DEN NYE SKOLE. DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NYE SKOLE. DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer:"

Transkript

1 DEN NYE SKOLE Følgende oplæg baserer sig på viden og forskning fra bl.a. Ken Robinson (om skolestrukturer, kunstneriske færdigheder og kreativitet), Edward de Bono (om kreativ tænkning og problemløsning), Teresa Amabile (om motivation), David Galenson (om talentudviklingsmetoder), Hans Henrik Knoop & Mihaly Csikszentmihalyi (om koncentration), Peter Bastian (om mesterlære), Anders Ericsson (om at øve sig, deliberate practise, opøvelse af ekspertiser). Denne viden bliver i det følgende under ét kaldt for talentforskningen. DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ. Er opsøgende, selvledende og ansvarsbevidst. Er nysgerrig, kreativ og refleksiv. Kan viderebringe dit budskab klart, enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. Der er flere ting at bemærke i Gentofte kommunes efterspørgsel på dygtighed. Selvfølgelig skal man have en uddannelse. At være ufaglært er snart noget, der foregår i en by i Rusland. Men uddannelser, som vi kender dem idag, er ikke i sig selv nok. Den nye kommunale medarbejder skal også kunne være nysgerrig, være kreativ, kunne begejstre, kunne kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc. Der er ikke den virksomhed i Danmark, som ikke efterspørger den slags medarbejdere. Men det er svært at finde dem. For vores nuværende uddannelsessystem, - folkeskolen, gymnasierne og universiteterne -, er ikke indrettede til at udvikle vores performative og kreative kompetencer. Det har sådan set aldrig været ideen med uddannelsessystemet, at det skulle det. Den måde, vi reformerer uddannelsessystemet på i disse år, er ved at satse på mere af det kendte. Vi gør børnene bedre til de fagligheder og den viden og kunnen, vi dyrkede i det gamle århundrede. Flere dansktimer, flere matematiktimer. Og i hurtigere takt. I børnehaveklassen skal børnene om lidt kunne det, som børn i 1. klasse kan. I 9. klasse skal de om lidt kunne det, som 1. g ere kan idag. Vi hæver kravene og hvorfor skulle vi dog ikke gøre det, når alle andre i verden også prøver at blive dygtigere på kortere tid. Men der sker noget samtidig med, at vi hæver kravene til vores børns indlæring af viden, der vides allerede. Vi nedprioriterer at udvikle børnenes egne kreative potentialer. Børnene skal kunne vælge mellem fransk og tysk i 7. klasse, men ikke kunne vælge design eller computerprogrammering. De skal kunne læse Holberg, men ikke også skuespille Holberg. De skal trænes i logisk tænkning, men ikke i kreativ tænkning. De skal lære at vide en masse, men ikke også lære at kunne finde på en masse. Vi har det gamle århundredes ideologi i os: Vi tager det som en selvfølge, alle skal vide noget. Og som en selvfølge at ikke alle skal kunne være kreative. Der findes simpelthen ikke ét offentligt skolesystem i verden, som 1

2 bruger lige så meget tid på at træne elevernes evner i kreativ tænkning og til at kunne finde på nyt, som på at indlære dem viden, som vides allerede. Men tag nu stillingsannoncen ovenfor. Den udfordring, vi står med allerede idag, er, at der er mindst lige så stor efterspørgsel på, hvad man kan kreativt og performativt, som hvad man kan huske og ved faktuelt. Vi skal selvfølgelig ikke vide mindre end resten af verden. Men vi skal samtidig kunne finde på mere nyt end de andre. Nyt, der kan være værdifuldt og give anledning til innovationer, som gør vores verden bedre og rigere. Derfor skal kreativitet, træning i kreativ tænkning, træning i kunstneriske færdigheder og træning i innovation være lige så centralt som klassiske boglige færdigheder i denne nye skole. KONSEKVENSEN Når vi skal ruste vores børn til et nyt århundrede, der kommer til at se meget anderledes ud end det århundrede, vi netop har forladt, så skal vi også uddanne vores børn anderledes. Vi skal sikre at vores børn, når de forlader folkeskolen har (1) klar bevidsthed om deres færdigheder, deres særlige potentialer og deres udviklingsmuligheder, (2) klar bevidsthed om deres kultur og dens placering i verden, (3) fag-faglige, kreative og kunstneriske færdigheder på højest mulige niveau for den enkelte, (4) have self-efficacy : en selvtillid til at se sig selv som aktører og medskabere af fremtiden med en bevidsthed om at det kan betale sig at gøre sig umage. For at gøre det, må vi anlægge et bredere blik på, hvad det vil sige at kunne og vide noget. Akademiske, sproglige og matematiske færdigheder er nødvendige. Men vi skal gøre mere end hæve niveauerne for disse færdigheder. Vi skal skabe en skole, som muliggør en opdagelse, anerkendelse og udvikling af alle vores børns forskellige talenter og potentialer, ikke alene fokusere på de få. Skolen skal kunne være udviklende og positiv for alle. At blive dygtig til noget kommer i mange former, og kan ikke alene defineres ud fra mestring af akademiske fagligheder. Dels fordi akademiske færdigheder ikke længere er nok til at give den enkelte et succesfuldt liv. Dels fordi alle børn har muligheder og potentialer, som ligger ud over det analytisk akademiske. Det gælder både for børn, der er akademiske egnede, at de har andre potentialer og styrker som ofte bliver negligeret. Ligesom det gælder for børn, der kæmper med det akademiske, at de har ekstraordinære potentialer inden for andre områder. Det er en kerneopgave for en fremtidsrettet skole, at den hjælper det enkelte barn med at finde ud, hvad det kan blive virkelig god til. Og vi ved fra talentforskningen, at kreativ og kunstnerisk uddannelse kan være med til at hæve de akademiske færdigheder. Vi ved også, at når et barn får mulighed for at beskæftige sig med det, som det virkelig interesserer sig for, så øges barnets selvtillid og selvværd. Barnet oplever at det kan betale sig at gøre sig umage. Og derigennem øges den generelle performance og produktivitet. 2

3 KONCEPT Den kreative skole. (NB: Det skal den ikke hedde i virkeligheden) Hvorfor kreativitet? Kreativitet er i den nuværende skole blevet eksileret til de såkaldte kreative fag. Men kreativitet er mulig i al menneskelig aktivitet, inklusiv de kunstneriske fag, de akademiske fag, i videnskab, i leg, i arbejde - i alle området af livet. Alle børn har kreative evner, det ved vi med sikkerhed. Vi ved også med sikkerhed, at ikke alle børn har de samme interesser eller de samme udviklingsmuligheder. Det mest karakteristiske ved vores børn er, at de er forskellige. Men når alle børn (og voksne, for den sags skyld) finder deres personlige kreative styrker, så har det stor betydning for såvel selvopfattelse og selvværd som for generel performance og produktivitet for alle. Kreativitet har et dårligt ry. Som noget, der sker pludseligt, i bestemte faglige reservater, og som et resultat af at slippe sig løs. Intet kunne være mere forkert. Kreativitet er defineret ved at være den proces, hvori man finder på nyt, der har værdi. Idag ved vi, at kreative processer og produkter afhænger af viden, mestring af materialer og former, samt at kunne tænke struktureret omkring opdagelsen og udviklingen af kreative ideer. At uddanne til kreativitet og ideudvikling er en omhyggelig balance mellem at undervise i eksisterende viden, færdigheder og kunnen, samt at undervise i kreativ tænkning, i at tage kalkulerede risici, i at lære af fejl samt i mestring af innovative processer. Hvorfor kunst? Alle små børn danser, synger, tegner, laver skuespil, spiller musik. Det er en fundamental del af at være menneske. Men vi udvikler det ikke i en kunstnerisk retning idag i dagens folkeskole. Faget musik gør ikke børnene til musikere. Faget billedkunst gør ikke børnene til billedkunstnere. Faget idræt gør ikke børnene til dansere. Faget dansk gør ikke børnene til skuespillere - de sidder i stedet på deres numser, læser og analyserer Holbergs skuespil. Mestring af kunstneriske discipliner har ikke alene en værdi i sig selv og for det enkelte menneskes selvforståelse, men er også et fundament for andre aktiviteter. Den velkomponerede tale, det engagerede fordrag, den motiverende ledelse, den velskrevne rapport, den begejstrende undervisning - alt det står direkte ovenpå en kunstnerisk mestring. Eller, som regel, mangel på samme. Vi lever i en tid, hvor forandring er et livsvilkår for os allesammen. Når vores børn er færdige med at uddanne sig, så bliver de mødt af et offentligt og privat erhvervsliv, som efterpørger klassiske fag-faglige færdigheder, men også noget mere end det. Der er efterspørgsel på mennesker, som kan finde på, begejstre, innovere, kommunikere, socialisere, skabe nye sammenhænge. Idag er det en milliardindustri at lave kurser, coachingforløb og efteruddannelser, som træner i de kreative, innovative og kunstneriske færdigheder, som er nødvendige for personlig og erhvervsmæssig succes, men som det nuværende uddannelsessystem ikke er indrettet til at udvikle hos vores børn. Det ønsker vi at rette op på. Det betyder, at denne skole anlægger et nyt, evidensbaseret og systematisk syn på udviklingen af det enkelte barn. Det får konsekvenser for (1) skolens struktur, (2) pensum, (3) undervisningsmetoder, (4) bedømmelsesformer, (5) skolens undervisere og ledelse, (6) skolens relationer til andre aktører, herunder andre skoler og bibliotekerne, (7) samt rekrutteringen 3

4 og udviklingen af dem, der skal undervise børnene. Disse 7 forhold vil blive kort beskrevet i det følgende. (1) STRUKTUR Idag er skolen organiseret efter ét overordnet kriterie: Børnenes produktionsdato. Og så håndteres de 7-årige for sig, de 9-årige for sig, etc. Fagene undervises et for et. Der er sat faglige mål, som alle børn i princippet skal nå indenfor et givet tidsrum. Og som de får at vide, at de har mangler i forhold til, hvis de ikke når. Og så er 45 minutter udmærket tid til at skabe læring i. Ser man på den forskning, der er i talentudvikling, så finder man ikke noget belæg for overnstående som best practise ift udvikling af individuelle potentialer. Ser man på den forskning, der er i folkeskolen, så ser det ud til at kun 15-20% af børnene udvikles bedst under den nuværende struktur. I talentforskningen finder man at følgende strukturelle vilkår skal være til stede, for at det individuelle potentiale kan udvikle sig: (1) Mulighed for fuld koncentration om det, man vil være god til - i timevis sammenhængende hver dag. (2) Mulighed for at være sammen med jævnbyrdige i interesse, ikke nødvendigvis jævnaldrende. (3) Mulighed for undervisning, sparring, vejledning, når der er behov for det. (4) Mulighed for at blive udviklet ud fra nærmest udviklingszone. (5) Mulighed for at være i mesterlære. (6) Mulighed for at være i flow - det optimale kryds mellem udfordringer og færdigheder. (7) Mulighed for at være ægte ambitiøs - at udvikle self-efficacy. (8) Mulighed for individuel tilpasning af tid, forløb, udvikling. (9) Løbende feedback og bedømmelser, ikke som fejl-og-mangler opgørelse, men som løbende feedback af udviklingsmuligheder og fejring af sejre. (10) Mulighed for at vise sig - at få anerkendelse af det, man er som individ. Helhedsskolen/heldagsskolen i den nye folkeskolereform giver mulighed for at lave en ny struktur, der kan støtte op omkring en mere optimal udvikling af de enkelte børn. Det betyder: At der skal være sammenhængede timer til fordybelse. At barnet skal kunne være sammen med jævnbyrdige. At dygtige lærere, herunder dygtige kunstneriske lærere, skal være til rådighed. Og at det enkelte barn kan få mulighed for at blive taget hånd om af en mester. Vi ser følgende ramme for os: En indskolingsperiode på 3 år, en mellemtrinsperiode på 3 år og en udskolingsperiode på 3 år, som griber fat i såvel ungdomsuddannelse og bachelor-uddannelse. Denne tredeling er kendt i den nuværende folkeskole, og at bibeholde denne struktur vil gøre det nemmere at lave system-eksport fra vores skole til andre. Hvad der imidlertid er særligt nyt her i vores skole er, at klasser og pensum er anderledes organiserede. Ikke organiserede efter alder og fag, som nu, men efter børnenes interesser og udviklingsformer. Man går så at sige i klasse med jævnbyrdige, men ikke altid med jævnaldrende. Og man udvikler sig ikke i forhold til et på forhånd aldersfastsat pensum men efter ens egne individuelle, potentielle udviklingsmuligheder. 4

5 KUNST TEKNOLOGI AKADEMIA En mangfoldighed af børn der ved hvem de er, hvad de kan og hvordan de vil bruge det Det enkelte barn Reflektion og tænkning Kunst, akademia, teknologi Børn med en klar bevidsthed om egne potentialer og færdigheder udholdenhed og mod til at føre det ud i livet fag-faglige, kunstneriske og kreative evner på højeste niveau INDHOLD Indskolingsårene: I de første 3 år møder alle børn alle kunstformer og -praksis. Alle børn lærer at læse, skrive og regne. Alle børn lærer at tale engelsk. Alle børn lærer kreativ tænkning og praksis - også i de fag-faglige fag. Alle børn lærer at koncentrere sig. Alle børn lærer computerteknologi og at kunne programmere. I indskolingsårene lægger vi dermed fundamentet for at kunne videreudvikle og sammekoble kunstneriske fagligheder med akademiske, kreativ tænkning med analytisk tænkning, teknologiske færdigheder med reflektion og innovative udførelser. Det gør vi af følgende årsag: I de senere år er vi blevet meget klogere på hjernens udvikling. Idag ved vi, at det er vigtigt, at både sproglige, kreative og kunstneriske fag skal starte tidligt. Børn, der vokser op i to-sprogs hjem bliver hurtigt kompetente i begge sprog. Langt hurtigere end vi voksne ville blive det. Vi ved fra hjerneforskningen, at det ikke alene er et spørgsmål om at blive eksponeret for fx sprog. Det handler om udviklingen af hjernen, dens kapabiliteter og dens hard wiring. Det samme gælder for udviklingen af musikalske og andre kunstneriske kompetencer. Børn, der lærer musik fra barneårene, opnår hurtigere musikalske kompetencer end fx teenagere og voksne. Deres hard wiring er simpelthen blevet anderledes - hjernen er blevet brugt til noget andet end musik. Derfor er det så vigtigt, at børnene så tidligt som muligt får introduktioner til de kunstneriske fag og kreativ tænkning, fordi det skaber 5

6 hard wiring i hjernen til stor nytte for forskellige anvendelser senere hen. Mellemtrinsårene: Alle børn stimuleres til at komme tættere på det, som virkelig interesserer dem. Og tættere på udviklingsvilkårene for dem og deres fag. De børn, der er kunstnerisk interesserede skal kunne finde deres metier. Alle børn skal have en klarere fornemmelse af, hvad det er, som de særligt kan blive dygtige til. Tid, der bruges på at dygtiggøre sig ekstra og som tager tid fra andre fag, anerkendes og tæller ikke som pjæk. Det skal kunne være muligt for et barn at vide sig sikker på, hvad det gerne vil være dygtig til ved udgangen af 6. klasse. Men det er klart, at det ikke er alle børn, der når til det. Deres afklaringsproces vil derfor fortsætte i udskolingsårene. Udskolingsårene: Denne skole ser udskolingsårene og ungdomsuddannelser og bacheloruddannelserne som et egentligt 9 årigt uddannelsesforløb, hvor elever og lærere fra de forskellige niveauer får mulighed for at blande sig. Det er fx naturligt, at konservatoriets lærere og studerende henter deres kaniner blandt vores elever. Eller at de gymnasier, som ønsker at lave mere specialiserende 5-6 årige gymnasieforløb (jvnf fx Ordrup Gymnasium-Ordrup skoles samarbejde omkring bioteknologi), samarbejder med vores skole. Udskolingsårene er dermed de specialiserede år (børnene begynder at gå i mesterlære) + kobling til ungdomsuddannelserne + kobling til bachelor-uddannelserne. Master classes på tværs af skoler og uddannelsesinstitutioner. Man skal kunne tage studentereksamen i fx matematik i 9. klasse, hvis eleven er på dét niveau (jvnf erfaringerne fra matematiksatsningen på Køge Private Skole, hvor eleverne tager matematik studentereksamen-prøven). (2) PENSUM I de senere år har der været øget fokus på at sikre konkrete faglige mål for hvert fag på hvert enkelt klassetrin. Ambitionen har været at hæve standarden i folkeskolen. Det kan der siges meget godt om. Men tiltagene for at hæve standarderne er gået hånd i hånd med en øget standardisering. Og det kan man ikke sige så meget godt om, - for børn udvikler sig forskelligt. Ikke fordi de ikke er egnede. Men fordi de er mangfoldige i deres måder at udvikle sig på. Vi ved fra talentforskningen, at der er børn, der udvikler sig hurtigt og sikkert. Ikke fordi de er mest talentfulde, men fordi det er den udviklingsmetode, der virker for dem. Andre børn udvikler sig mere søgende og eksperimenterende. Ikke fordi de mangler evnerne for at blive dygtige, men fordi det er den metode, der virker for dem. - Dér, hvor talentforskningen er idag, ser det ud til, at udviklingsmetoderne ikke er valgfri, men af årsager, vi ikke kender, er forskelligt forankrede i vores børn. Og det er man nødt til at skabe strukturer omkring, fordi udviklingsmetoderne ikke er til at ændre. Det betyder, at pensum nødvendigvis må individualiseres ift den enkeltes udviklingsmåde og -potentialer. Det betyder endvidere, at de fagligheder, som det enkelte barn ønsker at prioritere, må have lov til at vokse i tid og betydning på bekostning af andre fagligheder. Alle børn skal ikke nødvendigvis nå det samme på samme tid. Eller kunne det samme på samme tid. Hvis overhovedet. Et pensum skal derfor ses i intim sammenhæng med en individuel udviklingsplan. Skolen 6

7 skal sikre et minimumsniveau inden for givne fagligheder (læse, skrive, regne, kulturforståelse, sprog) for alle børn. Og sikre højest mulige niveau for det enkelte barn i det, som barnet har særlig interesse og potentialer for. (3) UNDERVISNINGSMETODER Der er et spøgelse i undervisningsverdenen: At hvis man skal undervise i kreativitet, så skal undervisningen i sig selv være kreativ. Det kan den selvfølgelig være, men det er at skyde forbi målet at tro, at al undervisning skal være kreativ. En undervisers rolle er at opdage, anerkende og udvikle børnenes kreative evner. Og det gøres ved at stille de særlige betingelser til rådighed, som gør, at børnenes kreative evner kan udvikles. At udvikle et barns kreativitet involverer bl.a. at udvide barnets kreative, kunstneriske, kulturelle og akademiske horisont. Og det involverer bl.a. at udvide barnets konkrete udførelsesmæssige færdigheder. Noget af det arbejde skal gøres af de fastansatte lærere ved at udvikle undervisning og materialer, som forstærker elevens interesser og motivation. Noget af andre end af de fastansatte lærere, nemlig den til enhver tid værende bedste egnede underviser, som måske ikke er blandt de fastansatte lærere. Vi ved, at det tidspunkt, hvor man lærer bedst er i krydset mellem optimale udfordringer og kompetencer. I det, som psykologer kalder for flow. Undervisningen bør derfor tilrettelæggelse, så børnene får størst mulighed for den koncentration og arbejdsro, som kan give flow. Det er et kendt fænomen, at både mange børn og lærere er mest friske om morgenen. Det er et argument for at lægge ny læring i morgenfladen, mens eftermiddagen er bedre anvendt til individuelle opgaver og udvikling, herunder vejledning af elever, som ikke er i stand til at lave lektier hjemme. En skole kan heller ikke forventes at kunne undervises i hvad som helst, hvorfor eftermiddagen kan bruges til dygtiggørelse i fagligheder og kunnen på andre institutioner end skolen. Vores skole er en åben skole i den forstand, at den skal kunne koble sig naturligt op til andre læringsinstitutioner og -forløb, der idag ikke er integrerede med skolesystemet. Ferierne: Sommerferien er lang. Og hvis man vil være dygtig, så er man nødt til at øve sig også i sommerferien. Man kunne forestille sig summer schools der fokuserer på kreative og kunstneriske projekter, som i sagens natur tager lang tid, men som samtidig øger elevernes kompetencer. Disse summer schools kunne passende laves i samarbejde med andre af kommunens institutioner, som fx bibliotekerne. Bibliotekerne er i det hele taget en oplagt ressource for vores skole. (4) BEDØMMELSESFORMER At blive bedømt har en afgørende rolle for barnets udvikling. Men det er afgørende, at bedømmelsen støtter udviklingen, og ikke hæmmer den. Idag går børnene ud af 9. klasse med et stykke papir, der viser alle deres mangler. Den nye karakterskala er i bogstaveligste forstand en mangelliste - de enkelte karakterer er defineret ud fra hvor mange mangler eleven har ift fagets mål. Problemet her er ikke, at børnene får at vide, at de ikke er dygtige til tysk. Problemet er, at de ikke også går ud med en klar viden om og med et stykke papir, 7

8 der viser alle deres evner, potentialer og konkrete udviklingsmuligheder. Det er vi nødt til at ændre på. Skolen skal være et sted, hvor det enkelte barn kan udvikles til højest mulige niveau. Men også et sted, hvor det enkelte barn kan opdage sine potentialer, få anerkendelse for dem og vejledning i hvordan de kan udvikles videre, herunder vide, hvordan forskellige talenter bliver brugt uden for skolens verden. (5) SKOLENS UNDERVISERE Enhver folkeskole skal kunne undervise i de grundliggende fag. Og der er idag fastansatte lærere til at varetage den opgave. Men ikke alle folkeskoler kan undervise i kreativitet og kunst. Og ikke alle folkeskoler kan undervise de enkelte børn til højest mulige niveay. Ingen har fastansatte lærere til at varetage den opgave. Og det skal den heller ikke have i vores skole. Specialister, som fx dansere, skal trækkes ind i skolen som undervisere. Men ikke være fastansatte. Det giver en særlig opgave for skolens ledelse. Nemlig både at facilitere en eksisterende undervisning og rekuttering af nye undervisere, der passer til de individuelle behov, de enkelte elever har. En del af denne undervisning kan passende ske i samarbejder med andre skoler, gymnasier og institutioner, jvnf. nedenfor. (6) SKOLEN RELATIONER TIL ØVRIGE AKTØRER, INDGÅELSE AF PARTNERSKABER I gamle dage var skolen lukket om sig selv, fordi den indeholdt alle nødvendige læringskompetencer. Sådan kan det ikke være længere. Idag skal skolen kobles op på det omkringliggende samfund, incl det globale samfund og dets internetbaserede relationer. Gode erfaringer fra denne skole skal kunne eksporteres til andre skoler. Det skal være naturligt at kunne systemeksportere fra vores skole, og vi inviterer til følgeforskning fra dag ét. Biblioteket skal være det sted, hvor man træner fordybelse og akademisk viden Musikskolerne og de øvrige kreative skoler skal være medundervisere Det lokale kultur- og erhvervsliv skal åbne for praktik og medundervisning af faglighed i praksis Internettet giver ny muligheder for tværkulturel og tværnational læring, se fx The Networked Student (http://youtu.be/xwm4iefoota). (7) REKRUTTERING AF UNDERVISERE Skolen behøver ikke længere at se sig selv som eneudbyder af uddannelse. Vi har alle interesse i en høj kvalitet i uddannelse, og mange forskellige mennesker og institutioner kan hjælpe til. Ikke som en luksus eller som en outlier, men som en essentiel del af den skole, vi ønsker at skabe. De ældre børn i skolen og g ymnasiet: Lektiehjælpere, medspillere Forældre-ressourcen: Som undervisere og som dør-åbnere. Pensionist-ressourcen: Som lektiehjælpere Biblioteks-ressourcen: Som vidensopdagere og som koncentrationstrænere Musikskole/billedkunstskole-ressoucen (evt incl museerne): Som medundervisere 8

9 TID TRÆNING OG UDVIKLING Gymnasie/videregående uddannelse-ressourcen: Som medundervisere Det lokale erhvervsliv: Praktiksteder, besøgssteder for fag i praksis, sponsorer Gruppen bag dette skoleforslag: Kan skabe netværk og relationer til undervisere og institutioner i ind- og udland TID YDRE PROCES TID POTENTIALE INDRE PROCES TID TID TID JULIE PI 2012 Model over talentudviklingen som de 7 ovenstående punkter understøtter MÅLGRUPPE FOR SKOLEN: SKOLEN DER GØR DEM, DER VIL, TIL DEM DER KAN De forældre, som ønsker at skolen og de selv sammen skal tilbyde de bedste muligheder for alle deres børn De lærere, som kan se potentialet i mange forskelligartede børn De skoleledelser, som ønsker at skabe en fremtidsrettet, evidensbaseret skole De øvrige kulturinstutioner, som kan se sig selv som partnere i udviklingen af børn og som ønsker at være med til at finde ny praksisformer, hvori det kan foregå Det erhvervsliv, som anerkender nødvendigheden i at finde nye måder at gøre vores børn og unge klar til en foranderlig verden og et foranderligt arbejdsliv. AFSLUTNING Vores børns tur ud i dette nye århundrede vil blive en rejse ud i en tid, hvor ny viden, teknologi og globalisering vil fortsætte med at forandre livsvilkårene. Derfor skal vi sikre, at alle deres talenter og kreative evner udvikler sig på lige fod med de boglige færdigheder. For forandringer kræver at blive mødt med nye ideer og nye løsninger. Vi skal selvfølgelig blive dygtigere og mere vidende, for det bliver resten af verden. Men vi skal også blive 9

10 bedre til at finde på noget helt nyt. Hele tiden. Derfor er vi nødt til at skabe nogle nye uddannelsessammenhænge, så viden og kunnen, faglighed og performancefærdigheder, logisk tænkning og kreativ tænkning kan gå hånd i hånd. Det kræver, at vi tænker nyt og friskt om hvad det vil sige at være godt uddannet. Det er ikke kun at være veluddannet i akademiske færdigheder og i boglig viden. Det er også at være veluddannet i kreative og kunstneriske færdigheder og innovativ kunnen. Og kunstneriske færdigheder, kreativ tænkning og innovativ kunnen skal trænes med lige så stor omhu og lige så stort engagement, som vi i dag lægger i de traditionelle boglige færdigheder. Kreativitet er ikke noget med at slippe tøjlerne og bare lade stå til. Det er en lige så omhukrævende og disciplineret proces, som at lære at mestre matematik. Men med en stor forskel. For kreativ tænkning handler ikke om at finde ét facit, men om at udvikle mange nye muligheder. At tænke det, som ingen havde tænkt på før. For et barn i dag er det at blive veluddannet i at kunne tænke nyt og skabe nyt den vigtigste egenskab at have, når det, hun møder, er en verden fuld af forandringer. For så kan hun selv være med til finde på nye løsninger til de nye udfordringer. Og dermed være med til at skabe og forandre sine livsvilkår, og ikke kun være en, der bliver forandret. Dette oplæg er udarbejdet af Julie Pi Claus Buhl Klaus Eusebius Jakobsen 10

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 2015 Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb ud til

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

POLITISK INNOVATION OM KOMMUNALPOLITIK SKOVGÅRDSSKOLEN PÅ ØREGÅRD GYMNASIUM

POLITISK INNOVATION OM KOMMUNALPOLITIK SKOVGÅRDSSKOLEN PÅ ØREGÅRD GYMNASIUM POLITISK INNOVATION OM KOMMUNALPOLITIK SKOVGÅRDSSKOLEN PÅ ØREGÅRD GYMNASIUM I SAMARBEJDE MED GENTOFTE KOMMUNE UGE 44, 2013 RESULTATER OG ANBEFALINGER Fredag den 1. november sluttede innovationsprojektet:

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt

Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,

Læs mere

Fra talent til Champions League

Fra talent til Champions League Fra talent til Champions League Fra talent til Champions League Udvikle talenter til F.C. København De næste 30 min.: Intro til vores koncept og tankegang Hvilke parametre er afgørende for at opnå succes?

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB

Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB NEUROLEADERSHIP NeuroLeadership er et nyt fagligt krydsfelt med fokus på at inddrage evidensbaseret viden

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION En retrospektiv fejring! Jean Lave, 2003 på baggrund af hendes studier

Læs mere

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål. Må vi præsentere... Horsens Gymnasium Horsens Gymnasium er et godt sted at lære og et godt sted at være. Vi ved, at hvis vores elever trives på skolen og oplever et godt fællesskab med deres klassekammerater

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne. Ursula Dybmose, KL, næstformand i PASS

Kvalitet i uddannelserne. Ursula Dybmose, KL, næstformand i PASS Kvalitet i uddannelserne Ursula Dybmose, KL, næstformand i PASS Invitation til samarbejde om kvalitet PASS har besluttet at arbejde for at fremme en række kvalitetsmål - og har sat arbejdet i gang De lokale

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Talentudvikling på Virum Gymnasium

Talentudvikling på Virum Gymnasium Talentudvikling på Virum Gymnasium 2012-2013 Vil du være VG-talent? Talentbegrebet en definition Ministeriets definition: en person, som er god til noget og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis

Læs mere

Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 31.10.2014

Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 31.10.2014 Vurdering af forudsætninger og vilkår for læring og kreativitet - Elev spørgeskema - 1.10.014 Publiceret af Hans Henrik Knoop February 4 01 at 1:7 Powered by Enalyzer Vurdering af forudsætninger og vilkår

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere