Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer. Fra politiske hensigtserklæringer til praktisk handling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer. Fra politiske hensigtserklæringer til praktisk handling"

Transkript

1 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer Fra politiske hensigtserklæringer til praktisk handling

2 2 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer

3 Kreativitet, innovation og entreprenørskab er det vigtigste grundlag for, at Norden kan bevare sin konkurrenceevne i de kommende år. Nyt omfattende studie viser, at de nordiske lande allerede er godt på vej, når det handler om at integrere disse kompetencer i deres uddannelsessystemer. Men en række strukturelle og holdningsmæssige barrierer stiller sig stadig i vejen for de politiske visioner. Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer Fra politiske hensigtserklæringer til praktisk handling De nordiske lande er allerede nået ganske langt, når det handler om at integrere kreativitet, innovation og entreprenørskab i deres uddannelsessystemer. Det viser et omfattende studie af de nordiske landes uddannelsestiltag fra børnehave til videregående uddannelser, som et forskerkollegium under ledelse af Universitetet i Nordland har gennemført på opdrag af Nordisk Ministerråd. Men selv om de nordiske lande allerede har iværksat en række initiativer, understreger rapporterne, at der fortsat er et presserende behov for at satse mere målrettet på området i de nordiske skolesystemer. En række praktiske og holdningsmæssige barrierer hindrer i dag uddannelsesinstitutionerne i at forløse deres fulde potentiale som rugekasse for innovative og entreprenante unge. Mandag Morgens gennemgang af kollegiets tre delstudier viser, at de nordiske lande i høj grad prioriterer udviklingen af kreative og innovative kompetencer i uddannelsessystemerne. Og i alle lande kan man finde en række regionale og lokale eksempler på best practice, som landene gensidigt kan lade sig inspirere af. Studiet viser, at der på politisk niveau er klare visioner om at styrke de unges kreative og innovative kompetencer. Grundtanken er, at de dermed kan bidrage til at øge vækst og værdiskabelse i samfundets som iværksættere med egen virksomhed eller som innovative ansatte i den offentlige og den private sektor. Entreprenørielt mind-set Den globaliserede vidensøkonomi giver Norden en række nye muligheder og stiller krav om nye typer kvalifikationer. Uddannelsessystemer, der gør elever og studerende i stand til at arbejde kreativt og fleksibelt, tage initiativer selv og udtænke innovative løsninger på samfundets problemer, er en af de vigtigste forudsætninger for, at de nordiske lande kan bevare konkurrenceevnen i årene fremover. En virksomhed som Siemens solgte i 2010 over forskellige produkter. Men ifølge administrerende direktør i Danmark Jukka Pertola, vil 80 pct. af disse end ikke eksistere om Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer 3

4 fem år. Det illustrerer, at det ikke alene er iværksættere, men alle fremtidige arbejdere, der skal være innovative og kreative, hvis de nordiske virksomheder skal kunne konkurrere i det globaliserede videnssamfund. Her er uddannelsessystemerne det altafgørende grundlag for at udvikle de kompetencer, der skal bruges i fremtidens økonomi. Ifølge forskerne er deres opgave derfor bredt at opdyrke egenskaber som foretagsomhed, initiativrighed og handlekraft, der klæder borgerne på til at handle fleksibelt og kreativt i fremtidens vidensøkonomi. Det stiller også krav til uddannelsesinstitutionernes pædagogik og didaktiske metoder. Mens traditionel undervisning fokuserer på at formidle viden til eleverne, er den entreprenørielle pædagogik praksisorienteret. De studerende skal selv finde frem til løsningerne, tage chancer og handle på baggrund af tilegnet viden og erfaringer. Eleverne skal uddannes til proaktivitet, handlekraft og aktivisme, de skal have høje målsætninger, se muligheder i stedet for problemer og være kreative og nyskabende. Jo mere erfaring og øvelse man får med dette i uddannelsessystemet, desto større er sandsynligheden for, at man vil have succes med at realisere sine gode ideer og blive iværksætter senere i livet, lyder budskabet i rapporterne. Undervisningen skal rumme elementer som problem- og projektbaseret læring, iværksætterkurser, lege- og spilelementer samt mulighed for karriereafprøvning. Se også figur. Med andre ord handler det ikke om at sætte flere fag på skemaet, men snarere om at se på undervisningsmetoderne og uddannelsernes tilrettelæggelse. Entreprenørskab som pædagogik Entreprenøriel tankesæt Traditionel undervisning Entreprenørskab som pædagogik Entreprenørskabs aktiviteter i undervisningen Entreprenørskab som aktivitet Figur 1: Traditionel og entreprenøriel pædagogik Succesfuld entreprenørskabsuddannelse handler ifølge forskerne om at gå fra en traditionel undervisning, hvor entreprenørskab opfattes som enkeltstående aktiviteter eller kursusforløb i enkelte fag, til en innovativ undervisning, hvor entreprenørskab bliver et tankesæt, eller mindset, der gennemsyrer hele uddannelsessystemet. 4 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer

5 Fra policy til praksis Forskernes udredninger er primært baseret på begrebs- og tekstanalyse af politiske dokumenter, tidligere forskningsrapporter og fagplaner. Omdrejningspunktet er altså ikke landenes undervisningspraksis, men de policyformuleringer og fagmål, der ligger til grund. Metoden gør det vanskeligt at konkludere noget direkte om den faktiske implementering af målsætningerne i undervisningslokalerne. Overordnet viser udredningerne da også, at begreberne kreativitet, innovation og entreprenørskab generelt forekommer langt oftere i overnationale hensigtserklæringer end i nationale handleplaner. Lissabon-strategiens erklæringer fra 2000 om et stærkere fokus på entreprenørskab i de europæiske uddannelser kan i store træk genfindes i de fleste nordiske landes strategidokumenter. Men det er de færreste af begreberne, der finder vej til de nationale læringsplaner, som udgør de vigtigste styringsdokumenter for den praktiske undervisning og må formodes at være lærernes primære guideline i det daglige arbejde. Der er med andre ord grund til at tro, at langtfra alle intentionerne er rodfæstet i den faktiske undervisningspraksis. Forskningsrapporterne viser, at det først og fremmest er i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, at entreprenørskabstanken har slået an som pædagogisk metode. Her arbejder mange institutioner målrettet med at stimulere elevernes nysgerrighed og skaberevner. Og flere steder er der etableret partnerskaber med eksterne aktører fra bl.a. det private erhvervsliv. I daginstitutionerne opleves begreberne innovation og entreprenørskab derimod som abstrakte og økonomiske, og de er sjældent eksplicit omfattet af læringsplanerne. Kun i Island arbejdes der systematisk med at styrke elevernes innovative evner allerede på førskoleniveauet, bl.a. i form af eksperimenter med at knytte børnehaven endnu tættere til uddannelsessystemet. Rapporterne siger imidlertid ikke noget om, hvordan kompetencerne reflekteres i institutionernes daglige praksis. Det er med andre ord muligt, at daginstitutionerne i de nordiske lande allerede i dag er præget af nysgerrighed og kreativitet, uden at begreberne er indskrevet i handlingsplanerne. På de videregående uddannelser bliver begreberne til gengæld flittigt brugt. Der er i næsten alle lande hele uddannelser, der har innovation og entreprenørskab som omdrejningspunkt ikke mindst på de mange business schools. Men fokus er som regel snævert på den økonomiske snarere end den pædagogiske del af begreberne, ligesom forskningen i de fleste tilfælde er afsondret i specifikke centre og afdelinger, uden at det spiller over i den generelle didaktik. Entreprenørskab fortolkes temmelig smalt som evnen til at starte egen virksomhed. Begreberne spiller heller ikke nogen afgørende og eksplicit rolle på landenes læreruddannelser. Der findes nogle få efteruddannelsestilbud i bl.a. Danmark, der sigter på at styrke lærernes kompetencer inden for innovation og de danske professionshøjskoler har oprettet det såkaldte Netværk for Pædagogisk Innovation og Didaktisk Entreprenørskab, der skal udvikle modeller for, hvordan lærerstuderende kan udvikle kompetencer på området. Men det generelle billede er, at især begrebet entreprenørskab lever en meget tilbagetrukket tilværelse på seminarierne. Adskillige tidligere undersøgelser dokumenterer desuden, at flere af de nordiske lande lider af et generelt efterslæb, når det gælder lærernes efteruddannelse. I Sverige tyder undersøgelser på, at entreprenørskab i større omfang prioriteres på landets yrkeshögskoler og der findes data der påviser, at andelen der starter egen virksomhed er højere blandt studerende, der har gennemført undervisning i entreprenørskab. Nationale strategier følge det nye studie fra Universitetet i Nordland har alle de nordiske lande udarbejdet nationale strategier for entreprenørskab, kreativitet og innovation i uddannelsessystemerne på baggrund af Lissabonstrategiens visioner. De første strategiske planer, som blev udarbejdet i Norge, Danmark og Finland havde et relativt ensartet fokus på entrepreørskab, mens den seneste norske handlingsplan ( ) i højere grad lægger vægt på entreprenørskab i de videregående uddannelser. Sveriges nye strategi trækker, ligesom den norske, på en mere økonomisk forståelse af entrepretrenørskab end de første strategier. I Finland tages der derimod udgangspunkt i en mere holistisk tilgang og hovedvægten ligger på elevaktiv læring, arbejdspladsforankret læring samt kultur og samfundsrelevant læring. Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer 5

6 Begrebsdefinitioner Begreberne kreativitet, innovation og entreprenørskab er velkendte i erhvervslivet. Men når de overføres til en uddannelseskontekst, bliver de ofte opfattet som mangetydige og vage. Der er store forskelle på, i hvilket omfang begreberne anvendes på tværs af de nordiske uddannelsessystemer, og ideerne fortolkes forskelligt, afhængigt af hvilket uddannelsesniveau man beskæftiger sig med. Overordnet kan man skelne mellem en pædagogisk og en økonomisk forståelse af begrebet entreprenørskab. Mens kompetencerne i førskolealderen og på de første klassetrin fortolkes i en bred pædagogisk kontekst om at stimulere børnenes nysgerrighed, selvstændighed og lyst til at eksperimentere, ligger fokus på de videregående uddannelser på den mere smalle, økonomiske kernefaglighed: evnen til at starte egen virksomhed. Entreprenørskab kan med andre ord forstås såvel som en personlig egenskab og som en økonomisk fagterm. Studierne fra Universitetet i Nordland konstaterer, at brugen af begrebet entreprenørskab i uddannelsessystemet gennem de sidste 20 år grundlæggende er skiftet fra et nærings- til læringsfokus. I forskningsrapporterne defineres de tre kernebegreber således: Kreativitet er en kombination af kognitive processer og personlige egenskaber, der definerer evnen til at tænke ud af boksen og få nye ideer. Innovation er en social proces, hvor risici og muligheder identificeres og kreativiteten bruges til at udvikle nye løsninger eller produkter. Entreprenørskab finder sted, når der bliver handlet på mulighederne i de gode ideer og innovationen bliver omsat til værdi for andre. Selvom entreprenørskab har sin oprindelse i økonomisk teori, er det med andre ord ikke begrænset til at kun at udfolde sig i det private erhvervsliv. Entreprenørskab kan optræde i alle dele af samfundslivet, i det offentlige såvel som det private, og både være motiveret af økonomiske målsætninger og ønsket om at skabe social værdi. Entreprenøriel pædagogik henviser derfor til den brede tilegnelse af kompetencer som foretagsomhed, initiativrighed, nytænkning og handlekraft, der kan bruges i både arbejdsmæssig sammenhæng og personlige relationer samt kunstneriske udfoldelser mm. Selvom der på alle niveauer kan findes eksempler på god praksis og engagerede ildsjæle, mangler der stadig en rød tråd gennem uddannelsessystemerne, konkluderer forskerne bag det nye studie. Når begreberne ikke er mere eksplicit til stede i f.eks. læreruddannelsernes fagplaner, må man alt andet lige konkludere, at lærerne ikke er klædt på til at undervise i begreberne, og at værdierne ikke kan forventes at spille en særlig aktiv rolle i den daglige undervisning. En ny rapport fra den danske Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise dokumenterer ellers, at oplæring i entreprenørielle færdigheder tidligt i skoleforløbet er en af de vigtigste forudsætninger for, at eleverne aktivt tilvælger entreprenørskabsundervisning senere i uddannelsesforløbet: De elever, der har haft entreprenørskabsundervisning i folkeskolen, er mere tilbøjelige til at vælge det i gymnasiet. Og de, der har stiftet bekendtskab med det i gymnasiet, er mere tilbøjelige til at vælge det på deres videregående uddannelser. Undersøgelsen dokumenterer også, at det faktisk styrker kompetencer som beslutningsevne, problemløsning og samarbejdsevne. Dertil kommer, at de adspurgte, der har stiftet bekendtskab med entreprenørskab, rent faktisk også starter flere virksomheder end andre. Deres gennemsnitlige indkomst senere i livet er også højere. Der er med andre ord god grund til at styrke fokus på de entreprenørielle kompetencer og arbejde mere målrettet med at skabe en rød tråd i undervisningen allerede fra børnehavealderen. Her er alle nordiske lande ifølge den nye undersøgelse stadig et godt stykke fra mål. Naturfagenes uforløste potentiale En faggruppe, som er særlig central i forhold til implementeringen af de innovative læringsmetoder, er naturfagene. De rummer store uforløste potentialer for at stimulere elevernes kreativitet, nysgerrighed og virkelyst. Samtidig udgør de et centralt satsningsområde i mange af de nordiske landes politiske visioner for fremtidens vækstindustrier. Med undtagelse af i Finland står det imidlertid sløjt til med naturfagenes popularitet. Fagene lider under et dårligt image, og på mange universiteter er der ledige pladser på studier inden for naturvidenskab og teknik. Adskillige undersøgelser viser ellers, at de teknisk-naturvidenskabelige fag har en unik evne til at få de mindre teoretisk indstillede elever til at blomstre op og dyrke talenter, som de ikke vidste, de havde. På den måde kan naturfagene være et af svarene på de massive frafaldsproblemer, som nogle af de nordiske lande kæmper med. 6 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer

7 Nordisk best practice Allerede i dag er der i de nordiske lande en række eksempler på vellykkede tiltag, der integrerer kreativitet, innovation og entreprenørskab i undervisningssystemerne. Følgende eksempler, hentet fra det nye studie fra Universitetet i Nordland, varierer i både omfang, niveau og udførelse fra et konkret uddannelsestilbud til et bredt nationalt fokus på udvalgte værdier. Men ifølge forskerne tjener de alle som eksempler på best practice, der kan være med til at give et billede af de nationale bestræbelser. Danmark: Kaospilotuddannelsen KaosPiloterne er en tre-årig mellemlang videregående uddannelse i kreativt proces-, projekt- og businessdesign. Uddannelsen, der blev grundlagt for 20 år siden, er den første egentlige skandinaviske uddannelse i entreprenørskab og har i dag afdelinger i flere nordiske lande. Fagligheden er fokuseret omkring projektudvikling, forretningsudvikling og lederskab. De studerende arbejder med at udvikle og implementere løsninger på virkelige problemer. Det er KaosPiloternes mål at uddanne fremsynede og kreative iværksættere og projektledere som medarbejdere til morgendagens virksomheder, organisationer og projekter. Hvert år udklækkes omkring 35 kaospiloter. Åland: fokus på medborgerskab I den selvstyrende finske øgruppe, Åland, er entreprenørskabsundervisningen i grundskolen især centreret om opbygningen af en medborgerbvidsthed hos eleverne. Hovedvægten ligger på grundlæggende etiske værdier og normer, der er nødvendige for at etablere et samfund, såsom personligt ansvar, samarbejde og tolerance. På den måde sigter undervisningen efter at forme eleverne til at vokse op som aktive og handlende medborgere, der tager ansvar for lokalsamfundet. Island: Krikaskóli I en forstadskommune til Reykjavik har man siden 2007 arbejdet med at skabe en enhedsskole for børn mellem 1 og 10 år. Formålet er at udviske overgangen mellem børnehave og grundskole og gøre børnehaven til første trin i uddannelsessystemet. Projektet har særligt krævet nytænkning fra pædagogernes og lærernes side, hvor de skarpe skel mellem faggrupperne er blevet udvisket. De vigtigste nøgleord bag skolens målsætning er at udvikle elevernes kreative og innovative kompetencer fra børnehavealderen. Skolen søger at opdyrke dem ved bl.a. at fokusere på rummelighed i pædagogikken og nytænkende arkitektur. Norge: Nordland amtsprojekt I den norske amtskommune Nordland har man siden 2006 arbejdet med et større strategisk projekt med fokus på entreprenørskab og innovation fra børnehaver til det private erhvervsliv. Der er iværksat tiltag på alle niveauer af uddannelsessystemet samt partnerskaber med lokale virksomheder. De foreløbige evalueringer peger på positive resultater. Sverige: FramtidsFrøn Det svenske projekt FramtidsFrøn blev etableret i 2004 og drives som en ideel forening, hvis medlemmer udgøres af kommuner og skoler. Hensigten er at styrke børnenes selvtillid og naturlige virkelyst ved at hjælpe skoler med at arbejde mere entreprenørielt gennem en række forskellige pædagogiske programmer rettet mod klasse. Det nationale projekt Finn Up, der indgår som en del af projektet, har f.eks. til formål at træne eleverne i at identificere hverdagsproblemer og derefter udtænke løsninger på disse. Hvert tredje år arrangeres opfinderkonkurrencer, som eleverne kan deltage i. Andre gode eksempler, der dog ikke er omtalt i studierne fra Universitetet i Nordland, omfatter blandt andet Ungt Entreprenørskab i Norge, Fonden for Entreprenørskab i Danmark og Professionshøjskolen Metropol i København, der har igangsat omfattende tiltag for at fremme entreprenørskab. Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer 7

8 Forudsætningen for at vække elevernes motivation er dog, at undervisningen baserer sig på en praktisk og eksperimenterende pædagogik, hvor det er kreativitet og undersøgende metoder, der står i fokus. Det er sjældent tilfældet i dag. Ifølge rapporterne er naturfagsundervisningen stadig i overvejende grad centreret om formidling af færdige fakta. Både Norge og Danmark har dog etableret nationale videncentre med fokus på naturvidenskablige fag og eksperimentel didaktik. Der er heller ikke noget særlig udtalt fokus på udviklingen af de naturfaglige talenter. Blandt de nordiske lande skiller kun Danmark sig ud ved at have ekstra tilbud for særligt talentfulde elever i skolesystemet. Det islandske modulintegrerede gymnasium indeholder en fleksibilitet, der gør det muligt for dygtige folkeskoleelever at følge fag i gymnasiet og dygtige gymnasieelever at følge fag på de videregående uddannelser. Men generelt ser forskerne ikke en særlig stor tilbøjelighed til at udråbe nogle elever som mere talentfulde end andre. Et sådant talentfokus strider ifølge forskerne mod den grundlæggende nordiske tradition for betoning af ligeværd og lighed i stor kontrast til de mere konkurrenceprægede uddannelsessystemer i bl.a. Sydeuropa, USA og Asien. Forskernes bagvedliggende pointe er, at der er et fælles nordisk behov for at satse parallelt på entreprenørskab for alle elever og samtidigt dyrke de særlige talenter i langt højere grad end der sker i dag. Den hyppigst forekommende metode til at stimulere de interesserede elever er forskellige former for konkurrencer og kampagner. Men disse er ofte af meget kortvarig karakter og formår ikke at sikre kontinuiteten og integrationen af metoderne i den almindelige skolehverdag. Dertil kommer, at deltagelse ikke nødvendigvis medfører yderligere stimulering af talentet. Elever, som udmærker sig, får typisk en præmie, men ikke nødvendigvis nye muligheder for opkvalificering. Der er sjældent mulighed for optagelse på særlige eliteuddannelser. Som det eneste nordiske land ligger Finland i toppen af de internationale PISA-test i naturfag. Til gengæld er der meget begrænset fokus på kreativitet og innovation i de finske læreplaner. Ifølge forskerne kan det tiltagende fokus på at teste elevernes grundfærdigheder have en backwash -effekt på naturfagsundervisningen, der går ud over kreativitet og de eksperimenterende tiltag. Flere tidligere nordiske undersøgelser har dokumenteret, at en øget brug af test i mange tilfælde får lærerne til at indsnævre eller fordreje curriculum, så faglige tankegange forsimples, og faktaviden og me kaniske færdigheder betones på bekostning af problemorienteret læring og kreativitet. Paradoksalt nok fremhæves Finland ofte som et af de mest innovative lande på erhvervssiden. Med andre ord er det langtfra sikkert, at der er en lineær sammenhæng mellem innovation i undervisningen og innovation i erhvervspolitikken. Det er dog ikke et spørgsmål, rapporterne har analyseret nærmere. Kreative kernefag Når det gælder de praktisk-kreative fag som sløjd, billedkunst, håndarbejde og musik, er det kreative og innovative potentiale åbenbart. I disse fag kan elevernes skabertrang og fantasi blive stimuleret, og de tillærte kompetencer kan siden overføres til mere boglige discipliner. Rapporterne viser da også, at de praktisk-kreative fag i særlig grad varetager udviklingen af de kreative og innovative forudsætninger hos børn og unge. På tværs af de nordiske lande udgør de kreative og praktiske fag omkring en fjerdedel af det samlede timetal, hvilket forskerne overordnet vurderer som passende. Timetallene falder dog, jo højere man kommer op i skolen. Efter 7. klasse bliver uddannelsessystemet stadig mere teoritungt, hvilket ifølge forskerne kan påvirke motivationen hos de ældre elever og have betydning for f.eks. frafald. Begreberne innovation og entreprenørskab nævnes stort set aldrig eksplicit i fagplanerne. Men forskerne vurderer, at de alligevel spiller en væsentlig implicit rolle i de fleste landes fagbeskrivelser for de praktiske og kreative fag. Selvom en del af begreberne er nye, flugter idealerne for de kreative fag i store træk med den pædagogiske praksis, der har kendetegnet den nordiske undervisningskultur i årtier. I Island arbejder mange af de praktiske fag med en pædagogisk model, hvor det først og fremmest er elevernes egne kreative indfald, der er styrende for undervisningen. Det er selve innovationsprocessen snarere end det konkrete faglige indhold, der står i centrum. Denne tilgang har især været definerende for faget sløjd og design, men kan ifølge forskerne tjene til inspiration for andre faggrupper og lande. Med inspiration fra Storbritannien har man i Norge ført diskussioner om at indføre et decideret kreativitetsfag i folkeskolen for at understøtte elevernes entreprenørielle kompetencer. Men ideen er ikke blevet mødt med særlig stor begejstring i uddannelsessektoren. I stedet er der nu diskussioner om at gøre kreative metoder til en grundlæggende færdighed i skolen på linje med evnen til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt, læse og regne samt bruge digitale værktøjer. 8 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer

9 Samlet peger studierne på, at der er et godt kreativt-praktisk fundament i de nordiske skoler, men at det i mange lande er udfordret af for lav prioritet og tiltagende mangel på uddannede faglærere. Fem dilemmaer Selvom de nordiske lande ifølge forskerne er godt på vej, når det handler om at integrere kreativitet, innovation og entreprenørskab i uddannelsessystemerne, er der en række praktiske såvel som holdningsmæssige barrierer for, at det fulde potentiale udnyttes. Mandag Morgens gennemgang af studierne viser, at der især er fem barrierer, der vanskeliggør fuldbyrdelsen af de entreprenørielle og innovative visioner: International inspiration Det er ikke kun de nordiske lande, der arbejder med at integrere kreativitet, innovation og entreprenørskab i uddannelsessystemerne. I USA findes en række eksempler på innovative skoler og best practice, som med fordel kan bruges som inspiration også for de nordiske lande. To af de interessante institutioner er: Art Center for Kids har som målsætning at stimulere kreativiteten hos børn fra 5 til 10 år og hjælpe dem med at blive designere af deres egen verden. Centrets summer school giver bl.a. børn mulighed for at følge intensive forløb i animation, arkitektur, film/manuskript, story telling, robotdesign, produktinnovation osv. Alt sammen serveret i børnehøjde og med hands on-baseret undervisning af højt kvalificerede lærerkræfter. Læs mere på artcenter.edu/kids. American School & University har igennem 80 år været USA s centrale videnplatform for skoledesign og undervisningsressourcer. AS&U leverer løbende analyser, surveys og anmeldelser af nye produkter samt beskrivelser af best practice. En central målsætning er at sikre optimalt samspil mellem uddannelsesinstitutioner og kommercielle aktører. Universitetets konferencer udgør den kommercielle uddannelsesindustris førende idékatalog for uddannelsesdesign. Læs mere på asumag.com. Modstridende diskurser. Det seneste årtis fokus på PISA og andre internationale målinger af elevernes grundfærdigheder har fået flere af de nordiske skolesystemer til at vende blikket tilbage mod traditionelle fag som læsning og matematik. Tiltag inden for innovation og entreprenørskab ligger konstant i skarp konkurrence med en stærk moddiskurs omkring kernefaglighed og test. Måledilemma. I modsætning til de traditionelle kernefag som sprog og matematik er det vanskeligt at måle resultaterne af et øget fokus på innovation og entreprenørskab især på de mindre klassetrin. Det skaber uklarhed om formålet med undervisningen og gør det vanskeligt at optimere initiativerne. Derudover mangler der stadig viden om, hvordan innovation og entreprenørskab i praksis er integreret i uddannelsessystemerne. Hvis ikke der bliver udviklet bedre evalueringsmetoder, er der derfor en overhængende fare for, at kreative kompetencer bliver underprioriteret. Løsrevne tiltag. Når entreprenørskab og innovation optræder i de nordiske uddannelsessystemer fra børnehave til universitet er det ofte i form af særlige arrangementer, events eller linjer, som ligger uden for den almindelige undervisningspraksis. Risikoen er derfor, at entreprenørskab og innovation forbliver noget ekstra, som aldrig til fulde integreres i lærernes og elevernes mindset. Ejerskab og kompetencer. Der kan være lang vej fra ord i læreplanerne til praksis i klasselokalerne. Skolerne bruger ikke nødvendigvis de nationale strategidokumenter, når de skal realisere nye tiltag, og lærerne tager ikke nødvendigvis afsæt i de overordnede visioner, når de skal tilrettelægge undervisningen. Så længe målsætningen om at udvikle elevernes kreative, innovative og entreprenørielle kompetencer ikke er en tydelig del af skolelovgivningen samt lærernes uddannelse og efteruddannelse, er det svært at få lærere og ledere til at tage ejerskab til idealerne. Lighedsideologi. De nordiske uddannelsessystemer er karakteriseret af en stærk lighedsideologi, der gør det vanskeligt at iværksætte og gennemføre initiativer for de særligt talentfulde. Modstanden mod at satse på talenter og bruge ressourcer på de stærke elever gør det vanskeligt at hæve niveauet for de dygtigste og konkurrere med uddannelsessystemerne i bl.a. Asien, hvor der er en anderledes fremherskende kultur for konkurrence og stræbsomhed. Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer 9

10 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer Fra politiske hensigtserklæringer til praktisk handling ANP 2011:706 Nordisk Ministerråd, København 2011 Layout: Jette Koefoed / Nordisk Ministerråd Foto: Johannes Jansson Redaktion: Mandag Morgen Kilder: Jarle Sjøvoll (red.): Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden, Espen O. Henriksen (red.): Utvikling av naturvitenskapelig talent og kreativitet et nordisk perspektiv, Lise-Kari Berg (red.): Om de praktisk-musiske fagene i utdanningssystemene i Norden, Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest om fattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er politisk, økonomisk og kulturelt forankret og er en vigtig medspiller i det euro pæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Telefon (+45) Nordisk Råd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Telefon (+45) Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer

11 Kreativitet, innovation og entreprenørskab i de nordiske uddannelsessystemer 11

12 Ved Stranden 18 DK 1061 København K Tenketanken Mandag Morgen har utarbeidet artikkelen Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i de nordiske utdanningssystemer Fra politiske hensiktserklæringer til praktisk handling på oppdrag fra Nordisk ministerråd. Artikkelen gjennomgår de viktigste funn i tre nye studier om kreativtet, innovasjon og entreprenørslap som Universitet i Nordland har utarbeidet på oppdrag fra Nordisk ministerråd. ANP 2011:706

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up

ller olkeskole Skole med vilje ørn En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati kultur udsyn 2020 livsduelighed kompetencer ansvar up Vision for fremtidens skole i Ballerup Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole ioner emokrati ørn ologi kreativitet ller ansvar up olkeskole globalisering kompetencer fr emtid Indledning leg

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI FOLDER 2013 2012 Sponsorbrochure for Region Bornholm www.ffe-ye.dk Som medlem af Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise kan du være med til at styrke det lokale erhvervsliv!

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

SamtaleAkademiets Inspirationskatalog. Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner

SamtaleAkademiets Inspirationskatalog. Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner SamtaleAkademiets Inspirationskatalog Foredrag workshops kursusforløb til seminarier, skoler og institutioner Innova tion og Entreprentrsk ab et koncept Hvad står der her? Der står: Innovation og Entreprenørskab

Læs mere

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17

Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17 Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Støtte og stimuering af talenter med henblik på at skabe en ny generation af vækstorienterede entreprenører og intraprenører Pål Fernvall, Projektleder,

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse

Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse Hvordan kommer vi videre på uddannelsesfronten? Dilemmaer og muligheder i forlængelse af mini-spørgeskemaundersøgelse Uddannelse er politik Hvad er goduddannelsespolitik? (1)Hvilke interesser (2)Hvordan

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem www.ffe-ye.dk 2 www.ffe.ye.dk Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise arbejder

Læs mere

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Rekruttering af ny rektor til Ikast-Brande Gymnasium. Jobanalyse. Seriøsitet og sammenhold

Rekruttering af ny rektor til Ikast-Brande Gymnasium. Jobanalyse. Seriøsitet og sammenhold Rekruttering af ny rektor til Ikast-Brande Gymnasium Jobanalyse Seriøsitet og sammenhold Fakta om Ikast-Brande Gymnasium Adresse: Ikast-Brande Gymnasium Bøgildvej 6, 7430 Ikast Tlf.: 9715 3611 ig@ikast-gym.dk

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere