Så tag dig dog sammen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så tag dig dog sammen!"

Transkript

1 Så tag dig dog sammen! Citat 1 Jeg forstår ikke, hvorfor nogen har det næsten perfekt, og andre har det forfærdeligt! Jeg er blevet mobbet, kaldt luder, so og bitch. Jeg er blevet svigtet af én, jeg troede, var min bedste veninde. Jeg er lige blevet skilsmissebarn, jeg er grim, dum og ulækker, jeg har verdens dårligste humor og den grimmeste latter. Hvorfor skal det være sådan? Da jeg hørte om en ung pige, der var blevet stukket ned, tænkte jeg: Hvorfor ikke mig?! Hun havde det godt, så vidt man forstod på hendes familie og venner. Hvorfor så ikke én, som ikke har noget at leve for. Redigeret brev fra brevkasse for unge depressive. I et sort hul Hvem kender ikke følelsen af at ryge ned i et sort hul, når man har kærestesorger og føler sig forladt af alt og alle? Så siger vi, at vi er deprimerede, men heldigvis kommer de fleste af os ovenpå igen. Vi var i virkeligheden bare kede af det og ikke rigtigt deprimerede. Men det kan være svært at finde ud af forskellen især hvis man ikke tidligere har haft en depression og derfor ikke kender symptomerne. Ingen mennesker ønsker at være deprimerede, men håber at den tunge sindsstemning snart letter. Det gør den bare ikke hos en rigtigt deprimeret. I stedet suger den mere og mere energi og livsglæde. På et tidspunkt bliver den depressives sindsstemning så knugende, at han eller hun ikke orker at forholde sig til nogen mennesker og isolerer sig. Helst under dynen. Familie og venner kan have svært ved at forstå, hvad der sker, og forsøger med alle mulige gode råd og opmuntringer. Men alt preller af en depressiv kan ikke se lys for enden af tunnelen. Omgivelserne reagerer typisk med irritation over ikke at kunne trænge igennem og opfordrer den depressive til at tage sig sammen. Alt for mange deprimerede kommer så langt ud, at de forsøger at tage deres eget liv. De ønsker blot at blive udfriet for de knugende tanker og den manglende evne til at se noget som helst godt ved livet. Selv deres nærmeste kan de kun føle tomhed overfor, og det plager dem de får skyldfølelse. Hvert år begår omkring danskere selvmord, og ti gange så mange forsøger. En stor del af selvmordene og selvmordsforsøgene tilskrives depressioner. Der findes ingen undersøgelser af hvor mange danskere, der er depressive, men på baggrund af undersøgelser i udlandet skønner forskerne, at der til enhver tid er omkring depressive danskere. side 120 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:54:21

2 Jeg går i perioder og bliver meget nedtrykt og synes, hele verden vender sig imod mig. Jeg har været til læge, men hun mente ikke, jeg havde en depression, fordi jeg sad og smilede, da jeg sagde til hende, jeg var ked af det. Ja, jeg smilede. På fremmede virker jeg i det hele taget ikke, som om der er noget, der går mig på. Hvis jeg gjorde det, ville jeg rende rundt og græde hele tiden. Jeg græder meget om aftenen, når jeg er alene. Jeg droppede ud af gymnasiet for et par år siden, fordi jeg ikke klarede mig særlig godt. Jeg kunne ikke koncentrere mig om at læse, når jeg kom hjem, fordi jeg bare sad og græd hele tiden. Mange af mine venner og veninder har svigtet mig, så jeg stoler ikke længere på folk. Ikke engang min kæreste. Hvad er der i vejen med mig? Er jeg deprimeret eller bare totalt opmærksomhedskrævende? Svar fra depressiv: Umiddelbart virker det som om, du har en depression, men jeg er ikke læge og er selv depressiv. Du skriver, at din læge ikke anser dig for at være depressiv, fordi du smiler. Det er meget almindeligt, at vi depressive skjuler, hvad vi føler, og ofte lykkes det ganske godt. Gå tilbage til din læge og understreg, at du faktisk har det meget dårligt. Hvis hun ikke vil gøre noget ved det, må du finde dig en ny læge, for du bør komme til en psykiater. Ved en depression er det meget almindeligt, at man ikke kan læse og koncentrere sig, så netop at du har den slags problemer, tyder på en depression. Du skriver ikke, hvorfor dine venner har svigtet dig. Orker de ikke, at du er nedtrykt? Desværre er det sådan, at der ikke er nogen mennesker, som orker at blive ved med at høre på et andet menneskes problemer. Derfor er det også godt at komme til en psykiater, som får betaling for at lytte. Ergo hvad jeg vil sige til dig, er, at du snarest muligt skal opsøge en psykiater. Først derefter ved du, om du er depressiv eller totalt opmærksomhedskrævende. Held og lykke! Fra depressiv til depressiv: Redigeret brevudveksling fra brevkasse for unge depressive Ung kvinde giver i brev udtryk for, at hun er usikker på, om hun vil tage medicin mod sin depression, hvis psykiateren foreslår den løsning. Svar fra depressiv: Jeg ved ikke, hvordan du har det med tanken om antidepressiv medicin, men den følelse du beskriver med, at spiralen går nedad, er præcis det, jeg selv følte engang. Jeg var først hos psykolog og fik kognitiv behandling uden effekt. Først da jeg fik ordineret et antidepressivt middel, og der var gået en måned (det virker først efter en måned), fik jeg det pludselig markant bedre, og jeg indså, hvorfor den kognitive behandling ikke havde hjulpet: Pointen er, at når man har en depression, har man sjældent overskud til at tage fat om problemerne og ændre dem selv, hvilket er det, som kognitiv behandling går ud på. Det er klart, at lykkepillerne ikke løser situationen permanent, men de kan løfte én op på et plan, hvor man igen kan se lyset og få nyt mod på at tage fat på livet og på sine problemer igen. Selvom jeg først var skeptisk over for at tage pillerne, indså jeg, at det for det første var nødvendigt, samt at min angst for den store kunstige indgriben i min hjerne var totalt ubegrundet. Jeg synes, du skal overveje det, og i øvrigt er det ikke noget, der skal en psykiater til at udskrive, det kan din egen læge gøre. Du får alligevel heller ikke den store samtaleterapi hos en psykiater, men overvejende medicinsk behandling. Men selvfølgelig, hvis din situation tillader det, er det måske værd at prøve et par samtaler hos en psykolog først. Det kan være, det virker. Fra depressiv til depressiv: Redigeret brevudveksling fra brevkasse for unge depressive depressioner side 121 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:54:43

3 Symptomer på depressioner Der er mange forskellige symptomer på en depression, og sjældent forekommer kun et enkelt. Foruden den knugende sindsstemning er det almindeligt, at den depressionsramte er overvældet af træthed og af en uoverkommelighedsfølelse. Den deprimerede har svært ved at koncentrere sig, mister appetitten (får vægttab), alt ser sort ud, og hos den alvorligt deprimerede opstår selvmordstanker. De symptomer, der kendetegner en depressiv, kan imidlertid også være symptomer på en række andre sygdomme, og det er ikke altid lige nemt for en behandler at diagnosticere en depression. For at behandleren bedre skal kunne afgøre, om der overhovedet er tale om en depression og for at kunne vurdere, om der er tale om en let, moderat eller svær depression, skal patienten besvare en række spørgsmål om sin sindsstemning, koncentrationsevne, appetit m.v. I nogle situationer, fx hvis man forsker eller er ny læge, kan det være godt at anvende spørgeskemaer eller anerkendte interviews, der kan hjælpe med at stille den rigtige diagnose. I Danmark benytter man officielt WHO s diagnosesystem ICD-10. Hvor stor en del af tiden Hele tiden Det meste af tiden Lidt over halvdelen af tiden Lidt under halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1 Har du følt dig trist til mode, ked af det? 2 Har du mistet interessen for dine daglige gøremål? 3 Har du mistet energien og kræfterne? 4 Har du haft mindre selvtillid? 5 Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 6 Har du følt, at livet ikke er værd at leve? 7 8 Har du haft besvær med at koncentrere dig, fx at læse avis eller følge med i fjernsyn? Har du følt dig enten meget rastløs eller mere stille med alting? 9 Har du haft besvær med at sove om natten? 10 Har du haft nedsat appetit eller lagt mærke til, at du har tabt dig? Fig. 6.1: Spørgeskemaer. Der er udviklet flere forskellige spørgeskemaer til WHO s diagnosesystem. Det viste skema er blot et eksempel. Hvis mindst fem spørgsmål er afkrydset til venstre for den røde linie, har man en behandlingskrævende depression. side 122 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:55:10

4 Årsager til depressioner ADRENALIN DOPAMIN Fig. 6.2: Strukturer af nogle af transmitterstofferne i hjernen. GABA NORADRENALIN HISTAMIN SEROTONIN Ofte men ikke altid er en depression forårsaget af en stresssituation eller en følelsesmæssigt belastende situation, som fx dødsfald i familien eller skilsmisse. Også en langvarig stressperiode på arbejdet kan føre til depression. Den slags situationer dødsfald, skilsmisse, for meget arbejde forsøger vi ofte at overkomme ved at fortsætte på rutinen. Det kan da også være en udmærket overlevelsesmekanisme for at komme videre i livet. Men hvis vi ikke på et tidspunkt giver os selv lov til at stoppe op og mærke efter, hvordan vi har det, eller ikke sørger for at få pauser i arbejdet, udsætter vi hjernen for en vedvarende stresspåvirkning. På langt sigt er der risiko for, at det fører til en ubalance i kemien i hjernen, og der kommer forstyrrelser i omsætningen af neurotransmitterstofferne, bl.a. dopamin, noradrenalin og serotonin. I en årrække har forskerne ment, at især transmitterstoffet serotonin spiller en væsentlig rolle for sindsstemningen, og der er udviklet lægemidler, der øger hjernens indhold af netop serotonin. Hos ca. 70 procent af patienterne svinder nedtryktheden, når de har været i medicinsk behandling i seks-syv uger. Forskerne har i mange år forsøgt at opklare de biologiske mekanismer bag transmitterstofforstyrrelserne, og man er ved at nærme sig en forståelse (se side 133). På baggrund af nyere undersøgelser er der fx forskere, der mener, at forstyrrelserne snarere kan være symptomer på en depression end være den udløsende årsag. depressioner side 123 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:55:35

5 Stress De fleste af os har oplevet pressede situationer, hvor vi pludselig har kunnet klare meget mere, end vi troede muligt. Kortvarigt har vi haft flere kræfter, end vi plejer at have, eller vi er kommet sikkert igennem en eksamen, selvom vi forud havde en følelse af at have glemt alt, hvad vi havde lært. Det er vores stress hormoner, adre nalin og cortisol, der mobiliserer organismen til at give den en ekstra tand. Stress har en negativ klang, men behøver ikke udelukkende at være af det onde. sig, eller når vi skal reagere i løbet af et splitsekund for at undgå en trafikulykke. Kroppen er imidlertid ikke udviklet til at kunne klare vedvarende stress. Ved stress dag ud og dag ind sætter stresshormonerne krop og hjerne i konstant alarmberedskab, og det slider på organismen. Særligt synes der at ske en uhensigtsmæssig regulering af stresshormonet cortisol (se side 133). Det går bl.a. ud over vores immunsystem. Det kan også forårsage en hormonel ubalance, der fører til depression. I det tilfælde er der selvsagt tale om negativ stress. Stress bringer os op på dupperne, mentalt som fysisk, og hjælper os til at klare akutte kriser og udfordringer. Det er den almindelige opfattelse, at evnen til at mobilisere ekstra kræfter blev udviklet i tidernes morgen, hvor mennesket måtte slås for overlevelsen - om det så var mod fjendtlige stammer eller mod vilde dyr. Nu om dage trækker organismen på den samme mekanisme, når vi skal udføre noget ekstraordinært som fx en nervepirrende eksamenssituation, give den en ekstra skalle, når målstregen i et maratonløb nærmer Arvelighed I nogle familier optræder depressioner hos flere medlemmer og hyppigere end i andre familier. Det kan skyldes miljøpåvirkninger, men det kan også være arveligt betinget. Endnu er det imidlertid ikke lykkedes at identificere et eller flere gener, der kan have betydning for udviklingen af depressioner. Forskerne er til gengæld på grundlag af undersøgelser i dyr begyndt at kigge nærmere på bestemte vækstfaktorer eller proteiner, der kaldes hhv. CREB (cyclic response element-binding protein) og BDNF (brain-derived neurotrophic factor). Vækstfaktorerne påvirker dannelsen af synapser, dendritter og muligvis også neuroner i hjernen. En helt ny teori om mekanismen bag depression peger på, at der i forbindelse med sværere langvarige stresstilstande kommer nedsat dannelse af de neuronale vækstfaktorer, hvilket medfører, at neuronerne trækker deres dendritter til sig, og synapser bliver nedbrudt. Omvendt har det vist sig, at flere former for antidepressiv behandling, herunder også ECT-behandling (tidligere benævnt elektrochok-behandling), øger mængden af vækstfaktorerne, hvilket synes at beskytte mod depressionens skadelige effekt på hjernen. Et amerikansk forskerhold har foretaget en undersøgelse af 81 familier, hvor tilbagevendende svære depressioner optræder. Forskerholdet fandt, at et lille område på kromosom 2q, der indeholder genet CREB1 (som koder for proteinet CREB), synes at side 124 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:56:01

6 have betydning for udviklingen af depressioner. Eller rettere synes varianter af CREB1 at have indflydelse på udviklingen af depression hos kvinder. De samme varianter påvirker ikke mænd, men denne og flere andre undersøgelser har bestyrket forskernes hypotese om, at proteinet CREB spiller en væsentlig rolle i udviklingen af depression. Nogle forskere mener endda, at effekten af antidepressiv behandling først og fremmest er på disse proteiner, hvorimod serotonin er af langt mindre betydning. Behandling af depressioner Der findes efterhånden mange steder, depressive kan søge informationer om sygdommen. Fx er det på hjemmesiderne og muligt at søge viden om forskellige lægemidler og behandlinger samt at spørge eksperter til råds. Det er dog vigtigt også at opsøge og blive undersøgt af en professionel behandler for at få vurderet sin tilstand. Førstegangsdeprimerede er ikke fortrolige med symptomerne, og i mange tilfælde kan det føre til, at depressionen udvikler sig til et punkt, hvor den deprimerede er så modløs, at vedkommende ikke orker at tage initiativ til at få det bedre og måske endda forsøger at begå selvmord. Derfor er det ekstra vigtigt, at venner og familie tager affære, hvis de får mistanke om, at et familiemedlem eller en kammerat lider af en depression. Det kan også ske, at en deprimeret ikke vil erkende, at der er noget galt. Muligvis fordi omgivelserne har det med at slå depressioner hen som pjat. Medicin Der forskes fortsat i at forstå biologien bag en depression. Erfaringer viser, at en depression aftager, når mængden af transmitterstoffer mellem hjernens celler bliver øget, og derfor fremsatte forskerne i 1950 erne og 60 erne teorien om, at depression skyldes for lidt transmitterstof i hjernen. Forskerne nåede frem til, at især transmitterstoffet serotonin syntes at spille en væsentlig rolle for sindsstemningen, og der blev udviklet lægemidler, der øger hjernens indhold af netop serotonin. De lægemidler betegnes SSRI er, hvor SSRI står for selective serotonin reuptake inhibitors (på dansk: selektive serotonin genoptagelse-hæmmere). Der findes seks godkendte stoffer: Citalopram, escitalopram, sertralin, fluoxetin, paroxetin og fluvoxamin. Inklusive de generiske versioner (produkter med samme indholdsstof, men markedsført af forskellige producenter under forskellige salgsnavne) er der ca. 25 godkendte SSRI-præparater på det danske marked. De virker ved at hæmme genoptagelsen af serotonin i de hjerneceller, der frigiver stoffet, og derved øges mængden af serotonin i synapsen (se fig. 6.3). depressioner side 125 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:56:37

7 SSRI erne har medført, at raten af selvmord blandt voksne er halveret siden 1980 erne, men i årene omkring årtusindskiftet er raten stagneret. Populært kaldes SSRI er også lykkepiller, men det er en uheldig betegnelse. SSRI er giver i mange tilfælde depressive patienter overskud til at overkomme dagligdagen, men de fremmer på ingen måde en lykkefølelse. Desuden viser undersøgelser, at ordet lykkepiller kan afholde deprimerede fra at være åbne om og gøre noget ved deres depression, eftersom sprogbrugen afspejler en udbredt holdning i samfundet om, at mennesker, der tager antidepressiv medicin, er svage mennesker, der vælger en let lappeløsning frem for at tage sig sammen. SSRI er hjælper ca. 70 procent af de patienter, der har en svær depression. Hos ca. 30 procent af patienterne hjælper SSRI erne ikke, eller bivirkningerne er for omfattende. For patienter med en let depression er virkningen ofte ikke meget bedre end ved placebobehandling (medicin uden virkning givet til en kontrolgruppe). Det skal man have in mente, inden man udsætter sig selv for de eventuelle bivirkninger. Nyere forskning peger på, at hæmningen af serotonin-genoptagelsen skal ses i sammenhæng med produktionen af stresshormonet cortisol, og en stor del af den igangværende forskning i depressioner og udvikling af antidepressiv medicin handler derfor om at udforske de nærmere sammenhænge. Fig. 6.3: Forskellige stoffers virkning på serotoninsystemet. Reserpin: Hæmmer en opkoncentrering af transmit- terstofferne, der hurtigt bliver nedbrudt af enzymet monoaminoxidase, MAO. Reserpin har en antipsykotisk effekt, men kan fremkalde depression. MAO-hæmmer: Hæmmer MAO s nedbrydning af trans- mitterstofferne. MAO-hæmmere kan virke antidepressive. Chlorpromazin: Blokerer først og fremmest de post- synaptiske receptorer for transmitterstoffet dopamin. Chlorpromazin har en antipsykotisk effekt. Kan i sjældne tilfælde fremkalde depression. Tricykliske forbindelser: Virker ikke selektivt. De blokerer genoptagelsen af noradrenalin og serotonin i det præ- synaptiske neuron, hvorved serotonin- og noradrenalin- virker derfor antidepressivt. De blokerer imidlertid også en række postsynaptiske receptorer for transmitterstofferne acetylcholin, histamin og (nor)adrenalin og giver derfor en niveauet i synapsekløften øges. Tricykliske forbindelser række uønskede bivirkninger. SSRI er: Hæmmer kun altså selektivt serotoningenoptagelsen og virker derfor antidepressivt. Serotonin-receptorer: Kan både være G-proteinkoblede receptorer og ionkanalreceptorer. Når en G-proteinkoblet receptor påvirkes af serotonin, spaltes G-proteinet, hvilket fører til dannelse af cyclisk AMP, der ved aktivering af ionkanaler kan føre til deres åbning. side 126 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:56:52

8 Alternativer til medicin a) Samtaleterapi Medicin dulmer den smertelige, tunge sindstilstand, men medicin giver ikke i sig selv patienten mulighed for at forstå årsagen til depressionen. Med samtaleterapi får patienten hjælp til at få indsigt i sin tilstand og bliver dermed bedre rustet til at bearbejde den eventuelle følelsesmæssige eller stressrelaterede årsag til depressionen. Ved lette depressioner, eller hvis årsagen er indlysende, som fx et nyligt dødsfald i familien eller en skilsmisse, er samtaleterapi i mange tilfælde ikke blot en god hjælp men også bedre end medicin, fordi den kan hjælpe patienten til permanent at få det bedre. Desuden udsættes patienten ikke for medicinens mulige bivirkninger. Også ved svære depressioner anbefaler de fleste behandlere, at medicinbehandling kombineres med samtaleterapi. Samtaleterapi er dog ikke altid det samme som at få det godt. Det er ikke alle behandlere, der er lige godt uddannet, og det kan være svært at finde en terapeut, der både er dygtig, og som man kan sammen med. Terapi tager lang tid og vækker mange følelser, så det er vigtigt, at patienten har det godt med terapeuten. Desværre kan det nogle gange gå som med medicin behandlingen virker ikke så godt, som den plejer. Der er mange flere danskere, der har behov for samtaleterapi, end behandlersystemet afsætter ressourcer til. Samtaleterapi er en tidskrævende og dyr behandlingsform, og hvis alle depressionsramte skal tilbydes samtaleterapi uden lang ventetid vil det kræve uddannelse af mange flere terapeuter eller efteruddannelse af flere praktiserende læger, end det offentlige har afsat midler til. Mange eksperter argumenterer, at den medicinske behandling også er dyr, fordi medicinen skal tages over lang tid. Hvis praktiserende læger kunne henvise til psykologer, som var specielt kvalificerede til at tage sig af mennesker med depressioner, ville det give området et vældigt løft. Men som det er nu, er der ofte mellem et halvt og et helt års ventetid, og selvom en patient vælger selv at betale de dyre timer hos psykologen (typisk mellem 500 og 800 kroner i timen), er det ikke usædvanligt med flere måneders ventetid. b) Motion En lang række undersøgelser viser, at motion synes at hjælpe på depressioner. Endnu er det ikke lykkedes at forklare videnskabeligt, men hypotesen er, at fysisk aktivitet øger koncentrationen af noradrenalin, dopamin og serotonin i hjernen. Hypotesen udspringer af en kombination af gammel og ny viden. Det er for længst dokumenteret, at fysisk aktivitet generelt øger organismens nydannelse af visse celletyper. Desuden har nyere forskning med hjælp af moderne scanningsmetoder vist, at der også enkelte steder i menneskehjernen især i hippocampus kan dannes nye nerveceller. Indtil for blot få år siden mente videnskaben ellers, at når hjernevæv var blevet skadet, så var hjernen skadet permanent. Nu har man fundet ud af, at der kan dannes nye forbindelser med flere udløbere og synapser, og nervecellernes netværk bliver omstruktureret. Man taler om hjernens plasticitet. Forskerne har opdaget, at man ved langvarige depressioner ligefrem kan se svind af områder i hippocampus, men også at hvis en depression bliver behandlet (uanset hvordan man behandler), så kan dele af hippocampus gendannes. c) ECT elektrochok En elektrochok-behandling består i at påføre patienten et svagt strømstød, der aktiverer hjernens nerveceller. Det kan registreres, at behandlingen medfører dannelse af flere synapser mellem nervecellerne, og at der sker en nydannelse af nerveceller i afgrænsede områder, men den nærmere forklaring på, hvorfor depressioner side 127 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:56:59

9 og hvordan nydannelsen sker, er ikke opklaret. Dog ved man, at elektrochokbehandling åbner blodhjerne-barrieren i et par minutter, hvorved der er mulighed for en fordobling af væsketransporten til hjernen og dermed også transport af fx livsvigtige aminosyrer. I spillefilm er elektrochok-behandling ofte blevet uhyggeligt fremstillet og har fået et dårligt ry. Det er ikke så underligt, eftersom man i gamle dage doserede med større strømstyrke, end man gør i dag. Desuden blev patienterne i modsætning til i dag hverken bedøvet eller fik muskelafslappende medicin, og de fik derfor påført både smerte og kraftige krampeanfald. Betegnelsen elektrochok bruges da heller ikke mere, fordi man derved forstår en forskrækkelse, og eftersom patienterne bliver bedøvet, kan de dårligt blive forskrækket over behandlingen. Den korrekte betegnelse er ECT (electro-convulsive-therapy), og behandlingen består i at give en energimængde, der er 10 procent af den energimængde, der anvendes ved defibrillering (hjertestop). En meget lille del af strømmen når frem til hjernen, hvor nervecellerne aktiveres, men præcist, hvordan det virker på psyken, vides ikke, og blandt verdens psykiatere er der ikke enighed om effekten. Der findes mange solstrålehistorier om mennesker, der har kunnet genoptage en almindelig hverdag, men kritikere af behandlingsformen hævder, at den sætter en ødelæggelsesproces i gang i hjernen. Flere hundrede undersøgelser af forsøgsdyr samt talrige scanningsundersøgelser af mennesker viser derimod, at der ikke sker nogen ødelæggelse af hjernen. Tværtimod kommer der nye nerveceller til. Mange patienter oplever, at de husker dårligt i dagene efter behandlingen, men hukommelsen kommer igen typisk efter højst to uger. En anden bivirkning af behandlingen kan være en følelse af forvirring i opvågningsfasen. Det sker for ca. 10 procent af patienterne. Desuden kan musklerne lige efter behandlingen være ømme pga. den muskelafslappende medicin. Danmark er et af de lande, hvor ECT er en anbefalet, anerkendt og forholdsvis ofte anvendt behandling af meget svære depressioner. Danske eksperter regner behandlingen for at være effektiv og hurtig og derfor også for livreddende, når det gælder svært selvmordstruede patienter. Mens der ses en positiv effekt hos procent af de patienter, der får antidepressiv medicin, virker procent af ECT-behandlingerne. Desuden mærker patienterne først for alvor effekten af antidepressiv medicin efter at have taget den i seks-otte uger. ECT virker med det samme, men meget tyder på, at virkningen ikke holder så længe. Derfor er det vigtigt at fortsætte med medicin eller anden behandling. ECT foregår på følgende måde: Først får patienten et sovemiddel. Dernæst et muskelafslappende middel. Der bliver fremkaldt et krampeanfald ved at give et svagt strømstød over tindingeregionerne eller over issen. Krampeanfaldet ses som små trækninger i musklerne. Herefter hviler patienten og er på benene igen efter en time. ECT-behandlinger er reguleret af Psykiatriloven. Tidligere blev kun tvungne behandlinger registreret, og op gennem 1990 erne blev der årligt givet mellem 150 og 200 ECTtvangsbehandlinger. Siden 1. januar 2003 har alle behandlinger skullet indberettes, og Sundhedsstyrelsen har for første gang nogen sinde kunne gøre op, hvor ofte chokbehandlingen af svært depressive patienter er sket frivilligt. Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser, at 95 procent af i alt 1384 chokbehandlinger i 2003 var frivillige. side 128 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:57:28

10 Udviklingen af antidepressive midler Udviklingen af antidepressive midler begyndte for alvor i starten af 1950 erne. I dag er SSRI erne de oftest anvendte antidepressive midler, men en ny type antidepressiv medicin er på vej. 1. fase: Opdagelsen af antipsykotiske stoffer Det begyndte med opdagelsen af de to antiskizofrene stoffer, reserpin og chlorpromazin. Reserpin udvindes af slangerodsplanten Rauwolfia serpentina, som i århundreder har været anvendt i den traditionelle indiske medicin. I 1931 dokumenterede en indisk læge, at planten virkede mod forhøjet blodtryk, og 20 år senere havde vestlige forskere udviklet en medicin. Det var imidlertid kendt, at inderne også havde tradition for at bruge planten i behandlingen af mennesker med mentale forstyrrelser, og det fik en amerikansk psykiater til at studere reserpins virkning på skizofrene patienter. De fik det bedre! Reserpin virker ved at hæmme den pumpe, som transporterer transmitterstofferne ind i vesiklerne (transmitterstofferne opbevares i vesikler, som er små membranbundne blærer i cellens cytoplasma). Virkningsmekanismen er ikke fuldt klarlagt, men det fører til, at vesiklerne bliver udtømt for transmitterstoffer, som siver fra vesiklerne og ud i det præsynaptiske neuron, hvor de hurtigt bliver nedbrudt af enzymet monoaminooxidase, MAO (se faktaboks næste side). Hypotesen for den antipsykotiske effekt var, at netop udsivningen og den efterfølgende hurtige nedbrydning af transmitterstofferne reducerede mængden af dem og dermed hæmmede aktiviteten i hjernen. Det gav med andre ord en beroligende virkning. Det viste sig imidlertid, at den hæmmede aktivitet i nogle tilfælde virkede mere end beroligende og kunne fremkalde depression. Mellem 15 og 20 procent af patienterne fik depressioner. Chlorpromazin blev oprindelig anvendt til behandling af høfeber. Midlet havde imidlertid en så beroligende effekt, at en fransk neurokirurg i 1950 erne begyndte at give det som afslappende middel til sine patienter, før de skulle opereres. Effekten var god, og han anbefalede sine psykiaterkolleger at bruge det til at dæmpe gemytterne hos ophidsede skizofrene patienter. Det fungerede! Chlorpromazin virker ved at blokere først og fremmest de postsynaptiske receptorer for transmitterstoffet dopamin. Den antipsykotiske effekt skyldes en hæmning af dopamin og dermed ligesom i reserpins tilfælde en hæmmet aktivitet i hjernen. Chlorpromazin har også en noradrenalinblokerende virkning, som kan give svimmelhed. I sjældne tilfælde kan chlorpromazin ligesom andre neuroleptika fremkalde depression. IPRONIAZID RESERPIN IMIPRAMIN CHLORPROMAZIN Fig. 6.4: Strukturer af de første stoffer, der blev brugt som antidepressive lægemidler. depressioner side 129 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:58:01

11 MAO katalyserer oxidation af transmitterstofferne under fraspaltning af en aminogruppe. Nærmere betegnet bliver transmitterstofferne omformet til aldehyder, CHO, ved fraspaltning af den primære amin, NH 2. Herved bliver der frigivet ammoniak, NH 3, og hydrogenperoxid (brintoverilte), H 2 O 2. Blandt de første antidepressive midler var de såkaldte MAO-hæmmere, der hæmmer MAO s nedbrydning af transmitterstofferne i cytoplasmaet. Dvs. mængden af transmitterstoffer forøges. MAO-hæmmere er derfor effektive antidepressive lægemidler, men da de kan gribe forstyrrende ind i de kemiske processer, der sker ved indtagelse af andre lægemidler, må de kun anvendes med megen omtanke. Især ved de ældre typer MAO-hæmmere er der risiko for alvorlige bivirkninger, og de ældre typer bruges derfor kun, hvis andre antidepressive midler ikke har virket efter hensigten. Fig. 6.5: Monoaminooxidase katalyserer oxidationen af en amin til et aldehyd, med det generelle reaktionsskema: RCH 2 NH 2 + O 2 + H 2 O RCHO + NH 3 + H 2 O 2 I det viste eksempel er det histamin, der oxideres. 2. fase: Opdagelsen af antidepressive stoffer Opdagelsen af transmitterstoffernes virkning på psyken og hjernen fik forskerne til at lede videre efter andre stoffer, der ligesom reserpin og chlorpromazin påvirkede hjernens kemi. I midten af 1950 erne blev de interesserede i stoffet iproniazid (se fig. 6.4), som en overgang blev brugt til behandling af tuberkulose. Det havde nemlig vist sig, at patienterne var ved forbavsende godt mod, selvom det viste sig, at iproniazid ikke kunne få bugt med deres tuberkulose. På baggrund af den observation indledte den amerikanske psykiater, Nathan Kline, et forsøg. Gennem fem måneder gav han både sine skizofrene patienter og sine depressive patienter iproniazid eller en kombination af reserpin og iproniazid. Efter et stykke tid kunne han konstatere, at de skizofrene patienter fik det værre, og de depressive patienter fik det radikalt bedre. Iproniazid blev yderligere testet og undersøgt, og det blev fastslået, at det havde en antidepressiv effekt. Nathan Kline beskrev effekten som en psykisk energiindsprøjtning. Fra tidligere undersøgelser af iproniazid vidste man, at stoffet hæmmer monoaminooxidase og derfor forhindrer, at transmitterstoffer som serotonin og noradrenalin bliver nedbrudt. Kombinationen af observation side 130 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:58:20

12 og viden om, hvordan iproniazid virker, bestyrkede forskerne i deres antagelse af, at mængden af neurotransmitterstoffer som serotonin og noradrenalin var afgørende for sindsstemningen. Trods den antidepressive effekt forsvandt iproniazid efter et stykke tid fra markedet, fordi det viste sig, at stoffet kunne ødelægge leveren hos patienterne. Sideløbende havde forskere ved et schweizisk medicinalfirma syntetiseret stoffet imipramin (se fig. 6.4), inspireret af chlorpromazins struktur. Imipramin viste sig at virke stimulerende og antidepressivt, og man fandt ud af, at stoffet hæmmede de såkaldte transportere for transmitterstofferne noradrenalin og serotonin. Når transporterne blev hæmmet, blev genoptagelsen af transmitterstofferne forhindret, hvilket medførte en øget koncentration af noradrenalin og serotonin i hjernen. Man antog, at det var årsagen til den antidepressive virkning. 3. fase: De første antidepressive lægemidler I begyndelsen af 1960 erne udviklede man en række såkaldte tricykliske antidepressiva, (TCA kaldet tri-cyklisk på grund af deres kemiske struktur), der alle hæmmede genoptagelsen af noradrenalin og nogle også af serotonin. Men stofferne virkede ikke selektivt. Imipramin og andre tricykliske antidepressiva blokerer nemlig ikke kun for genoptagelsen af noradrenalin og serotonin, men blokerer også en række postsynaptiske receptorer (se fig. 6.3). Tricykliske antidepressiva giver derfor bivirkninger bl.a. i form af mundtørhed og vandladningsproblemer. Desuden kan de påvirke hjerte og kredsløb uhensigtsmæssigt. Uddrag af artikel fra New York Times depressioner side 131 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:58:37

13 4. fase: Udviklingen af SSRI er I slutningen af 1960 erne fremsatte flere forskere og klinikere den hypotese, at den afgørende faktor for udviklingen af depressioner primært var mængden af transmitterstoffet serotonin i synapsekløften. Forskerne mente, at mens nordadrenalin påvirkede en patients fysiske energi, så påvirkede serotonin selve stemningslejet. Hvis det derfor var muligt at udvikle selektive serotonin-genoptagelseshæmmere og derved hæve stemningslejet, så ville energien komme af sig selv. Den tankegang tog man til sig på lægemiddelvirksomheden H. Lundbeck A/S, hvor det lykkedes at udvikle et SSRI-præparat (Citalopram), der siden blev en milliardforretning for virksomheden. Patentet på præparatet udløber imidlertid i disse år, og andre udenlandske lægemiddelvirksomheder er begyndt at producere det til lavere og konkurrencedygtige priser. SSRI-præparatet er udviklet på baggrund af stofferne talopram og talsupram, der begge er yderst selektive noradrenalin-genoptagelses hæmmere. Talopram og talsupram blev syntetiserede, og man fik nogle stoffer, der udover at hæmme nordadrenalin-genoptagelsen også hæmmede serotonin-genoptagelsen. Kemiingeniør Klaus Bøgesø, H. Lundbeck A/S, gik i gang med at syntetisere nye analoger med systematiske ændringer i molekylets struktur. Hvert skridt trak i den rigtige retning, og efter at have syntetiseret ca. 60 derivater af stoffet, var det lykkedes at udvikle en selektiv serotonin-genoptagelseshæmmer: Citalopram. CITALOPRAM TALOPRAM Fig. 6.6: Talopram og citalopram. Se fig. 6.3 for virkningsmåder af SSRI er. side 132 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:58:51

14 5. fase: Igangværende forskning, der måske kan føre til nye og endnu mere effektive antidepressiva end SSRI er Den biologiske mekanisme bag depressioner er ikke fuldt opklaret, og nyere forskning peger på, at underskud af transmitterstoffer mellem hjernens celler ikke er en fyldestgørende forklaring. Man ved, at mange deprimerede får det bedre af et øget serotoninindhold, men det har ikke været muligt at eftervise serotonin-teorien ved at prøve det modsatte: I undersøgelser, hvor serotonin i hjernen er blevet akut og voldsomt sænket hos både raske mennesker og depressive, har ingen af forsøgspersonerne vist tegn på (øget) ubehag. Forskerne arbejder i øjeblikket med en teori om, at serotonin-koncentrationen skal ses i sammenhæng med reguleringen af stresshormonet cortisol. Ved vedvarende (følelsesmæssigt og arbejdsrelateret) stress frigives cortisol, der hæmmer betændelsestilstande og immunoreaktioner. Men en stor og fortsat frigivelse af cortisol synes samtidig at skade visse hjerneceller. Bl.a. dræner det serotoninsystemet. Cortisols vigtigste funktion er, at det fremmer nedbrydningen af fedtstoffer og omdannelsen af bl.a. aminosyrer til glucose, hvilket øger tilførslen af fedtsyrer og glucose til blodet, så cellernes energiforsyning sikres. I første omgang er det godt, fordi det resulterer i, at hjernen får mere glucose at hente energi fra. Men ved fortsat frigivelse af cortisol udmarves hjernecellerne af den store aktivitet, og de får sværere ved at transportere glucose over cellemembranen og ind i cellen. Det er et paradoks, at cellerne sulter midt i overfloden, og endnu kender forskerne ikke forklaringen. Men det antages, at en af årsagerne er, at cortisol reducerer mængden af væsentlige stoffer som fx BDNF (brain-derived neurothrophic factor), der ellers sørger for at bevare neuronerne sunde og levende. Nervecellerne trækker deres forgreninger til sig, og nogle hjerneceller begynder ligefrem at skrumpe. Teorien er, at det især går ud over hippocampus, som er en del af det limbiske system, der bl.a. styrer følelser, hukommelse og drifter. Den danske overlæge i psykiatri, Poul Videbech, har med avancerede scanningsmetoder afdækket aktiviteten i hjernen hos depressive. Det er verdens hidtil største undersøgelse af sin art. Det er endvidere en af de ganske Fig. 6.7: Poul Videbechs undersøgelser med MR- og PETscanninger viser, at der er en stærkt forøget blodgennemstrømning i visse dele af hjernen hos deprimerede. Særligt i hippocampus er blodgennemstrømningen forøget. Billederne viser resultatet af en undersøgelse, der omfattede 42 svært deprimerede personer og 47 ikke-deprimerede personer. De farvede områder, som pilene peger på, viser graden af statistisk signifikans på forskellen i blodgennemstrømning i hippocampus (vist fra tre forskellige vinkler). Hvid angiver maximal statistisk signifikans. Rød angiver lidt mindre, og jo mørkere og køligere farve desto mindre statistisk signifikans. depressioner side 133 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:59:16

15 få undersøgelser, hvor man har kombineret PET- og MR-scanninger og derved har kunnet studere meget mindre detaljer, end det har været muligt tidligere. Undersøgelsen viser, at depressive mennesker har en stærkt forøget blodgennemstrømning i hippocampus. Det er i udgangspunktet fint, fordi hippocampus har til opgave at styre mængden af stresshormonet cortisol i blodet. Hippocampus regulerer hypothalamus-hypofyse-binyre-akse-funktionen (også kaldet HPA-funktionen: hypothalamic-pituitary-adrenal axis function) gennem en såkaldt feed back reaktion: Hvis HPA-funktionen øger cortisolaktiviteten uhensigtsmæssigt meget, sætter hippocampus bremsen i. Problemet er bare, at hippocampus er den del af hjernen, der har den tætteste koncentration af cortisolreceptorer, og derfor også er mest udsat for udsultning. Hippocampus har altså til opgave at slukke for cortisolaktiviteten, når en stresssituation er overstået. Men ved vedvarende stress får hippocampus sværere ved at følge med, fordi antallet af cortisolreceptorer er reduceret. Det fører til, at hippocampus ikke kan give tilstrækkelig feed back til HPA-aksefunktionen. Cortisolaktiviteten vedbliver med at være høj, og der sker en fortsat udsultning. En ond spiral er gået i gang, og det bliver mere og mere vanskeligt at håndtere stress. Det gælder altså om at udvikle en medicin, der både kan genoprette HPA-aksefunktionen og øge serotoninkoncentrationen mellem hjernecellerne. Fig. 6.8: HPA-aksen Cortisol dannes i og frigøres fra binyrebarken. Dannelsen og frigørelsen stimuleres af hypofysens ACTH-sekretion (adrenocorticotrop hormonsekretion). Omvendt sender binyrebarken besked til hypofysen om at hæmme ACTH-produktionen, hvis cortisolkoncentrationen i blodet øges. Ved vedvarende stress ses imidlertid en fortsat øget ACTHsekretion, men forskerne mener ikke, at det er binyrerne, der er ansvarlige for den efterfølgende overproduktion af cortisol. Forskerne mener, at der må være andre mekanismer på spil, når der kommer ubalance i HPA-aksefunktionen. HPA-aksen og ACTH-sekretionen reguleres generelt af sekretion af det corticotropin-frigørende hormon CRF (corticotropin releasing factor) fra især den paraventrikulære nucleus, PVN. Forskerne undersøger i disse år CRF s rolle i ubalancen. De prøver bl.a. at udvikle en CRF-receptor antagonist og undersøger, om den virker antidepressivt. Nyere forskning viser endvidere, at hippocampus synes at stå for den overordnede regulering af HPA-aksen, herunder også reguleringen af CRF- sekretionen. Ved en overproduktion af cortisol, er det altså hippocampus opgave at give negativ feedback. Hippocampus er derfor også den del af hjernen, der bliver mest påvirket af den stressforårsagede øgede cortisolproduktion. Cortisol receptorerne bliver ufølsomme eller deres antal reduceret, og hippocampus bliver dårligere og dårligere til at regulere HPAaksen. Det bliver dermed sværere og sværere at stoppe udviklingen af stress. side 134 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:59:25

16 Mulige bivirkninger ved SSRI erne I modsætning til de klassiske (tricykliske) antidepressive lægemidler har SSRI-præparaterne en meget afgrænset (selektiv) virkning på hjernens signalsystemer, og bivirkningerne er ifølge mange eksperter relativt beskedne. Bivirkningerne omtales som ufarlige og ofte forbigående, men varierer fra stof til stof og fra person til person procent må ophøre behandling med SSRI pga. bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger: Kvalme Appetitløshed Rastløshed Svimmelhed Søvnbesvær Nedsat seksuel lyst Hovedpine Forøget angst og uro i starten af behandling Ophørssymptomer Det er en udbredt opfattelse, at man ikke bliver fysisk afhængig af SSRI erne. Men det er vigtigt at trappe langsomt ned. Flere undersøgelser viser nemlig, at der især ved brat ophør af antidepressiv medicin opstår abstinenssymptomer. Ved brat ophør optræder kvalme, angstanfald og svimmelhed i procent af tilfældene. Endvidere kan der, som med al medicin, opstå problemer, når SSRI erne anvendes sammen med visse andre lægemidler. De kan påvirke kroppens evne til at omsætte andre lægemidler, så der opstår uhensigtsmæssige, synergetiske bivirkninger. Synergi er, når flere virkninger forekommer samtidigt og forstærker hinanden. Synergieffekten er større end summen af virkningerne, når de forekommer hver for sig. Indikationsområdet for SSRI-præparater 1988: Svær depression 1996: Tvangsneuroser OCD, panikangst 1997: Moderat og mild depression, bulimi 2000: Social fobi 2001: Forebyggelse af periodisk depression 2002: Generaliseret angst, post-traumatisk stresssyndrom SSRI er til børn og unge I flere lande har man advaret mod brugen af visse SSRI-præparater til børn og unge under 18 år. Også i Danmark advarer myndighederne (Lægemiddelstyrelsen) mod at anvende visse SSRI-præparater til børn og unge med depressioner. I 2003 var der særlig megen debat om emnet pga. seks undersøgelser, hvor man havde sammenlignet effekten af et SSRI-produkt og placebo (medicin uden virkning givet til en kontrolgruppe) hos børn og unge. Tre af undersøgelserne viste, at der ikke var forskel på virkningen af SSRI-produktet og placebo. Desuden viste undersøgelserne, at der blandt de patienter, der blev behandlet med SSRI-præparatet, var en anelse flere, der havde selvmordstanker og forsøgte selvmord end blandt de patienter, der kun fik placebo. Undersøgelserne omfattede et meget lille antal børn og unge, og der var ikke markant forskel mellem de to grupper i forhold til selvmordstanker og selvmordsforsøg. Det er derfor ikke muligt at afgøre, om der var tale om en tilfældighed, eller om man reelt kan tale om en større risikoadfærd hos de patienter, der blev behandlet med SSRI-præparatet. Herhjemme er ingen SSRI er godkendt til behandling af depression hos børn og unge. Enkelte præparater er dog godkendt til behandling af tvangsneuroser, kaldet OCD (obsessive compulsive disorder) hos børn og unge. Ifølge Lægemiddelstyrelsen blev der behandlet ca børn og unge (0-17 år) med SSRI i 2002, og ifølge danske børne- og ungdomspsykiatere var de fleste behandlinger velbegrundede. At placeboeffekten er høj sammenlignet med behandling med et SSRI-præparat er kendt også fra undersøgelser af voksne patienter. Effekten af SSRI-produkterne er dog højere. depressioner side 135 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:59:38

17 Fakta om depression Verdenssundhedsorganisationen, WHO, karakteriserer depression som en folkesygdom. Ifølge flere undersøgelser er depressioner nogenlunde lige udbredt i alle lande. WHO regner depression for at være den 4. alvorligste sygdom i den vestlige verden, når man ser på livskvalitet og livslængde (mange depressive begår selvmord). WHO anslår, at kun en tredjedel af de mennesker, der har depressive symptomer, søger hjælp. Af den tredjedel bliver to tredjedele fejlbehandlet enten i form af en uhensigtsmæssig medicin, af en for lav dosis eller bliver behandlet i for kort tid. Derudover er der mange depressive, der bliver fejldiagnosticeret. Deprimerede patienter kan fx ty til alkohol for at bedøve de modløse og opgivende tanker. Uopmærksomme pårørende og behandlere kan derfor fejlagtigt tro, at de har at gøre med et menneske, der først og fremmest har et alkoholproblem. En depression varer typisk mellem 6 og 24 måneder. Der er høj risiko for, at depressioner vender tilbage. For at forebygge en tilbagevenden anbefales det, at man fortsætter med behandling et halvt til et helt år efter, at man er blevet rask. Mellem 50 og 60 procent af alle selvmord begås af deprimerede mennesker. Ældre, syge og ensomme mennesker er mest udsatte for at udvikle depression. Statistikkerne afslører, at flere kvinder end mænd lider af depression. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor. Der er imidlertid 1,7 gange så mange mænd som kvinder, der begår selvmord. Tidligere var der tre gange så mange mænd som kvinder, der tog livet af sig. Hos børn er der samme depressionshyppighed for drenge og piger, mens der for teenagere er dobbelt så mange piger som drenge. Der er desuden en øget tendens til depression hos nydanske unge. Generelt om selvmord blandt børn og unge: Er sjældent hos børn under 15 år, men markant stigende i de sene teenageår. Tallet er mere end firedoblet siden 1950 (fra 2,5 til 11,2 pr personer). Tre gange så mange piger som drenge forsøger selvmord, men forholdsmæssigt er der flere drenge, der ender med at tage livet af sig. Årligt bliver ca danskere behandlet for depression hos deres praktiserende læge. Yderligere ca danskere bliver henvist til speciallæge, en psykiatrisk afdeling eller et hospital. Nogle mennesker mener, at lægerne er blevet alt for rundhåndede med at uddele recepter på antidepressive lægemidler. Det hævdes fra mange sider, at antidepressiva i stigende omfang bliver anvendt til behandling af forbigående nedtrykthed, der ikke har noget med en diagnosticeret depression at gøre. De fleste kan dog blive enige om, at der formentlig både finder en overbehandling og en underbehandling sted. Altså at nogle mennesker bliver unødigt behandlet, mens andre slet ikke bliver behandlet enten fordi de ikke selv opsøger lægen, eller fordi de har fået en forkert diagnose som eksempelvis alkoholiker. Gennem årene er der sket en udvidelse af indikationsområderne for anvendelse af SSRI-præparaterne. Fx anvendes de også til behandling af ekstrem generthed. Denne udvidelse af anvendelsesområder bekymrer flere mennesker. De er urolige for, at vi med lægemidler, der er blevet udviklet til at lindre rigtige sygdomme, begynder at ændre på vores personligheder og adfærd for at leve op til omgivelsernes og egne krav om at være udadvendte og kunne præstere mere og bedre. Raske mennesker bliver hverken høje, berusede eller lykkelige af tabletterne, selvom de bliver kaldt lykkepiller. Der er imidlertid ikke foretaget mange undersøgelser på området. De få, der er gennemført, er kommet til forskellige resultater nogle viser, at de ingen effekt har, andre at SSRI erne faktisk har nogen virkning på raske. De sidstnævnte viser bl.a. følgende ændringer hos ikke-depressive: Bedre samarbejdsevne pga. mindre aggressiv adfærd. Større kontaktsøgning. Men også øget dominant adfærd. Undersøgelserne er lavet over perioder på dage dvs. mindre tid end de minimum tre uger, der normalt angives for, at stofferne skal have effekt. Og undersøgelserne giver ingen idé om langtidseffekter. side 136 depressioner 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:59:44

18 depressioner side 137 6DepressionerFinal.indd /06/05 8:59:46

I et sort hul og tilbage igen

I et sort hul og tilbage igen I et sort hul og tilbage igen Om depression og behandling Af videnskabsjournalist Lise Penter Madsen Jeg forstår ikke, hvorfor nogen har det næsten perfekt, og andre har det forfærdeligt! Jeg er blevet

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Titel Fagkombination Problemformulering Problemstillinger Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Danmark er i dag aktiv, sammen med andre vestlige lande, med udsendelsen af soldater til

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem.

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. Psykiatri på afveje Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. 60 myterne om psykofarma er skadelige for patienterne.

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach

Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Fra stress til PTSD Hvad sker der i hjernen? Jes Gerlach Sct Hans Hospital Caroline og Glarmesteren Caroline, 1852-1936 Glarmesteren 1878-1958 William Skotte Olsen 1945-2005 indlagt SHH 1975-78 PTSD- symptomer

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Her er pillerne, der gør dig tyk

Her er pillerne, der gør dig tyk Her er pillerne, der gør dig tyk Vægtstigning som følge af bestemte slags medicin er ifølge professor et sørgeligt overset problem - både blandt patienter og læger December 2012 03 200 piller gør dig syg

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere