Leasing. -Ny leasingstandard er lige på trapperne! HD Afhandling 2. del HD studiet i Regnskab og økonomistyring Aarhus Universitet

Transkript

1 Leasing -Ny leasingstandard er lige på trapperne! HD Afhandling 2. del HD studiet i Regnskab og økonomistyring Aarhus Universitet

2 Table of Contents 0. Executive summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Metodevalg Teori Dataindsamling Validitet og reliabilitet Kildekritik Opgavestruktur Nuværende regulering af leasing IAS Introduktion til IFRS s Conceptual Framework Tærskelværdi og kvalitative egenskaber Fundamentale kvalitative egenskaber Supplerende kvalitative egenskaber Definitioner efter begrebsrammen IAS 17 Reglerne som de er i dag Klassifikation af leasingkontrakter Indregning og efterfølgende måling Præsentation og noteoplysning Kritik af IAS Teoretisk kritik af IAS Kritik af IAS 17 i praksis Delkonklusion Den nye leasingstandard Ændring i forhold til IAS Klassifikation af leasingkontrakter Klassifikationstidspunktet Anvendelsesområde Side 1 af 73

3 Indregning og efterfølgende måling Præsentation og noteoplysning Konsekvenserne ved ændringerne i den nye leasingstandard Problemstilling 1 Modstridende med begrebsrammen Problemstilling 2 Klassifikationstidspunktet Problemstilling 3 Unødvendig kompleksitet Delkonklusion Den nye leasingstandard i praksis DSV og omregning af deres årsrapport Kort om DSV Udvalgte tal om operationel leasing fra DSV s 2014 årsrapport ILW - Metoden til indregning af operationel leasing i balancen Estimering af leasingforpligtelsen efter ILW-metoden Fastlæggelse af leasingaktiverne Påvirkning på balancen Påvirkning på nøgletal Den nye leasingstandards betydning for DSV Kritik af IAS 17 i praksis Problemstilling 4 og 5 Omregning af balancen og kunstigt gode nøgletal Problemstilling 6 Kontrakter tilpasses bevist Problemstilling 7 Svært at sammenligne selskaber Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Side 2 af 73

4 Figuroversigt 1) Figur 1, side 15 - Strukturoversigt 2) Model 1, side 17 - Begrebsrammen 3) Model 2, side 23 - Beslutningsdiagram 4) Udtræk 1, side 35 - IASB s Six Stages Proces 5) Udtræk 2, side 37 IASB s Work Plan 6) Tabel 1, side 53 - Operationel leasing 7) Tabel 2, side 55 Estimering af gennemsnitlig levetid 8) Tabel 3, side 55 - Finansiel leasing 9) Tabel 4, side 56 - Leasingforpligtelse 10) Figur 2, side 57 - Sammenhæng mellem ikke indregnet leasingaktiv og leasingforpligtelse 11) Tabel 5, side 57 - Beregning af leasingaktivet 12) Tabel 6, side 58 Korrigeret balancen efter kapitalisering af operationel leasing 13) Tabel 7, side 59 Nøgletal Side 3 af 73

5 0. Executive summary Today the accounting handling of leasing issues is regulated by the international standard IAS 17. The IAS 17 has been criticized for its contents for decades; especially, by the primary users of financial statements. The criticism contains several elements that can be divided into theoretical and practical issues. Within short ISAB is expected to introduce a new leasing standard. The aim of this thesis is giving answers to the following problem statement: Does the new leasing standard solve the problems created by the present dealing with leasing pertaining accounts. Theoretically it is criticized that the IAS 17 does not meet the Conceptual Frameworks definition of assets and liabilities when operational leasing is not recognized in the balance sheet. Beyond that the unnecessary complexity of IAS 17 is criticized. Especially, the classification, including the time of classification and the way of classification increases the complexity. In practice, the IAS 17 has been met by extensive objections from the primary readers of financial statements as operational leasing provides a misleading image of the companies financial position. In order to assess the financial position of a company the reader of the financial statements have been forced to capitalize the operational leasing, and thus recalculate the key figures, balance sheet and profit and loss account. Beyond that the IAS 17 indirectly allows contract to comply with the management s requests, to the effect that leased assets and liabilities are not to be recognized in the balance sheet. This implies that it is hard to compare companies, as operational leasing artificially improves the key figures. The theoretical issues were dealt with by analyzing the differences between IAS 17 and the new leasing standard. The most obvious difference is that now all leasing contracts must be recognized in the same way. The concept of operational leasing will disappear. When all leasing contracts are recognized it means that focus will be on the new standard s field of application. Especially service contracts containing leasing elements will prove a challenge as leasing elements in the form of a leasing asset and belonging obligation should now be recognized in the balance sheet. The new leasing standard has changed the basis of assessment whether a service contract contains leasing elements. In future, the change will make it more difficult to assess whether the contract contains leasing elements. In future, classifications and the unnecessary complexity of IAS 17 no longer Side 4 af 73

6 presents a problem when all leasing contract are to be treated in the same way. Thus, the theoretical issues will be solved when the new leasing standard is introduced. In order to judge whether the new leasing standard will also solve issues in practice, the consolidated accounts of DSV has been used as point of departure. The effect of the new leasing standard is illustrated by capitalizing operational leasing in the consolidated accounts and comparing the new balance sheet and the new key figures to the original information. When operational leasing was recognized in the financial reporting, both balance sheet figures and key figures changes significantly. The balance sheet sum increased considerably and the relation between net equity and liabilities deteriorated. Generally seen the introduction of the new leasing standard will result in poor key figures of DSV, and the balance sheet sum will increase when all leasing contract are being recognized. The same tendency will be seen in other companies having a great portfolio of operational leasing contracts. In practice, the new leasing standard will entail that the financial statements will become more useful to the primary readers, as key figures, profit and loss account and balance sheet will provide a more precise image of the financial position. Debt and liabilities cannot be withheld from the financial statement by applying the element of operational leasing. Besides, it will facilitate a comparison of companies across line of industries. However, it will still be possible to adjust contracts, so they do not comprise leasing, however, it will be more difficult. Especially, the service contracts may form a challenge when the new leasing standard is introduced. The principal question of this thesis statement may be answered by a success, as most of the issues under IAS 17 will be solved. Many critics will be satisfied by the fact that the element of operational leasing will become unusable, but also numerous other minor issues will be dealt with at the same time. IASB will succeed in solving most of the issues under IAS 17 by introducing the long awaited new leasing standard. Side 5 af 73

7 1. Indledning Leasing bliver mere og mere populært og hvert år øges mængden af erhvervsmæssige leasingkontrakter både volumenmæssigt, men også i antal kontrakter. Leaseurope, som er en europæisk organisation for leasing og billeje i Europa udgiver hvert år en rapport en med tal fra alle organisationens medlemmer. I 2014 blev der leasede aktiver for 276 milliarder euro, hvilket var en stigning på 9 % i forhold til Stigning forventes at fortsætte de kommende år, og leasingmarkedet er i vækst indenfor de fleste brancher. Adskillige danske selskaber udbyder leasing, og ofte kan man læse en beskrivelse af fordele og ulemper ved leasing fremfor kontantkøb på deres hjemmeside. Typisk vurderer selskaberne, at fordelene ved leasing overstiger det faktum, at det ofte er billigere at låne pengene i banken og købe aktivet selv. Det skyldes primært, at likviditetsmæssigt er det nemmere at styre leasing, fordi man ikke binder likviditet i investeringen på samme måde, som hvis man valgte at købe aktivet. Transportmidler er stadig det mest leasede aktiv. Hvis en virksomhed har mange firmabiler, kan de ved at lease alle bilerne undgå besværet og usikkerheden ved tekniske eller mekaniske problemer. Leasingselskabet dækker ofte hele driften samt vedligeholdelse mod en væsentlig betaling. Der er flere forskellige former for leasingkontrakter, som kan tilpasses leasingtagers behov, hvilket gør leasingmulighederne vidtgående. Om det er fornuftigt at lease fremfor at købe afhænger af adskillige forudsætninger, som kun kan vurderes at de involverede parter ud fra den givne situation. Derimod står den regnskabsmæssige behandling ikke til diskussion, da der ligesom ved alle andre erhvervsmæssige transaktioner er en regulering der fortæller præcis hvordan den regnskabsmæssige behandling skal håndteres eller er der? Den 5. juni 2002 vedtog EU s ministerråd, at alle børsnoterede selskaber skal aflægge deres koncernregnskab efter IFRS, som er den internationale regnskabsstandard, som er godkendt af EU. 2 Under IFRS reguleres leasing i dag efter IAS 17, som også årsregnskabsloven tager udgangspunkt i. Denne standard opererer med to forskellige typer leasingkontrakter, hhv. operationel og finansiel leasing. Hvorledes leasingkontrakter klassificeres som det ene eller andet kommer an på indholdet i kontrakten. Leasingselskaber kan udforme kontrakten efter kunden 1 Publikationen: Leaseurope, the voice if Leasing and Automotive Rental in Europe Annual Survey 2014, page 2 2 Publikationen: Deloitte, Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, side 3 Side 6 af 73

8 ønske, så den opfyldes betingelserne for at kunne indregnes som operationel leasing. Hvis leasingkontrakter klassificeres som operationel leasing, skal leasingaktivet og forpligtelsen ikke indregnes i balancen. Virksomheder har historisk udnyttet muligheden for at skjule leasingaktiver og forpligtelser fra balance, hvilket påvirker nøgletallene positivt. Dette har ligeledes resulteret i, at regnskabsbrugere i form af fx lånegiver, investorer og analytikere har set sig nødsaget til at kapitalisere operationel leasing i årsrapportens balance, for at kunne tage beslutninger eller vurderer selskabet potentiale. Regnskabsbrugere har i næsten 20 år argumenteret for, at IASB (International Accounting Standarts Board) skulle ændre IAS 17, så det ikke længere er muligt, at undlade operationelt leasede aktiver og forpligtelser fra balancen. Derudover er flere andre aspekter af IAS 17 også blevet kritiseret. IAS 17 blev udstedt i 1982 grundlæggende som den eksisterer i dag, men allerede i 1996 blev den første kritiske rapport angående opdelingen af leasing i operationel og finansiel publiceret. Rapporten, der blev udarbejdet af regnskabsmyndighederne fra Canada, USA, England, Australien og New Zealand, blev startskuddet til at ændre IAS 17. Processen har været langsomlig og problematisk. Den øgede anvendelse af leasing de seneste mange år, har ikke forenklet processen, da ændringer påvirker dels regnskabsaflæggere, men også leasingbranchen, som omsætter for flere hundrede milliarder om året. Siden 1996 har det været diskuteret hvordan og hvorledes en ny leasingstandard skulle udformes. IASB har udstedt Diskussion Paper og to Exposure Drafts samt givet interessenter muligheden for at kommenterer på disse udgivelser i form at Comment letters. Hele processen har taget næsten 20 år, og først i oktober 2015 er den nye standard ved at være klar til at bliver udstedt. Det forventes således at den nye leasingstandard bliver udstedt ultimo 2015 eller senest primo Leasing er et spændende område, som de fleste støder på som privatpersoner eller i forbindelse med arbejde. Det er derfor yderst relevant at forstå betydning af, hvilke konsekvenser indgåelse af en leasingkontrakt har. Derfor er formålet med denne rapport, at analyser betydningen ved at IAS 17 kasseres, og en ny leasingstandard vedtages. Opgaven vil tage udgangspunkt i om det er lykkes IASB at imødekomme alt den kritik IAS 17 har fået siden den blev udstedt i Publikationen: IASB Update, oktober 2015 Side 7 af 73

9 2. Problemformulering Det overordnede tema for denne afhandling er at undersøge om IASB med den nye leasingstandard imødekommer den massive kritik af IAS 17. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en analyse af, hvilken betydning den nye leasingstandard får for den regnskabsmæssige behandling af leasing teoretisk og i praksis. Følgende problemformulering vil derfor danne grundlag for emnets behandling og afhandlings opbygning. Løser den nye leasingstandard problemstillingerne ved den nuværende regnskabsmæssige behandling af leasing? Afhandlingens hovedproblemformulering vil blive besvaret gennem følgende seks underspørgsmål, der bliver behandlet i tre kapitler. Underspørgsmålene lyder således: 1. Hvordan behandles leasing i dag efter IAS 17? 2. Hvilke problemstillinger er det ved den nuværende standard? I kapitel 6 vil IAS 17, herunder forskellen på operationel og finansiel leasing, blive forklaret, samt en analysering af hvilke problemstillinger, der er ved den nuværende leasingstandard. 3. Hvilke ændringer er der i den nye leasingstandard i forhold til IAS 17? 4. Løser den nye leasingstandard de teoretiske problemstillinger ved IAS 17. I kapital 7 vil ændringerne i den nye leasingstandard blive gennemgået og sammenholdt med den nuværende IAS 17. Derudover vil det blive vurderet om de teoretiske problemstillinger løses. 5. Hvilken påvirkning ville det have på DSV s koncernregnskab, hvis det blev aflagt efter den nye leasingstandard var trådt i kraft? 6. Løser den nye leasingstandard de praktiske problemstillinger ved IAS 17? I kapital 8 vil det blive beregnet og analyseret, hvilke konsekvenser den nye leasingstandard får i praksis for selskaber og regnskabsbrugere, samt om problemstillingerne ved IAS 17 i praksis løses. Kapitlet indledes med en beregning af konsekvensen ved at kapitaliserer operationel leasing med udgangspunkt i DSV s koncernregnskab for 2014? Side 8 af 73

10 3. Afgrænsning Afhandlings retningslinjer for omfang nødvendigøre en omfattende afgrænsning. Formålet med afgrænsningen er at fokuserer på de områder, som har relevans for opgaven, ved at udelukke alle de områder, der ikke vurderes til at have betydning for besvarelsen af problemformuleringen. Vedtagelsen af den nye standard er ikke er officielt endnu og den bliver først endelig vedtaget efter rapportens aflevering. Dog antages det igennem rapporten, at standarden bliver udstedt, som den er beskrevet i projektupdaten fra marts med titlen: Leases: Practical implications of the new Leases Standard samt andre udgivelser fra IASB og de store revisionshuse. Da opgaven tager udgangspunkt i den nye leasingstandard afgrænses der fra indholdet i Exposure Draft fra 2010 og det reviderede Exposure Draft fra Indholdet i dem har væsentlige forskelle i forhold til den nye standard, hvorfor de ikke længere vurderes aktuelle. Dataindsamlingen for afhandlingen er afsluttet 15. november 2015, hvorfor begivenheder og udgivelser efter denne dato ikke bliver behandlet. Der tages udelukkende udgangspunkt i leasingtagers regnskabsmæssige problemstillinger, hvorfor der afgrænses fra leasinggivers regnskabsmæssige behandling af leasing. FASB (Financial Accounting Standarts Board) er det amerikanske organ svarende til IASB. FASB behandler leasing i deres Financial Accounting Standart nr.13. IASB og FASB har i samarbejde forsøgt at udarbejde en fælles leasingstandard. I denne afhandling afgrænses der for både FASB og deres Financial Accounting Standart nr.13, samt samarbejde med IASB, ved mindre enkeltdele af samarbejdes har en direkte relevant betydning for besvarelsen af problemformulering. 4 Sale-and-leaseback kontrakter og SIC 27 vurderes ikke at have betydning for opgavebesvarelsen, hvorfor disse emner ikke behandles i opgaven. 4 Publikationen: Leases: Practical implications of the new Leases Standard(marts 2015) Side 9 af 73

11 Når den nye leasingstandard vedtages betyder dette, at selskaber skal ændres på måden hvorpå de traditionelt har indregnet deres leasingkontrakter. Overgangsbestemmelserne bliver ikke behandlet i denne afhandling. Afhandling fokuserer på resultatet og ikke processen ved ændringerne af leasingstandarden. Afsnittet som beskriver ændringerne i praksis, bliver i opgaven betragtet som situationen ville se ud efter overgangen til den nye standard har fundet sted, og er fuldt ud implementeret. Der afgrænses i afhandlingen helt fra årsregnskabsloven, da denne ikke behandler leasing som et selvstændigt område, udover lempelsesreglerne for klasse B-virksomheder. Der vil i afhandlingen ikke blive inddraget skattemæssige og juriske betragtninger, da disse ikke har relevans for besvarelsen af problemformuleringen. Påvirkningen af pengestrømsopgørelsen afgrænses der fra i denne afhandling, da den ligeledes ikke har relevans for afhandlingen som helhed. Afslutningsvis forventes det at læser kender fagtermer og begreber, som har indgået i pensummet for HD-studiet, hvorfor fagtermer og begreber ikke bliver uddybet i opgaven. Side 10 af 73

12 4. Metodevalg I denne afhandling er det den deduktive metode der er blevet brugt, da det er eksisterende viden og teorier der er blevet brugt til at generer viden om hvilke konsekvenser en ny leasingstandard vil have for selskaber der aflægger regnskab efter IFRS. 5 Da hele afhandlingen er baseret på forholdene som de er, og ikke som de burde være, er afhandlingens synsvinkel deskriptiv. Afhandlingens analyser er udarbejdet ud fra de eksisterende bestemmelser, regelsæt og standarder, samt udkast til den nye tidssvarende version af disse. Det er således kun en normativ synsvinkel, hvis der foreslås forbedringer til de allerede præsenterede ændringer. Den normative synsvinkel er når argumentationen lyder sådan burde det være. Der vil i opgaven være begrænset med normative synsvinkler, da den nye leasingstandard tilnærmelsesvis er færdig, og forbedringsforslag vil derfor være effektløse. Opgavens problemformulering lægger ligeledes op til en analyse og vurdering af betydningen ved at den nye leasingstandard vedtages, og dermed ikke forslag til hvordan den burde være. Dette er det vigtigste argument for valget af den deskriptive sysvinkel Teori Den internationale gældende regulering for den regnskabsmæssige behandling af leasing er beskrevet i IAS 17. Den nye leasingstandard er delvist beskrevet i udgivelser fra IASB. Hele standardens indhold er endnu ikke udgivet, men langt størstedelen og de vigtigste elementer er beskrevet i diverse udgivelser i form af referater af diskussionsmøder, månedlig opdateringer og andre publikationer udgivet på IFRS.org. De store revisionsselskaber(big four: EY, KPMG, Deloitte og PWC) har alle samlet og udarbejdet en beskrivelse af den nye leasingstandard på baggrund af førnævnte publikationer. Disse forløbende beskrivelser af den nye leasingstandard samt publikationer fra IFRS udgør de vigtigste kilder til beskrivelsen af den nye leasingstandard, mens fagbøger og anden litteratur brugers til at beskrive IAS 17. Derudover medtages holdninger fra comment letters, artikler og andre publikationer til analysen af dels den nye standard, men også kritikken af IAS 17. Opgavens indhold er baseret på troværdige kilder, hvilket også bliver beskrevet i et senere afsnit om kildekritik. 5 Bogen: Den skinbarlige virkelighed, side 31 Side 11 af 73

13 4.2. Dataindsamling Der er to kategorier af dataindsamling, kvalitativ og kvantitativ. I denne afhandlingen er der hovedsagligt brugt kvalitativt data, da kun de talmæssige oplysninger i form af fx tal fra finansiel rapportering og eksempler er kvantitative data, hvorfor den resterende del er kvalitativt data. Den kvantitative del i opgaven er primært i forbindelse med kapitaliseringen af operationel leasing og beregning af nye nøgletal og den korrigerede balance. Data kan også opdeles i primære og sekundære data. Det afgørende punkt er hvem der har stået for dataindsamlingen. Primære data er det, som den studerende selv har indsamlet i forbindelse med udarbejdelse af en given rapport, hvorimod sekundær er det materiale eller data som andre har indsamlet. I denne afhandling benyttes hovedsagelig sekundære data. 6 Eksempler herpå kan være regnskabshåndbøger, artikler og bøger skrevet af andre forfattere, samt Comment letters. 7 Argumentet for ikke at medtage primære data i form af fx interviews med en regnskabschefen om hans holdning til den nye leasingstandard er, at han ikke kan forholde sig til den endnu, da han heller ikke kender dens endelige udformning og betydningen heraf endnu. Opgavens indhold og konklusioner udarbejdes med baggrund i det eksisterende tilgængelige materiale, og de forventede konsekvenser af ændringen på baggrund af IASB og de store revisionshuses forventninger, samt egne analyser, beregninger og vurderinger Validitet og reliabilitet Begrebet validitet kan forklares som en sammenhæng mellem begreberne relevans og gyldighed. Validitet er således vigtigt for både en opgave og et selskabs finansielle rapportering, hvilket bliver uddybet i et senere afsnit vedrørende IASB s begrebsramme. Denne opgaves validitet kan deles op således, at gyldigheden består i sammenhængende mellem de teoretiske beskrivelser og reglerne i praksis. Dermed ment, at den nye leasingstandards betydning i praksis bunder i hvordan reglerne teoretisk er sammensat. Relevansdelen i validiteten består i hvorledes opgavens indhold har et sammenhæng med problemformuleringen. Indholdet i opgaven har en relevans for besvarelsen af problemformuleringen, hvilket understreges ved at opgaven ofte tager udgangspunkt i tidligere beskrevne afsnit, for at analyser en given ændring. Det er i opgaven prioriteret at alle afsnit har en relevans for besvarelsen af problemformuleringen. Dette er medvirkende til at opgaven samlet set kan vurderes til at være valid. 6 Bogen: Den skinbarlige virkelighed, side 84 7 Bogen: Den skinbarlige virkelighed, side 24 Side 12 af 73

14 Reliabilitet beskriver hvor præcist og sikkert du måler det du måler, og bruges oftere i forbindelse med statistiske målinger. Begrebet kan dog godt overføres til mere kvalitative analyser. Denne opgaves reliabilitet bærer præg af, at skøn og antagelser har været nødvendige. Reliabiliteten i beskrivelsen af IAS 17 er høj, da denne er foretaget på baggrund af pålideligt materiale i form af en eksisterende regnskabsstandard. Beskrivelsen af den nye leasingstandard kan ikke få samme niveau af reliabilitet, da denne endnu ikke er udstedt, og materialet derfor bære præg af en vis usikkerhed. For at opnå højest muligt reliabilitet, er der derfor kun anvendt de mest troværdige kilder, når fakta bliver beskrivet. En anden faktorer, som også skal tages med i vurderingen af opgaven reliabilitet er, at størstedelen af informationerne er hentet fra engelsksproget kilder. Opgavens reliabilitet og hermed troværdighed vurderes tilfredsstillende, da der ved de tilfælde, hvor skøn og antagelser har været nødvendigt, tydliget er beskrevet hvorfor og hvad der antages og skønnes Kildekritik Afhandlingen er hovedsageligt baseret på sekundære data, hvorfor kildekritikken er vigtig for opgavens troværdighed. Kildekritikken er foretaget løbende i forbindelses med udarbejdelsen af opgave, da kildekritik er en dynamisk proces. I kildekritikken er der lagt vægt på følgende understående faktorer, som alle har indflydelse på vurderingen af en kildes troværdighed. 9 - Objektivitet - Hvem har udgivet artiklen, bogen eller publikationen(fremover materialet)? - Forventede modtager Hvem har materialet til hensigt at oplyse? - Relevans og pålidelighed Hvorfor er materialet udgivet? - Indhold og kontekst - Hvad er hensigten med materialet? - Aktualitet - Hvornår er materialet udgivet? Kildekritikken er foretaget på samtlige kilder, men med varierende krav. I behandlingen af problemstillingerne ved IAS 17 er kravet til kildernes troværdighed mindre end ved beskrivelsen af den nye leasingstandard. Argumentationen for dette er, at der ønskes en bred beskrivelse af kritikken fra flere sider end fra de traditionelle kilder, såsom IFRS.org og de store revisionshuses hjemmesider. Beskrivelsen af den nye leasingstandard derimod kræver yderst skærpet kildekritik, 8 Bogen: Den skinbarlige virkelighed, side 85 9 Bogen: Den skinbarlige virkelighed, side 24 Side 13 af 73

15 da denne ønskes præsenteret så konkret og korrekt som muligt, hvorfor primært IFRS.org er anvendt. De fleste publikationer vedrørende IAS 17 og IFRS kommer fra de store revisionshuse, samt IASB selv. Disse kilders troværdighed vurderes høj, da formålet med udgivelserne er oplysning til primært regnskabsaflæggere. Troværdigheden fra artikler og andre hjemmesider vurderes individuelt. Ofte har nyhedshjemmesider et ønske om at fange læserens opmærksomhed ved overskrifter, som ikke altid stemmer overens med artiklens indhold. Derudover er hjemmesider ofte afhængige af reklameindtægter, hvilket påvirker deres troværdighed, især BT og Ekstrabladet, som ikke i forbindelse med denne rapport anses som troværdige kilder. Journalister har sjældent i modsætning til udgivelser fra FSR.dk og andre revisionshuses hjemmesider, den nødvendige akademiske baggrund til at beskrive den komplicerede internationale lovgivning, hvilket også medtages i vurderingen af kildernes troværdighed. Side 14 af 73

16 5. Opgavestruktur Opgavestrukturen har en stor betydning for afhandlings udformning og sammenspillet mellem problemformulering og de enkelte kapitler. Kapitel 1 til 5 udgør den teoretiske baggrund for udformningen af afhandlingen i form af problemformulering, afgrænsning og metodeafsnit, mens kapitel 6 til 9 udgør den analyserede og vurderende del, som danner grundlag for selve besvarelsen af problemformuleringen. Afhandlingen er struktureret så kapitel 6, hvor IAS 17 beskrives, udgør grundstenen og baggrunden for den videre besvarelse. I kapitellet bliver problemstillingerne ved IAS 17 afslutningsvis beskrevet. Problemstillingerne bliver samtidig delt op i teoretiske og praktiske problemstillinger. Denne opdeling foretages udelukkende af hensyn til den videre behandling. Kapitel 7 og 8 er sidestående, som det også ses i figur 1 herunder. Kapitel 7 beskriver hvordan leasing skal behandles efter den nye leasingstandard, og sammenholder den med de teoretiske problemstillinger fra kapitel 6 for at besvare underspørgsmål 3 og 4. Kapitel 8 tager udgangspunkt i hvilket betydning den nye leasingstandard får i praksis med udgang i DSV s koncernregnskab. Derudover vurderes det også om det i praksis er lykkes IASB at imødekomme de praktiske problemstillinger, der ligeledes blev beskrevet i kapitel 6. Kapital 8 besvarer derfor underspørgsmål 5 og 6. Samlet udgør kapitel 7 og 8 det primære grundlag for besvarelsen af problemformuleringens hovedspørgsmål, der bliver besvaret i den afsluttende konklusion. Kapitel 6 til 8 afsluttes med en delkonklusion, som opsamler de vigtigste punkter i hvert kapitel. Kapitel 9 udgør den endelige konklusion, der tager udgangspunkt i delkonklusionerne for at besvare problemformuleringen. Figur 1 herunder illustrerer sammenhængen mellem problemformuleringen og de væsentligste kapitler til besvarelsen heraf. Side 15 af 73

17 6. Nuværende regulering af leasing IAS 17 Formået med dette kapitel er først at beskrive den nuværende internationale regulering af leasingkontrakter i form af IAS 17. Dernæst at analyserer problemstillingerne ved den nuværende regulering. For at beskrive de problemstillinger som historisk har været diskuteret ved IAS 17, samt baggrunden for udarbejdelsen af nye standarder, indledes kapitellet med en introduktion til IFRS begrebsramme, også kaldt Conceptual Framework. Begrebsrammen fungerer som en vejledning til IASB. IASB arbejder i samarbejde med FASB på at udvikle en ny fælles begrebsramme, som skal eliminerer forskellene mellem de to eksisterende begrebsrammer fra FASB og IASB. Der er den 28. maj 2015 udsendt et Exposure Draft angående den fælles begrebsramme, og interessenter har indtil 25. november til at sende Comment Letters med kommentarer angående begrebsrammen 10. Processen før den nye fælles begrebsramme kan vedtages er endnu lang. Der er derfor i denne opgave taget udgangspunkt i den eksisterende begrebsramme, som også har været udgangspunktet for den nuværende IAS 17 og udarbejdelse af den nye leasingstandard Introduktion til IFRS s Conceptual Framework Formålet med den internationale regnskabsstandard IFRS, er at skabe en ensartethed ved selskabers finansielle rapportering, dels for at sikre investorbeskyttelse, og dels for at øge gennemsigtigheden på tværs af markeder og landegrænser. For at følge udviklingen og bedre bidrage til at dække de primære regnskabsbrugers informationsbehov opdateres de eksisterende standarder løbende og nye kommer til. Baggrunden og guidelinen for udarbejdelsen af nye standarder og ændringer af eksisterende er IFRS begrebsramme, som er beskrevet i Conceptual Framework. Begrebsrammen fungerer som en vejledning for IASB, samt andre regnskabsaflægger, revisorer, regnskabsudsteder og regnskabsbrugere til forstå og fastlægge de begreber, der ligger til grund for præsentation og udarbejdelse af den eksterne finansielle rapportering. Begrebsrammen fungerer også som retningslinje til hjælp for regnskabsaflæggere, hvis der ikke eksisterer en standard, der regulerer en given transaktion eller begivenhed Hjemmesiden: Exposure-Draft-and-Comment-letters.aspx 11 E-bogen: Executive Guide to IFRS : Content, Costs and Benefits to Business, side 142 Side 16 af 73

18 Formålet med den finansielle rapportering er ifølge begrebsrammen, at hjælpe de primære regnskabsbrugere med at tage økonomiske beslutninger ved at give dem den nødvendige finansielle information. 12 De primære regnskabsbrugere er en bred formulering, men bliver i begrebsrammen nærmere præciseret som potentielle og eksisterende investorer, långivere og andre kreditorer. 13 Årsagen til at IASB har valgt disse som de primære regnskabsbrugere skal findes i den antagelse, at de har det mest kritiske behov for information i den finansielle rapportering. Derudover har de primære regnskabsbrugere ofte ikke anden tilgængelig information end den finansielle rapportering. Når de primære regnskabsbrugeres informationsbehov tilgodeses fremfor fx myndigheder og ledelsens behov, kan det også konkluderes, at hensynet til kapitalmarkedet er prioriteret højest under IFRS. Dog er en anden begrundelse for valget af de primære regnskabsbrugere, at de sekundære regnskabsbrugeres informationsbehov sandsynligvis også bliver dækket, når de primære regnskabsbrugers behov tilfredsstilles Tærskelværdi og kvalitative egenskaber IASB s begrebsramme nævner flere kvalitative egenskaber, som skal være til stede for at informationen i den finansielle rapportering skaber størst mulig nytteværdi for regnskabsbrugerne. Begrebsrammen kan bedst forklares ud fra model 1, som vises herunder. 12 Publication: Conceptual Framework, OB2 13 Publicationen: Conceptual Framework, OB5 14 Bogen: Finansiel rapportering - Teori og regulering, side 200 Side 17 af 73

19 Begrebsrammen identificerer to fundamentale kvalitative egenskaber, relevans og troværdi repræsentation, samt tilhørende underemner. Derudover er der fire supplerende egenskaber, som i nyere lærebøger også benævnes forstærkende egenskaber, da de forstærker nytteværdien. Overskriften og den øverste tærskelværdi i modellen er væsentlighed. Med væsentlighed menes der, at alle væsentlige informationer skal medtages i den finansielle rapportering. Information er væsentlig, hvis fejl i den eller undladelse af denne kan påvirke regnskabsbrugers beslutning. Den nederste tærskelværdi forklare, at nytteværdien skal være større end omkostning. Med det menes der, at nytteværdien skal overstige omkostningerne i forbindelse med at opnå den givne information. Modellens øvrige punkter uddybes herunder Fundamentale kvalitative egenskaber Informationen i den finansielle rapportering ville ikke være brugbar for regnskabsbrugere, hvis den ikke indeholdt de to fundamentale kvalitative egenskaber relevans og troværdig repræsentation. Relevans betyder, at informationen skal være relevant for regnskabsbrugere. Nærmer defineret er relevant information, at forstå som, information der kan påvirke regnskabsbrugeres økonomiske beslutninger. Det forudsættes ikke, at regnskabsbruger anvender informationen for at denne vurderes til at være relevant. Relevant information kendetegnes ved at have en bekræftelsesværdi, prognoseværdi eller begge dele. Prognoseværdi defineres som finansielle informationer, som anvendes af regnskabsbrugere som et input til at forudse fremtidige resultater. Bekræftelsesværdi defineres som finansiel information, der gør det muligt at bekræfte tidligere forventninger eller ændre dem pga. ny tilgængelig information. 15 Troværdig repræsentation nævnes også tit som validitet, hvilket ikke ændrer ved betydningen. Troværdig repræsentation opnås, når substansen af de underliggende økonomiske fænomener gengives i den finansielle rapportering fuldstændig, neutral og fejlfri. Fejlfri skal ikke forstås som om rapporteringen skal være 100 % korrekt. Dette er ikke muligt, da alt økonomisk aktivitet har en vis grad af usikkerhed. Debitorer og hensatte forpligtelser er 15 Bogen: Finansiel rapportering - Teori og regulering, side 205 Side 18 af 73

20 balanceposter, som ikke kan præsenteres uden usikkerhed. Betydningen af fejlfri er nærmere, at et vist minimum af nøjagtighed er påkrævet. Neutral sigter på at informationen i den finansielle rapportering ikke må være farvet, men skal være neutral. Offentliggjorte årsrapporter må således ikke være pessimistiske eller optimistiske alt efter ledelsens ønske. Neutralitet er vigtigt i forhold til regnskabsbrugers beslutningsproces. Fuldstændig er et relativt begreb, da en årsrapport ikke kan indeholde alle tilgængelige information. Det forventes dog at informationen præsenteret i den finansielle rapportering er repræsentativ for den samlede mængde af informationer. Der henvises her til begrebet væsentlighed Supplerende kvalitative egenskaber Begrebsrammen indeholder, som også er vist i mode 1, fire supplerende kvalitative egenskaber, som forstærker brugbarheden af den finansielle rapportering. De fire egenskaber sammenlignelighed, verificerbarhed, rettidighed/aktualitet og forståelighed vil blive beskrevet herunder. Sammenlignelighed kan deles op i virksomhedssammenligning og tidssammenligning. Med tidssammenligning menes der, at poster kan sammenlignes med tidligere år. Sker der fx ændringer i regnskabspraksis skal sammenligningstallene ændres tilsvarende. Virksomhedssammenligning er sværere at opnå, da der kan være forskellige valgmuligheder i anvendt regnskabspraksis. To ellers identiske selskaber aflægger ikke årsrapport efter sammen regnskabspraksis, da den ene vælger at indregne fx kapitalandele til dagsværdi, mens den anden indregner til kostpris. Når egenskaben sammenlignelighed opfyldes i en årsrapport forstærkes nytteværdien for de primære regnskabsbrugere. 17 Verificerbarhed er en uddybende, men ikke nødvendig egenskab for at opnå en troværdig repræsentation. Verificerbarhed hjælper til at sikre, at informationen i årsrapporten understøtter et retvisende billede. Verifikationen kan enten være indirekte eller direkte. Hvor direkte verifikation verificerer et konkret beløb i årsrapporten, verificerer indirekte verifikation beløb ved 16 Bogen: Finansiel rapportering - Teori og regulering, side Bogen: Finansiel rapportering - Teori og regulering, side 207 Side 19 af 73

21 kontrol af inputfaktorer, eller ved at efterregne outputfaktorer på grundlag af samme metode. Verificerbarhed er ikke er krav, da dette ville udelukke præsentation af fx budgetter i den finansielle rapportering, da disse ikke kan verificeres. 18 Rettidighed/aktualitet er måske det mest indlysende krav, da uaktuelle informationer er ubrugelige. Det afgørende er således hvornår informationen bliver uaktuel. Med rettidighed menes, at regnskabsbruger skal have informationen til rådighed inden denne bliver uden betydning for beslutningen, og dermed mister sin relevans. Aktualitet kan gradbøjes, da historiske oplysninger brugt i fx en trendanalyse kan være aktuelle i den sammenhæng, mens samme oplysninger er uaktuelle i forhold til en regnskabsbrugers vurdering af øjebliksbilledet af et selskabs finansielle situation. 19 Forståelighed er yderst relevant for regnskabsbruger, da uforståelige oplysninger i den finansielle rapportering ikke har nogen nytteværdi. Hvorvidt forståelighed opnås i en årsrapport afhænger af regnskabsbrugerens kvalifikationer i at læse regnskaber. Information må ikke undlades i den finansielle rapportering med den begrundelse, at den er svær for regnskabsbrugere at forstå Definitioner efter begrebsrammen Kapitel 4 i begrebsrammen beskriver følgende områder: going concern, definitioner, indregning og måling i den finansielle rapportering. Kapitel 4 vil ikke blive yderligere beskrevet i denne rapport, dog forklares definitionen på et aktiv og en forpligtelse herunder, da dette bliver relevant i et senere afsnit. 21 Aktivdefinitionen i begrebsrammen lyder: En ressource virksomheden kontrollerer som et resultat af tidligere begivenheder, og hvoraf fremtidige økonomiske fordele forventes at tilgå virksomheden. Forpligtelsesdefinitionen i begrebsrammen lyder: Forpligtigelser defineres som en aktuel forpligtigelse for virksomheden, der stammer fra tidligere begivenheder, hvis indfrielse forventes at medføre et træk på virksomhedens fremtidige økonomiske ressourcer. 18 Bogen: Finansiel rapportering - Teori og regulering, side Bogen: Finansiel rapportering - Teori og regulering, side Bogen: Finansiel rapportering - Teori og regulering, side Bogen: International GAAP 2015 The International Financial Reporting Group of EY, page Side 20 af 73

22 6.2. IAS 17 Reglerne som de er i dag IAS 17 Leases beskriver den regnskabsmæssige behandling af leasing i leasingtager og leasinggivers finansielle rapportering. Som nævnt i afgrænsningen tager denne rapport kun udgangspunkt i den regnskabsmæssige behandling hos leasingtager. En leasingkontrakt defineres som en kontrakt, der for en given betaling overdrager brugsretten af et aktiv i en given periode. Såfremt kontrakten kun vedrører det faktiske forbrug af aktivet, er der ikke tale om en leasingkontrakt. Er kontrakten en kombination af at aktivet stilles til rådighed, samt betaling for det faktiske forbrug, betragtes kontrakten som en leasingkontrakt. 22 Et eksempel herpå kunne være leasing af en kopimaskine med betaling pr. kopi. Dette er en leasingkontrakt og reguleres ligesom alle andre leasingkontrakter efter IAS 17. Kun undtagelserne beskrevet herunder reguleres ikke efter IAS 17. Undtagelserne vil ikke blive behandlet yderligere i denne rapport. Leasingkontrakter for efterforskning eller anvendelse af mineraler, olie, natur og lignende ikke-regenererende ressourcer. Licenskontrakter vedrørende eksempelvis spillefilm, videooptagelser, skuespil, manuskrifter, patenter og copyrights. Derudover bruges IAS 17 kun til at klassificerer følgende aktiver men ikke til den efterfølgende måling. Leasingtagers investeringsejendomme, som besiddes gennem en finansiel leasingkontrakt. Leasingtagers biologiske aktiver, som besiddes gennem en finansiel leasingkontrakt. 23 IFRIC 4 bruges til at identificerer leasingelementer indbygget i andre kontrakter. Servicekontrakter reguleres ikke efter IAS 17, men hvis der i servicekontrakten er elementer, som svare til en leasingkontrakt, skal disse reguleres efter IAS 17. IFRIC 4 er således et tillæg til IAS 17. Vurderingen 22 Bogen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarter fra dansk praksis til IFRS, side Bogen: PWC Regnskabshåndbog 2014, side 462 Side 21 af 73

23 af om en kontrakt indeholder leasingelementer kræver jf. IFRIC 4. pkt. 6 følgende tre forudsætninger: Kontrakten skal omhandle et specifikt aktiv 2. Kontrakten skal omfatte brugsretten for en given periode 3. Kontraktens køber betaler for den periode aktivet er stillet til rådighed og ikke i forhold til den faktiske brug heraf. Hvor IFRIC 4 behandler kontrakter som ikke i kontraktmæssig forstand er leasing, men som indeholder leasingelementer, der skal reguleres efter IAS 17,så omhandler SIC 27 det modsatte. SIC 27 behandler kontrakter, der juridisk set er leasingkontrakter, men hvis indhold og substans gør, at kontrakt alligevel ikke skal behandles som leasing. Et eksempel herpå kunne være en sale and leaseback kontrakt med en tilbagekøbsoption, hvor risikoen for aktiver aldrig overdrages til køber. 25 Sale and leaseback kontrakter generelt, samt SIC 27 behandles ikke yderligere i denne afhandling Klassifikation af leasingkontrakter Leasingkontrakter deles op i to kategorier, finansielle og operationel leasing. Den overordnede forskel kan kort beskrives således, at finansielle leasingkontrakter er de kontrakter hvor leasingtager, har alle risici og fordele forbundet med aktivet, mens resten er operationelle leasingkontrakter. Klassifikation af leasingkontrakten har stor betydning for den efterfølgende indregning og måling, som vil blive uddybet mere fyldestgørende i et senere afsnit. Klassifikation af om det er en finansiel eller operationel leasingkontrakt skal ske ved indgåelsestidspunktet, som ikke nødvendigvis er samme tidspunkt som levering af aktivet finder sted. Mere herom senere. Revisionsfirmaet PWC har i deres regnskabshåndbog fra 2014 udarbejdet et beslutningsdiagram til at vurdere, hvorledes en kontrakt skal betragtes som finansiel eller operationel leasing. Den videre behandling af emne tager udgangspunkt i beslutningsdiagrammet som ses herunder i model Bogen: International GAAP 2015 The International Financial Reporting Group of EY, page Bogen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarter fra dansk praksis til IFRS, side 493 Side 22 af 73

24 Leasingkontrakter er sjældent ens og indholdet i kontrakterne kan varierer så bredt, at det ikke kan generaliseres, hvornår en leasingkontrakt er finansieller eller operationelle leasing. IAS 17 har derfor opstillet nogle kriterier, der skal hjælpe med at bestemme hvordan leasingkontrakter skal klassificeres. Det er som hovedregel en finansiel leasingkontrakt hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt: Ejendomsretten til aktivet overføres til leasingtager ved leasingkontraktens udløb. 2. Leasingtager har en køberet til det leasede aktiv ved leasingkontraktens indgåelse, som må forventes at være så fordelagtig, at det synes rimelig sikkert at denne udnyttes. 3. Nutidsværdien af minimumsydelserne ved indgåelsestidspunktet er større end eller tilnærmelsesvis lig med dagsværdien af det det leasede aktiv. 26 Bogen: PWC Regnskabshåndbog 2014, side 464 Side 23 af 73

25 4. Længden på leasingkontrakten dækker størstedelen af aktives økonomiske levetid. 5. Leasingkontrakten omhandler et specielt aktiv, som kun leasingtager kan udnytte, hvis der ikke foretages betydelige ændringer af aktivet. Hvis ikke overnævnte primære kriterier er opfyldt opstiller IAS 17 yderligere nogle hjælpekriterier, der samlet eller enkeltvis kan indikerer, om der er tale om finansiel leasing. Hjælpekriterierne opfyldes hvis: 27 Leasingtager skal dække tab, som opstår for leasinggiver, hvis leasingtager opsiger kontrakten. Gevinster og tab fra værdiændringer i restværdien af de leasede aktiver tilfalder leasingtager. Leasingtager har en option på en forlængelse af leasingperioden til en leje væsentlig under markedslejen. Det er således vigtigt at understrege, at selvom der i kontrakten står skrevet operationel leasing, kan kontrakten godt klassificeres som finansiel leasing. Dette kræver enten at et af de primære kriterier er opfyldt, eller at en helhedsvurdering af indholdet i kontrakten i forhold til hjælpekriterierne gør, at kontraktens indhold anses for at udgøre en finansiel leasingkontrakt. Det er således en helhedsvurdering af indholdet, som er afgørende for klassifikationen og ikke benævnelsen i kontrakten. Som tidligere nævnt er det ved indgåelsestidspunktet, at en leasingkontrakt skal klassificeres. Ulempen ved at IAS 17 foreskriver, at klassifikationen skal foretages på indgåelsestidspunktet er, at hvis det leasede aktiv leveres væsentligt senere end indgåelsestidspunktet, kan dagværdien stige eller falde inden leveringen. Jf. punkt 3 ovenfor kan en ændret dagsværdi resultere i, at en kontrakt, der tidligere skulle være klassificeret som operationel leasing, på leveringstidspunktet i stedet kunne klassificeres som finansiel leasing. Klassifikationen af leasingkontrakter skal efter IAS 17 ikke omvurderes løbende Bogen: PWC Regnskabshåndbog 2014, side Bogen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarter fra dansk praksis til IFRS, side 481 Side 24 af 73

26 Indregning og efterfølgende måling Når det er afgjort om en leasingkontrakt skal klassificeres som operation eller finansiel leasing, kan den fremtidige regnskabsmæssige behandling fastlægges. Som tidligere nævn er der stor forskel på indregning og måling alt efter hvordan en leasingkontrakt klassificeres. Hvordan leasingkontrakter regnskabsmæssigt skal behandles bliver beskrevet i de næste afsnit Finansiel leasing Finansiel leasing behandles i realiteten næsten som et kreditkøb, og den regnskabsmæssige behandling er grundlæggende ens. Det leasede aktiv indregnes til kostpris, som et materielt anlægsaktiv. Dagsværdien eller nutidsværdien udgør kostprisen. Hvis nutidsværdien af minimumsleasingydelserne beregnet ud fra leasingkontraktens interne renter er lavere end dagsværdien, anvendes denne værdi. Kan den interne rente ikke opgøres pålideligt, skal selskabets marginale lånerente for finansiering på lignende vilkår bruges. Omkostninger opstået i forbindelse med indgåelsen af leasingkontrakten indregnes i kostprisen. 29 IAS 17 definerer minimumsydelserne, som de ydelser leasingtager kan eller er forpligtet til at betale over leasingperioden. Betaling for services, betingede leasingydelser, samt skat, der skal tilbagebetales til leasinggiver skal fratrækkes minimumsleasingydelserne. Hvis leasingkontrakten indeholder en fordelagtig købsoption medregnes denne i minimumsydelserne. For at beregne nutidsværdien af minimumsydelserne diskonteres betalingerne med den interne rente i leasingkontrakten. IAS 17 definerer den intern rente, som den diskonteringsfaktor, som ved kontraktindgåelsen får nutidsværdien af minimumsydelserne til at være lig med aktivets dagsværdi. Hvis leasingtager ikke kan opgøre den interne rente pålideligt, kan leasingtagers alternative rente anvendes til diskonteringen. IAS 17 definerer den alternative leasingrente som renten leasingtager skal betale ved optagelse af en tilsvarende låneaftale. 30 Ved indgåelse af en finansiel leasingkontrakt skal der indregnes et aktiv i balancen, ligesom der tilsvarende skal indregnes en leasingforpligtelse. Leasingforpligtelsen indregnes med samme beløb som det leasede aktiv. Leasingforpligtelsen anses som en finansiel forpligtelse efter definitionen i IAS 32, og skal måles til amortiseret kostpris. Da forpligtelsen er omfattet af IAS 17 er det ikke 29 Bogen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarter fra dansk praksis til IFRS, side Bogen: International GAAP 2015 The International Financial Reporting Group of EY, page 1609 Side 25 af 73

27 mulig at indregne denne til dagsværdi. Er leasingkontrakten optaget i fremmede valuta skal restgælden kursreguleres på balancedagen i overensstemmelse med IAS 21 ligesom tilsvarende gældsposter. Leasingforpligtelsen nedbringes i takt med at leasingydelsen betales. Leasingaktivet afskrives på samme mådes som selskabets tilsvarende aktiver over den forventede levetid. Såfremt leasingkontrakten ikke giver mulighed for at købe aktivet i slutningen af leasingperioden, da afskrives hele aktivets værdi over leasingperioden. Jf. IAS 36 skal leasingtager foretage nedskrivningstest på det leasede aktiv tilsvarende nedskrivningstest på ikke leasede aktiver Operationel leasing Operationelle leasingkontrakter udgør de leasingkontrakter, som ikke opfylder kriterierne for at være en finansielle leasingkontrakter. Den regnskabsmæssige behandling er som tidligere nævn væsentlig anderledes end den gældende for finansielle leasingkontrakter. I leasingtagers regnskab omkostningsføres leasingydelsen lineært over leasingkontraktens løbetid. Der indregnes derfor hverken et aktiv eller en forpligtelse i balancen. IAS 17 tillader at leasingydelsen indregnes med et andet mønster, hvis dette bedre udtrykker forbruget af aktivet. Denne mulighed bruges dog sjældent i praksis. SIC 15 reguleringen betyder, at incitamenter leasingtager modtager i forbindelse med indgåelsen af leasingkontrakten skal modregnes i den samlede leasingydelse, der skal omkostningsføres linenært over leasingperioden. Hvis det antages, at leasinggiver tilbyder leasingtager et halv års rabat, svarende til en værdi af 100 tkr. pr måned, i forbindelse med indgåelsen af en ny leasingkontrakt, der strækker sig over 2 år. Rabatten på 600 tkr. skal modregnes i den samlede betaling på tkr. Således at der hver måned omkostningsføres 75 tkr i leasingydelse fremfor for 0 tkr. de første 6 måneder og 100 tkr i de resterende 18 måneder. Tanken bag reglen er, at ydelsen er identisk gennem hele leasingperioden, hvorfor omkostningen ligeledes skal fordeles lineært over leasingperioden, selvom betalingsmønsteret er anderledes Bogen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarter fra dansk praksis til IFRS, side Bogen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarter fra dansk praksis til IFRS, side 498 Side 26 af 73

28 Præsentation og noteoplysning IAS 17 indeholder ingen præsentationsbestemmelser, da leasingaktiver og forpligtelser præsenteres sammen med tilsvarende aktiver og forpligtelser i balancen. Derimod indeholder IAS 17 en række specifikke oplysningskrav for både operationelle og finansielle leasingkontrakter. Notekravet for finansielle leasingkontrakt er beskrevet herunder: Den regnskabsmæssige værdi af alle finansielle aktiver skal noteoplyses for hver aktivgruppe. En afstemning mellem de udiskonterede minimumsleasingbetalinger og nutidsværdien af minimumleasingbetalingerne. Derudover en fordeling af disses forfald under 1 år, forfald 1-5 år og forfald senere end 5 år fra balancedagen. En general beskrivelse af betingelserne på indgåede finansielle leasingkontrakter, herunder købsoptioner, fornyelsesklausuler m.v. Notekravene for operationelle leasingkontrakter er følgende: Minimumsleasingbetalinger på uopsigelige kontrakter fordelt på forfald under 1 år, forfald 1-5 år og forfald senere end 5 år fra balancedagen. En general beskrivelse af betingelserne på indgåede operationelle leasingkontrakter, herunder købsoptioner, fornyelsesklausuler m.v Kritik af IAS 17 Som nævnt i indledning blev IAS 17 udstedt i Siden 1996, hvor den første større rapport, med kritik af den regnskabsmæssige behandling af leasing, udkom, har standarden været kritiseret fra flere sider. Kritikken har ikke kun været på små uvæsentlige let tilpasselige detaljer, men på områder af væsentlig større karakter. I de næste afsnit vil de mest omdiskuterede problemstillinger bliver behandlet. Punkterne er delt op i teoretiske problemstillinger og problemstillinger i praksis. Denne opdeling er foretaget af hensyn til den videre behandling i de efterfølgende kapitler. Opdelingen vil uundgåeligt resultere i visse overlap, hvilket kun er med til 33 Bogen: Årsrapport efter internationale regnskabsstandarter fra dansk praksis til IFRS, side Bogen: International GAAP 2015 The International Financial Reporting Group of EY, side 1581 Side 27 af 73

29 at beskæftige kritikken yderligere. Problemstillingerne behandles overordnet, hvorfor ikke nødvendigvis alle regnskabsbrugere er enige i kritikken. Der er i behandling ikke taget højde for fortalerne for fastholdes af IAS 17 og deres holdning til emnet, da dette ikke er formålet med opgaven Teoretisk kritik af IAS 17 Problemstilling 1 Modstridende med begrebsrammen Historisk set er det mest kritiserede teoretiske områder i IAS 17, at operationel leasing ikke skal indregnes i balance. Det kritiserede adskillige indflydelsesrige landes regnskabsudstedere, herunder United King, USA og Australien, i deres rapport fra Den 45 sider lange rapporten beskriver i et helt afsnit de modstridende elementer mellem IAS 17 og Conceptual Framework. Den snart 20 år gamle rapports synspunkter er stadig aktuelle, da reglerne ikke er ændret siden. Hvorvidt operationel leasing lever op til kravet om et retvisende billede bliver diskuteret i rapporten, og forklaring begrundes herunder. Modstriden mellem IAS 17 og begrebsrammen består i, at operationel leasing ikke skal indregnes i balancen, selvom det lever op til kriterierne i begrebsrammens definition på et aktiv og en forpligtelse. Begrundelsen er at, selvom en leasingkontrakt klassificeres som operationel leasing, får leasingtager brugsretten til aktivet i leasingperioden. Hvilket tolkes til, at leasingtager har kontrol over aktivet. En leasingkontrakt opstår som følge af en tidligere begivenhed, her ment kontraktindgåelsen. Derudover indgår leasingtager typisk en leasingkontrakt med den tilsigt, at det leasede aktivet vil bidrage med positive pengestrømme. På baggrund af dette konkluderes det i rapporten, at operationelt leasede aktiver lever op til definition på et aktiv efter begrebsrammens definition. På samme måde opstår en leasingforpligtelse, som en konsekvens af en tidligere begivenhed, hvor leasingtager har forpligtiget sig til at betale leasingiver et forudbestemt beløb, samt evt. tilbagelevering af aktivet. Betalingsforpligtelsen medfører naturligvis et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, hvorfor denne forpligtelse lever op til begrebsrammens definition på en forpligtelse, hvorimod tilbagelevering af aktivet ikke gør, da dette ikke påvirker selskabet likviditetsmæssigt. 35 Rapporten kritiserer IAS 17 for ikke at være i overensstemmelse 35 Publikationen: Financial accounting Series Accounting for leases (1996), page 16 Side 28 af 73

30 med begrebsrammen, da den ikke bidrager med den nødvendige nytteværdi til regnskabsbrugere, for at forbedre gennemsigtigheden og investorbeskyttelsen. Problemstilling 2 klassifikationstidspunktet En anden teoretisk problemstilling er klassifikationstidspunktet. Faktummet at leasingkontrakter skal klassificeres ved indgåelse og ikke ved levering eller leasingperiodens start(fremover benævnt risikoivergangen) har historiske set givet rynket øjenbryn for regnskabsaflæggere. Som nævnt i afsnit kan værdien af et leasede aktiv ændre sig mellem indgåelsestidspunktet og til det tidspunkt hvor der sker risikoovergang. Dette gælder især for leasingkontrakter, der tidsmæssigt er indgået væsentlig forud for effektueringen af kontrakten. Når nutidsværdien af minimumsydelserne på indgåelsestidspunktet er større end dagsværdien, og dette er det eneste primære kriterier i beslutningsdiagrammet, der taler for, at kontrakten skal klassificeres som finansiel leasing. Kan det såfremt, at det samtidigt forventes at dagsværdien vil stige betydelige inden risikoovergangen, opstå en problemstilling ved klassifikationstidspunktet, når formålet med den tidlige indgåelse af leasingkontrakten var netop den forudsigelige værdistigning, samt muligheden for ikke at indregne aktivet i balancen. 36 Problemstillingen vedrørende klassifikationstidspunktet og selve klassifikationen kan til dels også henføres til den næste problemstilling, som er beskrevet herunder. Problemstilling 3 Unødvendig kompleksitet IAS 17 er kompleks, hvilket i forhold til andre love og regler ikke nødvendigvis bør medføre kritik. Lovgivning og udarbejdelse af regler og reguleringer, som dækker regnskabsmæssige områder er fyldestgørende og ofte utrolig udfordrende for ikke sagkyndige personer at tolke. Kompleksiteten i IAS 17 og tilhørende tillæg som fx IFRIC 4 er nødvendig, da der ofte er væsentlige økonomiske konsekvenser, hvis der opdages smuthuller i regelsættet. Kritikken af IAS 17 drejer sig derfor ikke om, at den er for kompleks at forstå, men derimod at den er unødvendig kompleks at anvende. Her påpeges især klassifikationen af hvornår en leasingkontrakt skal indregnes som enten operationel eller finansiel leasing. Accaglobal.com, som er en global organisation for professionelle revisorer har udgivet adskillige artikler, hvor de kritisere IAS 17, herunder især problemstillingerne 36 Publikationen: Agenda Paper 8B, SAC (june 2006), punkt 16 Side 29 af 73

31 ved at skulle klassificerer leasingkontrakter. Artikelforfatterne hæfter sig især ved, at IAS 17 opstiller kriterier som det afgørende element for klassifikationen. Dette mener de giver for stor egen påvirkning på vurderingen af hvordan leasingkontrakter skal behandles regnskabsmæssigt. Det at en helhedsvurdering på baggrund af kriterier bestemmer klassifikation udgør en teoretisk problemstilling, som bliver anskuet forskelligt med forskellige hensigter. 37 Derudover er den fundamentale egenskab troværdig repræsentation også mindre eksisterende, hvis klassifikationen påvirkes bevist i en bestemt retning. IAS 17 tillader, at selskaber går på kompromis med neutraliteten, hvilket bliver kritiseret for at være muligt under den nuværende regulering Kritik af IAS 17 i praksis Problemstilling 4 Nødvendig omregning af balancen Som nævnt i problemstilling 1, modstrider den regnskabsmæssige behandling af operationelle leasing IASB s begrebsrammen, og derved betvivles et retvisende billede og nytteværdien i den finansielle rapportering. Denne kritiske tilgang til et retvisende billede og især den mindre nytteværdi illustreres i parksis ved, at de primære regnskabsbrugere omregner selskabers finansielle rapportering. Operationel leasing kapitaliseres og tillægges den oprindelige rapportering, som først herefter kan vurderes og bruges som beslutningsgrundlag. Professionelle investorer, långivere og kreditvurderingsbureauer her udarbejdet avancerede algoritmer*, som de bruger til at kapitaliserer operationel leasing i en omvurderes balance. 38 Den omvurderede balance bruges af investorer til at beslutte, hvorvidt de skal foretage en given investering i et selskab, mens långivere og kreditvurderingsbureauer bruger den når et selskabs finansielle situation skal vurderes. Algoritmen bruger noteoplysningerne i deres beregning til at lave den omvurderede balance. IAS 17 har notekrav angående operationelle leasingkontrakter, men noten giver kun begrænset informationer. Fx har långivere derfor en vis usikkerhed, når de skal kapitaliser operationel leasing for at kunne foretage en risikovurdering af et selskab. Usikkerheden har også fået långivere til at kritiserer notekravet vedrørende operationelle leasingkontrakter, da noten langt fra bringer tilstrækkelig med information. *En algoritme er en formel til at løse et problem af en bestemt type. Algoritmen leverer en løsning uanset den konkrete problemsituations udseende. 37 Hjemmesiden: / echnical-articles/lease.html 38 Hjemmesiden: Side 30 af 73

32 Den største kritik kommer ikke på baggrund af de primære regnskabsbrugeres udfordring, da de kan tage højde for operationel leasing i deres beslutnings- og vurderingsgrundlag. Det største problem er de mindre kyndige investorer og sekundære regnskabsbrugere, som tager beslutninger på grundlag af den på generalforsamlingen godkendt årsrapport. Disse har ikke erfaring eller viden som kan korrigerer for konsekvensen af ikke indregnede operationelle leasingkontrakter. 39 Denne problemstilling er et af hovedargumenterne for en ny leasingstandard, hvor alle leasingkontrakter behandles ens. Problemstilling 5 Kunstigt gode nøgletal Investorer tager ofte udgangspunkt i de nøgletal, som er udregnet på baggrund af årsrapporten, når de foretager en investering. Når der indgås leasingkontrakter, svarer dette overordnet set til et kreditkøb. Kreditkøb påvirker passivsiden med en forpligtelse og aktivsiden med en tilgang af et anlægsaktiv, hvorfor den samlede balancesum øges. Dette er dog ikke gældende ved operationel leasing, hvor balancesummen ikke påvirkes. Det samme aktiv kan enten indregnes eller undlades alt efter hvordan leasingkontrakten er sammensat. Flere af de nøgletal, som bruges af de primære regnskabsbrugere beregnes med baggrund i den samlede balancesum eller forholdet mellem egenkapital og gæld. Derfor har klassifikationen af leasingkontrakter en væsentlig betydning for et selskabs nøgletal. Især hvis leasing udgør en væsentlig del af anlægsaktiverne og finansiering af disse. Forholdet mellem egenkapitalen og de samlede forpligtelser påvirkes især alt efter hvordan leasingkontrakterne klassificeres. Kritikken af nøgletallenes brugbarhed udspringer i påstanden om, at en direktion typisk har et større incitament til at udarbejde årsrapporten, som tiltrækker nye investorer fremfor tilgodeser et retvisende billede. 40 IAS 17 giver således mulighed for at indgå operationelle leasingkontrakter, der ikke påvirker balancen, men kunstigt forbedre nøgletallene. Samtidig er konsekvensen, at gæld skjules, hvilket kan påvirke vurderingen af den finansielle risiko. 41 Et retvisende billede må antages altid at være opfyldt, hvis gældende lovgivning er overholdes. Derfor er kritikken med at et retvisende billede ikke tilgodeses, ment i den forstand, at nytteværdien i den finansielle 39 Hjemmesiden: How-leases-Play-A-Shadowy-Role-In-Accounting 40 Publikationen: Operation Leases: Impact of Constructive Capitalization(1997) 41 Hjemmesiden: Side 31 af 73

33 rapportering mindskes, når direktionen påvirker neutraliteten og derved den troværdige repræsentation. Problemstilling 6 Kontrakter tilpasses bevist IAS 17 og tilhørende tillægs anvendelsesområde er stort og dækker den regnskabsmæssige behandling af alle former for leasingkontrakter. Denne regulerer dog ikke hvordan leasingkontrakter indgås og sammensættes. Her har den milliardstore leasingbranche frie tøjler. Alle kontrakter har juridiske aspekter der skal overholdes, men det er ofte muligt at sammensætte en leasingkontrakt, sådan at den regnskabsmæssigt skal behandles som operationel leasing. Leasingbranchen har lukreret på dette i årtier og flere eksperter peger på dette aspekt, som en af årsagerne til, at leasing er blevet en populær finansieringsmetode. 42 Kritikken går primært på, at denne fidus, hvor nøgletallene kunstigt forbedres er mulig efter IAS 17. Det skal dog påpeges, at mange leasingkontrakter som standard indregnes som operationel leasing, hvorfor operationel leasing ikke nødvendigvis er en spekulation i bedre nøgletal. Bevist tilpasningen af leasingkontrakter påvirker den fundamentale egenskab troværdige repræsentation, da neutraliteten mindskes, når direktionen forsøger at farve rapporten for at tiltrække nye investorer. Problemstilling 7 Svært at sammenligne selskaber Leasingkontrakter kan, som det også er blevet forklaret tidligere, behandles forskelligt selvom indholdet er ens. Dette betyder i praksis, at det er svære at sammenligne selskaber på tvært af brancher, hvis tilgangen til hvordan leasing behandles er meget forskellig. Især transport og logistik branchen kan være svær at sammenligne med andre brancher. Selskaberne i transport og logistik branchen er kendetegnet ved ofte at anvende operationel leasing, da det dette af flere årsager er fordelagtigt. Der er dog ikke en sammenhæng mellem hvor stor en procentdel af leasingkontrakterne, der behandles som operationel leasing på tværs af branchen. Ønsker man benchmarking, skal man i sin vurdering og måling af konkurrenterne tage højde for de operationelle leasingforpligtelser, som typisk kun er oplyst efter minimumsbestemmelserne i IAS 17. Transport og logistikbranchen har forholdsvis meget operationel leasing i forhold til andre 42 Publikationen: Agenda Paper 8B (SAC), june 2006, punkt 16 Side 32 af 73

34 brancher, hvorfor sammenligning af nøgletal på tværs af brancher også er problematisk. 43 Operationel leasing bliver af kritikerne kritiseres for at gøre det svære at foretage virksomhedssammenligninger, hvilket er en del af de forstærkende egenskaber i begrebsrammen, som hvis den er til stede, øger regnskabsbrugernes nytteværdi Delkonklusion IASB s begrebsramme, som alle standarder tager udgangspunkt i definerer de primære regnskabsbrugere som potentielle og eksisterende investorer, långivere og andre kreditorer. Hermed siger IASB også, at nye standarder og eksisterende er udarbejdet med det formål, at give de primære regnskabsbrugere mest mulig nytteværdi fremfor myndigheder, bestyrelser mm. Kapitalmarkedet er førsteprioriteten. Begrebsrammen opbygning består af to tærskelværdier, hvor væsentlighed er det vigtigste og øverste element. Nytteværdi over omkostninger er det sidste element i modellen, og har til formål, at lette arbejdsbyrden for de regnskabsaflæggende enheder. Derudover består begrebsrammen af to fundamentale egenskaber i form af relevans og troværdig repræsentation, samt fire supplerende egenskaber, sammenlignelighed, verificerbarhed, rettidighed og forstålighed. Hvor de fundamentale egenskaber er krævet, forstærker de supplerende egenskaber kun nytteværdien, og er ikke på samme måde et krav. IAS 17 er den internationale standard, der regulerede den regnskabsmæssige behandling af leasing. Standarden definer en kontrakt som leasing, hvis brugsretten til et aktiv overdrages til kontraktager i en given periode mod en given betaling. IFRIC 4 bruges til at identificere leasingelementer i kontrakter, som ellers ikke betegnes som leasing. Under IAS 17 skal leasing klassificeres som enten operationel eller finansiel leasing. Klassifikationen skal ske ved indgåelsestidspunktet, og foretages på baggrund af forskellige kriterier beskrevet i IAS 17. Klassifikationen foretages på baggrund af en helhedsvurdering af indholdet i kontrakten. Den videre regnskabsmæssige behandling afhænger af klassifikationen. Operationel leasing skal omkostningsføres lineært over leasingperioden og oplyses i noterne, men ikke indregnes i balancen. Finansiel leasing derimod skal indregnes i balancen, hvor aktivet indregnes på samme måde som tilsvarende aktiver og leasingforpligtelsen. Oplysningskravet ved leasing varierer 43 Hjemmesiden: Side 33 af 73

35 ligeledes efter klassifikationen, men ved begge typer leasing skal forfaldstidspunktet i tre niveauer og en general beskrivelse af betingelserne vises i noterne. Siden 1996 har IAS 17 være kritiseret for dens indhold, herunder væsentlige grundlæggende elementer. Den største problemstilling har været, at operationel leasing ikke indregnes i balancen, og de afledte konsekvenser af dette. Kritikken kommer især fra de primære regnskabsbrugere, som IASB ellers i deres begrebsramme tilgodeser. Kritikken har flere elementer, der kan deles op i teoretiske og praktiske problemstillinger. Teoretisk kritiseres det, at IAS 17 ikke lever op til begrebsrammen definitionen på et aktive og en forpligtelse, når operationel leasing ikke indregnes i balancen. Derudover kritiseres klassifikationen, herunder klassifikationstidspunktet og måden der klassificeres på. Det at leasing kan undlades fra balancen, hvis en helhedsvurdering af kontraktens indhold ikke opfylder kriterierne for finansiel leasing, har været kritiseret. Ligesom kompleksiteten i anvendelsen af IAS 17 har været problematiske, da to ens leasingkontrakter kan klassificeres forskelligt. Kritikkerne vurderer at IAS 17 er unødvendig kompleks på grund af klassifikation. Praktisk har IAS 17 ligeledes mødt massiv modstand, igen med baggrund i at operationel leasing ikke indregnes i balancen. Kritikkerne er utilfredse med brugbarheden af den finansielle rapportering. Det skal forstås sådan, at dels er nøgletallene kunstigt gode for de selskaber der har væsentlige operationelle leasingkontrakter, og dels skal balancen og nøgletallene omregnes for at kunne danne beslutnings- og vurderingsgrundlag for de primære regnskabsbrugere. Derudover har alle regnskabsbrugere ikke redskaberne til, at konsekvensberegne operationel leasing i deres beslutningsproces. Operationel leasing gør også benchmarking og sammenligning af selskaber vanskelig, da graden af operationel leasing varierer fra selskab til selskab. Et af de største problemer ved operationel leasing vurderes også af mange kritikker til at være muligheden for, at direktioner fokuserer på at indgå operationelle leasingkontrakter fremfor finansielle leasingkontrakter, for at nøgletallene og balancen skal fremstår mere attraktive for potentielle investorer. Denne mulighed for i praksis at foretage lovlige regnskabsmanipulation, som konsekvens af operationel leasing, er en af kritikkernes væsentligste argumenter for, at der skal vedtages en ny leasingstandard, hvor alle leasingkontrakter indregnes i balancen. Side 34 af 73

36 7. Den nye leasingstandard Som der afslutningsvis bliver nævnt i kapitel 6, er kritikken af IAS 17 vedvarende og ikke kun fra enkelte brancher eller organisationer. I sine indtil videre 33 år, som gældende standard for den regnskabsmæssige behandling af leasing, har IAS 17 været diskuteret. Indtil 1996 kun sporadisk, men efter udgivelsen af den tidligere omtalte rapport fra 1996, har fokus været større på behovet for ændringer i IAS 17. Der har i perioden være mindre justeringer af IAS 17, men disse har ikke berørt de væsentligste problemstillinger. IAS 17 er gennem snart 20 år blevet kritiseret, uden at det har resulteret i de krævede ændringer. IASB, som er organisationen bag den IFRS standarderne, står for ændringer af gamle og udstedelse af nye standarder. IASB har en proces med seks step for, hvordan nye standarder skal behandles inden de udstedes. Processen er illustreret på deres hjemmeside, og ses i udtræk 1 herunder. Som det ses i udtræk 1 fra IFRS.org, tager processen med nye standarder adskillige år, men leasingstandarden har for længst overskredet den typiske tidshorisont. Processen er i step 5 Developing and publishing the standard, men det vender vi tilbage til senere. Leasingstandarden startede jf. henvisningerne på IFRS.org med at være i stadiet Setting the agenda i 1996, hvor den førnævnte rapport med kritik af IAS 17 udkom. 44 Alligevel var det først i april 2008, at IASB sammen med FASB, som er den amerikanske pendant til IASB, annoncerede, at de ville gå til step 44 Hjemmesiden: Side 35 af 73

37 3, og udstede et diskussion paper (herefter benævnt DP) angående en ny leasingstandard, som man dengang forventede, at kunne udstede allerede i Som beskrevet i udtræk 1 ovenfor, involverer processen med en ny standard individer og organisationer fra hele verden. Dette er også en af årsagerne til, at processen med den nye standard overskred alle oprindelige tidshorisonter. Hver gang IASB har udstedt en DP eller et Exposure Draft (herefter benævnt ED), har de involverede parter og interesserede parter, såsom selskaber, brancheorganisationer, nationale regnskabsudstedere mm., haft mulighed for at kommenterer deres holdninger til udgivelsen i form af Comment Letters (herefter benævnt CL). Ændringerne af den regnskabsmæssige behandling af leasing påvirker adskillige regnskabsaflæggende selskaber, myndigheder og regnskabsorganisationer, samt de primære regnskabsbrugere. Den enorme interesse for den nye leasingstandard har resulteret i over 700 CL hver eneste gang IASB har udgivet en ny DP eller ED. IASB læser samtlige CL, hvorefter de samler de vigtigste input, kommentarer, holdninger og forslag i et Comment letter summary, som de bruger når de fortsætter til næste step i processen. Den store uenighed og de mange synspunkter og holdninger i de modtagne CL vedrørende IAS 17, og ændringer heraf har forlænget processen med flere år. I 2009 udkom den længe ventede DP om leasing. Efter bearbejdningen af de modtagne CL, udgav IASB året efter ED 2010, med et forslag til en ny leasingstandard. ED 2010 fik modvind blandt interessenterne og i 2013 forsøgte IASB igen med en revideret ED 2013, som ligesom tidligere foreslog en ny leasingstandard, dog med væsentlige ændringer i forhold til ED Heller ikke ED 2013 blev en succes, hvilket blev afspejlet i kommentarende i de modtagne CL. Dog vurderede IASB, at det arbejde de gennem snart 20 år havde foretaget for at indsamle informationer og input angående leasing var tilstrækkeligt, hvorfor de har besluttet at udstede en ny leasingstandard, som afviger fra begge tidligere publicerede ED s. IASB har på deres hjemmeside en Work plan hvor de viser statussen på samtlige standarder, der er i gang med processen vist i udtræk 1. Work planen ses herunder i udtræk Publicationen: Discussion Paper DP/2009/1 Leases, preliminary view Side 36 af 73

38 Som det ses herover forventer IASB at Issue IFRS vedrørende leasing indenfor 3 måneder, og ikrafttrædelsen af standarden forventes at ske pr. 1. januar Processen nærmer sig stadiet Final IFRS, som vises under de 6 steps i udtræk 1. I de næste afsnit vil forslaget til den nye standard bliver gennemgået og sammenhold med ISA 17, samt kritikker heraf. Det skal dog tydeliggøres, at de beskrevne ændringer og analyserede konsekvenser ikke er fuldstændige, da den endelige udgave af den nye leasingstandard endnu ikke er udgivet. Dog forventes der kun relativ få ændringer i forhold til det allerede udgivet materiale. 47 Den nye leasingstandard vil fremover i opgaven jævnligt bliver benævnt som IFRS 16, da dette potentielt kunne blive den nye leasingstandards betegnelse, hvis IASB fortsætter med at navngive nye IFRS er i numerisk rækkefølge Ændring i forhold til IAS 17 Som beskrevet ovenfor udkommer den nye leasingstandard indenfor kort tid, hvilket er en konsekvens af den massive kritik af IAS 17. Der er store betydningsfulde ændringer i den nye leasingstandard. Disse ændringer vil i de kommende afsnit blive forklaret og analyseret. Igen er det udelukkende leasingtagers regnskabsmæssige behandling der bliver gennemgået, hvilket også harmonier med det faktum, at ændringerne får relativ lille betydning for leasinggiver. Den regnskabsmæssige behandling af leasing for leasinggiver ændres ikke på samme måde som for leasingtager når den nye standard vedtages. Hvorvidt ændringer imødekommer kritikken af IAS Publikationen: IASB Update, oktober Publikationen: EY s Applying IFRS, Leases New Standard on leases is taking shape (April 2015), page 4 Side 37 af 73

39 vil kun kort blive berørt i gennemgangen af ændringerne, da dette i stedet vil bliver analyseret og vurderet dybdegående i et senere afsnit Klassifikation af leasingkontrakter Kritikken af IAS 17 har historisk primært fokuseret på den regnskabsmæssige behandling af operationel leasing, som længe har været ønsket ændret. Hvordan den skulle ændres, har været til debat i flere omgange. ED 2013 foreslog en ny klassifikation igen med to kategorier(a og B), dog anderledes end i IAS 17, hvor begge typer leasing efter ED 2013 skulle indregnes i balancen. Dette forslag fik kraftig modvind og FSR, som er den danske brancheorganisation for godkendte revisorer, var direkte imod denne klassifikation. 48 FSR s begrundelse var, at det ikke ville løse kompleksiteten ved anvendelsen af IAS 17, hvis der blot blev indført to nye typer leasing. FSR stod ikke alene med denne holdning, og derfor har IASB i den nye leasingstandard kun en klassifikation. Typen af leasing er derfor underordnet, og alle leasingkontrakter skal fremover behandles ens, hvis de opfylder kriterierne for en leasingkontrakt, som bliver beskrevet i et senere afsnit. 49 Det at operationel leasing forsvinder, og der samtid ikke kommer en nye klassifikationstyper får stor betydning for kompleksiteten i IFRS 16, som forventes at være mere anvendelig end tilfældet var med IAS 17. Dog har det den betydning, at væsentlig flere leasingkontrakter skal indregnes i balancen, hvilket pålægger regnskabsaflægger en enorm ekstra arbejdsbyrde, da operationel leasing tidligere alt andet lige har været nemmere at administrere end finansiel leasing. IASB har derfor lyttet til er bredt ønske om at tilføje undtagelser til de generelle regler. Undtagelserne har været diskuteret, og i flere CL argumenteres der for, at undtagelserne øger muligheden for udeladelse af leasingaktiver og forpligtelser i balancen, mens andre fokuserer mere på at reducerer arbejdsbyrden for regnskabsaflæggere. 50 IASB har i den nye leasingstandard lagt op til to typer af undtagelser, Leases of small assets og Short term leases, som er beskrevet herunder. Ens for begge undtagelser er, at det regnskabsaflæggende selskab ved et aktivt tilvalg i sin anvendte regnskabspraksis kan vælge at behandle leasingkontrakter, der opfylder kriterierne for undtagelserne, ligesom de regnskabsmæssigt har behandlet operationel leasing under IAS Publikationen: FSR svar til EFRAG angående leasing(september 2013). 49 Publikationen: EY s Applying IFRS, Leases New Standard on leases is taking shape (April 2015), page Publikationen: Staff Paper 3A, Leases Summary of feedback on the 2013 ED(November 2013), page Publikationen: EY s Applying IFRS, Leases New Standard on leases is taking shape (April 2015), page 11 Side 38 af 73

40 Leases of small assets kan betydningsmæssigt oversættes til leasing af mindre værdifulde aktiver. For at kunne indgå i undtagelsen, må aktivet ikke være relateret til eller afhængig af andre leasede aktiver. IASB har endnu ikke med sikkerhed fastsat en bestemt beløbsmæssig grænse, men $ har tidligere været meldt ud. Leases af small assets undtagelsen er indført for at lette administrationsbyrden for regnskabsaflægger, ligesom beløbsgrænsen fungere som en hjælpende guideline for hvornår aktiver er af mindre værdi. Undtagelsen forventes ikke at få væsentlig betydning for den finansielle rapportering, selvom selskaber har adskillige leasingkontrakter under beløbsgrænsen. Eksempler på leasingaktiver, som vil kunne undlades er kopimaskiner, computere og lignede. Short term leases kan oversættes til korte leasingkontrakter. Igen her har IASB forsøgt at mindske arbejdsbyrden for regnskabsaflæggere ved at tillade, at leasingkontrakter på 12 måneder eller mindre kan undlades fra balancen. 52 Hvis leasingkontrakten indeholder en option på forlængelse, som forventes udnyttet, og den samlede leasingperiode overstiger 12 måneder kan kontrakten ikke behandles som short term leases. Leasingkontrakter med en købsoption kan uanset længden på leasingperioden ikke undlades fra balancen Klassifikationstidspunktet Klassifikationstidspunktet har som nævnt i afsnit under problemstilling 2 været kritiseret af regnskabsaflæggere. I den nye leasingstandard er klassifikationstidspunktet dog også ændret til det tidspunkt hvor der sker risikoovergang. Det er derfor ikke længere ved kontraktindgåelse at leasingkontrakter skal klassificeres, hvilket er en direkte konsekvens af, at leasing ikke længere har behov for klassifikation, da alle leasingkontrakter behandles ens. Såfremt en leasingkontrakt er indgået før balancedag, men først tråder i kraft efter balancedagen, skal regnskabsaflæggere bruge andre standarder til at bestemme om og evt. hvordan den kontraktmæssige forpligtelse skal præsenteres i den finansielle rapportering, da den nye leasingstandard ikke regulerer dette område Anvendelsesområde Anvendelsesområdet for den nye leasingstandard har kun få ændringer i forhold til IAS 17. Dog har ændringen, der fjerner muligheden for at klassificerer leasingkontrakter som operationel leasing 52 Publikationen: EY s Applying IFRS, Leases New Standard on leases is taking shape (April 2015), page Publikationen: EY s Applying IFRS, Leases New Standard on leases is taking shape (April 2015), page 27 Side 39 af 73

41 den konsekvens, at regnskabsaflæggere skal have større fokus på anvendelsesområdet under den nye IFRS 16. Anvendelsesområde under IFRS 16 har følgende undtagelser: Leasingkontrakter for efterforskning eller anvendelse af mineraler, olie, natur og lignende ikke-regenererende ressourcer. Leasingkontrakter vedrørende biologiske aktiver Service koncessions kontrakter som indgår i IFRIC 12 - Koncessionskontrakter s anvendelsesområde. Leasingkontrakter vedrørende immaterielle aktiver Det er dog muligt for leasingtager under den nye IFRS 16, at indregne leasede immaterielle aktiver, hvis dette gøres til en fast del af den regnskabsaflæggendes enhed regnskabspraksis. 54 Ændringerne i undtagelsen forventes ikke at give store ændringer, da denne overordnet set blot anses for at være en opdateret version af undtagelserne i IAS 17. For at en skulle indgå i IFRS 16 s anvendelsesområde, skal definitionen på en leasingkontrakt være opfyldt. En leasingkontrakt defineres stadig som en kontrakt mellem to parter, der giver leasingtager brugsretten til et aktiv i en given periode mod betaling. Følgende kriterier skal være opfyldt for at en almindelig kontrakt indeholder leasingelementer: Opfyldelse af kontrakten afhænger af brugen af et identificeret aktiv. Kontrakten giver retten til at kontroller det identificerede aktiv. Kriterierne og definition er overordnet set identiske med de eksisterende i hhv. IFRIC 4 og IAS 17. Der er dog betydningsfylde ændringer i forståelsen af dele af kriterierne i IFRIC 4, her ment definitionen på et identificeret aktiv og retten til at kontroller. 55 Ændringerne og deres betydning bliver beskrevet herunder. Et identificeret aktiv får betydning, når det skal vurderes om en kontrakt indeholder elementer af leasing, som skal reguleres under den nye leasingstandard. For at kunne leve op til kravet om et 54 Publikationen: EY s Applying IFRS, Leases New Standard on leases is taking shape (April 2015), page 6 55 Publikationen: EY s Applying IFRS, Leases New Standard on leases is taking shape (April 2015), page 6 Side 40 af 73

42 identificeret aktiv må kontraktudbyder ikke have mulighed for at udskift aktivet(herefter benævnt substitutionsretten). Hvis følgende forudsætning er opfyldt har kontraktudbyder substitutionsmuligheden og kontrakten indeholder derfor ikke leasing: Leverandøren har praktisk mulighed for at erstatte aktivet 2. Leverandøren kan drage fordel af udøvelsen af retten til at erstatte aktivet Punkt to er en tilføjelse i forhold til reglerne i dag, som gør det svære for kontraktudbyder, at udforme en kontrakt, så den ikke indeholder leasing. Hvilket har været et af fokusområderne for IASB. Eksemplet herunder illustrerer effekten af ændringen. En leverandør af digital lagerplads har 12 identiske servere i sin lagerenhed. En kunde lejer hele kapaciteten i Server 1, med det formål at lagre hemmeligt digitalt kundemateriale. Som en del af kontrakten er det et krav fra kunden, at serveren destroyeres efter brug af sikkerhedsmæssige årsager. Leverandøren har blandt sine andre kunder muligheden for at skifte deres lagret datas placering mellem serverne uden økonomiske konsekvenser, for derved at optimerer kapacitetsudnyttelsen. Kundens materiale vil også kunne flyttes til en ny server, men da vil den gamle server skulle destroyeres hvilket ville være en udgift for kunder. Tidligere ville kravet om et identificeret aktive være opfyldt, da der er substitutionsmulighed, men da der under IFRS 16 er et yderligere krav om at retten til at erstatte aktivet skal give kontraktgiver en fordel, er det her mulig at identificere aktivet. Det skyldes, at omkostningen ved at flytte materiale til en ny server ikke kan vurderes til at drage fordel for leverandøren, da den nye server ligeledes ville skulle destroyeres efter brug. Det er derfor blevet sværere at opnå den substitutionsret, som gør at kontrakten ikke indeholder leasingelementer. Det får den konsekvens, at flere kontrakter fremover kan vurderes til at indeholde leasingelementer, som skal indregnes i balancen, hvis også de andre forudsætninger også er opfyldt. Retten til at kontroller det identificerede aktiv skal ligeledes være opfyldt for at kontrakt vurderes til at indeholde leasingelementer. Igen er der i den nye leasingstandard forskel, i forhold til 56 Publikationen: EY s Applying IFRS, Leases New Standard on leases is taking shape (April 2015), page 7 Side 41 af 73

43 hvordan det tidligere har været opfyldt. Følgende kriterier skal være opfyldte for at retten til at kontroller aktivet(herefter benævnt kontrolretten) opfyldes: Kontrakttager skal have retten til at bestemme over anvendelsen af aktivet. 2. Økonomiske fordele fra anvendelsen af leasingaktivet skal tilkomme kontraktager. Punkt 1 adskiller sig fra den oprindelige antagelse efter IFRIC 4 ved, at det nu ikke er nok at have brugsretten over aktivet. For at opfylde kriteriet, skal kontrakttager kunne bestemme hvor, hvornår og hvordan aktivet bruges. Derudover skal kontraktager kun foretage ændringerne af førnævnte forhold uden tilladelse fra kontraktgiver. Denne difference er et af de punkter hvor det forventes, at den nye leasingstandard, når den udstedes, giver et mere klart billede af hvordan reglen skal tolkes, da der på baggrund af den tilgængelig information opstår adskillige tvivltilfælde. 58 Det antages fremover, at den nye leasingstandard kræver, at kontraktager skal have større indflydelse på aktivets anvendelse end tidligere. Dette betyder, at færre kontrakter vurderes til at opfylde kriteriet. Kravet om at substitutionsmuligheden skal give økonomiske fordele til kontraktgiver for at aktiver ikke kan identificeres, har den modsatte påvirkning. Den nye leasingstandard giver derfor kontraktagere anderledes betingelser for, hvordan de kan forlange en kontrakt sammensat, for at den ikke indeholder leasingelementer. Yderlig diskussion af emnet bliver foretaget i vurderingen af problemstilling 3 i et senere afsnit. SIC 27, som kort er beskrevet i kapitel 6 vil blive afskaffet i forbindelse med vedtagelsen af den nye leasingstandard. Da operationel leasing fremover skal indregnes i balancen, vil sale and leaseback kontrakter ikke tilgodese kontraktagers ønske om, at udelade forpligtelser og aktiver fra balancen, hvorfor det forventes at disse mere eller mindre vil forsvinde efter 1. januar Indregning og efterfølgende måling Indregning og måling i den nye leasingstandard minder på mange områder om IAS 17 s behandling af finansiel leasing. Den største forskel er, at det nu er alle leasingkontrakter som skal indregnes i 57 Publikationen: EY s Applying IFRS, Leases New Standard on leases is taking shape (April 2015), page 8 58 Publikationen: EY s Applying IFRS, Leases New Standard on leases is taking shape (April 2015), page Publikationen: EY s Applying IFRS, Leases New Standard on leases is taking shape (April 2015), page 16 Side 42 af 73

44 balancen. De eneste leasingaktiver og forpligte som kan udelades i balancen, er dem som opfylder betingelserne for undtagelserne, som er beskrevet tidligere i afsnit Første indregningen sker ved ikrafttrædelsestidspunktet for leasingkontrakten eller ved levering af leasingaktivet. Indregning af leasingaktivet skal ske til kostpris, som består af følgende: Leasingforpligtelsen, som opgøres på samme måde som beskrevet i afsnit Finansiel leasing. Betalinger før eller ved leasingkontraktens påbegyndelse til leasinggiver. Direkte omkostninger ifbm. indgåelsen af leasingkontrakten, som ikke havde været afholdt hvis kontrakten ikke var indgået. Fratrukket rabatter og andre incitamenter modtaget af leasinggiver inden eller ved kontraktstart. Det leasede aktiv skal afskrives lineært over den forventede levetid på lige fod med tilsvarende aktiver, og efter samme princip som IAS 17. Leasingforpligtelsen skal behandles ligesom tilsvarende forpligtelser. 60 IASB har i den nye leasingstandard formået, at få leasing til at minde mest muligt om kreditkøb i både indregning og efterfølgende måling. Dette virker fornuftigt men tanke på, at leasing ofte betragtes som en alternativ finansiering af kreditkøb Præsentation og noteoplysning IASB har skærpet kravene til noteoplysning og præsentation i den nye leasingstandard. Da der nu kun er en type leasing der skal oplyses, har IASB i deres udlæg til de nye regler fokuseret på, at oplysningerne skal give de primære regnskabsbrugere mest mulig nytteværdi. Præsentationskravet i balancen af leasingaktiver og forpligtelser er ens, da de begge enten skal præsenteres i en linje for sig selv eller sammen med tilsvarende egne ejede aktiver, hvor det tydligt fremgår af linjeteksten, at balanceposten også indeholder leasingaktiver eller forpligtelser. I resultatopgørelsen skal renter og afskrivninger vedrørende leasing adskilles, og kan aldrig blive præsenteret sammen, hvilket stemmer overens med at leasing behandles tilnærmelsesvis ligesom kreditkøb. 60 Publikationen: EY s Applying IFRS, Leases New Standard on leases is taking shape (April 2015), page 27 Side 43 af 73

45 Kravet til noteoplysningerne, er der hvor forskellen er størst i forhold til IAS 17, da der er kommet flere krav til. Følgende kvantitative oplysninger er et krav i den nye IFRS 16: Afskrivninger på leasingaktiver fordelt på aktivklasse. Tilgang og afgang af leasingaktiver fordelt på aktivklasse Renter på leasingforpligtelser. Udgifter til Short term leases, med varighed over en måned. Udgifter til Small Assets Variable leasingudgifter Indtægter fra sub-leasing* af leasingaktiver Det er et krav, at alle kvantitative oplysninger omkring leasing bliver præsenteret i tabelformat i en note for sig. Dog kan oplysningerne præsenteres andetsteds samme med andre relevante oplysninger, hvis dette vurderes at være mere korrekt, og give regnskabsbrugerne en større nytteværdi. 61 Der er i den nye leasingstandard også kvalitative oplysningskrav, som når standarden bliver udgivet, bliver illustreret ved eksempler. Disse krav er mere subjektive, og har til formål at give regnskabsbrugere den nødvendige information, til at vurdere konsekvensen af leasingkontrakterne. Kravene er ikke præsenteret eller defineret præcist endnu, hvorfor disse ikke bliver behandlet yderligere i denne rapport. 7.2 Konsekvenserne ved ændringerne i den nye leasingstandard Når den nye leasingstand i 2019 træder i kraft, får det stor betydning for den teoretiske tilgang til den regnskabsmæssige behandling af leasing. I dette afsnit vil konsekvenserne blive sammenholdt med de teoretiske problemstillinger præsenteret i afsnit Problemstilling 1 Modstridende med begrebsrammen Den nye leasingstandard fjerne operationel leasing og kræver alle leasingkontrakter indregnet i balancen. Tidligere blev det kritiseret at operationel leasing ikke blev indregnes i balancen, selvom det opfyldte definition på et aktiv og en forpligtelse beskrevet i IASB s Conceptual Framewoork. Med de nye regler skal aktivet og forpligtelsen indregnes i balancen. Dette stemmer overens med begrebsrammens formål. Der er dog undtagelser for hvornår en leasingkontrakt skal indregnes i *Sub-leasing er når leasingtager leaser aktiver, som så leases videre til 3.mand. Emnet behandles ikke i denne opgave. 61 Publikationen: EY s Applying IFRS, Leases New Standard on leases is taking shape (April 2015), page 32 Side 44 af 73

46 balancen. Leases of small assets og Short time leases må undlades i balancen. Dette betyder at kritikerne ikke helt tilfredsstilles, da begge undtagelser lever op til definitionen på et aktiv og en forpligtelse, men alligevel ikke indregnes. Undtagelserne er indført af praktiske hensyn, for at mindske arbejdsbyrden for regnskabsaflægger. Undtagelserne fritager primært de mindre væsentlige leasingkontrakter, hvis påvirkning på balancen ved indregning ville være begrænset eller ikke synlig. Begrebsrammens tærskelværdier er jf. afsnit væsentlighed, og at omkostninger ikke må overstige nytteværdien. Da leasingaktiver, som opfylder kriterierne for Leases of small assets ikke er væsentlige, og omkostningerne ved indregning ville overstige nytteværdien, er vurderingen af udeladelse af disse fra balancen, ikke er i strid mod begrebsrammen. Short time leases er ikke beløbsmæssigt begrænset, hvorfor det heller ikke med sikkerhed kan siges, at disse er uvæsentlige. Derimod kan der argumenteres for, at omkostningerne ved indregning overstiger nytteværdien, da alle omkostningerne ved leasingkontrakterne alligevel ville bliver vist fuldt ud i resultatopgørelsen i løbet af max 12 måneder. Ekstraarbejde ved opgørelse og indregning af de korte leasingkontrakter gør, at denne undtagelse ligeledes ikke vurderes til at være i strid med begrebsrammen. Den nye leasingstandard er udarbejdet i god tro med begrebsrammen, og kritikkernes modstand mod undladelse af visse leasingkontraker er således imødekommet. Begrebsrammens målsætning om, at den finansiel rapportering skal give mest mulig nytteværdi til de primære regnskabsbrugere er i højere grad opnået i forhold til IAS 17, som kritikkerne kritiserede for det modsatte Problemstilling 2 Klassifikationstidspunktet Problemstillingen ved, at klassifikationen af leasingkontrakter efter IAS 17 skal ske ved kontraktindgåelsen forsvinder helt, når den nye leasingstandard vedtages. Da der i IFRS 16 kun er en type leasing skal denne naturligvis ikke klassificeres Problemstilling 3 Unødvendig kompleksitet IAS 17 er blevet kritiseret for at give regnskabsaflæggere mulighed for bevist at klassificere flest mulige kontraker som operationel leasing. Derudover har kritikken gået på, at selve konceptet med at leasingkontrakters klassifikation har været problematisk, da klassifikationen foretages på baggrund af en helhedsvurdering ud fra kriterier opstillet i IAS 17. Dette især fordi, at selvom Side 45 af 73

47 kriterierne var uddybende, kunne kontrakter alligevel vurderes forskelligt fra selskab til selskab. Denne unødvendige kompleksitet ved anvendelsen af IAS 17 har IASB følt sig nødsaget til at undgå, da de har modtaget massiv kritik på dette område. ED 2013 forslog som tidligere nævnt en alternativ klassifikation af leasing, som ville tilgodese problemstillingen i problemstilling 1, men ikke fjerne kompleksiteten. FSR var en af mange modstandere af flere typer af leasing. De argumenterede for, at der ikke skulle gøres forskel på leasingkontrakter, da nytteværdien ved dette langt fra oversteg omkostningen. 62 Denne implicitte henvisning til begrebsrammens tærskelværdi har været medvirkende til, at kritikkernes ønske om mindre kompleksitet i anvendelsen på dette område er opfyldt. Besværet med den teoretiske vurdering af, hvorvidt en kontrakt opfyldt kriterierne for at være finansielle leasing er fjernet helt i den nye standard. Dette betyder dog ikke nødvendigvis at IFRS 16 bliver mindre kompleks at anvende. Som nævnt i indledningen af afsnit 7.1.3, bliver fokus på anvendelsesområdet større ved IFRS 16. Tidligere blev identificeret leasingelementer i almindelige kontrakter ofte klassificeret som operationel leasing, og derved påvirkede de ikke balancen, men skulle blot tilføjes i noteoplysningerne om operationel leasing. Når den nye leasingstandard træder i kraft er situationen anderledes, og identificerede leasingelementer i en kontrakt skal nu indregnes i balancen. Denne ændring får relativ stor betydning for gennemgangen af kontrakter ved regnskabsaflæggelsen. At leasingelementer i almindelige kontrakter skal behandles efter IFRS 16, er ikke anderledes end reglerne er i dag. IASB har dog ændret i forudsætningerne for hvornår en kontrakt indeholder leasing. IFRIC 4 s kriterier for hvornår en kontrakt indeholder leasingelementer er overordnet uændret, dog er de underlæggende elementer justeret betydeligt. Da reglerne er beskrevet tidligere vil kun relevante områder blive gengivet her. Ændringen kan efter formålet deles op i substitutionsret og kontrolret. Konsekvensen og betydningen af ændringerne for IFRS 16 s kompleksitet bliver diskuteret herunder. Substitutionsret opstår efter den nye leasingstandard først når en leverandør har mulighed for at erstatte et identificerede aktiv, og samtidig drager fordel af erstatningen. For at et aktiv kan identificeres, må der ikke være en substitutionsret. Formuleringen: drage fordel af erstatningen 62 Publikationen: FSR svar til EFRAG angående leasing(september 2013) Side 46 af 73

48 kan gradbøjes. For hvornår drager en leverandør fordel af at erstatte et aktiv? Diskussionen kan især opstå hvis det antages, at erstatningen af aktiv giver ressourcemæssige fordele, men samtidig også er forbundet med en vis mængde økonomiske omkostninger. Hvordan skal ikke målbare fordele opvejes imod omkostninger, som kan måles på kroneøre basis? Og hvor meget skal der til for at en leverandør har fordel af at erstatte aktivet? Hvis substitutionsretten kun eksisterer af praktiske årsager, men ikke som sådan giver nogle fordele, er kriteriet så opfyldt? Denne teoretiske problemstilling bliver først aktuel, såfremt alle andre kriterier er opfyldt og substitutionsretten er det eneste kriterier, som hvis det er opfyldt kan gøre, at en kontrakt vurderes til ikke at indeholde leasingelementer. Først når leasingstandardens endelige indhold bliver offentliggjort kan førnævnte spørgsmål besvares mere præcist. Men med baggrund i tilgængeligt materiale må det vurderes, at det formentligt altid er muligt at kapitaliserer konsekvensen ved en given substitutionsret, selvom erstatningen ikke giver direkte økonomiske besparelser. Når alle fordele og ulemper kan kapitaliseres, kan disse også sammenholdes, og derved kan det vurderes om leverandørerne drager fordel af erstatningen. Drager fordel af kriterieret, må kunne siges at være opfyldt, såfremt den samlede konsekvens af erstatningen påvirker leverandøren positivt med mere end 0 kr. Den teoretiske vurdering er derfor, at det altid er muligt at opgøre om en leverandør drager fordel af sin substitutionsret, og kriterieret derved er opfyldt. Dog kan måden konsekvensen kapitaliseres på varierer på samme måde, som en leasingkontrakt i dag kan klassificeres forskelligt, da kapitaliseringen må skulle foretages på baggrund af estimater og skøn. Kontrolretten bliver også ændret i den nye standard. Hvor det tidligere var tilstrækkeligt at have brugsretten over et aktiv, forlanger IFRS 16 nu mere konkrete rettigheder. Disse konkrete rettigheder består i retten til at ændre på hvor, hvornår og hvordan et aktiv bruges. Hvorvidt begrebet brugsretten dækker over samme rettigheder kan diskuteres. Den afgørende faktor i IFRS 16 er hvorvidt førnævnte ændringer kan foretages uden leverandørens accept. Dette er et krav for at kriteriet om retten til at kontroller det identificerede aktiv er opfyldt. Hvor substitutionsrette teoretisk ofte forholdsvis nemt ville kunne fastslås, er vurderingen af om en kontrakt indeholder de konkrete rettigheder væsentlige mere udfordrende. Kontraktmæssigt er der ingen garanti for, at de krævede beføjelser står beskrevet direkte. Derfor er det nødvendigt at analyserer Side 47 af 73

49 kontrakttekstens indhold, og vurderer om der implicit deri står kontraktagers rettigheder, som er krævet for at kontrolretten opnås. Det er tilnærmelsesvis umuligt i en standard at præciserer, hvornår noget står implicit, hvorfor det altid vil være en vurdering foretaget af det regnskabsaflæggende selskab. Det forventes dog, at IFRS 16 kommer til at indeholde nogle retningslinje i form at eksempler for hvornår kontrolretten er opnået. Den nye leasingstandard forventes ikke at være mindre kompleks eller fyldestgørende end IAS 17. Den unødvendige kompleksitet i spørgsmålet om klassifikation fjernes helt, men til gengæld opstår der nye udfordringer i forbindelse med vurderingen af om en kontrakt indeholder leasingelementer. Overordnet set mindskes den unødvendige kompleksitet væsentligt. Selvom den ikke fjernes helt, flyttes den til områder, hvor kompleksiteten ikke er overordnet men i detaljen. Kritikkerne kan således se sig tilfredse med det teoretiske niveau af kompleksitet. Hvorvidt den nye leasingstandard i praksis også imødeser kritikken bliver først vurderet i næste kapitel Delkonklusion Som beskrevet i kapitel 5 Opgavestruktur, udgør kapitel 7 og 8 den primære besvarelsen på problemformuleringen, hvorimod kapital 6 s funktion hovedsagligt er at give opgavelæser den nødvendige baggrundsviden. I dette kapitel er underspøgsmål 3, Hvilke ændringer er der i den nye leasingstandard i forhold til IAS 17? og underspøgsmål 4 Løser den nye leasingstandard de teoretiske problemstillinger ved IAS 17. besvaret med følgende væsentlige konklusioner. Den nye leasingstandard adskiller sig væsentligt fra IAS 17. Den altoverskyggende ændring, som også har været det mest kritiserede område ved IAS 17, er fjernelsen af operationel leasing. Der er i den nye standard kun en type leasing, og denne skal altid indregnes i balancen. Der er dog to undtagelser, hvis formål er at mindske den administrative arbejdsbyde for regnskabsaflæggere, hvilket stemmer overens med begrebsrammens sidste tærskelværdi, som er at nytteværdien skal overstige omkostningerne. Undtagelserne er Leases of small assets og Short term leases. Leases of small assets er aktiver med en værdi under 5000 $ og Short term leases er leasingkontrakter, hvor leasingperioden er 12 måneder eller kortere. Begge undtagelser fritager primært uvæsentlige leasingkontrakter, hvorfor undtagelserne heller ikke vurderes til at være i strid med de primære regnskabsbrugers ønske om, at alle aktiver skal indregnes i balancen. Side 48 af 73

50 Den nye leasingstandards anvendelsesområde er tilnærmelsesvis identisk med det under IAS 17. Dog har ændringen af, at alle leasingkontrakter fremover skal indregnes i balancen den konsekvens, at anvendelsesområdet kommer mere i fokus. Især almindelige kontrakter med potentielle leasingelementer kommer i fokus, hvilket IASB også har fokus på. De har således ændret i forudsætningerne for hvornår en kontrakt indeholder leasingelementer. Substitutionsretten opnås fremover kun hvis kontraktgiver drager fordel af at udnytte denne, hvilket teoretisk øger antallet af leasingelementer i kontrakter, da flere leasingaktiver nu kan identificeres. Dog skal retten til at kontroller det identificerede aktivet også være til stede, for at en kontrakt vurderes til at indeholde leasingelementer. Kravet til kontrollen er skærpet i IFRS 16, hvilket betyder, at færre kontrakter vurderes til at indeholde leasingelementer. Om kontrakter indeholder leasingelementer kommer således fremover i højere grad end tidligere til at være afhængig af en samlet vurdering af kontraktens indhold. Den regnskabsmæssige behandling af leasing, er meget lig behandling af finansiel leasing under IAS 17. Præsentations- og noteoplysningskravene er dog ændret. IASB vigtigste fokus har været på, at det tydligt skal fremstå af den finansielle rapportering, hvordan leasing påvirker balancen. Aktiver og forpligtelser skal således præsenteres på en linje for sig selv, og noteoplysninger om leasing, skal samles i en note. Dog kan præsentationen ændres, hvis dette giver et bedre billede af hvordan leasing påvirker den finansielle rapportering. Den nye leasingstandard har været undervejes i adskillige år og processen startede i Dengang ønskede man en ændring af reglerne for den regnskabsmæssige behandling af operationel leasing. Da denne påvirkede nytteværdien af den finansielle rapportering. Sidenhen er leasing blev mere og mere populært, og kritikken er derfor blevet kraftigere. Flere områder af IAS 17 er kritiseret, herunder især det at leasingkontrakter skal klassificeres. Modstanden mod den teoretiske unødvendige kompleksitet indebar også kritik af klassifikationstidspunktet. Alene det faktum at operationel leasing fjernes, tilgodeser størstedelen af den teoretiske kritik, da både problemstillingen med, at IAS 17 er modstridende med begrebsrammen og klassifikationstidspunktet er løst. Den unødvendige kompleksitet i IAS 17 vedrørende klassifikationen er naturligvis også elemineret ved, at der fremover kun er en type leasing. Dog er den unødvendige kompleksitet ikke forsvundet helt. Ændringerne i de underlæggende elementer i Side 49 af 73

51 IFRIC 4 påvirker kompleksiteten, da det efter den nye standard er blevet svære at vurdere, om en kontrakt opfylder kriterierne for at indeholde leasingelementer. For at kunne foretage en vurdering af, hvorvidt en kontrakt indeholde leasingelementer, kræver det en analyse af indholdet i kontrakten. Kritikkerne kritiserede klassifikation, fordi dette krævede en helhedsvurdering af leasingkontrakten, hvilket nu i højere grad bliver nødvendigt for almindelige kontrakter efter IFRIC 4. Dog må det vurderes, at kritikkernes kritik er imødekommet, da den nye leasingstand overordnet er væsentlig mindre kompleks at anvende, og først bliver mere kompleks, når det skal vurderes om en kontrakt indeholder leasingelementer. Denne kompleksitet kan dog ikke på samme kaldes unødvendig, hvilket bliver uddybet og forklaret i næste kapitel. Den første delkonklusion er altså, at den nye leasingstandard får signifikant anderledes betydning for hvordan leasingkontrakter fremover skal behandles regnskabsmæssigt. Ændringerne kommer efter mange års kritik af IAS 17, og må ud fra de i kapitlet beskrevne analyser og vurderinger, samlet vurderes til at løse de teoretiske problemstillinger ved IAS 17, hvilket også efter 20 års arbejde måtte kunne forventes, at være tilfældet. Side 50 af 73

52 8. Den nye leasingstandard i praksis I kapitel 7 blev det konkluderet, at den nye leasingstandard løste de teoretiske problemstillinger, som IAS 17 blev kritiserede for. Det er dog langtfra altid, at det som virker i teorien også virker i praksis. Formålet med dette kapitel er derfor at undersøge, om den nye leasingstandard også i praksis løser problemstillingerne IAS 17, og hermed besvare underspørgsmål 6 Løser den nye leasingstandard de praktiske problemstillinger ved IAS 17. For at kunne besvare underspørgsmål 6 foretages der derfor en undersøgelse, hvor DSV koncernens årsrapport fra 2014 korrigeres, som om den var udarbejdet efter den nye leasingstand. Dette besvarer underspørgsmål 5 Hvilken påvirkning ville det have på DSV s koncernregnskab, hvis det blev aflagt efter den nye leasingstandard var trådt i kraft? Undersøgelsen danner sammen med kapitel 7 grundlag for den videre behandling af emnet, som består af en vurdering af, om den nye leasingstandard løser problemstillingerne listet op i afsnit kritik af IAS 17 i praksis. Kapitlet afsluttes med en delkonklusion, som sammen med delkonklusionen i kapitel 7 danner grundlang for den endelige besvarelse af hovedspørgsmålet i problemformuleringen DSV og omregning af deres årsrapport Som tidligere nævnt er transport og logistikbranchen blandt de brancher, der anvender operationel leasing hyppigst. Derfor vurderes det oplagt, at tage udgangspunkt i DSV koncernens nyeste årsrapport, og konsekvensen ved kapitaliceringen af operationel leasing i denne, når det skal vurderes, om IFRS 16 også i praksis løser problemstillingerne ved IAS 17. Analysen af konsekvenserne ved kapitaliseringen af operationel leasing tager udgangspunk oplysningerne præsenteret i DSV s koncernregnskab. Disse oplysninger er ikke fyldestgørende, hvorfor der i analysen er adskillige antagelser og skøn, som påvirker resultatet. Dette gør at reliabiliteten i analysen er lavere, end hvis alle oplysninger var kendte. Da formålet med analysen er at illustrerer de mere generelle regnskabsmæssige konsekvenser ved den nye leasingstandard, og ikke den præcise effekt for DSV, vurderes analysens reliabilitet tilfredsstillende og konklusionerne valide Kort om DSV DSV står for De sammensluttede Vognmænd af A/S, og blev som navnet indikerer stiftet i 1976 af 10 selvstændige vognmænd. Siden er selskabet vokses voldsomt, og har ligeledes opkøbt adskillige konkurrenter, hvilket gør, at DSV i dag er Danmarks største speditørvirksomhed, Side 51 af 73

53 med en nettoomsætning på 49 milliarder. DSV har egne kontorer i over 70 lande fordelt på de seks beboede kontinenter. DSV tilbyder alle typer transport- og logistikløsninger lige fra luft- og sø fragt til almindelig vejtransport og ekspresservice. DSV koncernen er opdelt i tre divisioner, DSV Road, DSV Air & Sea og DSV Solutions, som tilsammen har ansatte på verdensplan. 63 DSV s strategi bygger på en Asset light-forretningsmodel, 64 hvor DSV ikke selv ejer transportmaterialet. Den fysiske transport udføres af eksterne vognmænd, rederier og flyselskaber. DSV arrangerer transporten for sine kunder, samt tilbyder en række tilknyttede serviceydelser. DSV er målt på omsætningen verdens sjettestørste speditørvirksomhed og har en estimerede markedsandel på 2,1 %, i et marked hvor de ti største speditørvirksomheder samlede markedsandel kun udgør op til ca. 35 %. 65 Markedet er kendetegnet ved stærk konkurrence og mange både store og små aktører Udvalgte tal om operationel leasing fra DSV s 2014 årsrapport DSV anvender en asset-light forretningsmodel, hvor de ikke selv ejer alt transportmaterialet. Alligevel består ca. 16 % af deres balancesum af materielle anlægsaktiver. Langt størstedelen af disse er grunde og bygninger, som udgør ca. 75 %. DSV har i deres light-asset model fokuseret på at eje færre aktiver, hvilket også afspejles i deres note vedrørende operationel leasing. Her kan det ses, at de har næsten 6,7 milliard i operationelle leasingforpligtelser, hvorimod de materielle anlægsaktiver kun udgør 3,9 milliard og heraf er 260 mio. finansiel leasing. Hvis operationel leasing blev indregnet som et aktiv og en forpligtelse med den ikke udiskonterede værdi af forpligtelsen, ville anlægskartotekets samlede bogførte værdi stige med 170 %. Herunder i tabel 1 er de relevante oplysninger vedrørende operationel leasing fra DSV koncernregnskab 2014 vist Hjemmesiden: 64 Publikationen: Koncern- og årsrapport for DSV A/S 2014, side 8 65 Publikationen: Koncern- og årsrapport for DSV A/S 2014, side 8 66 Publikationen: Koncern- og årsrapport for DSV A/S 2014, side 60, 64 og 65 Side 52 af 73

54 Tabel 1 - Operationel leasing Andre anlæg, Forfaldsoversigt (mio.) driftsmateriel og inventar Grunde og bygninger I alt Indenfor 1 år Mellem 1-5 år Efter 5 år I alt Påvirkning på resultatopgørelsen ILW - Metoden til indregning af operationel leasing i balancen For at kapitaliseringen af operationel leasing tager udgangspunkt i en teoretisk tilgang er ILWmetoden anvendt. Metoden er blevet anvendt i tidligere casestudier vedrørende kapitalisering af operationelle leasingkontakter. Eugene A. Imhoff Jr., Robert C. Lipe og David W. Wright(Herefter ILW) skabte og brugte metoden første gang med det formål, at dokumenterer langfristede operationelle leasingkontrakters betydning, hvis de blev målt efter andre principper end IAS 17. ILW s hypotese var, at direktionen strukturerede virksomhedens leasingkontrakter, så de kan klassificeres som operationel leasing, og derved ikke bliver indregnet i balancen. Dette omtales også i problemstilling 6, som vi vender tilbage til senere. 67 Kapitaliseringen af operationelle leasingydelser, samt indregning af disse i balancen påvirker, aktiver, passiver og resultatopgørelsen. Anvendelse af ILW-metoden kræver, at både leasingaktivet og forpligtelsen estimeres på baggrund af noteoplysningerne omkring operationel leasing. Estimater er forbundet med en vis usikkerhed, som er uundgåelig, da oplysningerne omkring operationel leasing i noterne ikke er tilstrækkelig, og kun DSV har adgang til de faktiske oplysninger. Dog foretager de primære regnskabsbrugere beregningen ud fra samme forhold når de omregner balancen, hvorfor ILW -metodens vurderes som den mest egnede metode til at give brugbare resultater. Som tidligere nævnt bliver et af fokusområderne ved den nye leasingstandard anvendelsesområdet. DSV har deres årsregnskab i noten vedrørende sikkerhedsstillelser 67 Publikationen: Operation Leases: Impact of Constructive Capitalization(1997) Side 53 af 73

55 beskrevet, at de har indgået servicekontrakter på IT-området uden nærmere specificering af dette. 68 Det er overvejende sandsynligt, at disse servicekontrakter, jf. de tidligere omtalte ændringer i IFRIC 4, indeholde væsentlige leasingelementer. Servicekontrakterne medtaget dog ikke i beregningen på baggrund af den manglede specificering og kendskab til disse. Alle leasingkontrakter skal behandles ens under IFRS 16, men i kapitaliseringen af operationel leasing vil finansielle leasingkontrakter forblive uændret, som om de var indregnet korrekt efter den nye leasingstandard, da ændringerne i behandlingen af finansielle leasingkontrakter er uvæsentlige. Da undtagelserne til hvornår en leasingkontrakt skal indregnes i balancen er valgfri at bruge, og kræver et aktivt tilvalg i anvendt regnskabspraksis, er det i denne beregning forudsat, at undtagelserne ikke er anvendt. DSV opdeler i deres note operationelle leasingkontraker i to kategorier, bygning og grunde, samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Beregningen også tage udgangspunkt i denne opdeling. Hvilket er optimalt ud fra antagelsen om, at leasingkontrakt længden ofte er længere, når der leases grunde og bygninger end når der leases andre anlæg, driftsmateriel og inventar Estimering af leasingforpligtelsen efter ILW-metoden For at kunne kapitaliserer de operationelle leasingkontrakter efter ILW-metoden, og derved beregne leasingaktivet og forpligtelsen, som skal indregnes i balancen, tages der udgangspunkt i leasingforpligtelsen. Leasingforpligtelsen bliver opgjort som nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. For at kunne beregne leasingforpligtelsen skal følgende tre parameter estimeres. 69 Den gennemsnitlige tilbageværende leasingperiode Diskonteringsrenten Nutidsværdien af fremtidige leasingydelser Den gennemsnitlige tilbageværende leasingperiode beregnes ved at dividerer totalen af de operationelle leasingforpligtelser med summen af leasingkontrakter, der forfalder indenfor et år. I denne beregning antages det, at leasingydelserne er lige store over hele leasingperioden, hvilket er en nødvendig antagelse på baggrund af den manglende udspecificerede pr. år i forfaldsoversigten. Antagelsen afviger derfor fra den oprindelige ILW-metode. 68 Publikationen: Koncern- og årsrapport for DSV A/S 2014, side Publikationen: Operation Leases: Impact of Constructive Capitalization(1997) Side 54 af 73

56 Tabel 2 - Estimering af gennemsnitlig levetid Grund og Bygninger Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Total operationel leasing = 5 år Operationel leasing med forfald indenfor 1 år = 2,5 år Beregningen i tabel 2 viser, at den gennemsnitlige tilbageværende periode af leasingkontrakterne vedrørende grund og bygninger er 5 år, mens den kun er 2,5 år for andre anlæg mm. Hvilket bekræfter den tidligere nævnte antagelse. Diskonteringsrenten bliver i denne opgave beregnet på baggrund af oplysningerne om finansiel leasing fra DSV s årsrapport fra 2014, som er vist herunder i tabel Tabel 3 - Finansiel leasing Forfaldsoversigt (mio.) I alt Indenfor 1 år 36 Mellem 1-5 år 122 Efter 5 år 9 I alt 167 Nutidsværdi på balancedagen 142 Nutidsværdi forfald indenfor 1 år 29 Diskonteringsrenten fastsættes ved at beregne rentedelen af de finansielle leasingkontrakter med forfald under et år. Rentedelen udgør forskellen mellem minimumsydelserne indenfor 1 år og nutidsværdien af disse. Rentedelen divideres herefter med den samlede nutidsværdi på balancedagen. Beregningen af den afrundede diskonteringsrente ses herunder. Estimering af diskonteringsrente: (36-29) / 142 *100 = 5 % Nutidsværdien af fremtidige leasingydelser kan beregnes på baggrund af de tidligere estimater af gennemsnitlevetid og diskonteringsrenten. Nutidsværdien af fremtidige leasingydelser udgør leasingforpligtelsen, som bliver indregnet i balancen. Den beregnede leasingforpligtelsen, der kan opdeles i forfald indenfor 1 år og efter 1 år vises herunder: 70 Publikationen: Koncern- og årsrapport for DSV A/S 2014, side 75 Side 55 af 73

57 Tabel 4 Leasingforpligtelse Grunde og bygninger Indenfor 1 år Efter 1 år Grunde og bygninger i alt Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Indenfor 1 år 443 Efter 1 år 617 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar i alt Leasingforpligtelse Indenfor 1 år Efter 1 år Leasingforpligtelse i alt Beregningen for grunde og bygninger er foretaget ved at fordele den forpligtelse, der forfald mellem 1-5 år (2.613 mio.) ligeligt med 4 og hele forpligtelsen med forfald efter 5 år (1.742 mio.) med hele beløbet året efter, da den gennemsnitlige tilbageværende leasingperiode var beregnet til 5 år. Da levetiden ved andre anlæg, driftsmateriel og inventar kun var 2,5 år, er gælden med forfald efter år 1(688 mio.) fordelt mellem år 2 og år 3 med hhv. 67 % og 33 % Fastlæggelse af leasingaktiverne Indregningen af operationelle leasingkontrakter foretages med udgangspunkt i leasingforpligtelsen. Leasingaktivet bliver, som tidligere beskrevet også indregnet på baggrund af leasingforpligtelsen, med tillæg af direkte omkostninger og forudbetalinger fratrukket rabatter og andre incitamenter fra leasinggiver. Det ville derfor være oplagt, at indregne et leasingaktiv med samme værdi som leasingforpligtelsen. Dette er dog ikke korrekt, da antagelsen så ville være, at alle operationelle leasingforpligtelser ville blive indregnet som om de var nye. DSV s portefølje af leasingkontrakter i regnskabet for 2014 må alle antaget at være påbegyndt. Derfor skal leasingaktivet indregnes med en lavere værdi end den beregnede leasingforpligtelse, hvilket stemmer overens med ILW-metoden. Typisk vil afskrivningen af et aktivet sker hurtigere end amortiseringen af den tilhørende finansielle forpligtelse. Da ydelsen i starten primært vil bestå af renter. I denne undersøgelse forudsættes det, at leasingforpligtelsen og aktivet bliver indregnes, som om de var blevet indregnet under den nye standard ved første indregning, hvorfor det er nødvendigt at finde sammenhængen mellem leasingaktivet og forpligtelsen. ILW forsøgte, i deres tidligere Side 56 af 73

58 studier, at finde denne sammenhængen ved at forudsætte, at leasingaktivet og forpligtelsen ved indregning havde samme værdi, og denne efter sidste ydelse altid var 0kr., og at aktivet blev afskrevet lineært. I de tidligere studier udarbejdede ILW en tabel for sammenhængen ved en række forskellige situationer baseret på faktorerne: renten, løbetiden og den tilbageværende leasingperiode. 71 En opdateret version af ILW s oprindelig tabel er vist herunder i figur 2. Denne nyere version er valgt, da den bedre afspejler renteforholdet og leasingperioden som de er i denne opgave. Som det ses i figur 2, varierer aktivets procentmæssige værdi i forhold til leasingforpligtelsen væsentlig alt efter forudsætningerne. Da disse i denne beregning ikke er kendte for hver enkelt kontrakt, er alle aktiver indregnet som 90 % af leasingforpligtelsen, da denne procentsats vurderes som en rimelig gennemsnitsværdi på baggrund af figur 2. Leasingaktivet kan således beregnes som vist herunder i tabel 5: Tabel 5 - Beregning af leasingaktivet Grunde og bygninger, 90 % Andre anlæg, driftsmateriel og inventar, 90 % af Ikke bogført leasingaktiv i alt Påvirkning på balancen Kapitaliseringen af de operationelle leasingkontrakter efter ILW-metoden resulterede i, at et leasingaktiv på mio. skal indregnes under anlægsaktiverne, og at en leasingforpligtelse på mio. skal indregnes under finansielle forpligtelser, fordelt på kort og lang gæld. Forskellen på 71 Publikationen: Operation Leases: Impact of Constructive Capitalization(1997) Side 57 af 73