21.s.e.trin.A Johs 4,46-53 Salmer: Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "21.s.e.trin.A Johs 4,46-53 Salmer: Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi."

Gudrun Villadsen
7 år siden
Visninger:

1 21.s.e.trin.A Johs 4,46-53 Salmer: Hvad er tro? Hvordan definerer vi tro? Tro kan flytte bjerge, -siger vi. Jeg kan ikke flytte bjerge, -betyder det så, at jeg ikke tror. Disciplene Peter troede, at han kunne gå på vandet, og Jesus kaldte ham ud på bølgerne. Hvis du virkelig tror, så vil du blive rask, -sådan er der også nogle der ind imellem kan finde på at påstå. Men hvis jeg ikke kan gå på vandet, hvis jeg bliver syg, -er det så tegn på at jeg ikke tror, -eller at min tro ikke er stor nok. Nej, -vel. Tro er ikke en præstation. Tro er ikke noget, man kan måle. Hvad er tro? Ja, det er måske lettere at sige, hvad tro ikke er. Men det er jo på en måde en falliterklæring. For nogle år siden var der en præst i det sjællandske, der i den grad vakte opstandelse, fordi han havde travlt med at sige, hvad han ikke troede på, -at han ikke troede på en skabende Gud. Og ved juletid sidste år var det galt igen. En præst i det københavnske sagde blandt andet, at han ikke troede på, at Jesus rent 1

2 fysisk stod op af graven. Det gav også meget blæst og uro og stor omtale, og den pågældende præst blev idømt 9 måneders studieorlov og adskillige samtaler med en udpeget mentor. De 9 måneder er netop udløbet, og så er pressen der igen parat til at opsnuse en god historie. Det er åbenbart interessant stof, hvad præster ikke tror på. Pressen spørger om præsten så har lært noget? Hans provst udtalte til pressen, at det nu gjaldt om at sige og prædike om, hvad vi tror på, og ikke så meget hvad vi ikke tror på, og her især er det ikke interessant, hvad præsten ikke tror på. Det var sådan set klogt sagt, og noget vi måske alle sammen bør skrive os bag øret. At tale om tro, -det er ikke let, og bør gøres med nænsomhed. Og frem for alt skal vi ikke slå hinanden med alt for kraftige udtalelser, om hvad man selv tror på og hvad man ikke tror på. Tro er en personlig sag, -en personlig sag mellem det enkelte menneske og Gud. Og det er stadigvæk kun Gud, der kender hjertet, -kender det inderste sind og væsen. 2

3 Det er sagt, at tro er fast tillid til det, vi ikke ved. Et andet smukt udtryk om troen er, at tro er at forlade sig selv for at forlade sig på en anden. Med andre ord at forlade sin egen skråsikre holden fast ved viden og beviser og så stole på Gud, -forlade sig på ham, -kaste sin lid på ham. Tro er en usikker kurs. Det er ikke en vej, -troens - som går den lige, ubrudte, trygge vej. Sommetider er troens vej på randen af afgrunden, og sommetider falder man ned i afgrunden. Som Luther beskrev det, - troen er som at færdes i en båd på til tider oprørte vande, og det kan gå så galt, at man falder overbord, - mister troen, -men med dåben, - med Guds tilgivende kærlighed er der altid en redningskrans, -en vej tilbage til troen. Og selvom Gud kender vores lille og svage tro, -undertiden så helt usynlig som den kan være, - alligevel så vender Gud aldrig ryggen til os, -han kalder på os, - holder armene åbne, og omfavner os lige gyldigt hvor lille og skrøbelig uanseelig vores tro er. 3

4 I dagens evangelium handler det netop om tro, tro netop som det at forlade sig selv for at forlade sig på en anden. At tro uden vished, -glemme alle men er, alle fornuftens mange indvendinger, og så bare kaste sig ud i at tro, -tro ud over fornuft. En kongelig embedsmands søn er syg. Feberen stiger og stiger. Afsvækker og truer med døden. Og hvad skal den stakkels far gøre? Han er desperat. Han har hørt om denne Jesus fra Nazareth. Rygtet om hans underfulde helbredelser når vidt omkring. Embedsmanden bor i Kapernaum, -den by hvor Jesus boede i. En lille by, - alle kendte alle. Og snakken må have gået om Jesus, deres nye bysbarn og om hans tilhængere og disciple. Meningerne om ham var delte. Men når man som far sidder ved sin søns sygeleje og frygter for at miste ham, så stiller man ikke spørgsmålstegn, -så håber man, så prøver man alt. Derfor skynder embedsmanden sig afsted til Kana. Der var Jesus. En lang vandretur med frygten for det værste lurende i baghovedet. Men der var ingen tid at 4

5 spilde. Endelig kommer han frem og siger til Jesus: Kom med og helbred min søn, -han er ved at dø af feber. Embedsmanden havde håbet på, at Jesus ville forlade alt i Kana og følge ham med til Kapernaum. Men sådan går det ikke. Jesus siger blot: Gå hjem, din søn lever. Og som der står: manden troede Jesus på hans ord og gik. Gik den lange vej hjemad. De mange kilometer, -de mange timer. Hvad har han tænkt? Mon ikke det er gået i bølger. Så troede ham, så tvivlede han. For hvordan skulle det være muligt, må han have tænkt. Jesus vidste jo ikke, hvem hans søn var, -hvor han boede, -hvad hans søn fejlede. Hvordan skulle blot et ord i en helt anden by, -bare de få ord, -hvordan skulle det kunne helbrede på kilometers afstand. Én ting var at komme og lægge hænderne på barnet, -men bare et ord, et ord på afstand. Det var da svært at tro. Sådan har det givet bølget frem og tilbage. Det ses også af det lille replikskifte, der sker, da han møder tjenerne, der kommer ham i møde for at fortælle ham, at sønnen var 5

6 blevet rask, at feberen var forsvundet. Da skal han lige have at vide, hvornår sønnen havde fået det bedre. Det skulle sættes på det rene. Og da han så erfarer, at det er på helt samme tidspunkt, -ved den syvende time, - samme tidspunkt som han mødte Jesus. og Jesus udtalte rodet: Gå hjem din søn lever, at det var netop på det tidspunkt at feberen forsvandt. Så tror han, så tror han så fast, at han og hele hans husstand kom til tro. Tro er at forlade sig selv for at forlade sig på en anden. Tro er fast tillid til det man ikke ved. Tro er at forlade sig på, at alt ikke er sagt med det, der kan bevises. At alt ikke kan måles og vejes. At der er noget ud over vores menneskelige fatteevne. At hver gang vi mennesker bruger vores forstand og kunnen og store indsigt til at forklare noget, som vi hidtil ikke har kunnet forstå og fatte, så opstår der med det samme nye spørgsmål, -nye områder at udforske, nye hvorfor er og hvordan. 6

7 Vi mennesker har en dybtliggende trang til at få alt forklaret og bevist, -vejet og målt. Og det er grundlæggende helt rigtigt. Der er ikke i modstrid med en tro på Gud, ja, det guddommelige univers at søge viden og indsigt. Som det er fuldstændigt forkert at sige, at man kun kan tro på Gud, hvis man tror på, at Gud skabte verden på 6 dage og hvilede den syvende. Når nu videnskaben taler om en udvikling over milliarder af år. Når forskere hævder, at det hele startede ved en kæmpeekslosion, -the big bang. Men der er ikke en modsætning mellem viden og tro, og vi kan godt tro på Gud og anerkende naturvidenskabelige landvindinger. Man kan godt tro på en skabende og opretholdende Gud og anerkende bigbang-teorien. Som det kan siges helt enkelt og lige til: Gud kan ikke bevises, -men så sandelig heller ikke modbevises. Naturligt nok var menneskers tro på Gud for 500 år siden, -eller 2000 år siden farvet af den verdensforståelse, man havde dengang. Når man for 1000 år siden ikke vidste, at jorden var rund og 7

8 bevægede sig rundt om solen, så forstod man verden og Gud i forhold til den viden. Og for 2000 år siden vidste man ikke, at verden og de levende skabninger har udviklet sig gennem år-millioner, -ja så var forståelsesrammen jo anderledes. Det siger sig selv. Men det er utroligt naivt, for ikke at bruge et stærkere udtryk at mene, at en naturvidenskabelig indsigt presser Gud ud. Sådan er det ikke. Nogle af verdens klogeste videnskabsmænd tror på Gud. Andre gør det ikke. Men det er altså ikke sådan, at fordi man tror på Gud, så er man mindre intelligent, -den holder ikke en meter. For som sagt, -når videnskaben finder svar på ét spørgsmål, så har der omgående rejst sig to nye. Og alle naturvidenskabsmænd ved, at der kan iagttages noget, som man ikke kan forklare. Uforklarlige hændelser sker. Der er - sagt med en noget fortærsket udtryk, -der er mere mellem himmel og jord. Det giver em stor frihed, når man anerkender det. At der er mere udover det målbare og det, der kan bevises. Det giver, -hvis man vil og er åben for det, -det giver 8

9 den frihed og åbenhed overfor, at der kan ske noget, som er guddommeligt, -fantastisk, udover alt. Og det giver et håb, -håbet om at når det netop ikke er sagt med det målbare, så kan der også ske noget med os, som er godt ud over alle forklaringer og målinger og beviser. Som den kongelige embedsmand oplevede det. Som vi kan opleve det, når vi rammes af Guds kærlighed, og den styrke der ligger i at forlade sig selv for at forlade sig på Gud. Tro er at lægge sin skæbne i Guds hånd. Vente os alt godt af Gud. Tro er at holde fast på, at alt ikke er sagt med livet her på jorden, -men at der også er noget ud over døden. Og hvordan det skal være og hvordan det skal forstås, det er ikke afgørende, -men at der er, at troen er der, så vi kan vente os alt godt, og det i enhver situation. Embedsmanden gik på Jesu ord og fandt sin søn helbredt. Men selv når vi ikke oplever underfulde gode ting komme til os, når vi får noget at slås med, sygdom, ulykke sorg og tab rammer os, så er håbet 9

10 der alligevel, og Guds kærlighed trøster, -for troen siger: hvad end der sker, er jeg hos dig, og du kan forlade dig på mig. Jeg er din Gud, og jeg holder dig fast i min kærlighed og intet kan lukke den åbne dør til mig i for dig. Det kan ikke bevises, -men det kan tros. Og Gud ske tak og lov for det. Amen Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, far, søn og HÅ, du som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed Amen Motet. 10

Relaterede dokumenter

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere.

Vore børns sygdom rører os dybt på mange måder. Vore børns død rører os på samme måde som sygdom, bare endnu dybere og stærkere. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. oktober 2013 Kirkedag: 21.s.e.Trin/A Tekst: Joh 4,46-53 Salmer: SK: 732 * 580 * 631 * 582 * 192,9 * 6 LL: 732 * 447 * 631 * 582 * 192,9 * 6 Der er