Berøringens betydning i arbejde med demente

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Berøringens betydning i arbejde med demente"

Transkript

1 Berøringens betydning i arbejde med demente Eirik Tollefsen (pædagog og massagelærer) Hanne Borup (pædagog og forhenværende seminarielærer) Jonna Mogensen (social- og sundhedsassistent, medlem af FOA) I modsætning til tidligere, hvor den dementes handlinger og gentagelser blev forklaret ud fra diagnosen: neurologisk dysfunktion, og hvor adfærden blev set som meningsløs og som udtryk for og tegn på fremadskridende hukommelsessvækkelse, er der efterhånden en udbredt forståelse for, at plejepersonalets omsorg og indsats har afgørende indflydelse på, hvordan demens udvikler sig og kommer til udtryk i dagligdagen. Det handler om at etablere samvær og relationer ved at give opmærksomhed samt tilbud om aktivitet, der giver indhold og værdi for den enkelte, og det sker f.eks. gennem stimulering af følesansning, og her kan personale indenfor plejesektoren være med til at gøre en forskel. Mennesker med demens har et udtalt behov for tryghed og samspil. Fysisk kontakt kan blive af stor betydning i et hjælpende og støttende forhold. Som kommunikationsform kan dette give en trøstende, opmuntrende effekt, og for den demente kan personligt relaterede følelser ofte kun komme til udtryk herigennem. Her kommer massage ind som pædagogisk redskab, idet den giver en tæt kontakt imellem giver og modtager. Modtageren, her den demente, er i centrum, oplever at blive set og at have værdi, og generelt har pædagogisk massage en trivselsfremmende virkning på krop, psyke og intellekt. I den daglige pleje- og omsorgsarbejde med demente indgår der flere former for berøring med forskellige mål for øje. Der skelnes mellem instrumental berøring, dvs. fysisk behandling, som kræver berøring, f.eks. når den demente skal vendes/ lejres, og affektiv berøring, som formidler et følelsesmæssigt mål, f.eks. når bekræftelse, omsorg og medfølelse skal udtrykkes eller kontakt skal skabes. Men der er stor forskel på, i hvilket omfang og i hvilken grad plejepersonale er sig berøringen og dens betydning bevidst. Demens Demens er en forstyrrelse på hele- eller på dele af hjernebarken. Dette medfører reducering af de intellektuelle funktioner bl.a. ved nedsat hukommelse, manglende tidsfornemmelse og orienteringsevne. Ofte sætter den svækkede kognition en grænse for, hvad den demente er i stand til at forstå, hvad enten det handler om at forstå hensigten eller at overskue en situation. På et tidligt stadie af sygdommen kan den demente derfor let komme til at føle sig utryg, få angst og depressionssymptomer. Hallucinationer og aggression udvikles ofte senere i forløbet og forårsager, at den demente umotiveret råber, irriteres, slår bliver apatisk eller bliver motorisk urolig. Disse reaktioner er udtryk for belastede psykiske tilstande, som har sat centralnervesystemet i alarmberedskab, og det viser sig gennem trangen til ubevidst at kæmpe eller flygte eller ved forvirring. På et tidspunkt i sygdomsforløbet mister den demente evnen til verbal kommunikation med omgivelserne. Generelt er nonverbal kommunikation sværere at forstå end det verbale udtryk, men handler det om mennesker, som har svært ved at opfatte eller forstå det sproglige indhold, kan det være en bedre måde at kommunikere på, især når den

2 samtidigt eller umiddelbart efterfølgende understøttes af sproget, f.eks. ved at den demente blidt bliver berørt samtidig med et: God morgen. Når berøring og verbal kommunikation kombineres bliver kommunikationen nærværende og personlig. Således kan berøring åbne for eller støtte dialog. I slutstadiet af demens vil den demente ofte ligge i fosterstilling og gå ind i en vegetativ tilstand, som er svær at nå ind til. Her kan berøring være den eneste mulighed for kontakt, idet følesansen sammen med hørelsen menes at være den sans, som er mest intakt i livets sidste fase. Berøringens kvaliteter Det er væsentlig at blive berørt af pårørende og/eller plejepersonale, som har bevidstheden og nærværet med i sin berøring, og hvor kontaktforholdet rummer kvaliteter som forståelse, respekt, menneskekærlighed, kontinuitet, sammenhæng, forudsigelighed, afpassede udfordringer og rammer, samt understøttende holdning til den dementes initiativer og engagement. Der skal empati, åbenhed og indlevelse i mødet med den demente. Derved får berøringen en basal tryghedsgivende, beroligende og trivselsfremmende effekt, hvor den naturlige involvering og legitime nærhed, som følger heraf, giver fortrolighed og skaber tillid. Når tillid bliver gensidig, opstår åbenhed for dannelse af sociale relationer. Nonverbal kommunikation Specielt i forhold til nonverbal kommunikation skal man være opmærksom på den dementes kropssignaler og kropssprog som f.eks. ved: forandringer i vejrtrækningen f.eks. pludselig opstået mere hektisk åndedræt eller dybe suk stemmelyde eller ændringer i stemmelejet spændingsændringer i musklerne uro f.eks. rastløshed og stillingsskift øjenbevægelse og - udtryk. F.eks. sitrende eller vigende blik små ændringer i mimik f.eks. trækninger i mundvigen eller omkring øjnene ændring i ansigtsfarve f.eks. koldsved eller varmestigning. For at kunne forstå og tolke den dementes signaler er det vigtigt, at plejepersonale har opbygget en basis kontakt til den demente, kender den dementes liv og udtryksformer og bruger sin intuition, empati, iagttagelsesevne og kundskab om demens til at opfange og vurdere de signaler og reaktioner, der fremkommer. Huden og følesansningen Følesanseindtryk -taktile sanseindtryk- gennem huden har stor indvirkning på, hvordan man oplever det at være til, hvordan man har det både fysisk og psykisk og på, hvordan man tager det - altså reagerer. Huden er vort største sanseorgan, og vi er påvirkelige og påvirkede af følesanseindtrykkene overalt på kroppen og hele tiden. Huden har hele livet igennem en sammenbindende funktion og rolle som boldværk mod oplevelsen af at falde fra hinanden, miste sin integritet, identitet og følelse af existens. Ligesom et lille barn har livsvigtigt behov for at blive holdt om og afgrænset fysisk og psykisk, gælder det samme

3 for mennesker i andre aldre, især når man er i en sårbar livssituation, som f.eks. demens er. Hudens følesans nævnes som den tidligst udviklede sans i fosterets udvikling, og den fungerer allerede i 6-8 fosteruge. Følesansenerverne er så mangfoldige og udvikles i så tæt tilknytning til hele centralnervesystemet, at følesansen dels benævnes som Sansernes moder og dels som Det ydre centralnervesystem, - en pendant til det indre, der omfatter rygmarv, hjernestamme og storhjerne. Følesanseindtryk fremkommer via påvirkninger, som skaber forandringer i tryk, temperatur, og ved smerte og berøring af huden. De har indflydelse på, hvad der foregår og opleves i hele menneskets eksistensform: fysiologisk: i blodcirkulation, stofskifte og hormonelle processer. F.eks. relateres hormonudskillelse til en række reaktioner, hvor massage og berøring har en lindrende og harmoniserende indflydelse på: - angstreaktioner, hvor adrenalin og noradrenalin udskilles - smertereaktioner, hvor endorfin udskilles - stress, hvor kortisol udskilles, bl.a. vil så enkel en handling som det at blive holdt i hånden reducere kroppens kortisolniveau og derved styrke immunsystemet - depression, hvor noradrenalin udskilles. psykisk: i følelser og hukommelse intellektuelt: i kognitive processer med opfattelse, analyse, erkendelse og planlægning. Tilsammen får de afgørende betydning for organfunktion, selvopfattelse, trivsel, problemløsning og handling. Noget ganske særligt gør sig gældende for et relativt nyopdaget hormon: Oxytocin. Svenske og canadiske forskere offentliggjorde i rapport fra Nature Publishing Group offentliggjort 29/7 2002, at oxytocin, som frigøres ved ganske let berøring og blide strøg, fremkalder en direkte følelse af velbehag, der skaber grundlæggende tillid og danner basis for aktivering af tilknytningsprocesser. Eks: Når moderen langsomt og blidt berører barnets bløde hud, frigøres hormonet oxytocin såvel hos moderen som i barnet, idet moderens berøring aktiverer barnets hudfølesansning og oxytocinproduktion, og moderens oplevelse gennem bevægelsen mod barnets hud tilsvarende aktiverer hendes. Indvirkningen går således begge veje og får dermed betydning for relationsdannelse, også som den skabes og viser sig i i livets senere forhold i almindelighed mellem mennesker. Derved har berøring i form af massage ikke kun en dokumenteret virkning på kroppens fysiologi, men også på følelseslivets emotionelle og sociale udvikling og vilkår samt intellektuelle overbygninger, hvilket peger på betydningen ved at bruge berøring som en del af arbejdet med demente. Pædagogisk metode i forbindelse med massage Al berøring kræver respekt for integritet. Forventer den demente f.eks. at blive mødt med respektfuld distance, er det det udgangspunkt, der arbejdes ud fra med taktfuld og afpasset fremgangsmåde. Vægrer eller undgår den demente omhyggeligt alle følesansoplevelser, mister han/hun let kontakten ikke alene med sig selv, men i høj grad

4 også med andre. At unddrage sig eller at unddrages følesanseindtryk har store konsekvenser for både fysisk, psykisk, social og intellektuel trivsel, udvikling og læring. Såfremt den demente accepterer men alligevel reagerer med ubehag på følesanseimpulser, vil rolige, faste greb og dyberegående tryk kunne virke dæmpende på hudens følesansesystem og dermed være lettere at tage imod. Projekt: Taktil massage Socialstyrelsen, Sverige 1997 viser, hvordan berøring og massage er et vigtigt redskab at inddrage i arbejdet med demente. Krusebrandt videreførte og udbyggede dette projekt med videooptagelser i Projektet beskriver, at berøring og massage udført med ro, forudsigelighed og fasthed, virker beroligende på nervesystemet og dermed bl.a. er med til at dæmpe angst og uro. Der er registreret positive effekter som øget vågenhed og velvære og en forbedret evne til kommunikation, en styrket virkelighedssans og kropsopfattelse i forbindelse hermed. Årsagerne hertil forklares ved de særlige kvaliteter berøring og massage som pædagogisk middel bibringer i form af entydige veje til på en enkel, overskuelig og individuelt afpasset måde at arbejde med følesansning, hvor rammerne er præget af klarlagt etik, ro, nærvær og samspil, så den indvirker afbalancerende på nervesystemet med afspænding, afgrænsning og samlethed. Virkningen af massage går flere veje Den proces, som plejepersonalet indgår i ved at arbejde med berøring og pædagogisk massage vil medvirke til at øge velvære hos den demente. Det har i sig selv en tilbagevirkende positiv effekt på giveren, da den åbner for en dybere kontakt til én selv, til hvilen og væren i egen krop. Den understøtter og styrker evnen til tilstedeværelse og fordybelse, opmærksomhed og koncentration. Det virker desuden fremmende på arbejdsglæden at erkende kvalitet i ens indsats og kan således føre til en særlig oplevelse: at modtage - ved at give. Plejehjemmet Violskrænten Ved plejehjemmet Violskrænten s dagcenter i Grenå arbejder Jonna Mogensen som social- og sundhedsassistent. Da hun for 5 år siden blev ansat, ønskede hun at pædagogisk massage skulle indgå som en naturlig del af hendes arbejde i hverdagen på plejehjemmet. Heldigvis var ledelsen villige til at sige ja til hendes ønske. De var åbne for at tænke og handle anderledes end det tidligere har været tradition indenfor ældreplejen. Udover en 2 årig uddannelse i pædagogisk massage, har Jonna erfaringer med massagen fra ansættelse indenfor psykiatrien, hvor hun opnåede gode resultater med massage bl.a. af urolige patienter. Endvidere har hun haft kursus for hjemmeboende 80 årige kvinder, som mødtes en gang ugentlig og efter en kort fælles introduktion og opvarmning lærte at give og modtage massage ved at massere hinanden. På Violskrænten blev massagen introduceret som et tiltag i personalepleje, hvor målet var at styrke velvære, trivsel og sammenhold på arbejdspladsen og gennem erfaring fra egenkrop at mærke og erkende massagens betydning og værdi. I de sidste par år har personalet skiftedes til at give hinanden 15 min. massage ugentlig. En del af personalet har undervejs skullet bearbejde egen tilbageholdenhed overfor berøring, og det har vist sig for nogle at være en langvarig proces. Personalet er blevet mere åbne for massagen som pædagogisk middel og er begyndt at henvise beboerne til massageforløb. Desuden

5 bliver der vist meget velvilje m.h.t. hjælp til lejring af beboerne i forbindelse med massagen. Når Jonna Mogensen giver massage, sker det enten i lokalerne for ergo og fysioterapi eller i beboerens egen stue. Hun giver forløb af 10 gange, hvor hver massage varer ca minutter. Der laves notater under temaet: Massage i plejeplanerne for den enkelte beboer. Desuden lægges der vægt på, at de pårørende er informeret, da det er med til at skabe åbenhed omkring massagen. Efter aftale med beboerne er både pårørende og personale velkomne til at overvære en massage. I forbindelse med livets definitive afslutning har pårørende udtrykt stor taknemmelighed over massagen, hvor de har oplevet, at nærvær, kærlig berøring og musik har været med til at give beboeren en god og værdig afslutning på livet. Eksempler fra Jonna Mogensens praksis Hans, 92 år, havde fået nakke/ryg massage nogle gange. En dag, hvor hans datter var på besøg, fortalte jeg hende, at mit indtryk var, at Hans virkelig nød massagen, men at han faldt i søvn, inden vi var færdige. Hun spurgte Hans, om han kunne lide massagen, og Hans, der er en mand af meget få ord, svarede brysk: Nej! Det er alt for kort tid!. En anden dag sad han som vanligt i sin kørestol i vores hall, og da jeg gik forbi, hilste jeg på ham og fortalte ham, at massagen var aflyst, fordi han skulle i byen. Han grinede og svarede: Jeg kan da lægge mig ind nu. Peter, 88 år, var fast sengeliggende og havde i flere måneder ikke sagt eet ord. Jeg fik en henvisning på massage, talte med hans hustru og hilste på Peter. Vi indgik en aftale om et massageforløb. For at give Peter kropsfornemmelse, fik han massage af hænder og fødder, samt flade faste tryk på hele kroppen. Første gang fulgte han mig med øjnene under hele massagen og var meget opmærksom på, hvad det var, jeg lavede. De næste tre gange holdt han ikke så meget øje med mig, nu virkede det, som om massagen og situationen omkring den var ved at være kendt. Hver gang jeg kom ind til ham, hilste jeg: Goddag Peter, fortalte, hvem jeg var, og hvad jeg ville. Peter kiggede meget intenst på mig, men sagde stadig ikke et ord. Men da jeg kom ind til ham femte gang og som sædvanligt hilste: Goddag Peter, blev jeg derfor meget overrasket og glad, da Peter pludselig hviskede: Goddag. De næste gange udviklede samtalen sig med, at han begyndte at svare: Ja til nogle få af de spørgsmål, jeg stillede ham. Personalet kom senere og fortalte, at han var begyndt at svare lidt på tiltale, og hustruen sagde, at hun kunne mærke en bedring. Hanne, 98år, har dårlige dage, hvor hun er meget appellerende og råbende. Foruden at hun i de situationer virker, som om hun har det dårligt, er hendes adfærd til stor gene for de andre beboere i demens afdelingen. På sådanne dage kan det have en afdæmpende og beroligende effekt at give hende en håndmassage, som består af meget blide strøg med brug af lidt olie. Forleden, da jeg gav hende håndmassage, faldt hun til ro i de 20 min. den varede. Hendes humør blev bedre, for bagefter grinede hun og sagde, at hun var ved at falde i søvn. Imidlertid startede hun op igen med sin råben, men alle nød pausen" ikke mindst, hun selv. Andre gange, hvor der har været god tid til tæt kontakt med hende, har hun været helt stille og afbalanceret efter massagen.

6 J.M. udtaler: Når jeg giver massage i demensgruppen, er der en del, der holder øje med, hvad jeg laver. Flere vil gerne efterfølgende have samme behandling og det får de. Netop en håndmassage virker "ufarlig", og alle i en personalestab kan hurtigt lære at give den, og hvis der var flere, der ville give den til urolige demente, så ville plejepersonalet blive overrasket over, hvilken positiv effekt det har for beboerne. Tankevækkende er udtalelsen om det at lide af hudsult, som en af beboerne gav udtryk for en dag: Den eneste berøring, jeg får, er, når jeg skal have hjælp til noget. - Men det kan vi gøre noget ved med massage som pædagogisk redskab. Uddybende viden og anvisning af praksis ses i bogen: Berøring & dens betydning - massage som pædagogisk redskab. af Eirik Tollefsen og Hanne Borup Forlaget Systime Anmeldelser kan ses på: (Ønskes information om foredrag m.m., kan der rettes henvendelse til mail adressen:

BERØRING & DENS BETYDNING

BERØRING & DENS BETYDNING BERØRING & DENS BETYDNING Af Eirik Tollefsen og Hanne Borup At modtage følesansindtryk gennem huden har stor indvirkning på, hvordan vi har det både fysisk og psykisk og på, hvordan vi oplever det "at

Læs mere

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede af Eirik Tollefsen pædagog og massagelærer Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Berøring er et selvstændigt sprog med et stort register. Gennem berøring kan

Læs mere

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede

Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Pædagogik i fingerspidserne berøringens betydning i arbejdet med udviklingshæmmede Eirik Tollefsen uddannet pædagog fra Trondheim 1979; arbejde i institutioner i Danmark fra 1982; massagelærer i 1984;

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12 Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

Massage og dens betydning for mennesker med autisme

Massage og dens betydning for mennesker med autisme 2 lønnet studerende 1-2 til 31-7 2005 Team1 Vejleder Louise Smedebøl. 1 Indholdsfortegnelse: Massage og dens betydning for mennesker med autisme Indledning Side 1 Emneafgrænsning Side 1 Problemstilling.Side

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser

Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Mariager Fjord PPR og sundhedspleje. Du kan også læse om Mariager fjords

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning

Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning Endorfin-jagten - et foredrag om stress og afstresning v/ Livsstilsterapeut Sanne Anthony CV for Susanne Anthony Tankefelt Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Lægemiddel Konsulent

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen

HVAD ER STRESS? Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen Introduktion til videokurset Undgå stress. Af Pernille Rasmussen HVAD ER STRESS? Emnet stress får meget opmærksomhed i medierne disse år og det med god grund. Antallet af danskere der føler sig stressede

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i skole og fritid Jette Thulin jette.thulin@gmail.com De fleste børn som vokser op i hjem med traumer, vokser op med Uforudsigelighed kognitivt moralsk

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive.

Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. april 2013 Der findes børn i skolerne, der er særligt sensitive. Du kender dem i skolen... Det er de elever, som vi i fortvivlelsens øjeblik kalder sårbare, nærtagende, sarte, langsomme, arrogante eller

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk FRONTOTEMPORAL DEMENS Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk

Læs mere