmevandet sendes frem til forbrugsstederne med en temperatur på 80 C ved en udetemperatur på -12 C. Ved en udetemperatur på 20 C sendes centralvarmevandet frem med en temperatur på 30 C. Anlægget er et direkte fjernvarmeanlæg med blandeventil som det ses på figur 3.1. Centralvarmeanlægget forsyner 10 af afdelingens 26 opgange. I centralvarmeanlægget er monteret en omdrejningstal regulerbar cirkulationspumpe (Smedegaard Isobar 6-95-C-CM). Figur 3.1. Cirkulationspumpen i boilerrummet Dimensionerende flow Ved hjælp af nedenstående udtryk med GAF procentdel (graddage uafhængigt forbrug), årligt varmeforbrug og antal maksimal timer får man følgende dimensionerende varmetab i kw for lejlighederne i de ti opgange: (10/26) 0, MWh P max = = 191kW h/år GAF-procenten på 65,5 er fundet ud fra varmeregnskabet på månedsbasis. Bemærk at GAF-procenten er ekstraordinær lav. Dette svarer til et dimensionerende (maksimalt) flow i m 3 /h på: P Q = 3,6 max cp T 191 kw 3 Q = 3,6 = 11,7 m /h 4,2 kj/kg K 14 C Differenstemperaturen T på 14 C stammer fra kontinuerte registreringer af fremløbs- og returtemperaturerne på anlægget. Ud fra disse kontinuerte målinger, som er foretaget med en tidsopløsning på 15 minutter, er der beregnet 10

11 månedlige gennemsnittemperaturer. Disse gennemsnitstemperaturer ses i figur 3.2 som funktion af udetemperaturer fra DMI. Som det ses er der en lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og fremløbs- samt returtemperaturerne. På figuren ses tendenslinier for henholdsvis fremløbs- og returtemperaturerne. Disse tendenslinier er ekstrapoleret til -12 C. På den måde er differenstemperaturen T på 14 C fremkommet Temperatur [C] Udetemperatur [C] Fremløb Retur Lineær (Fremløb) Lineær (Retur) Figur 3.2. Månedlige gennemsnitstemperaturer (fremløb og retur) som funktion af udetemperaturerne (fra DMI). Den gode sammenhæng skyldes selvfølgelig, at fremløbstemperaturen styres efter udetemperaturen. I figur 3.3 ses kontinuerte målinger af flowet. Disse målinger er foretaget med en tidsopløsning på 15 minutter, men i figuren ses beregnede daglige gennemsnitsflow. I figur 3.3 ses disse gennemsnitsflow som funktion af udetemperaturer fra DMI. Som det ses er der en rimelig lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og flowene. Variationerne må antages at skyldes både termostaternes automatik, f.eks. sol- og vindpåvirkning af lejlighederne, manuel indstilling af termostater, pumpens regulering mm. På figuren ses en tendenslinie for flowet. Denne tendenslinie er ekstrapoleret til -12 C. På den måde fremkommer et flow på 11,4 m 3 /h ved en udetemperatur på -12 C. Dette flow svarer med tilstrækkelig nøjagtighed til det flow, som pumpeværktøjet beregner. 11

12 12 y = -0,1014x + 10,204 R 2 = 0, Flow [m 3 /h] Udetempeatur [C] Figur 3.3. Målte flow pr. dag som funktion af udetemperaturerne (fra DMI). 3.4 Sammenligning med målinger: AKB blok 5 Nyvej 37, Hedemarken, Albertslund Centralvarmeanlæg Centralvarmeanlægget er et to-strengs anlæg med termostatventiler. Anlægget er dimensioneret til en fremløbstemperatur på 70 C og en returtemperatur på 55 C ved en udetemperatur på -12 C. Fremløbstemperaturen reguleres efter udetemperaturen, således at centralvarmevandet sendes frem til forbrugsstederne med en temperatur på 70 C ved en udetemperatur på -12 C. Ved en udetemperatur på 20 C sendes centralvarmevandet frem med en temperatur på skønsmæssigt 60 C. Anlægget er et indirekte fjernvarmeanlæg med varmeveksler. I centralvarmeanlægget i blok 5 er monteret en 4-trins cirkulationspumpe (Smedegaard El-vario ). 12

13 Figur 3.4. Cirkulationspumpe i blok Dimensionerende flow Ved hjælp af nedenstående udtryk med GAF procentdel (graddage uafhængigt forbrug), årligt varmeforbrug og antal maksimal timer får man følgende dimensionerende varmetab i kw for lejlighederne i de ti opgange: 0, MWh P max = = 165 kw h/år Dette svarer til et dimensionerende (maksimalt) flow i m 3 /h på: Pmax Q = 3,6 cp T 165 kw 3 Q = 3,6 = 9,5 m /h 4,2 kj/kg K 15 C Differenstemperaturen T på 15 C stammer fra kontinuerte registreringer af fremløbs- og returtemperaturerne på anlægget. Ud fra disse kontinuerte målinger, som er foretaget med en tidsopløsning på 15 minutter, er der beregnet månedlige gennemsnittemperaturer. Disse gennemsnitstemperaturer ses i figur 3.5 som funktion af udetemperaturer fra DMI. Som det ses er der en lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og fremløbs- samt returtemperaturerne. 13

14 På figuren ses tendenslinier for henholdsvis fremløbs- og returtemperaturerne. Disse tendenslinier er ekstrapoleret til -12 C. På den måde er differenstemperaturen T på 15 C fremkommet Fremløbs- og returtemperatur [C] Udetemperatur [C] Fremløb Retur Lineær (Fremløb) Lineær (Retur) Figur 3.5. Månedlige gennemsnitstemperaturer (fremløb og retur) som funktion af udetemperaturerne (fra DMI). I figur 3.6 ses kontinuerte målinger af flowet. Disse målinger er foretaget med en tidsopløsning på 15 minutter, men i figuren ses beregnede daglige gennemsnitsflow. I figur 3.6 ses disse gennemsnitsflow som funktion af udetemperaturer fra DMI. Som det ses er der en rimelig lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og flowene. Som det ses er der en rimelig lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og flowene. Variationerne må antages at skyldes både termostaternes automatik, f.eks. sol- og vindpåvirkning af lejlighederne, manuel indstilling af termostater, pumpens regulering mm. På figuren ses en tendenslinie for flowet. Denne tendenslinie er ekstrapoleret til -12 C. På den måde fremkommer et flow på 9,8 m 3 /h ved en udetemperatur på -12 C. Dette flow svarer stort set til det beregnede på 9,5 m 3 /h, som beregningsværktøjet giver. 14

15 12,0 y = -0,2188x + 7,224 R 2 = 0, ,0 8,0 Flow [m 3 /h] 6,0 4,0 2,0 0, Udetemperatur [C] Figur 3.6. Målte flow pr. dag som funktion af udetemperaturerne (fra DMI). 3.5 Sammenligning med målinger: KAB, Utterslevhuse, Husum Centralvarmeanlæg Centralvarmeanlægget er et to-strengs anlæg med termostatventiler. Anlægget er dimensioneret til en fremløbstemperatur på 70 C og en returtemperatur på 50 C ved en udetemperatur på -12 C. Fremløbstemperaturen reguleres efter udetemperaturen, således at centralvarmevandet sendes frem til forbrugsstederne med en temperatur på 70 C ved en udetemperatur på -12 C. Ved en udetemperatur på 20 C sendes centralvarmevandet frem med en temperatur på ca. 40 C. Anlægget er et indirekte fjernvarmeanlæg med varmeveksler som det ses på figur 3.7. I centralvarmeanlægget i boilerrummet i nr. 134 er monteret to stk. omdrejningstal regulerbare cirkulationspumper (Grundfos UPE F). 15

16 Figur 3.7. Cirkulationspumper i Utterslevhuse Dimensionerende flow Ved hjælp af nedenstående udtryk med GAF procentdel (graddage uafhængigt forbrug), årligt varmeforbrug og antal maksimal timer får man følgende dimensionerende varmetab i kw for lejlighederne i de ti opgange: 0, MWh P max = = 566 kw h/år Dette svarer til et dimensionerende (maksimalt) flow i m 3 /h på: Pmax Q = 3,6 cp T 566 kw 3 Q = 3,6 = 18,7 m /h 4,2 kj/kg K 26 C Differenstemperaturen T på 26 C stammer fra kontinuerte registreringer af fremløbs- og returtemperaturerne på anlægget. Ud fra disse kontinuerte målinger, som er foretaget med en tidsopløsning på 15 minutter, er der beregnet månedlige gennemsnittemperaturer. Disse gennemsnitstemperaturer ses i figur 3.8 som funktion af udetemperaturer fra DMI. Som det ses er der en lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og fremløbs- samt returtemperaturerne. På figuren ses tendenslinier for henholdsvis fremløbs- og returtemperaturerne. Disse tendenslinier er ekstrapoleret til -12 C. På den måde er differenstemperaturen T på 26 C fremkommet. 16

17 Fremløbs- og returtemperatur [C] Udetemperatur [C] Fremløb Retur Lineær (Fremløb) Lineær (Retur) Figur 3.8. Månedlige gennemsnitstemperaturer (fremløb og retur) som funktion af udetemperaturerne (fra DMI). Den relativt større afkøling ved lave udetemperaturer indikerer, at anlæggets fremløbstemperaturkurve er rimeligt indstillet. I figur 3.9 ses kontinuerte målinger af flowet. Disse målinger er foretaget med en tidsopløsning på 15 minutter, men i figuren ses beregnede daglige gennemsnitsflow. I figur 3.9 ses disse gennemsnitsflow som funktion af udetemperaturer fra DMI. Som det ses er der en rimelig lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og flowene. Som det ses er der en rimelig lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og flowene. Variationerne må antages at skyldes både termostaternes automatik, f.eks. sol- og vindpåvirkning af lejlighederne, manuel indstilling af termostater, pumpens regulering mm. På figuren ses en tendenslinie for flowet. Denne tendenslinie er ekstrapoleret til -12 C. På den måde fremkommer et flow på 19,9 m 3 /h ved en udetemperatur på -12 C. Dette flow svarer stort set til det beregnede på 18,7 m 3 /h. 25 y = -0,3045x + 16,267 R 2 = 0, Flow [m 3 /h] Udetemperatur [C] 17

18 Figur 3.9. Målte flow pr. dag som funktion af udetemperaturerne (fra DMI). Flowet er rimeligt konstant. Ved højere udetemperaturer, hvor der er større mulighed for solindfald findes en stor spredning af flowet og det er i overensstemmelse med det forventede. 18

19 3.6 Sammenligning med målinger: KAB, Kildevænget, Gladsaxe Centralvarmeanlæg Centralvarmeanlægget er et en-strengs anlæg med termostatventiler. Anlægget er dimensioneret til en fremløbstemperatur på 60 C og en returtemperatur på 50 C ved en udetemperatur på -12 C. Fremløbstemperaturen reguleres efter udetemperaturen, således at centralvarmevandet sendes frem til forbrugsstederne med en temperatur på 60 C ved en udetemperatur på -12 C. Ved en udetemperatur på 20 C sendes centralvarmevandet frem med en temperatur på ca. 30 C. Anlægget er et indirekte fjernvarmeanlæg med varmeveksler. Centralvarmeanlægget forsyner m 2 ud af afdelingens samlede areal på m 2. I centralvarmeanlægget i boilerrummet i nr. 134 er monteret en omdrejningstal regulerbare cirkulationspumpe (WILO IP-E 80/2-15). Figur Cirkulationspumpe i Kildevænget Dimensionerende flow Ved hjælp af nedenstående udtryk med GAF procentdel (graddage uafhængigt forbrug), årligt varmeforbrug og antal maksimal timer får man følgende dimensionerende varmetab i kw for lejlighederne i de ti opgange: (14.340/38.220) 0, MWh P max = = 495 kw h/år I dette eksempel er anvendt et maksimaltimetal på pga. vindfølsomhed. Analysen af vindfølsomhed ses senere i afsnittet. 19

20 Dette svarer til et dimensionerende (maksimalt) flow i m 3 /h på: Pmax Q = 3,6 cp T 495 kw 3 Q = 3,6 = 38,6 m /h 4,2 kj/kg K 11 C Differenstemperaturen T på 11 C stammer fra kontinuerte registreringer af fremløbs- og returtemperaturerne på anlægget. Ud fra disse kontinuerte målinger, som er foretaget med en tidsopløsning på 15 minutter, er der beregnet månedlige gennemsnittemperaturer. Disse gennemsnitstemperaturer ses i figur 3.11 som funktion af udetemperaturer fra DMI. Som det ses er der en lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og fremløbs- samt returtemperaturerne. På figuren ses tendenslinier for henholdsvis fremløbs- og returtemperaturerne. Disse tendenslinier er ekstrapoleret til -12 C. På den måde er differenstemperaturen T på 11 C fremkommet Fremløbs- og returtemperatur [C] Udetemperatur [C] Fremløb Retur Lineær (Fremløb) Lineær (Retur) Figur Månedlige gennemsnitstemperaturer (fremløb og retur) som funktion af udetemperaturerne (fra DMI). I figur 3.12 ses kontinuerte målinger af flowet. Disse målinger er foretaget med en tidsopløsning på 15 minutter, men i figuren ses beregnede daglige gennemsnitsflow. I figur 3.12 ses disse gennemsnitsflow som funktion af udetemperaturer fra DMI. Som det ses er der en rimelig lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og flowene. Variationerne skyldes manuel indstilling af pumpen. Uden dette indgreb ville anlægget have noget nær konstant flow, som er typisk for etstrengsanlæg. Tilsyneladende kunne det lave flowniveau have været generelt anvendt, da det findes ved lave udetemperaturer. På figuren ses en tendenslinie for flowet. Denne tendenslinie er ekstrapoleret til -12 C. På den måde fremkommer et flow på 35,7 m 3 /h ved en udetemperatur på -12 C. Dette flow svarer stort set til det beregnede på 38,6 m 3 /h. 20

21 40,0 y = -0,1292x + 34,191 R 2 = 0, ,0 30,0 25,0 Flow [m 3 /h] 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Udetemperatur [C] Figur Målte flow pr. dag som funktion af udetemperaturerne (fra DMI). Vindfølsomhed I formlen til beregning af det dimensionerende varmetab og dermed det dimensionerende flow er der, for denne ejendom, anvendt et maks. time tal på Forklaringen på det er, at bygningerne er vindfølsomme. I tabel 3.1 ses samhørende værdier for udetemperatur, vindhastighed og varmeforbrug pr. måned. I figur 3.13 og 3.14 ses resultater af regressionsanalyser ved varmeforbrug som den afhængige variabel og henholdsvis udetemperaturen (alene) samt udetemperaturen og vindhastigheden som uafhængige variable. Her ses det tydeligt at vindhastigheden har væsentlig betydning for varmeforbruget. Regressionskoefficienten (R 2 ) stiger fra 0,77 til 0,94, når vindhastigheden inddrages til forklaring af variationerne i de månedlige varmeforbrug. Måned Udetemperatur [C] Vindhastighed [m/s] Varmeforbrug [MWh] Januar -0,7 5,3 279,9 Februar 0,25 4,5 271,8 Marts -0,23 4,7 222,3 April 6 4,7 104,4 Maj 11,6 5,1 58,9 Juni 14 3,9 43,9 Juli 21,6 3,7 32 August 18 3,9 38,3 September 16,5 5 40,9 Oktober 12,7 5,2 178,6 November 2,79 5,3 248,4 December 2, ,6 Tabel 3.2 Samhørende værdier for udetemperatur, vindhastighed og varmeforbrug pr. måned 21

22 Temp RESUMEOUTPUT Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadrere 0, Justeret R- 0, Standardfe 56,14909 Observatio 12 ANAVA fg SK MK F Signifikans F Regression , ,5 34, , Residual ,2 3152,72 I alt ,7 KoefficienterStandardfejl t-stat P-værdi Nedre 95% Øvre 95%Nedre 95,0%Øvre 95,0% Skæring 263, , , ,14E , , , ,6185 X-variabel -12, , , , , , , , Figur Varmeforbrug pr. måned for afdelingen som funktion af udetemperaturen (DMI) Temp og vind RESUMEOUTPUT Regressionsstatistik Multipel R 0, R-kvadrere 0,93937 Justeret R- 0, Standardfe 50,64337 Observatio 12 ANAVA fg SK MK F Signifikans F Regression , ,3 77, ,13E-06 Residual , ,751 I alt ,1 KoefficienterStandardfejl t-stat P-værdi Nedre 95% Øvre 95%Nedre 95,0%Øvre 95,0% Skæring 0 #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T X-variabel -9, , ,6066 0, , , , ,96319 X-variabel 2 50, , , ,23E-07 40, , , ,72364 Figur Varmeforbrug pr. måned for afdelingen som funktion af udetemperaturen og vindhastigheden (DMI) 22

23 4. Trykmodel (bestemmelse af dimensionerende tryk) Differenstrykket i et varmeanlæg vælges i praksis ved anvendelse af en serie tommelfingerregler. Principielt kan hver rørstrækning optimeres med hensyn til dimensionen, idet parametrene bliver vandføringen, flow og flow i forhold til det største flow i anlægget, samt priser på el, varme, installationspriser, rentefod, levetid for anlægget og finansiering. Denne optimering fører oftest til fornuftige dimensioner, men kan også føre til anlæg, der vil give stød, for store statiske tryk og andre urimeligheder. Derfor vælges ofte et tryktab pr m rør som udgangspunkt for dimensionering. Størrelsen er i reglen Pa/m. Den lave værdi vælges ved udstrakte, dvs. store anlæg og den høje værdi ved små anlæg. Den almindelige tankegang er nu at anlæggets minimalkarakteristik (for to-strengs anlæg) er givet ved at der altid skal ligge et tryk over termostatventilerne, også ved lukket ventil. Ved stigende flow kommer så rørsystemets modstand til. Denne modstand vokser kvadratisk med flowet. F. eks. kan modstanden svare til 7,5 kpa ved nul flow og 20 kpa ved max flow. (Det er denne minimalkarakteristik, der efterlignes af de intelligente pumpers proportionalkarakteristik). Denne minimalkarakteristik anvendes til ekstrapolation fra et registreret tryk til et dimensionerende tryk. På figur 4.1 ses den registrerede sammenhæng mellem differenstryk over varmeanlæg (ekskl. veksler eller blandesløjfe) tryk og anlægsstørrelse for de fire anlæg. Denne sammenhæng er regnet som generel for alle anlæg, hvis der ikke findes en aktuel måling eller registrering af et differenstryk. Det skal her bemærkes, at der er en betydelig elasticitet i valg af differenstryk. Det fremgår af de målte modstande i tostrengsanlæggene, at trykket varierer betydeligt ved samme afgivne effekt. Det er en forsvarlig hypotese, at hvis et givet flow kan etableres ved to forskellige flow så er det faktisk kun nødvendigt for pumpen at levere det laveste tryk. Det overskydende tryk tages i anlæggets termostatventiler. Beregningsværktøjet kan tage udgangspunkt i kurven på fig Det kan tage udgangspunkt i en stikprøvemæssig måling af trykket og det kan tage udgangspunkt i en egentlig registrering. Når trykket er kendt over anlægget kan der herefter korrigeres for tryktab i veksler eller blandesløjfe. Hvis disse komponenters Kv-værdier ikke kendes er der i værktøjet indført værdier herfor, der svarer til en fornuftig dimensionering. Når der anvendes målinger som udgangspunkt ekstrapoleres til dimensioneringsituationen. Til dette er der taget udgangspunkt i de målte flowvariationer i de fire anlæg. Hvis brugeren har indikationer af større eller mindre flowvariationer i anlægget kan default-værdierne rettes. Sammenfattende indeholder modellen: 1 En karakteristisk og generel sammenhæng mellem anlægsstørrelse og tryktab i anlægget, inkl. minimums og maksimumsværdier for differenstrykket. 2 En mulighed for at anvende øjebliksmåling (spotmåling) eller registreringer over længere perioder 3 Et-strengsanlæg eller to-strengsanlæg 4 Tryktab i vekslere eller i blandesløjfens ventiler 23

24 4.1 Bestemmelse af dimensionerende differenstryk 6 y = 0,0082x + 0,5008 R 2 = 0, Differenstryk [m] Max. effekt ved -12 C [kw] Figur 4.1. Differenstryk som funktion af max. effekten for de fire anlæg I figur 4.1 ses differenstryk som funktion af max. effekten (beregnet i afsnit 3 for de fire anlæg) for de fire anlæg. Differenstrykkene ses endvidere i tabel 4.1. Der er, som det ses, en klar sammenhæng mellem differenstrykkene og max. effekterne. Differenstrykket over et centralvarmeanlæg er derfor lineært afhængigt af anlæggets max. effekt. Differenstrykket i som funktion af max. effekten i kw kan derfor udtrykkes således: p anlæg = (0,0082 P max ) + 0,5088 [mvs] med P max i kw. Til dette tryk skal lægges differenstrykket i boilerrummets rørsystem, vekslere mm. Der er regnet med at denne sammenhæng med tilnærmelse er generel. Årsagen til dette er at der er en række bindinger for differenstrykket i anlægget. Ved anlæg af stor udstrækning må der nødvendigvis tillades et større differenstryk for at få rimelige rørdimensioner ude i anlægget. Hvis et stort og et lille anlæg sammenlignes vil man finde et mindre tryktab pr m rørsystem ved det store end ved lille anlæg. På trods af det findes, som nævnt, højere differenstryk på de store anlæg. Ved de udstrakte anlæg vil der herefter fremkomme nye bindinger, idet stigende differenstryk medfører risiko for støj og dårlig regulering mm øges samt at det kan medføre store statiske tryk i anlægget med risiko for lækage og andre problemer til følge. Der kan findes undtagelser: Hvis det store anlæg består af parallelle kredse af lille udstrækning, skal effekten i figur 4.1 regnes pr anlægsgren. Hvis der til indregulering af anlægget anvendes dynamiske ventiler med reguleringsvirkning, dvs. flowbegrænsere eller differenstrykregulatorer i hver streng er der en mulighed for at et anlæg kan arbejde med et højere maksimalt differenstryk. Men dette er ikke almindeligt, fordi der meget let opstår problemer, f.eks. vil et sådant finberegnet anlæg være meget ufleksibelt ved udvidelser og vil ikke kunne levere et større flow end det beregnede mm. 24

25 Alt taget i betragtning, bør kurven ikke ekstrapoleres meget udover ca. 10 m og det er risikabelt at regne med differenstryk mindre end 2 m. Disse grænser er indført i Excel-værktøjet., som beskrives i afsnit Testresultater for de fire ejendomme Afdeling H anlæg beregnet [m 3 /h] H pumpe bereget [m 3 /h] H pumpe max. [m 3 /h] H var max-målt [%] H min målt [m 3 /h] H max målt [m 3 /h] VIBO - Charlotteager ,8 4,0 AKB - Hedemarken 2 2, ,2 3,2 KAB - Utterslevhuse 5,4 5, ,6 9,2 KAB - Kildevænget 4,2 5, ,0 5,6 Tabel 4.1 Testresultater vedr. trykdifferenser for de fire anlæg. I tabellen ses, for tre af pumperne, store afvigelser mellem de maksimale differenstryk over pumpen og de beregnede dimensionerende differenstryk. Dette viser, at disse pumper er for store, altså vil kunne yde større differenstryk end nødvendigt. Kun for pumpen i Utterslevhuse er der god overensstemmelse mellem det maksimale differenstryk og det målte dimensionerende differenstryk. 4.3 Tilgrundliggende målinger: VIBO afdeling 121, Charlotteager Hedehusene 4,5 4 y = -0,0321x + 3,6437 R 2 = 0,4515 3,5 3 Trykdifferens [m] 2,5 2 1,5 1 0, Udetemperatur [C] Figur 4.2. Differenstryk pr. dag som funktion af udetemperaturerne (fra DMI) I figur 4.2 ses kontinuerte målinger af differenstrykket over pumpen. Disse målinger er foretaget med en tidsopløsning på 15 minutter, men i figuren ses beregnede daglige gennemsnitlige differenstryk. I figur 4.2 ses disse gennemsnitlige differenstryk som funktion af udetemperaturer fra DMI. Som det ses er der en rimelig lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og differenstrykkene På figuren ses en tendenslinie for differenstrykket. Denne tendenslinie er ekstrapoleret til -12 C. På den måde fremkommer et differenstryk på ca. 4 m ved en udetemperatur på -12 C. 25

26 Anlægget er, som tidligere nævnt, et direkte fjernvarmeanlæg med blandeventil. Blandeventilens K v værdi er 25 m3/h v./1 bar. Differenstrykket over denne ventil ved det dimensionerende flow vil være ca. 2 m. Det vil sige at trykket over anlægget tilsvarende vil være ca. 2 m y = -0,0998x + 17,071 R 2 = 0, Kv-værdi [m3/h/bar^0,5] Udetemperatur [C] Figur 4.3. Kv-værdier pr. dag som funktion af udetemperaturerne (fra DMI). Kv-værdien er et mål for anlæggets specifikke modstand (eller anlæggets anlægskarakteristik), sådan at en større Kv-værdien svarer til mindre modstand. Kv min Kv max Arbejdsområde p max p min Figur 4.4 Kv-værdier og tilsvarende grænser for anlægskarateristikker pr. dag som funktion af udetemperaturerne (fra DMI). De registrerede flow og differenstryk ligger alle indenfor det markerede areal. Man ville have forventet et større arbejdsområde. 26

27 4.4 Tilgrundliggende målinger: AKB blok 5 Nyvej 37, Hedemarken, Albertslund 3,5 y = 0,0299x + 2,5511 R 2 = 0, ,5 Diifferenstryk [m] 2 1,5 1 0, Udetemperatur [C] Figur 4.5. Differenstryk pr. dag som funktion af udetemperaturerne (fra DMI) I figur 4.5 ses kontinuerte målinger af differenstrykket. Disse målinger er foretaget med en tidsopløsning på 15 minutter, men i figuren ses beregnede daglige gennemsnitlige differenstryk. I figur 4.5 ses disse gennemsnitlige differenstryk som funktion af udetemperaturer fra DMI. Som det ses er der en rimelig lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og differenstrykkene På figuren ses en tendenslinie for differenstrykket. Denne tendenslinie er ekstrapoleret til -12 C. På den måde fremkommer et differenstryk på ca. 2,2 m ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget er, som tidligere nævnt, et indirekte fjernvarmeanlæg med varmeveksler. Differenstrykket over denne veksler ved det dimensionerende flow vil være ca. 0,2 m. Det vil sige at trykket over anlægget tilsvarende vil være ca. 2,0 m. 27

28 18 y = -0,1702x + 14,423 R 2 = 0, Kv-værdi [m3/h/bar^0,5] Udetemperatur [C] Figur 4.6. Kv-værdier pr. dag som funktion af udetemperaturerne (fra DMI). I dette anlæg er der stor spredning i anlæggets specifikke modstand. Et sådant anlæg er egnet til pumper med proportionalregulering. 28

29 4.5 Tilgrundliggende målinger: KAB, Utterslevhuse, Husum 10 9 y = 0,1177x + 6,1413 R 2 = 0, Differenstryk [m] Udetemperatur [C] Figur 4.7. Differenstryk pr. dag som funktion af udetemperaturerne (fra DMI) I figur 4.7 ses kontinuerte målinger af differenstrykket. Disse målinger er foretaget med en tidsopløsning på 15 minutter, men i figuren ses beregnede daglige gennemsnitlige differenstryk. I figur 4.7 ses disse gennemsnitlige differenstryk som funktion af udetemperaturer fra DMI. Som det ses er der en rimelig lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og differenstrykkene På figuren ses en tendenslinie for differenstrykket. Denne tendenslinie er ekstrapoleret til -12 C. På den måde fremkommer et differenstryk på ca. 4,7 m ved en udetemperatur på -12 C. På figuren ses dog, at differenstrykket ikke vil komme med på 4,7 m, men ca. 5,6 m ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget er, som tidligere nævnt, et indirekte fjernvarmeanlæg med varmeveksler. Differenstrykket over denne veksler ved det dimensionerende flow vil være ca. 0,2 m. Det vil sige at trykket over anlægget tilsvarende vil være ca. 5,4 m. 29

30 30 y = -0,7099x + 20,97 R 2 = 0, Kv-værdi [m3/h/bar^0,5] Udetemperatur [C] Figur 4.8. Kv-værdier pr. dag som funktion af udetemperaturerne (fra DMI) 30

31 4.6 Tilgrundliggende målinger: KAB, Kildevænget, Gladsaxe 12 y = 3E-05x + 4,2109 R 2 = 7E Differenstryk [m] Udetemperatur [C] Figur 4.9. Differenstryk pr. dag som funktion af udetemperaturerne (fra DMI) I figur 4.9 ses kontinuerte målinger af differenstrykket. Disse målinger er foretaget med en tidsopløsning på 15 minutter, men i figuren ses beregnede daglige gennemsnitlige differenstryk. I figur 4.9 ses disse gennemsnitlige differenstryk som funktion af udetemperaturer fra DMI. Som det ses er der en rimelig lineær sammenhæng mellem udetemperaturerne og differenstrykkene På figuren ses en tendenslinie for differenstrykkett. Denne tendenslinie er ekstrapoleret til -12 C. På den måde fremkommer et differenstryk på ca. 4,2 m ved en udetemperatur på -12 C. Differenstrykket er i dette tilfælde målt over anlægget. 31

32 250 y = -0,003x + 56,011 R 2 = 4E Kv-værdi [m3/h/bar^0,5] Udetemperatur [C] Figur Kv-værdier pr. dag som funktion af udetemperaturerne (fra DMI) 32

33 4.7 Generelt vedr. pumpe og varmesystem I projektet er fundet en række tankevækkende resultater: 1. Flowene varierer meget mindre end forventet. Dette betyder reelt, at hvis en ikke reguleret pumpe uden tab i frekvensomformer blev tilpasset ideelt til flowene ville denne løsning give det laveste elforbrug. Ved eksperimentet med hævet fremløbstemperatur, se side xxx fandtes et væsentligt forøget energiforbrug, som ikke kunne tages af termostaterne. Det vides at en radiator + en termostat testet i en testrig virker aldeles udmærket, selvom der er tale om en simpel proportionalregulator. Det må derfor være måden som brugerne indstiller deres anlæg på og også den måde brugerne agerer på ved stigende rumtemperatur, der er årsagen til både anlæggets uventede opførsel og til det stigende energiforbrug. Anvendelse af varmefordelingsmålere på radiatorerne, der også influerer på brugernes opførsel spiller også en rolle. Hvis kun nogle af radiatorerne er åbne må de øvrige være meget åbne og termostaten vil derfor få et stort proportionalbånd. Det modstridende forhold er, at en høj fremløbstemperatur giver et lille proportional bånd, hvis alle radiatorer er åbne, men jo samtidigt er et potentiale for et alvorligt merforbrug af energi i ejendommen. Projektet kan ikke anvise en endelig løsning på dette problem. Det er projektgruppens opfattelse, at der ligger et betydeligt endnu ikke udnyttet energisparepotentiale i driftsoptimering af varmeanlæg i ejendomme med mange lejligheder, men at der stadig er en række forhold, der burde undersøges, hvis potentialet skal udnyttes helt. 2. Proportionalregulering af pumper. Det er ikke i alle tilfælde at proportionalreguleringen har vist sig aktiv i anlæggene. Proportionalreguleringen virker sådan, at pumpens tryk stiger ved faldende specifik modstand i anlægget. Denne reguleringsform indeholder selvsagt en mulighed for at blive ustabil. Dette gælder specielt, hvis anlægget indeholder hydraulisk aktive elementer. Et eksempel er kontraventilen i shunten, der som regel anvendes ved blandesløjfer i direkte fjernvarmeanlæg. Tryktabet i denne gør reguleringsventilens trykfaldsandel mindre (det er en almindelig fejl at vælge kontraventilen for lille). Hvis der vælges en fjederbelastet kontraventil med et åbningstryk vil dette kunne give en meget uheldig virkning på pumpens proportionalregulering. Dynamiske indreguleringsventiler kan også påvirke pumpen, men der kan afhængig af reguleringsprincipperne - både være tale om et gunstigt og et ugunstigt samspil. 33

34 5. Excel-værktøj (flowdiagram & anvendelse) På baggrund af målingerne på de fire centralvarmeanlæg og deraf følgende udvikling af modeller for flow og differenstryk er der udviklet et Excel-værktøj til dimensionering af pumper. Programmet indeholder først en startside med tre trin. Disse trin beskrives nedenfor. 5.1 Dimensionering af pumper trin 1 til 3 I trin 1 skal metoden til beregning af det dimensionerende flow og differenstryk vælges. Der kan, som det ses i figur 5.1, vælges to metoder. Den første metode går ud på at foretage en spotmåling af fremløbs- og returtemperaturen på anlægget samt udetemperaturen. Den anden metode går ud på at anvende en driftsjournal, som indeholder månedlige registreringer af fremløbs- og returtemperaturen på anlægget, udetemperaturen, evt. differenstrykket over pumpen eller anlægget samt varmeforbruget. Figur 5.1. Trin 1 ved dimensionering af pumper I trin 2 er det første der skal vælges, om det kun er det årlige varme forbrug der findes til bestemmelse af det dimensionerende flow og differenstryk eller om der også findes manometre på anlægget til bestemmelse af differenstrykket over pumpen. Dette ses i figur 5.2. I trin 2 skal, som det ses i figur 5.2, der tages stilling til om bygningen er vindfølsom. Som nævnt i afsnit bliver der, for vindfølsomme bygninger, anvendt et maks. time tal på ved beregning af det dimensionerende varmetab og dermed det dimensionerende flow. Der skal vælges om varmeanlægget er et et-strengs eller et to-strengs anlæg. Dette har betydning for hvorledes flowet i varmeanlægget varierer over året. Der skal vælges om varmekurven optimeret, dvs. lavest muligt. Dette har betydning for beregningen af det dimensionerende flow. Der skal vælges om det påtænkes at montere strengreguleringsventiler i varmeanlægget. Dette har betydning for beregningen af det dimensionerende differenstryk. Der skal vælges om varmeanlægget er bestykket med varmeveksler. Endelig skal der vælges hvorledes pumpen reguleres samt om pumpen slukkes i sommerperioden - f.eks. når udetemperaturen kommer over 20 C. 34

VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper

VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper VALG AF PUMPE -inkl. regulering... umper I N D H O L D S F O R T E G N E L S E PUMPEVALG - INKL. REGULERING 3 REGULERINGSFORMER OG ENERGIEFFEKTIVITET 4,5,6 ENERGIFORDELINGEN 7 PUMPEVALG OG POTENTIALE,

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

John Kepny-Rasmussen. KAB Energiområdet

John Kepny-Rasmussen. KAB Energiområdet John Kepny-Rasmussen KAB Energiområdet Ingeniør, EMO-konsulent Varmecentralen Fokus påp energibesparelser Energileverandørerne rerne Driftspersonalet Beboerne Sparepotentiale hvor? Varmtvandsproduktionen?

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Renovering af fjernvarmeforsynet

Renovering af fjernvarmeforsynet Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig

Læs mere

Indregulering af varmeanlæg

Indregulering af varmeanlæg GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...

Læs mere

Syddansk erhvervsskole

Syddansk erhvervsskole Syddansk erhvervsskole Allan Tingkær Bygningsreglement 2010 Særlige krav til klimaskærm: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5.8 MWh Fjernvarme, 257 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 5.8 MWh Fjernvarme, 257 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arendalsvej 330 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-020153 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Kend dit fjernvarmeanlæg

Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Rødager Alle 93 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-057714-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Konvertering til fjernvarme

Konvertering til fjernvarme Energiløsning Konvertering til fjernvarme UDGIVET MARTS 2010 - REV. JUNI 2010 I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt

Læs mere

Baggrund. Brugsvandsopvarmningen kan i disse tre varianter være enten med varmtvandsbeholder eller med brugsvandsveksler.

Baggrund. Brugsvandsopvarmningen kan i disse tre varianter være enten med varmtvandsbeholder eller med brugsvandsveksler. Vejrkompensering hvilke krav gælder hvornår? Leon Buhl, Teknologisk Institut Baggrund Instituttet er blevet anmodet om at udarbejde et oplæg vedrørende fjernvarmeløsninger og vejrkompensering i form af

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Grønnegade 2A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016429 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning

Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Bilag 1 Dimensionerings temperatur for varmeinstallationer Bilag 2.1 Temperatur til brug for dimensionering, regulering og overvågning Dimensionerings-temperatur for varmt brugsvandsanlæg Maksimal fjernvarme

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Vestergade 89A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016427 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jagtvej 141 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2200 København N BBR-nr.: 101-271455 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

254.611 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

254.611 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Ved Amagerport 14 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

vejledning Unit - system 3 - type 6366

vejledning Unit - system 3 - type 6366 Creating hot water vejledning Unit - system 3 - type 6366 Direkte med blandesløjfe unit System 3 Type 6366 VVS nr. 37.5277.010 Metro nr. 16.366.1000 25 A Analog termometer 15 Afspæringsventil 17 A Termostatisk

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 132 kwh el 540 kwh fjernvarme

Årlig besparelse i energienheder. 132 kwh el 540 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 8 Adresse: Skanderborggade 3 Postnr./by: 2100 København Ø BBR-nr.: 101-500098-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om varmtvandsforsyning 2. Brugervejledning - varme 3. Brugervejledning - varmt - vand 4. Brugervejledning sommer og vinterindstillinger 5. Brugervejledning

Læs mere

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS

Fjernvarmeunit. Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS Fjernvarmeunit Frem- og returløb KRAV TIL ANBEFALEDE FJERNVARMEUNITS KRAV TIL FJERNVARMEUNITS AffaldVarme Aarhus vurdere fjernvarmeunits til enfamilie-installationer med målerstørrelse Qp 1,5 og Qp 2,5

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Brannersvej 1A 2920 Charlottenlund BBR-nr.: 157-016962-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand

Konvertering til fjernvarme. Koldt vand Energiløsning UDGIVET MARTS 2010 - REVIDERET OKTOBER 2010 Konvertering til fjernvarme I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-002339 Energimærkning nr.: 200020637 Gyldigt 5 år fra: 18-09-2009 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndergade 4 Postnr./by: 8883 Gjern BBR-nr.: 740-002339 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

UPONOR VVS GULVVARME UPONOR PUSH 23A. Uponor Push 23A

UPONOR VVS GULVVARME UPONOR PUSH 23A. Uponor Push 23A UPONOR VVS GULVVARME UPONOR PUSH 23A 03 2010 5042 Pumpe- og shuntgruppe til gulvvarme er en pumpe- og shuntgruppe, som er beregnet til brug ved installation af Uponor Gulvvarmesystem. Uponor Push 23A leverer

Læs mere

MINISHUNT BD nr. 04 6122.22x MONTAGE- OG BRUGERVEJLEDNING

MINISHUNT BD nr. 04 6122.22x MONTAGE- OG BRUGERVEJLEDNING MINISHUNT BD nr. 04 6122.22x MONTAGE- OG BRUGERVEJLEDNING INDHOLD 1. KOMPONENTBESTYKNING 2. MONTERING 3. FUNKTIONSBESKRIVELSE 4. TEKNISKE DATA 5. ANVENDELSESOMRÅDE 6. INDREGULERING 7. VEDLIGEHOLDELSE 8.

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde.

Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Teknisk vejledning til VVS installatøren som arbejder med fjernvarmeanlæg i Christiansfeld Fjernvarmeselskabs forsyningsområde. Rev. 12-03-2010 Herunder er der beskrevet de forhold fra Tekniske bestemmelser,

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme

Konvertering fra oliekedel til fjernvarme Energiløsning Konvertering fra oliekedel til fjernvarme I enfamiliehuse, der opvarmes med oliekedler, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Varmeafgiversystemer GUIDE

Varmeafgiversystemer GUIDE GUIDE Varmeafgiversystemer 1 INDHOLD VARMEAFGIVERSYSTEMER... 3 DEL 1... 4 Radiatorer - generelt... 4 1-strengs radiatoranlæg... 5 2-strengs radiatoranlæg... 5 Gulvvarmeanlæg... 6 DEL 2... 8 Dimensionerende

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

BBR-nr.: 851-110577 Energimærkning nr.: 200003323 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-110577 Energimærkning nr.: 200003323 Gyldigt 5 år fra: 24-10-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tove Ditlevsens Vej 36 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-110577 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 333 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bymidten 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020284 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Juni 2001 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 3 Fremgangsmåde................................ 3

Læs mere

Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer

Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer Pumpedimensionering Gulvvarmeinstallationer Teknologisk Institut Industri & Energi Århus den 6. november 2008 Oversigt over indlæg Regelsæt for gulvvarmeanlæg Termisk komfort og gulvvarmeanlæg Dimensioneringsforudsætninger

Læs mere

Guide til dit fjernvarmeanlæg

Guide til dit fjernvarmeanlæg Guide til dit fjernvarmeanlæg Sådan får du fjernvarmen til at fungere optimalt Dit fjernvarmeanlæg er skabt til at fungere helt af sig selv 24 timer i døgnet året rundt. Ikke desto mindre er der nogle

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Hvidsværmervej 112 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-027351-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 65 MWh Fjernvarme, 42 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jyllandsvej 10 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2000 Frederiksberg BBR-nr.: 147-065620 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

15.964 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

15.964 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Lyngbyvej 49 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Renovering af varmecentraler GUIDE

Renovering af varmecentraler GUIDE GUIDE Renovering af varmecentraler 1 INDHOLD Formålet med denne guide...3 Hvornår er det relevant at renovere varmecentralen...3 Varmeproducerende enhed...6 Indregulering...7 Styring og regulering... 11

Læs mere

Carsten Elleby Engell- Kofoed Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Carsten Elleby Engell- Kofoed Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holger Lundgrens Vej 1 Postnr./by: 3700 Rønne BBR-nr.: 400-231443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

TA-PICL. Præfabrikerede units Trykuafhængig shunt

TA-PICL. Præfabrikerede units Trykuafhængig shunt TA-PICL Præfabrikerede units Trykuafhængig shunt IMI TA / Reguleringsventiler / TA-PICL TA-PICL TA-PICL er en 2-vejs shuntgruppe til regulering af fremløbstemperatur. TA-PICL er uafhængig af kredsens tilgængelige

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 142 MWh Fjernvarme, 22 kwh el. 216 MWh Fjernvarme, 38 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 142 MWh Fjernvarme, 22 kwh el. 216 MWh Fjernvarme, 38 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Næsbyholmvej 14 C 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-404498 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 11420 kwh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 11420 kwh Fjernvarme SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skelagervej 277 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-812833 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning nr.: 100110677 Gyldigt 5 år fra: 09-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning nr.: 100110677 Gyldigt 5 år fra: 09-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillevang 15 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Rubinvej 14 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013830-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Damms Teglgård 6 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-018642-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østerbyparken 1 Postnr./by: 6630 Rødding BBR-nr.: 575-089917 Energikonsulent: Lars Christensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning nr.: 200011317 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Fangel Bygade 73 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-116981 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Projektrapport

Værktøj til brug ved systemoptimering. PSO-projekt nr. 341-014. Projektrapport Værktøj til brug ved systemoptimering PSO-projekt nr. 341-014 Projektrapport Værktøj til brug ved systemoptimering Forfattere: Sandie B. Nielsen (Teknologisk Institut), Per Tage Jespersen (Teknologisk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Smedebakken 26 Postnr./by: 6630 Rødding BBR-nr.: 575-089665 Energikonsulent: Lars Christensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

guide til dit fjernvarmeanlæg

guide til dit fjernvarmeanlæg guide til dit fjernvarmeanlæg www.ke.dk pas det lidt så passer det sig selv Dit anlæg er skabt til at fungere problemfrit 24 timer i døgnet året rundt. Næsten helt af sig selv. Ikke desto mindre er det

Læs mere

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8900 Randers C BBR-nr.: 730-009955-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Fritz Møllers vej 50 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055355-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att:

Cronborg ApS Offenbachsvej 321 7500 Holstebro Denmark Tel. +45 4026 9550 For BD CVR nr. : 31859948 Att: Cronborg ApS Offenbachsvej 321 75 Holstebro Denmark Tel. +45 426 955 For BD CVR nr. : 31859948 Att: www.cronborg.dk E-mail: info@cronborg.dk Eksempel Dato indsendt: -1- Dato: tilbud 27-5-13 11:25:54 Vor

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

BBR-nr.: 580-003421 Energimærkning nr.: 100119638 Gyldigt 5 år fra: 06-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-003421 Energimærkning nr.: 100119638 Gyldigt 5 år fra: 06-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Centrumsgaden 57 Postnr./by: 6330 Padborg BBR-nr.: 580-003421 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008331 Energimærkning nr.: 200014422 Gyldigt 5 år fra: 02-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Callesensvej 1A Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008331 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand.

Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand. Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand. Af Arne Lund Armatec A/S EFP 2005 viser, at det er væsentligt fremover

Læs mere

35.765 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

35.765 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Nordostvej 14 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

118.586 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

118.586 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Schaldemosevej 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Vejledende løsninger kapitel 9 opgaver

Vejledende løsninger kapitel 9 opgaver KAPITEL 9 OPGAVE 1 a) Hypoteser H 0 : Der er uafhængighed (ingen sammenhæng) i kontingenstabellen H 1 : Der er afhængighed (sammenhæng) i kontingenstabellen Observerede værdier Ny metode Gammel metode

Læs mere

ECL Comfort 110 230 V a.c. og 24 V a.c.

ECL Comfort 110 230 V a.c. og 24 V a.c. Datablad ECL Comfort 110 230 V a.c. og 24 V a.c. Beskrivelse og anvendelse Regulatoren er udviklet med henblik på let montering: et kabel, en tilslutning. ECL Comfort 110-regulatoren har et specialfremstillet

Læs mere

BBR-nr.: 851-033602 Energimærkning nr.: 200004243 Gyldigt 5 år fra: 04-01-2008 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-033602 Energimærkning nr.: 200004243 Gyldigt 5 år fra: 04-01-2008 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Beatesmindevej 6 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-033602 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 9 Adresse: Indiakaj 3 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2100 København Ø BBR-nr.: 101-995976-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -0.5 MWh Fjernvarme, 920 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -0.5 MWh Fjernvarme, 920 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arendalsvej 422 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-020153 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere