Nyheder inden for regnskab

Transkript

1 Nyheder inden for regnskab Nr. 9 december 2007 Indhold Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Høringsudkast om ændring af årsregnskabsloven Høringsudkast om ændring af årsregnskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har netop udsendt et udkast til ændring af årsregnskabsloven i høring blandt organisationerne. Forslaget til ændring af årsregnskabsloven indeholder endnu en forenkling af reglerne, denne gang dog også for børsnoterede selskaber. Udkastet har kommenteringsfrist den 16. januar Det forventes fremsat i foråret 2008 med ikrafttrædelse for regnskabsår, der begynder den 1. september 2008 eller senere. Førtidig anvendelse er tilladt, hvis implementeringen sker systematisk og konsekvent. Kravet om, at finansielle virksomheder, som ikke er koncerner, skal overgå til IFRS fra 2009, må dog forventes først at træde i kraft den 1. januar Regnskabsfaglig Afdeling Strandvejen Hellerup Telefon tip@.dk Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler.

2 Ad 1 - forhøjelse af de beløbsmæssige størrelsesgrænser med 20% Helt små virksomheder (LEV) Små virksomheder (klasse B) Mellemstore/store virksomheder Koncernregn- skabspligten Nuværende grænser 12 mill. 6 mill mill. 29 mill. 2 Ad 2 - ophævelse af kravet om revision af ledelsesberetningen Siden 2002 har ledelsesberetningen skullet revideres på lige fod med resten af årsrapporten. Det foreslås, at kravet om revision af ledelsesberetningen - for alle regnskabsklasser B-D - ophæves. Kravene til korrekthed og indhold i ledelsesberetningen er imidlertid ikke ændret - ledelsen undgår blot at skulle fremskaffe dokumentation til brug for revisionen. Når ledelsesberetningen ikke længere skal revideres, er det fundet rigtigst samtidig at tilpasse kravet om retvisende billede. I dag er det et krav, at hele årsrapporten inklusive ledelsesberetningen skal give et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, den økonomiske stilling samt resultatet. Det foreslås, at ledelsesberetningen fremover skal give en retvisende redegørelse, mens resten af regnskabet - regnskabsopstillinger og noter - fortsat skal give et retvisende billede. 238 mill. 119 mill. 58 mill. 29 mill. Det foreslås at forhøje størrelsesgrænserne i loven til følgende niveauer: + 20% 14 mill. 7 mill mill. 36 mill. 286 mill. 143 mill mill. 36 mill. Ændringen får konsekvenser for ledelsespåtegningen og revisionspåtegningen. Ad 3 - ophævelse af bindingskravet vedrørende investeringsaktivitet og landbrugsaktivitet Efter de nuværende regler kan et selskab, der har investeringsaktivitet som hovedaktivitet, vælge at opgøre investeringsaktiver og tilhørende forpligtelser til dagsværdi og indregne disse reguleringer i resultatopgørelsen. Det betyder bl.a., at investeringsejendomme i disse selskaber ikke skal afskrives men i stedet løbende revurderes til dagsværdi. Nettoopskrivningen af investeringsaktiver og tilhørende gæld skal opføres som en bunden reserve på egenkapitalen, der ikke kan benyttes til udbytte.det foreslås, at reguleringerne ikke længere skal være bundne. Det betyder, at de løbende (urealiserede) værdistigninger på investeringsaktiver og tilhørende gæld kan danne grundlag for udbytte og kapitalnedsættelse. Virksomheder, der har landbrugsaktivitet som hovedaktivitet, kan efter de nuværende regler tilsvarende benytte dagsværdi ved opgørelsen af værdien af beholdninger af dyr, afgrøder m.v., jf. også reglerne herom i IAS 41. Sådanne reguleringer har også hidtil skullet bindes på en særlig reserve på egenkapitalen. Det foreslås, at dette bindingskrav også ophæves. Ad 4 - tilpasning af bindingskravet vedrørende indre værdis metode De nuværende regler tillader, at kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder i moderselskabsregnskabet kan opgøres til indre værdi - som alternativ til kostpris og eventuelle frivillige opskrivninger efter årsregnskabslovens 41. I koncernregnskabet har det altid været et krav, at associerede virksomheder skulle opgøres til indre værdi. I praksis har reglerne imidlertid givet anledning til en række tvivlstilfælde, som lovforslaget søger at rette op på: 1. Brug af skyggesaldo ved negativ indre værdis reserve: Reserven præsenteres da som 0 på egenkapitalen. Hvis en modervirksomhed kun har én dattervirksomhed, som eksempelvis har et underskud i år 1 på 100, skal dette beløb fradrages i modervirksomhedens frie reserver. Har dattervirksomheden efterfølgende i år 2 et overskud på 100, har det i praksis givet anledning til tvivl, om dette beløb skulle henlægges til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode. Det præciseres i lovbemærkningerne, at der ikke skal ske nogen binding i

3 denne situation, da der ikke er tale om nogen opskrivning. I det første år er der således tale om en nedskrivning, som tilbageføres i år 2. Netto er reguleringen 0 for de to år samlet set. 2. Det præciseres i lovbemærkningerne, at resultat fra dattervirksomheder og associerede virksomheder skal vises efter skat i resultatopgørelsen. Det er således ikke tilladt at vise resultatet i to poster - før skat og skat. Derved svarer årsregnskabsloven på dette punkt til IAS Asymmetri vedrørende salg af overskuds- hhv. underskudsselskaber: Frasælges en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, skal den del af reserven opløses, som hidrører fra den pågældende virksomhed. En realisation af en underskudsvirksomhed skal dog ikke forøge reserven med de tidligere foretagne nedskrivninger. Der er dermed ikke symmetri i behandlingen af salg af underskuds- og overskudsvirksomheder, eftersom frasalg af en overskudsvirksomhed skal føre til en reduktion af nettoopskrivningsreserven, hvorimod frasalg af en underskudsvirksomhed ikke påvirker reserven. Denne asymmetri opstår ved, at loven alene taler om opløsning af reserven vedrørende de opskrevne kapitalandele, hvorfor en reetablering af en allerede forbrugt reserve ikke er krævet, uanset om reserven er forbrugt til dækning af andre Dattervirksomheders / associerede virksomheders overskud. 4. Udbytte opad igennem en koncern på én gang ( samtidighedsprincippet ): Det præciseres, at såfremt indre værdis metode benyttes som grundlag for opgørelse af værdien af dattervirksomheder, vil det være tilladt at optage et tilgodehavende i moderselskabet på det forventede udbytte fra dattervirksomhederne. Derved kan det forventede udbytte fra dattervirksomheder indgå som grundlag for modervirksomhedens beslutning om uddeling af udbytte. Det vil tilsvarende være tilladt at lave en overførsel af det forventede udbytteforslag fra indre værdis reserve på egenkapitalen til overført overskud, hvorved forventet udbytte kan indgå som grundlag for modervirksomhedens eget udbytte. Ovenstående præciseringer afspejler i høj grad den praksis, der hidtil har været udviklet vedrørende forståelsen af reglerne om indre værdis metode. Ad 5 - ophævelse af kravet om oplysning om antal ansatte i klasse B De nuværende regler kræver, at virksomheder i regnskabsklasse B- D oplyser om det gennemsnitligt antal ansatte. Oplysningen skal forsynes med sammenligningstal for året før. Det foreslås, at kravet ophæves for virksomheder i regnskabsklasse B. Kravet videreføres uændret for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D. Ad 6 - ophævelse af kravet om indregning af udviklingsprojekter i klasse C/mellem De nuværende regler kræver, at alle virksomheder i regnskabsklasse C- D indregner egne udviklingsprojekter som aktiver, såfremt de generelle kriterier herfor er opfyldt f.eks. at det er sandsynligt, at projektet bliver gennemført. Kravet gælder for f.eks. produktudvikling, procesudvikling, udvikling af intern IT etc. Indirekte omkostninger skal også henføres til de aktiverede udviklingsprojekter. Det foreslås, at virksomheder i regnskabsklasse C/mellem fremover kan undlade at aktivere udviklingsprojekter. Fremover kan disse virksomheder således vælge at omkostningsføre de afholdte udgifter. Det er fortsat et krav, at alle virksomheder i klasse C - dvs. også klasse C/mellem - omtaler forskning og udvikling i ledelsesberetningen, jf. årsregnskabslovens 99, stk. 1, nr. 10. Ad 7 - ophævelse af kravet om oplysning om ejendomsværdi De nuværende regler kræver, at virksomheder i regnskabsklasse B- D oplyser om ejendomsværdien af danske ejendomme. Oplysningskravet gælder således ikke udenlandske ejendomme, hvorfor det i praksis har været vanskeligt at sammenholde den bogførte værdi af grunde og bygninger i balancen med noteoplysningen vedrørende ejendomsværdi. Det foreslås, at kravet ophæves for alle virksomheder. Ad 8 - nyt oplysningskrav om virksomhedens arrangementer Det foreslås, at virksomheder i regnskabsklasse C-D fremover skal oplyse om karakteren af og formålet med virksomhedens engagementer, der ikke er opført i balancen, og engagementernes finansielle indvirkning. Oplysningerne skal dog kun gives, når de risici og fordele, der opstår i forbindelse med sådan-

4 ne engagementer, er væsentlige, og for så vidt oplysningen om sådanne risici og fordele er nødvendig for at bedømme virksomhedens finansielle stilling. Virksomheder i klasse C/store og klasse D skal tillige oplyse om de risici og fordele, der er forbundet med arrangementerne, og den finansielle indvirkning herfra. Kravets rækkevidde er ikke helt klar. Det er dog klart, at kravet ikke omfatter de tilfælde, der i forvejen er krav om i loven, f.eks. eventualforpligtelser og leasingforpligtelser. Heller ikke almindelige garantier er omfattet, eftersom de er indregnet som hensatte forpligtelser. I henhold til lovbemærkningerne omfattes såkaldte Special Purpose Entities (SPE), jf. tilsvarende regler i SIC 12. En SPE er i korte træk karakteriseret ved, at en virksomhed - uden at have nogen ejerandel - alligevel påføres alle risici og fordele hidrørende fra en anden virksomhed. Mens årsregnskabslovens definition på moder- /dattervirksomheder forudsætter, at der besiddes ejerandele, vil en SPE efter SIC 12 skulle konsolideres i et IFRS-koncernregnskab uanset ejerandele - det afgørende er således de økonomiske fordele og risici. Det foreslåede krav om omtale af SPE ere må derfor betragtes som en erstatning for, at koncerndefinitionen i loven ikke svarer til den, der gælder efter IFRS. Oplysningskravet omfatter formentlig forpligtelser til at anskaffe væsentlige anlægsaktiver og immaterielle aktiver, jf. tilsvarende krav i IFRS. En virksomheds brug af afledte finansielle instrumenter vil imidlertid næppe være omfattet af oplysningskravet, eftersom alle afledte finansielle instrumenter i dag skal indregnes i balancen til dagsværdi - og risikoen på instrumentet er derfor fuldt ud afspejlet i dagsværdien. Som andre eksempler på arrangementer, der er omfattet af bestemmelsen, nævner lovbemærkningerne factoringordninger, kombinerede salgs- og tilbagekøbskontrakter og konsignationslagerarrangementer. Udover at kravet gælder for virksomheder i regnskabsklasse C og D, gælder de også for de virksomheder, der udarbejder årsrapport efter IFRS. Er der tale om SPE ere, gælder kravet imidlertid ikke, eftersom sådanne allerede er indregnet i balancen. Det anføres i lovbemærkningerne, at såfremt forholdet er konsolideret i koncernregnskabet, kan man undlade oplysningerne i såvel koncernregnskabet som årsregnskabet. Det må forventes, at kravets nærmere indhold bliver præciseret i lovbemærkningerne til det endelige lovforslag. Ad 9 - tilpasning af kravet om oplysning om revisorhonorar Efter de nuværende regler skal virksomheder i regnskabsklasse C/store og D oplyse om honorar til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision. Oplysningerne skal i dag gives både i koncernregnskabet og i moderselskabsregnskabet og skal specificeres i honorar for revision hhv. andre ydelser. Det foreslås at ændre oplysningskravet på følgende områder: Honoraret til revisor skal fremover specificeres i fire kategorier i stedet for to: Lovpligtig revision, Andre erklæringer med sikkerhed, Skatterådgivning og Andre ydelser. Undtagelse for klasse C: Kan undlade at give oplysningen i sit eget årsregnskab, hvis virksomheden indgår i et koncernregnskab, hvor oplysningen for koncernen gives koncernregnskabet skal være udarbejdet af en modervirksomhed indenfor EU/EØS. Ad 10 - lempelse af kravet om oplysning om nærtstående parter Efter de nuværende regler skal en virksomhed beskrive transaktioner med nærtstående parter, herunder grundlaget for forbindelsen med de pågældende parter. En dattervirksomhed kan dog undlade i sit eget årsregnskab at beskrive transaktioner med nærtstående parter, hvis en række betingelser er opfyldt. Herudover skal oplyses om de parter, der har bestemmende indflydelse på den regnskabsaflæggende virksomhed (navn og bopæl/hjemsted). Med nærtstående parter menes typisk personer eller virksomheder, som har mulighed for at gennemtvinge beslutninger i andre virksomheder (bestemmende indflydelse), eller som har indflydelse på de driftsmæssige eller finansielle beslutninger (betydelig indflydelse). Ændring af reglerne for koncernregnskabet Det foreslås, at ændre reglerne, så oplysninger om transaktioner med nærtstående parter alene skal gives, hvis transaktionerne ikke gennemføres på markedsvilkår. Der skal dog fortsat altid oplyses om de parter, der har bestemmende indflydelse på den regnskabsaflæggende virksomhed (navn og bopæl/hjemsted).

5 De foreslåede regler skal ikke følges for de virksomheder, der benytter IFRS. Der bliver derfor ikke noget krav om at opdele IAS 24 oplysningerne i markedsbaserede transaktioner og ikke-markedsbaserede transaktioner. Kravet får formentlig begrænset betydning som følge af skattereglernes krav om, at transaktioner skal foregå på markedsvilkår. I praksis må fokus dog rettes mod transaktioner med øvrige koncernvirksomheder (bortset fra dattervirksomheder, der er undtaget), f.eks. skattefrit tilskud, og medlemmer af en virksomheds eller en modervirksomheds ledelse. De præciseres, at de oplysninger, der skal gives vedrørende transaktioner med nærtstående parter (på ikke-markedsvilkår) omfatter beløbsmæssig oplysning. Tidligere har det været antaget, at oplysningerne om beløb kunne gives med et niveau eller ikke over xx% eller lign. oplysning. Den praksis synes fremover ikke at være mulig. Oplysningerne skal ikke gives pr. transaktion. Det er således muligt at gruppere transaktionerne, medmindre særskilte oplysninger om de enkelte transaktioner er nødvendige for at forstå virkningerne af transaktioner med nærtstående parter. Det følger af det almindelige væsentlighedsbegreb i loven, at en virksomhed ikke skal give oplysninger om transaktioner med nærtstående parter, hvis transaktionerne er uvæsentlige. Som en konsekvens af direktivets krav om, at lovens definition af nærtstående parter skal være i overensstemmelse med definitionen heraf i IAS 24, foreslås det at skrive en direkte henvisning ind til IAS 24. Det vil sikre, at en kommende ændring af IAS 24 s definition på nærtstående parter også får virkning i årsregnskabsloven. Ændring af reglerne for årsregnskabet De tilsvarende ændringer som nævnt ovenfor, gælder også for årsregnskabet. Der er således ingen generel undtagelse fra at give oplysninger i årsregnskabet, såfremt oplysningerne er givet i koncernregnskabet. Imidlertid kan der normalt blot henvises, så man undgår dobbeltoplysninger. Herudover foreslås det, at et selskab i sit årsregnskab skal kunne undlade at oplyse om transaktioner med virksomhedens helejede dattervirksomheder. Reglerne for årsregnskabet er derfor noget anderledes end i dag. I dag gælder der således en helt generel undtagelse fra at give oplysninger om transaktioner med nærtstående parter, herunder oplysninger om transaktioner opad i koncernen. Ad 11 - nyt oplysningskrav om virksomhedsledelse m.v. Det foreslås, at børsnoterede selskaber fremover skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse m.v. Der er tale om følgende krav: 1 Oplysning om kodeks for virksomhedsledelse 2 Oplysninger om risikostyring og intern kontrol vedrørende regnskabsaflæggelse 3 Oplysninger om sammensætningen af ledelsesorganer, udvalg m.v. Gælder for Moder/koncern? Aktieudstedere Modervirksomheden og statslige aktieselskaber Alle børsnoterede Modervirksomheden selskaber og og koncernen statslige aktieselskaber Aktieudstedere Modervirksomheden og statslige aktieselskaber Kodeks for virksomhedsledelse Der skal oplyses om det kodeks for virksomhedsledelse, virksomheden er omfattet af, ud fra et følg-ellerforklar -princip. Virksomheder, der er noteret på Københavns Fondsbørs, er i forvejen omfattet af fondsbørsens anbefalinger for god selskabsledelse For disse virksomheder indebærer de foreslåede oplysningskrav om kodeks for virksomhedsledelse ikke yderligere krav. Er en virksomhed omfattet af flere kodekser som følge af, at virksomhedens aktier er noteret på flere regulerede markeder inden for EU/EØS, skal oplysningerne gives for hvert kodeks, virksomheden er omfattet af. Nogle regulerede markeder stiller ikke krav om, at virksomheden skal forholde sig til et bestemt kodeks for virksomhedsledelse. Det gælder eksempelvis Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. I sådanne tilfælde skal virksomheden blot oplyse, at den ikke er omfattet af noget kodeks for virksomhedsledelse. Vælger virksomheden frivilligt at anvende et kodeks for virksomhedsledelse, skal det oplyses, hvor kodeks er offentlig tilgængelig, og hvilke dele af kodeks virksomheden fraviger, herunder begrundelsen for fravigelsen. Følger virksomheden det pågældende kodeks, er det tilstrækkeligt, at virksomheden henviser til kodekset med angivelse af, hvor kodekset er offentlig tilgængelig. Efter lovudkastet er det således ikke nødvendigt, at virksomheden redegør for indholdet af kodekset. Følger virksomheden ikke alle anbefalingerne i det kodeks, virksomheden er omfattet af, skal virksomheden oplyse, hvilke anbefalinger virksomheden har fravalgt eller fraveget, med angivelse af en konkret begrundelse herfor.

6 Risikostyring og intern kontrol vedrørende regnskabsaflæggelse Redegørelsen om virksomhedsledelse skal desuden indeholde en beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med virksomhedens regnskabsaflæggelse. Virksomheden skal derfor ikke give oplysninger om dens risikostyringssystemer og interne kontroller, som ikke knytter sig til regnskabsaflæggelsen. Beskrivelsen bør indeholde en beskrivelse af følgende: De procedurer eller systemer, som virksomheden har indført i forbindelse med risikostyringen, herunder hvorledes ledelsen løbende identificerer og styrer risici for væsentlige fejl i regnskabsaflæggelsen, og De interne kontrolsystemer, som er indført i virksomheden til sikring af, at væsentlige fejl i regnskabsaflæggelsen bliver imødegået, opdaget og korrigeret. Københavns Fondsbørs A/S anbefalinger for god selskabsledelse indeholder et afsnit VII om risikostyring, herunder identifikation af risici, plan for risikostyring og åbenhed om risikostyring. Sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer Redegørelsen for virksomhedsledelse skal desuden indeholde en beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion. Virksomheden skal således beskrive, hvorledes ledelsen er sammensat, og ledelsesmedlemmernes funktion. Virksomheden kan f.eks. foretage en opdeling af ledelsen i henholdsvis direktion og bestyrelse med angivelse af det enkelte ledelsesmedlems ansvarsområder i virksomheden. Har virksomheden f.eks. nedsat et revisionsudvalg, vederlagsudvalg eller andre bestyrelsesudvalg, skal virksomheden beskrive dets medlemmer og deres funktion. Hvor skal oplysningerne om virksomhedsledelse m.v. gives? Redegørelsen om virksomhedsledelse m.v. foreslås at kunne gives på én af følgende måder: Ledelsesberetningen Et bilag til ledelsesberetningen, eller En henvisning til hjemmesiden, hvor oplysningerne er tilgængelige (kræver dog en bekendtgørelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der indeholder de nærmere retningslinjer) Særligt sidstnævnte metode er interessant. Hidtil har oplysninger, der har været krævet efter årsregnskabsloven, ikke kunnet gives på Internettet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har således udtalt, at f.eks. moderselskabsregnskabet ikke har kunnet placeres på Internettet, eftersom man ikke havde sikkerhed for, at oplysningerne forblev intakte og til enhver tid var tilgængelige. I relation til aktieselskabsloven kender man imidlertid princippet fra de nye bestemmelser om incitamentsaflønning, hvor selskabets retningslinjer vedrørende incitamentsaflønning af ledelsen skal placeres på internettet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil udstede en bekendtgørelse om de nærmere retningslinjer vedrørende brug af internettet til offentliggørelse af de pågældende oplysninger. Af bekendtgørelsen vil det således fremgå, at hvis virksomheden vælger at give redegørelsen for virksomhedsledelse m.v. via en henvisning til virksomhedens hjemmeside, er det ledelsens ansvar at sørge for, at de lovpligtige oplysninger også fremgår af virksomhedens hjemmeside. Redegørelsen for virksomhedsledelse m.v. skal være tilgængelig på hjemmesiden på det tidspunkt, hvor årsrapporten udsendes til aktionærerne m.v. I bekendtgørelsen vil der endvidere blive fastsat regler om virksomhedens adgang til efterfølgende at ændre i redegørelsen på hjemmesiden. Virksomheden bør efterfølgende ændre i oplysningerne, hvis det af hensyn til aktualiteten er nødvendigt som følge af større ændringer i oplysningerne. Virksomheden bør dog samtidig af hensyn til regnskabsbrugerne begrænse antallet af ændringer, hvis der kun er tale om mindre detaljer. Ad 12 - lempelse af kravet om 5 års oversigten i koncernregnskabet Efter de nuværende regler skal virksomheder i regnskabsklasse C og D give en 5 års oversigt over hovedog nøgletal i ledelsesberetningen. Udarbejder virksomheden koncernregnskab, kan den slippe for at give oversigten på moderselskabsniveau. Når en modervirksomhed bliver koncernregnskabspligtig, fordi koncernen stiger i størrelse udover lovens størrelsesgrænser, eller fordi et overliggende moderselskab ikke længere udarbejder koncernregnskab, skal virksomheden selv lave koncernregnskab. I den forbindelse skal der i ledelsesberetningen gives en 5 års oversigt. Oversigten skal i princippet indeholde oplysninger tilbage til en periode, hvor der ikke var koncernregnskabspligt i virksomheden.

7 Det foreslås, at man ved overgang til koncernregnskabspligt kan nøjes med at vise indeværende års tal og sammenligningstal for ét år. Derved sker der en harmonisering med reglerne for resultatopgørelse og balance, hvor der som hidtil er krav om ét års sammenligningstal, selvom sammenligningsåret vedrører en periode, hvor virksomheden ikke aflagde koncernregnskab. De øvrige tal i hovedtalsoversigten indfases i oversigten henover 3 år. Det skal i den forbindelse bemærkes, at lempelsen vedrørende 5 års oversigten i moderselskabet kan kun benyttes, når man i koncernen giver en fuld 5 års oversigt. Ad 13 - ophævelse af kravet om IFRS i moderselskabsregnskabet i 2009 De nuværende regler for ikkefinansielle virksomheder er som vist i nedenstående skema. De finansielle virksomheder, dvs. de virksomheder, som er omfattet af Finanstilsynets regnskabsregler, skal følge de samme regler, dog således at de ikke er underlagt et krav om brug af IFRS i moderselskabsregnskabet fra og med Det foreslås at afskaffe kravet om at bruge IFRS i moderselskabsregnskabet. Denne ophævelse kombineres imidlertid med, at såfremt en børsnoteret virksomhed ikke aflæg- ger et IFRS-koncernregnskab, fordi der er tale om et enkeltstående selskab, skal årsregnskabet for dette selskab dog aflægges efter IFRS fra Lempelsen vil derfor alene komme de selskaber til gode, der i forvejen aflægger et koncernregnskab efter IFRS. De finansielle virksomheder bliver underlagt et tilsvarende krav. Det er en væsentlig stramning for en lang række finansielle virksomheder, eftersom der er en del mindre pengeinstitutter, som ikke har dattervirksomheder - og som derfor hidtil har været helt undtaget fra IFRS. Børsnoterede virksomheder som har aktier noteret Børsnoterede virksomheder som alene har gældsbeviser noteret Anvendelse af IFRS i Koncernregnskabet SKAL anvendes KAN anvendes. SKAL anvendes fra 1. januar 2007 Ikke-børsnoterede virksomheder KAN anvendes. IFRS skal i så fald anvendes både i årsregnskabet og i koncernregnskabet fra 1. januar 2009 Anvendelse af IFRS i årsregnskabet KAN anvendes. SKAL anvendes fra 1. januar 2009 SKAL anvendes fra 1. januar 2009 KAN anvendes fra 1. januar 2005 KAN anvendes. IFRS skal i så fald anvendes både i årsregnskabet og i koncernregnskabet fra 1. januar 2009 PricewaterhouseCoopers betegner det netværk at medlemsfirmaer, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder.