Strategi- og handleplan Hellerup Skole. Justeret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi- og handleplan Hellerup Skole. Justeret"

Transkript

1 Strategi- og handleplan Hellerup Skole Justeret

2 1. Skolens helhedsvurdering i den seneste kvalitetsrapport fra efteråret 2009 Hvor vil Hellerup skole sætte ind for at imødekomme udfordringerne belyst i vurderingen og ud fra hvilke tiltag? Hellerup skole har i år et indsatsområde omkring styrket faglighed, arbejds- og undervisningsmiljø samt elevadfærd i udskolingen. Vi har i den forbindelse brugt mange ressourcer på at indrette udskolingen i forskellige læringszoner ved hjælp af gulvtæpper og møbler, der markerer forskelle mellem læringsmiljøer og gangarealer. Vi kan allerede nu se resultatet af indsatsen i form af en klarere struktur omkring og rammesætning af læringen, samt en mere hensigtsmæssig elevadfærd. Indsatsen har et dobbelt formål, idet vi både har fokus på en styrkelse af det faglige niveau i udskolingen og et fokus på fastholdelse og stabilitet i elevgruppen i udskolingen. Vi oplever allerede nu stor tilfredshed med de nye tiltag blandt skolens elever på 7-9. årgang, og det er vores klare forventning, at vi i løbet af få år vil opleve større elevtilfredshed i udskolingen samt bedre faglige resultater. Hvilke tiltag har skolen allerede iværksat for at imødekomme udfordringerne? Læseindsatsen er højt prioriteret i dette skoleår. På alle klassetrin afholdes læsekonferencer med deltagelse af relevante lærere, læsevejledere og ledelse. Der udarbejdes endvidere en decentral læsepolitik, som vil sikre progressionen i skolens læseindsats med relevante nedslag i form af tests, screeninger mv. Læseindsatsen gennemføres endvidere i tæt samarbejde med skolens øvrige ressourceindsats, som det nye ressourceteam, team Sirius, står for. Endvidere satser skolen i disse år på kompetenceudvikling af faglige vejledere, der kan sikre den nødvendige støtte til skolens faglærere samt arbejde med faglige progression på tværs af årgange og trin. Pt. har Hellerup skole faglige vejledere under uddannelse i følgende fag: engelsk, matematik, dansk, naturfag samt 2 læsevejledere. Hvordan er skolebestyrelsen blevet involveret Nærværende tekst er drøftet med skolebestyrelsen på deres møde den 21. september

3 2. Fremadrettede mål Mål 1. Proaktiv kommunikation og den attraktive arbejdsplads Det overordnede formål er at udvikle en proaktiv kommunikationskultur på Hellerup Skole, som dels kan understøtte skolens arbejde med at sikre et godt omdømme internt og eksternt dels kan understøtte et godt skole-hjem samarbejde samt et godt arbejdsklima for skolens medarbejdere. Indsatser Succeskriterier Starttidspunkt Efter en god og konstruktiv proces henover foråret 2010 vedtog skolebestyrelsen i juni 2010 de nye Principper for god kommunikation mellem skole og hjem. På denne baggrund er det målet, at kommunikation mellem skole og hjem styrkes med henblik på at sikre god overensstemmelse omkring de gensidige forventninger skole-hjem imellem. God kommunikation mellem medarbejdere - Intern i team og mellem team - skal endvidere Alle teams redegør for deres informationsstrategi ift hjemmene i teamets årsplan samt på det 1. forældremøde i det nye skoleår. I opsamlingen fra den netop afsluttede APV afdækkes det, om medarbejderne oplever kommunikation som et område, der negativt udfordrer deres trivsel på arbejdspladsen. Hvis det er tilfældet, udarbejdes en handleplan med afsæt i skolebestyrelsens principper for kommunikation mellem skole og hjem. Skolebestyrelsens nye principper for kommunikation mellem skole og hjem drøftes på årets første kontaktforældremøde i oktober mhp at øge forældrekredsens kendskab til principperne og drøfte, hvordan principper kan omsættes til praksis i hverdagen. Trygfonden genansøges (nu med anbefalinger fra diverse skoleledere) i foråret 2011 om støtte til igangsættelse af projekt Fra en ubevidst August 2010 Oktober 2010 Foråret

4 understøtte Hellerup skoles ambition om at være en attraktiv arbejdsplads. konfliktkultur til en bevidst konfliktstrategi. Projektet har til formål at arbejde med en såkaldte winwin konfliktstrategi på alle niveauer af skolens liv, dvs. barn-barn, barnvoksen, voksen-voksen. Såfremt projektet bevilges støtte vil det blive gennemført med hjælp fra 2 konsulenter udefra med viden om mægling og konflikthåndtering. Den eksterne kommunikation med både nationale og internationale samarbejdspartnere fortsættes og udbygges for at bidrage til medarbejdernes opfattelse af Hellerup Skole som en attraktiv arbejdsplads: a) Samarbejdet med Microsoft, hvor Hellerup Skole igen er udvalgt til Mentorskole for 8 europæiske partner schools, og hvor to lærere skal deltage i Verdensfinalen i Cape Town for innovative undervisningsprojekter. Ad a) Der er ved udgangen af skoleåret etableret fælles samarbejde med andre skoler indenfor microsoft-samarbejdet. Ad b) Der foretages i dette skoleår udveksling af lærere mellem de to skoler i Human Scale projektet. Ad c) Besøgsordningen prioriteres på alle niveauer i organisationen mhp dels at styrke skolens omdømme dels at præge den nationale uddannelsesdagsorden. b) Samarbejdet med Stanley Park High School i London som led i Human Scale-projektet. c) Fortsættelse af skolens 4

5 besøgskorps af medarbejdere samt ledelse, der tager imod besøg fra ind- og udland, herunder mange internationale beslutningstagere på skoleområdet. Mål 2. Børnenes potentialer: den faglige og sociale trivsel For alle børn gælder det, at god social trivsel er en forudsætning for god faglig trivsel, ligesom god faglig trivsel understøtter den sociale trivsel. Hellerup skole har i det kommende år fokus på at afprøve nye tiltag, der 1) Styrker de særligt udsatte børns faglige og sociale udvikling og trivsel 2) Styrker udfoldelsen af alle børns faglige potentialer. Indsatser Succeskriterier Starttidspunkt Der afprøves en række gruppeordninger for børn med særlige behov. Ordningerne har til formål at give børn med særlige behov bedre betingelser for faglig og social trivsel via en tilknytning til en gruppe af børn med samme eller lignende udfordringer og behov. Ressourceteamet identificerer, hvilke indskolings- og mellemtrinsbørn med særlige behov, som kan have glæde af at indgå i forskellige gruppeordninger. I skoleåret afprøves der forløb med hhv. en svømmegruppe, en skovgruppe samt en identitetsgruppe. Sirius gennemfører i foråret 2011 gruppeinterviews af børn i de 3 gruppeordninger mhp at måle deres faglige og sociale trivsel. August 2010 Gruppeordningerne er vores Service i Udvikling - bud på en organisering, som er både mere 5

6 omkostningseffektiv og har højere kvalitet. Videreudvikling af lektiecaféen Klar til i morgen for alle skolens børn Kompetencen til at kunne læse udgør fundamentet for al faglig indlæring, og er derfor helt central ift den faglig progression. Hellerup skole vil derfor opprioritere læse-indsatsen på alle klassetrin, med inddragelse af både børn, forældre, skolebestyrelse samt medarbejdere. Som supplement til den traditionelle lektiecafé Klar til i morgen etableres en mere kreativ variant, hvor børn kan arbejde med billedkunst og andre kreative fagområder, der understøtter projektarbejde og lignende. Sirius gennemfører i foråret 2011 en evaluering af elevernes udbytte af Klar til i morgen. Der udarbejdes endvidere statistik over antal daglige deltagere i lektiecafeen som dokumentationsmateriale ift at evaluere på lektiecaféens faglige resultater. I efteråret 2010 færdiggøres Hellerup skoles læsepolitik. Formålet med læsepolitikken er at skabe en klar progression gennem hele skoleforløbet for elevens skriftsproglige udvikling. I skoleåret prioriteres der ressourcer til 3 læsevejledere, heraf en på fuld tid, som sammen med skolens dansklærere gennemfører læsetests og efterfølgende læsekonferencer i alle klasser i henhold til skolens evalueringsplan. Indenfor 3-4 år ses en klar forbedring af læseresultater for klasse set i forhold til læseresultater fra læsetests i foråret Skoleåret November 2010 Skoleåret Skoleåret

7 Mål 3. God børnetrivsel forudsætter hensigtsmæssig adfærd og gode relationer. Hellerup skoles bestyrelse, ledelse samt ressourceteam udarbejdede i 2009 en trivselspolitik, Vi vil trives, som anviser diverse tiltag ift at styrke børnenes faglige og sociale trivsel. Trivselspolitikken skal ses i forlængelse af Undervisningsministeriets fokus på at styrke børnenes trivsel i skolen, som sidste år udmøntes i et krav til alle skolebestyrelsen om, at der skulle vedtages et værdiregelsæt pr. 1. august I skoleåret gennemfører Hellerup skole yderligere en tværgående indsats på hele skolen omkring God inde- og udeadfærd med det formål at styrke skolens undervisningsmiljø børnenes arbejdsmiljø! Indsatser Succeskriterier Tidsramme Der arbejdes på alle niveauer af skolen med god inde- og udeadfærd, herunder værdier omkring sprog, den fysisk adfærd inde i huset og på udearealerne samt det relationelle aspekt af god trivsel. Der udarbejdes en procesplan for diverse indsatser på tværs af skolen med inddragelse af både børn, skolebestyrelse samt medarbejdere. Der etableres en legebande, hvor børn fra 5. klasserne iværksætter udelege for indskolingen med fokus på at styrke børnenes relationer til hinanden samt deres glæde ved leg og bevægelse. På skolernes trivselsdag d. 4. marts arbejdes der med god inde- og udeadfærd med afsæt i Vi vil trives. I skoleåret gennemføres en UndervisningsMiljøVurdering (UMV) blandt alle børn. Den tværgående indsats evalueres foråret 2011, så den i sammenhæng med resultatet af UMV en kan danne basis for handleplan for eventuelle yderligere indsatser. Skoleåret

8 Mål 4. Fremtidens udskoling Future College Hellerup skole deltager sammen med Gentofte skole, 10-klassescentret på Ungdomsskolen samt Aurehøj Gymnasium i et udviklingsprojekt mhp at redesigne indhold og rammer omkring læring for unge i folkeskolens sidste årgange samt på ungdomsuddannelserne. Formålet med udviklingsprojektet er dels at give teenagere et nyt skoletilbud som matcher kompetencebehovet ift deres aktuelle og fremtidige livssituation. Indsatser Succeskriterier Tidsramme I afprøver 8 klasser på Hellerup skole, 10. klasse på Ungdomsskolen samt 1. g. på Aurehøj Gymnasium en række elementer, som på sigt forventes at skulle indgå i Future College. Det drejer sig fx om øget fokus på de enkelte elevers behov og læreprocesser, brug af øget undervisnings-differentiering, øget brug af projektarbejdsformen, hjemmearbejdsdage, øget anvendelse af IT/medier samt brug af tutor/mentor-ordninger mv. At Hellerup Skoles fire 8.klasser arbejder tættere sammen som en storgruppe. At lærerteamet på 8.kl.trin i skoleåret gennemfører en ny kontaktlærerstruktur som erstatning for den traditionelle klasselærerstruktur. At eleverne på 8.kl.trin oplever undervisningen og de øvrige elementer i Future College så spændende, at de fastholdes på Hellerup Skole og færdiggør deres folkeskole her (mål for 2012). Skoleåret Skolens læringsgrundlag 8

9 Springbrættet livstrampolinen i mulighedernes skole. Nedenstående redegøres for skolens mission, vision og værdier, som tilsammen er afsættet for den pædagogiske praksis og medmenneskelige omgangsform som børn, forældre og medarbejdere vil møde på Hellerup Skole. Indledning Foranderlighed som vilkår Børn, der vokser op i dag, vil i løbet af deres liv komme til at møde flere mennesker, høre flere sprog og opleve flere steder end deres forældre. Efter al sandsynlighed kommer de i løbet af deres liv til at håndtere flere uddannelser og jobsituationer, end det har været tilfældet for alle tidligere generationer. Verden er og bliver mere varieret, foranderlig og uforudsigelig end nogensinde før. Udfordringen for Hellerup Skole er, at vi skal forberede børnene på en globaliseret fremtid, som vi ved mindre og mindre om grundet den høje forandringshastighed i samfundet. Vi kan ikke fortælle børnene, hvad de skal foretage sig i den enkelte situation, da vi ikke kan forudsige, hvordan disse situationer bliver. Kompetencer i fremtidens samfund Formålet med Hellerup skole er således at give vores børn et stærkt fagligt -og dannelsesmæssigt springbræt til resten af livet. Vi skal sikre, at skolens børn får de nødvendige kundskaber og færdigheder, samtidig med at vi understøtter børnene i at blive kompetente, rummelige, videbegærlige og ansvarsbevidste samfundsborgere. Når den verden som venter vores børn er mere foranderlig og uforudsigelig, så bliver opgaven at udvikle børnenes evne til at lære af nye situationer, at være kritiske og kunne indse, hvad der er væsentligt og handle derefter. Vi skal udvikle deres blik for nye situationer, og vi skal lære dem at udvikle standpunkter, kommunikere dem og argumentere for dem. En foranderlig verden stiller krav om en fleksibel og omstillingsparat skole. Det betyder, at Hellerup Skole ser anderledes ud både arkitektonisk, som læringsrum og i børne- og læringssynet - i forhold til dét, som mange traditionelt forbinder med en folkeskole. Mission På Hellerup Skole skal alle børn lære mere, de skal lære at lære, og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. Hellerup Skole ønsker at skabe mennesker, som kan deltage aktivt i og være med til at udforme det samfundsmæssige samvær. Det drejer sig om at udvikle evnen til at leve i forskellige kulturelle sammenhænge, at indgå i samfundet sammen med andre mennesker med forskellige baggrunde og livsprojekter, og at kunne tackle situationer, man ikke tidligere har befundet sig i. 9

10 Skolens mål er at ruste vores børn til at være fællesskabsorienterede individer, konstruktivt kritiske medborgere samt faglige -og kundskabsmæssige ressourcepersoner i fremtidens velfærdssamfund. Vision På Hellerup Skole lægger vi vægt på at betragte og behandle børnene som individer i et naturligt og forpligtende samspil med det dannende fællesskab. God trivsel - både som individ og i gruppen - er en forudsætning for at børn har lyst og overskud til at gå på opdagelse og tilegne sig ny viden. Vi tror på, at børn skal nyde (tryghed, glæde, godt kammeratskab) før de kan yde. Derfor har vores sprog og kommunikation afsæt i en anerkendende tilgang med fokus på dét der lykkes og fungerer. Vores pædagogiske principper er funderet i blandt andet Howard Gardners teori om de mange intelligenser samt Dunn & Dunn s teorier om læringsstile. Vi arbejder ud fra et grundsyn om, at børn lærer forskelligt, og at de får optimalt udbytte af læringen, hvis de får lov at arbejde under omstændigheder, der passer til den måde, de lærer bedst på. Vi har fokus på, diskuterer og analyserer, hvordan børnene lærer, hvordan de udtrykker sig og løser problemer indenfor de forskellige kundskabsområder. Vi har fokus på, at børnenes forskellige evner bliver udfordret lige fra IT-kompetencer til de sanselige og motoriske kompetencer. De kreative fag, såsom musik, idræt, håndarbejde mv. prioriteres derfor højt i undervisningen. Værdier Ni vigtige værdier for Hellerup Skole er: Mangfoldighed * Udfordring * Engagement Undren * Selvværd * Glæde Kreativitet * Målrettethed * Faglig udvikling Se i øvrigt skolens samlede værdigrundlag på skolens hjemmeside. Praksis Vores praksis på Hellerup Skole hviler på 8 pædagogiske og organisatoriske grundpiller i uprioriteret rækkefølge: 1) Trivsel God trivsel er en forudsætning for et velfungerende læringsmiljø. Børn skal føle sig trygge, oplever anerkendelse, have en æstetisk ramme at arbejde i og udvikle gode venskaber. Ellers kan man som individ ikke realisere sit fulde potentiale. Et godt læringsmiljø for børn er derfor helt centralt. 2) Faglighed og tværfaglighed. Årsplanen er en vekselvirkning mellem faglige og tværfaglige projektperioder, og perioder med fagopdelt undervisning, også kaldet kursusuger. Projektarbejde stimulerer blandt andet børnenes 10

11 evne til arbejde med problemformuleringer, at opsøge viden, samt at arbejde fremadrettet i grupper. 3) Læringsstile Børn har mange måder at lære på. Derfor er det nødvendigt, at skolen indrettes med et fleksibelt læringsmiljø som tilgodeser det enkelte barns læringspræferencer. 4) Selvstyrende team Lærere og pædagoger arbejder sammen i team omkring en gruppe børn. Teamarbejdet har afsæt i en tænkning om, at teammedlemmernes komplementære kompetencer sikrer en høj kvalitet i barnets faglige- og alsidige personlige udvikling. Teamarbejdet skal endvidere sikre en løbende refleksion over og udvikling af den pædagogiske praksis. 5) Fælles årsplaner i hjemområdet. Alle team udarbejder en årsplan, som udgør en organisatorisk og indholdsmæssig ramme omkring børnenes faglige samt alsidige personlige udvikling. Årsplanen udleveres til forældrene ved skoleårets start. 6) Den røde tråd På Hellerup Skole planlægger vi således at barnet hele dag i indskolingen tilgodeses bedst muligt. Det fælles læringsrum og det personalemæssige overlap sikrer børnene en sammenhængende dag med et varieret indhold. 7) Evaluering og dokumentation Hellerup skole arbejder systematisk med evaluering og dokumentation. Alle team evaluerer deres hvert år udvalgte læringsforløb med henblik på at kvalitetssikre- og videreudvikle læringen og læringsmiljøet. 8) Skole-hjem samarbejdet Det er en afgørende forudsætning for skolens succes, at der er et godt og konstruktivt samarbejde med skolens forældrekreds. En vigtig forudsætning herfor er et godt forældrekendskab til Springbrættet, som er skolens mission, vision og værdigrundlag. En vigtig forudsætning for et godt skole-hjemsamarbejde er endvidere en fælles anerkendelse af, at alle parter arbejder mod sammen mål. Dialogen mellem skole og hjem er derfor baseret på gensidig tillid og anerkendelse. 4. Organisationsmodel for, hvordan skolens udvikling skal drives 11

12 I ovenstående organisationsmodel fremgår den formelle kommunikations- og beslutningsstruktur samt de primære interessentgrupper, som påvirker skolens strategiske dispositioner samt pædagogiske praksis. Herudover findes der et væld af uformelle relationer mellem de forskellige organisatoriske lag. I den lyseblå boks fremgår nogle af de ledelsesmæssige pejlemærker, som vi forsøger at efterleve i vores praksis. Vi læner os erkendelsesmæssigt op af socialkonstruktionismen, som er en retning inden for det psykologiske felt, som tager udgangspunkt i tesen om at virkeligheden er en social konstruktion, hvor især sproget og måden vi taler sammen om verden og tingene, er det, som konstruerer virkeligheden. Heraf kommer således også vores helio (solen) tropiske (vokser) tilgang, som har fokus på at se på børn, forældre og medarbejdere i en styrkebaseret og anerkendende optik. Beslutninger og deres implementering har forskellige ruter og veje rundt i vores organisation. Til illustration er valgt to beslutningstyper, hhv. en top-down beslutningsgang, hvor sagen er initieret i skolebestyrelsen og en buttom-up beslutningsgang, hvor sagen initieres ifm opfølgningen på en test af børnene. Ex. 1. Top down-beslutningsproces Ledelsen har generelt fokus på kommunikation, hvilket afspejles ved at kommunikation internt og eksternt indgår som en af skolens strategiske målsætninger, jf. nærværende strategi og handleplan. 12

13 Skolebestyrelsen godkender i juni 2010 et nyt sæt principper for kommunikation mellem skole og hjem. Ledelsen kommunikerer det nye princip ud til alle forældre i juliudgaven af det månedlige nyhedsbrev Nyt fra mælkevejen. Princippet lægges endvidere på skolens officielle hjemmeside. Ledelsen orienterer mundtligt alle medarbejdere om det nye princip på årets sidste pædagogiske møde inden sommerferien. I en skriftlig instruktion til alle team, hvori der findes informationer om, hvad teamenes eksterne årsplaner skal indeholde, fremgår det, at alle team skal udarbejde et afsnit, hvor de forholder sig proaktivt til kommunikation med afsæt i det nye kommunikationsprincip. På det 1. forældremøde i alle hjemområder drøftes emnet omkring skole-hjem kommunikation med afsæt i de nye principper. På det store kontaktforældremøde mandag d. 4. oktober 2010 er tema-drøftelsen kontaktforælder-rollen med afsæt i dels det nye princip for kommunikation mellem skole og hjem, dels skolens kontaktforældrefolder. I konkrete sager, hvor ledelsen involveres i en konkret konflikt mellem fx en medarbejder og en eller flere forældre anvendes det nye princip som pejlemærke ift at sikre en ramme om kommunikationen, som alle parter kan være trygge i. Ex. 2: buttom up- beslutningsgang, der aktuelt er i gang med at blive udmøntet Der gennemføres læsetests i en klasse. Resultatet af læsetesten drøftes på et møde med deltagelse af klasselæreren, skolens læsevejledere samt ledelsen Hvis det i testen viser sig, at en eller flere elever har behov for ekstra faglig støtte, udarbejdes der en handleplan for det enkelte barn og der visiteres faglig støtte via skolens ressourceteam, Sirius. Forældre til børn med behov for ekstra faglig støtte kontaktes mhp at fortælle om situationen og det tilbud om ekstra faglig støtte, som skolens ressourceteam er kommet frem til. Forældre orienteres generelt om testresultater på de halvårlige skolehjem-samtaler med klasse- og matematiklæreren. Læsevejlederne udarbejder i dialog med ledelsen en læsepolitik for Hellerup skole, som sikrer den koordination af læseindsatsen på hele skolen. Læsevejlederne udarbejder i dialog med ledelsen en evalueringsplan for Hellerup skole, som sikrer viden om elevernes faglige standpunkt mhp at tilbyde den nødvendige opfølgning. Læsevejlederne orienterer om læsepolitikken på pædagogisk råd, hvor alle medarbejdere deltager Ledelsen orienterer om læsepolitikken i skolebestyrelsen. Der orienteres om læsepolitikken i skolens månedlige nyhedsbrev Nyt fra mælkevejen 13

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere