Dynamiske effekter af en skattereform

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dynamiske effekter af en skattereform"

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark til en række af de udfordringer vi står overfor. Et af de væsentlige elementer i kommissionens forslag er ønsket om at øge arbejdsudbuddet ved at nedsætte marginalskatten. Ingeniørforeningen har i den forbindelse spurgt 1000 medlemmer om, hvordan de vil reagere, hvis marginalskatten sættes ned. Vil de arbejde? eller mindre? Er deres aflønning en barriere for incitamentet til at arbejde, eller ønsker de tid sammen med deres familie. Denne IDA-analyse diskuterer de mulige dynamiske effekter af en nedsættelse af marginalskatten. IDA anbefaler IDA anbefaler, at marginalskatten sænkes for de indkomstgrupper, hvor man finder højtkvalificerede vidensmedarbejdere, idet analysen: indikerer, at ca. 15% vil arbejde flere timer som følge af en lavere marginalskat, mens kun 1/4 klart afviser, at de vil arbejde flere timer. vise, at endnu flere med en lavere marginalskat vil prioritere uddannelse højere og arbejde målrettet for at skabe resultater i sit job. er gennemført i februar 2009, altså under en lavkonjunktur, og således afliver myten om, at dynamiske effekter forsvinder ved lavkonjunktur Desuden antyder analysen, at ca. 40% af de adspurgte arbejder under lønsystemer og strukturer, der gør dem ufølsomme over for ændringer i skattesystemet, da de ikke mener at kunne påvirke deres løn gennem arbejdsindsatsen. Det bør arbejdsmarkedets parter overveje konsekvenserne af. Side 1

2 Færre til at betale for velfærdssamfundet Selv om der er i øjeblikket er mørke skyer over den danske økonomi og udsigt til en stigning i ledigheden, er der næppe tvivl om, at udfordringerne på arbejdsmarkedet på længere sigt vil være at skaffe arbejdskraft nok til at sikre velfærdssamfundet. Den demografiske udvikling betyder faldende arbejdsstyrke, hvor flere ældre forlader arbejdsmarkedet uden at blive erstattet af et tilsvarende antal unge. Samtidig er også arbejdstiden faldende. Fra 2000 til 2007 er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid således faldet med en halv time pr. beskæftigede. Den demografik udvikling betyder et øget pres på offentlige finanser. Dels fordi skatteindtægterne falder, når færre er i beskæftigelse, dels fordi udgifterne til de flere ældre stiger. Der er således gode argumenter for at give incitamenter til at arbejde. En lempelse af skatten på arbejde og ikke mindst skatten på den sidst tjente krone vil formentlig få en del til at arbejde end de gør i dag. Da højtlønnede betaler i skat end lavtlønnede, vil det i særlig grad være attraktivt for de offentlige finanser, at personer med høj indkomst arbejder. På længere sigt vil der også kunne opstå andre dynamiske effekter af en nedsættelse af marginalskatten. En lavere marginalskat vil alt andet lige gøre det attraktivt at tage en længerevarende uddannelse med gode indtjeningsmuligheder. Også personer, der allerede har taget en uddannelse og er på arbejdsmarkedet, vil få større incitamenter til at efter- /videreuddanne sig, og i det hele taget vil det blive økonomisk interessant at arbejde målrettet på sin karriere og dermed forbedre indtjeningsmulighederne. Der er dog usikkerhed om, hvor store disse dynamiske effekter vil være. Effekten af en nedsættelse af marginalskatten I dag betaler cirka 92% af IDAs medlemmer topskatten på ca. 63% af den sidst tjente krone. For at få en pejling af hvor stor en effekt en nedsættelse af marginalskatten vil have for ingeniørgruppen, har IDA spurgt 1000 medlemmer om, hvordan de forventer deres adfærd vil ændre sig, hvis de skal betale mindre i skat af den sidst tjente krone. Side 2

3 Tabel 1: Jeg vil arbejde flere timer, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 4% Ja højst sandsynligt 11% Ja muligvis 17% Nej det tror jeg ikke 40% Nej helt sikkert ikke 25% 3% 100% Blandt IDAs medlemmer svarer 4% ubetinget ja til, at de vil arbejde, hvis marginalskatten sættes ned, mens yderligere 11% svarer, at de højst sandsynligt vil arbejde. Yderligere 17% svarer, at de muligvis vil lægge flere timer på arbejdet, hvis skatten på den sidst tjente krone sættes ned. Taget ud fra besvarelserne er det altså knap en tredjedel af ingeniørgruppen, som er helt sikkert vil eller som vil overveje at øge arbejdsindsatsen, hvis skatten på den sidst tjente krone sænkes. Det er naturligvis svært at vurdere, hvor mange, der vil efterleve deres svar, men svarene i undersøgelsen, viser at der er et potentiale for at få en tredjedel af de højstlønnede til at arbejde flere timer. Tabel 2: Jeg vil arbejde færre timer, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 0,7 % Ja højst sandsynligt 2,6 % Ja muligvis 9,1 % Nej det tror jeg ikke 51,4 % Nej helt sikkert ikke 32.3 % 3,9 % 100% De 2/3 af ingeniørerne, der svarer, at en nedsættelse af marginalskatten ikke vil få dem til at arbejde, er blevet spurgt om, hvorfor de ikke vil arbejde. Svarene er vist i tabel 3 nedenfor. 60% svarer, at de er på fast månedsløn og ikke har mulighed for at tjene, selv om de arbejdede. Det vil sige, at lønsystemerne på mange virksomheder og offentlige myndigheder er bygget op, så de skattemæssige incitamenter til at arbejde, sættes ud af kraft. Diskussionen af lønsystemernes samspil med en skattereform tages op senere i denne IDA-analyse. Den mest almindelige begrundelse for ikke at ønske at arbejde er ønsket om at have tid til familien eller tid til at pleje sine fritidsinteresser. 78% af dem, der ikke ønsker at arbejde, angiver det som en begrundelse. I forlængelse heraf svarer 37%, at de arbejder for meget i forvejen, og at en nedsættelse af marginalskatten derfor ikke kan få dem til at arbejde. Endelig svarer 3,3%, at de vil få råd til at gå ned i tid, hvis skatten sættes ned jf. tabel 2. Der er altså en mindre gruppe, som vil arbejde mindre, fordi den indtægtsfremgang, som skattelettelsen vil give dem, bliver brugt til at købe fritid. Side 3

4 Tabel 3: Hvorfor vil du ikke arbejde? (Det har været muligt at angive flere svar) Jeg er på fast månedsløn og har ikke mulighed for at tjene 59% Jeg vil også have tid til familie og fritid 78% Jeg synes jeg arbejder for meget i forvejen 37% Jeg vil arbejde mindre 3% Anm.: Svarene dækker kun de 65 % af de adspurgte medlemmer som er utilbøjelige til at arbejde flere timer som følge af lavere marginalskat. Hvis der ligger en barriere for at arbejde i aflønningsformen, hvor man ikke tjener, uanset at man arbejder, kan det være en mulighed at have et bijob ved siden af hovedbeskæftigelsen. Af deltagerne i undersøgelsen er det dog kun 3%, som svarer, at de vil tage et bijob, mens yderligere 9% vil overveje muligheden, hvis marginalskatten sænkes. Tabel 4: Jeg vil tage et bijob, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 1% Ja højst sandsynligt 2% Ja muligvis 9% Nej det tror jeg ikke 34% Nej helt sikkert ikke 51% 3% 100% Udover de direkte dynamiske effekter i form af flere vil arbejde, kan en sænkning af marginalskatten skabe dynamiske effekter via højere produktivitet. Ved at lempe skatten på den sidst tjente krone vil der være større incitamenter til at dygtiggøre sig, så det på længere sigt vil blive muligt at tjene. En undersøgelse Rambøll har foretaget for IDA 1 viser, at en ingeniøruddannelse giver en stigning i livsindkomsten på 4 millioner kroner målt i forhold til ikke at tage en uddannelse. Med de nuværende regler for skat og overførselsindkomster vil gevinsten imidlertid bliver reduceret til 1,9 millioner kroner. Skattesystemet påvirker altså i høj grad de økonomiske incitamenter til at tage en uddannelse. Denne undersøgelse beskæftiger sig med medlemmer af IDA, der allerede har taget en uddannelse, og det er altså ikke muligt her at vurdere om nedsættelse af marginalskatten vil have en indflydelse på, hvor mange der vil tage en videregående uddannelse. Svarene i undersøgelsen viser imidlertid, at økonomiske incitamenter kan have en virkning på uddannelsesadfærden. Som det fremgår af tabel 5, svarer hver femte, at en nedsættelse af marginalskatten vil få dem prioritere efter- og videreuddannelse højere, så de forbedrer deres indtjeningsmuligheder på længere sigt. Yderligere 29% angiver, at de muligvis vil ændre uddannelsesadfærd, hvis skatten sættes ned. 1 Den samfundsøkonomiske nytteværdi af ingeniører, Rambøll Management Side 4

5 Tabel 5: Jeg vil prioritere efter- og videreuddannelse højere, så jeg får bedre muligheder for at tjene på længere sigt, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 5% Ja højst sandsynligt 15% Ja muligvis 29% Nej det tror jeg ikke 33% Nej helt sikkert ikke 16% 3% 100% Lige som en opprioritering af den enkeltes efter-/videreuddannelse vil et større økonomisk udbytte af arbejdsindsatsen få nogle til at arbejde målrettet med deres karriere og stræbe efter højere indtjening. Blandt ingeniører, cand. scienter og øvrige medlemmer af IDA svarer 19%, at de vil arbejde (endnu) målrettet på deres karriere, så de på længere sigt vil tjene, hvis marginalskatten sættes ned. Yderligere 26% svarer, at de muligvis vil blive karriereorienteret. Tilsvarende er der 27%, der vil arbejde målrettet på at skabe resultater i deres nuværende job, hvis marginalskatten sættes ned (se tabel 7). Tabel 6: Jeg vil arbejde målrettet på min karriere, så jeg på længere sigt vil tjene, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 5% Ja højst sandsynligt 14% Ja muligvis 26% Nej det tror jeg ikke 36% Nej helt sikkert ikke 17% 3% 100% Tabel 7: Jeg vil arbejde målrettet på at skabe resultater i mit nuværende job, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 9% Ja højst sandsynligt 18% Ja muligvis 28% Nej det tror jeg ikke 30% Nej helt sikkert ikke 12% 3% 100% Endelig tyder svarene i undersøgelsen på, at en lavere marginalskat kan øge mobiliteten på arbejdsmarkedet. 35% peger på, at de vil være opmærksomme på indtjeningsmuligheder sammenlignet med andre goder, når de er i gang med jobsøgning. Side 5

6 Tabel 8: Jeg vil være opmærksom på indtjeningsmuligheder sammenlignet med andre goder i forbindelse med jobskifte, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 13% Ja højst sandsynligt 22% Ja muligvis 25% Nej det tror jeg ikke 25% Nej helt sikkert ikke 9% 7% 100% Lønsystemer og dynamiske effekter Som det fremgik af tabel 1, er det hvert tredje medlem af IDA, der i større eller mindre omfang vil arbejde flere timer, hvis marginalskatten sættes ned. Af den store gruppe, der ikke umiddelbart er parate til at arbejde, er der 60% på en eller anden form for fast løn, hvor de ikke har mulighed for at tjene selv om de arbejder. For at få en forståelse af, hvem der er parate til at arbejde, og hvem der ikke er det, er det derfor vigtigt at kigge nær på aflønningsformer på ingeniørarbejdsmarkedet. Tabel 9 viser, hvordan overarbejde håndteres på ingeniørvirksomheder. Godt halvdelen af alle i undersøgelsen er ansat steder, hvor overarbejdet kan afspadseres. Mere interessant, i forhold til hvordan en nedsættelse af marginalskatten kan påvirke adfærden, er det, at kun 26% har mulighed for at få deres overarbejde udbetalt. Yderligere 28% arbejder steder, hvor overarbejdet håndteres individuelt. Tabel 9: Hvordan håndteres overarbejde på virksomheden Overarbejde kan afspadseres 53% Overarbejde kan udbetales 26% Overarbejde kan hverken afspadseres eller udbetales 23% Overarbejde håndteres efter individuelle aftaler 28% Overarbejde håndteres på anden vis 4% Parallelt med udbetaling af overarbejde er der en række andre mekanismer for løndannelse, hvor den enkelte via sin arbejdsindsats har en ret direkte indflydelse på sin løn. Således er det 9%, som svarer, at en del af deres løn er direkte resultatafhængig, mens yderligere 23% svarer, at lønnen i nogen grad er resultatafhængig. Mest udbredt er det, at der er mulighed for udbetaling af bonus, hvor ledelsen vurderer indsats og resultater. 40% af ingeniørerne svarer, at det i høj grad eller i nogen grad gælder i deres tilfælde. Side 6

7 I tabel 10 er vist udbredelsen af forskellige løndannelsesmekanismer. Tabel 10: Løndannelse på virksomheden Passer i høj grad Passer i nogen grad Passer ikke En del af lønnen er direkte resultatafhængig 9% 23% 66% 2% 100% Der udbetales bonus, hvor ledelsen vurderer indsats og resultater 16% 24% 57% 3% 100% Det er gode muligheder for at påvirke sin løn ved at yde en ekstra 13% 44% 40% 4% 100% indsats Lønstigninger er hovedsagligt fastlagt efter aftalte skalatrin 21% 30% 46% 3% 100% Der er gode muligheder for at forhandle individuelle tillæg 12% 42% 42% 5% 100% Lønnen følger offentlig regulering 13% 13% 69% 5% 100% Evnen til at nå mål og skabe resultater har stor indflydelse på den enkeltes lønudvikling 20% 49% 26% 5% 100% Hvem vil arbejde? Sammenhængen mellem de forskellige former for løndannelse og ingeniørernes ønske om at arbejde ved en nedsættelse af marginalskatten er sammenfattet i tabellerne 11 og 12. Der ses en ganske tydelig sammenhæng mellem muligheden for at påvirke lønnen direkte ved sin arbejdsindsats og ønsket om at arbejde ved en nedsættelse af marginalskatten. For eksempel fremgår det, at 38% af ingeniører med mulighed for udbetaling af overarbejde vil arbejde, hvis de får ud af den sidst tjente krone. Til sammenligning er det kun 26% af dem, der ikke har mulighed for udbetaling eller afspadsering af overarbejde, der vil arbejde ved lavere marginalskat. Mønsteret går igen i tabel 12. Det er kendetegnende at dem, der har resultatløn, har mulighed for at få bonus og som generelt kan påvirke deres løn ved at yde en ekstra indsats også er dem, som er mest parate til at arbejde, hvis marginalskatten sættes ned. Tabel 11: Vil du arbejde flere timer ved lavere marginalskat? Fordelt efter hvordan overarbejde håndteres på virksomheden Vil arbejde Vil ikke arbejde Overarbejde kan afspadseres 32% 65% 3% 100% Overarbejde kan udbetales 38% 60% 2% 100% Overarbejde kan hverken udbetales eller afspadseres 26% 71% 4% 100% Det afhænger af individuelle aftaler 35% 63% 2% 100% Gennemsnit 32% 64% 4% 100% Side 7

8 Tabel 12: Vil du arbejde flere timer ved lavere marginalskat? Fordelt efter hvordan løndannelsen foregår på virksomheden Vil arbejde Vil ikke arbejde Ingeniører med resultatløn 49% 48% 3% 100% Ingeniører uden resultatløn 28% 68% 4% 100% Ingeniører med bonus 41% 59% 0% 100% Ingeniører uden bonus 30% 67% 3% 100% Ingeniører med gode muligheder for at påvirke lønnen ved at yde en ekstra indsats Ingeniører med dårlige muligheder for at påvirke lønnen ved at yde en ekstra indsats Ingeniører på virksomheder, hvor lønstigninger hovedsagligt fastlægges efter aftalte skalatrin Ingeniører på virksomheder, hvor der er gode muligheder for at forhandle individuelle tillæg Ingeniører på virksomheder, hvor der er dårlige muligheder for at forhandle individuelle tillæg Ingeniører på virksomheder, hvor lønnen følger offentlig regulering Ingeniører på virksomheder, hvor evnen til at nå mål og skabe resultater har stor indflydelse på den enkeltes lønudvikling 49% 50% 1% 100% 24% 73% 3% 100% 26% 72% 2% 100% 40% 60% 0% 100% 27% 71% 2% 100% 21% 76% 3% 100% 45% 53% 3% 100% Gennemsnit for alle ingeniører 32% 64% 4% 100% Side 8

9 Bilag: Forskellige gruppers ønske om arbejde flere timer, hvis marginalskatten sættes ned Bilagstabel 1: Vil du arbejde flere timer ved lavere marginalskat? Fordelt efter arbejdsmarkedsstatus Vil arbejde Vil ikke arbejde Almindelig lønmodtager 30% 64% 5% 100% Lønmodtager med ledelsesansvar 30% 68% 3% 100% Selvstændig 57% 36% 7% 100% Bilagstabel 2: Vil du arbejde flere timer ved lavere marginalskat? Fordelt efter arbejdstid Vil arbejde Vil ikke arbejde Under 37 timer 32% 68% 0% 100% 37 timer 25% 72% 3% 100% timer 37% 60% 3% 100% timer 38% 59% 3% 100% Over 45 timer 33% 63% 4% 100% Alle 32% 65% 3% 100% Bilagstabel 3: Vil du arbejde flere timer ved lavere marginalskat? Fordelt efter køn Vil arbejde Vil ikke arbejde Mand 33% 64% 3% 100% Kvinde 25% 72% 3% 100% Bilagstabel 4: Vil du arbejde flere timer ved lavere marginalskat? Fordelt efter alder Vil arbejde Vil ikke arbejde Under 25 år 20% 60% 20% 100% år 31% 61% 8% 100% år 30% 67% 3% 100% år 29% 67% 4% 100% år 38% 62% 1% 100% år 42% 55% 3% 100% år 37% 62% 1% 100% år 16% 82% 1% 100% år 22% 76% 2% 100% Alle 32% 65% 3% 100% Side 9

10 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes chefanalytiker Klaus Jørgensen tlf ), chefkonsulent Rasmus Enemark tlf ) eller journalist Karin Borberg tlf ). Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af IDAs privatansatte, offentligt ansatte og selvstændige medlemmer. Data er indsamlet i perioden fra 2. til 6. februar personer har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til 20 procent af de i alt 5000 inviterede medlemmer. Dette vurderes som tilfredsstillende i lyset af den korte dataindsamlingsperiode. Side 10

Regeringens skatteudspil er fornuftigt men uambitiøst

Regeringens skatteudspil er fornuftigt men uambitiøst Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Regeringens skatteudspil er fornuftigt men uambitiøst I Ingeniørforeningen vil vi gerne rose regeringen for at have lavet et afbalanceret

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE Arbejdsnotat Skrevet af konsulent Mick Plesner og partner Michael Moos-Bjerre og Lange, Analyse og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og Lange. Kontaktperson:

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om skat

Det siger FOAs medlemmer om skat FOA Kampagne og Analyse 28. november 2008 Det siger FOAs medlemmer om skat FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om skat via forbundets elektroniske medlemspanel.

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874

TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874 TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.

Jeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten. Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål

Læs mere

Værdien af en ingeniøruddannelse

Værdien af en ingeniøruddannelse Januar 2009 Værdien af en ingeniøruddannelse Resume En uddannelse er en investering i den enkeltes og samfundets fremtid, hvilket er, og skal være, en vigtig motivationsfaktor i forhold til at få unge

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015 Side af 5 Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 5 Oversigten baseres på lønnen i september 5. Der er udsendt spørgeskemaer til 7 privatansatte medlemmer. Denne oversigt omhandler medlemmer med

Læs mere

Skatter, incitamenter, arbejde

Skatter, incitamenter, arbejde Skatter, incitamenter, arbejde Jørgen Goul Andersen, CCWS En undersøgelse gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen Arbejdsnotat. Ikke til citat undtagen efter aftale med forfatteren. 28.10.2006 jga Skatter,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde

Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Fordelingsvirkninger og dynamiske effekter af at sænke skatten på arbejde Det er muligt at sænke skatten på arbejde uden at ændre byrdefordelingen i samfundet eller skære i den offentlige service. Dynamiske

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Atypisk beskæftigelse. Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer

Atypisk beskæftigelse. Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer Atypisk beskæftigelse Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer Februar 2017 Atypisk beskæftigelse Resume Analysen viser, at det typiske blandt IDAs medlemmer stadig er én fast

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24. Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium Agenda Hvad er en dynamisk effekt Effekter på arbejdstid Effekter på beskæftigelse Regneeksempler Konklusion 2 Hvad er en dynamisk

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ Herunder finder du en vejledning til nogle af de spørgsmål i spørgeskemaet, som der kan være tvivl om. Hvis der er spørgsmål, som du ikke kan finde svar på herunder, kan

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING 3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon 33557719 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden

De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden FOA, Analysesektionen 11. oktober 2007 FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om arbejdstid, bl.a. hvor mange timer de er ansat til

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Notat Danskernes arbejdsvillighed Til: Ekstern Fra: MMM, MSA Man diskuterer meget, om der er for svage incitamenter til at tage et job i tilfælde af arbejdsløshed, blandt andet som følge af et dagpengesystem

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18 Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.

Læs mere

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper statistik i IDA og andre organisationer Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper September 2016 statistik i IDA og andre organisationer Resumé I dette notat redegøres

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A.

Lad mig begynde med ganske kort at opridse baggrunden for ophævelsen af ligningslovens 33 A. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Notat J.nr. 12-0208020 Besvarelse af samrådsspørgsmål B Samrådsspørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for forudsætningerne

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN

PROBLEMET LIGGER I TOPPEN Oktober 2016 PROBLEMET LIGGER I TOPPEN AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Mere end hver fjerde fuldtidsbeskæftiget betaler i dag topskat. Sammenlignet med andre lande betaler danske topskatteydere

Læs mere

Krisen har også ramt de studerende

Krisen har også ramt de studerende Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

Hvad kan økonomi også bruges til?

Hvad kan økonomi også bruges til? Hvad kan økonomi også bruges til? Rus-intro 29. August 2007 Lektor, Sundhedsøkonomi Præsentation Mat-øk er fra København, 1992-1998 Ph.d. på Polit, København, 1999-2002 3 år i sektorforskning. 1 år på

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2009-311-0025 Dato: 21. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om skattefri kompensation

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Resultat af undersøgelse om virkningerne af kunde-, konkurrence- og kombinations klausuler

Resultat af undersøgelse om virkningerne af kunde-, konkurrence- og kombinations klausuler Resultat af undersøgelse om virkningerne af kunde-, konkurrence- og kombinations klausuler DJØF Danske Sælgere IDA, Ingeniørforeningen i Danmark Kommunikation og Sprog Ledernes Hovedorganisation Dansk

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere