Dynamiske effekter af en skattereform

Transkript

1 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark til en række af de udfordringer vi står overfor. Et af de væsentlige elementer i kommissionens forslag er ønsket om at øge arbejdsudbuddet ved at nedsætte marginalskatten. Ingeniørforeningen har i den forbindelse spurgt 1000 medlemmer om, hvordan de vil reagere, hvis marginalskatten sættes ned. Vil de arbejde? eller mindre? Er deres aflønning en barriere for incitamentet til at arbejde, eller ønsker de tid sammen med deres familie. Denne IDA-analyse diskuterer de mulige dynamiske effekter af en nedsættelse af marginalskatten. IDA anbefaler IDA anbefaler, at marginalskatten sænkes for de indkomstgrupper, hvor man finder højtkvalificerede vidensmedarbejdere, idet analysen: indikerer, at ca. 15% vil arbejde flere timer som følge af en lavere marginalskat, mens kun 1/4 klart afviser, at de vil arbejde flere timer. vise, at endnu flere med en lavere marginalskat vil prioritere uddannelse højere og arbejde målrettet for at skabe resultater i sit job. er gennemført i februar 2009, altså under en lavkonjunktur, og således afliver myten om, at dynamiske effekter forsvinder ved lavkonjunktur Desuden antyder analysen, at ca. 40% af de adspurgte arbejder under lønsystemer og strukturer, der gør dem ufølsomme over for ændringer i skattesystemet, da de ikke mener at kunne påvirke deres løn gennem arbejdsindsatsen. Det bør arbejdsmarkedets parter overveje konsekvenserne af. Side 1

2 Færre til at betale for velfærdssamfundet Selv om der er i øjeblikket er mørke skyer over den danske økonomi og udsigt til en stigning i ledigheden, er der næppe tvivl om, at udfordringerne på arbejdsmarkedet på længere sigt vil være at skaffe arbejdskraft nok til at sikre velfærdssamfundet. Den demografiske udvikling betyder faldende arbejdsstyrke, hvor flere ældre forlader arbejdsmarkedet uden at blive erstattet af et tilsvarende antal unge. Samtidig er også arbejdstiden faldende. Fra 2000 til 2007 er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid således faldet med en halv time pr. beskæftigede. Den demografik udvikling betyder et øget pres på offentlige finanser. Dels fordi skatteindtægterne falder, når færre er i beskæftigelse, dels fordi udgifterne til de flere ældre stiger. Der er således gode argumenter for at give incitamenter til at arbejde. En lempelse af skatten på arbejde og ikke mindst skatten på den sidst tjente krone vil formentlig få en del til at arbejde end de gør i dag. Da højtlønnede betaler i skat end lavtlønnede, vil det i særlig grad være attraktivt for de offentlige finanser, at personer med høj indkomst arbejder. På længere sigt vil der også kunne opstå andre dynamiske effekter af en nedsættelse af marginalskatten. En lavere marginalskat vil alt andet lige gøre det attraktivt at tage en længerevarende uddannelse med gode indtjeningsmuligheder. Også personer, der allerede har taget en uddannelse og er på arbejdsmarkedet, vil få større incitamenter til at efter- /videreuddanne sig, og i det hele taget vil det blive økonomisk interessant at arbejde målrettet på sin karriere og dermed forbedre indtjeningsmulighederne. Der er dog usikkerhed om, hvor store disse dynamiske effekter vil være. Effekten af en nedsættelse af marginalskatten I dag betaler cirka 92% af IDAs medlemmer topskatten på ca. 63% af den sidst tjente krone. For at få en pejling af hvor stor en effekt en nedsættelse af marginalskatten vil have for ingeniørgruppen, har IDA spurgt 1000 medlemmer om, hvordan de forventer deres adfærd vil ændre sig, hvis de skal betale mindre i skat af den sidst tjente krone. Side 2

3 Tabel 1: Jeg vil arbejde flere timer, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 4% Ja højst sandsynligt 11% Ja muligvis 17% Nej det tror jeg ikke 40% Nej helt sikkert ikke 25% 3% 100% Blandt IDAs medlemmer svarer 4% ubetinget ja til, at de vil arbejde, hvis marginalskatten sættes ned, mens yderligere 11% svarer, at de højst sandsynligt vil arbejde. Yderligere 17% svarer, at de muligvis vil lægge flere timer på arbejdet, hvis skatten på den sidst tjente krone sættes ned. Taget ud fra besvarelserne er det altså knap en tredjedel af ingeniørgruppen, som er helt sikkert vil eller som vil overveje at øge arbejdsindsatsen, hvis skatten på den sidst tjente krone sænkes. Det er naturligvis svært at vurdere, hvor mange, der vil efterleve deres svar, men svarene i undersøgelsen, viser at der er et potentiale for at få en tredjedel af de højstlønnede til at arbejde flere timer. Tabel 2: Jeg vil arbejde færre timer, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 0,7 % Ja højst sandsynligt 2,6 % Ja muligvis 9,1 % Nej det tror jeg ikke 51,4 % Nej helt sikkert ikke 32.3 % 3,9 % 100% De 2/3 af ingeniørerne, der svarer, at en nedsættelse af marginalskatten ikke vil få dem til at arbejde, er blevet spurgt om, hvorfor de ikke vil arbejde. Svarene er vist i tabel 3 nedenfor. 60% svarer, at de er på fast månedsløn og ikke har mulighed for at tjene, selv om de arbejdede. Det vil sige, at lønsystemerne på mange virksomheder og offentlige myndigheder er bygget op, så de skattemæssige incitamenter til at arbejde, sættes ud af kraft. Diskussionen af lønsystemernes samspil med en skattereform tages op senere i denne IDA-analyse. Den mest almindelige begrundelse for ikke at ønske at arbejde er ønsket om at have tid til familien eller tid til at pleje sine fritidsinteresser. 78% af dem, der ikke ønsker at arbejde, angiver det som en begrundelse. I forlængelse heraf svarer 37%, at de arbejder for meget i forvejen, og at en nedsættelse af marginalskatten derfor ikke kan få dem til at arbejde. Endelig svarer 3,3%, at de vil få råd til at gå ned i tid, hvis skatten sættes ned jf. tabel 2. Der er altså en mindre gruppe, som vil arbejde mindre, fordi den indtægtsfremgang, som skattelettelsen vil give dem, bliver brugt til at købe fritid. Side 3

4 Tabel 3: Hvorfor vil du ikke arbejde? (Det har været muligt at angive flere svar) Jeg er på fast månedsløn og har ikke mulighed for at tjene 59% Jeg vil også have tid til familie og fritid 78% Jeg synes jeg arbejder for meget i forvejen 37% Jeg vil arbejde mindre 3% Anm.: Svarene dækker kun de 65 % af de adspurgte medlemmer som er utilbøjelige til at arbejde flere timer som følge af lavere marginalskat. Hvis der ligger en barriere for at arbejde i aflønningsformen, hvor man ikke tjener, uanset at man arbejder, kan det være en mulighed at have et bijob ved siden af hovedbeskæftigelsen. Af deltagerne i undersøgelsen er det dog kun 3%, som svarer, at de vil tage et bijob, mens yderligere 9% vil overveje muligheden, hvis marginalskatten sænkes. Tabel 4: Jeg vil tage et bijob, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 1% Ja højst sandsynligt 2% Ja muligvis 9% Nej det tror jeg ikke 34% Nej helt sikkert ikke 51% 3% 100% Udover de direkte dynamiske effekter i form af flere vil arbejde, kan en sænkning af marginalskatten skabe dynamiske effekter via højere produktivitet. Ved at lempe skatten på den sidst tjente krone vil der være større incitamenter til at dygtiggøre sig, så det på længere sigt vil blive muligt at tjene. En undersøgelse Rambøll har foretaget for IDA 1 viser, at en ingeniøruddannelse giver en stigning i livsindkomsten på 4 millioner kroner målt i forhold til ikke at tage en uddannelse. Med de nuværende regler for skat og overførselsindkomster vil gevinsten imidlertid bliver reduceret til 1,9 millioner kroner. Skattesystemet påvirker altså i høj grad de økonomiske incitamenter til at tage en uddannelse. Denne undersøgelse beskæftiger sig med medlemmer af IDA, der allerede har taget en uddannelse, og det er altså ikke muligt her at vurdere om nedsættelse af marginalskatten vil have en indflydelse på, hvor mange der vil tage en videregående uddannelse. Svarene i undersøgelsen viser imidlertid, at økonomiske incitamenter kan have en virkning på uddannelsesadfærden. Som det fremgår af tabel 5, svarer hver femte, at en nedsættelse af marginalskatten vil få dem prioritere efter- og videreuddannelse højere, så de forbedrer deres indtjeningsmuligheder på længere sigt. Yderligere 29% angiver, at de muligvis vil ændre uddannelsesadfærd, hvis skatten sættes ned. 1 Den samfundsøkonomiske nytteværdi af ingeniører, Rambøll Management Side 4

5 Tabel 5: Jeg vil prioritere efter- og videreuddannelse højere, så jeg får bedre muligheder for at tjene på længere sigt, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 5% Ja højst sandsynligt 15% Ja muligvis 29% Nej det tror jeg ikke 33% Nej helt sikkert ikke 16% 3% 100% Lige som en opprioritering af den enkeltes efter-/videreuddannelse vil et større økonomisk udbytte af arbejdsindsatsen få nogle til at arbejde målrettet med deres karriere og stræbe efter højere indtjening. Blandt ingeniører, cand. scienter og øvrige medlemmer af IDA svarer 19%, at de vil arbejde (endnu) målrettet på deres karriere, så de på længere sigt vil tjene, hvis marginalskatten sættes ned. Yderligere 26% svarer, at de muligvis vil blive karriereorienteret. Tilsvarende er der 27%, der vil arbejde målrettet på at skabe resultater i deres nuværende job, hvis marginalskatten sættes ned (se tabel 7). Tabel 6: Jeg vil arbejde målrettet på min karriere, så jeg på længere sigt vil tjene, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 5% Ja højst sandsynligt 14% Ja muligvis 26% Nej det tror jeg ikke 36% Nej helt sikkert ikke 17% 3% 100% Tabel 7: Jeg vil arbejde målrettet på at skabe resultater i mit nuværende job, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 9% Ja højst sandsynligt 18% Ja muligvis 28% Nej det tror jeg ikke 30% Nej helt sikkert ikke 12% 3% 100% Endelig tyder svarene i undersøgelsen på, at en lavere marginalskat kan øge mobiliteten på arbejdsmarkedet. 35% peger på, at de vil være opmærksomme på indtjeningsmuligheder sammenlignet med andre goder, når de er i gang med jobsøgning. Side 5

6 Tabel 8: Jeg vil være opmærksom på indtjeningsmuligheder sammenlignet med andre goder i forbindelse med jobskifte, hvis marginalskatten sættes ned Ja helt sikkert 13% Ja højst sandsynligt 22% Ja muligvis 25% Nej det tror jeg ikke 25% Nej helt sikkert ikke 9% 7% 100% Lønsystemer og dynamiske effekter Som det fremgik af tabel 1, er det hvert tredje medlem af IDA, der i større eller mindre omfang vil arbejde flere timer, hvis marginalskatten sættes ned. Af den store gruppe, der ikke umiddelbart er parate til at arbejde, er der 60% på en eller anden form for fast løn, hvor de ikke har mulighed for at tjene selv om de arbejder. For at få en forståelse af, hvem der er parate til at arbejde, og hvem der ikke er det, er det derfor vigtigt at kigge nær på aflønningsformer på ingeniørarbejdsmarkedet. Tabel 9 viser, hvordan overarbejde håndteres på ingeniørvirksomheder. Godt halvdelen af alle i undersøgelsen er ansat steder, hvor overarbejdet kan afspadseres. Mere interessant, i forhold til hvordan en nedsættelse af marginalskatten kan påvirke adfærden, er det, at kun 26% har mulighed for at få deres overarbejde udbetalt. Yderligere 28% arbejder steder, hvor overarbejdet håndteres individuelt. Tabel 9: Hvordan håndteres overarbejde på virksomheden Overarbejde kan afspadseres 53% Overarbejde kan udbetales 26% Overarbejde kan hverken afspadseres eller udbetales 23% Overarbejde håndteres efter individuelle aftaler 28% Overarbejde håndteres på anden vis 4% Parallelt med udbetaling af overarbejde er der en række andre mekanismer for løndannelse, hvor den enkelte via sin arbejdsindsats har en ret direkte indflydelse på sin løn. Således er det 9%, som svarer, at en del af deres løn er direkte resultatafhængig, mens yderligere 23% svarer, at lønnen i nogen grad er resultatafhængig. Mest udbredt er det, at der er mulighed for udbetaling af bonus, hvor ledelsen vurderer indsats og resultater. 40% af ingeniørerne svarer, at det i høj grad eller i nogen grad gælder i deres tilfælde. Side 6

7 I tabel 10 er vist udbredelsen af forskellige løndannelsesmekanismer. Tabel 10: Løndannelse på virksomheden Passer i høj grad Passer i nogen grad Passer ikke En del af lønnen er direkte resultatafhængig 9% 23% 66% 2% 100% Der udbetales bonus, hvor ledelsen vurderer indsats og resultater 16% 24% 57% 3% 100% Det er gode muligheder for at påvirke sin løn ved at yde en ekstra 13% 44% 40% 4% 100% indsats Lønstigninger er hovedsagligt fastlagt efter aftalte skalatrin 21% 30% 46% 3% 100% Der er gode muligheder for at forhandle individuelle tillæg 12% 42% 42% 5% 100% Lønnen følger offentlig regulering 13% 13% 69% 5% 100% Evnen til at nå mål og skabe resultater har stor indflydelse på den enkeltes lønudvikling 20% 49% 26% 5% 100% Hvem vil arbejde? Sammenhængen mellem de forskellige former for løndannelse og ingeniørernes ønske om at arbejde ved en nedsættelse af marginalskatten er sammenfattet i tabellerne 11 og 12. Der ses en ganske tydelig sammenhæng mellem muligheden for at påvirke lønnen direkte ved sin arbejdsindsats og ønsket om at arbejde ved en nedsættelse af marginalskatten. For eksempel fremgår det, at 38% af ingeniører med mulighed for udbetaling af overarbejde vil arbejde, hvis de får ud af den sidst tjente krone. Til sammenligning er det kun 26% af dem, der ikke har mulighed for udbetaling eller afspadsering af overarbejde, der vil arbejde ved lavere marginalskat. Mønsteret går igen i tabel 12. Det er kendetegnende at dem, der har resultatløn, har mulighed for at få bonus og som generelt kan påvirke deres løn ved at yde en ekstra indsats også er dem, som er mest parate til at arbejde, hvis marginalskatten sættes ned. Tabel 11: Vil du arbejde flere timer ved lavere marginalskat? Fordelt efter hvordan overarbejde håndteres på virksomheden Vil arbejde Vil ikke arbejde Overarbejde kan afspadseres 32% 65% 3% 100% Overarbejde kan udbetales 38% 60% 2% 100% Overarbejde kan hverken udbetales eller afspadseres 26% 71% 4% 100% Det afhænger af individuelle aftaler 35% 63% 2% 100% Gennemsnit 32% 64% 4% 100% Side 7

8 Tabel 12: Vil du arbejde flere timer ved lavere marginalskat? Fordelt efter hvordan løndannelsen foregår på virksomheden Vil arbejde Vil ikke arbejde Ingeniører med resultatløn 49% 48% 3% 100% Ingeniører uden resultatløn 28% 68% 4% 100% Ingeniører med bonus 41% 59% 0% 100% Ingeniører uden bonus 30% 67% 3% 100% Ingeniører med gode muligheder for at påvirke lønnen ved at yde en ekstra indsats Ingeniører med dårlige muligheder for at påvirke lønnen ved at yde en ekstra indsats Ingeniører på virksomheder, hvor lønstigninger hovedsagligt fastlægges efter aftalte skalatrin Ingeniører på virksomheder, hvor der er gode muligheder for at forhandle individuelle tillæg Ingeniører på virksomheder, hvor der er dårlige muligheder for at forhandle individuelle tillæg Ingeniører på virksomheder, hvor lønnen følger offentlig regulering Ingeniører på virksomheder, hvor evnen til at nå mål og skabe resultater har stor indflydelse på den enkeltes lønudvikling 49% 50% 1% 100% 24% 73% 3% 100% 26% 72% 2% 100% 40% 60% 0% 100% 27% 71% 2% 100% 21% 76% 3% 100% 45% 53% 3% 100% Gennemsnit for alle ingeniører 32% 64% 4% 100% Side 8

9 Bilag: Forskellige gruppers ønske om arbejde flere timer, hvis marginalskatten sættes ned Bilagstabel 1: Vil du arbejde flere timer ved lavere marginalskat? Fordelt efter arbejdsmarkedsstatus Vil arbejde Vil ikke arbejde Almindelig lønmodtager 30% 64% 5% 100% Lønmodtager med ledelsesansvar 30% 68% 3% 100% Selvstændig 57% 36% 7% 100% Bilagstabel 2: Vil du arbejde flere timer ved lavere marginalskat? Fordelt efter arbejdstid Vil arbejde Vil ikke arbejde Under 37 timer 32% 68% 0% 100% 37 timer 25% 72% 3% 100% timer 37% 60% 3% 100% timer 38% 59% 3% 100% Over 45 timer 33% 63% 4% 100% Alle 32% 65% 3% 100% Bilagstabel 3: Vil du arbejde flere timer ved lavere marginalskat? Fordelt efter køn Vil arbejde Vil ikke arbejde Mand 33% 64% 3% 100% Kvinde 25% 72% 3% 100% Bilagstabel 4: Vil du arbejde flere timer ved lavere marginalskat? Fordelt efter alder Vil arbejde Vil ikke arbejde Under 25 år 20% 60% 20% 100% år 31% 61% 8% 100% år 30% 67% 3% 100% år 29% 67% 4% 100% år 38% 62% 1% 100% år 42% 55% 3% 100% år 37% 62% 1% 100% år 16% 82% 1% 100% år 22% 76% 2% 100% Alle 32% 65% 3% 100% Side 9

10 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes chefanalytiker Klaus Jørgensen tlf ), chefkonsulent Rasmus Enemark tlf ) eller journalist Karin Borberg tlf ). Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af IDAs privatansatte, offentligt ansatte og selvstændige medlemmer. Data er indsamlet i perioden fra 2. til 6. februar personer har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til 20 procent af de i alt 5000 inviterede medlemmer. Dette vurderes som tilfredsstillende i lyset af den korte dataindsamlingsperiode. Side 10