Så tag dig dog sammen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så tag dig dog sammen!"

Transkript

1 Så tag dig dog sammen! Citat 1 Jeg forstår ikke, hvorfor nogen har det næsten perfekt, og andre har det forfærdeligt! Jeg er blevet mobbet, kaldt luder, so og bitch. Jeg er blevet svigtet af én, jeg troede, var min bedste veninde. Jeg er lige blevet skilsmissebarn, jeg er grim, dum og ulækker, jeg har verdens dårligste humor og den grimmeste latter. Hvorfor skal det være sådan? Da jeg hørte om en ung pige, der var blevet stukket ned, tænkte jeg: Hvorfor ikke mig?! Hun havde det godt, så vidt man forstod på hendes familie og venner. Hvorfor så ikke én, som ikke har noget at leve for. Redigeret brev fra brevkasse for unge depressive. I et sort hul Hvem kender ikke følelsen af at ryge ned i et sort hul, når man har kærestesorger og føler sig forladt af alt og alle? Så siger vi, at vi er deprimerede, men heldigvis kommer de fleste af os ovenpå igen. Vi var i virkeligheden bare kede af det og ikke rigtigt deprimerede. Men det kan være svært at finde ud af forskellen især hvis man ikke tidligere har haft en depression og derfor ikke kender symptomerne. Ingen mennesker ønsker at være deprimerede, men håber at den tunge sindsstemning snart letter. Det gør den bare ikke hos en rigtigt deprimeret. I stedet suger den mere og mere energi og livsglæde. På et tidspunkt bliver den depressives sindsstemning så knugende, at han eller hun ikke orker at forholde sig til nogen mennesker og isolerer sig. Helst under dynen. Familie og venner kan have svært ved at forstå, hvad der sker, og forsøger med alle mulige gode råd og opmuntringer. Men alt preller af en depressiv kan ikke se lys for enden af tunnelen. Omgivelserne reagerer typisk med irritation over ikke at kunne trænge igennem og opfordrer den depressive til at tage sig sammen. Alt for mange deprimerede kommer så langt ud, at de forsøger at tage deres eget liv. De ønsker blot at blive udfriet for de knugende tanker og den manglende evne til at se noget som helst godt ved livet. Selv deres nærmeste kan de kun føle tomhed overfor, og det plager dem de får skyldfølelse. Hvert år begår omkring danskere selvmord, og ti gange så mange forsøger. En stor del af selvmordene og selvmordsforsøgene tilskrives depressioner. Der findes ingen undersøgelser af hvor mange danskere, der er depressive, men på baggrund af undersøgelser i udlandet skønner forskerne, at der til enhver tid er omkring depressive danskere. side 120 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:54:21

2 Jeg går i perioder og bliver meget nedtrykt og synes, hele verden vender sig imod mig. Jeg har været til læge, men hun mente ikke, jeg havde en depression, fordi jeg sad og smilede, da jeg sagde til hende, jeg var ked af det. Ja, jeg smilede. På fremmede virker jeg i det hele taget ikke, som om der er noget, der går mig på. Hvis jeg gjorde det, ville jeg rende rundt og græde hele tiden. Jeg græder meget om aftenen, når jeg er alene. Jeg droppede ud af gymnasiet for et par år siden, fordi jeg ikke klarede mig særlig godt. Jeg kunne ikke koncentrere mig om at læse, når jeg kom hjem, fordi jeg bare sad og græd hele tiden. Mange af mine venner og veninder har svigtet mig, så jeg stoler ikke længere på folk. Ikke engang min kæreste. Hvad er der i vejen med mig? Er jeg deprimeret eller bare totalt opmærksomhedskrævende? Svar fra depressiv: Umiddelbart virker det som om, du har en depression, men jeg er ikke læge og er selv depressiv. Du skriver, at din læge ikke anser dig for at være depressiv, fordi du smiler. Det er meget almindeligt, at vi depressive skjuler, hvad vi føler, og ofte lykkes det ganske godt. Gå tilbage til din læge og understreg, at du faktisk har det meget dårligt. Hvis hun ikke vil gøre noget ved det, må du finde dig en ny læge, for du bør komme til en psykiater. Ved en depression er det meget almindeligt, at man ikke kan læse og koncentrere sig, så netop at du har den slags problemer, tyder på en depression. Du skriver ikke, hvorfor dine venner har svigtet dig. Orker de ikke, at du er nedtrykt? Desværre er det sådan, at der ikke er nogen mennesker, som orker at blive ved med at høre på et andet menneskes problemer. Derfor er det også godt at komme til en psykiater, som får betaling for at lytte. Ergo hvad jeg vil sige til dig, er, at du snarest muligt skal opsøge en psykiater. Først derefter ved du, om du er depressiv eller totalt opmærksomhedskrævende. Held og lykke! Fra depressiv til depressiv: Redigeret brevudveksling fra brevkasse for unge depressive Ung kvinde giver i brev udtryk for, at hun er usikker på, om hun vil tage medicin mod sin depression, hvis psykiateren foreslår den løsning. Svar fra depressiv: Jeg ved ikke, hvordan du har det med tanken om antidepressiv medicin, men den følelse du beskriver med, at spiralen går nedad, er præcis det, jeg selv følte engang. Jeg var først hos psykolog og fik kognitiv behandling uden effekt. Først da jeg fik ordineret et antidepressivt middel, og der var gået en måned (det virker først efter en måned), fik jeg det pludselig markant bedre, og jeg indså, hvorfor den kognitive behandling ikke havde hjulpet: Pointen er, at når man har en depression, har man sjældent overskud til at tage fat om problemerne og ændre dem selv, hvilket er det, som kognitiv behandling går ud på. Det er klart, at lykkepillerne ikke løser situationen permanent, men de kan løfte én op på et plan, hvor man igen kan se lyset og få nyt mod på at tage fat på livet og på sine problemer igen. Selvom jeg først var skeptisk over for at tage pillerne, indså jeg, at det for det første var nødvendigt, samt at min angst for den store kunstige indgriben i min hjerne var totalt ubegrundet. Jeg synes, du skal overveje det, og i øvrigt er det ikke noget, der skal en psykiater til at udskrive, det kan din egen læge gøre. Du får alligevel heller ikke den store samtaleterapi hos en psykiater, men overvejende medicinsk behandling. Men selvfølgelig, hvis din situation tillader det, er det måske værd at prøve et par samtaler hos en psykolog først. Det kan være, det virker. Fra depressiv til depressiv: Redigeret brevudveksling fra brevkasse for unge depressive depressioner side 121 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:54:43

3 Symptomer på depressioner Der er mange forskellige symptomer på en depression, og sjældent forekommer kun et enkelt. Foruden den knugende sindsstemning er det almindeligt, at den depressionsramte er overvældet af træthed og af en uoverkommelighedsfølelse. Den deprimerede har svært ved at koncentrere sig, mister appetitten (får vægttab), alt ser sort ud, og hos den alvorligt deprimerede opstår selvmordstanker. De symptomer, der kendetegner en depressiv, kan imidlertid også være symptomer på en række andre sygdomme, og det er ikke altid lige nemt for en behandler at diagnosticere en depression. For at behandleren bedre skal kunne afgøre, om der overhovedet er tale om en depression og for at kunne vurdere, om der er tale om en let, moderat eller svær depression, skal patienten besvare en række spørgsmål om sin sindsstemning, koncentrationsevne, appetit m.v. I nogle situationer, fx hvis man forsker eller er ny læge, kan det være godt at anvende spørgeskemaer eller anerkendte interviews, der kan hjælpe med at stille den rigtige diagnose. I Danmark benytter man officielt WHO s diagnosesystem ICD-10. Hvor stor en del af tiden Hele tiden Det meste af tiden Lidt over halvdelen af tiden Lidt under halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1 Har du følt dig trist til mode, ked af det? 2 Har du mistet interessen for dine daglige gøremål? 3 Har du mistet energien og kræfterne? 4 Har du haft mindre selvtillid? 5 Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 6 Har du følt, at livet ikke er værd at leve? 7 8 Har du haft besvær med at koncentrere dig, fx at læse avis eller følge med i fjernsyn? Har du følt dig enten meget rastløs eller mere stille med alting? 9 Har du haft besvær med at sove om natten? 10 Har du haft nedsat appetit eller lagt mærke til, at du har tabt dig? Fig. 6.1: Spørgeskemaer. Der er udviklet flere forskellige spørgeskemaer til WHO s diagnosesystem. Det viste skema er blot et eksempel. Hvis mindst fem spørgsmål er afkrydset til venstre for den røde linie, har man en behandlingskrævende depression. side 122 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:55:10

4 Årsager til depressioner ADRENALIN DOPAMIN Fig. 6.2: Strukturer af nogle af transmitterstofferne i hjernen. GABA NORADRENALIN HISTAMIN SEROTONIN Ofte men ikke altid er en depression forårsaget af en stresssituation eller en følelsesmæssigt belastende situation, som fx dødsfald i familien eller skilsmisse. Også en langvarig stressperiode på arbejdet kan føre til depression. Den slags situationer dødsfald, skilsmisse, for meget arbejde forsøger vi ofte at overkomme ved at fortsætte på rutinen. Det kan da også være en udmærket overlevelsesmekanisme for at komme videre i livet. Men hvis vi ikke på et tidspunkt giver os selv lov til at stoppe op og mærke efter, hvordan vi har det, eller ikke sørger for at få pauser i arbejdet, udsætter vi hjernen for en vedvarende stresspåvirkning. På langt sigt er der risiko for, at det fører til en ubalance i kemien i hjernen, og der kommer forstyrrelser i omsætningen af neurotransmitterstofferne, bl.a. dopamin, noradrenalin og serotonin. I en årrække har forskerne ment, at især transmitterstoffet serotonin spiller en væsentlig rolle for sindsstemningen, og der er udviklet lægemidler, der øger hjernens indhold af netop serotonin. Hos ca. 70 procent af patienterne svinder nedtryktheden, når de har været i medicinsk behandling i seks-syv uger. Forskerne har i mange år forsøgt at opklare de biologiske mekanismer bag transmitterstofforstyrrelserne, og man er ved at nærme sig en forståelse (se side 133). På baggrund af nyere undersøgelser er der fx forskere, der mener, at forstyrrelserne snarere kan være symptomer på en depression end være den udløsende årsag. depressioner side 123 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:55:35

5 Stress De fleste af os har oplevet pressede situationer, hvor vi pludselig har kunnet klare meget mere, end vi troede muligt. Kortvarigt har vi haft flere kræfter, end vi plejer at have, eller vi er kommet sikkert igennem en eksamen, selvom vi forud havde en følelse af at have glemt alt, hvad vi havde lært. Det er vores stress hormoner, adre nalin og cortisol, der mobiliserer organismen til at give den en ekstra tand. Stress har en negativ klang, men behøver ikke udelukkende at være af det onde. sig, eller når vi skal reagere i løbet af et splitsekund for at undgå en trafikulykke. Kroppen er imidlertid ikke udviklet til at kunne klare vedvarende stress. Ved stress dag ud og dag ind sætter stresshormonerne krop og hjerne i konstant alarmberedskab, og det slider på organismen. Særligt synes der at ske en uhensigtsmæssig regulering af stresshormonet cortisol (se side 133). Det går bl.a. ud over vores immunsystem. Det kan også forårsage en hormonel ubalance, der fører til depression. I det tilfælde er der selvsagt tale om negativ stress. Stress bringer os op på dupperne, mentalt som fysisk, og hjælper os til at klare akutte kriser og udfordringer. Det er den almindelige opfattelse, at evnen til at mobilisere ekstra kræfter blev udviklet i tidernes morgen, hvor mennesket måtte slås for overlevelsen - om det så var mod fjendtlige stammer eller mod vilde dyr. Nu om dage trækker organismen på den samme mekanisme, når vi skal udføre noget ekstraordinært som fx en nervepirrende eksamenssituation, give den en ekstra skalle, når målstregen i et maratonløb nærmer Arvelighed I nogle familier optræder depressioner hos flere medlemmer og hyppigere end i andre familier. Det kan skyldes miljøpåvirkninger, men det kan også være arveligt betinget. Endnu er det imidlertid ikke lykkedes at identificere et eller flere gener, der kan have betydning for udviklingen af depressioner. Forskerne er til gengæld på grundlag af undersøgelser i dyr begyndt at kigge nærmere på bestemte vækstfaktorer eller proteiner, der kaldes hhv. CREB (cyclic response element-binding protein) og BDNF (brain-derived neurotrophic factor). Vækstfaktorerne påvirker dannelsen af synapser, dendritter og muligvis også neuroner i hjernen. En helt ny teori om mekanismen bag depression peger på, at der i forbindelse med sværere langvarige stresstilstande kommer nedsat dannelse af de neuronale vækstfaktorer, hvilket medfører, at neuronerne trækker deres dendritter til sig, og synapser bliver nedbrudt. Omvendt har det vist sig, at flere former for antidepressiv behandling, herunder også ECT-behandling (tidligere benævnt elektrochok-behandling), øger mængden af vækstfaktorerne, hvilket synes at beskytte mod depressionens skadelige effekt på hjernen. Et amerikansk forskerhold har foretaget en undersøgelse af 81 familier, hvor tilbagevendende svære depressioner optræder. Forskerholdet fandt, at et lille område på kromosom 2q, der indeholder genet CREB1 (som koder for proteinet CREB), synes at side 124 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:56:01

6 have betydning for udviklingen af depressioner. Eller rettere synes varianter af CREB1 at have indflydelse på udviklingen af depression hos kvinder. De samme varianter påvirker ikke mænd, men denne og flere andre undersøgelser har bestyrket forskernes hypotese om, at proteinet CREB spiller en væsentlig rolle i udviklingen af depression. Nogle forskere mener endda, at effekten af antidepressiv behandling først og fremmest er på disse proteiner, hvorimod serotonin er af langt mindre betydning. Behandling af depressioner Der findes efterhånden mange steder, depressive kan søge informationer om sygdommen. Fx er det på hjemmesiderne og muligt at søge viden om forskellige lægemidler og behandlinger samt at spørge eksperter til råds. Det er dog vigtigt også at opsøge og blive undersøgt af en professionel behandler for at få vurderet sin tilstand. Førstegangsdeprimerede er ikke fortrolige med symptomerne, og i mange tilfælde kan det føre til, at depressionen udvikler sig til et punkt, hvor den deprimerede er så modløs, at vedkommende ikke orker at tage initiativ til at få det bedre og måske endda forsøger at begå selvmord. Derfor er det ekstra vigtigt, at venner og familie tager affære, hvis de får mistanke om, at et familiemedlem eller en kammerat lider af en depression. Det kan også ske, at en deprimeret ikke vil erkende, at der er noget galt. Muligvis fordi omgivelserne har det med at slå depressioner hen som pjat. Medicin Der forskes fortsat i at forstå biologien bag en depression. Erfaringer viser, at en depression aftager, når mængden af transmitterstoffer mellem hjernens celler bliver øget, og derfor fremsatte forskerne i 1950 erne og 60 erne teorien om, at depression skyldes for lidt transmitterstof i hjernen. Forskerne nåede frem til, at især transmitterstoffet serotonin syntes at spille en væsentlig rolle for sindsstemningen, og der blev udviklet lægemidler, der øger hjernens indhold af netop serotonin. De lægemidler betegnes SSRI er, hvor SSRI står for selective serotonin reuptake inhibitors (på dansk: selektive serotonin genoptagelse-hæmmere). Der findes seks godkendte stoffer: Citalopram, escitalopram, sertralin, fluoxetin, paroxetin og fluvoxamin. Inklusive de generiske versioner (produkter med samme indholdsstof, men markedsført af forskellige producenter under forskellige salgsnavne) er der ca. 25 godkendte SSRI-præparater på det danske marked. De virker ved at hæmme genoptagelsen af serotonin i de hjerneceller, der frigiver stoffet, og derved øges mængden af serotonin i synapsen (se fig. 6.3). depressioner side 125 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:56:37

7 SSRI erne har medført, at raten af selvmord blandt voksne er halveret siden 1980 erne, men i årene omkring årtusindskiftet er raten stagneret. Populært kaldes SSRI er også lykkepiller, men det er en uheldig betegnelse. SSRI er giver i mange tilfælde depressive patienter overskud til at overkomme dagligdagen, men de fremmer på ingen måde en lykkefølelse. Desuden viser undersøgelser, at ordet lykkepiller kan afholde deprimerede fra at være åbne om og gøre noget ved deres depression, eftersom sprogbrugen afspejler en udbredt holdning i samfundet om, at mennesker, der tager antidepressiv medicin, er svage mennesker, der vælger en let lappeløsning frem for at tage sig sammen. SSRI er hjælper ca. 70 procent af de patienter, der har en svær depression. Hos ca. 30 procent af patienterne hjælper SSRI erne ikke, eller bivirkningerne er for omfattende. For patienter med en let depression er virkningen ofte ikke meget bedre end ved placebobehandling (medicin uden virkning givet til en kontrolgruppe). Det skal man have in mente, inden man udsætter sig selv for de eventuelle bivirkninger. Nyere forskning peger på, at hæmningen af serotonin-genoptagelsen skal ses i sammenhæng med produktionen af stresshormonet cortisol, og en stor del af den igangværende forskning i depressioner og udvikling af antidepressiv medicin handler derfor om at udforske de nærmere sammenhænge. Fig. 6.3: Forskellige stoffers virkning på serotoninsystemet. Reserpin: Hæmmer en opkoncentrering af transmit- terstofferne, der hurtigt bliver nedbrudt af enzymet monoaminoxidase, MAO. Reserpin har en antipsykotisk effekt, men kan fremkalde depression. MAO-hæmmer: Hæmmer MAO s nedbrydning af trans- mitterstofferne. MAO-hæmmere kan virke antidepressive. Chlorpromazin: Blokerer først og fremmest de post- synaptiske receptorer for transmitterstoffet dopamin. Chlorpromazin har en antipsykotisk effekt. Kan i sjældne tilfælde fremkalde depression. Tricykliske forbindelser: Virker ikke selektivt. De blokerer genoptagelsen af noradrenalin og serotonin i det præ- synaptiske neuron, hvorved serotonin- og noradrenalin- virker derfor antidepressivt. De blokerer imidlertid også en række postsynaptiske receptorer for transmitterstofferne acetylcholin, histamin og (nor)adrenalin og giver derfor en niveauet i synapsekløften øges. Tricykliske forbindelser række uønskede bivirkninger. SSRI er: Hæmmer kun altså selektivt serotoningenoptagelsen og virker derfor antidepressivt. Serotonin-receptorer: Kan både være G-proteinkoblede receptorer og ionkanalreceptorer. Når en G-proteinkoblet receptor påvirkes af serotonin, spaltes G-proteinet, hvilket fører til dannelse af cyclisk AMP, der ved aktivering af ionkanaler kan føre til deres åbning. side 126 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:56:52

8 Alternativer til medicin a) Samtaleterapi Medicin dulmer den smertelige, tunge sindstilstand, men medicin giver ikke i sig selv patienten mulighed for at forstå årsagen til depressionen. Med samtaleterapi får patienten hjælp til at få indsigt i sin tilstand og bliver dermed bedre rustet til at bearbejde den eventuelle følelsesmæssige eller stressrelaterede årsag til depressionen. Ved lette depressioner, eller hvis årsagen er indlysende, som fx et nyligt dødsfald i familien eller en skilsmisse, er samtaleterapi i mange tilfælde ikke blot en god hjælp men også bedre end medicin, fordi den kan hjælpe patienten til permanent at få det bedre. Desuden udsættes patienten ikke for medicinens mulige bivirkninger. Også ved svære depressioner anbefaler de fleste behandlere, at medicinbehandling kombineres med samtaleterapi. Samtaleterapi er dog ikke altid det samme som at få det godt. Det er ikke alle behandlere, der er lige godt uddannet, og det kan være svært at finde en terapeut, der både er dygtig, og som man kan sammen med. Terapi tager lang tid og vækker mange følelser, så det er vigtigt, at patienten har det godt med terapeuten. Desværre kan det nogle gange gå som med medicin behandlingen virker ikke så godt, som den plejer. Der er mange flere danskere, der har behov for samtaleterapi, end behandlersystemet afsætter ressourcer til. Samtaleterapi er en tidskrævende og dyr behandlingsform, og hvis alle depressionsramte skal tilbydes samtaleterapi uden lang ventetid vil det kræve uddannelse af mange flere terapeuter eller efteruddannelse af flere praktiserende læger, end det offentlige har afsat midler til. Mange eksperter argumenterer, at den medicinske behandling også er dyr, fordi medicinen skal tages over lang tid. Hvis praktiserende læger kunne henvise til psykologer, som var specielt kvalificerede til at tage sig af mennesker med depressioner, ville det give området et vældigt løft. Men som det er nu, er der ofte mellem et halvt og et helt års ventetid, og selvom en patient vælger selv at betale de dyre timer hos psykologen (typisk mellem 500 og 800 kroner i timen), er det ikke usædvanligt med flere måneders ventetid. b) Motion En lang række undersøgelser viser, at motion synes at hjælpe på depressioner. Endnu er det ikke lykkedes at forklare videnskabeligt, men hypotesen er, at fysisk aktivitet øger koncentrationen af noradrenalin, dopamin og serotonin i hjernen. Hypotesen udspringer af en kombination af gammel og ny viden. Det er for længst dokumenteret, at fysisk aktivitet generelt øger organismens nydannelse af visse celletyper. Desuden har nyere forskning med hjælp af moderne scanningsmetoder vist, at der også enkelte steder i menneskehjernen især i hippocampus kan dannes nye nerveceller. Indtil for blot få år siden mente videnskaben ellers, at når hjernevæv var blevet skadet, så var hjernen skadet permanent. Nu har man fundet ud af, at der kan dannes nye forbindelser med flere udløbere og synapser, og nervecellernes netværk bliver omstruktureret. Man taler om hjernens plasticitet. Forskerne har opdaget, at man ved langvarige depressioner ligefrem kan se svind af områder i hippocampus, men også at hvis en depression bliver behandlet (uanset hvordan man behandler), så kan dele af hippocampus gendannes. c) ECT elektrochok En elektrochok-behandling består i at påføre patienten et svagt strømstød, der aktiverer hjernens nerveceller. Det kan registreres, at behandlingen medfører dannelse af flere synapser mellem nervecellerne, og at der sker en nydannelse af nerveceller i afgrænsede områder, men den nærmere forklaring på, hvorfor depressioner side 127 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:56:59

9 og hvordan nydannelsen sker, er ikke opklaret. Dog ved man, at elektrochokbehandling åbner blodhjerne-barrieren i et par minutter, hvorved der er mulighed for en fordobling af væsketransporten til hjernen og dermed også transport af fx livsvigtige aminosyrer. I spillefilm er elektrochok-behandling ofte blevet uhyggeligt fremstillet og har fået et dårligt ry. Det er ikke så underligt, eftersom man i gamle dage doserede med større strømstyrke, end man gør i dag. Desuden blev patienterne i modsætning til i dag hverken bedøvet eller fik muskelafslappende medicin, og de fik derfor påført både smerte og kraftige krampeanfald. Betegnelsen elektrochok bruges da heller ikke mere, fordi man derved forstår en forskrækkelse, og eftersom patienterne bliver bedøvet, kan de dårligt blive forskrækket over behandlingen. Den korrekte betegnelse er ECT (electro-convulsive-therapy), og behandlingen består i at give en energimængde, der er 10 procent af den energimængde, der anvendes ved defibrillering (hjertestop). En meget lille del af strømmen når frem til hjernen, hvor nervecellerne aktiveres, men præcist, hvordan det virker på psyken, vides ikke, og blandt verdens psykiatere er der ikke enighed om effekten. Der findes mange solstrålehistorier om mennesker, der har kunnet genoptage en almindelig hverdag, men kritikere af behandlingsformen hævder, at den sætter en ødelæggelsesproces i gang i hjernen. Flere hundrede undersøgelser af forsøgsdyr samt talrige scanningsundersøgelser af mennesker viser derimod, at der ikke sker nogen ødelæggelse af hjernen. Tværtimod kommer der nye nerveceller til. Mange patienter oplever, at de husker dårligt i dagene efter behandlingen, men hukommelsen kommer igen typisk efter højst to uger. En anden bivirkning af behandlingen kan være en følelse af forvirring i opvågningsfasen. Det sker for ca. 10 procent af patienterne. Desuden kan musklerne lige efter behandlingen være ømme pga. den muskelafslappende medicin. Danmark er et af de lande, hvor ECT er en anbefalet, anerkendt og forholdsvis ofte anvendt behandling af meget svære depressioner. Danske eksperter regner behandlingen for at være effektiv og hurtig og derfor også for livreddende, når det gælder svært selvmordstruede patienter. Mens der ses en positiv effekt hos procent af de patienter, der får antidepressiv medicin, virker procent af ECT-behandlingerne. Desuden mærker patienterne først for alvor effekten af antidepressiv medicin efter at have taget den i seks-otte uger. ECT virker med det samme, men meget tyder på, at virkningen ikke holder så længe. Derfor er det vigtigt at fortsætte med medicin eller anden behandling. ECT foregår på følgende måde: Først får patienten et sovemiddel. Dernæst et muskelafslappende middel. Der bliver fremkaldt et krampeanfald ved at give et svagt strømstød over tindingeregionerne eller over issen. Krampeanfaldet ses som små trækninger i musklerne. Herefter hviler patienten og er på benene igen efter en time. ECT-behandlinger er reguleret af Psykiatriloven. Tidligere blev kun tvungne behandlinger registreret, og op gennem 1990 erne blev der årligt givet mellem 150 og 200 ECTtvangsbehandlinger. Siden 1. januar 2003 har alle behandlinger skullet indberettes, og Sundhedsstyrelsen har for første gang nogen sinde kunne gøre op, hvor ofte chokbehandlingen af svært depressive patienter er sket frivilligt. Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser, at 95 procent af i alt 1384 chokbehandlinger i 2003 var frivillige. side 128 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:57:28

10 Udviklingen af antidepressive midler Udviklingen af antidepressive midler begyndte for alvor i starten af 1950 erne. I dag er SSRI erne de oftest anvendte antidepressive midler, men en ny type antidepressiv medicin er på vej. 1. fase: Opdagelsen af antipsykotiske stoffer Det begyndte med opdagelsen af de to antiskizofrene stoffer, reserpin og chlorpromazin. Reserpin udvindes af slangerodsplanten Rauwolfia serpentina, som i århundreder har været anvendt i den traditionelle indiske medicin. I 1931 dokumenterede en indisk læge, at planten virkede mod forhøjet blodtryk, og 20 år senere havde vestlige forskere udviklet en medicin. Det var imidlertid kendt, at inderne også havde tradition for at bruge planten i behandlingen af mennesker med mentale forstyrrelser, og det fik en amerikansk psykiater til at studere reserpins virkning på skizofrene patienter. De fik det bedre! Reserpin virker ved at hæmme den pumpe, som transporterer transmitterstofferne ind i vesiklerne (transmitterstofferne opbevares i vesikler, som er små membranbundne blærer i cellens cytoplasma). Virkningsmekanismen er ikke fuldt klarlagt, men det fører til, at vesiklerne bliver udtømt for transmitterstoffer, som siver fra vesiklerne og ud i det præsynaptiske neuron, hvor de hurtigt bliver nedbrudt af enzymet monoaminooxidase, MAO (se faktaboks næste side). Hypotesen for den antipsykotiske effekt var, at netop udsivningen og den efterfølgende hurtige nedbrydning af transmitterstofferne reducerede mængden af dem og dermed hæmmede aktiviteten i hjernen. Det gav med andre ord en beroligende virkning. Det viste sig imidlertid, at den hæmmede aktivitet i nogle tilfælde virkede mere end beroligende og kunne fremkalde depression. Mellem 15 og 20 procent af patienterne fik depressioner. Chlorpromazin blev oprindelig anvendt til behandling af høfeber. Midlet havde imidlertid en så beroligende effekt, at en fransk neurokirurg i 1950 erne begyndte at give det som afslappende middel til sine patienter, før de skulle opereres. Effekten var god, og han anbefalede sine psykiaterkolleger at bruge det til at dæmpe gemytterne hos ophidsede skizofrene patienter. Det fungerede! Chlorpromazin virker ved at blokere først og fremmest de postsynaptiske receptorer for transmitterstoffet dopamin. Den antipsykotiske effekt skyldes en hæmning af dopamin og dermed ligesom i reserpins tilfælde en hæmmet aktivitet i hjernen. Chlorpromazin har også en noradrenalinblokerende virkning, som kan give svimmelhed. I sjældne tilfælde kan chlorpromazin ligesom andre neuroleptika fremkalde depression. IPRONIAZID RESERPIN IMIPRAMIN CHLORPROMAZIN Fig. 6.4: Strukturer af de første stoffer, der blev brugt som antidepressive lægemidler. depressioner side 129 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:58:01

11 MAO katalyserer oxidation af transmitterstofferne under fraspaltning af en aminogruppe. Nærmere betegnet bliver transmitterstofferne omformet til aldehyder, CHO, ved fraspaltning af den primære amin, NH 2. Herved bliver der frigivet ammoniak, NH 3, og hydrogenperoxid (brintoverilte), H 2 O 2. Blandt de første antidepressive midler var de såkaldte MAO-hæmmere, der hæmmer MAO s nedbrydning af transmitterstofferne i cytoplasmaet. Dvs. mængden af transmitterstoffer forøges. MAO-hæmmere er derfor effektive antidepressive lægemidler, men da de kan gribe forstyrrende ind i de kemiske processer, der sker ved indtagelse af andre lægemidler, må de kun anvendes med megen omtanke. Især ved de ældre typer MAO-hæmmere er der risiko for alvorlige bivirkninger, og de ældre typer bruges derfor kun, hvis andre antidepressive midler ikke har virket efter hensigten. Fig. 6.5: Monoaminooxidase katalyserer oxidationen af en amin til et aldehyd, med det generelle reaktionsskema: RCH 2 NH 2 + O 2 + H 2 O RCHO + NH 3 + H 2 O 2 I det viste eksempel er det histamin, der oxideres. 2. fase: Opdagelsen af antidepressive stoffer Opdagelsen af transmitterstoffernes virkning på psyken og hjernen fik forskerne til at lede videre efter andre stoffer, der ligesom reserpin og chlorpromazin påvirkede hjernens kemi. I midten af 1950 erne blev de interesserede i stoffet iproniazid (se fig. 6.4), som en overgang blev brugt til behandling af tuberkulose. Det havde nemlig vist sig, at patienterne var ved forbavsende godt mod, selvom det viste sig, at iproniazid ikke kunne få bugt med deres tuberkulose. På baggrund af den observation indledte den amerikanske psykiater, Nathan Kline, et forsøg. Gennem fem måneder gav han både sine skizofrene patienter og sine depressive patienter iproniazid eller en kombination af reserpin og iproniazid. Efter et stykke tid kunne han konstatere, at de skizofrene patienter fik det værre, og de depressive patienter fik det radikalt bedre. Iproniazid blev yderligere testet og undersøgt, og det blev fastslået, at det havde en antidepressiv effekt. Nathan Kline beskrev effekten som en psykisk energiindsprøjtning. Fra tidligere undersøgelser af iproniazid vidste man, at stoffet hæmmer monoaminooxidase og derfor forhindrer, at transmitterstoffer som serotonin og noradrenalin bliver nedbrudt. Kombinationen af observation side 130 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:58:20

12 og viden om, hvordan iproniazid virker, bestyrkede forskerne i deres antagelse af, at mængden af neurotransmitterstoffer som serotonin og noradrenalin var afgørende for sindsstemningen. Trods den antidepressive effekt forsvandt iproniazid efter et stykke tid fra markedet, fordi det viste sig, at stoffet kunne ødelægge leveren hos patienterne. Sideløbende havde forskere ved et schweizisk medicinalfirma syntetiseret stoffet imipramin (se fig. 6.4), inspireret af chlorpromazins struktur. Imipramin viste sig at virke stimulerende og antidepressivt, og man fandt ud af, at stoffet hæmmede de såkaldte transportere for transmitterstofferne noradrenalin og serotonin. Når transporterne blev hæmmet, blev genoptagelsen af transmitterstofferne forhindret, hvilket medførte en øget koncentration af noradrenalin og serotonin i hjernen. Man antog, at det var årsagen til den antidepressive virkning. 3. fase: De første antidepressive lægemidler I begyndelsen af 1960 erne udviklede man en række såkaldte tricykliske antidepressiva, (TCA kaldet tri-cyklisk på grund af deres kemiske struktur), der alle hæmmede genoptagelsen af noradrenalin og nogle også af serotonin. Men stofferne virkede ikke selektivt. Imipramin og andre tricykliske antidepressiva blokerer nemlig ikke kun for genoptagelsen af noradrenalin og serotonin, men blokerer også en række postsynaptiske receptorer (se fig. 6.3). Tricykliske antidepressiva giver derfor bivirkninger bl.a. i form af mundtørhed og vandladningsproblemer. Desuden kan de påvirke hjerte og kredsløb uhensigtsmæssigt. Uddrag af artikel fra New York Times depressioner side 131 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:58:37

13 4. fase: Udviklingen af SSRI er I slutningen af 1960 erne fremsatte flere forskere og klinikere den hypotese, at den afgørende faktor for udviklingen af depressioner primært var mængden af transmitterstoffet serotonin i synapsekløften. Forskerne mente, at mens nordadrenalin påvirkede en patients fysiske energi, så påvirkede serotonin selve stemningslejet. Hvis det derfor var muligt at udvikle selektive serotonin-genoptagelseshæmmere og derved hæve stemningslejet, så ville energien komme af sig selv. Den tankegang tog man til sig på lægemiddelvirksomheden H. Lundbeck A/S, hvor det lykkedes at udvikle et SSRI-præparat (Citalopram), der siden blev en milliardforretning for virksomheden. Patentet på præparatet udløber imidlertid i disse år, og andre udenlandske lægemiddelvirksomheder er begyndt at producere det til lavere og konkurrencedygtige priser. SSRI-præparatet er udviklet på baggrund af stofferne talopram og talsupram, der begge er yderst selektive noradrenalin-genoptagelses hæmmere. Talopram og talsupram blev syntetiserede, og man fik nogle stoffer, der udover at hæmme nordadrenalin-genoptagelsen også hæmmede serotonin-genoptagelsen. Kemiingeniør Klaus Bøgesø, H. Lundbeck A/S, gik i gang med at syntetisere nye analoger med systematiske ændringer i molekylets struktur. Hvert skridt trak i den rigtige retning, og efter at have syntetiseret ca. 60 derivater af stoffet, var det lykkedes at udvikle en selektiv serotonin-genoptagelseshæmmer: Citalopram. CITALOPRAM TALOPRAM Fig. 6.6: Talopram og citalopram. Se fig. 6.3 for virkningsmåder af SSRI er. side 132 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:58:51

14 5. fase: Igangværende forskning, der måske kan føre til nye og endnu mere effektive antidepressiva end SSRI er Den biologiske mekanisme bag depressioner er ikke fuldt opklaret, og nyere forskning peger på, at underskud af transmitterstoffer mellem hjernens celler ikke er en fyldestgørende forklaring. Man ved, at mange deprimerede får det bedre af et øget serotoninindhold, men det har ikke været muligt at eftervise serotonin-teorien ved at prøve det modsatte: I undersøgelser, hvor serotonin i hjernen er blevet akut og voldsomt sænket hos både raske mennesker og depressive, har ingen af forsøgspersonerne vist tegn på (øget) ubehag. Forskerne arbejder i øjeblikket med en teori om, at serotonin-koncentrationen skal ses i sammenhæng med reguleringen af stresshormonet cortisol. Ved vedvarende (følelsesmæssigt og arbejdsrelateret) stress frigives cortisol, der hæmmer betændelsestilstande og immunoreaktioner. Men en stor og fortsat frigivelse af cortisol synes samtidig at skade visse hjerneceller. Bl.a. dræner det serotoninsystemet. Cortisols vigtigste funktion er, at det fremmer nedbrydningen af fedtstoffer og omdannelsen af bl.a. aminosyrer til glucose, hvilket øger tilførslen af fedtsyrer og glucose til blodet, så cellernes energiforsyning sikres. I første omgang er det godt, fordi det resulterer i, at hjernen får mere glucose at hente energi fra. Men ved fortsat frigivelse af cortisol udmarves hjernecellerne af den store aktivitet, og de får sværere ved at transportere glucose over cellemembranen og ind i cellen. Det er et paradoks, at cellerne sulter midt i overfloden, og endnu kender forskerne ikke forklaringen. Men det antages, at en af årsagerne er, at cortisol reducerer mængden af væsentlige stoffer som fx BDNF (brain-derived neurothrophic factor), der ellers sørger for at bevare neuronerne sunde og levende. Nervecellerne trækker deres forgreninger til sig, og nogle hjerneceller begynder ligefrem at skrumpe. Teorien er, at det især går ud over hippocampus, som er en del af det limbiske system, der bl.a. styrer følelser, hukommelse og drifter. Den danske overlæge i psykiatri, Poul Videbech, har med avancerede scanningsmetoder afdækket aktiviteten i hjernen hos depressive. Det er verdens hidtil største undersøgelse af sin art. Det er endvidere en af de ganske Fig. 6.7: Poul Videbechs undersøgelser med MR- og PETscanninger viser, at der er en stærkt forøget blodgennemstrømning i visse dele af hjernen hos deprimerede. Særligt i hippocampus er blodgennemstrømningen forøget. Billederne viser resultatet af en undersøgelse, der omfattede 42 svært deprimerede personer og 47 ikke-deprimerede personer. De farvede områder, som pilene peger på, viser graden af statistisk signifikans på forskellen i blodgennemstrømning i hippocampus (vist fra tre forskellige vinkler). Hvid angiver maximal statistisk signifikans. Rød angiver lidt mindre, og jo mørkere og køligere farve desto mindre statistisk signifikans. depressioner side 133 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:59:16

15 få undersøgelser, hvor man har kombineret PET- og MR-scanninger og derved har kunnet studere meget mindre detaljer, end det har været muligt tidligere. Undersøgelsen viser, at depressive mennesker har en stærkt forøget blodgennemstrømning i hippocampus. Det er i udgangspunktet fint, fordi hippocampus har til opgave at styre mængden af stresshormonet cortisol i blodet. Hippocampus regulerer hypothalamus-hypofyse-binyre-akse-funktionen (også kaldet HPA-funktionen: hypothalamic-pituitary-adrenal axis function) gennem en såkaldt feed back reaktion: Hvis HPA-funktionen øger cortisolaktiviteten uhensigtsmæssigt meget, sætter hippocampus bremsen i. Problemet er bare, at hippocampus er den del af hjernen, der har den tætteste koncentration af cortisolreceptorer, og derfor også er mest udsat for udsultning. Hippocampus har altså til opgave at slukke for cortisolaktiviteten, når en stresssituation er overstået. Men ved vedvarende stress får hippocampus sværere ved at følge med, fordi antallet af cortisolreceptorer er reduceret. Det fører til, at hippocampus ikke kan give tilstrækkelig feed back til HPA-aksefunktionen. Cortisolaktiviteten vedbliver med at være høj, og der sker en fortsat udsultning. En ond spiral er gået i gang, og det bliver mere og mere vanskeligt at håndtere stress. Det gælder altså om at udvikle en medicin, der både kan genoprette HPA-aksefunktionen og øge serotoninkoncentrationen mellem hjernecellerne. Fig. 6.8: HPA-aksen Cortisol dannes i og frigøres fra binyrebarken. Dannelsen og frigørelsen stimuleres af hypofysens ACTH-sekretion (adrenocorticotrop hormonsekretion). Omvendt sender binyrebarken besked til hypofysen om at hæmme ACTH-produktionen, hvis cortisolkoncentrationen i blodet øges. Ved vedvarende stress ses imidlertid en fortsat øget ACTHsekretion, men forskerne mener ikke, at det er binyrerne, der er ansvarlige for den efterfølgende overproduktion af cortisol. Forskerne mener, at der må være andre mekanismer på spil, når der kommer ubalance i HPA-aksefunktionen. HPA-aksen og ACTH-sekretionen reguleres generelt af sekretion af det corticotropin-frigørende hormon CRF (corticotropin releasing factor) fra især den paraventrikulære nucleus, PVN. Forskerne undersøger i disse år CRF s rolle i ubalancen. De prøver bl.a. at udvikle en CRF-receptor antagonist og undersøger, om den virker antidepressivt. Nyere forskning viser endvidere, at hippocampus synes at stå for den overordnede regulering af HPA-aksen, herunder også reguleringen af CRF- sekretionen. Ved en overproduktion af cortisol, er det altså hippocampus opgave at give negativ feedback. Hippocampus er derfor også den del af hjernen, der bliver mest påvirket af den stressforårsagede øgede cortisolproduktion. Cortisol receptorerne bliver ufølsomme eller deres antal reduceret, og hippocampus bliver dårligere og dårligere til at regulere HPAaksen. Det bliver dermed sværere og sværere at stoppe udviklingen af stress. side 134 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:59:25

16 Mulige bivirkninger ved SSRI erne I modsætning til de klassiske (tricykliske) antidepressive lægemidler har SSRI-præparaterne en meget afgrænset (selektiv) virkning på hjernens signalsystemer, og bivirkningerne er ifølge mange eksperter relativt beskedne. Bivirkningerne omtales som ufarlige og ofte forbigående, men varierer fra stof til stof og fra person til person procent må ophøre behandling med SSRI pga. bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger: Kvalme Appetitløshed Rastløshed Svimmelhed Søvnbesvær Nedsat seksuel lyst Hovedpine Forøget angst og uro i starten af behandling Ophørssymptomer Det er en udbredt opfattelse, at man ikke bliver fysisk afhængig af SSRI erne. Men det er vigtigt at trappe langsomt ned. Flere undersøgelser viser nemlig, at der især ved brat ophør af antidepressiv medicin opstår abstinenssymptomer. Ved brat ophør optræder kvalme, angstanfald og svimmelhed i procent af tilfældene. Endvidere kan der, som med al medicin, opstå problemer, når SSRI erne anvendes sammen med visse andre lægemidler. De kan påvirke kroppens evne til at omsætte andre lægemidler, så der opstår uhensigtsmæssige, synergetiske bivirkninger. Synergi er, når flere virkninger forekommer samtidigt og forstærker hinanden. Synergieffekten er større end summen af virkningerne, når de forekommer hver for sig. Indikationsområdet for SSRI-præparater 1988: Svær depression 1996: Tvangsneuroser OCD, panikangst 1997: Moderat og mild depression, bulimi 2000: Social fobi 2001: Forebyggelse af periodisk depression 2002: Generaliseret angst, post-traumatisk stresssyndrom SSRI er til børn og unge I flere lande har man advaret mod brugen af visse SSRI-præparater til børn og unge under 18 år. Også i Danmark advarer myndighederne (Lægemiddelstyrelsen) mod at anvende visse SSRI-præparater til børn og unge med depressioner. I 2003 var der særlig megen debat om emnet pga. seks undersøgelser, hvor man havde sammenlignet effekten af et SSRI-produkt og placebo (medicin uden virkning givet til en kontrolgruppe) hos børn og unge. Tre af undersøgelserne viste, at der ikke var forskel på virkningen af SSRI-produktet og placebo. Desuden viste undersøgelserne, at der blandt de patienter, der blev behandlet med SSRI-præparatet, var en anelse flere, der havde selvmordstanker og forsøgte selvmord end blandt de patienter, der kun fik placebo. Undersøgelserne omfattede et meget lille antal børn og unge, og der var ikke markant forskel mellem de to grupper i forhold til selvmordstanker og selvmordsforsøg. Det er derfor ikke muligt at afgøre, om der var tale om en tilfældighed, eller om man reelt kan tale om en større risikoadfærd hos de patienter, der blev behandlet med SSRI-præparatet. Herhjemme er ingen SSRI er godkendt til behandling af depression hos børn og unge. Enkelte præparater er dog godkendt til behandling af tvangsneuroser, kaldet OCD (obsessive compulsive disorder) hos børn og unge. Ifølge Lægemiddelstyrelsen blev der behandlet ca børn og unge (0-17 år) med SSRI i 2002, og ifølge danske børne- og ungdomspsykiatere var de fleste behandlinger velbegrundede. At placeboeffekten er høj sammenlignet med behandling med et SSRI-præparat er kendt også fra undersøgelser af voksne patienter. Effekten af SSRI-produkterne er dog højere. depressioner side 135 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:59:38

17 Fakta om depression Verdenssundhedsorganisationen, WHO, karakteriserer depression som en folkesygdom. Ifølge flere undersøgelser er depressioner nogenlunde lige udbredt i alle lande. WHO regner depression for at være den 4. alvorligste sygdom i den vestlige verden, når man ser på livskvalitet og livslængde (mange depressive begår selvmord). WHO anslår, at kun en tredjedel af de mennesker, der har depressive symptomer, søger hjælp. Af den tredjedel bliver to tredjedele fejlbehandlet enten i form af en uhensigtsmæssig medicin, af en for lav dosis eller bliver behandlet i for kort tid. Derudover er der mange depressive, der bliver fejldiagnosticeret. Deprimerede patienter kan fx ty til alkohol for at bedøve de modløse og opgivende tanker. Uopmærksomme pårørende og behandlere kan derfor fejlagtigt tro, at de har at gøre med et menneske, der først og fremmest har et alkoholproblem. En depression varer typisk mellem 6 og 24 måneder. Der er høj risiko for, at depressioner vender tilbage. For at forebygge en tilbagevenden anbefales det, at man fortsætter med behandling et halvt til et helt år efter, at man er blevet rask. Mellem 50 og 60 procent af alle selvmord begås af deprimerede mennesker. Ældre, syge og ensomme mennesker er mest udsatte for at udvikle depression. Statistikkerne afslører, at flere kvinder end mænd lider af depression. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor. Der er imidlertid 1,7 gange så mange mænd som kvinder, der begår selvmord. Tidligere var der tre gange så mange mænd som kvinder, der tog livet af sig. Hos børn er der samme depressionshyppighed for drenge og piger, mens der for teenagere er dobbelt så mange piger som drenge. Der er desuden en øget tendens til depression hos nydanske unge. Generelt om selvmord blandt børn og unge: Er sjældent hos børn under 15 år, men markant stigende i de sene teenageår. Tallet er mere end firedoblet siden 1950 (fra 2,5 til 11,2 pr personer). Tre gange så mange piger som drenge forsøger selvmord, men forholdsmæssigt er der flere drenge, der ender med at tage livet af sig. Årligt bliver ca danskere behandlet for depression hos deres praktiserende læge. Yderligere ca danskere bliver henvist til speciallæge, en psykiatrisk afdeling eller et hospital. Nogle mennesker mener, at lægerne er blevet alt for rundhåndede med at uddele recepter på antidepressive lægemidler. Det hævdes fra mange sider, at antidepressiva i stigende omfang bliver anvendt til behandling af forbigående nedtrykthed, der ikke har noget med en diagnosticeret depression at gøre. De fleste kan dog blive enige om, at der formentlig både finder en overbehandling og en underbehandling sted. Altså at nogle mennesker bliver unødigt behandlet, mens andre slet ikke bliver behandlet enten fordi de ikke selv opsøger lægen, eller fordi de har fået en forkert diagnose som eksempelvis alkoholiker. Gennem årene er der sket en udvidelse af indikationsområderne for anvendelse af SSRI-præparaterne. Fx anvendes de også til behandling af ekstrem generthed. Denne udvidelse af anvendelsesområder bekymrer flere mennesker. De er urolige for, at vi med lægemidler, der er blevet udviklet til at lindre rigtige sygdomme, begynder at ændre på vores personligheder og adfærd for at leve op til omgivelsernes og egne krav om at være udadvendte og kunne præstere mere og bedre. Raske mennesker bliver hverken høje, berusede eller lykkelige af tabletterne, selvom de bliver kaldt lykkepiller. Der er imidlertid ikke foretaget mange undersøgelser på området. De få, der er gennemført, er kommet til forskellige resultater nogle viser, at de ingen effekt har, andre at SSRI erne faktisk har nogen virkning på raske. De sidstnævnte viser bl.a. følgende ændringer hos ikke-depressive: Bedre samarbejdsevne pga. mindre aggressiv adfærd. Større kontaktsøgning. Men også øget dominant adfærd. Undersøgelserne er lavet over perioder på dage dvs. mindre tid end de minimum tre uger, der normalt angives for, at stofferne skal have effekt. Og undersøgelserne giver ingen idé om langtidseffekter. side 136 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:59:44

18 depressioner side 137 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:59:46

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet

Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet side 119 Så tag dig dog sammen! itat 1 Jeg forstår ikke, hvorfor nogen har det næsten perfekt, og andre har det forfærdeligt! Jeg er blevet mobbet, kaldt luder, so og bitch. Jeg er blevet svigtet af én,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

I et sort hul og tilbage igen

I et sort hul og tilbage igen I et sort hul og tilbage igen Om depression og behandling Af videnskabsjournalist Lise Penter Madsen Jeg forstår ikke, hvorfor nogen har det næsten perfekt, og andre har det forfærdeligt! Jeg er blevet

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

med fokus på skoledagen

med fokus på skoledagen nye venner biologi med fokus på skoledagen Om Equasym Depot (Metylfenidat) og ADHD! koncentration 1 Skoledagen 2 Om ADHD 2 Behandlingen 3 Medicinen 3 Misbrug 4 Equasym Depot 5 Sådan anvender du Equasym

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem.

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. Psykiatri på afveje Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. 60 myterne om psykofarma er skadelige for patienterne.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Titel Fagkombination Problemformulering Problemstillinger Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Danmark er i dag aktiv, sammen med andre vestlige lande, med udsendelsen af soldater til

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere