Filipskolen Årsskrift Indhold

Transkript

1 Indhold Forstår du det, du læser?... 2 Nyt fra skolen... 3 Venskabsklasser... 3 Musikskolen... 4 Loppemarked... 4 Morgenlæsning... 5 Sprog og omgangstone... 6 Fuck!... 7 Langtidsholdbar forskønnelseskur... 8 Trin for trin klasse på gårdbesøg Sådan var det at være elev på Filipskolen Politisk debat Aalborgs sejeste 8. klasse Længe leve Filipskolens elever! Filipskolens bestyrelse Nyt bestyrelsesmedlem Praktiske oplysninger Ringetider Normal timefagfordeling

2 Forstår du det, du læser? Siden mit første møde med Filipskolen har jeg syntes, at navne Filipskolen er dejligt og fantastisk velegnet. Navnet er en henvisning til beretningen i Bibelen om Filip og den etiopiske hofmand, som vi kan læse i Apostlenes Gerninger. Filip får besked af Gud om, at han skal tage til en anden del af Israel, fordi der er brug for ham der. Filip bryder uden videre op og går på Guds ord. Da han kommer frem, får han besked på at gå hen til en vogn og holde sig tæt på den. I denne vogn kører en Etiopisk hofmand, som netop er i gang med at læse et stykke i Det gamle Testamente, hvor der fortælles om Jesus som et får, der føres til slagtning. Filip standser nu vognen og spørger den etiopiske hofmand, om han forstår det, han læser. Til dette svarer manden følgende: Hvordan skal jeg kunne det, når der ikke er nogen, der vejleder mig? Filip begynder så at fortælle manden om, hvad det betyder og hvordan de gamle fortællinger om Jesus er gået i opfyldelse. Det ender oven i købet med, at manden bliver så berørt af det, han hører og læser, at han ønsker at blive døbt. Netop denne beretning er god at tænke på i forhold til Filipskolen. Vi ønsker ligesom Filip vejlede de elever, der går på Filipskolen. Vi vil gerne vejlede og undervise i Bibelen ligesom Filip, og vi vil også gerne vejlede og undervise i de forskellige fag, som normalt hører til i skolen. Fantastisk, at vi som skole kan bruge et forbillede som Filip for vores skole Filipskolen! Stefan Maksten 2

3 Nyt fra skolen Venskabsklasser På Filipskolen er vi begyndt at lave venskabsklasser. Der kom et ønske fra elevrådet sidste skoleår, og dette har vi siden arbejdet videre med, så det kan begynde i skoleåret Venskabsklasser betyder, at klasserne knyttes sammen to og to og vil i løbet af skoleåret lave forskellige ting sammen. Formålet er at knytte relationer mellem aldersgrupperne. De store bliver forbilleder og får ansvar, mens de små får rollemodeller og ansigt på de større elever. Vi ønsker gennem venskabsklasserne at skabe et miljø med tryghed og trivsel for alle aldersgrupper. Hvilke klasser er sat sammen? 0. klasse og 5. klasse er venskabsklasser. 5. klasse har blandt andet budt de nye børnehaveklasseelever velkommen på skolen med rundvisning og vil lave legeaftaler i frikvarterer. 1. klasse og 6. klasse er venskabsklasser. 6. klasse vil blandt andet tage 1. klasse med i sløjdtimerne for at bygge drager, ligesom de vil tage dem med i hjemkundskab, for at de kan bage boller sammen. 2. klasse og 7. klasse er venskabsklasser. 7. klasse vil blandt andet arrangere spilletimer med 2. klasse, hvor de spiller yatzy eller andre spil. 3. klasse og 8. klasse er venskabsklasser. 8. klasse har et samarbejde med 3. klasse om færdsel nærmere bestemt på cykel. 4. klasse og 9. klasse er venskabsklasser, og 9. klasse vil blandt andet tage med 4. klasse i svømmehallen en fredag morgen. Det er kun fantasien (og tiden), der sætter grænser for de aktiviteter, som venskabsklasserne kan lave sammen. De kan løse fællesopgaver i edbrummet, lave fælles udflugter og biblioteksture med fokus på både frilæsning og faglæsning. Endelig vil vi udnytte venskabsklassebåndene med fælles aktiviteter på trivselsdagen. 3

4 Musikskolen Alle elever på Filipskolen har på et eller andet tidspunkt været i berøring med musik. Enten gennem musikundervisningen eller gennem deltagelse i skolens kor. Eleverne har desuden mulighed for at gå i musikskole efter skoletid. Det er Den Kreative Skole i Aalborg, der står for tilbuddet, og undervisningen foregår i skolens lokaler primært i musiklokalet. Mere end 70 elever er i dette skoleår tilmeldt musikskolen for at blive bedre til så varierede musikalske områder som klaver, keyboard, blokfløjte, guitar, el-guitar, bas, trommer og solosang. De yngste elever i 1. og 2. klasse har mulighed for at sprede sig over mange instrumenter ved at deltage i musikværksted. Den Kreative Skole sætter en høj standard for undervisningen. Således er alle lærere tilknyttet konservatoriet eller har en baggrund på tilsvarende niveau. Det betyder naturligvis, at undervisningen foregår på et meget kvalificeret niveau, hvilket både ses på den enkelte elevs udvikling og på tilslutningen. Hen over de seneste år har antallet af elever i musikskolen således været stigende og har nået et foreløbigt maksimum med de mere end 70 deltagere. Hvert år i maj måned arrangeres en koncert på skolen, hvor eleverne får mulighed for at demonstrere deres kunnen for familie, klassekammerater og andre venner. Loppemarked Året består af mange højtider og højdepunkter, som vi tilrettelægger vores liv efter. Vi planlægger sommerferien i god tid, så vi får gode oplevelser sammen i familien eller med vennerne. Vi køber julegaver i mere eller mindre god tid, så vi kan fejre Jesu fødsel sammen. Vi planlægger fødselsdage og mærkedage i familien, så alle kommer i fokus som de mennesker, vi elsker. På Filipskolen fejrer vi selvfølgelig både jul, påske, pinse, fødselsdage og jubilæer. Men vi har endnu et højdepunkt, nemlig loppemarkedet, som løber af stabelen hvert forår. I 2011 var loppemarkedet lørdag den 30. april. Alle på skolen havde forberedt sig grundigt og var klar til at 4

5 modtage hundredvis af gæster og handlende. Traditionen tro var der massevis af lopper til salg både inde og ude. Eleverne hjalp til overalt, og lærere og forældre stod for salg i de forskellige boder, ligesom forældrerådet havde deres egen bod, hvor man kunne forsyne sig med forskelligt spiseligt. Loppemarkedet er en god tradition på Filipskolen. Det er en anledning for skolens venner til at komme på skolen og møde hinanden over en god snak og en god handel. For mange mennesker er loppemarkedet den eneste berøring med Filipskolen og derfor en god mulighed for at gøre skolen kendt i nærområdet og i byen. I 2012 er loppemarkedet planlagt til lørdag den 21. april. Morgenlæsning Siden 2007 har Filipskolen sat særligt fokus på elevernes læseudvikling. Alle klasser fra 0. til 9. kl. begynder hver skoledag med Tid til læsning eller Morgenlæsning, dvs. 20 minutters læsetid før 1. time begynder. I indskolingen arbejdes der meget med højtlæsning og andre læseaktiviteter. Der sættes fokus på at arbejde med forskellige læsestrategier i klasserne, og indsatsen varetages af både dansk- og faglærere, hvilket er med til at styrke det fælles ansvar for elevernes læseindlæring. Formålet med morgenlæsning er først og fremmest at styrke elevernes læseudvikling, men samtidig giver det mulighed for ro og fordybelse, så eleverne får en god start på skoledagen. Det er også vores mål med læsningen, at eleverne får bedre forudsætninger i deres videre uddannelsesforløb. Læsningen omfatter litteratur, der passer til elevernes alder og læseudviklingstrin, hvilket både kan være skønlitteratur og faglitteratur, så mange forskellige fag og interesseområder kan dækkes ind. I løbet af skoleåret laves der særlige læseinitiativer. Indskolingen har en dag med højtlæsning og bogstavlege. Mellemtrinnet har arrangeret læsemaraton, hvor eleverne er på skolen en hel eftermiddag og aften, hvor de læste i en længere periode afbrudt af forskellige underholdende aktiviteter. Udskolingseleverne kan få besøg af en forfatter eller deltage i en temadag på biblioteket. 5

6 Vi oplever en meget positiv indstilling til morgenlæsning blandt eleverne og ser frem til mange nye oplevelser på dette område. Vi hører ofte: Jamen, det var jo kun for sjov, Jeg mente da ikke noget med det og Er han ikke lidt sart? Men når eleverne ikke tænker sig om og bruger sprog til at nedgøre andre med, ved vi, at det kan resultere i forringet selvværd og konflikter. En ordentlig og respektfuld omgangstone er derimod opbyggende for selvværd og konfliktløsende i sig selv. Sprog og omgangstone På Filipskolen har vi et ønske om at vise respekt for - og tage hensyn - til andre. Derfor sætter vi fokus på sproget og omgangstonen. Ingen mennesker bryder sig om, at andre taler grimt og nedsættende til dem eller om dem, men mange børn og unge tænker ikke over, hvad det kan betyde for andre, når de bruger truende, nedsættende eller ydmygende ord og vendinger. Hvordan vil jeg selv føle det, hvis andre truede af mig eller kaldte mig ydmygende og nedsættende ord? På Filipskolen tager vi det alvorligt, hver gang vi hører en elev sige truende, ydmygende eller negative ord til andre elever og voksne. Vi tager emnet op i klasserne og drøfter med eleverne, hvad det vil sige at vise respekt for andre og opfordrer dem til at sætte sig i en andens sted at forsøge sig med næstekærlighed. På Filipskolen tiltaler vi ikke hinanden med nedsættende ord, tegn og vendinger. Vi ønsker ikke, at der bruges bekræftelser (eder) til det, vi ønsker at sige. Vi hjælper vi hinanden med at skabe en god og positiv stemning, så alle trives. Vi ønsker vi, at alle er opmærksomme på egen sprogbrug som positive forbilleder. Vi ønsker, at hjemmene støtter skolen i arbejdet med at lære eleverne respekt for andre mennesker og at bruge sproget hensigtsmæssigt. 6

7 Fuck! Du har hørt ordet tit. Hvad gør det ved dig? Måske tænker du, at det er et upassende ord at skrive. Det kan også være, du føler dig angrebet eller krænket. Vores ord og sprog har en stor magt. Det er ordene, der skaber det, som er imellem os. Derfor er ord vigtige. Et udtalt ord gør sin virkning, uanset motivet bag. Selvom det bare var sagt for sjovt. Et ord, der er fløjet gennem luften, kan ikke hives tilbage, og man kan ikke altid beskytte sig imod det. Når børn er sammen, siges der mange ord, sjove ord, kærlige ord, spændende ord, men indimellem også ubehagelige ord, krænkende og nedgørende ord, sjofle ord og kraftudtryk. Det er for så vidt forståeligt, for børn er impulsive og handler i nuet. Og de leger med sproget og prøver grænser af. Men nogen gange fylder de ubehagelige ord så meget, at atmosfæren bliver krænkende og ikke rar at være i. Måske drejes alt, hvad der bliver sagt, i en sjofel retning. Et krænkende og nedgørende sprog er gift for det gode fællesskab i klassen. Som lærere oplever vi indimellem på vores skole, at sproget bliver så råt, at det ikke er rart at være i. Det er der også elever, der giver udtryk for. Det blev især tydeligt igennem en trivselsundersøgelse, som vi lavede blandt eleverne. Og vi har fået reaktioner fra jer forældre. Og det forstår vi godt. Vi synes, vores skole skal være et rart sted at være, både for elever og for medarbejdere, og derfor vil vi gøre noget ved den rå tone. Den vil vi ikke acceptere. Og vores elevråd har sat det på dagsordenen og vil tage det op i klasserne i samarbejde med os, der er lærere. Og både forældreråd og lærerråd har haft det på dagsordenen. Vi vil også gerne have jer, som er forældre, på banen. Vi vil bede jer snakke med jeres børn om det derhjemme: At vi hver især har et ansvar. Måske er det også en god ide, at vi ikke lader som ingenting, når vi møder den rå tone i medierne eller blandt legekammerater derhjemme. Tag tråden op, og lad det blive til et samtaleemne i familien. Snak om hvad ordene gør ved os, og hvordan vi undgår at krænke hinanden. Tal også om, at jeg med ord kan sige stop og sætte grænser for, hvad jeg vil finde mig i fra andres side. Også når jeg bliver såret og krænket af andres rå sprogbrug. Vær også bevidste om, at vi voksne er rollemodeller for vore børn. Med ord kan vi gøre så utrolig meget godt for hinanden. Anerkendende ord, rosende ord, venlige ord, hjælpende ord. Med de ord, vi bruger, er vi med til at skabe den atmosfære, som vi ønsker skal være i vores klasse, på vores skole og i vore hjem. Vi ønsker en anerkendende, opbyggende og inspirerende atmosfære, som alle kan føle sig tilpas og velkommen i. Med gode ord bygger vi hinanden op, så vi kan føle os trygge. Det gælder for både børn og voksne. Jens Nielsen Lærer 7

8 Langtidsholdbar forskønnelseskur Det er sikkert ikke nogen nyhed, men jeg vil alligevel ikke undlade at gøre opmærksom på det - igen: Jeg er vild med mosaik. Jeg opsøger dem rundt omkring i Europa både de meget gamle og de nye, hvor man eksperimenterer med materialer og teknikker - og jeg nyder at lave mosaikker selv. Der er så mange muligheder, lyset brydes på en speciel måde i materialerne og de har langtidsholdbarhed. I tiden op til d. 14. juni lavede eleverne forlæg til deres arbejde, og efterfølgende blev elevernes billeder sammensat og opdelt til arbejdstegninger, hvor udgangspunktet var at tilpasse materialer og motiver til de forskellige aldersgrupper, så alle fik mulighed for at deltage. Tirsdag d. 14. juni fik jeg mulighed for at forsøge at videregive min begejstring til eleverne på Filipskolen og samtidig medvirke til at udsmykke nogle af skolens grå betonflader. Undervejs bestilte jeg materialer og redskaber hjem fra Kongerslev, Italien og Holland! Og så blev glasmosaikstenene sorteret, så de var klar til brug i de forskellige klasser og fliserne blev forknust. På selve dagen lavede børnehaveklassen og 1. kl. mønstre i kolde far- 8

9 ver og forskellige billeder i varme farver. Glasmosaiksten blev lagt på elevernes arbejdstegning, og når det enkelte billede var færdigt, blev det forseglet med bogbinderplast og opsat som søjler ved indgangspartiet med fliseklæb. som syntes, det var lidt hårdt og svært. Efterfølgende fulgte nogle lange dage med opsætning og fugning, hvor vi også fik god hjælp af en venlig murer-forælder. Eleverne i kl. lavede flisefisk i vand med keramiske fliser. Efterhånden som de enkelte nummererede stykker blev færdige, blev de også holdt sammen med bogbinderplast og lagt op på gulvet i morgensangslokalet. Og de nåede alle 113 stykker, hvorefter Christian, Niels Jørgen (min mand) og jeg begyndte at sætte dem op på muren ved opkørslen til skolegården. 6. og 7. klasse lavede blomster og sommerfugle med glasmosaiksten til opsætning i kælderen ned til faglokalerne, og 8. kl. lavede en kopi af en gammel mosaik Livets træ fra et kirkegulv i Aquileia i Italien. Det var en fantastisk dag, synes jeg. Alle eleverne arbejdede hårdt, og de, der blev færdige før kl. 13 hjalp dem, Det bedste ved hele projektet var og er - elevernes glæde, når de genser de dele, de selv har bidraget med, samtidig med at de oplever, at deres del sammen med alle de andres har været med til at gøre Filipskolen kønnere. Og den glæde kan de genopleve igen og igen måske så længe de lever for mosaikker er langtidsholdbare. Inge Bøgel Lassen 9

10 Trin for trin Det var ham, der startede! Det var ikke min skyld! Det var hende, der sagde, jeg skulle! Jeg hader ham! Jeg vil aldrig lege med ham mere! Ak, ja! Ovenstående udtryk er slet ikke så sjældne at høre i en skolegård. Og hvad gør vi så? I situationen må vi ty til det, vi kalder brandslukning ; det akutte problem skal løses, så børnene ikke river hovederne af hinanden. Det er vigtigt, at vi ikke kun gennemtvinger en ufrivillig våbenstilstand, men at vi får børnene derhen, hvor de har lyst til at blive gode venner igen. Den vej kan være lang eller kort, men er vi først der, er vi næsten i mål. Men vi kan godt gøre mere! Og det gør vi! På Filipskolen arbejder vi i 0.-4.kl. med Trin for trin. Det er et materiale, som primært arbejder med børns udvikling af empati, med impulskontrol og problemløsning samt selvkontrol. Undervisningsprogrammet sætter fokus på kommunikation som et værdifuldt redskab til at undgå at havne i konflikter. De fleste konflikter opstår pga. misforståelser, så får børnene lært at udtrykke sig præcist og respektfuldt, kan de undgå mange problemer. I trin for trin arbejder vi med fiktive børns fiktive problemer men de ligner os, så når eleverne foreslår, hvordan trin for trin-børnene skal løse deres problemer, ja, så sidder de samtidig med nøglen til deres egne. Børn, som forstår andre menneskers tanker og følelser, får flere venner, så det giver god mening at arbejde med disse sociale og følelsesmæssige kompetencer. Virker det så? Ja! Jeg tror på det! Det løser ikke alle problemer (før de opstår), men jeg har oplevet glade piger komme hen til mig med ordene: Det virkede, Tina! Jeg sagde til hende, at jeg blev ked af det, når hun gjorde sådan, og så stoppede hun! Den allervigtigste læring, børnene får med, er, at problemer ikke er farlige de kan løses trin for trin! Tina M. jensen 10

11 3. klasse på gårdbesøg. Jeg syntes, det var sjovt at være på besøg på en bondegård. Der var mange søde katte. Og køerne var sjove. Og kalvene var også søde. Først tog hele klassen med en bus ned til Aalborg busterminal. Så tog vi med en bus, som næsten holdt uden for gården. Da vi kom hen til hovedbygningen, kunne vi se, at gården hed Damgård. Først gik vi ind til mælketanken. Så kom vi ind til køerne. Inde ved køerne var der meget lort Så så vi, hvad køerne spiste, når de ikke var ude på marken. Det var spændende. Så kom vi ud på marken. Ude på marken var der en legesyg ko. De fleste fra klassen trådte i en kolort. Så kom vi til en majsmark. Der fik vi lov til at smage på majs, der ikke var modne. Jeg kunne ikke lide dem, men det var sjovt! Så kom vi ind i en lade, hvor vi skulle spise madpakker. Der fik vi lidt mælk og yoghurt, som de havde med. Så kom vi op i en traktor, det var sjovt. Og så skulle vi hjem igen, det havde været en sjov dag, synes jeg. Så kom bussen og hentede os. Da vi kom til Aalborg busterminal, fik alle i klassen lov til at sidde på buschaufførens sæde. Sædet kørte op og ned. Det var sjovt. Alt var bare sjovt. Af Heidi 3. Klasse. Sådan var det at være elev på Filipskolen Når jeg tænker tilbage på min tid på Filipskolen, tænker jeg tilbage på en tid, som jeg virkelig har nydt godt af. Filipskolen er et sted, som jeg altid vil tænke tilbage på med et smil på læben. Inden jeg kom til Filipskolen i 6. klasse, gik jeg på henholdsvis Seminarieskolen og senere Byplanvejens skole. Jeg synes, alle elever på Filipskolen burde prøve at gå på en anden skole, for så ville de forstå, hvor unik skolen i virkeligheden er. Når jeg tænker på Filipskolen, husker jeg den som en skole, som havde en helt speciel ånd. Denne ånd skyldes nok det menneskesyn, der bredte sig ud over skolen. Mange af elverne på skolen kom fra kristne hjem eller havde en tilknytning til kri- 11

12 stendom på en eller anden måde. De elever, der ikke kom fra kristne hjem, blev præget af skolen og de andre elever til at have den her specielle måde at behandle andre mennesker på. Gud har skabt os alle og elsker os alle lige højt. Vi er alle sammen lige meget værd. I min klasse, som gik ud af skolen her i foråret 2011, havde mobning aldrig været et stort problem. Der var altid plads til alle, og alle blev respekteret. Hvis der i nogle tilfælde var nogle, der prøvede at bryde denne ånd, fik de ikke et ben til jorden, for der var bred enighed om, at det skulle være rart at være i vores klasse. Denne specielle måde at behandle andre mennesker på, har jeg aldrig mødt på en skole. Ikke før jeg kom på Filipskolen. Jeg tror helt sikkert, at dette skyldes, at kristendommen er en stor del af hverdagen på skolen. Jeg er selv lige begyndt på STX på Aalborghus Gymnasium, og skønt det er fedt at være gymnasieelev, så bliver jeg tit overrasket, når jeg møder de andre elver på skolen. Denne form for menneskesyn er slet ikke eksisterende i så høj grad, som den er på Filipskolen, og det tager helt klart lang tid at vænne sig til! Filipskolen er en fantastisk skole! Og jeg plejer at sige, at et af de bedste valg, jeg nogensinde har taget, var at flytte dertil, og jeg ved, at jeg i min klasse ikke var den eneste, der mente dette. Du lærer en masse både om faglige ting og om Gud, og vigtigst af alt, bliver du mødt som den, du er. Det er da fantastisk! Frederikke årgang 01. Tirsdag d. 13. september var kl. samlet til politisk debat i morgensangslokalet. Der var repræsentanter fra SF, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre. De var alle ungsdomspolitikere i alderen år, og to af dem var opstillet til Folketingsvalget. Det startede med, at de hver fik 3 minutter til at fortælle, hvad deres mærkesager var. Dernæst fik politikerne på skift lov til at stille spørgsmål til de andre politikere. Politisk debat 12

13 Derefter fik eleverne lov til at stille spørgsmål til politikerne. Det var bl.a. noget om, hvordan Danmark ville se ud om 10 år, hvis deres parti fik lov til at regere, og der var også spørgsmål om uddannelse. Nogle politikere mente, at man skulle have niveaudeling, andre mente, at man skulle have karakterer fra første klasse. Vi kom også ind på hvad lighed er, og hvordan man skal være lige. Der blev også diskuteret fattigdom og ulandsbistand, og det om den skulle afskaffes eller ej. Politikerne var meget dygtige og kunne formulere sig godt, og til sidst begyndte de at diskutere på tværs. Det var meget spændende og lærerigt, og man fik et indblik i, hvad de forskellige partier stod for. Eleverne fik udleveret stemmesedler, sådan at de kunne stemme på det parti, de syntes bedst om. Det endte med at Socialdemokratiet vandt med 13 stemmer. Vi syntes, at det var en dejlig dag, og vi håber på, at andre klasser også vil opleve det på et senere tidspunkt. Anna og Cynthia 9.kl. Aalborgs sejeste 8. klasse Den 25. august 2011 tog 8 kl. af sted til Aalborgs sejeste 8. klasse. Det foregik i og omkring Friluftsbadet, og vejret var gråt i starten af dagen, men det endte med solskin og blå himmel. Vi dystede i mange forskellige discipliner, og i selve Friluftsbadet, var der både vandstafet, bodybowling, svampebob og mange andre vanddiscipliner. Vi dystede også i vikingeland, hvor vi bl.a. skulle kaste med bildæk, lave tovtrækning og kassestafet. Morten body bowler Til sidst endte vi i battlezone hvor det handlede meget om individuelle ting som pudekamp, kryds og bolle, 13

14 men også om holdopgaver som høvdingebold og sækkeløb. Alle var involveret, og ingen kunne tage nogen ære selv. Vi havde en fantastisk dag, og med besøg fra selveste Stefan Maksten, de sidste 30 minutter, kunne det ikke være bedre! Vi vandt i alle holdkonkurrencer, mens vi tabte næsten alle individuelle konkurrencer. Det er jo godt nok! Selvom vi måske ikke har det på skrift, at vi er Aalborgs sejeste 8. klasse, ved vi det jo godt selv. En rigtig vinder behøver ikke, at få det at vide, de ved det godt selv! Joachim Kloster, 8. kl. Kassestafet, hvor det gælder om at transportere alle over på den anden side Længe leve Filipskolens elever! På Filipskolen holder vi rigtigt meget af vores elever - ja vi vil faktisk rigtigt nødigt, om nogen af dem skulle komme til skade. Derfor er det med bekymring, at vi har betragtet trafiktætheden og -farten på skolens parkeringsplads omkring kl. 8 en ganske almindelig morgen. Vores parkeringsplads er ikke særlig stor, så derfor vil det være godt, om det kun er de biler, der skal parkeres, der kører ind her. Hvis man kun skal holde en kort periode, for at sætte elever af, kan man med stor fordel anvende AUC s parkeringsplads. Pladsen er selvsagt forbeholdt AUC, når det drejer sig om parkering, men for at sætte elever af, er det helt OK at benytte den, og der er en fin gangsti direkte fra parkeringspladsen og op til skolegården. Desuden er der ganske god plads fra morgenstunden, og da eleverne gerne skal være på plads i klasserne kl , vil vores biler være væk af parkeringspladsen, inden de mange biler til AUC kommer. Hermed vil der blive meget mindre trafik på Filipskolens parkeringsplads, og dermed mere ro og bedre plads til fodgængere og cyklister på vej i skole. Niels Ravn 14

15 Filipskolens bestyrelse Formand: Pia Uth, næstformand: Ulrik Toft, desuden: Søren Andersen, Tina Søndergaard, Anders Kruse, Søren Kristesen 15

16 Nyt bestyrelsesmedlem Fakta Navn: Søren Kristesen Familie: Én kone (Anette) og tre børn (Mathias (7), Jonathan (5) og Villads (2)) Menighed: LM Frimenighed i Aalborg. Arbejde: Lærer på Sct. Mariæ Skole i Aalborg Hvad er skole til tiden? Hmm Skole til tiden er i hvert fald noget andet end tog til tiden Jeg tror, at skole til tiden er en professionel skole, som kan begrunde hvad, hvordan og hvorfor. Skolen skal kunne navigere i tidens meget forskelligartede krav og forventninger fra elever, forældre, samfund, regering m.m. På hvilke områder er Filipskolen high performance? Filipskolen er meget dygtig til især at se og tage sig af de svage elever. Dem, der lige har brug for lidt ekstra det være sig socialt eller fagligt. Skolen er meget klar og utvetydig i dens værdigrundlag, som også efterleves i hverdagen. Det er stærkt at have et godt værdisæt og så også efterleve det. Hvad skal Filipskolen især lære af Sct. Mariæ? Nu skal man passe meget på med at sige, hvad Filipskolen skal lære. Alle i skoleverdenen ved jo godt, at de altid skal lære nyt alligevel har man en uovertruffen tro på, at man kan det hele. Jeg kan jo i stedet beskrive, hvad jeg er glad for på min arbejdsplads. På Sct. Mariæ tænker jeg tit over, hvor fantastisk det er, at vi generelt set er meget enige om, hvorfor vi er på skolen. Jeg er der for at undervise. Eleven er der for at lære noget. Forældrene bakker op om skolen. Det er hårdt arbejde for alle parter, men det er tilfredsstillende og giver ræson. Vi vil gerne udfordre eleverne fagligt og kan godt lide, når de får gode karakterer, samtidig med at de også får en god karakter som menneske. Det er ikke forbudt at nørde. Der bliver ikke set skævt til dem, der har lavet alle lektier, tværtimod. Vi er ikke bange for også at satse meget tid og kræfter på den fagligt stærke elev, da denne har lige så meget brug for passende udfordringer som den svage elev. Den fagligt stærke elev har meget at bidrage med nu, men også i fremtiden. 16

17 Praktiske oplysninger Adresse Filipskolen Aalborg Sohngårdsholmsvej Aalborg Tlf. kontor kontortid: Tlf. lærerværelse Tlf. SFO Fax Hjemmeside: Skoleleder: Stefan Maksten Tlf. privat Viceskoleleder Erik Lykkegaard Tlf. privat Elevtal Pr. 1. august 2010 var der 198 elever på Filipskolen - fra børnehaveklasse til og med 9. kl. Skolepenge pr Familier med 1 barn: 950 kr. pr. mdr. 2 børn: 1525 kr. pr. mdr. 3 børn: 1875kr. pr. mdr. Efterfølgende børn gratis. Beløbet betales i 12 måneder og dækker 1 års skolepenge. Samtlige rater skal betales, uanset en elev forlader skolen ved skoleårets slutning i juni måned. Gælder også 9. klasses elever. Lån af taskebøger samt hæfter og andre materialer er inkluderet i skolepengene. Der skal dog påregnes udgifter til USB-penne, ordbøger og lommeregnere fra 7. klasse samt udgifter i forbindelse med lejrskoleophold i 6. og 9. klasse. Indmeldelsesgebyr Ved skolestart betales et indmeldelsesgebyr, som er på størrelse med èn måneds skolepenge. Beløbet refunderes ikke ved en evt. senere udmeldelse. Fripladstilskud Der kan ydes tilskud til skolepenge og til betaling for skolefritidsordning. Forældrenes indkomst er afgørende for beløbets størrelse. Ansøgningsskemaer udsendes fra skolens kontor i juni måned og returneres hurtigst muligt dog senest 20. august. Skolefritidsordning Elever fra bh.kl.-3. klasse kan deltage i skolens fritidsordning hver dag fra kl til 8.10 og efter skoletid indtil kl Minimumbetaling er kr. 675 pr. mdr. i 11 faste rater. Dette svarer til 12 timers benyttelse ugentlig. For timer derudover betales kr. 12,75 pr. time. Eventuel regulering - pga. ændret timeforbrug - finder sted i juli måned, når skoleåret er sluttet. I prisen er inkluderet frugt i sfo-tiden hver dag. Rabat for efterfølgende søskende 50%. 17

18 Filipskolen Årsskrift 2010 Fritidsordningen er også åben, efter behov, i efter-årsferien, juleferien, vinterferien, påskeferien, i begyndelsen af sommerferien og i slutningen af sommerferien. Aflysning i enkelte ferier kan komme på tale ved mindre end 5 tilmeldte. Skolefrugt Alle elever får uddelt frisk frugt hver dag i slutningen af 2. time. Der er tale om årstidens frugter. Betaling for frugtordning opkræves 2 gange årligt med 175 kr. i marts og oktober. Der opkræves højst betaling for 2 elever pr. hjem. Økonomi Filipskolen er statsanerkendt og drives efter gældende bestemmelser for friskoler og private skoler, hvilket betyder, at ca. 65 % af driftsomkostningerne dækkes ved statstilskud, medens de resterende 35 % af udgifterne dækkes gennem skolepenge, gaver, markeder mv. Befordringstilskud Skolen yder tilskud til buskort til elever, der opfylder følgende afstandsbetingelser: Elever i bh.kl.-3. kl.over 2,5 km. Elever i 4.kl - 6. kl.over 6,0 km. Elever i 7.kl - 9. kl.over 7,0 km. Det årlige tilskud udgør 400 kr. til et 2- zoners kort, 650 kr. til et 3-zoners kort, 900 kr. til et 4 zoners kort og 1200 kr. til et 5 zoners skolekort. Indmeldelse af elever Elever indskrives i børnehaveklassen efter samme regler som i den offentlige skole, dvs. at børn der fylder 6 år i det år de begynder i børnehaveklassen, har fortrinsret frem for yngre børn. Til 1. klasse og de efterfølgende klasser optages elever i den udstrækning, der er plads og under forudsætning af, at skolen skønner, det kan blive til gavn og glæde for eleven. Udmeldelse af skolen Hvis elever af forskellige årsager må flytte fra skolen, bedes forældrene henvende sig til skolens leder herom. Dette skal ske med mindst 14 dages varsel inden den 1. i en måned, ellers opkræves skolepenge og Sfo-betaling for efterfølgende måned. Børnetandpleje Eleverne deltager i Aalborg kommunes børnetandpleje på Sønderbroskolen. Skolelæge - Sundhedsplejerske Eleverne deltager i sundhedspleje og undersøges af skolelæge eller sundhedsplejerske på skolen. Skolepsykolog Den kommunale skolepsykolog kommer jævnligt på skolen. Specialundervisning Der gives forskellige former for specialundervisning på skolen. Den enkelte elev tilbydes den hjælp som skolen, i samarbejde med skolepsykolog, finder mest hensigtsmæssig. Morgensamling Hver morgen mødes elever og lærere til morgensang og andagt. En god be- 18

19 Filipskolen Årsskrift 2010 gyndelse, der er med til at give en ramme omkring undervisningen. Samlingen giver også mulighed for eventuelle meddelelser. Konfirmationsforberedelse Skolen har aftale med Ansgars Kirken, som gerne varetager konfirmationsforberedelse og konfirmation af Filipskolens elever. Biskoppen har godkendt aftalen, som derfor er skolens tilbud om en samlet konfirmandforberedelse for en klasse. Aftalen har gennem årene vist sig at være god og praktisk - også for skolens skemalægning. Selv om skolen anbefaler Ansgars Kirken er forældre frit stillet med hensyn til valg af kirke og præst. Standpunktsmeddelelser Udover forældremøder og skole/hjemsamtaler sender skolen et standpunktsblad hjem to gange om året for eleverne fra klasse. I 6. og 7. klasse udtrykkes standpunktet i ord. Fra klasse benyttes 7-skalaen. Afgangsprøver Efter 9. klasse går eleverne til Folkeskolens Afgangsprøve. Skolevejledning Skolevejledning planlægges og udføres af den kommunale UU-vejleder. Herunder hører også erhvervspraktik i 9. kl. Selve undervisningen gives i klasse af klasselæreren. Elevforsikring Skolen har tegnet en forsikring, som består af 4 hoveddele: 1. Erstatning for ulykkestilfælde der rammer skolens elever. Herunder tand-skadeerstatning indtil kr. 2. Erstatning for hændelig skade på genstande der tilhører skolen, dennes medarbejdere eller elever med indtil kr. 3. Erstatning for briller/ kontaktlinser der ødelægges under idrætsudøvelse. 4. Erstatning for værdigenstande der er overgivet i skolens varetægt. For pkt. 2 & 3 gælder en selvrisiko på 200 kr. For 4. pkt. gælder, at skaden skal overstige 200 kr. Ringetider Læse time time time time time time time

20 Filipskolen Årsskrift 2010 Normal timefagfordeling Fag/klasse Bh Dansk (20) Engelsk Kristendom Samfundsfag 2 2 Historie Idræt Svømning 1 1 Musik Billedkunst Håndarbejde 2 2 Sløjd 2 2 Hjemkundskab 2 3 Matematik Natur/Teknik Geo/Bio Fysik/Kemi Tysk Edb * * * * Valgfag 2 2 Ugentl. lekt * Kurser På alle klassetrin afvikles desuden 20 minutters læsning hver morgen. Samtlige lektioner er på 40 minutter. Mindre justeringer kan forekomme. Ud over de skemalagte timer tilbydes undervisning i korsang, musikværksted, klaverspil, blokfløjtespil, guitarspil & trommespil mv. Valgfag dette skoleår: Hjemkundskab, global awareness, volley og fodbold. 20