Assertiv kommunikation hos os

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Assertiv kommunikation hos os"

Transkript

1 Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser, meninger og behov klart og ærligt OG med respekt for andre. Metoden kan derfor bruges aktivt i arbejdet med kultur og trivsel. I løbet af den proces der foreslås her, introduceres assertiv kommunikation først som metode og tilgang og øves derefter i små grupper. Til sidst forholder den samlede gruppe sig til brug af assertiv kommunikation fremadrettet. Ca. 2 timer 6 24 pers. (hvis der er flere, kræves der en anden form for opsamling) Materialer: Flip-over, farvede tuscher, tape eller sticky tack til ophængning af flip - over-ark, evt. powerpointprojector og computer. Konsulent: Kendskab til procesfacilitering hos den, der leder processen. Kendskab til assertiv kommunikation hos proceslederen er også en fordel. Rammesætning (5 min): Begynd med kort at skitsere: a) hvad I er samlet om b) hvor lang tid, der er sat af c) hvad planen er (giv et kort overblik over hvad der kommer til at ske) d) hvad meningen er e) hvad udbyttet forhåbentlig bliver og hvem der ska bruge dette til hvad. Introduktion af assertiv kommunikation (20 minutter): Fortæl om assertiv kommunikation (se nedenstående blå tekst). Lav på forhånd tegningen her på et flipower-ark eller whiteboard og brug den til at fortælle ud fra.

2 Hvis du ikke kan lide at fremlægge, kan du eventuelt dele nedenstående (blå) tekst rundt incl. tegningen og bede deltagerne læse den. At kommunikere assertivt vil sige at kunne og turde udtrykke sine følelser, meninger og behov klart, utvetydigt og ærligt OG med respekt for andre. Assertionstræning opstod i 1980 erne som et værktøj til at udtrykke og anvende personlige rettigheder, fx retten til at have en mening og udtrykke den. Anne Dicksons bog Og jeg mener hvad jeg siger hører til de respekterede klassikere. (Hans Reitzels forlag 1982) Assertiv tilgang handler om, hvordan vi reagerer på hinanden. Der skelnes mellem 3 reaktionsformer: aggressiv adfærd, ydmyg adfærd og assertiv adfærd De er kendetegnet ved følgende: Den aggressive adfærd Når man udviser denne adfærd, viser man sig selv mere respekt end den anden i den kommunikation, man byder ind med. Indstillingen, der ligger lige under dette, er: Jeg er OK, du er ikke OK. Når man er aggressiv, kan man opleves som udad-reagerende, måske råbende, og kommunikation præges af hårdhed både verbalt og non-verbalt. Den aggressive kan fylde meget og f.eks. nedgøre og overfuse andres meninger, værdier og evner. Denne adfærd kan være udtryk for lav selvfølelse, og/eller at personen har det skidt eller er ensom. Der er øget risiko for stress, hvis denne adfærd er den mest fremtrædende. Den ydmyge adfærd Når man udviser denne adfærd, viser man den anden mere respekt end sig selv i den kommunikation, man byder ind med. Indstillingen, der ligger lige under dette, er: Du er OK, jeg er ikke OK. Befinder man sig i en ydmyg/passiv position, kan man let blive skydeskive for den aggressive. Den ydmyge/passive kan stå meget hurtigt af kommunikationen og kan have svært ved at træffe beslutninger. I denne position føler man sig ofte uretfærdigt behandlet, og finder let noget eller nogen at skyde skylden på. Ofte nedgør personen sig selv, og i en konfrontation vil den ydmyge adfærd være gråd, bøjen af eller flugt. Der er interessant nok også øget risiko for stress, hvis denne adfærd er den mest fremtrædende. Den assertive adfærd Når man udviser denne adfærd, respekterer man både sig selv sig selv og den anden i den kommunikation, man byder ind med. Indstillingen, der ligger lige under dette, er: Jeg er OK, du er OK. Personen accepterer både sine positive og negative sider og kan også acceptere andre mennesker på en ligeværdig måde. Personen gør ikke andre ansvarlige for sit liv, men erkender ansvaret for egne handlinger, eget valg og sit eget liv. Personen erkender sine behov, og stiller krav på en åben og direkte måde selvom det indebærer risiko for afslag. Selvfølelsen er i balance, og dette mærkes både i den verbale og den non-verbale kommunikation. siger.. ) (Bl.a. inspireret af Anne Dickson Og jeg mener, hvad jeg Langt de fleste af os praktiserer alle 3 former for adfærd løbende, men uden at tænke over det kan vi let falde i enten den aggressive eller den ydmyge/passive grøft. Første skridt til at ændre dette, er at blive bevidst herom og prøve at fremme mere af den assertive adfærd. På tegningen fra før kan man sige, at man udvider det assertive plateau.

3 Brug evt. nedenstående skema (evt. powerpoint eller i kopi) til at tale ud fra og starte en drøftelse med gruppen. For at få godt greb om de tre typer af adfærd kan I ud fra skemaet drøfte, hvordan personers adfærd kan kendes i TV serierne Matador eller Arvingerne eller i en anden film/tv-serie/bog, der kendes af alle. Sig derefter, at du nu vil fortælle om HVORDAN man konkret kan kommunikere assertivt, og at gruppen derefter kommer til at øve sig i grupper med en case. Når man kommunikerer assertivt, kan man f.eks. bruge de følgende som en slags grundskabelon: Brug JEG-form det handler om dig selv og din oplevelse/følelse Vær specifik og konkret hvad ser/hører du, og hvad er dit budskab? Følg disse fire trin: 1. Beskriv adfærd - Når du 2. Beskriv følelse Føler jeg 3. Beskriv ønsket ændring/det du beder om Derfor vil jeg 4. Og ti så stille, når du har sagt det, du vil! pausen understreger at du mener det Det kan fx lyde sådan: Når du rynker brynene og siger Ja, ja.så gør vi det, så bliver jeg i tvivl, om du egentlig mener ja. Derfor vil jeg bede dig udtrykke din ærlige mening. Eller i supermarkedets kø, hvor en person prøver at springe dig over i køen: Når du kører din vogn ind foran min, bliver jeg irriteret. Jeg har nemlig også travlt, så jeg vil bede dig overholde den almindelige kø-kultur. Eller på arbejdspladsen, hvor der plejer at være en god tone mellem jer, men hvor en kollega på det seneste har svaret dig i en vred/hård tone flere gange i løbet af den seneste uges tid: Når du svarer mig med den tone, bliver jeg helt overrasket. Sådan plejer vi ikke at tale til hinanden her. Jeg vil dels bede dig sige, hvis der er noget, der generer dig og dels bede dig fremover tale i den tone vi plejer at bruge her. Kom gerne med andre eksempler, der virker relevante for jer i første omgang fiktive og ikke fra egen arbejdsplads. Gruppearbejde (30 min): Tiden til dette punkt er tænkt sådan: introduktion 5-10 minutter, gruppearbejde 20 minutter. Læs nedenstående cases og vælg den ud, du tror, vil fungere bedst i jeres gruppe. Print

4 den og del den ud eller lad den stå på en powerpoint i rummet. Case: Assertiv kommunikation 1. case: Naborøg Du har gennem den sidste tid haft mange små sammenstød med din nabo. Hans hund løber over i din have, du synes han kører alt for stærkt på vejen og i går brændte han haveaffald af, med det resultat at dit vasketøj og hele huset kom til at lugte af røg. - Hvordan vil du, med det du nu ved om assertiv kommunikation, indlede en assertiv samtale om den generende røg? 2.Case: Social kollega Du har en kollega, som sjældent ses tale med andre. Du har prøvet at smalltalke med ham, men han svarer med enstavelsesord og skynder sig videre. Du har set det samme udspille sig for 2 andre kolleger. I starten tænkte du, at sådan er han bare. Men nu har du også netop set ham være meget social og selskabelig på en konference, der snakkede han livligt med andre forskere og han hang længe ud i baren om aftenen. Du blev glad for at opleve dette, men tænkte også hvorfor er han ikke sådan hjemme på gangen? Du beslutter dig for at tale med din kollega. - Hvordan vil du, med det du nu ved om assertiv kommunikation, indlede en assertiv samtale om den sociale side, du savner at se på arbejdspladsen? 3.Case: Hjælpsom kollega I skiftes til at rydde op efter fredagsmorgenbrød i din gruppe. Det vi sige, at nogen af jer gør. En af dine kollegaer tager sjældent sin tørn, og i dag var du nødt til det, da hun hurtigt forsvandt til møde lige efter den sidste krumme var spist. Du havde bare SÅ travlt, og dét at du så måtte bruge 10 minutter på oprydning, gjorde ikke dagen god. Særligt fordi dette er sket så mange gange. Du beslutter dig for at tale med den pågældende kollega om sagen. - Hvordan vil du, med det du nu ved om assertiv kommunikation, indlede en assertiv samtale med din kollega om den manglende afrydning? Fortæl, at de nu skal træne assertion i praksis med en case, hvor de skal arbejde i 3mandsgrupper (casen læses op efter instruktionen). I gruppen findes der tre roller: Caseejeren, naboen/kollegaen (alt efter casen) og en observatør. Disse roller går på omgang, så alle prøver alle roller. Gennemfør 3 runder à 6-7 min. Når de første 4-5 minutter er gået,

5 stopper samtalen, og observatøren fortæller helt kort, hvad han eller hun bemærkede undervejs ud fra disse tre spørgsmål: Hvornår lykkes case-ejeren godt i samtalen? Hvornår lykkes case-ejeren mindre godt i samtalen? Hvad sker der konkret disse steder i samtalen? Den der er nabo eller kollega skal svare ærligt, som hvis man var den person, og samtidig finde en balance mellem ikke at være hverken stenhård eller alt for venlig og forstående. Meningen med øvelsen er at styrke evnen til at BRUGE assertiv kommunikation fremadrettet og at øge fornemmelsen for, hvad der virker godt, hvordan og hvornår. De får 20 min. til gruppearbejdet og skal komme tilbage med deres umiddelbare oplevelser af at afprøve assertion i praksis. Fortæl også at de selv skal styre tiden i gruppen. Du læser casen op og beder derefter deltagerne finde sammen i grupper à 3. Fælles opsamling (10 min.): Nu inviterer du til afrundende opsamling i den store gruppe. Bed deltagerne fortælle, hvad de lærte om assertiv kommunikation gennem gruppearbejdet. Alle behøver ikke nødvendigvis bidrage med eksempler, men få grupperne til at dele med de andre, hvad de har erfaret om at få assertiv kommunikation til at virke. Spørg gerne til hvem der fik det til at virke og få dem til at fortælle, hvad de oplevede, der gjorde den positive forskel. Efter dette punkt kan du evt. lægge en pause ind fortæl i givet fald om dette indledningsvist. Herefter starter dialogen om, hvad den nye viden giver lyst til i forhold til jeres arbejdsfællesskab: Dialog om brug af assertiv kommunikation fremadrettet (45 min): Fortæl, at formålet med det næste programpunkt er at overføre læringen om assertion til dagligdagen på arbejdspladsen. Fortæl hvordan det skal foregå, og at I ender med at beslutte 1-3 idéer, som I indfører i jeres dagligdag fremadrettet. 10 minutters gruppearbejde: Bed mødedeltagerne om at sætte sig sammen i 3-personers grupper (evt. nye) og drøft

6 følgende i 10 minutter (skriv opgaven på flipover, omdel på papir eller hvad der er passende): Assertiv kommunikation i vores gruppe/afdeling Med det vi nu ved om assertiv kommunikation: - Hvordan kan vi bruge det i vores gruppe? - Hvad skal kendetegne kommunikationen i vores gruppe? - Hvad kan vi konkret gøre, der understøtter den form for kommunikation, vi ønsker? 20 minutters fælles drøftelse: Start med på skift at lade grupperne komme med deres bedste forslag på baggrund af drøftelsen (altså eet pr. gruppe). Som procesleder kan du undervejs notere stikord fra grupperne på flip-over. Du kan også bede en anden om at gøre det. Idéen er, at det er synligt for alle undervejs og huskes bagefter. Alle forslag skal anerkendes og ikke drøftes dette bør du også sige højt. Når alle forslag er skrevet op, kan I drøfte, hvad det enkelte forslag giver mulighed for. Som procesleder kan du styre dialogen med fokus på hvad kan forslaget bringe os? og hvad vil forslaget kræve? Valg af idéer (15 min.): I kan nu afslutningsvis beslutte hvilke 1-3 idéer I vil have mest værdi af at indføre i jeres daglige kommunikation. Dette kan f.eks. gøres ved, at hver deltager får 3 stemmer, som må fordeles på eet sted, to eller tre steder. Stemmerne afgives ved at hver enkelt markerer en streg med en rød tusch. De 1-3 idéer, der har fået flest stemmer er vedtaget. Forklar dette inden du giver deltagerne tuscher. Når de valgte idéer er udpeget, drøfter I, hvad I konkret ønsker det skal bringe jer at bruge dem (hvad skal man se jer gøre/høre jer sige/høre jer ikke sige osv.), hvornår går I i gang med det, og hvornår evaluerer I på, om det gav dét I havde håbet, eller noget måske skal justeres? Afrunding (10 min.): Brug 5 minutter på: 1) Hver deltager overvejer individuelt: Hvad er det allervigtigste jeg tager med mig fra mødet i dag? derefter inviterer procesleder til at dele svaret. Gerne alle, hvis der er

7 tid til det. Alternativt de der har lyst. Det vigtige er, at alle reflekterer over egen læring og deles dette, vil det løfte hele afdelingen. 2) Tak deltagerne for deres aktive medspillen 3) Fortæl, hvad der kommer til at ske med forslagene

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde del 2

Kommunikation og forældresamarbejde del 2 Kommunikation og forældresamarbejde del 2 Program Guitaren i hånden. 1. tænk, 2. tal, 3. reflekter I dag: Assertionstræning Dvs. jeg taler mindre, I taler mere. Mindset i praksis. Fokus på hvad andre gør

Læs mere

Feedback værktøjer. Skab arbejdsglæde. - en drejebog til mødelederen

Feedback værktøjer. Skab arbejdsglæde. - en drejebog til mødelederen Feedback værktøjer Skab arbejdsglæde - en drejebog til mødelederen Fakta om metoden Mål: Varighed: Deltagere: At fokusere på, hvad der skaber arbejdsglæde og finde frem til, hvordan I kan udvikle den sammen

Læs mere

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED? FORMÅL: At få introduceret mangfoldighed som begreb ARBEJDSFORM: HVEM: FORBEREDELSE: LÆNGDE: BAGGRUND: Oplæg og fælles diskussion. Oplægget er et godt sted at starte, hvis man ikke tidligere har beskæftiget

Læs mere

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven

modul 1 Samarbejde om kerneopgaven modul 2 Kommunikation om kerneopgaven tema 1 tema 3 tema 4 tema 2 Styrk samarbejdet om kerneopgaven Styrk samarbejdet om kerneopgaven Guide til tovholderen Styrk samarbejdet om kerneopgaven er et gratis videobaseret undervisningsforløb til alle kommunale arbejdspladser, der ønsker at styrke samarbejdet

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

DAG 4. Kommunikation

DAG 4. Kommunikation DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

Det, der ikke slår dig ihjel det styrker dig. VELKOMMEN TIL workshoppen om assertiv kommunikation

Det, der ikke slår dig ihjel det styrker dig. VELKOMMEN TIL workshoppen om assertiv kommunikation Det, der ikke slår dig ihjel det styrker dig VELKOMMEN TIL workshoppen om assertiv kommunikation ! Opskriften på succes! Definition på assertion! Ret og pligt! Forskellen på anerkendende og værdsættende

Læs mere

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer 4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Kom i dybden med arbejdsglæden

Kom i dybden med arbejdsglæden Vejledning Kom i dybden med arbejdsglæden Vil du gerne være glad på dit arbejde? Vil du være med til at sprede arbejdsglæde for alle på din arbejdsplads? Vil du sætte arbejdsglæde på dagsordnen på en temadag?

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

DIALOGMØDEMETODER A-E

DIALOGMØDEMETODER A-E DIALOGMØDEMETODER A-E Forberedelse og afholdelse af dialogmøde Dialogmødets formål Efter læsningen af rapporterne drøftes, hvad I ønsker at opnå med dialogmødet. Først når formålet med dialogmødet er klart,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Assertionsteknik. (Andrew Salter, Robert E. Alberti, Anne Dickson) Du skal sgu ikke stå dér og være indirekte aggressiv overfor mig!

Assertionsteknik. (Andrew Salter, Robert E. Alberti, Anne Dickson) Du skal sgu ikke stå dér og være indirekte aggressiv overfor mig! Assertionsteknik (Andrew Salter, Robert E. Alberti, Anne Dickson) Du skal sgu ikke stå dér og være indirekte aggressiv overfor mig! Assertion: definition Assertion vil sige at kunne handle i overensstemmelse

Læs mere

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Velfærdsledelsesværktøj 5

Velfærdsledelsesværktøj 5 Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

METODER. til intern videndeling. - dokument til download METODER til intern videndeling - dokument til download VIDENDELING HVORFOR NU DET? Om forskellen på information og viden kan der siges meget. Ganske kort er én definition at viden er information som fører

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Lektionsplan B (1 dag)

Lektionsplan B (1 dag) Lektionsplan B (1 dag) Formålet med en dags undervisning er at give deltagerne viden om og forståelse for hvordan forskellige former for adfærd påvirker kommunikationen. Desuden vil deltagerne afprøve

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Noter til dias 1. Her er lidt praktiske informationer LÆS OP LÆS OP FRA DIAS. Fortæl lidt om baggrunden for mødet

Noter til dias 1. Her er lidt praktiske informationer LÆS OP LÆS OP FRA DIAS. Fortæl lidt om baggrunden for mødet Noter til dias 1 Konflikthåndtering i detailhandelen Fortæl lidt om baggrunden for mødet Du kan for eksempel tage udgangspunkt i: Hvorfor butikken har valgt at holde dette møde om konflikthåndtering? Overvej

Læs mere

Formidling om arbejdsmiljø hvad kan man nå på tre timer?

Formidling om arbejdsmiljø hvad kan man nå på tre timer? Formidling om arbejdsmiljø hvad kan man nå på tre timer? Nyborg Strand Den 8. november 2010 Workshop nr. 109 Jette Vangslev og Rikki Hørsted Formålet med Workshoppen Hvordan laver man god formidling om

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling

Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever

Læs mere

Inspirationskatalog til trivselsarbejde på dagtilbudsområdet

Inspirationskatalog til trivselsarbejde på dagtilbudsområdet Inspirationskatalog til trivselsarbejde på dagtilbudsområdet Trivselsarbejdet tager altid udgangspunkt i kerneopgaven at fremme børns trivsel, udvikling, læring og dannelse Trivselsarbejdet skal tage udgangspunkt

Læs mere

Stresshåndtering på organisationsplan øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Stresshåndtering på organisationsplan øvelsen er delt i opgave A og opgave B Stresshåndtering på organisationsplan øvelsen er delt i opgave A og opgave B Det er ofte på organisationsplanet, at de dybdeliggende årsager til stress blandt medarbejdere skal findes. Med organisationsplan

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan

Læs mere

Drejebog LO - overenskomstmøder

Drejebog LO - overenskomstmøder Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre hvis der er tid og overskud værktøj 2 1 Indhold 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Prioritering af tiden 4 Kerneydelserne og det ekstra 4 Kerneydelserne

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Kære LINAK medarbejder

Kære LINAK medarbejder Værdihåndbog Kære LINAK medarbejder Hvad er en værdihåndbog? For LINAK er det et forsøg på at samle de holdninger, vi har til tingene og de værdier, vi bygger på. De resultater, vi har præsteret sammen

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.

SAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV. VI FOREBYGGER 9 og sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Dagsorden. Hvad er arbejsglæde for os? Hvordan får vi arbejdsglæden i top? Hvem gør hvad?

Dagsorden. Hvad er arbejsglæde for os? Hvordan får vi arbejdsglæden i top? Hvem gør hvad? Dagsorden 1 Hvad er arbejsglæde for os? 2 Hvordan får vi arbejdsglæden i top? 3 Hvem gør hvad? Arbejdsglæde bingo Glæder du dig til det bliver mandag? Siger du hej til dine kolleger om morgenen? Husker

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Visuel og kreativ formidling af budskabet

Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Sæt billeder på dine budskaber, og inspirér dit publikum Kreative virkemidler inspirerer dit publikum Effektiv formidling

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning.

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning. SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Du er inviteret til to dages sommer-symposium - en fordybelse i feltet grafisk facilitering. Dagene bliver

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND 86 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode,

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Manual til Eksperimentarie

Manual til Eksperimentarie Manual til Eksperimentarie Formål Formålet med eksperimentariet er gensidig læring gennem at omsætte nyeste forskning/viden til praksismetoder og vinkler for interventionen med barnet. Det ønskes at sammenflette

Læs mere