energiforum God kvalitet er ikke en selvfølge Nr. 2 / Marts 2015 Nr. 4 / April 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energiforum God kvalitet er ikke en selvfølge Nr. 2 / Marts 2015 Nr. 4 / April 2009"

Transkript

1 Nr. 2 / Marts 2015 Nr. 4 / April 2009 Energiforum Danmark ønsker aktivt at medvirke til at nedbringe energiforbruget til gavn for samfund og miljø. energiforum d a n m a r k God kvalitet er ikke en selvfølge

2 Eurovent-certifikat Nogen at stole på Hvis du kræver Eurovent-certifikat, får du et produkt, som er testet af uafhængig tredjepart og testet efter europæiske og internationale standarder. Eurovent-certifikat for produkter der holder, hvad de lover. Skru op for besparelserne Vand er en både dyr og knap ressource. Men med en mindre investering og lidt omtanke i hverdagen kan du spare både vand og penge. Brunatas data viser, at når vandforbruget synliggøres ved installation af målere, kan forbruget reduceres med %. Det kan ses på vandregningen, samtidig med at I giver en håndsrækning til miljøet. Kom på forkant med ny lovgivning, der træder i kraft i 2017 Kontakt os for spørgsmål eller book et møde allerede i dag og hør mere om vores løsninger indenfor vandmåling og visualisering. Ring på eller skriv til Brunata a/s Vesterlundvej Herlev Tlf

3 Af Karen Marie Pagh Nielsen, klimakonsulent i Helsingør kommune og næstformand i Energiforum Danmark LEDER Lav oliepris er et wake-up call til handling MENS BILEJERE OG NATURGAS- FORBRUGERE nyder godt af de lavere energipriser, døjer olie- og gasselskaber med elendige regnskaber og røde bundlinjer. I januar 2015 faldt prisen på en tønde olie til 45 dollars, hvilket ikke er set billigere siden I årtier har vi i Danmark haft ambitiøse mål om at reducere vores brug af fossile brændsler. Vores energiforbrug skal afkobles fra den økonomiske udvikling gennem øget energieffektivitet. Forsyningssikkerheden skal øges ved at mindske energiimporten og udvikle dansk vedvarende energi. Miljøet skal tilgodeses ved at arbejde hen imod nationale og lokale klimamål. Arbejdet henimod disse mål kræver store investeringer. I nogle perioder har investeringerne givet god økonomisk mening også på kort sigt, men hastigt svingende olie- og gaspriser kan forstyrre billedet og skabe et alvorligt paradoks: Vores indsats for at reducere brugen af fossile brændsler mindsker efterspørgslen efter olie og gas, og så falder prisen. Vi kan ende i en snublefælde, hvor billig olie og gas spænder ben for øget energieffektivitet og fossilfri teknologi. Derfor bør vi tænke os alvorligt om, så vi kan videreføre den hidtidige strategi trods aktuelle økonomiske skvulp. Hvordan sikrer vi fortsat energieffektivisering? Investeringer i ny energieffektiv teknologi skal føre til robuste og langsigtede forbedringer. Vi skal derfor tænke i kvalitet og helhedsløsninger, der er holdbare. Det store vækstområde for energiteknologi er it. Hver dag byder på nye elektroniske løsninger i form af computerteknik, telefoner, internet, intelligent styring osv., og it indgår mere og mere i vores dagligdag, både i boligen, på arbejdet og i fritiden. Der er behov for, at vi tænker kvalitet, miljø og energikrav ind i hele denne udvikling. Et eksempel er belysningsområdet. Lavenergipærer og LED-belysning vinder frem, som erstatning for glødepærer. Den udvikling blev hjulpet godt på vej af en målrettet EUplan for udfasning af glødepærerne. Et andet eksempel er energispildet ved stand-by funktionen i vores elapparater. For 10 år siden var det vældig vigtigt at huske at slukke på kontakten. Siden da er der indført skrappe EU-krav, ligesom producenterne har forbedret apparaterne så betragteligt, at det i dag er knap så vigtigt, at vi husker at slukke. Vi har i Danmark haft en tradition for forbrugerbeskyttelse og vejledning, som bl.a. har været afspejlet i produktvurderinger, anmeldelser og testprogrammer. For 15 år siden gjorde man således meget ud af at udarbejde positivlister for blandt andet elapparater, IT og hvidevarer. Dengang var det et krav, at staten, regioner og kommuner skulle holde sig under klart definerede tærskelværdier for energiforbrug, når der blev købt nyt energiforbrugende udstyr. Der var også positivlister for installatører, som kunne få papir på kompetencer vedr. solceller, biobrændselsfyr og solvarme. Det var en forudsætning for at få tilskud til et anlæg, at det blev installeret af en godkendt håndværker. Oplysning om kvalitetskrav til apparater og håndværkere blev kommunikeret på mange kreative måder via blandt andre Elsparefonden og senere Go Energi. I dag er de fleste positivlister afløst af frivillige ordninger, og produkter (og bygninger) testes kun sporadisk hvis overhovedet i forhold til kvalitetskrav. Med det aktuelle olieprisfald bliver det endnu mere tydeligt, at vi ikke når i mål med omstillingen uden at stille krav om lavenergi og kvalitet i de produkter, vi omgiver os med. I øjeblikket er det EU, der viser vejen med nye krav fra 2015 til computere, kaffemaskiner mv. Man må håbe, at vi fra dansk side i det mindste følger op med information, sådan at gældende kvalitetskrav og nye produktvurderinger kommer ind på lystavlen hos forbrugerne. n Energiforum Danmark marts 2015 / 3

4 INDHOLD Forsidefoto: Lene Esthave Leder Lav oliepris er et wake-up call til handling... side 3 8 Vækst og energibesparelser går hånd i hånd... side 6 Coloplast er modtager af Energi- og Miljøprisen Læs hvorfor. Diplomuddannelse er skræddersyet til energioptimering... side 8 Maskinmester Peter Jensen fra Danfoss er i gang med to diplomuddannelser. Det giver konkrete resultater, når det lærte føres ud i livet. Havets energi en stærk kilde til 100 % vedvarende energi... side 11 Når vinden lægger sig, fortsætter bølgerne med at rulle. Læs om potentialet i og udfordringerne for bølgekraft. Tema: Kvalitet... side 14 Opnå den forventede kvalitet gennem totaløkonomi... side 14 Er totaløkonomi kun for McDonalds?... side 16 Det perfekte byggeri findes ikke, men... side 18 Nye tests skal afgøre, om et byggeri er dumpet eller bestået... side 20 Økonomisk mest fordelagtige handler stadig mest om økonomi... side Første danske lejligheder har fået Svanemærket... side 23 Nye vandhaner i lufthavnen giver gevinst på både CO2 og bundlinjen... side 25 Intelligente vandhaner sparer både på vandet og energien. Med en tilbagebetalingstid på under to år har lufthavnen udskiftet 250 haner. Nybyggeri med fokus på optimalt energianlæg... side 27 Det Faglige Hus i Esbjerg ønskede det optimale anlæg, da de byggede nyt. Trods stort fokus i designfasen, har det første år i drift budt på fortsat indstilling af og optimering af driften. Energitjek af fremstillingsvirksomheder: Hvorfor og hvordan... side 30 Helsingør Kommune har i forbindelse med de lovpligtige miljøtilsyn af fremstillingsvirksomheder forsøgsvist tilbudt virksomheder et frivilligt energitjek. 27 Om lidt er kaffen kold... side 32 Nye EU-regler har fra 1. januar sat grænser for, hvor meget energi de forskellige produkter, vi har i hjemmet, må bruge. Det går godt, vi har det sjovt send mere slik... side 33 Opsummering på 2014 i Energiforum Danmark. Medlemssiden... side 34 Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej Glostrup Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Telefon: / Fax: Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 16, fredag kl Website: Redaktion Mads Bo Bojesen (formand, ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen (sekretariatsleder) Karen Marie Pagh Nielsen (næstformand) Susanne Kuehn (næstformand) Niels Boel (lokalformand) Malene Dissing (redaktør) Dorte E. Larnæs (redaktionssekretær) Karin Winther (layout) Annoncer Dorte Nørregaard Larsen Telefon: Abonnement Dorte Nørregaard Larsen Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms Tryk Scanprint A/S ISSN: / ISSN: (online version) Trykoplag: 800 eksemplarer Distribueret oplag: 600 eksemplarer NORDISK MILJØMÆRKNING Tryksag Bladet Energiforum Danmark formidler viden og holdninger på energiområdet. Artiklernes indhold leveres af eksterne skribenter. Foreningen Energiforum Danmark deler ikke nødvendigvis de fremsatte holdninger, ligesom foreningen ikke har ressourcer til at faktatjekke alle fremsatte påstande. 4 / Energiforum Danmark marts 2015

5 Optimér ejendommens drift med ista MinuteView Følg dine energisystemer real time, undgå nedetid og ressourcespild NYHED Funktioner i ista MinuteView Fjernaflæsning af varme, vand, el, køling og fugt Real time visning af data fra målere Visning af tendenser i ydeevne Visualisering af temperatur- og kølingsforhold Skræddersy alarmer med egne grænseværdier Fejlalarmer på SMS eller Kontakt ista på for mere information. ista Danmark A/S Brydehusvej Ballerup Tlf.: Brug dit medlemslogin Medlems-login til Energiforum Danmarks hjemmeside giver adgang til en guldgrube af informationer, fx: n Referat og andre dokumenter fra generalforsamlingen n Præsentationer fra møder og arrangementer også Energiforum 2015 n Kompetenceoversigten med kontaktoplysninger på andre medlemmer Du får også adgang til beskeder", hvor du blandt andet kan skrive gode tips til andre medlemmer Det er dit login brug det

6 Om Coloplast n Coloplast udvikler, producerer og markedsfører produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med meget personlige og private lidelser. n Coloplast har fire forretningsområder: stomi, kontinens, urologi og hud- og sårpleje. n Coloplasts produkter sælges i over 130 lande n Stiftet i 1957 af Aage Louis-Hansen n Omsætning: 12,4 mia. kr. (2013/2014). Coloplast har været noteret på Københavns Fondsbørs siden 1983 n Cirka 9300 medarbejde globalt, heraf cirka 1600 i Danmark n Coloplast har produktionsfaciliteter i Danmark, Frankrig, Ungarn, USA og Kina n Omkring 42 datterselskaber fordelt over hele verden. Foto: Coloplast Vækst og energibesparelser Årets modtager af Energiog Miljøprisen er for mange nok mest kendt for deres stomiposer. Men virksomheden bag poserne, Coloplast, fortjener også at være kendt og anerkendt for deres energiarbejde. For samtidig med at produktionen vækster, falder CO2-udledningen og affaldsmængden i den danske virksomhed COLOPLAST får prisen for en meget helstøbt klima- og energiindsats, hvor selv de mest garvede specialister har svært ved at finde noget at komme efter, og for at vise hvordan vækst og bæredygtighed kan gå hånd i hånd. Sådan siger formand for dommerkomitéen bag Energi- og Miljøprisen, Mads Bo Bojesen, om valget af dette års prismodtager. Tallene fra Coloplast taler deres eget tydelige sprog: I de seneste 4 år har virksomheden haft en årlig vækst i produktionen på 6-8 procent og har samtidig formået at reducere den samlede CO2-udledning fra energiforbruget med 7 procent. Det svarer til en CO2-reduktion pr. produceret enhed på hele 26 procent. Reduktionen i CO2-udledningen er opnået ved at investere over 15 millioner danske kroner. Alle investeringerne har haft en tilbagebetalingstid på under to år. Dette på trods af at virksomheden tillader en tilbagebetalingstid på op til 5 år på grønne initiativer, hvilket er det dobbelte af, hvad de tillader for andre investeringer. Mange bække små Det er ikke et enkelt projekt, der har sikret Coloplast de flotte resultater, men derimod 150 forskellige energieffektiviseringsprojekter over hele kloden igennem de seneste fire år. Princippet har været mange bække små, og ingen mulighed er blevet overset. Lone Stubberup, der er director for Environment, Health and Safety, fortæller: Vores projekter tæller alt fra dagslysstyring til udskiftning af naturgaskedler, men også bedre udnyttelse af eksisterende udstyr. På vores fabrik i Mørdrup er vi for eksempel begyndt at sammenkoble køleanlæg på tværs af de forskellige anlæg. Det sikrer fleksibilitet, skalerbarhed, optimal drift og ikke mindst energibesparelser ikke at have overproduktion af køling. 6 / Energiforum Danmark marts 2015

7 Om Energiforum Danmarks "Energi- & Miljøpris" n "Energi- og Miljøprisen" gives til personer/virksomheder, som anerkendelse for en motiverende indsats for ansvarlig energianvendelse gennem energistyring, energiledelse og energieffektivisering. n Ved udvælgelsen af modtageren af "Energi- og Miljøprisen" lægges der vægt på, at prisen gives til en person/virksomhed, der har opnået væsentlige resultater ved målrettet arbejde på energiområdet, og som har formået at udbrede kendskabet til resultater og metoder til en videre kreds uden for virksomheden. n Modtageren kan vælges inden for såvel private som offentlige virksomheder og institutioner. Kriteriet for modtagervalget kan eventuelt understøtte strømninger og ideer, som er aktuelle for Energiforum Danmark. n Prisen har været uddelt årligt siden går hånd i hånd Til at facilitere energieffektiviseringsprojekter har Coloplast dedikerede medarbejdere på alle fabrikker med fokus på miljø og energiforbrug. Maskiner designes til lavt energiforbrug Også i fremtiden ønsker Coloplast at have så minimalt energiforbrug som muligt, og derfor stilles der skrappe krav til nye produktionsmaskiner. En del af fremtidige energibesparelser vil derfor blive hentet i designprocessen. Coloplast har blandt andet introduceret nye miljøvejledninger til produktionsmaskinernes design samt trænet ingeniører og designere heri. Elektriske drev skal foretrækkes og alle maskiner udstyres med energimålere til online overvågning. De nye tiltag vil blive indført løbende blandt de større maskiner, Coloplast udskifter og udvikler på årsplan. Med det nye maskindesign har Coloplast i et pilotprojekt effektiviseret energiforbruget i fem nye stomipose-maskiner med hele 30% i forhold til de tidligere maskiner. Det er udelukkende sket ved hjælp af optimeringer på komponentniveau ved eksempelvis valg af eldrev frem for hydraulik og pneumatiske drev, da energitabet i eldrev ligger på omkring 10 procent modsat omkring 50 procent i hydrauliske og over 90 procent i pneumatiske drev. Affaldsmængden er også faldet Det er ikke kun energiforbruget og CO2- udledningen, Coloplast kigger på som en del af miljøarbejdet. Virksomheden har også reduceret affaldsmængden med 10 procent og øget genanvendelsesgraden med 27 procent. n Med Energi & Miljøprisen 2015 fulgte en smuk glasskulptur "Canned" udført af Pipaluk Lake. Af Malene Dissing Energiforum Danmark marts 2015 / 7

8 Foto: Lene Esthave 8 / Energiforum Danmark marts 2015

9 Diplomuddannelse er skræddersyet til energioptimeringer Energioptimering og bedre vedligehold. Det er målet hos Danfoss. Maskinmester Peter Jensen er i gang med to diplomuddannelser og kan med det samme omsætte det lærte i konkrete resultater Maskinmester Peter Jensen har beskæftiget sig med drift og vedligehold, siden han begyndte hos Danfoss i Derfor var det naturligt at videreuddanne sig. Først med en diplomuddannelse i vedligehold og nu i Energi og Miljø. PETER JENSEN er forsyningsmester hos Danfoss i Nordborg på Als, hvor han er en af to maskinmestre, der koordinerer drift og vedligehold af de energiproducerende anlæg til virksomhedens mange forskellige produktionsenheder. Der leveres blandt andet el, varme, køling, ventilation, tryk, gas, helium og brint. Jeg har arbejdet med drift og vedligehold, siden jeg startede hos Danfoss i 2007, og derfor var det naturligt, at jeg på et tidspunkt begyndte at videreuddanne mig inden for området. Først med diplomuddannelsen i vedligehold, men da mit arbejdsområde i høj grad også omfatter energiforbrug, har det været oplagt at koble diplomuddannelsen i Energi og Miljø på, siger Peter Jensen. Så nu er han i gang med to diplomuddannelser på samme tid på Center for Drift og Vedligehold ved Fredericia Maskinmesterskole. I foråret 2014 gennemførte han Energioptimering og Vedligehold, som er et valgfrit modul på begge uddannelser, og dette modul har Peter Jensen direkte kunnet omsætte i handling med kontante besparelser til følge. På modulet får man nogle konkrete metoder og værktøjer, som man umiddelbart kan anvende i optimeringen af sit vedligehold og til at høste energibesparelser. Jeg synes, forløbet indtil nu har været skræddersyet til mine opgaver, siger Peter Jensen. Life Cycle Cost Danfoss har en overordnet målsætning kaldet 3x25 som skal nedbringe koncernens energiforbrug og CO2-udledning frem mod 2025 og i højere grad basere forbruget på vedvarende energikilder (se faktaboks, red.) Også vores afdeling skal bidrage til at opfylde disse mål, og derfor er vi hele tiden på jagt efter energibesparelser, både når vi køber nyt udstyr, når vi lægger en driftsstrategi for vores udstyr, og når vi tilrettelægger vores vedligehold, siger Peter Jensen. Ø Af Joel Goodstein, journalist Energiforum Danmark marts 2015 / 9

10 Ø Blandt de værktøjer, han har lært at bruge på modulet Energioptimering og vedligehold, er Life Cycle Cost-analyser, energiledelsesstandarden og Plan- Do-Check-Act-hjulet. Det er ligesom i tv-reklamen, når kunden beder om det billigste køleskab og får anbefalet det dyreste, fordi driftsomkostningerne for det dyreste køleskab i sidste ende gør det til den billigste løsning. Den måde at regne på sine investeringer lærer man også på uddannelsen. Man skal kunne indregne parametre som anskaffelsespris, forventet levetid, driftstimer, vedligeholdsomkostninger og energiforbrug. Til sammen er de med til at bestemme Life Cycle Cost, siger Peter Jensen. Ikke mindst driftstimer er et vigtigt parameter. Der er store besparelser at hente både energi- og vedligeholdsmæssigt, hvis man kan reducere antallet af driftstimer i et anlæg. Behøver ventilationen at skifte luften ti gange i timen, eller kan man nøjes med mindre? Skal man investere i en lidt dyrere, men mere energibesparende løsning, hvis man har et anlæg, der skal køre nonstop alle timer om året? Så kan en motor, der er 20 procent dyrere i indkøb, men mere energieffektiv, betyde meget for driftsomkostningerne, siger Peter Jensen. Energioptimering og vedligehold Energioptimering og vedligehold er et valgfrit modul på diplomuddannelserne i henholdsvis Vedligehold og Energi og Miljø. Modulet kan også tages som en enkeltstående uddannelse. Modulet indeholder følgende elementer: n Synergi mellem energioptimering og effektivt vedligehold n Energioptimering som opgave for vedligeholdsafdelingen n Valg af KPI er til energieffektiviseringsprocessen n Energikortlægning n Energioptimering og økonomi n Ledelse og organisering af indsatsen n Inddragelse af eksterne aktører n Energieffektivitet ved projektering af nye anlæg n Modulet udbydes af Center for Drift og Vedligehold på Fredericia Maskinmesterskole Foto: Lene Esthave 3x25 Danfoss klimastrategi,»3 25«, betyder, at koncernen skal reducere den absolutte CO2-udledning fra energiforbrug, transport af færdigvarer og forretningsrejser med 25 procent og øge andelen af CO2-neutral energi med 25 procent inden i forhold til udledningen i Danfoss samlede CO2-udledning i 2007 var cirka tons, og udledningen må derfor ikke overstige tons i ventilationsanlæg Danfoss har udpeget ventilation som et fokusområde, der skal sættes særligt ind over for. Vi starter nu en ekstra indsats over for vores i alt 191 ventilationsanlæg. I dag bruger vi omkring 18 procent af vores håndværkertimer alene på ventilation og forventer, at der er store besparelser at hente, siger Peter Jensen. I et andet projekt inspireret af uddannelsen er energiforbruget i et ventilationsanlæg blevet skåret fra kwh til kwh. Jeg tror, vi stadig har mange lavthængende frugter at plukke, når det gælder energiforbruget. Danfoss tilstræber en maksimal tilbagebetalingstid på tre år, men i nogle af vores projekter er investeringerne tilbagebetalt på under et år. Vi investerede kr. i bedre ventilationsstyring, og det var tjent hjem på syv måneder, fortæller Peter Jensen. Fordele på alle niveauer Et andet værktøj er at opstille Key Performance Indicators (KPI er) eller NPI er, når det handler om energiledelsesstandarden NPI er energinøgletal og kan for eksempel opstilles som kwh-forbrug per kvadratmeter. Der er behov for at styre efter energinøgletal, når man arbejder med optimering. Hvad er udgangspunktet, hvad er målet, hvad er den opnåede besparelse? Man skal løbende kunne følge udviklingen og gøre status, siger Peter Jensen. Han mener, at virksomheder i alle størrelser kan have glæde af at få medarbejdere på diplomuddannelser i energioptimering og vedligehold. Der er altid noget at hente uanset størrelsen på virksomheden. Men det kræver, at man har de rette værktøjer, metoder og standarder for at få den bedste tilgang til opgaven og få nogle valide beregninger at arbejde videre fra, siger Peter Jensen, som nu mangler hovedopgaven på begge diplomuddannelser og et enkelt obligatorisk fag på Energi- og miljøuddannelsen.n 10 / Energiforum Danmark marts 2015

11 Foto: Floating Power Plant Havets energi en stærk kilde til 100 % vedvarende energi Når vinden lægger sig, fortsætter bølgerne med at rulle. Det er blot en af grundene til, at bølgekraften fortsat udforskes som leverandør af energi. Og bølgekraften kan lære af vindenergiens historie. Læs om potentialet i og udfordringerne for bølgekraften VINDMØLLERNES årige innovationshistorie i Danmark er historien om at gå fra at være en alternativ teknologiform for idealisterne til en jobskabende mega eksportindustri. I 2014 kom 39 procent af elenergien i Danmark fra vinden. Den historie er efterhånden velkendt. Det er også velkendt, men måske alligevel glemt i succesen, at der var en del teknologiske og Ø Af Hans Jørgen Brodersen, tidligere centerleder hos DanWEC Energiforum Danmark marts 2015 / 11

12 Ø økonomiske bump på vejen fra landbaserede små-møller til en vind-offshore industri, der stadig er under kraftig innovation i dag. Bump som kun blev overkommet blandt andet på grund af idealisternes vedvarende ihærdighed; en langsomt voksende nysgerrighed i forskningsverdenen, der tog teknologiideerne seriøst, en olie- og forsyningskrise, heldige skatteforhold i udlandet samt nogle politikere, der havde mod til at tro på og arbejde for visionen om et vedvarende og selvforsynende energi-danmark. Bølgekraft kan ikke kopiere innovationssuccesen med vindmøllerne. Men de, der arbejder med bølgekraft, kan dog lære af vindkraften og sætte forventningerne derefter. Bølgekraft har nemlig potentiale til at kunne bidrage til det fossilfrie samfund på verdensplan er den potentielle brutto havenergiressource over 3TW svarende til procent af verdens elforbrug. Ihærdige entreprenører, en voksende forskningsverden, der tager teknologien seriøst, og en efterhånden voksende globaliseret tro på, at forsynings- og klimaproblemet blandt andet skal løses med langt mere vedvarende energi fra alle anvendelige ressourcer, skal nok sikre, at bølgekraften bliver udviklet yderligere de kommende år. EU sætter nu også øget fokus på den blågrønne energiressource. Investeringslysten er lav, men erfaringen vokser Udgangspunktet for at udvikle bølgekraften og de øvrige havbaserede energier er altså godt, men det kniber med investeringslysten fra fonde og private investorer. Årsagen til den lave investeringslyst er måske den længerevarende teknologiinnovation, bølgekraften har været igennem og de udfordringer, den skal overkomme, men det bør vende nu, hvis man ser lidt på innovationshistorien. Siden starten i 1980 erne er antallet af udviklingsselskaber og bølgekraftopfindere vokset til mindst 170 globalt. Fra at være skjulte enkeltmandsprojekter med meget få teknologiske ressourcer er der nu flere selskaber globalt med adskillige medarbejdere. Ikke mindst i Skotland, Irland og England er der investeret en del i bølgekraften gennem tiden med flere forsøg til følge. For hvert projekt vokser erfaringen og den viden, der er nødvendig for at bryde bølgernes og havets kræfter. I Danmark har vi 7-10 aktive selskaber og et antal opfindere, der arbejder på hver deres teknologiplatform. Både i udlandet og i Danmark stiger erkendelsen af, at bølgekraften må være mere åben, dokumentere resultaterne og dele erfaringerne frem for at holde på dem. Erfaringsudveksling kan være med til at sikre, at de store og fælles teknologiske udfordringer, alle i bølgekraften deler, bliver løst. De internationale havenergikonferencer vokser, og branchepartnerskaber i f.eks. Danmark (Partnerskab for Bølgekraft ) og i Skotland (Wave Energy Scotland ) etableres. Åbenheden kan også vise politikere og investorer, at bølgekraften har det forventede potentiale til at kunne bidrage til den vedvarende energiproduktion i et 100 % fossilfrit samfund. Trods erfaringsudvekslingen er det dog vigtigt, at man respekterer og holder på de centrale patenter! Bølgekraftens udfordringer Blandt bølgekraftens mange udfordringer er, at der ikke kan fokuseres på ét veldefineret teknologisk princip til at høste eller omsætte bølgekraften til energi på, men at der er mange metoder, der alle har store potentialer. Det anslås, at der er 8-9 forskellige principper og undervariationer, som anvender enten mekaniske, vand- eller oliehydrauliske og tryk- 12 / Energiforum Danmark marts 2015

13 Foto: Wave Star A/S skabende metoder og løsninger til at opsamle og omsætte energien til el. Dertil kommer de vedvarende og kraftige korrosions-, storm- og orkanforhold, som havet byder ind med. Det udfordrer udviklerne, når det gælder dimensionering, konstruktionsdesign samt stormog forankringssikring af anlæggene, der ellers risikerer forlis. Endelig er springet fra velfungerende modeller i nedskalerede tank- og bassinstørrelser i 1:40 til 1:20 til de nødvendige længerevarende demonstrations anlæg i 1:5, 1:2 eller 1:1 så kapitalkrævende, at investorerne indtil videre har glimret ved deres tilbageholdenhed. Typisk fordi investorerne ofte har relativt kortsigtede tilbagebetalingshorisonter. Forhistorien med en del forliste koncepter gør, at selv meget nye og også kendte og meget lovende projekter har haft vanskeligt I oktober 2014 besøgte Energiforum Danmarks VE-netværk DanWEC og fik blandt andet en rundvisning på Wave Star. Måske er VE-netværket også noget for dig? Om DanWec DanWEC er det nationale Danish Wave Energy Test Center, der er under opbygning ved Hanstholm. DanWEC skal understøtte bølgeenergiudviklingsselskaberne med testfaciliteter for demonstrationsanlæg i et veldokumenteret testmiljø i de barske hav- og bølgeforhold. Målet er at tilbyde udviklerne et søkabelforbundet dansk kystnært område og skalatest område ved Nissum Bredning, hvor de kan tage det meget omkostningstunge innovationsspring fra model tanktest til virkelige fuld- eller nærfuldskala producerende anlæg. DanWEC er en erhvervsdrivende not-for-profit fond, der er støttet af Greenlabsprogrammet til udgangen af ved at finde økonomi i et vigende investeringsmiljø. Teknologiudviklingen trækker dermed ud. Selv med de rette teknologiske løsninger er der også i havene en pladsmæssig udfordring. Bølgeenergiparkerne skal arealmæssigt deles om søterritoriet med vindmølleparker, handelsflåden, fiskerne, olieindustrien, naturreservater, kystnær turisme, fri udsigt og åben plads til at fisk og pattedyr kan jage og yngle m.v. Pladsen på havet - og her ikke mindst den kystnære - er ikke uendelig, men skal sikres og deles med forskellige formål. Danske erfaringer I Danmark anses bruttopotentialet i bølgekraft til at være over 2GW ved Vesterhavet og i Nordsøen. Branchens mål er, at 5-7% af vores elforbrug kan dækkes af bølgekraft i For at nå dette mål er det et delmål, at der bliver sat flere fungerende demonstrationsanlæg i vandet fra til 2020, og demonstrationsparker i ved f.eks. DanWEC. De teknologiske erfaringer er dog så gode, at de 10 danske bølgekraftkoncepter alle er testet på forskellige niveauer i de danske farvande ved blandt andet Frederikshavn, Onsevig og Hanstholm. Nu er de klar til test i endnu større skala. Eksempelvis har Crestwing testet deres flydende attenuator med to led ved Frederikshavn gennem en årrække og er nu også parat til at teste i stor skala. Med 10 mio. kr. i støtte fra Energinet.dk bygger de her i :2 anlæg, der forhåbentlig skal lægges ud i 2016 i Vesterhavet. Crestwing har også et trepunkts forankringssystem, de er parate til at teste ved deres næste anlæg. Et andet eksempel er det bundfæstnede Wavestar, der består af et generatorhus på søjleben over vandet, hvorpå en række hængslede arme med flydere for enden af armene følger bølgebevægelserne. Ved hængslet er der en hydraulisk pumpe sat fast på armen, og i huset kan man så omsætte og tappe energien. Wavestar har succesfuldt testet deres anlæg i 4 år ved Hanstholm frem til 2013 og ombygger nu deres maskine med ny optimeret teknologi. De 4 års test har bragt anlægget tættere på et kommerciel anlæg. Et tredje eksempel er Wavepiston, der er et konstruktionsmæssigt meget let, svingende/cirkulerende bølgestrømsanlæg, som består af en række dykkede plader hægtet på et langt rør. Pladerne bevæger sig frem og tilbage med vandets bevægelse i bølgen og skaber et vandtryk i forbundne slanger, hvor energien kan tappes. Wavepiston har testet ved Nissum Bredning i 2013 og forventer at teste i Vesterhavet i og har her i 2014 modtaget 7.5 mio. kroner i støtte fra Energinet.dk. Bølgekraften er i live og vil inden for de næste år kunne vise nogle producerende demonstrationsanlæg, der kan konkurrere om effektiv vedvarende energiproduktion. Med de forventede udjævnede omkostninger ved udvikling, anlæg og drift af energiproduktionen, bølgeenergien sætter i udsigt, vil den kunne indgå i det samlede mix af vedvarende energiformer. Branchen er tættere på at kunne dokumentere sin effektivitet end nogen sinde før. n Dette er en forkortet og redigeret artikel. Læs den oprindelige artikel i fuld længde på for at få mere information om alle 10 danske anlæg samt større viden om teknologierne bag. Energiforum Danmark marts 2015 / 13

14 TEMA: KVALITET Opnå den forventede kvalitet gennem TOTALØKONOMI Prøv at smage på ordet totaløkonomi. Ikke alene er ordets første del total omfattende og vidtrækkende. Sættes det sammen med ordet økonomi bliver det næsten helt trættende. En samling tørre tal, der tilsidesætter vores egen velfærd i energiprojekter. Totaløkonomiske beregninger kan hurtigt blive en uoverskuelig opgave, når tidskrævende data skal samles ind og analyseres. Hvad skal vi egentlig også bruge totaløkonomi til, når man med erfaring og god mavefornemmelse meget hurtigere kan træffe de rigtige valg? Svaret er, at det skal være med til at løfte kvaliteten i det, vi efterspørger, og det vi får ved gennemsigtighed og dialog Af Philippe Scanlon, konsulent, Kuben Management A/S FORNUFTSBETRAGTNINGER og forventede effekter er ofte de redskaber, en bygherre griber til, når beslutninger skal tages hurtigt. Totaløkonomiske beregninger opfattes ikke som et alternativ, fordi de ses som komplekse og uoverskuelige i en grad, så arbejdet med det ikke opvejer resultaterne. Totaløkonomiske beregninger behøver dog ikke at være et ondsindet bjerg at bestige. Holdes de simple og tilpasses opgavens størrelse, er de et fantastisk redskab til at understøtte den gode mavefornemmelse hos bygherre, men også hos udfører og leverandører. Beregningerne skaber et fair grundlag at diskutere ud fra, når det gælder forventninger til ønsket kvalitet og de forudsætninger, der skal ligge til grund for det. Balancen mellem anlæg og drift Totaløkonomi er kort sagt at forsøge at vurdere bygge- og driftsudgifter for herefter at balancere forholdet mellem de to med henblik på at finde det optimale forhold. Selvfølgelig kan vi koble mange flere parametre på, der kan vægtes i den samlede betragtning. Det kan være bæredygtighed, arkitektur, brugervenlighed osv., men lad os i første omgang begrænse det og holde det simpelt. Tesen i totaløkonomi er, at en ofte dyrere men kvalitetsmæssig bedre anlægsløsning fører til en billigere driftsløsning, hvorfor den samlede økonomi reelt set vil være billigere set over hele energitiltagets levetid. Ganske 14 / Energiforum Danmark marts 2015

15 Tesen i totaløkonomi er, at en ofte dyrere men kvalitetsmæssig bedre anlægsløsning fører til en billigere driftsløsning, hvorfor den samlede økonomi reelt set vil være billigere set over hele energitiltagets levetid. simpelt ved at vi tænker drift ind allerede i starten af vores beslutningsproces. Hvis der er flere løsninger, der kan vælges imellem - for eksempel i et udbud - kan det ligeledes være et redskab til at skabe gennemsigtighed i sammenligningsgrundlaget. Det gør det simpelthen nemmere at skulle vælge mellem flere alternativer, som sidestilles objektivt for at belyse hver deres fordele/ulemper. Hvis man så oven i købet har det rigtige (simple) værktøj til at gøre det, kan det vise sig at være en rigtig god hjælp i et ellers tidspresset forløb. Hold det simpelt Der er ikke altid behov for avancerede totaløkonomiske beregningsteknikker og komplekse modeller. Det er vigtig at benytte sig af en beregningsmetode, som er så tilpas lavpraktisk, at det er en hjælp frem for en tidskrævende og tung proces, hvor det, vi får ud af det, kun er for de særligt indviede. Står man som beslutningstager for eksempel over for at skulle vælge mellem tre forskellige energitiltag på lys, kan man med relativt få input understøtte sin endelige beslutning på et objektivt grundlag. Om det er leverandøren, der skal levere data, eller om beslutningstager selv ønsker at indhente eller beregne for eksempel energiforbrug, er en smagssag. Bare forudsætningerne mellem løsninger, der skal sammenlignes, er ens. Vi ligger i forvejen inde med meget af det data, som der er brug for, og der er derfor ingen grund til at skulle indlede en større skattejagt på data. Skal vi udføre et energiprojekt, kommer vi som oftest ikke uden om områder som anlægsinvestering, energipriser, levetider, salg af energibesparelse, energiforbrug (før og efter) samt behov for vedligehold. Hertil lægger vi forudsætninger ind på prisregulering, inflation og diskonteringsrente. Går vi skridtet videre, kan vi sætte bløde parametre ind som CO2-emissioner, æstetik og for eksempel kundetilfredshed. Så er vi som udgangspunkt klar til at kværne tallene. Start i det små ved mindre energitiltag Excel er et godt sted at opbygge sin simple model. Input behøver kun være få, og output kan varieres alt efter, hvilket grundlag der er behov for til at træffe sin beslutning på. Det skal bare holdes simpelt og i klar tale. Samlet pengestrøm Led-armaturer Led-armaturer (alternativ) Metalhalogen Total økonomisk udgift (anlæg drift og energi) Akkumuleret pengestrøm og breakeven Led-armaturer Led-armaturer (alternativ) Metalhalogen Akkumuleret total økonomisk udgift (anlæg drift og energi) År År Bygger vi en enkel model op i Excel (som kan genbruges igen og igen) findes de mellemliggende beregninger ofte som eksisterende formler som eksempelvis NUTIDVÆRDI. Et vigtigt tip er at dele sine pengestrømme op i drift, energi og (gen)investering. Her kan man med fordel have tekniske og økonomiske kompetencer til at arbejde tæt sammen for at skabe kernen i beregningsværktøjet. Hvad med det, vi skal have ud af det? Tja, det afhænger af, hvilken historie der skal fortælles. Det kan eksempelvis være pengestrømme, breakevens, følsomhedsanalyser etc., som igen kan præsenteres i grafer, forskellige nøgletal, diagrammer osv. Det kommer helt an på, hvem den totaløkonomiske analyse skal præsenteres for. Pointen er, at resultatet ikke nødvendigvis kun behøver at være nutidsværdier. Det skal tale samme sprog som det publikum, det henvender sig til. Formålet er i sidste ende, at de totaløkonomiske beregninger skal være et understøttende grundlag for dialog og beslutninger mellem parterne, så vi kan få den kvalitet, som vi med rette forventer. n Et eksempel på valget mellem tre forskellige belysningsløsninger. 1. Beholde den nuværende belysning som er metalhalogen. Ingen anlægsinvestering, men til gengæld dyre i drift (kort levetid) og energi. 2. Udskifte til nye LED-armaturer. Her er der så en anlægsinvestering, men er billige i drift (længere levetid) og energi. 3. Investering i teknologi som kan forlænge levetiden på løsning 2, men kræver en større anlægsinvestering. Figur 2 viser, at der er en breakeven på ca. 2,5 år ved at skifte til LED ift. eksisterende løsning og en breakeven på 5 år ved investering fra løsning 2 til 3. Energiforum Danmark marts 2015 / 15

16 TEMA: KVALITET Private bygherrer kan sagtens finde ud af det, så det kan de offentlige selvfølgelig også Statsrevisor Lennart Damsbo Andersen om brugen af totaløkonomiske beregninger. Er TOTALØKONOMI kun for McDonalds? HVIS MAN KASTER ekstra penge efter de rigtige gulve og vinduer, når man lægger an til en offentlig bygning, kan det ofte betale sig på længere sigt. De udgifter, man har på bygningen fra første spadestik og frem til rejsegildet, udgør kun en femtedel af de samlede udgifter i bygningens levetid, mens de resterende 80 procent bruges på alt fra energiforbrug og vedligeholdelse til rengøring. Og her kan for eksempel det rigtige linoleumsgulv have en betydelig indflydelse på driftsomkostningerne. Derfor benytter man sig i stigende grad af totaløkonomiske beregninger, når man skal vurdere forskellige byggetilbud i forhold til hinanden. Det giver bygherren mulighed for ikke kun at forholde sig til anlægsprisen, men alle omkostningerne i byggeriets levetid. Men tendensen er indtil videre mest udbredt i privat regi. Dumpekarakter til Bygningsstyrelsen I maj sidste år udarbejdede statsrevisorerne en beretning, hvori der blev givet dumpekarakter til Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter. Her lød det blandt andet, at Folketinget var ude af stand til at beslutte, hvilke byggeprojekter der ud fra en totaløkonomisk vurdering var mest fordelagtig for staten, da det alt for ofte skortede på de totaløkonomiske beregninger. Klima-, Energi- og Bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen, besvarede beretningen med at tilkendegive, at Bygningsstyrelsen Af Peter Pagh-Schlegel, journalist fremover vil sikre, at der i relevant omfang foretages totaløkonomiske vurderinger og beregninger i byggeriets forskellige faser. Statsrevisorerne vil dog fortsat følge op på udviklingen og komme med en evaluering i Alt er ikke realiseret endnu, men det er forhåbentligt på vej, siger formand for statsrevisorerne Peder Larsen (SF), mens også statsrevisor Lennart Damsbo Andersen (S) venter i spænding på at se en positiv udvikling. Vi vil fortsat holde øje med udviklingen, indtil vi har dokumentation for, at Bygningsstyrelsen benytter sig af totaløkonomiske beregninger. Den dokumentation er endnu ikke kommet, siger Lennart Damsbo Andersen. Bygningsstyrelsen begrundede sidste år den manglende brug af totaløkonomiske vurderinger med, at der ikke fandtes nok relevant beregningsdata. Og det er stadig en væsentlig udfordring, mener vicedirektør i Bygningsstyrelsen, Kristian Lyk-Jensen. Det er en misforståelse at betragte totaløkonomi snævert som beregninger af forskellige materialers og detailløsningers økonomi. Hvis man skal lave værdiskabende totaløkonomiske vurderinger, skal man kigge på alle faser i beslutningskæden i løsningen af et lokalebehov. Det gælder den geografiske placering, leje kontra eje, nybyggeri eller eksisterende bygning og det grundlæggende design ved nybyggeri, herunder kvadratmeteroptimering, gulvareal i forhold til facadearealet og i sidste ende valget af materialer til bygningen, siger han. Samtidig peger han på, at der er mange nye materialer i et byggeri, som man ikke kan vurdere levetiden på. Tag for eksempel et tagpaptag. Det var elendigt i halvfjerdserne, mens de nye tagpaptage er i god kvalitet. Men de har ikke eksisteret i 30 år endnu. Så vi har ikke fornuftig data til at vurdere dets levetid, og så bliver beregningerne upræcise og alt for omfangsrige, siger Kristian Lyk-Jensen. Private bygherrer er et skridt foran Men den forklaring holder ikke, mener statsrevisor Lennart Damsbo Andersen. Der er intet belæg for den undskyldning. Private bygherrer kan sagtens finde ud af det, så det kan de offentlige selvfølgelig også, siger han. At de private investorer er flittigere i brugen af totaløkonomiske beregninger, kan Dansk Byggeri nikke genkendende til. Det er mit klare indtryk, at de private investorer er langt mere opmærksomme på det, fordi de har mulighed for at lave lånemuligheder med en længere horisont. Man har ikke tradition for den form for investeringstilgang i den offentlige sektor, hvor de penge, der allokeres, ses som et forbrug frem for en investering, siger pressechef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. Der skal skabes et incitament hos de offentlige bygherrer, før de i højere grad ser på totaløkonomien, mener han. Der er sjældent en belønning i at se langsigtet på tingene. Den kommunalpolitiker, der skal bruge en børnehave nu, vil typisk være tilbøjelig til at vælge den billigste anlægsløsning, hvilket jo er fuldstændig rationelt på kort sigt, forklarer Torben Liberius. Konkret foreslår Dansk Byggeri, at der bliver oprettet en lånepulje gennem finansministeriet, hvor offentlige bygherrer kan låne til differencen, hvis anlægsprisen er højere på den totaløkonomisk mest fornuftige løsning. Dette skulle ifølge Dansk Byggeri give incitament til at vælge den bæredygtige løsning blandt bygherrerne. Æstetiske krav er en forhindring Men det er slet ikke der, skoen trykker, lyder det fra Bygningsstyrelsen. Derfra lyder det, at en væsentlig forklaring på, hvorfor private investorer er mere tilbøjelige til at se på totaløkonomiske løsninger, er, at der stilles højere krav til unikaudformning og arkitektur, når der skal opføres offentlige bygninger. Der er ingen tvivl om, at hvis vi bygger statslige bygninger i Danmark, som McDo- 16 / Energiforum Danmark marts 2015

17 Hvis vi bygger statslige bygninger i Danmark, som McDonalds bygger restauranter, så ville det blive totaløkonomisk fordelagtigt. Men man ønsker ikke fra politisk side, at alle offentlige bygninger skal ligne hinanden Kristian Lyk-Jensen, vicedirektør i Bygningsstyrelsen. Statsrevisorer presser på for flere totaløkonomiske beregninger, når staten er bygherre. Det skal give besparelser på længere sigt. Bygningsstyrelsen mener dog, at beregningerne er uklare og kan tage overhånd nalds bygger restauranter, så ville det blive totaløkonomisk fordelagtigt. Men offentlige bygninger er ofte indrettet til specialformål, og man ønsker ikke fra politisk side, at alle offentlige bygninger skal ligne hinanden og alene have fokus på økonomi i snæver forstand. Offentligt byggeri skal forholde sig til flere hensyn, herunder arkitektur, som ikke altid er lige så afgørende i privat regi, forklarer vicedirektør i Bygningsstyrelsen, Kristian Lyk-Jensen. Energistyrelsen udarbejder nyt værktøj En af de største udfordringer ved brugen af totaløkonomiske beregninger til byggeprojekter har ifølge flere brancheorganisationer været manglen på et fælles referencegrundlag. Det forsøger Energistyrelsen i disse dage at imødekomme ved at udarbejde en beregningsmodel, som alle i byggebranchen frit kan vælge at bruge. Vi gør det, fordi der har været stor efterspørgsel efter det i branchen, og fordi vi har et overordnet mål om at fremme bæredygtigt byggeri over en bred kam, og her er netop det at have langsigtede perspektiver afgørende, siger Maria Dall Winther, der er kontorchef i Energistyrelsen. Hun forventer, at mange af byggeriets parter vil tage værktøjet til sig, men understreger samtidig, at den nye model, som ventes præsenteret i løbet af foråret, ikke vil løse alle udfordringer. For eksempel ikke den problematik om data for materialers levetid, som Bygningsstyrelsen har påpeget. Der vil fortsat være udfordringer, og alle problematikkerne bliver ikke løst med det her værktøj, men vi forventer klart, at det kan være med til at fremme brugen af totaløkonomiske overvejelser, siger Maria Dall Winther, der desuden pointerer, at det altid skal overvejes, hvornår og i hvilket omfang det giver mening at gå ind i totaløkonomiske beregninger. Det er aldrig sådan, at de her beregninger skal stå alene. Det skal være en del af det samlede beslutningsgrundlag, siger hun. n Foto: McDonalds Hvad er totaløkonomi? Totaløkonomi går ud på at inddrage alle fremtidige udgifter, så de økonomiske konsekvenser af alternative løsninger kan sammenlignes for at sikre, at byggerier gennemføres på den økonomisk mest fordelagtige måde. I totaløkonomiske beregninger indgår afdrag og renter til anskaffelsessummen, såvel som fremtidige omkostninger til forvaltning, drift og vedligehold af ejendommen. Love og regler n I 1971 bliver princippet om totaløkonomi indført med statsbyggeloven (nu: lov om offentlig byggevirksomhed). n Siden 2000 har det været obligatorisk at foretage en totaløkonomisk vurdering af offentligt støttet byggeri. n Fra 2001 har der været krav om, at der i relevant omfang skal anvendes totaløkonomi i statslige byggerier. n I Maj 2014 kritiserede statsrevisorerne i en beretning, at statslige bygherrer ikke levede op til kravene om anvendelse af totaløkonomi. Energiforum Danmark marts 2015 / 17

18 TEMA: KVALITET Det PERFEKTE b y ggeri vi kan komme meget tæt på ved at styre, kontrollere og ikke mindst tilpasse kvaliteterne af et byggeri med de rigtige værktøjer og det rigtige sprog. Spørgsmålet er, hvordan man gør det i praksis? SOM RÅDGIVER I BYGGEBRANCHEN oplever jeg tit, at kvalitet i byggeriet opfattes forskelligt fra projekt til projekt, fra bygherre til bygherre, fra rådgiver til rådgiver og ikke mindst fra bruger til bruger. Det hænger måske sammen med, at et byggeri i Danmark er en kompleks opgave, og at byggeriet skal projekteres, bygges og bruges af komplekse mennesker. At definitionen af kvalitet ofte giver heftige diskussioner kan også skyldes, at kvalitet er svært at måle og veje. Men med certificeringsordningen DGNB er det blevet muligt at sætte tal på kvaliteten uden at miste overblikket. Det giver ro og stabilitet i processen frem for diskussioner. DGNB gør det muligt at se konsekvenserne, når der skrues op for kvaliteten et sted, fordi det ofte er sådan med et byggeri, at skruer man op et sted, skruer man ned et andet sted. I de indledende faser frem til et dispositionsforslag, sætter jeg mig som rådgiver sammen med bygherren og brugerne og laver såkaldte hensigtserklæringer på, hvor meget kvalitet de vil have i forhold til de enkelte kriterier. I DGNB arbejder vi med 37 forskellige kriterier. Denne proces kaldes en Projektindflydelse kontr omkostninger Omkostninger ved ændringer Projektindflydelse Ideoplæg & byggeprogram Start Dispos.- forslag - Præcertificering Myndighedsprojekt Hovedprojekt Udførelse Drift Data Data Her en illustration af projektindflydelse kontra omkostninger ved ændringer af kvalitetsniveauet. Det er billigst at ændre i starten af et byggeprojekt, hvorfor præcertificeringer i DGNB er gode til at tydeliggøre kvalitetsniveauet på en grundig og systematisk måde, inden det er for sent eller bliver for dyrt at ændre. Færdiggørelse Certificering Af Zeynel Palamutcu, ingeniør hos DOMINIA rådgivende ingeniører Om forfatteren Zeynel Palamutcu blev i 2013 uddannet bæredygtighedskonsulent og senere auditor i DGNB. præcertificering. Og det er der en god årsag til; jo mere man afstemmer forventninger til kvalitet så tidligt som muligt, desto billigere er det at ændre projektet, og prioriteringer bliver nemmere at håndtere. Når jeg skal rådgive kunder og afdække deres behov, bruger jeg igen DGNB s 37 kriterier som en tjekliste, således at vi ikke glemmer at få forventningsafstemt noget. Fx havde jeg en sag, hvor bygherren bad os om at kortlægge de nuværende forhold for bedre 18 / Energiforum Danmark marts 2015

19 findes i kke, m e n at kunne definere deres fremtidige behov og ønsker. Takket være DGNB s tjekliste huskede vi at undersøge for elektromagnetisk stråling (kriterium SITE1.1.7 elektromagnetiske felter ), hvilket blev væsentligt i netop denne sag, da der stod en transformerstation, som fik en vigtig betydning. DGNB er et fælles sprog Det er en kæmpe skude, der skal navigeres i retning mod det perfekte byggeri. Når de helt tunge fragtskibe på knap 400 meter skal navigeres fra A til B, så er der én kaptajn og ét fælles sprog om bord. På samme måde mener jeg, at ethvert byggeprojekt skal have én kompetent projektleder og ikke mindst et fælles sprog, man skal styre, kontrollere og tilpasse projektets kvaliteter efter. Ingen kompetent projektleder uden et fælles sprog. I Danmark har vi i forvejen en masse standarder og normer, vi bruger til at vurdere og måle kvalitet, men det kan for et projektteam være en jungle at navigere i. DGNB-ordningen er et rigtig godt bud på et fælles sprog. Renoveringer kan også være med i DGNB, og hvor det efter min vurdering er alfa og omega for en vellykket renovering, at der er tænkt i helhedsorienterede kvaliteter. Jeg har for nylig været med til at certificere en renoveringssag, Sorgenfrivang II, nord for København Danmarks første og eneste DGNB certificerede renoveringssag. Her opnåede vores kontrol af bæredygtigheden i projektet en sølvmedalje. Dette blev kontrolleret af DK-GBC, som havde nogle få bemærkninger og fangede nogle få helligdage, inden vi sendte det i udbud. På den måde er det en ekstra projektgranskning og kvalitetssikring at få certificeret sit byggeri. Bæredygtighed = kvalitet Bæredygtighed er at opfylde nutidige generationers behov - uden at spolere mulighederne for fremtidige generationer i at opfylde deres. Hvis den bæredygtige helhedstanke implementeres i projektgruppen, inden ideerne genereres og entreprisekontrakter underskrives, vil udfaldet af ideerne bære præg Om DGNB n DGNB er en bæredygtighedscertificeringsordning n DGNB er hovedsagligt beregnet til at kontrollere bæredygtigheden af et byggeri via uvildige kvalitetskontrollører (DK-GBC) som giver byggeriet en medalje/point (certificeringen) alt afhængig af, hvor meget kvalitet der kan dokumenteres, når byggeriet er færdigt n Ordningen stammer oprindeligt fra Tyskland, men er tilpasset efter danske normer og lovgivning takket være 150 fageksperters viden og er således valgt af en samlet dansk byggebranche som den certificering, der bedst opfylder kriterier for bæredygtighed n DGNB indeholder stort set alle normer og standarder, vi bruger i byggeriet, og gør det overskueligt at vælge et niveau for kvalitet. n Ordningen bygger på en helhedstankegang og tager afsæt i Brundtland kommissionens definition af bæredygtighed. n Der ses på miljømæssige, sociale og økonomiske kvaliteter samt tekniske og procesmæssige aspekter. Også områdets kvaliteter indgår. Hver kvalitet er yderligere delt op i vurderingskriterier for med point at kunne angive, hvor meget kvalitet byggeriet indeholder. af helhedsorienteret tankegang, hvilket alt andet lige reducerer risiko for fejl, mangler, skuffelser og ærgrelser både nu og i fremtiden. Historiske eksempler på sager, hvor manglende helhedstænkning og dokumentation har spoleret nutidige generationers mulighed for at opfylde deres behov, er mange. For eksempel er PCB i fugematerialer skyld i, at mange brugere ikke kan opfylde deres behov for at leve i et sundt indeklima. Et andet eksempel er, at boligblokke med manglende fleksibilitet står tomme, selvom studerende og ældre mangler boliger, for ikke at nævne lavenergibygninger, der giver problemer med overtemperaturer, og nye bygninger, der ikke er til at betale pga. høje drift- og vedligeholdelsesomkostninger. Eksempler er der mange af i den danske byggebranche. Havde man undersøgt materialerne (DGNB kriterium ENV1.2 miljørisici relateret til byggevarer ); tænkt på at indrette fleksibelt (kriterium ECO2.1 fleksibilitet og tilpasningsevne ), og set på sammenhængen mellem lavenergi (kriterierne ENV2.1 og ECO1.1) kontra overtemperaturer (SOC1.1) samt beregnet omkostninger til drift og vedligehold (ECO1.1 Levetidsomkostninger ) kunne man i dag med stor sandsynlighed og effektivitet opfylde vores generations behov for sunde og fleksible boliger. Denne form for tilpasningskvalitet er efter min mening en kvalitet, vi i byggebranchen i Danmark dyrker for lidt, fordi det ligger så langt ude i fremtiden (+50år). Noget som forståeligt nok er svært for mange at forestille sig, men det er faktisk muligt med værktøjer som DGNB. Darwin sagde: Det er ikke den stærkeste art, der overlever ikke den mest intelligente men den, der er mest indstillet på tilpasning. Vores behov for kvalitet vil ændre sig med tiden, hvorfor det er vigtigt, at vores bygninger og byområder ligeledes kan følge med på en ressourceeffektiv måde. Det er bæredygtighed i sin grundessens. n Energiforum Danmark marts 2015 / 19

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri.

Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. Potentialet i bølgekraft som ny stor vedvarende energikilde og industri. www.wavestarenergy.com Folketingets Energipolitiske Udvalg den 26. april 2007 1 Bølgeenergi er en 100 år gammel historie.. Det er

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Opsummering Certificerede bygninger opnår højere leje Certificerede bygninger har højere udlejningsgrad

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015!

Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Kære beboere på Lyø! Først og fremmest tak for et godt og inspirerende møde lørdag 19. september 2015! Teknik - Klimasekretariatet Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere