Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet Udviklet af: Inge Hertzum Århus Social- og Sundhedsskole Olof Palmes Allé Århus N Tlf.: Februar 2010

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsen er relevant til udviklingen af den tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetence (TAK) inden for forskellige jobområder (FKB), som angivet i nedenstående. Moder-FKB 2222 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi TAK: Kommunikation, samarbejde og vejledning Uddannelsen er knyttet til flere af FKBer: 2688 Patientrelateret service på sygehusene TAK Vejledning til patienter og pårørende 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsnet TAK Den sundheds- og sygeplejefaglige kompetence på sygehusene 2223 Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap TAK Kommunikation, samarbejde og vejledning 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge TAK Medvirke til børns og unges udvikling TAK Kommunikation og samarbejde inden for børne- og ungeområdet 2726 Arbejde på klubområdet og i kulturhuse TAK Igangsættelse af aktiviteter med og for større børn og unge TAK Kommunikation og samarbejde inden for klubområdet Arbejdsfunktioner Medarbejderne kan bidrage til og aktivt indgå i relationer med borgere, brugere (herunder børn), patienter, pårørende, kolleger, samarbejdspartnere m.fl., hvor særligt mundtlig kommunikation, samarbejde og vejledning er centrale elementer. Medarbejderne samarbejder om opgaverne med borgere, brugere (herunder børn), patienter og pårørende m.fl. og kan medvirke til at opbygge en samarbejdskultur, der bygger på respekt for de involverede parters holdninger, roller og opgaver. Der er i det daglige arbejde stor fokus på anerkendende kommunikation og dennes betydning for såvel det kollegiale samarbejde som samarbejdet med borgere, brugere (herunder børn), patienter og pårørende. Anerkendende kommunikation ses bl.a. som en interaktions- og samtaleform, der kan bidrage til et bedre psykisk ar- 1 af 12

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - bejdsmiljø og større trivsel hos borgere og patienter. Mange institutioner bygger deres værdigrundlag på anerkendende kommunikation og interaktion og dermed på at tage udgangspunkt i det, der virker og i ressourcer og muligheder. Medarbejderne har derfor behov for at kende grundprincipperne og kunne anvende anerkendende kommunikation som et udviklings- og dialogværktøj i den professionelle relation. Jobområderne beskrevet i FKB 2222 og 2223 Medarbejdere, der har arbejder med pleje- og omsorg inden for Servicelovens rammer, skal udføre deres arbejde baseret på brugerinddragelse og samarbejde med borgeren og at hjælpen ydes med udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv på den ene side og på den anden side tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger. Det fremgår af Servicelovens formål. Jobområderne beskrevet i FKB 2222, 2223, 2695 og 2688 Medarbejdere, der har arbejder med sundhed, sygepleje, pleje og omsorg inden for Sundhedslovens rammer, skal udføre deres arbejde baseret på at sikre det enkelte menneskes respekt, integritet og selvbestemmelse. Det fremgår af Sundhedslovens formål. Jobområderne beskrevet i FKB 2629 og 2726 Medarbejdere, der har arbejder med pædagogisk arbejde med børn og unge inden for Dagtilbudslovens rammer, skal udføre deres arbejde baseret på at fremme børns og unges trivsel og udvikling og forebygge negativ social arv og eksklusion sikre det enkelte menneskes respekt, integritet og selvbestemmelse. Det fremgår af Dagtilbudslovens formål. For alle jobområder Det organisatoriske samarbejde omkring opgaveløsninger spiller også en væsentlig rolle for kvaliteten i opgaveløsningen. Det organisatoriske samarbejde vil også kunne udvikles gennem anvendelse af anerkendende kommunikation. Teams vil derfor kunne profitere udviklings- og samarbejdsmæssigt ved at lære sig at kommunikere anerkendende. Deltagerforudsætninger Der kræves ingen særlige deltagerforudsætninger og målgruppen er medarbejdere, der arbejder ufaglært eller har uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Det kan være en fordel for arbejdspladsen, at der kommer flere deltagere fra samme sted, evt. som samlet team eller arbejdsgruppe. 2 af 12

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Struktur Uddannelsen kan med fordel tænkes i samspil med andre uddannelser alt efter jobområde. På tværs af jobområder Kollegial supervision på pæd.- eller sosuområdet Etablering af selvstyrende grupper Kommunikation i teams Teambuilding i selvstyrende grupper Sygehusområdet FKB 2688 Patientrelateret service på sygehusene Konflikthåndtering i sosu-arbejdet Portører og hosp.serv.ass. kontakt m. psykisk syge FKB 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsnet Konflikthåndtering i sosu-arbejdet Vejl. og rådg. af patienter/klienter og pårørende Det kommunale område FKB 2222 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi Pædagogiske metoder i hjemmeplejen Teamorganiseret hjemmepleje Konflikthåndtering i sosu-arbejdet Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling FKB 2223 Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde Konflikthåndtering i sosu-arbejdet Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling Brugerindflydelse i pædagogisk praksis Samarb. med pårørende til unge/voksne i døgntilbud FKB 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde Samarb. med pårørende til unge/voksne i døgntilbud Forældresamarbejde i pædagogiske dagtilbud Brugerindflydelse i pædagogisk praksis Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre FKB 2726 Arbejde på klubområdet og i kulturhuse Brugerindflydelse i pædagogisk praksis Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 3 af 12

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - 2. Ideer til tilrettelæggelse Dette inspirationsmateriale er skrevet i forhold til læring af den anerkendende kommunikations grundlæggende principper og metoder. Det betyder, der skal tages særlige hensyn i tilrettelæggelsen af uddannelsen i de tilfælde, hvor deltagere har behov for at kunne anvende den anerkendende kommunikation i forhold til borgere med særlige behov fx borgere med kognitive og emotionelle dysfunktioner (demens, psykiatri etc.) eller betydningen af børns alder mv. I disse tilfælde vil deltagerne have brug for, at der tages udgangspunkt i særlig viden om kommunikation og relationsskabende arbejde i forhold til de konkrete målgrupper. I forbindelse med at kunne facilitere læring af den anerkendende kommunikation ligger der en didaktisk udfordring i både at kunne bidrage til læring på et holdningsmæssigt og et metodemæssigt niveau. Det betyder, at opmærksomheden i tilrettelæggelse af uddannelsen må være rettet mod både muligheden for at kunne træne redskaber/metoder til anerkendende kommunikation og mod at kunne skabe forstyrrelser af deltagernes forståelser og oplevelser af deres praksis. Forstyrrelser ses her som en forudsætning for at kunne foretage den ofte nødvendige dobbeltloop- læring, der muliggør en (måske) nødvendig udvikling af mere grundlæggende holdningsmæssige lag hos deltagerne. I udviklingen af kompetencer må fokus lige på såvel den holdningsmæssige som den handlingsorienterede del, idet en kompetence betragtes som indeholdende såvel en videns-, en færdigheds- og en holdningsmæssig del. Gennemgående for uddannelsesforløbet er en meget høj grad af deltagerinvolvering med øvelser og træning og af et anerkendende samspil mellem underviser og deltagere. Underviseren kan med fordel optræde som anerkendende rollemodel for deltagerne. Praksisfortællinger, rollespil, værdispil og dialogøvelser er væsentlige træningsog læringsarenaer på uddannelsen. Deltagernes fortællinger og handlinger forstyrres gennem mindre teoriinput og feedback fra underviser. Individuelle og fælles forståelser tydeliggøres og gøres løbende til genstand for refleksion. I alle øvelser påvirkes deltagernes handlinger og refleksioner af underviseren, der som anerkendende rollemodel holder de anerkendende principper og metoder i spil og derved giver den enkelte deltager mulighed for at afprøve dem i øvelserne og medreflektere dem i sin forståelse af sin relationsskabende praksis.. Uddannelsen kan planlægges som splitforløb. Dette fungerer bedst, hvis det er muligt på forhånd at have lavet aftaler med deltagernes nærmeste leder om at skabe rum for øvelse og refleksion for deltagerne i splitperioden - gerne således at deltageren kan modtage sparring i splitperioden. Det er en fordel, at der gives en konkret og individuelt tilpasset opgave med i splitperioden. 4 af 12

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Temaer Tema 1: Anerkendende relationer Tema 2: Sprog og kommunikation Tema 3: Redskaber til anerkendelse Tema 4: Lovgrundlag Tema 5: Handleforslag til udvikling af anerkendende kommunikation på arbejdspladsen Tema 1: Anerkendende relationer Anerkendelse som grundholdning Det vil sige en forholdemåde i relationer mellem mennesker. Der er tale om en værensdimension snarere end en metode eller teknik, der kan læres (Inspiration kan her hentes hos fx Allex Honneth, Anne-Lise Løvlie Schibbye og Berit Bae). Personlig integritet ses som en selvoplevelses dimension ved menneskers liv. Gennem fortællinger om sit liv skaber det enkelte menneske sin (livs)historie med mening og sammenhæng - dvs. en historie (et liv) med forudsigelighed, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Integriteten som oplevelse kan således ikke diskuteres som sand eller falsk, men må netop anerkendes og respekteres som sådan. (Som inspiration kan Aaron Antonovsky anbefales især hans begreb om oplevet sammenhængskraft). Til den personlige integritet hører også retten (og pligten) til at vælge til og fra, samt nødvendigheden af at acceptere, at der er vilkår, man som individ er underlagt og som ikke kan ændres, og den smerte det kan medføre, må anerkendes, respekteres og bearbejdes. Anerkendende fællesskab som en grundkategori i et virksomt (be)handlingsarbejde Her er det vigtigt for personalet at kunne arbejde med, hvordan der kan etableres fortællinger, der er hjælpsomme til at fremme oplevelse af: - at der er mulighed for at bruge sine evner - at der både er plads til og brug for én - at ens måde at tænke tale og være på både rummes og accepteres - at der siges fra overfor det, der ikke kan accepteres af fællesskabet ofte re præsenteret ved den professionelle Det sidste vil gøre det muligt at opleve ærlighed og åbenhed som en kvalitet ved fællesskabet med andre. Dog kun hvis der siges fra uden, at der samtidig sker en afvisning. Det dialogiske princip om at give feedback fra egen banehalvdel kan indtænkes og trænes her: jeg hører og forstår det du siger/gør, og for mig betyder 5 af 12

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - det at, eller det jeg hører du siger/ser du gør, får mig til at tænke at, hvad siger du til det?. I starten af uddannelsen præsenteres de ovenfor nævnte grundlæggende elementer i den anerkendende relation. Begreberne sættes i spil i en refleksionsøvelse, hvor deltagerne bliver bedt om at fortælle, hvornår og hvordan de oplever, der sker anerkendelse i de relationer, de selv er del af, og hvordan de oplever, at respekten om den personlige integritet som en væsentlig værdi udøves i relationen til andre mennesker. I den fælles refleksion kan underviser med fordel anvende aktiv lytning dels som hjælp til at undersøge fortællingerne dels som en måde at fungere som anerkendende rollemodel. Underviser på uddannelsen er i alle situationer bevidst om at bruge sig selv som rollemodel ved at lytte og respektere de opfattelser, der udtrykkes og samtidig sørge for, at deltagernes forståelser af sig selv og deres handlinger i praksis forstyrres passende således, at der kan skabes rum for refleksion og læring af nyt. Forstyrrelse af deltagernes kan ske ved, at underviser løbende giver feedback udfra viden og egen forståelse. Forstyrrelsen kan også ske ved at stille spørgsmål til refleksion. I løbet af uddannelsen øver deltagerne selv disse former. Tema 2: Sprog og kommunikation Sprog som konstruktion af virkelighed/forståelser af virkelighed Ud fra en konstruktivistisk tænkning ses virkeligheden som en sproglig skabt konstruktion. Virkeligheden bliver det, vi fokuserer på og italesætter. Multivers tænkning Ud fra en konstruktivistisk forståelse af virkeligheden som sprogligt skabte konstruktioner, bliver der samtidig tale om, at verden kan se meget forskellig ud alt efter, hvem der iagttager og italesætter den. At forstå dette, anerkende dette og turde lade sig berige af dette er en vigtig forudsætning for at kunne etablere anerkendende relationer. Fejlfinder eller talentspejder I den anerkendende tradition vælger man bevidst at fokusere på succeser frem for fiaskoer eller fejl. Fokus lægges bevidst på at lære, hvad der bidrager til, at noget lykkes for at kunne udvikle videre på det. Grundtanken er, at der er mere positiv energi/glæde i at arbejde med udvikling og forandring ved at finde frem til at kunne gøre mere af det, der virker godt frem for at skulle arbejde begrænsende med at undgå at gøre det, der virker skidt. Dannelse af fælles forståelser gennem forhandlinger af virkeligheder I alle fællesskaber opstår der fælles forståelser. Disse kan ses som opstået gennem gensidige forhandlinger af oplevede virkeligheder. I pleje-, omsorgs- og behand- 6 af 12

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - lingsarbejdet kan der arbejdes bevidst og professionelt med at skabe fælles forståelser mellem den professionelle og borgeren og i det kollegiale fællesskab. Kommunikation ses som et redskab til dette. En kommunikationsform, der kan rumme de anerkendende principper, er særlig velegnet til at skabe relationer, hvori der kan udvikles en bæredygtig fælles forståelser omkring en ønsket udvikling for borgeren på en måde, så den enkelte oplever respekt omkring sin integritet og oplever at have været inddraget, haft indflydelse og mulighed for at sige fra og til. På baggrund af en præsentation af den anerkendende tænknings forståelse af sprog og kommunikation, går deltagerne på opdagelse efter positive fortællinger fra deres praksis. Sandsynligvis vil der have været eksempler fremme i den første refleksionsøvelse, der nu kan undersøges nærmere, og flere kan komme til. Fokus ligger i første omgang på at finde frem til så mange positive historier som muligt. Øvelsen kan foregå på plenum som en brainstorm, evt. med afsæt i snak i mindre grupper (det er en fordel hvis lokalet på forhånd er indrettet med gruppeborde). Historierne fortælles og fastholdes på flipover eller lignende. Ideen er, at deltagerne skal opleve noget af den positive energi ved at fastholde et positivt og undersøgende fokus i deres praksisfortællinger. Hvis der opstår problemfortællinger, må disse anerkendes, hvorefter der kan ske positive reformuleringer - fx: Hvor ville det være godt, hvis i stedet for Det er også for dårligt, at og der er heller ikke tid til. Eller: jeg vil gerne være god til i stedet for: jeg kan ikke finde ud af. Med positive reformuleringer af et problem, sker der et fokusskift til noget ønskværdigt og fremtidsrettet, der i den anerkendende kommunikation anses som mere frugtbart og udviklingsrettet end et problemperspektiv. Senere i uddannelsesforløbet kan praksisfortællingerne fra denne øvelse undersøges nærmere ved hjælp af den anerkendende kommunikations redskaber. Tema 3: Anerkendende kommunikation redskaberne Anerkendelse som metode den anerkendende kommunikation har som sit udgangspunkt eller fundament den anerkendende forholdemåde. Anerkendende kommunikation kan næppe læres alene uden den mere fundamentale anerkendende forholdemåde samtidig udvikles (eller er udviklet) hos dem, der ønsker at anvende den anerkendende kommunikation. Træning i anerkendende kommunikation (som metode) vil dog kunne bidrage til udviklingen af en anerkendende relationsforståelse og dermed være med til at skabe udvikling af den anerkendende forholdemåde (Inspiration til de anerkendende metoder kan hentes hos fx David Cooperrider, Mads Ole Dall og Solveig Hansen, Carsten Hornstrup & Jesper Loehr-Petersen samt hos Gitte Haslebo). 7 af 12

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Nedenstående redskaber trænes i løbet af uddannelsesforløbet. Historiefortælling som metode er gennemgående. At fortælle, lytte til og spørge ind til andres fortællinger er måder at træne respekt for den enkeltes (historiefortællers) personlige integritet. Temaerne i uddannelsen kan afgøre temaerne i fortællingerne. Både de i uddannelsen fastsatte temaer og de temaerne deltagerne bringer med ind fra deres praksis, og som der med fordel kan tages udgangspunkt i. Historiefortælling (narration) - hvor der er muligheder for at: - forholde sig til eget liv - hvor udgangspunktet er egne fortællinger og definitioner af sine oplevelser, meninger og erfaringer - hvor man selv tør og får opbakning til at træde i karakter - hvor der ikke er et bestemt behandlersprog - hvor magten til at definere virkeligheden er uddelegeret En række kommunikationsprincipper og -metoder egner sig til at bære anerkendelsen i historiefortællingerne. Disse metoder trænes i løbet af uddannelsen. Aktiv lytning - at lytte med alle sanser åbne - at spejle (jeg hører du siger) - at reformulere (jeg hører du siger, kan det forstås sådan) Spørgeteknik -spørgsmål til fakta (den objektive dimension) -spørgsmål til oplevelser og følelser (en subjektiv/personlig dimension) - spørgsmål til intentioner og holdninger (hvad ville du gerne og hvad fik dig til at ville det?) - spørgsmål til ønsker for fremtiden (hvordan vil du gerne have, det skal være for at være godt?) -spørgsmål til handlemuligheder (hvad skal der til for, at det kan blive sådan for dig?) Spørgsmålene er præget af nysgerrighed og interesse. De har ikke karakter af kontrol eller kritik. Dialogiske grundprincipper - undersøge det den anden forstår ved at fastholde den historiefortællendes perspektiv - udtrykke det man selv forstår ved at tale ud fra det man selv oplever - dannelse af fælles forståelser frem for argumentation for egne standpunkter ved at turde lade sig påvirke af andre opfattelser uden blot at overgive sig ube- 8 af 12

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - tinget. I fællesskaber, hvor disse principper kan fungere, bliver det som en fæl les bevægelse, der afsøger mulighederne for erkendelse og udvikling. I starten af uddannelsen trænes den aktive lytning og spørgeteknikkerne ved, at deltagerne lytter til og spørger ind til fortællingerne fra praksis. Principperne og teknikkerne gennemgås kort og træningen foregår i mindre grupper. Der udleveres eventuelt en spørgeguide. I fælles drøftelser opfordres deltagerne ligeledes til at anvende teknikkerne. Underviser er selv opmærksom på at fungere som rollemodel ved at være aktivt lyttende og søge at fremme dialogen i undervisningsrummet. Tema 4: Lovgrundlag Der tages udgangspunkt i værdierne i den lovgivning, der gælder for de jobområder deltagerne arbejder inden for på det konkrete uddannelsesforløb. JOBOMRÅDERNE BESKREVET I FKB 2222 OG 2223 Medarbejdere, der har arbejder med pleje- og omsorg inden for Servicelovens rammer, skal udføre deres arbejde baseret på brugerinddragelse og samarbejde med borgeren og at hjælpen ydes med udgangspunkt i den enkeltes ansvar for sig selv på den ene side og på den anden side tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger. Det fremgår af Servicelovens formål. JOBOMRÅDERNE BESKREVET I FKB 2222, 2223, 2695 OG 2688 Medarbejdere, der har arbejder med sundhed, sygepleje, pleje og omsorg inden for Sundhedslovens rammer, skal udføre deres arbejde baseret på at sikre det enkelte menneskes respekt, integritet og selvbestemmelse. Det fremgår af Sundhedslovens formål. JOBOMRÅDERNE BESKREVET I FKB 2629 OG 2726 Medarbejdere, der har arbejder med pædagogisk arbejde med børn og unge inden for Dagtilbudslovens rammer, skal udføre deres arbejde baseret på at fremme børns og unges trivsel og udvikling og forebygge negativ social arv og eksklusion sikre det enkelte menneskes respekt, integritet og selvbestemmelse. Det fremgår af Dagtilbudslovens formål. Værdierne og begreberne sættes i spil i forhold til deltagernes praksisoplevelser eller eventuelt i forhold til udarbejdet casemateriale, der beskriver dilemmafyldte episoder fra praksis. I en refleksionsøvelse får deltagerne mulighed for at forholde sig til og sætte ord på deres praksis i forhold til lovgivningens ord. Samtidig giver dette mulighed for, at deltagerne igen kan træne deres kommunikationsfærdigheder og en del af fokus 9 af 12

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - kan med fordel lægges her igen. Øvelsen kan foregå i plenum eller i mindre grupper. Nedenstående spørgsmål kan anvendes: - Hvad tænker I om, at der er lovgivet om dette? - Hvad betyder det fx ift. kvaliteten i jeres arbejde at skulle leve op til lovgivningen? - Hvad gør I for at leve op til loven? - Hvor er det I oplever, det kan være svært? - Hvordan kan de grundlæggende principper og metoder, der hører til den anerkendende kommunikation, spille sammen med lovgivningen - Hvordan kan I sætte fokus på dette i jeres arbejdsfelt? Der samles op på refleksionsøvelsen. Fokus ligger her på at fastholde de oplevede problemer og dilemmaer fra praksis. Disse danner efterfølgende afsæt til en øvelse i at træne positive reformuleringer. Formålet med øvelsen er at se på, hvordan den anerkendende kommunikation kan bringes i anvendelse i forhold til oplevelser af problemfyldte samarbejdsrelationer. På baggrund af oplæg om og eksempler på positive reformuleringer, træner deltagerne disse ift. ovennævnte. Målet er at deltagerne gennem afprøvning når frem til en forståelse af, hvordan positive reformuleringer kan være med til at vende problemfyldte perspektiver mod ressourcer og udviklingsønsker, hvordan det problem- og dilemmafyldte samarbejde ved hjælp den anerkendende kommunikation kan bringes i udvikling. Øvelsen kan foregå i mindre grupper, hvor der både er mulighed for at øve sig og sammen reflektere over betydningen af de positive henholdsvis negative formuleringer i forhold til at skabe gode samarbejdsrelationer. Tema 5: Handleforslag til udvikling af anerkendende kommunikation på arbejdspladsen På baggrund af en opsamling/opsummering af arbejdet gennem uddannelsesforløbet frem mod sidste dag, starter nu en øvelse, hvor deltagerne først finder frem til at formulere det bedste ved den anerkendende kommunikation. Herefter forholder deltagerne sig til, hvor let/svært det har været for dem at praktisere den anerkendende kommunikation undervejs i uddannelsen. Fortællingerne der har været i spil undervejs bringes i spil igen. På denne baggrund finder deltagerne frem til at formulere udviklingsbehov for samarbejdsrelationerne i praksis. Udviklingsbehovene kan være formuleret på baggrund af forhold og dilemmaer, der skyldes forhold hos 1) borgere, brugere (herunder børn), patienter, 2) forhold hos personalet, 3) forhold i strukturen og 4) kulturen på arbejdspladsen. De tematiserede udviklingsbehov sættes nu i spil ved hjælp af den anerkendende kommunikations 4-D model (discovery, dream, design, destiny), der egner sig til 10 af 12

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - at strukturere indholdet og retningen i samtalen i overensstemmelse med de anerkendende principper. Ved hjælp af 4-D modellen udforskes fortællinger med henblik på at skabe udvikling ved at søge efter succeser og gode oplevelser, der ses som ressourcer til videre udvikling. Visioner og udfordringer formuleres i forhold til at nå ønskværdige mål. Handlemuligheder, hvor ressourcerne kan bringes i anvendelse, undersøges i forhold til de udfordringer den enkelte eller fællesskabet oplever. På den baggrund aftales konkrete handlinger og aftaler om opfølgning. (For inspiration til arbejdet med 4-D modellen se fx Mads Ole Dall og Solveig Hansen: "Slip anerkendelsen løs" ). Denne del af uddannelsen har to formål: - Deltagerne får i anerkendende dialogform drøftet udviklingsønsker og handlemuligheder ift. at få den anerkendende kommunikation sat i spil på deres arbejdspladser. - Deltagerne får trænet en særlig måde at arbejde med udviklingsønsker på Øvelsen kan med fordel foregå i mindre grupper og gerne i grupper sammensat af deltagere fra samme arbejdsplads, hvis det er muligt. Det gør det lettere for den enkelte deltager at gøre en indsats for at få implementeret deres udbytte af undervisningen på arbejdspladsen efter endt uddannelse. Der arbejdes efter en spørgeguide, der hjælper deltagerne til at fastholde det anerkendende perspektiv og de anerkendende metoder. Der gives konstruktiv og anerkendende feedback fra de øvrige deltagere og fra underviser. Øvelsen slutter af med, at hver enkelt deltager formulerer handleplaner for udviklingen af den anerkendende kommunikation på arbejdspladsen. Hvis flere fra samme arbejdsplads er af sted kan de med fordel lave dette arbejde sammen. Det er vigtigt, at deltagerne forholder sig til hvilke dele af udviklingen, der retter sig mod deres individuelle kompetencer og mod forhold på arbejdspladsen. Det er vigtigt at skelne mellem om udfordringerne i forbindelse med udviklingen ligger i at udvikle sig selv eller i at skabe ændringer i forhold på arbejdspladsen eller måske begge dele. Underviser bør pointere dette overfor deltagerne. 3. Litteraturliste mv. Bøger: Honneth Axel: Behovet for anerkendelse. En tekstsamling. Redigeret af Rasmus Willig. 166 sider. Hans Reitzels Forlag, København af 12

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Schibbye Anne-Lise Løvlie: Relationer et dialektisk perspektiv. Akademisk Forlag 2005 Bae, Berit & Wastaad, Jan Erik (1999): Erkennelse og anerkjennelse perspektiver på relationer Dall, Mads Ole og Solveig Hansen (red): Slip anerkendelsen løs - Appreciative inguiry i organisationsudvikling, Frydenlund 2001 Cooperider David L.: Appreciative Inquiry - A Positive Revolution in Change. Ingam Pub Services 2005 Dalsgaard Charlotte, Tine Meisner og Kaj Voetmann (red.): Forvandling: værdsættende samtale i teori og praksis. Psykologisk Forlag, Virum 2004 Dall, Mads Ole og Solveig Hansen (red.): Slip anerkendelsen løs Appreciative Inquiry i organisationsudvikling, Frydenlund 2001 Hornstrup Carsten og Jesper Loehr-Petersen: Appreciative Inquiry en konstruktiv metode til positive forandringer. DJØF forlag, 2001 Haslebo, Gitte: Relationer i organisationer. En verden til forskel. Dansk Psykologisk Forlag 2004 Internetsider: af 12

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Innovation (sosu/pæd): Idéudvikling m.m. 42929 Udviklet af: Bitten Salomonsen

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning 41687 Udviklet af: Bjarne Friis Pedersen Århus social- og sundhedsskole Oluf Palmes Allé 35 8200 Århus Tlf.: 87412626 Februar 2010 Sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med pårørende til unge/voksne i døgntilbud 40627 Udviklet af: Elisabeth Hefda Dyrnæsvej 6F 4700 Næstved Tlf.: 55734009 Januar 2009 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Brugerindflydelse i pædagogisk praksis 44298 Juli 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44789 Udviklet af: Asta Nielsen Social- og Sundhedsskolen Gjesinglund

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale 44299 Juli 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 44781 Udviklet

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tilberedning og servering for patienter 44829 Udviklet af: Maj

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Neuropædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede 40956 Udviklet af: Jens Erik Assing Århus Social-og Sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus N Tlf.: 87412626

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44833 Udviklet af: Bitten Salomonsen Social- og Sundhedsskolen

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S

SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S METODE OG VÆRKTØJER - DER BIDRAGER KONSTRUKTIVT TIL DIN OG ANDRES LÆRING OG UDVIKLING Give andre noget at vokse

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB)

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Uddannelsens titel: Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område Til uddannelsen er der udarbejdet to inspirationsmaterialer. Et til det pædagogiske område og et til socialog sundhedsområdet. Dette

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44800 Udviklet af: Lissi Bak Pedersen Kursusafdelingen ved Social

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9

KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9 KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 9 Seks dage fra 11. marts til 30. april 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Systemisk teori, -tænkning og -ledelse Procesdesign og -ledelse Det personlige

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

EPOS - udvikling i antal deltagere

EPOS - udvikling i antal deltagere Aktivitetsudvikling på uddannelser udviklet af EPOS - i hhv. antal deltagere og i årselever 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Total EPOS 49.018 59.384 61.081 70.095 71.652 71.588 382.818 EPOS - udvikling i

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens Skole Skole Praktik Indholdsfortegnelse: Brug af bogen side 4 Kontaktinformationer side 5-7 Tiltag ved behov for særlig indsats side 8

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013 Indhold Kontaktinformationer side 2 Oversigt over samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde om måltider til ældre 42934 Udviklet af: Birgitte Højlund

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Innovation (sosu/pæd): Gennemførelse og formidling 42930 Udviklet af: Inge Hertzum

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Den Grundlæggende Lederuddannelse

Den Grundlæggende Lederuddannelse Den Grundlæggende Lederuddannelse Styrk dine lederkompetencer for din egen og virksomhedens skyld God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Viden om og redskaber til god ledelse styrker din

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Modul 8: Psykisk syge patienter og borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 8: Psykisk syge patienter og borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Værestedet er for folk med psykisk lidelse og/eller socialt ensomme. Vi startede i 2006 og er nu under Thsited kommune

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og

Læs mere

OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen

OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen KORT OM BAGGRUNDEN Nuværende situation NN Kommunes ca.?? sygeplejersker har rigtig mange opgaver

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod

At gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere