Mænds Sundhed. eksempler fra kommunerne Inspirationshæfte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mænds Sundhed. eksempler fra kommunerne Inspirationshæfte"

Transkript

1 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne Inspirationshæfte

2 Mænds sundhed eksempler fra kommunerne Inspirationshæfte Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af COWI A/S Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: http//www.sst.dk Redaktion: Anne Dalhoff Pedersen, Anne Rygaard Hjorthøj, Barbara Hjalsted, Sundhedsstyrelsen Emneord: Mænd, mænds sundhed, tidlig opsporing, regioner, kommuner, forebyggelse, patientrettet forebyggelse, sygehus, praksissektor, sundhedsfremme Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version 1.0 Versionsdato: 30. maj 2011 Format: pdf Oplag: 1000 Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk ISBN: (trykt) ISBN: (elektronisk) Udgivet af Sundhedsstyrelsen, Enhed for Sunde Rammer, juni 2011 Copyright: Sundhedsstyrelsen. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls-Schultz Distribution Telefon Hjemmeside:

3 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne Inspirationshæfte

4

5 Forord I forlængelse af Sundhedsstyrelsens rapport fra 2010: Mænds Sundhed en oversigt over mænds sundhedsstilstand og en gennemgang af effektive forebyggelsesmetoder, har vi valgt at udgive dette inspirationshæfte. Håbet er, at kommunale planlæggere og sundhedspersonale får ideer og motivation til arbejdet med at fremme mænds sundhed lokalt. Rapporten fra 2010 peger på en række overordnede faktorer, der har betydning for mænds sygelighed og død. Heraf udgør rygning og alkohol og de sociale determinanter de største belastninger. Med har vi fået et redskab til at kunne planlægge og monitorere de lokale forebyggelsesindsatser med afsæt i den særlige sundhedsprofil, der afspejler sundheden i den enkelte kommune. Det kan være en udfordring at få mændene i tale. Flere kommuner har dog allerede opnået værdifulde erfaringer med sundhedsfremmeindsatser med fokus på mænd, og i inspirationskataloget præsenteres nogle eksempler på dette arbejde. Kun få af tiltagene er systematisk evalueret, og der er derfor grund til at opfordre kommunerne til at dokumentere deres forebyggende indsatser, også for mænd. Vi har brug for mere viden på dette område! Sundhedsstyrelsen vil gerne takke de kommunale medarbejdere og andre, der har bidraget til dette inspirationskatalog. Det er håbet, at kataloget vil bidrage til et øget fokus på køn som en væsentlig faktor, når kommunen planlægger sine sundhedsfremmetiltag. Annemarie Knigge Kst. Enhedschef Enhed for Sunde Rammer Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 3

6 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 6 2. Den kommunale sundhedsprofil, et værktøj til at fremme mænds sundhed 8 3. Eksempler på lokale forebyggende og sundhedsfremmende indsatser for mænd Ungdomsuddannelse Lokalmiljø Arbejdsplads Jobcenter Sammenfatning Links til publikationer mv Kommunikation med mænd Fysisk aktivitet Mad og måltider Alkohol Tobak Stress Arbejdspladsen Metode 31

7 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 5

8 1. Introduktion Sundhedsstyrelsen har i projektet Tidlig opsporing af kronisk sygdom og risikofaktorer hos mænd ønsket at sætte fokus på mænds sundhed. I 2010 udgav Sundhedsstyrelsen Mænds Sundhed en oversigt over danske mænds sundhed og en gennemgang af effektive forebyggelsesmetoder 1. Formål Som led i projektet har Sundhedsstyrelsen udarbejdet dette inspira tionshæfte. Formålet er at inspirere kommuner til at fokusere på mænds sundhed i deres sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde. Hæftet rummer beskrivelser af en række interventioner, som tager udgangspunkt i eksisterende arenaer og indsatser eksempelvis i jobcenteret, på uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladsen og i de forebyggende hjemmebesøg hvor man har valgt at ændre eller udbygge praksis for at forebygge sygdom og fremme sundhed specielt hos mænd. Eksemplerne omhandler alene KRAM-faktorerne, velvidende at indsatser i relation til andre forebyggelsesområder (fx mental sundhed) også er relevante. Det har dog ikke været muligt at finde egnede eksempler. Læsevejledning I kapitel 2 gives eksempler på, hvordan man kan bruge de kommunale sundhedsprofiler. I kapitel 3 gennemgås en række eksempler på indsatser i kommunalt regi. Erfaringerne fra eksemplerne sammenfattes i kapitel 4. Til sidst findes en oversigt over relevante links til publikationer mv., der kan bruges i det forebyggende og sundhedsfremmende kommunale arbejde med særlig fokus på mænd (kapitel 5) Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne

9 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 7

10 2. Den kommunale sundhedsprofil, et værktøj til at fremme mænds sundhed Livsstil og sundhedsvaner hænger sammen med bl.a. uddannelsesniveau og beskæftigelse. Derudover ses der en betydelig geografisk variation i sundhedsvaner og trivsel. Før man iværksætter indsatser til fremme af sundhed og forebyggelse af sygdom i forhold til grupper af borgere, er det nødvendigt at kende målgruppens livsstil og levevilkår. Fra marts 2011 har det været muligt at hente data på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Sundhedsprofil2010.dk giver mulighed for at foretage analyser af en lang række livsstilsindikatorer om befolkningens sundhed 2 for begge køn med inddragelse af relevante baggrundsvariable. Det er således vigtigt at tage udgangspunkt i data på lokalt niveau, når man skal prioritere sine indsatsområder og planlægge interventioner. Mænd i forskellige livssituationer nationalt niveau Nedenstående er eksempler på dette hentet fra sundhedsprofil2010.dk og giver et indtryk af, dels hvilke muligheder der findes i datasæt og dels hvor store aldersmæssige, sociale og geografiske forskelle der findes i hvordan mænd har besvaret spørgeskemaet om deres helbred og livsstil. Generelt vurderer de unge (16-24-årige), at de har et godt helbred og er i god form. Til gengæld drikker en betydelig del af dem over 21 genstande om ugen. De ældre har overordnet set en sund livsstil. En relativ stor del af dem vurderer alderen taget i betragtning at de har et godt helbred. For omtrent tre fjerdedele af de arbejdsløse mænd og mænd uden erhvervsuddannelse ses en livsstil med usunde kostvaner, meget røg og for de arbejdsløses vedkommende også meget alkohol. Samtidig angiver en mindre andel, at de er i god form. 2 Sundhedsprofil2010.dk er udarbejdet af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Sundhedsprofilerne bygger på sundhedsprofilundersøgelsen Hvordan har du det?, indsamlet blandt nationalt og regionalt repræsentative stikprøver i I alt er der udsendt spørgeskemaer til borgere på 16 år eller derover med bopæl i Danmark. Kilde: Sundhedsprofil2010.dk 8 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne

11 Tabel 1: Selvvurderet helbred og livsstil for mænd, set på nationalt niveau. Andel af hhv. unge mænd, ældre mænd, arbejdsløse mænd, mænd uden erhvervsuddannelse og alle mænd angivet i procent. Sundhedsprofil2010.dk Unge (16-24) Ældre (75+) Arbejdsløse Uden erhvervsuddannelse Vurderer selv, at de har et fremragende, vældig godt 95,4 % 71,1 % 77,9 % 73,7 % 92,9 % eller godt helbred Vurderer selv, at de er i virkelig god eller god form 52,3 % 32,2 % 29,6 % 26,8 % 40,2 % Usundt kostmønster 20,9 % 18,5 % 27,2 % 28,8 % 18,0 % Ryger mere end 15 cigaretter om dagen 9,0 % 3,8 % 26,9 % 22,6 % 12,8 % Drikker mere end 21 genstande om ugen 22, 0 % 9,6 % 19,0 % 13,1 % 13,3 % Alle Livsstilsfaktorer på lokalt niveau Nedenfor præsenteres et eksempel på tilgængelige informationer om mænds livsstil i tre størrelsesmæssigt og geografisk forskellige kommuner: Lolland, Esbjerg og Aarhus kommuner samt for hele landet. Dette illustrerer de store regionale forskelle inden for de enkelte målgrupper. Det ses at der er store forskelle i mændenes livsstil i de tre kommuner. Århusianerne har en mere hensigtsmæssig livsstil, når det gælder kost, rygning og fysisk aktivitet, samtidig med at andelen af mænd, der drikker over 21 genstande om ugen i Aarhus, er langt højere end på Lolland og i Esbjerg. Tabel 2: Mænds livsstil i tre kommuner. Andel af alle mænd i procent. Sundhedsprofil2010.dk Lolland Esbjerg Aarhus Danmark Uhensigtsmæssigt kostmønster Ryger 15 eller flere cigaretter om dagen Drikker mere end 21 genstande alkohol om ugen Vurderer selv, at de er i mindre god eller dårlig form 23,8 % 22,4 % 13,8 % 18,0 % 20,9 % 17,0 % 9,4 % 12,8 % 14,2 % 11,3 % 17,0 % 13,3 % 24,8 % 19,4 % 16,8 % 19,5 % Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 9

12 Sociale relationer, ensomhed Der findes ikke kun data om sundhedsadfærd, men også på psykosociale faktorer. Mens mænd generelt vurderer deres fysiske helbred som bedre end kvinders, ses der en række tegn på, at deres trivsel er mindre god. Sundhedsprofilerne giver mulighed for at undersøge en række indikatorer omhandlende helbredsrelateret livskvalitet (ud over selvvurderet helbred er det fx oplevet nervøsitet eller stress) og sociale relationer (fx det at være uønsket alene og hvor ofte man træffer venner og familie). 5,1 % af danske mænd angiver, at de ofte er alene, selvom de ønsker at være sammen med andre 3. Andelen er lidt højere for kvinder (6,0 %). Ser man på alder, er tendensen særligt udbredt blandt de unge (16-24-årige) og de ældste (+75 år). Der er også en tendens til, at andelen af ensomme mænd er højere i storbykommunerne og i randområderne. Fx er andelen af ensomme mænd i Odense Kommune 6,7 % og 10,0 % i Lolland Kommune. 12 % af danske mænd træffer sjældent eller aldrig familie, og tendensen er særligt udtalt for enlige mænd. Størst andele af enlige, ugifte mænd og enlige separerede eller fraskilte mænd træffer sjældent eller aldrig familie og deltager sjældent eller aldrig i foreningsliv 4. De enlige mænd har på flere punkter en mere uhensigtsmæssig livsstil end gifte mænd, det gælder særligt i forhold til rygning og alkohol 5. Tal fra Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister viser, at selvmordsraten for mænd er langt højere end for kvinder. Mens 6,5 kvinder ud af dør ved selvmord, er det tilsvarende tal for mænd 16, Sundhedsprofil2010.dk 4 Sundhedsstyrelsen, Mænds Sundhed en oversigt over mænds sundhedstilstand og en gennemgang af effektive forebyggelsesmetoder. Tabel 7.2, taget fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen Sundhedsstyrelsen, Mænds Sundhed en oversigt over mænds sundhedstilstand og en gennemgang af effektive forebyggelsesmetoder. 6 Sundhedsstyrelsen, Mænds Sundhed en oversigt over mænds sundhedstilstand og en gennemgang af effektive forebyggelsesmetoder. Tabel 3.2, taget fra Dødsårsagsregisteret. 10 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne

13 Figur 1 Ensomhed blandt mænd, fordelt på kommuner. Sundhedsprofil2010.dk Ovenstående er eksempler på mænds sundhedsvaner og livsstil set i lyset af deres alder, beskæftigelse og uddannelse. Eksemplerne viser, at der er stor forskel på mænds adfærd og trivsel, afhængig af deres alder og livssituation. Desuden er der store geografiske forskelle kommunerne imellem. Sundhedsprofil2010 er baseret på epidemiologiske data indsamlet blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i hver enkelt kommune. I planlægningen af indsatser til fremme af mænds sundhed giver det mulighed for at identificere de grupper, der har særligt behov for interventioner. Det gør det samtidig muligt at identificere relevante arenaer og metoder. Sundheds styrelsen anbefaler, at kommunerne vælger allerede afprøvede og dokumenterede indsatser i planlægningen af indsatser til fremme af mænds sundhed. Efterfølgende præsenteres en række eksempler på sundhedsfremmeindsatser, der allerede er afprøvet i kommunalt regi. Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 11

14 12 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne

15 3. Eksempler på lokale forebyggende og sundhedsfremmende indsatser for mænd Generelt er udbuddet af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der specifikt er designet til mænd, stadig begrænset. De fleste indsatser har både mænd og kvinder i målgruppen. Dette behøver naturligvis ikke være en hindring for, at indsatsen har en positiv effekt på mændenes helbred. Når det lykkes, er det ofte fordi indsatsen indeholder elementer, der appellerer specielt til mændene. De seks nedenstående eksempler omfatter indsatser, der er rettet mod mænd og indsatser, der er rettet mod både mænd og kvinder. Men de illustrerer alle sammen vigtigheden af og fordelen ved at kønsdifferentiere sin indsats. Blandt de konklusioner, der kan drages på baggrund af litteraturstudiet i publikationen Mænds Sundhed fra 2010, er, at rekruttering kan være en udfordring. Valg af arena har derfor en central betydning. En god arena fremmer høj deltagelse og fastholdelse, og har dermed betydning for effekten af den forebyggende indsats. Litteraturstudiet identificerer en række arenaer, der er velegnede i forhold til at nå mænd. Fælles for arenaerne er, at mænd færdes der til hverdag og derfor ikke skal gøre en stor indsats for at deltage. De lokale forebyggelseseksempler tager udgangspunkt i arenaer og udspiller sig på uddannelsesinstitutioner, i lokalsamfundet, på arbejdspladsen, i hjemmet og i jobcenteret. Desuden er eksemplerne udvalgt for at tilgodese flere målgrupper, både aldersmæssigt og socialt. Nedenfor ses en oversigt over eksemplernes målgrupper, arena, og navnet på indsatsen. Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 13

16 Tabel 4: Oversigt over eksempler på forebyggende og sundhedsfremmende indsatser for mænd, fordelt på målgruppe og arena. Målgruppe/ Arena Unge mænd (16-24 år) Midaldrende mænd Ældre mænd (+75 år) Kontanthjælpsmodtagere Jobcenter Lighed i sundhed (Odense, s. 17) Ungdomsuddannelse Generation Sund (Sønderborg, s. 10) Rum til drengene (Aarhus s. 9) Lokalmiljø Men s Health Week (s.13) Men s Health Week (s.13) Forebyggende hjemmebesøg (Herlev, s. 12) Arbejdsplads Indsatser på private arbejdspladser (Faaborg- Midtfyn, s. 15) Indsatser på private arbejdspladser (Faaborg- Midtfyn, s. 15) Eksemplerne er beskrevet ud fra bl.a. formål, baggrund, målgruppe, metode, organisation og effekt. Kun få af dem er formelt evalueret. Det understreger vigtigheden af, at nye forebyggende og sundhedsfremmende indsatser systematisk dokumenteres og evalueres, så den opnåede viden kan komme andre til gode. 3.1 Ungdomsuddannelse Rum til drengene Litteraturstudiet i Mænds Sundhed viser effekt på en række interventioner på universiteter, specifikt rettet mod unge mænd. Interventionerne omhandlede bl.a. alkohol (motivationsintervention) samt kost og fysisk aktivitet (internetbaseret vægttabsprogram, ernæringsintervention). På Aarhus Tech og i Sønderborg Kommune er der gode erfaringer med skemalagte, obligatoriske aktiviteter for de unge mænd i 2 særlige klasser. Formål og baggrund Målgruppe På Aarhus Tech oplevede man et meget stort frafald op til 40 % på automekanikeruddannelsen. Klasserne på uddannelsen er næsten udelukkende drenge. For at reducere frafaldet besluttede man at omdanne en klasse til en idrætsklasse, hvor idræt blev obligatorisk på lige fod med andre fag i uddannelsen. Projektet blev gennemført i samarbejde med Idrætsdaghøjskolen i Aarhus, i løbet af en tremåneders periode. Målgruppen var en klasse med unge mænd i alderen år, som var optaget på grundforløbet på automekanikeruddannelsen. De 22 elever i klassen (heraf mange nydanskere) var kendetegnet ved: 14 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne

17 at være fagligt svage at have koncentrationsproblemer at have kostproblemer at være fysisk inaktive at have et stort forbrug af alkohol og stoffer. Metode og rekruttering Projektet omfattede alle elever i automekanikerklassen, og bestod af obligatorisk boksetræning og morgenmad. To gange om ugen tog eleverne i samlet flok med bus til boksetræning. Tidligere landsholdsboksetræner Gunnar Berg stod for træningen, der bestod af den hårde fysiske grundtræning i boksning. Desuden var et vigtigt element i forløbet disciplin: eleverne skulle lære at modtage, udføre og omsætte en ordre hurtigt og effektivt. Det overordnede formål var dels at forbedre elevernes fysiske form, dels at vænne dem til en hverdag på et autoværksted hos en mester. Træningen foregik sammen med klasselæreren, der som eleverne mødte omklædt i projektets særlige tøj til træning. Hver dag blev der på skolen serveret et morgenmåltid i første frikvarter. Ud over den specifikke indsats for idrætsklassen blev der gennemført en række generelle tiltag. Der blev holdt idrætsdag for alle klasser på automekanikeruddannelsen, og der blev etableret en sundhedscafé, hvor der blev målt BMI, kondition og lungekapacitet (til rygerne). Organisation og proces Aarhus Tech har samarbejdet med Erhvervsskolen Nordsjælland og Den flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden om projektet. Lokalt samarbejdede man med Idrætsdaghøjskolen i Aarhus, der har faciliteter til idrætsudøvelsen og uddannet personale til at gennemføre sundhedscafé og -profiler. Ud over idrætsprojektet var der sideløbende iværksat en række tiltag med det formål at reducere frafaldet, eksempelvis en mentorordning. Disse tiltag kan også have haft en positiv effekt på udfaldet af indsatsen. Projektlederen pointerer, at det har stor betydning for projektet, at ledelse og lærere er motiverede og bakker op om det. Det er tydeligt, at når læreren er med til aktiviteterne, er det nemmere at motivere eleverne til at deltage. Desuden giver lærerens deltagelse tættere og fortroligere forhold i klasselokalet. Effekt Effekten af indsatsen er evalueret, bl.a. ved hjælp af Den flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden. I løbet af de tre måneder, som projektet varede, forlod kun 1 elev klassen og det hører med til historien, at denne elev besluttede sig for at skifte uddannelse til Idrætsdaghøjskolen. Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 15

18 Selvom klassen havde fire færre skolelektioner pga. boksetræningen, var det faglige niveau efterfølgende på højde med de andre klasser. Der er foretaget tre sundhedsmålinger i løbet af projektet. Gennemsnitligt forbedrede eleverne deres kondital med 11 % i løbet af de 12 uger. Størsteparten af eleverne opnåede også deres mål om at opbygge muskelmasse. Endelig giver elev erne i sidste sundhedsmåling udtryk for, at de har fået mere energi, og at de bedre kan koncentrere sig i skolen. Det obligatoriske element i indsatsen har været til diskussion blandt initiativtagerne, men det har vist sig at være den rette løsning. Blandt andet har idrætsklassen været mere attraktiv end de andre klasser, også selvom grundforløbet var af længere varighed. Økonomi Forankring Projektet blev støttet af Undervisningsministeriet. Udgifterne til projektet gik til boksetræner, projektlederlønning, morgenmad, bustransport, træningstøj, sundhedsprofil og sundhedscafé. Samlet udgjorde udgifterne omkring kr. for de tre måneder. Ud fra en anslået cost-benefit-betragtning er indsatsen (fraregnet bustransport) tjent hjem, hvis bare en elev mindre pr. klasse falder fra. Projektet er derfor efterfølgende blevet iværksat blandt 15 udvalgte klasser på skolen. Formen for projektet varierer lidt afhængigt af klassen, bl.a. er der ikke bare boksning, men også andre aktiviteter som spinning, ishockey og diverse udendørsaktiviteter. Hver uge er der sundhedscafé, hvor de unge kan få målt BMI, kondital og lungefunktion, og hvor de kan få en samtale om sundhed. Der er gratis morgenmad for nogle af klasserne, og man arbejder på at sikre et sundere udbud i kantinen. Det var en vigtig erfaring, at lærernes motivation betød meget for projektet. Skolen har derfor fokus på at motivere lærerne til at være med. Der arbejdes på at lave en sundhedspolitik både for elever og lærere. Derudover arrangeres der deltagelse i fx DHL-stafet og idræt efter skoletid. Læs mere om Rum til drengene: Erhvervsskolen%20Nordsjaelland.aspx Generation Sund Sønderborg Kommune iværksatte 1. april 2008 den treårige indsats Sundhedsfremme for unge uden for uddannelsessystemet. 16 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne

19 Baggrunden for indsatsen var fokus på unge, social ulighed i sundhed og KRAM-faktorerne i Sønderborg Kommunes sundhedspolitik. Sønderborg Kommune havde gennemført flere sundhedsprofiler og kunne konkludere, at der var sammenhæng mellem usund livsstil og manglende trivsel. Eksempelvis følte en større andel af unge sig generet af forskellige sygdomssymptomer såsom hovedpine, træthed, stress og irritabilitet. Samtidig var gennemførelsesandelen på ungdomsuddannelserne 81 %, mens regeringens mål er 95 %. Der er et særligt udtalt frafald blandt unge mænd på kortere erhvervsuddannelser. Formål Målgruppen Rekruttering Arena Metode Det overordnede formål med indsatsen var at øge andelen af 19-årige, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Målgruppen var udsatte unge på ungdomsuddannelserne. Ved udsatte forstod man særligt de unge, der var ved at droppe ud af uddannelsessystemet eller var i risiko for det. Det kunne være unge, der havde boglige problemer, en vanskelig familiebaggrund, var involveret i kriminalitet m.m. Ungdomsuddannelserne omfattede i projektet produktionshøjskoler, EUC, handelsskole, Social- og Sundhedsskolen og gymnasium. I den specifikke indsats blev der prioriteret mellem uddannelserne, så man startede med de mest udsatte unge. Lærerne var med til at udpege de linjer eller de elever, der var særligt sårbare, og der oprettedes derefter særlige klasser med motions- og trivselsforløb. Uddannelsernes natur taget i betragtning var størsteparten omkring 80 % af deltagerne i den specifikke indsats unge mænd. Aktiviteterne blev skemalagt, så de var integreret i klassens daglige undervisning. Det obligatoriske element betød, at det var let for de unge at deltage og vedblive i aktiviteterne. En del af aktiviteterne lå på skolen, mens andre foregik i andet regi, fx i fitnesscenteret. Det var en fordel i forhold til at skabe nye roller i klassen, at komme ud af de vante rammer. Indsatsen bestod af motions- og trivselsforløb. Hvert forløb varede et skoleår og bestod af ca. 75 % motion og 25 % undervisning. Et princip i projektet var, at de unge havde stor indflydelse på, hvilke aktiviteter forløbet skulle bestå af. Aktiviteterne i motionsdelen var primært fitness, men også svømning, fodbold, styrketræning etc. Læreren deltog i aktiviteterne på lige fod med eleverne, hvilket var med til at skabe fællesskab og nye relationer mellem lærer og elever. Undervisningsdelen omfattede bl.a. psykologi, vovemod, drama, diætist, sociologi, massage, musik og coaching. Til forløbet var knyttet en coach, der i særlige tilfælde kunne hjælpe elever videre til et specialforløb/læge/psykolog, etc. Sideløbende med indsatsen iværksattes et generelt tiltag rettet mod alle årige på ungdomsuddannelser i kommunen. Organisering Projektet var forankret hos Sønderborg Kommune, som varetog projektledelsen. Der var ansat en projektleder for den specifikke indsats og en projektleder for Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 17

20 den generelle indsats. Styregruppen bestod af repræsentanter fra alle uddannelsesinstitutionerne, relevante forvaltninger, Ungdommens Uddannelsesvejledning, UC-Syd og CVU Sønderjylland. Endvidere indgik lokale foreninger, SSPrepræsentant, gadeplansmedarbejder og praktiserende læger (praksiskonsulent) i samarbejdet. Projektlederen pointerer, at opbakning fra ledelse, lærere og andre nøglepersoner har været essentielt for projektets gennemførelse og succes. Desuden har man nedsat et netværk med både lærer- og elevrepræsentanter under styregruppen for at øge involveringen i projektet. Effekt To evalueringer af projektets effekter forventes færdige medio 2011, efter projektets afslutning. De foreløbige meldinger fra skoleledere og de unge er positive også selvom der er et obligatorisk element i projektet. Umiddelbart vurderet er frafaldet blandt eleverne lavere end tidligere. Læs mere om Generation Sund: Ungdomsuddannelser/GenerationSund.aspx 3.2 Lokalmiljø En af konklusionerne fra litteraturstudiet i Mænds Sundhed er, at livsstilsindsatser i relation til KRAM-faktorerne med fordel kan ske i lokalmiljøet /kommunalt regi Forebyggende hjemmebesøg hos ældre mænd I Herlev Kommune arbejder man med at tage særligt hensyn til mændene og mandespecifikke problemer i de forebyggende hjemmebesøg. Baggrund En række kommunale sundhedsprofiler og kurser blev i 2006 starten på at forebyggelsesteamet i Herlev Kommune fik øget fokus på ældre, enlige mænd. Derfra har teamet løbende udbygget og forbedret de forebyggende samtaler for at imødekomme mændenes behov. Særligt de ældre, enlige mænd kan være sårbare af flere årsager. Nogle har altid været vant til, at deres koner tog sig af de praktiske opgaver i hjemmet. Ved skilsmisse eller konens død står de tilbage med en for nogen stor og uoverskuelig opgave. Dårligere helbred og hjemvenden efter indlæggelser kan også være kilde til problemer for mændene, da nogle har tendens til at fortrænge eller glemme sundhedspersonalets informationer om egenomsorg, medicin, genoptræning, m.v. Formål og metode Formålet med indsatsen er overordnet at forbedre de ældre mænds trivsel ved at mobilisere mændenes egne ressourcer. 18 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne

21 Forebyggelsesteamet tager udgangspunkt i den motiverende samtale. Temaerne for samtalen er typiske sundhedsmæssige og sociale problemer såsom nedsat hørelse, angst for at miste kørekortet, problemer med vandladning etc. I invitationen til forebyggelsessamtalen vedlægges en pjece målrettet henholdsvis mænd og kvinder. Erfaringen viser, at pjecen er et godt udgangspunkt for samtalen med de ældre. Målgruppe Målgruppen for forebyggelsessamtalerne er ældre over 75 år. Forebyggelsesteamet er særligt opsøgende i forhold til de sårbare ældre: 80+-årige, enker/enkemænd, borgere i krise, i observation for demens, depression eller andre situationer, der er svært håndterbare, og dem, der lige er fyldt 75 år. Samtalerne foregår som hovedregel i hjemmet. Forebyggelsesteamet ser til tider, at de meget svage borgere siger nej tak til besøget, og forsøger derfor at være synlige og opsøgende i lokalmiljøet, i seniorklubber, til byfestival etc. for at komme i kontakt med denne gruppe. Effekt Samarbejde og videndeling med relevante parter Ressourceforbrug Effekten af indsatsen er ikke evalueret, men indtrykket er, at forebyggelsesteamet gennem den øgede bevidsthed om kønsforskelle er bedre til at motivere de ældre mænd. Borgerne melder generelt tilbage, at de er tilfredse med samtalerne, og også blandt forebyggelsesteamets samarbejdspartnere er man glade for indsatsen. For at dele viden og erfaringer fra projektet har forebyggelsesteamet afholdt kurser og temadage for bl.a. ældreplejen og praktiserende læger. En del af målet for undervisningen er at skabe bedre rammer for udveksling af oplysninger mellem parterne, så forebyggelsesteamet kan være på forkant med ændringer i mændenes sundhedstilstand eller livssituation. Forebyggelsesteamet havde i 2008 mulighed for at sætte særlig fokus på ældre mænd. I den forbindelse udviklede teamet skemaer og strategi for, hvilke målgrupper man ville være særligt opsøgende overfor. I de følgende år har indsatsen været indarbejdet i den daglige drift og har bestået af: identifikation og indkaldelse vha. det elektroniske borgersystem og færre, men mere målrettede hjemmebesøg. Afbud fra de ældre bruges til at systematisere erfaringer og til at metodeudvikle. Læs mere om forebyggende hjemmebesøg i Herlev Kommune: forebyggende-hjemmebesog-1/forebyggende-hjemmebesog Baggrund Men s Health Week I Danmark afholdes hvert år Men s Health Week i uge 24. Kampagneugen sætter fokus på mænds sundhed og støtter op om lokale og nationale aktiviteter. Ugen kan være med til at skærpe og synliggøre kommunernes fokus på mænds Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 19

22 sundhed, etablere nye indsatser og til at integrere kønsaspektet i den eksisterende praksis i kommunerne. Men s Health Week blev etableret i 2002 af en række udenlandske organisationer. Siden 2004 har man i Danmark afholdt Men s Health Week. Initiativtageren hertil var Rigshospitalet, Ministeriet for Ligestilling, Sundhedsstyrelsen og Syddansk Universitet. Gruppen er med årene blevet udvidet og omfatter en række interesse- og patientorganisationer, institutioner, m.m. Kampagneugen foregår primært på en række relevante institutioner og i kommunalt regi. Formål Metode, arena og effekt Formålet med Men s Health Week er at sætte fokus på mænds sundhed og sygdomme. Hvert år vedtager bestyrelsen i Selskab for Mænds Sundhed et tema for årets Men s Health Week. Temaet har fx været kræft, bedre kost og fysisk aktivitet. Ud fra dette tema vælger kommunerne og andre relevante aktører en række aktiviteter særligt målrettet mænd. Selskab for Mænds Sundhed stiller en ressourcepakke med faktaark, pjecer, artikler, inspiration til aktiviteter m.m. til rådighed på deres hjemmeside. De deltagende kommuner iværksætter forskellige aktiviteter, fx sundhedscheck eller information i arenaer, hvor mænd typisk befinder sig: arbejdsplads, fodboldstadions, genbrugsstationer, bilvask, o.l. Andre aktiviteter er sportsaktiviteter, foredrag om mænds sundhed og middagsarrangementer med fokus på sund kost. Erfaringerne fra Men s Health Week viser, at mænd er meget interesserede i deres sundhed, men at sundhedsindsatserne skal være lettilgængelige. En målretning af indsatserne i arenaer, hvor der i forvejen er mænd, fremmer derfor en høj deltagelse. En kommune angiver i den interne evaluering af Men s Health Week i 2010: I 2009 prøvede vi på at få mændene til at komme til os, uden den store succes. I år lavede vi et lille arrangement, hvor vi tog hen til mændene. Det var meget billigere (i disse sparetider) og vi fik kontakt med mindst lige så mange borgere. Et udenlandsk eksempel på at lave sundhedsfremmende indsatser hvor mænd er, kommer fra Leeds Metropolitan University i England. Her har man gode erfaringer med projektet Tackling Men s Health, hvor man har iværksat informationskampagner og helbredscheck på stadioner i forbindelse med store sportsbegivenheder. En anden pointe i evalueringen er, at konkurrenceelementet er vigtigt for mændene. Der går hurtigt sport i de forskellige målinger, særligt hvis indsatsen foregår i et socialt netværk (fx på stadion eller på arbejdspladsen). 20 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne

23 Humor er også et godt element at inddrage i indsatserne. En kommune skriver: Når der er et konkurrenceelement, humor og god stemning vil rigtig mange mænd gerne være med, også selvom de ved, at deres sundhed ikke er i top. Målgruppe Organisation og proces Samarbejde med almen praksis Medier Forankring Målgruppen for Men s Health Week bestemmes af, hvilken indsats kommunerne vælger at iværksætte. Typisk vælges grupper af mænd, der er svære at nå i de traditionelle forebyggelsesindsatser. I forbindelse med Men s Health Week har de deltagende kommuner etableret et samarbejde om indsatserne med organisationer tilknyttet de forskellige arenaer og andre relevante parter. Det har fx været fagforeninger, idrætsforeninger, apoteker og andre virksomheder. Af konkrete eksempler kan nævnes 3F, Dansk Metal, FOA, fitnesscenter, Super Brugsen og Weber Danmark. Erfaringen viser, at det betaler sig at afpasse sundhedsfremmeindsatser med de praktiserende læger i kommunen. Ved sundhedscheck med høje risikoværdier anvises handlemuligheder i kommunalt regi eller der henvises til et lægebesøg. Kommunerne angiver generelt at have et godt samarbejde med lokale medier. 14 ud af 17 kommuner angiver i den interne evaluering, at aktiviteterne i forbindelse med Men s Health Week er blevet omtalt af lokalaviser, hjemmesider, lokal-tv og -radio. Men s Health Week er sædvanligvis ikke en del af driften i kommunerne, men et initiativ, som kommunerne fra år til år kan vælge at deltage i. Kampagneugen kan imidlertid være startskuddet til et øget fokus på kønsforskelle i eksisterende og nye initiativer i det kommunale sundhedsarbejde. Læs mere om Men s Health Week på Baggrund 3.3 Arbejdsplads Sundhedscheck på private arbejdspladser I forbindelse med planlægningen af den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse, har man i Faaborg-Midtfyn Kommune valgt at iværksætte indsatser på private virksomheder i kommunen. Kommunen har en del metal- og fødevareproducerende virksomheder med ufaglært arbejdskraft. Desuden er rygning og fysisk inaktivitet et problem i kommunen, særligt blandt lavtuddannede mænd. Formålet Formålet med indsatsen er at forbedre sundhedstilstanden blandt ansatte på virksomheder i kommunen og at reducere de kommunale udgifter til sygedagpenge og sundhedsvæsenet. For virksomhederne er formålet at få sunde medarbejdere med lavt sygefravær. Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 21

24 Arena Målgruppe Metode Arenaen for indsatsen er private arbejdspladser i Faaborg-Midtfyn Kommune. Målgruppen er særligt virksomheder med mange ufaglærte mænd. Statistisk set har denne befolkningsgruppe højere sygelighed og dødelighed, hvorfor det vurderes at have en særlig stor effekt at sætte ind her. Virksomhedskonsulenten har dog også arbejdet på virksomheder med højtuddannet arbejdskraft, og erfaringen er her, at udfordringerne i højere grad omhandler stress. Ved opstarten af projektet gennemgås virksomhedens behov og eksisterende vi sioner, sundheds- og personalepolitikker faciliteret af en kommunalt ansat virksomhedskonsulent (uddannet fysioterapeut). Virksomhedskonsulenten har en faglig baggrund som fysioterapeut. Der lægges en plan for indsatsen, herunder en forventningsafstemning af, hvor mange ressourcer der skal bruges. Ved et introduktionsmøde for medarbejderne afdækkes behov/ønsker til indsatsen, evt. ved hjælp af spørgeskema eller fokusgruppeinterviews. Det er vigtigt, at initiativerne afspejler de ansattes behov. Der gennemføres en sundhedsprofil og et sundhedscheck (BMI, blodtryk, blodsukker, kolesterol og kondital) blandt medarbejderne, og på baggrund af denne udarbejdes strategi og efterfølgende handleplan for sundhedsindsatsen i virksomheden. Kommunen tilbyder rygestopkurser og stresshåndteringssamtaler. Derudover igangsættes pausegymnastik, der hurtigst muligt overtages af en ressourceperson i virksomheden. Det er op til virksomheden, om den vil supplere med øvrige aktiviteter. Medarbejderne får desuden tilbudt en motiverende samtale af virksomhedskonsulenten, hvor der tages udgangspunkt i KRAMS-faktorerne: kost, rygning, alkohol, motion og stress. Rekruttering Tilbuddet om gratis sundhedscheck på arbejdspladser kan findes på kommunens hjemmeside. Til tider anvendes lokale medier, erhvervsforeningens nyhedsbrev og erhvervsmesser til at gøre opmærksom på tilbuddet. Endelig foretager virksomhedskonsulenten en opsøgende indsats, hvor relevante virksomheder kontaktes gennem erhvervsforeningen. Nogle virksomheder er ikke interesserede i at modtage tilbuddet det kan være, at ledelsen ikke vil investere tiden til indsatsen eller mener, at sundhed er en privat sag. Mellem 70 og 98 % af medarbejderne i de deltagende virksomheder vælger at sige ja til indsatserne. Virksomhedskonsulenten skønner, at årsagen til ikke at deltage kan være, at man ikke bryder sig om, at kommunen ligger inde med personfølsomme data, eller at arbejdsgiver får viden om personlige forhold. Der gøres derfor en særlig indsats for at informere medarbejderne om fortrolighed i databehandlingen. 22 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne

25 På arbejdspladser der er særligt domineret af mænd, ses en domino-effekt. Når én begynder, vil de andre kolleger også deltage. Konkurrenceaspektet og konkrete målinger virker godt i den henseende. Organisation Effekt Økonomi Der etableres et samarbejdsudvalg mellem den kommunale virksomhedskonsulent og virksomheden. Ud over virksomhedskonsulenten består udvalget typisk af MED-udvalg og sikkerhedsorganisationen. HR, arbejdsmiljørepræsentant, personaleforening og medarbejderrepræsentant er også relevante deltagere. Det er et krav, at én af repræsentanterne skal have bindende beslutningskompetence. Ved den motiverende samtale defineres et eller flere individuelle mål. Målene kan være både små og store fx at cykle to gange om ugen til arbejde, at spise morgenmad hver dag, at få ryddet bunkerne på skrivebordet, etc. Afhængigt af virksomhed angiver mellem 25 og 37 % af de deltagende medarbejdere efter ½-1 år, at de har opnået deres mål. Udgifter til bl.a. virksomhedskonsulent, sundhedsprofiler og motiverende samtale afholdes af kommunen. Virksomheden afholder udgifter til medarbejdernes deltagelse i indsatsen. Virksomhedskonsulenten bruger ca. 2 timer pr. medarbejder i virksomheden, og holder herudover 4 til 20 sundhedsmøder med sundhedsgruppen. Forankring Ordningen er i fast drift i kommunen. Virksomhedskonsulenten har kontakt til virksomhederne, så længe de ønsker. Når virksomhedskonsulenten/virksomheden stopper kontakten, er det indtrykket, at indsatsen i virksomheden aftager i intensitet. Læs mere om sundhedscheck på arbejdspladser i Faaborg-Midtfyn Kommune: Baggrund 3.4 Jobcenter Lighed i Sundhed, Udførerdelen, Jobcenter Odense Projektet Lighed i Sundhed blev startet, fordi Jobcenter Odense havde gode erfaringer med at lade fysisk uarbejdsdygtige borgere træne i et lokalt fitnesscenter. Projektet indebar forskellige sundhedstilbud til særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere. Projektet Lighed i Sundhed er nu afsluttet, men fortsætter i forenklet form, baseret på de evaluerede erfaringer. Nedenfor beskrives det nuværende tilbud. Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 23

26 Formål Målgruppe Rekruttering og metode Formålet med projektet er overordnet at få borgere på kontanthjælp i arbejde. Derudover er det formålet at fremme sundheden og understøtte borgernes livskvalitet. Målgruppen er dem, der har været på kontanthjælp i mere end 39 uger, samt de nyledige. Målgruppen er deltagere i Jobcenterets 25-timers jobsøgningstilbud, der består af forskellige jobsøgningsaktiviteter og skemalagt kost- og motionsvejledning. Motionstilbuddet består af træningsforløb i fitnesscenter. Desuden får deltagerne undervisning i sundhedsadfærd om bl.a. stress og søvn. Forløbet varer fire uger, og alle elementer i forløbet er som udgangspunkt obligatoriske. Fordelingen af mænd og kvinder i forløbet er jævn. Det er indtrykket, at et obligatorisk og struktureret tilbud er hensigtsmæssigt for at aktivere deltagerne. Det gælder både mænd og kvinder. Ved opstarten er deltagerne ikke så motiverede, fordi de er pålagt at deltage i forløbet. Holdningen rykker sig dog hen ad vejen, og de fleste er positive ved afslutningen. Organisation og samarbejde I projektet arbejder man sammen med det lokale fitnesscenter som den eneste eksterne part. Derudover bidrager kommunen med en kandidat i idræt (teamleder) og forskelligt sundhedspersonale (fysioterapeut, ergoterapeut, diætist, motions vejledere) til udførelse og kvalitetssikring af forløbene. En forudsætning for at integrere sundhed i beskæftigelsesindsatsen er, at ledelsen understøtter et godt samarbejde mellem Jobcenterets medarbejdere og sundhedspersonalet. Derfor er der blevet afholdt en række interne kurser med det formål at skabe en fælles forståelse af de forskellige faggruppers opgaver. Effekt Økonomi og forankring Projekt Lighed i Sundhed er evalueret. Konkrete effekter på beskæftigelsen har ikke været mulige at påvise, men deltagerne angav, at indsatsen havde bragt dem tættere på arbejdsmarkedet. Blandt borgere, der var godkendt til et flexjob, var det i højere grad muligt at træne skavanker væk og derved forbedre den fysiske formåen på arbejdspladsen. Der gives ikke statsrefusion for kommunens sundhedsindsatser i aktiveringsindsatsen. Derfor afholder kommunen selv udgiften til aktiviteterne. Kommunen er dog overbevist om, at indsatsen betyder, at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i praktik, arbejde eller i uddannelse/job med løntilskud, hvorfor indsatsen fortsætter. Læs mere om Lighed i Sundhed: 24 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne

27 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 25

28 4. Sammenfatning Tiltagene i kapitel 3 er eksempler på kommunale sundhedsindsatser, der er relevante for mænd i forskellige arenaer og i forskellige aldersgrupper. I dette afsnit sammenfattes nogle af de generelle læringspunkter fra indsatserne sammenholdt med fundene fra litteraturstudiet fra Iværksættelse af indsatser i relevante arenaer Generelt både i teori og praksis er det erfaringen, at valg af arena betyder meget for rekruttering og fastholdelse af mænd i forebyggelsesaktiviteter. Aktiviteter i arenaer hvor mænd naturligt befinder sig, letter rekrutteringen og øger deltagelsen. Det kan fx være på arbejdspladser eller på uddannelsesinstitu tioner (længerevarende interventioner) eller på genbrugspladser, butikker, sportsarrangementer o.l. (kortvarige interventioner). Ved sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser, der allerede udspiller sig i kommunalt regi, kan kommunerne udbygge eller ændre en given praksis for at tilgodese mænds behov. For øvrige projekter kan kommunen indgå som aktiv samarbejdspartner, fx som projektleder eller udbyder af relevante tilbud med fokus på mænds sundhed. Obligatoriske elementer i projekterne Motivation Kommunikation Samarbejde I projekter hvor sundhedsindsatserne har haft obligatorisk karakter (uddannelses- og jobcenterinterventionerne), har man gode erfaringer med både fastholdelse og en efterfølgende tilfredshed med forløbet. Det gælder særligt for interventioner om kost og fysisk aktivitet. I forhold til motivation er konklusionen fra flere af eksemplerne, at mændene er meget interesserede i deres helbred og gerne deltager i helbredscheck og -samtaler hvis blot man finder den rette form og det rette sted. I forskellige brief interventions i kommunalt regi er der gode erfaringer med brugen af humor og konkurrenceelementer. Med henblik på at rette forebyggelsen specifikt mod mænd, er det relevant at være opmærksom på en kønsspecifik kommunikation. Dette gælder blandt andet måden at kommunikere på og kendskab til mænds sundheds- og sygdoms psykologi (fx hvordan mændene reagerer på sygdom og mænds typiske copingstrategier). Dette er særligt aktuelt, fordi sundhedspersonalet i kommunerne for en stor dels vedkommende er kvinder. Selskab for Mænds Sundhed har bl.a. udgivet materiale herom (se link i kapitel 5). De fleste af eksemplerne er gennemført med én eller flere samarbejdsparter. Det kan fx være relevant i forhold til indsatser i andre arenaer end den kommunale. Ved gennemførelse af indsatser, der kræver opfølgning eller indsats fra andre dele af sundhedsvæsenet, kan det være en fordel at lave forudgående aftaler og forventningsafstemninger, fx med de praktiserende læger. Det gælder også samarbejde internt i kommunen, som involverer flere forvaltninger. 26 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne

29 Dokumentation og evaluering KRM-faktorer? Generelt er mænds sundhed som område stadig i udvikling. Kun få af eksemplerne i dette inspirationskatalog er formelt evaluerede, hvilket understreger vigtigheden af at dokumentere og evaluere fremtidige indsatser. I dette inspirationskatalogs eksempler på kommunale indsatser har der særligt været fokus på fysisk aktivitet, kost og visse steder også rygning. Alkohol angives at være et svært og følsomt emne at håndtere. Et eksempel er Favrskov Kommune, hvor man har et gratis tilbud til arbejdspladserne om rådgivning om alkohol. I de to-tre år tilbuddet har eksisteret, har kun et firma henvendt sig, og firmaet valgte efter informationsmødet ikke at benytte sig af det kommunale tilbud, af frygt for, at de ansatte ville finde arbejde andetsteds. Litteraturstudiet fra Mænds Sundhed viser endvidere, at erfaringerne med alkoholindsatser over for mænd er, at det er vanskeligt at få mænd til at ændre adfærd. Fremadrettet kan der derfor være brug for mere viden på området til brug for den kommunale praksis. Trivsel I flere af eksemplerne har trivsel været en vigtig del af indsatsen, og ser man fx på selvmordsraten og andelen af ensomme mænd i Danmark, tyder tallene på, at det er yderst relevant at arbejde videre med dette emne. Trivsel og mental sundhed bør derfor i høj grad medtænkes i fremtidige tiltag til fremme af mænds sundhed. Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 27

30 28 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne

31 5. Links til publikationer mv. Nedenfor findes en række links til publikationer, anbefalinger og websites, der kan inddrages i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme for mænd. De fleste publikationer er målrettet både mænd og kvinder og omhandler generelle, evidensbaserede anbefalinger. Der er medtaget både kommunerettet og borgerrettet materiale. Denne publikation og andre af Sundhedsstyrelsens udgivelser om mænds sundhed kan findes på 5.1 Kommunikation med mænd Uddannelse i kommunikation og dialog med mænd. Kompendium med fokus på mænds sundhed og sygdomme. Udgivet af Dansk Sygeplejeråd i samarbejde med Rigshospitalet, Sundhedsstyrelsen, 3F Fagligt Fælles Forbund, Ph.d. Elene Fleischer fra Forskergruppen Ældre og Selvmord og selskab for Mænds Sundhed i forbindelse med Mens Health Week Materialer på andre sprog end dansk pdf 5.2 Fysisk aktivitet Brug tiden sjovere, mand: Servicestyrelsen, Anbefalinger om fysisk aktivitet til voksne, oversigtssite Sundhedsstyrelsen Anbefalinger%20til%20voksne.aspx Anbefalinger om fysisk aktivitet til ældre, oversigtssite Sundhedsstyrelsen Anbefalinger%20til%20aeldre.aspx Anbefalinger om fysisk aktivitet til overvægtige, oversigtssite Sundhedsstyrelsen Anbefalinger%20til%20overvaegtige.aspx Motion på Recept, oversigtssite Sundhedsstyrelsen Motion%20paa%20Recept.aspx Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 29

32 Fakta om fysisk aktivitet, oversigtssite Sundhedsstyrelsen Fakta%20om%20fysisk%20aktivitet.aspx Betydning af fysisk aktivitet for mental sundhed blandt ældre. Sundhedsstyrelsen Mad og måltider Hæftet vil kunne bestilles fra og fra: hvor det også kan downloades Små skridt til vægttab der holder. Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning Hæftet vil kunne bestilles fra og fra: hvor det også kan downloades Sundhedsstyrelsens anbefalinger om overvægt, oversigtssite. aspx Klinisk vejledning for almen praksis, opsporing af overvægt hos voksne, DSAM Vurder din vægt og dine vaner, DSAM Alkohol Ansvarlig udskænkning, Sundhedsstyrelsen De kommunale opgaver i forhold til alkohol, oversigtssite Sundhedsstyrelsen opgaver.aspx Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen, Sundhedsstyrelsen Festkultur og rusmidler i gymnasieskolen, Sundhedsstyrelsen pdf 30 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne

33 5.5 Tobak Stoplinien.dk Dit digitale rygestop program Stoplinien gratis telefonrådgivning Telefonnummer Rygestop for unge Sundhedsstyrelsen om tobak, oversigtssite Et godt liv uden røg. Tobak/FilmEtGodtLivUdenRoeg.aspx Kræftens Bekæmpelse om tobak Stress Kender du til stress? sådan kan du gøre noget ved det. Sundhedsstyrelsen Videnscenter for Arbejdsmiljø om stress 5.7 Arbejdspladsen Sundhedsfremme og trivsel på arbejdspladsen Sund-by netværket Sundhedsfremme på arbejdspladsen og_trivsel_p arbejdspladsen den_gode_kommunale_model.pdf 5.8 Metode Guide til planlægning af kommunale forebyggelsesindsatser, Sundhedsstyrelsen Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne 31

34 32 Mænds Sundhed eksempler fra kommunerne Evaluering forebyggelses og sundhedsfremme projekter, Sundhedsstyrelsen 2007

35 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Telefon

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundhed og beskæftigelse

Sundhed og beskæftigelse Sundhed og beskæftigelse Marie Hauge Pedersen, Forskningsassistent CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Aktuelt VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ: Sundhedstilbud på arbejdspladsen

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsfremme på virksomheder. Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Vibeke Brønnum E-mail: vbr@aarhus.dk Telefon: 8713 4042/2920 4540 Arbejdssted: Folkesundhed, Sundhed og

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering

Læs mere

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014 Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere