Virksomhedsplan Hummeltofteskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2010-2011"

Transkript

1 Virksomhedsplan Hummeltofteskolen

2 Indhold i virksomhedsplanen 1. Forord til Hummeltofteskolens virksomhedsplan Hummeltofteskolens vision 3. Overordnede strategier 4. Visionsfortælling Når eleverne forlader Hummeltofteskolen 5. Drift Strategi for driftsområdet en visionsfortælling Fysisk undervisningsmiljø 6. Medarbejdere Strategi for medarbejderområdet en visionsfortælling 6.1 Rummelighed og tværfaglig indsats 6.2 Samarbejde i indskolingen mellem lærere og pædagoger 7. Udvikling Strategi for udviklingsområdet en visionsfortælling 7.1 Klog & Kreativ skole 7.2 Evaluering & differentiering 7.3 Læringscenter: Tavlepædagogik, læringsstile og kreativitet 7.4 Sundhedspolitik 7.5 Læsning 7.6 Ny vision for Hummeltofteskolen 8. Ledelse Ledelsesgrundlag Hummeltofteskolens virksomhedsplan

3 1. Forord til Hummeltofteskolens virksomhedsplan I virksomhedsplanen, der gælder for hovedskolen, gruppeordningen og sfo, er det muligt at læse om de tiltag, Hummeltofteskolen har fokus på i skoleåret Virksomhedsplanen er tænkt som både et arbejdsredskab for skolebestyrelsen og skolens ledelse og som et informerende materiale til forældre, forvaltning, det politiske system og andre interesserede. Virksomhedsplanen beskriver tiltag, der alle har det overordnede slutmål at understøtte elevernes læring med udgangspunkt i elevernes potentialer. Elevernes læring indbefatter både faglige, metodemæssige og personlig/sociale kompetencer, herunder kreativitet, innovation, samarbejdsevne og problemløsning. Virksomhedsplanen tager udgangspunkt i Børne- og Fritidsforvaltningens udviklingsplan i LyngbyTaarbæk Kommune og er overordnet inddelt i fire indsatsområder: 1. Drift 2. Medarbejdere 3. Udvikling 4. Ledelse Skolebestyrelsen laver løbende erfaringsopsamlinger på de forskellige indsatsområder og orienterer på skolens forældreintra og på hjemmesiden. I slutningen af foretager skolebestyrelsen en evaluering af virksomhedsplanen. Evalueringen vil indgå i skolens evalueringskultur og blive brugt som grundlag for udarbejdelsen af data til kommunens kvalitetsrapport 11. Spørgsmål angående virksomhedsplanen kan rettes til skolens ledelse. Venlig hilsen Bente Kjøgx, skoleleder Hummeltofteskolens virksomhedsplan

4 2. Vision for skole og fritidsordning på Hummeltofteskolen Vi er lokalsamfundets skole, der forholder sig til omverdenens udfordringer og udfordrende til omverdenen. Hummeltofteskolen er et skabende fællesskab, der lægger vægt på udvikling af den enkeltes faglige og personlige kompetencer. Værdier: Vi understøtter nysgerrighed, undren, initiativ og engagement. Vi er åbne for hinanden og respekterer forskelligheder. Vi arbejder i trygge rammer, der giver mod til forandring. Vi vægter humor og et godt grin. Vi tager følelser og konflikter alvorligt. Vi er i åben dialog. Vi lægger vægt på egen og fælles ansvarlighed. Vi diskuterer til stadighed demokratisk dannelse og adfærd. Profil: Vi er nærværende og troværdige voksne. Vi er en fleksibel og lærende organisation. Vi er et udfordrende og forpligtende fællesskab. Vi arbejder målrettet med pædagogik, undervisning og læring. Vi giver udviklingsmuligheder for den enkelte, i skiftende samarbejdsgrupper og alene. Vi udnytter mulighederne i det grønne lokalområde. Læringssyn: Vi tager udgangspunkt i et alsidigt faglighedsbegreb, hvor der arbejdes med faglighed, tværfaglighed og kompetenceudvikling. Vi udvikler sammenhæng mellem målsætninger, handlinger og evalueringer. Vi anvender skiftende arbejdsformer og undervisningsdifferentiering. Vi aktiverer både den enkelte elev og fællesskabet. Vi understøtter en udvikling både fagligt, pædagogisk og menneskeligt. Vi fremmer æstetisk og kritisk sans. Vi værdsætter praktiske, kreative og musiske udtryksformer. Vi giver eleven indsigt, oplevelser og glæde. Fritidssyn: Vi skaber et inspirerende og omsorgsfuldt fritidsliv. Vi sikrer rummelighed, en respektfuld omgangstone og ansvarlighed. Vi møder barnet med respekt og anerkender dets følelser. Vi bruger det gode humør som basis for trivsel. Vi skaber genkendelighed og traditioner, som giver tryghed. Vi styrker børnenes samarbejde gennem dialog og krav. Vi understøtter barnets individuelle valg i den frie tid. Vi tilbyder en bred vifte af kreative tilbud og udviklende legemuligheder. Organisering: Vi arbejder i: Fleksible fysiske miljøer som ramme for læring og leg. Klasser, der skaber tryghed til at bevæge sig i skiftende faglige og sociale udfordringer. Årgange, der giver udfordringer og nye muligheder på tværs af klasserne. Selvstyrende team, der tilrettelægger undervisningens indhold og organisering, og sikrer videndeling. Fleksible skemaer, der understøtter undervisningen. Et ledelsesteam, der skaber rum og inspiration til at nå visionens mål. /Elever, lærere, pædagoger, forældre og ledelse på Hummeltofteskolen 2003 Hummeltofteskolens virksomhedsplan

5 3. Overordnet strategitænkning For optimalt at understøtte elevernes læring har Hummeltofteskolen de sidste ti år været igennem en gennemgribende forandringsproces - et kvantespring fra en historisk traditionel folkeskole til en teamorganiseret skole med fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og evalueringskultur. Skolens pædagogik og organisering er beskrevet i forskellige politikker, principper, rammer og interne retningslinier. Skolen arbejder stadig under den syv år gamle vision, som i skoleåret skal erstattes af en ny tidssvarende. Skolens ledelsesteam har i samarbejde med skolebestyrelsen de sidste par år arbejdet ud fra en strategi for skolens fortsatte udvikling, som primært vægter skolen som en lærende organisation. Det betyder, at der er fokus på at udnytte alle de potentialer, som personalet er i besiddelse af og samtidig få frisat energien med fokus på meningsdannelse, selvskabelse, kreativitet, spontanitet og glæde i praksisfællesskaber. Samtidig lægger vi vægt på konsolidering af de mange nye rutiner, som er indført de sidste år. Målet med denne strategi er i sidste ende at styrke og udvikle de pædagogiske processer og understøtte elevernes læring, både fagligt og personligt/socialt. I strategitænkningen om den lærende organisation har vi fokus på at skabe: Fælles sprogbrug Høj grad af videndeling Fokus på bevidshedsskabende fortællinger som den gode historie. At arbejde med kommunikation og sproget som den skabende kraft via narrativitet/brug af fortællinger. At have fokus på, at det er i relationerne, at fortællingerne og dermed identiteten - skabes. Det er de narrative/billeddannende meningshistorier, som skaber og understøtter livet, samspillet og fællesskabet i organisationen. At dyrke kompetencespejdning på alle niveauer. Anerkendende tilgange (appreciative inquiry) ved værdsættende samtaler, fx ved at forstørre små positive eller vellykkede situationer. Dobbeltlooplæring: Bevidsthed om, hvordan mennesket lærer på alle niveauer, Dialog og coachende samtaler mellem ledelse og personale om ideer. Lidt utraditionelt har vi de senere år ud fra områderne i virksomhedsplanen - drift, medarbejdere og udvikling valgt at være eksemplariske i vores strategitænkning og levere en fortælling som optakt til afsnittene med en visionsfortælling. I år har skolebestyrelsen forfattet en mere overordnet visionsfortælling Når eleverne forlader Hummeltofteskolen om de færdigheder, den viden og de kompetencer, som bestyrelsen lægger vægt på, at skolen får eleverne til at arbejde frem mod. Skolebestyrelsen definerer en vision som det, der er inden for synsvidde, men uden for rækkevidde. Dermed er det også bestyrelsen meget på sinde at holde fast i, at det er en visionsfortælling og ikke et mål, som alle elever skal opnå. Skolebestyrelsen anerkender, at elever er forskellige og dermed også vil lære forskelligt i deres eget tempo gennem livet. Derfor kan visionsfortællingen ikke bruges som tjekliste til, hvad den enkelte elev skal kunne. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

6 4. Visionsfortælling Når eleverne forlader Hummeltofteskolen Skolebestyrelsen har skrevet denne lille visionsfortælling om den viden, de færdigheder og kompetencer, som skolebestyrelsen lægger vægt på, eleverne er i gang med at tilegne sig på Hummeltofteskolen. Visionsfortællingen beskriver ikke mål, som den enkelte elev skal opfylde. Skolebestyrelsen værdsætter, at alle elever er forskellige derfor vil der også være et mangfoldigt udbytte af skolegangen, afhængigt af den enkeltes forudsætninger og potentialer. Når eleverne forlader Hummeltofteskolen Når eleverne forlader Hummeltofteskolen har de faglige færdigheder, viden og kompetencer med sig. Dette område er velbeskrevet i Fælles mål 2009 fra Undervisningsministeriet. Samtidig har de også alsidige færdigheder, viden og kompetencer: Når eleverne forlader Hummeltofteskolen, er de livsduelige og livsåbne mennesker, der er i bevægelse ud i ungdomsuddannelserne eller et andet ungdomstilbud. De er i stand til at skabe mening i deres tilværelse og føler ofte nysgerrighed og glæde ved at være og lære. De har evnen til at lade sig opsluge af aktiviteter og projekter, så der opstår flow i læreprocesserne, som er en grundlæggende platform for deres livslange læring. Når eleverne forlader Hummeltofteskolen, kender de sig selv som de unge mennesker, de er, og de føler selvværd. De har grundlagt værdier som respekt for mennesker samt tolerance og anerkendelse af, at mennesker omkring dem er forskellige. De ser mangfoldighed som en styrke. Eleverne er grundlæggende gode til at relatere sig til andre og kan samarbejde og problemløse med både børn, andre unge og voksne. Når eleverne forlader Hummeltofteskolen, er de kreative og innovative de kan få ideer, som er nyskabende, og de kan skabe værdi omkring ideerne for andre og omsætte dem i handling. Eleverne har evnen til at agere omstillingsparat i et samfund, der er i stadig forandring. De er i stand til at reflektere og koble deres egne erfaringer med viden. Når eleverne forlader Hummeltofteskolen, har de udsyn. De er opmærksomme på, at de lever i en globaliseret verden, hvor de skal kunne begå sig internationalt med mennesker fra andre kulturer. Derfor har eleverne en spirende kulturforståelse og situationsfornemmelse i omgangen med andre kulturer. Når eleverne forlader Hummeltofteskolen, forholder de sig kritisk til omverdenen ved fx at kunne forholde sig kritisk til informationsstrømmen af aktuelle temaer - som klima, sundhed og stress. De er i stand til ud fra en basisviden at møde udfordringerne og omsætte dem til konkret handling. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

7 5. Drift En visionsfortælling om driftsområdet: På Hummeltofteskolen er driften præget af velkendte rammer og faste procedurer. Der er effektivitet og klare aftaler mellem lærere/pædagoger, kontorpersonalet, det teknisk/administrative personale og ledelsen. Det fysiske miljø er højt prioriteret, der er meget ryddeligt, alle ting har sin faste plads og stilles altid tilbage efter brug. Hvis materialer, ting eller lokaler går i stykker, fungerer aftalekæden, så skaden udbedres med det samme. Dette er med til at sikre, at alle trives godt og passer godt på omgivelserne. Der er ligeledes fokus på, at skolens æstetiske rum prioriteres ved, at der oprettes funktioner, som sikrer, at nogen tager ansvar for udsmykning og oplevelsesrige omgivelser, der taler til alle sanser. Det fysiske undervisningsmiljø udnyttes bedst muligt ud fra de vilkår, skolen har. Der er indrettet små afskærmede arbejdssteder til gruppe- og individuelt arbejde. Lærere og elever er optaget af, at læringsmiljøet tilgodeser elever med forskellige læringsstile. Der eksperimenteres med forskellige indretninger i klasserummet. Økonomi og lønsum styres med overblik. Der er oprettet helt faste procedurer og kvalitetssikring. 5.1 Fysisk læringssmiljø Er at skabe et æstetisk og indbydende fysisk læringsmiljø for eleverne. Handleplan Lærerne indgår under den pædagogiske dag før skolestart teamaftaler angående læringsmiljøet i relation til skolens rammer for trivsel, herunder fokusering på elevinddragelse. Lærerne og pædagogerne i indskolingen vil før sommerferien have indgået disse aftaler på et pædagogisk møde. Elever, lærere og pædagoger indretter læringsmiljøet i årets første almindelige skoledage. Der er fokus på at organisere og skabe æstetiske og energifyldte klasserum samt årgangens fællesarealer. Samværsregler aftales i klassen og på årgangen. Ledelsen afsætter midler til æstetikkoordinatorer i fagfordelingen, således, at koordinatorerne kan vejlede kollegaer om indretningen af læringsmiljøet i den enkelte klasse og på årgangen. Ledelsen og æstetikkoordinatorerne er ansvarlige for gennemførsel af et temamøde for lærerne om opbygningen af læringsmiljøer. Lærerne gennemfører en æstetikdag i undervisningen i efteråret. Den overordnede planlægning foregår på årgangen med baggrund i oplæg fra æstetikvejlederne. Ledelsen udarbejder følgende retningslinjer, som besluttes i MED-udvalget lige efter sommerferien: - Procedurer for oprydning og istandsættelse - Æstetik og indkøb af inventar (i samarbejde med æstetikkoordinatorerne). For at skabe overblik og gennemsigtighed laver ledelsen en plan over hvilke møbler og inventar, der kan forventes at høre til i de enkelte klasser på de forskellige årgange. Ledelsen prioriterer indkøb af møbler og inventar til mellemtrinnet. Lærerne evaluerer indsatsen på et pæd. råd møde i slutningen af med henblik på opfølgning i Ledelsen evaluerer tiltagene før januar 11, således at evt. opfølgning kan foregå og afsluttes inden udgangen af Hummeltofteskolens virksomhedsplan

8 6. En visionsfortælling om medarbejderområdet: 6. Medarbejdere På Hummeltofteskolen oplever medarbejderne, at arbejdet skaber meningsfylde og livfuldhed. Der er en fælles bevidsthed om, at deltagelse og en positiv arbejdsidentitet har stor betydning for udviklingen af kompetencer og dermed også for udførelsen af arbejdet og elevernes læring. Skolens ledelse lytter og sætter rammerne; der er tydelige forventninger og mål med anerkendende feedback. Samtidig er der en fælles viden om, at der findes mange forskellige virkeligheder, og det fordrer en gensidig respekt for hinanden. Alle har en forståelse af, at sproget er med til at skabe den fælles virkelighed derfor er der fokus på dialog og anvendelsen af en ordentlig tone samtidig med, at der er plads til at være forskellige mennesker, der også vægter humoren og et godt grin. Det er vigtigt, at alle bliver anerkendt, set og har sin plads i fællesskabet. Medarbejderne og ledelsen glæder sig sammen over gode historier og succeser. Hummeltofteskolen er en teamorganiseret skole, hvor teamsamarbejdet gennem flere års udviklingsarbejder nu har nået et driftsniveau med fokus på at fastholde det meningsfyldte samtidig med, at teamene i samarbejde med ledelsen effektiviserer og fjerner uønskede tidsrøverne. Det sker ved, at teamkoordinatorerne faciliterer under teammøderne. Der er fokus på at skabe flow, kreativitet og innovation, og alle team arbejder systematisk med LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) som ramme om det pædagogiske arbejde omkring børn i vanskeligheder. Det er vigtigt, at alle har en samhørighed og et fællesskab omkring praksis, både i teamene, men også på tværs af teamene. Således er der etableret forskellige tværteam ud fra medarbejdernes egne ønsker, fx i kompetenceudviklingsteam. Dette sker både for at understøtte praksisfællesskaber og lysten til at lære nyt og til at eksperimentere. Fællesskabet på tværs af teamene har dermed en øget plads. I Indskolingen fra børnehaveklasse til 3. klasse arbejder lærere og pædagoger i et tæt teamsamarbejde omkring elevernes trivsel og læring. Der er en høj grad af indflydelse og selvledelse blandt medarbejderne inden for de velkendte rammer, som ledelsen sætter. Dette er med til at forebygge stress, hvilket skolens stresspolitik fordrer. Ledelsen er opmærksom på, at krav og resurser skal være i overensstemmelse med hinanden. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

9 5. Medarbejdere 6.1 Rummelighed og tværfaglig indsats Er med henblik på inklusion at implementere en systematisk, tværfaglig indsats og LP-model (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) i arbejdet omkring enkelte børn og grupper i vanskeligheder. Ledelsen skaber tid og rum for det refleksive rum, som den systemiske tankegang og LPmodellen fordrer. Det gælder i teamsamarbejdet, den faglige specialundervisning, AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel), tosprogsundervisning, fagteam, teamkoordinatorgruppe og ledelsen. Undervisningsplanerne i specialundervisningen tilpasses LP-modellen. Nye LP-tovholdere tilbydes kursus under kommunens Pædagogiske Center i LP-model. Ledelsen følger op på den kommunalt besluttede tværfaglige samarbejdsstruktur ang. udsatte børn og unge. Der etableres en distriktsgruppe bestående af to ledelsesrepræsentanter fra skole og SFO, en fra dagtilbuddene og en fra Tryggehvile. Derudover deltager en AKT-lærer i et konsultativt team, som opbygges sammen med Kongevejens skole. LP-forløbet indgår i forvaltningens virkningsevaluering på baggrund af opstillet programteori. Styregruppen ang. LP-model er ansvarlige for, at Hummeltofteskolen bliver en aktiv part i denne evaluering. 6.2 Samarbejde i indskolingen mellem lærere og pædagoger Er at forankre samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen med udgangspunkt i erfaringerne fra Ledelsen justerer Retningslinjer for samarbejde mellem skole og SFO 10-11, så de er i overensstemmelse med mål for fælles indsats i relation til evalueringen af indsatserne i i slutningen af skoleåret i medarbejdergruppen. Retningslinjerne besluttes i MEDudvalget. Ledelsen gennemfører i samarbejde med medarbejderne en justering af den nuværende mødestruktur. Ledelsen igangsætter i samarbejde med medarbejderne en justering af og udvikling af skolehjemsamarbejdet. LP-modellen forankres som inkluderende samarbejdesmodel angående børn og grupper i vanskeligheder, både i de enkelte team og i teamet i indskolingens lektiecafe. Ledelsen evaluerer tiltagene i slutningen af sammen med involverede parter med henblik på justeringer i Hummeltofteskolens virksomhedsplan

10 7. Udvikling En visionsfortælling om udviklingsområdet: På Hummeltofteskolen er der trivsel og flow blandt børn og medarbejdere. Fokus er rettet mod at skabe optimale læringssituationer, fordybelse, optagethed og glæde. Ledelsen og de pædagogiske medarbejdere på Hummeltofteskolen er optaget af, hvordan et optimalt undervisningsmiljø ser ud i et vidensamfund. Denne viden smelter sammen med medarbejdernes praksisviden og danner tilsammen rammen om skolens pædagogiske indsatser vi bygger på det, der virker. Hummeltofteskolen er præget af både faglighed og arbejdet med elevernes alsidige kompetencer. Der er et særligt fokus på at skabe kreativitet og innovation. Elever og lærere er opmærksomme på forskellene i de tre rum: Det kreative, det innovative og det entreprenante rum. Flere gange om året vil eleverne blive udfordret i disse rum, der på forskellig tid kalder på idegenerering, samarbejdsånd, værditilskrivning, faglighed og konkret handlen. Undervisningen foregår differentieret, hvilket vil sige, at den retter sig mod elevernes potentialerum samtidig med, at fællesskabet bevares. Det sker ved at lærerne inddrager eleverne i målopstillinger, løbende evalueringer og små dialoger om læringsudbyttet. Undervisningen er tilrettelagt således, at mulighederne ved holddannelse på forskellig vis udnyttes, og undervisningen bærer præg af mangfoldige undervisningsmetoder/former. Her foregår bl.a. projektarbejdsform, cooperative learning og kreative/innovative processer i vekselvirkning med igangsættende og opsamlende klasseundervisning. Der er en nysgerrighed om, hvordan læringsstile inddrages aktivt. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

11 7. Udvikling 7.1 Klog og Kreativ skole Formålet med projektet Klog & kreativ skole : Er at skabe begejstring med fokus på følgende områder: o Kreativitet og innovation o Trivsel og indre styrke o Meningsfuldhed o Selvværd o Motivation o Læring og udvikling Projektet sigter både mod elev-, medarbejder- og skoleniveauet. Er at eleverne gennem begejstring får erfaring med at arbejde kreativt/ innovativt med sigte på at udvikle elevernes kreative/innovative færdigheder, deres viden og kompetencer. Er at medarbejderne i teamarbejdet planlægger og evaluerer kreative/ innovative undervisningsforløb ved, at teamkoordinatorerne faciliterer kreative/innovative processer. Arbejdet med Klog & kreativ skole er en naturlig videreførsel af Hummeltofteskolens indsatsområder de senere år. Det indtænkes i skolens kontekst, som pt. tegnes af følgende: Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, lærings- og evalueringskultur, praksisfællesskabstanken, teamfacilitering, systemisk tankegang, LP-model, anerkendende kommunikation og mange måder at lære på (fx projektarbejdsform og cooperative learning (tiltag, der understøtter, at læring sker i samarbejde og i et fællesskab)). Ledelsen og teamkoordinatorgruppen planlægger og evaluerer temamøder om kreativitet og innovation for personalegruppen nogle møder holdes i fællesskab, andre for fritids- og undervisningsdelen separat. Møderne har fokus på fælles sprogbrug af begreberne flow, trivsel, kreativitet, innovation og entrepreneurskab - samt videndeling. Aktiviteter blandt personalet skal både give egne kropslige erfaringer med kreativitet, igangsætte refleksioner og konkret brug af værktøjer til kreativ ideskabelse. Der indgås aftale med konsulent i KIE-model (Kreativitet-Innovation-Entrepreneurskab). Ledelsen planlægger i samarbejde med konsulenten et antal krea-dage, hvor personalet på skift er på kursus og gennemfører kreative forløb i praksis solutions camps. I indskolingen gennemfører lærere og skolepædagoger mindst to eksemplariske kreative forløb i løbet af skoleåret. Et af disse forløb fortsætter i fritidsdelen om eftermiddagen. Lærerne på mellemtrinnet og i udskolingen gennemfører ligeledes to eksemplariske forløb. Alle medarbejdere og skolebestyrelsen på Hummeltofteskolen holder fælles pædagogisk weekend, hvor der arbejdes frem mod en ny vision via en kreativ/innovativ proces. Et af de eksemplariske KIE-forløb, som gennemføres i undervisningen, vil omhandle Fremtidens skole - elevernes egne bud på skolens nye vision. Skolens læringscenter tænkes som dynamo i arbejdet med kreativitet, innovation og læringsstile. På det praktiske plan skal der etableres et fysisk rum i læringscentret til understøttelse af arbejdet med kreativitet og læringsstile i undervisningen. Ledelsen tilrettelægger teamkoordinatormøderne, der udvides med repræsentanter fra sfo - med fokus på kompetenceudvikling af kreativ facilitering. Ledelsen og skolebestyrelsen laver løbende erfaringsopsamling samt slutevaluering op mod sommerferien. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

12 7. Udvikling 7.2. Evaluering og differentiering Er at implementere skolens justerede evalueringskoncept, som ledelsen og personalegruppen beslutter i begyndelsen af Det nye evalueringskoncept sammenkobler de mange delelementer i skolens evalueringskultur på den mest meningsfulde og energifyldte måde: SMTTEmodel, fælles mål, portfolio/it-portfolio, undervisningsplaner, elevplaner, læringsmål og differentiering. Ledelsen justerer retningslinjer for evaluering og skole/hjemsamarbejde i relation til udviklingstiltagene og erfaringerne fra Retningslinjerne besluttes i MED-udvalget. Skolebestyrelsen reviderer principperne for skole/hjemsamarbejde, hvis der er behov. Lærerne har fokus på at øge elevernes læring via differentiering i undervisningen, forstået som: Elevinddragelse, opstilling af læringsmål og løbende evaluering via de mange måder at lære på samt holddannelse. Ledelsen etablerer mødefora blandt lærere, pædagoger, fagteam og teamkoordinatorgruppen med fokus på videndeling og brug af den gode historie. Skolebestyrelsen samler erfaringer op sammen med kontaktforældrene i foråret 11 med henblik på justeringer i det følgende skoleår, hvor skolebestyrelsen laver en egentlig evaluering. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

13 7. Udvikling 7.3 Læringscenter: Tavlepædagogik, læringsstile og kreativitet Er at ramme- og frisætte Læringscenteret skolens pædagogiske katalysator. Ledelsen faciliterer i skoleårets begyndelse konstituering af Læringscenterteamet. Læringscenteret indgår i samarbejde med skolens ledelse om projektet Klog og Kreativ skole ang. flow & trivsel, kreativitet og innovation. Herunder etablerer ledelsen og Læringscentret et fysisk rum for de mange måder at lære på: Kreativitet, innovation, læringsstile og lektiecafe med sigte på at facilitere medarbejdernes arbejde i undervisningen. Læringscentrets fælles udviklingsfokus er at indføre vandrejournaler kaldet Log-it i alle klasser på baggrund af skolen medieplan, der færdiggøres i begyndelsen af på baggrund af UVM s Fællesmål 2009, som udkom i maj 10. IT-vejlederne holder workshops i teamene og i Læringscentret om kommunikationsmuligheder i elevintra og forældreintra. Der indkøbes fire activboards til 4. årgang. Der udpeges en tovholder i Læringscentret, som har fokus på activboard som pædagogisk værktøj i undervisningen. Skolens ledelse og tovholderen igangsætter derudover et kompetenceudviklingsforløb for relevante dele af personalegruppen. Fokus på materialevalg i fællesskab i Læringscentret. Læringscenterteamet meldes på fælles relevante kurser. Ledelsen holder teamsamtaler med Læringscentret to gange om året. Ledelsen og læringscentret evaluerer i slutningen af om målet en nået, og handleplanspunkterne har bidraget kvalitativt til skolens læringsmiljø. 7.4 Sundhedspolitik Er at lave en sundhedspolitik. Skolebestyrelsen nedsætter i begyndelsen af en arbejdsgruppe bestående af forældre, lærere, pædagoger, elevrådsrepræsentanter, ledelse og evt. repræsentanter for sundhedspersonalet og det tekniske personale. Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i oplæg til sundhedspolitik, som skolebestyrelsen arbejdede med i Sundhedspolitikken vil indeholde udvalgte punkter af følgende: En vision for den sunde skole, mad- og måltidspolitik(er lavet), bevægelsespolitik, rygepolitik, alkoholpolitik, psykosocialt miljø/mobning (er lavet, evt. revidering), politik for godt samvær (er lavet), fysisk miljø, trafikpolitik (er lavet), sundhedsundervisning samt tilhørende handleplaner. Arbejdsgruppen laver udkast til politikken, der sendes til høring i bestyrelse, alle relevante personalegrupper og elevrådet. Arbejdet forventes afsluttet i slutningen af 10. Sundhedspolitikken indgår som ramme for ledelsens planlægning i samarbejde med medarbejderne af kommende skoleår Processen med udarbejdelse af sundhedspolitikken evalueres i arbejdsgruppen og skolebestyrelsen efter endt arbejde. Sundhedspolitikken implementeres i 11-12, hvorefter skolebestyrelsen evaluerer og justerer i relation til virksomhedsplansarbejdet. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

14 7. Udvikling 7.5 Læsning Målet er med udgangspunkt i Lyngby-Taarbæk Kommunes læsepolitik 2010 at sætte fokus på: o At lærerne støtter elevernes faglige læsning i dansk og matematik. o At videreudvikle elevernes læsefærdigheder og sætte skub på elevernes læseforståelse på mellemtrinnet. Ledelsen, skolens læsevejleder og matematikvejleder står for et udviklingsmøde samt et videndelingsmøde med temaet faglig læsning for alle lærere. Her skabes en fælles ramme for arbejdet med faglig læsning i dansk og matematik. Lærerne underviser i faglig læsning ud fra værktøjerne i et fælles forløb for dansk og mat. Læsevejlederen og mateamtikvejlederen tilbyder vejledning og holddannelsesforløb primært med fokus på faglig læsning i dansk og matematik. Læseteamet underviser elever med særlig behov ud fra et nyt læseudviklingskoncept VAKS, som læseteamet efteruddannes i. Læsevejlederen tilbyder vejledning og holddannelse i læseforståelse/skriveskub primært på mellemtrinnet. Ledelsen og læseteamet gennemskriver folderen Kompetencecenteret på Hu med henblik på udviklingstiltagene inden for læsning. Heri indgår en procedure for opfølgning på skolens læseindsatser med ansvarsfordeling mellem læseteam, koordinerende lærer, læsevejleder og ledelsen. Læseteam og ledelsen evaluerer i foråret 11 med fokus på opfølgning i Ny vision for Hummeltofteskolen Er i en energiskabende proces at producere Hummeltofteskolen nye vision. Med visionen er det skolebestyrelsens intention at turde række ind i en ukendt fremtid med afsæt i Hummeltofteskolens kultur og de gode delelementer, som præger skolen i dag. Skolens nye skolebestyrelse danner en arbejdsgruppe, der skaber og faciliterer visionsprocessen. Arbejdsgruppen har repræsentanter fra forældrene, eleverne, lærerne, pædagogerne og ledelsen. Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i skolebestyrelsens indledende visionsarbejde på skolebestyrelsens seminar oktober 09, der byggede på Hummeltofteskolens aktuelle fokusområder, ledelsens umiddelbare pejlemærker i det pædagogiske felt og bestyrelsens efterfølgende refleksioner. Ligeledes inddrager arbejdsgruppen fokuspunkter fra Skoleudviklingsarbejdet i Lyngby-Taarbæk Kommune, der gennemføres i efterår 10. Arbejdsgruppen laver en overordnet plan for visionsarbejdet. I planen indgår tegn for en vellykket proces. Planen gennemføres ud fra en strategi, der vægter inddragelse af alle parter og energifyldte processer, der lægger op til meningsforhandling og ejerskab. Skolen afholder en kreativ og innovativ pædagogisk weekend for den samlede personalegruppe og skolebestyrelsen med temaet ny vision. Skolebestyrelsen laver en kommunikationsstrategi og en plan for formidling til alle parter. Efter forløbet evaluerer skolebestyrelsen processen med at udarbejde visionen ud fra de procestegn, som arbejdsgruppen opstillede. Selve visionen evalueres i skolebestyrelsen efter to år. Ledelsen laver løbende opfølgninger hen over året især i relation til arbejdet med virksomhedsplanen. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

15 8. Ledelse 8. Ledelsesgrundlag Er at udarbejde et ledelsesgrundlag på baggrund af Lyngby-Taarbæk Kommunes nye ledelsesgrundlag fra foråret Ledelsen afsætter nogle temamøder i løbet af efteråret 10 til at udarbejde et ledelsesgrundlag på baggrund af Lyngby-Taarbæk Kommunes nye ledelsesgrundlag. Ledelsen faciliterer selv denne proces. I begyndelsen af forløbet opstiller ledelsen gode procestegn for forløbet. Ledelsen evaluerer processen ud fra procestegnene i slutningen af forløbet. Målet med denne procesevaluering er læring i relation til lignende kommende arbejder. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2009-2010

Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2009-2010 Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2009-2010 Indhold i virksomhedsplanen 1. Forord til Hummeltofteskolens virksomhedsplan 09-10 2. Hummeltofteskolens vision 3. Overordnede strategier 4. Drift Strategi for

Læs mere

Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2008-2009

Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2008-2009 Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2008-2009 Indhold i virksomhedsplanen 1. Forord til Hummeltofteskolens virksomhedsplan 08-09 2. Hummeltofteskolens vision 3. Overordnede strategier 4. Drift Strategi for

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2007-2008

Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2007-2008 Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2007-2008 Indhold i virksomhedsplanen 1. Forord til 2. Hummeltofteskolens vision 3. Fokuspunkter fra fælles tværgående indsatsområder: 3.1 Overgange mellem tilbud Samarbejde

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016

Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Alle børn har ret til succesfuld læring

Alle børn har ret til succesfuld læring Alle børn har ret til succesfuld læring Velkommen På Helsingør Skole er den enkelte elevs læring i centrum. Man går først og fremmest i skole for sin egen skyld. Det kvitterer vi som skole for og arbejder

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013

Forældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere