Virksomhedsplan Hummeltofteskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2010-2011"

Transkript

1 Virksomhedsplan Hummeltofteskolen

2 Indhold i virksomhedsplanen 1. Forord til Hummeltofteskolens virksomhedsplan Hummeltofteskolens vision 3. Overordnede strategier 4. Visionsfortælling Når eleverne forlader Hummeltofteskolen 5. Drift Strategi for driftsområdet en visionsfortælling Fysisk undervisningsmiljø 6. Medarbejdere Strategi for medarbejderområdet en visionsfortælling 6.1 Rummelighed og tværfaglig indsats 6.2 Samarbejde i indskolingen mellem lærere og pædagoger 7. Udvikling Strategi for udviklingsområdet en visionsfortælling 7.1 Klog & Kreativ skole 7.2 Evaluering & differentiering 7.3 Læringscenter: Tavlepædagogik, læringsstile og kreativitet 7.4 Sundhedspolitik 7.5 Læsning 7.6 Ny vision for Hummeltofteskolen 8. Ledelse Ledelsesgrundlag Hummeltofteskolens virksomhedsplan

3 1. Forord til Hummeltofteskolens virksomhedsplan I virksomhedsplanen, der gælder for hovedskolen, gruppeordningen og sfo, er det muligt at læse om de tiltag, Hummeltofteskolen har fokus på i skoleåret Virksomhedsplanen er tænkt som både et arbejdsredskab for skolebestyrelsen og skolens ledelse og som et informerende materiale til forældre, forvaltning, det politiske system og andre interesserede. Virksomhedsplanen beskriver tiltag, der alle har det overordnede slutmål at understøtte elevernes læring med udgangspunkt i elevernes potentialer. Elevernes læring indbefatter både faglige, metodemæssige og personlig/sociale kompetencer, herunder kreativitet, innovation, samarbejdsevne og problemløsning. Virksomhedsplanen tager udgangspunkt i Børne- og Fritidsforvaltningens udviklingsplan i LyngbyTaarbæk Kommune og er overordnet inddelt i fire indsatsområder: 1. Drift 2. Medarbejdere 3. Udvikling 4. Ledelse Skolebestyrelsen laver løbende erfaringsopsamlinger på de forskellige indsatsområder og orienterer på skolens forældreintra og på hjemmesiden. I slutningen af foretager skolebestyrelsen en evaluering af virksomhedsplanen. Evalueringen vil indgå i skolens evalueringskultur og blive brugt som grundlag for udarbejdelsen af data til kommunens kvalitetsrapport 11. Spørgsmål angående virksomhedsplanen kan rettes til skolens ledelse. Venlig hilsen Bente Kjøgx, skoleleder Hummeltofteskolens virksomhedsplan

4 2. Vision for skole og fritidsordning på Hummeltofteskolen Vi er lokalsamfundets skole, der forholder sig til omverdenens udfordringer og udfordrende til omverdenen. Hummeltofteskolen er et skabende fællesskab, der lægger vægt på udvikling af den enkeltes faglige og personlige kompetencer. Værdier: Vi understøtter nysgerrighed, undren, initiativ og engagement. Vi er åbne for hinanden og respekterer forskelligheder. Vi arbejder i trygge rammer, der giver mod til forandring. Vi vægter humor og et godt grin. Vi tager følelser og konflikter alvorligt. Vi er i åben dialog. Vi lægger vægt på egen og fælles ansvarlighed. Vi diskuterer til stadighed demokratisk dannelse og adfærd. Profil: Vi er nærværende og troværdige voksne. Vi er en fleksibel og lærende organisation. Vi er et udfordrende og forpligtende fællesskab. Vi arbejder målrettet med pædagogik, undervisning og læring. Vi giver udviklingsmuligheder for den enkelte, i skiftende samarbejdsgrupper og alene. Vi udnytter mulighederne i det grønne lokalområde. Læringssyn: Vi tager udgangspunkt i et alsidigt faglighedsbegreb, hvor der arbejdes med faglighed, tværfaglighed og kompetenceudvikling. Vi udvikler sammenhæng mellem målsætninger, handlinger og evalueringer. Vi anvender skiftende arbejdsformer og undervisningsdifferentiering. Vi aktiverer både den enkelte elev og fællesskabet. Vi understøtter en udvikling både fagligt, pædagogisk og menneskeligt. Vi fremmer æstetisk og kritisk sans. Vi værdsætter praktiske, kreative og musiske udtryksformer. Vi giver eleven indsigt, oplevelser og glæde. Fritidssyn: Vi skaber et inspirerende og omsorgsfuldt fritidsliv. Vi sikrer rummelighed, en respektfuld omgangstone og ansvarlighed. Vi møder barnet med respekt og anerkender dets følelser. Vi bruger det gode humør som basis for trivsel. Vi skaber genkendelighed og traditioner, som giver tryghed. Vi styrker børnenes samarbejde gennem dialog og krav. Vi understøtter barnets individuelle valg i den frie tid. Vi tilbyder en bred vifte af kreative tilbud og udviklende legemuligheder. Organisering: Vi arbejder i: Fleksible fysiske miljøer som ramme for læring og leg. Klasser, der skaber tryghed til at bevæge sig i skiftende faglige og sociale udfordringer. Årgange, der giver udfordringer og nye muligheder på tværs af klasserne. Selvstyrende team, der tilrettelægger undervisningens indhold og organisering, og sikrer videndeling. Fleksible skemaer, der understøtter undervisningen. Et ledelsesteam, der skaber rum og inspiration til at nå visionens mål. /Elever, lærere, pædagoger, forældre og ledelse på Hummeltofteskolen 2003 Hummeltofteskolens virksomhedsplan

5 3. Overordnet strategitænkning For optimalt at understøtte elevernes læring har Hummeltofteskolen de sidste ti år været igennem en gennemgribende forandringsproces - et kvantespring fra en historisk traditionel folkeskole til en teamorganiseret skole med fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og evalueringskultur. Skolens pædagogik og organisering er beskrevet i forskellige politikker, principper, rammer og interne retningslinier. Skolen arbejder stadig under den syv år gamle vision, som i skoleåret skal erstattes af en ny tidssvarende. Skolens ledelsesteam har i samarbejde med skolebestyrelsen de sidste par år arbejdet ud fra en strategi for skolens fortsatte udvikling, som primært vægter skolen som en lærende organisation. Det betyder, at der er fokus på at udnytte alle de potentialer, som personalet er i besiddelse af og samtidig få frisat energien med fokus på meningsdannelse, selvskabelse, kreativitet, spontanitet og glæde i praksisfællesskaber. Samtidig lægger vi vægt på konsolidering af de mange nye rutiner, som er indført de sidste år. Målet med denne strategi er i sidste ende at styrke og udvikle de pædagogiske processer og understøtte elevernes læring, både fagligt og personligt/socialt. I strategitænkningen om den lærende organisation har vi fokus på at skabe: Fælles sprogbrug Høj grad af videndeling Fokus på bevidshedsskabende fortællinger som den gode historie. At arbejde med kommunikation og sproget som den skabende kraft via narrativitet/brug af fortællinger. At have fokus på, at det er i relationerne, at fortællingerne og dermed identiteten - skabes. Det er de narrative/billeddannende meningshistorier, som skaber og understøtter livet, samspillet og fællesskabet i organisationen. At dyrke kompetencespejdning på alle niveauer. Anerkendende tilgange (appreciative inquiry) ved værdsættende samtaler, fx ved at forstørre små positive eller vellykkede situationer. Dobbeltlooplæring: Bevidsthed om, hvordan mennesket lærer på alle niveauer, Dialog og coachende samtaler mellem ledelse og personale om ideer. Lidt utraditionelt har vi de senere år ud fra områderne i virksomhedsplanen - drift, medarbejdere og udvikling valgt at være eksemplariske i vores strategitænkning og levere en fortælling som optakt til afsnittene med en visionsfortælling. I år har skolebestyrelsen forfattet en mere overordnet visionsfortælling Når eleverne forlader Hummeltofteskolen om de færdigheder, den viden og de kompetencer, som bestyrelsen lægger vægt på, at skolen får eleverne til at arbejde frem mod. Skolebestyrelsen definerer en vision som det, der er inden for synsvidde, men uden for rækkevidde. Dermed er det også bestyrelsen meget på sinde at holde fast i, at det er en visionsfortælling og ikke et mål, som alle elever skal opnå. Skolebestyrelsen anerkender, at elever er forskellige og dermed også vil lære forskelligt i deres eget tempo gennem livet. Derfor kan visionsfortællingen ikke bruges som tjekliste til, hvad den enkelte elev skal kunne. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

6 4. Visionsfortælling Når eleverne forlader Hummeltofteskolen Skolebestyrelsen har skrevet denne lille visionsfortælling om den viden, de færdigheder og kompetencer, som skolebestyrelsen lægger vægt på, eleverne er i gang med at tilegne sig på Hummeltofteskolen. Visionsfortællingen beskriver ikke mål, som den enkelte elev skal opfylde. Skolebestyrelsen værdsætter, at alle elever er forskellige derfor vil der også være et mangfoldigt udbytte af skolegangen, afhængigt af den enkeltes forudsætninger og potentialer. Når eleverne forlader Hummeltofteskolen Når eleverne forlader Hummeltofteskolen har de faglige færdigheder, viden og kompetencer med sig. Dette område er velbeskrevet i Fælles mål 2009 fra Undervisningsministeriet. Samtidig har de også alsidige færdigheder, viden og kompetencer: Når eleverne forlader Hummeltofteskolen, er de livsduelige og livsåbne mennesker, der er i bevægelse ud i ungdomsuddannelserne eller et andet ungdomstilbud. De er i stand til at skabe mening i deres tilværelse og føler ofte nysgerrighed og glæde ved at være og lære. De har evnen til at lade sig opsluge af aktiviteter og projekter, så der opstår flow i læreprocesserne, som er en grundlæggende platform for deres livslange læring. Når eleverne forlader Hummeltofteskolen, kender de sig selv som de unge mennesker, de er, og de føler selvværd. De har grundlagt værdier som respekt for mennesker samt tolerance og anerkendelse af, at mennesker omkring dem er forskellige. De ser mangfoldighed som en styrke. Eleverne er grundlæggende gode til at relatere sig til andre og kan samarbejde og problemløse med både børn, andre unge og voksne. Når eleverne forlader Hummeltofteskolen, er de kreative og innovative de kan få ideer, som er nyskabende, og de kan skabe værdi omkring ideerne for andre og omsætte dem i handling. Eleverne har evnen til at agere omstillingsparat i et samfund, der er i stadig forandring. De er i stand til at reflektere og koble deres egne erfaringer med viden. Når eleverne forlader Hummeltofteskolen, har de udsyn. De er opmærksomme på, at de lever i en globaliseret verden, hvor de skal kunne begå sig internationalt med mennesker fra andre kulturer. Derfor har eleverne en spirende kulturforståelse og situationsfornemmelse i omgangen med andre kulturer. Når eleverne forlader Hummeltofteskolen, forholder de sig kritisk til omverdenen ved fx at kunne forholde sig kritisk til informationsstrømmen af aktuelle temaer - som klima, sundhed og stress. De er i stand til ud fra en basisviden at møde udfordringerne og omsætte dem til konkret handling. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

7 5. Drift En visionsfortælling om driftsområdet: På Hummeltofteskolen er driften præget af velkendte rammer og faste procedurer. Der er effektivitet og klare aftaler mellem lærere/pædagoger, kontorpersonalet, det teknisk/administrative personale og ledelsen. Det fysiske miljø er højt prioriteret, der er meget ryddeligt, alle ting har sin faste plads og stilles altid tilbage efter brug. Hvis materialer, ting eller lokaler går i stykker, fungerer aftalekæden, så skaden udbedres med det samme. Dette er med til at sikre, at alle trives godt og passer godt på omgivelserne. Der er ligeledes fokus på, at skolens æstetiske rum prioriteres ved, at der oprettes funktioner, som sikrer, at nogen tager ansvar for udsmykning og oplevelsesrige omgivelser, der taler til alle sanser. Det fysiske undervisningsmiljø udnyttes bedst muligt ud fra de vilkår, skolen har. Der er indrettet små afskærmede arbejdssteder til gruppe- og individuelt arbejde. Lærere og elever er optaget af, at læringsmiljøet tilgodeser elever med forskellige læringsstile. Der eksperimenteres med forskellige indretninger i klasserummet. Økonomi og lønsum styres med overblik. Der er oprettet helt faste procedurer og kvalitetssikring. 5.1 Fysisk læringssmiljø Er at skabe et æstetisk og indbydende fysisk læringsmiljø for eleverne. Handleplan Lærerne indgår under den pædagogiske dag før skolestart teamaftaler angående læringsmiljøet i relation til skolens rammer for trivsel, herunder fokusering på elevinddragelse. Lærerne og pædagogerne i indskolingen vil før sommerferien have indgået disse aftaler på et pædagogisk møde. Elever, lærere og pædagoger indretter læringsmiljøet i årets første almindelige skoledage. Der er fokus på at organisere og skabe æstetiske og energifyldte klasserum samt årgangens fællesarealer. Samværsregler aftales i klassen og på årgangen. Ledelsen afsætter midler til æstetikkoordinatorer i fagfordelingen, således, at koordinatorerne kan vejlede kollegaer om indretningen af læringsmiljøet i den enkelte klasse og på årgangen. Ledelsen og æstetikkoordinatorerne er ansvarlige for gennemførsel af et temamøde for lærerne om opbygningen af læringsmiljøer. Lærerne gennemfører en æstetikdag i undervisningen i efteråret. Den overordnede planlægning foregår på årgangen med baggrund i oplæg fra æstetikvejlederne. Ledelsen udarbejder følgende retningslinjer, som besluttes i MED-udvalget lige efter sommerferien: - Procedurer for oprydning og istandsættelse - Æstetik og indkøb af inventar (i samarbejde med æstetikkoordinatorerne). For at skabe overblik og gennemsigtighed laver ledelsen en plan over hvilke møbler og inventar, der kan forventes at høre til i de enkelte klasser på de forskellige årgange. Ledelsen prioriterer indkøb af møbler og inventar til mellemtrinnet. Lærerne evaluerer indsatsen på et pæd. råd møde i slutningen af med henblik på opfølgning i Ledelsen evaluerer tiltagene før januar 11, således at evt. opfølgning kan foregå og afsluttes inden udgangen af Hummeltofteskolens virksomhedsplan

8 6. En visionsfortælling om medarbejderområdet: 6. Medarbejdere På Hummeltofteskolen oplever medarbejderne, at arbejdet skaber meningsfylde og livfuldhed. Der er en fælles bevidsthed om, at deltagelse og en positiv arbejdsidentitet har stor betydning for udviklingen af kompetencer og dermed også for udførelsen af arbejdet og elevernes læring. Skolens ledelse lytter og sætter rammerne; der er tydelige forventninger og mål med anerkendende feedback. Samtidig er der en fælles viden om, at der findes mange forskellige virkeligheder, og det fordrer en gensidig respekt for hinanden. Alle har en forståelse af, at sproget er med til at skabe den fælles virkelighed derfor er der fokus på dialog og anvendelsen af en ordentlig tone samtidig med, at der er plads til at være forskellige mennesker, der også vægter humoren og et godt grin. Det er vigtigt, at alle bliver anerkendt, set og har sin plads i fællesskabet. Medarbejderne og ledelsen glæder sig sammen over gode historier og succeser. Hummeltofteskolen er en teamorganiseret skole, hvor teamsamarbejdet gennem flere års udviklingsarbejder nu har nået et driftsniveau med fokus på at fastholde det meningsfyldte samtidig med, at teamene i samarbejde med ledelsen effektiviserer og fjerner uønskede tidsrøverne. Det sker ved, at teamkoordinatorerne faciliterer under teammøderne. Der er fokus på at skabe flow, kreativitet og innovation, og alle team arbejder systematisk med LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) som ramme om det pædagogiske arbejde omkring børn i vanskeligheder. Det er vigtigt, at alle har en samhørighed og et fællesskab omkring praksis, både i teamene, men også på tværs af teamene. Således er der etableret forskellige tværteam ud fra medarbejdernes egne ønsker, fx i kompetenceudviklingsteam. Dette sker både for at understøtte praksisfællesskaber og lysten til at lære nyt og til at eksperimentere. Fællesskabet på tværs af teamene har dermed en øget plads. I Indskolingen fra børnehaveklasse til 3. klasse arbejder lærere og pædagoger i et tæt teamsamarbejde omkring elevernes trivsel og læring. Der er en høj grad af indflydelse og selvledelse blandt medarbejderne inden for de velkendte rammer, som ledelsen sætter. Dette er med til at forebygge stress, hvilket skolens stresspolitik fordrer. Ledelsen er opmærksom på, at krav og resurser skal være i overensstemmelse med hinanden. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

9 5. Medarbejdere 6.1 Rummelighed og tværfaglig indsats Er med henblik på inklusion at implementere en systematisk, tværfaglig indsats og LP-model (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) i arbejdet omkring enkelte børn og grupper i vanskeligheder. Ledelsen skaber tid og rum for det refleksive rum, som den systemiske tankegang og LPmodellen fordrer. Det gælder i teamsamarbejdet, den faglige specialundervisning, AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel), tosprogsundervisning, fagteam, teamkoordinatorgruppe og ledelsen. Undervisningsplanerne i specialundervisningen tilpasses LP-modellen. Nye LP-tovholdere tilbydes kursus under kommunens Pædagogiske Center i LP-model. Ledelsen følger op på den kommunalt besluttede tværfaglige samarbejdsstruktur ang. udsatte børn og unge. Der etableres en distriktsgruppe bestående af to ledelsesrepræsentanter fra skole og SFO, en fra dagtilbuddene og en fra Tryggehvile. Derudover deltager en AKT-lærer i et konsultativt team, som opbygges sammen med Kongevejens skole. LP-forløbet indgår i forvaltningens virkningsevaluering på baggrund af opstillet programteori. Styregruppen ang. LP-model er ansvarlige for, at Hummeltofteskolen bliver en aktiv part i denne evaluering. 6.2 Samarbejde i indskolingen mellem lærere og pædagoger Er at forankre samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen med udgangspunkt i erfaringerne fra Ledelsen justerer Retningslinjer for samarbejde mellem skole og SFO 10-11, så de er i overensstemmelse med mål for fælles indsats i relation til evalueringen af indsatserne i i slutningen af skoleåret i medarbejdergruppen. Retningslinjerne besluttes i MEDudvalget. Ledelsen gennemfører i samarbejde med medarbejderne en justering af den nuværende mødestruktur. Ledelsen igangsætter i samarbejde med medarbejderne en justering af og udvikling af skolehjemsamarbejdet. LP-modellen forankres som inkluderende samarbejdesmodel angående børn og grupper i vanskeligheder, både i de enkelte team og i teamet i indskolingens lektiecafe. Ledelsen evaluerer tiltagene i slutningen af sammen med involverede parter med henblik på justeringer i Hummeltofteskolens virksomhedsplan

10 7. Udvikling En visionsfortælling om udviklingsområdet: På Hummeltofteskolen er der trivsel og flow blandt børn og medarbejdere. Fokus er rettet mod at skabe optimale læringssituationer, fordybelse, optagethed og glæde. Ledelsen og de pædagogiske medarbejdere på Hummeltofteskolen er optaget af, hvordan et optimalt undervisningsmiljø ser ud i et vidensamfund. Denne viden smelter sammen med medarbejdernes praksisviden og danner tilsammen rammen om skolens pædagogiske indsatser vi bygger på det, der virker. Hummeltofteskolen er præget af både faglighed og arbejdet med elevernes alsidige kompetencer. Der er et særligt fokus på at skabe kreativitet og innovation. Elever og lærere er opmærksomme på forskellene i de tre rum: Det kreative, det innovative og det entreprenante rum. Flere gange om året vil eleverne blive udfordret i disse rum, der på forskellig tid kalder på idegenerering, samarbejdsånd, værditilskrivning, faglighed og konkret handlen. Undervisningen foregår differentieret, hvilket vil sige, at den retter sig mod elevernes potentialerum samtidig med, at fællesskabet bevares. Det sker ved at lærerne inddrager eleverne i målopstillinger, løbende evalueringer og små dialoger om læringsudbyttet. Undervisningen er tilrettelagt således, at mulighederne ved holddannelse på forskellig vis udnyttes, og undervisningen bærer præg af mangfoldige undervisningsmetoder/former. Her foregår bl.a. projektarbejdsform, cooperative learning og kreative/innovative processer i vekselvirkning med igangsættende og opsamlende klasseundervisning. Der er en nysgerrighed om, hvordan læringsstile inddrages aktivt. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

11 7. Udvikling 7.1 Klog og Kreativ skole Formålet med projektet Klog & kreativ skole : Er at skabe begejstring med fokus på følgende områder: o Kreativitet og innovation o Trivsel og indre styrke o Meningsfuldhed o Selvværd o Motivation o Læring og udvikling Projektet sigter både mod elev-, medarbejder- og skoleniveauet. Er at eleverne gennem begejstring får erfaring med at arbejde kreativt/ innovativt med sigte på at udvikle elevernes kreative/innovative færdigheder, deres viden og kompetencer. Er at medarbejderne i teamarbejdet planlægger og evaluerer kreative/ innovative undervisningsforløb ved, at teamkoordinatorerne faciliterer kreative/innovative processer. Arbejdet med Klog & kreativ skole er en naturlig videreførsel af Hummeltofteskolens indsatsområder de senere år. Det indtænkes i skolens kontekst, som pt. tegnes af følgende: Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, lærings- og evalueringskultur, praksisfællesskabstanken, teamfacilitering, systemisk tankegang, LP-model, anerkendende kommunikation og mange måder at lære på (fx projektarbejdsform og cooperative learning (tiltag, der understøtter, at læring sker i samarbejde og i et fællesskab)). Ledelsen og teamkoordinatorgruppen planlægger og evaluerer temamøder om kreativitet og innovation for personalegruppen nogle møder holdes i fællesskab, andre for fritids- og undervisningsdelen separat. Møderne har fokus på fælles sprogbrug af begreberne flow, trivsel, kreativitet, innovation og entrepreneurskab - samt videndeling. Aktiviteter blandt personalet skal både give egne kropslige erfaringer med kreativitet, igangsætte refleksioner og konkret brug af værktøjer til kreativ ideskabelse. Der indgås aftale med konsulent i KIE-model (Kreativitet-Innovation-Entrepreneurskab). Ledelsen planlægger i samarbejde med konsulenten et antal krea-dage, hvor personalet på skift er på kursus og gennemfører kreative forløb i praksis solutions camps. I indskolingen gennemfører lærere og skolepædagoger mindst to eksemplariske kreative forløb i løbet af skoleåret. Et af disse forløb fortsætter i fritidsdelen om eftermiddagen. Lærerne på mellemtrinnet og i udskolingen gennemfører ligeledes to eksemplariske forløb. Alle medarbejdere og skolebestyrelsen på Hummeltofteskolen holder fælles pædagogisk weekend, hvor der arbejdes frem mod en ny vision via en kreativ/innovativ proces. Et af de eksemplariske KIE-forløb, som gennemføres i undervisningen, vil omhandle Fremtidens skole - elevernes egne bud på skolens nye vision. Skolens læringscenter tænkes som dynamo i arbejdet med kreativitet, innovation og læringsstile. På det praktiske plan skal der etableres et fysisk rum i læringscentret til understøttelse af arbejdet med kreativitet og læringsstile i undervisningen. Ledelsen tilrettelægger teamkoordinatormøderne, der udvides med repræsentanter fra sfo - med fokus på kompetenceudvikling af kreativ facilitering. Ledelsen og skolebestyrelsen laver løbende erfaringsopsamling samt slutevaluering op mod sommerferien. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

12 7. Udvikling 7.2. Evaluering og differentiering Er at implementere skolens justerede evalueringskoncept, som ledelsen og personalegruppen beslutter i begyndelsen af Det nye evalueringskoncept sammenkobler de mange delelementer i skolens evalueringskultur på den mest meningsfulde og energifyldte måde: SMTTEmodel, fælles mål, portfolio/it-portfolio, undervisningsplaner, elevplaner, læringsmål og differentiering. Ledelsen justerer retningslinjer for evaluering og skole/hjemsamarbejde i relation til udviklingstiltagene og erfaringerne fra Retningslinjerne besluttes i MED-udvalget. Skolebestyrelsen reviderer principperne for skole/hjemsamarbejde, hvis der er behov. Lærerne har fokus på at øge elevernes læring via differentiering i undervisningen, forstået som: Elevinddragelse, opstilling af læringsmål og løbende evaluering via de mange måder at lære på samt holddannelse. Ledelsen etablerer mødefora blandt lærere, pædagoger, fagteam og teamkoordinatorgruppen med fokus på videndeling og brug af den gode historie. Skolebestyrelsen samler erfaringer op sammen med kontaktforældrene i foråret 11 med henblik på justeringer i det følgende skoleår, hvor skolebestyrelsen laver en egentlig evaluering. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

13 7. Udvikling 7.3 Læringscenter: Tavlepædagogik, læringsstile og kreativitet Er at ramme- og frisætte Læringscenteret skolens pædagogiske katalysator. Ledelsen faciliterer i skoleårets begyndelse konstituering af Læringscenterteamet. Læringscenteret indgår i samarbejde med skolens ledelse om projektet Klog og Kreativ skole ang. flow & trivsel, kreativitet og innovation. Herunder etablerer ledelsen og Læringscentret et fysisk rum for de mange måder at lære på: Kreativitet, innovation, læringsstile og lektiecafe med sigte på at facilitere medarbejdernes arbejde i undervisningen. Læringscentrets fælles udviklingsfokus er at indføre vandrejournaler kaldet Log-it i alle klasser på baggrund af skolen medieplan, der færdiggøres i begyndelsen af på baggrund af UVM s Fællesmål 2009, som udkom i maj 10. IT-vejlederne holder workshops i teamene og i Læringscentret om kommunikationsmuligheder i elevintra og forældreintra. Der indkøbes fire activboards til 4. årgang. Der udpeges en tovholder i Læringscentret, som har fokus på activboard som pædagogisk værktøj i undervisningen. Skolens ledelse og tovholderen igangsætter derudover et kompetenceudviklingsforløb for relevante dele af personalegruppen. Fokus på materialevalg i fællesskab i Læringscentret. Læringscenterteamet meldes på fælles relevante kurser. Ledelsen holder teamsamtaler med Læringscentret to gange om året. Ledelsen og læringscentret evaluerer i slutningen af om målet en nået, og handleplanspunkterne har bidraget kvalitativt til skolens læringsmiljø. 7.4 Sundhedspolitik Er at lave en sundhedspolitik. Skolebestyrelsen nedsætter i begyndelsen af en arbejdsgruppe bestående af forældre, lærere, pædagoger, elevrådsrepræsentanter, ledelse og evt. repræsentanter for sundhedspersonalet og det tekniske personale. Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i oplæg til sundhedspolitik, som skolebestyrelsen arbejdede med i Sundhedspolitikken vil indeholde udvalgte punkter af følgende: En vision for den sunde skole, mad- og måltidspolitik(er lavet), bevægelsespolitik, rygepolitik, alkoholpolitik, psykosocialt miljø/mobning (er lavet, evt. revidering), politik for godt samvær (er lavet), fysisk miljø, trafikpolitik (er lavet), sundhedsundervisning samt tilhørende handleplaner. Arbejdsgruppen laver udkast til politikken, der sendes til høring i bestyrelse, alle relevante personalegrupper og elevrådet. Arbejdet forventes afsluttet i slutningen af 10. Sundhedspolitikken indgår som ramme for ledelsens planlægning i samarbejde med medarbejderne af kommende skoleår Processen med udarbejdelse af sundhedspolitikken evalueres i arbejdsgruppen og skolebestyrelsen efter endt arbejde. Sundhedspolitikken implementeres i 11-12, hvorefter skolebestyrelsen evaluerer og justerer i relation til virksomhedsplansarbejdet. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

14 7. Udvikling 7.5 Læsning Målet er med udgangspunkt i Lyngby-Taarbæk Kommunes læsepolitik 2010 at sætte fokus på: o At lærerne støtter elevernes faglige læsning i dansk og matematik. o At videreudvikle elevernes læsefærdigheder og sætte skub på elevernes læseforståelse på mellemtrinnet. Ledelsen, skolens læsevejleder og matematikvejleder står for et udviklingsmøde samt et videndelingsmøde med temaet faglig læsning for alle lærere. Her skabes en fælles ramme for arbejdet med faglig læsning i dansk og matematik. Lærerne underviser i faglig læsning ud fra værktøjerne i et fælles forløb for dansk og mat. Læsevejlederen og mateamtikvejlederen tilbyder vejledning og holddannelsesforløb primært med fokus på faglig læsning i dansk og matematik. Læseteamet underviser elever med særlig behov ud fra et nyt læseudviklingskoncept VAKS, som læseteamet efteruddannes i. Læsevejlederen tilbyder vejledning og holddannelse i læseforståelse/skriveskub primært på mellemtrinnet. Ledelsen og læseteamet gennemskriver folderen Kompetencecenteret på Hu med henblik på udviklingstiltagene inden for læsning. Heri indgår en procedure for opfølgning på skolens læseindsatser med ansvarsfordeling mellem læseteam, koordinerende lærer, læsevejleder og ledelsen. Læseteam og ledelsen evaluerer i foråret 11 med fokus på opfølgning i Ny vision for Hummeltofteskolen Er i en energiskabende proces at producere Hummeltofteskolen nye vision. Med visionen er det skolebestyrelsens intention at turde række ind i en ukendt fremtid med afsæt i Hummeltofteskolens kultur og de gode delelementer, som præger skolen i dag. Skolens nye skolebestyrelse danner en arbejdsgruppe, der skaber og faciliterer visionsprocessen. Arbejdsgruppen har repræsentanter fra forældrene, eleverne, lærerne, pædagogerne og ledelsen. Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i skolebestyrelsens indledende visionsarbejde på skolebestyrelsens seminar oktober 09, der byggede på Hummeltofteskolens aktuelle fokusområder, ledelsens umiddelbare pejlemærker i det pædagogiske felt og bestyrelsens efterfølgende refleksioner. Ligeledes inddrager arbejdsgruppen fokuspunkter fra Skoleudviklingsarbejdet i Lyngby-Taarbæk Kommune, der gennemføres i efterår 10. Arbejdsgruppen laver en overordnet plan for visionsarbejdet. I planen indgår tegn for en vellykket proces. Planen gennemføres ud fra en strategi, der vægter inddragelse af alle parter og energifyldte processer, der lægger op til meningsforhandling og ejerskab. Skolen afholder en kreativ og innovativ pædagogisk weekend for den samlede personalegruppe og skolebestyrelsen med temaet ny vision. Skolebestyrelsen laver en kommunikationsstrategi og en plan for formidling til alle parter. Efter forløbet evaluerer skolebestyrelsen processen med at udarbejde visionen ud fra de procestegn, som arbejdsgruppen opstillede. Selve visionen evalueres i skolebestyrelsen efter to år. Ledelsen laver løbende opfølgninger hen over året især i relation til arbejdet med virksomhedsplanen. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

15 8. Ledelse 8. Ledelsesgrundlag Er at udarbejde et ledelsesgrundlag på baggrund af Lyngby-Taarbæk Kommunes nye ledelsesgrundlag fra foråret Ledelsen afsætter nogle temamøder i løbet af efteråret 10 til at udarbejde et ledelsesgrundlag på baggrund af Lyngby-Taarbæk Kommunes nye ledelsesgrundlag. Ledelsen faciliterer selv denne proces. I begyndelsen af forløbet opstiller ledelsen gode procestegn for forløbet. Ledelsen evaluerer processen ud fra procestegnene i slutningen af forløbet. Målet med denne procesevaluering er læring i relation til lignende kommende arbejder. Hummeltofteskolens virksomhedsplan

Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2009-2010

Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2009-2010 Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2009-2010 Indhold i virksomhedsplanen 1. Forord til Hummeltofteskolens virksomhedsplan 09-10 2. Hummeltofteskolens vision 3. Overordnede strategier 4. Drift Strategi for

Læs mere

Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2008-2009

Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2008-2009 Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2008-2009 Indhold i virksomhedsplanen 1. Forord til Hummeltofteskolens virksomhedsplan 08-09 2. Hummeltofteskolens vision 3. Overordnede strategier 4. Drift Strategi for

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2007-2008

Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2007-2008 Virksomhedsplan Hummeltofteskolen 2007-2008 Indhold i virksomhedsplanen 1. Forord til 2. Hummeltofteskolens vision 3. Fokuspunkter fra fælles tværgående indsatsområder: 3.1 Overgange mellem tilbud Samarbejde

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07 1. Fælles indsatsområder 1.1.1 Teamsamarbejde i børnehaveklassen Det er et mål at understøtte teamsamarbejdet ved at personalet får afstemt forventninger i forhold til funktioner og roller. Virksomhedsplan

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune 9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Allerslev Skole uddannelsesplan

Allerslev Skole uddannelsesplan Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Korsvejens Skoles Vision

Korsvejens Skoles Vision Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere