N.J. Fjordsgades Skole

Transkript

1 N.J. Fjordsgades Skole Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle skel 2 Sammenhængende skoledag 3 Folkeskole for alle 3 Sundhed 4 Skolen som samlingssted 4 Det omgivende samfund 4 Aktiv inddragelse af forældre 5 Musisk-kreative fag og udtryksformer 5 Natur og naturfaglighed 6 Evidensbaseret skole 6 Den videre proces Når nu vi ikke ved, hvad børnene kommer ud til om bare fem år er det så ikke vores fornemste opgave at lave et kompetenceoverflods-bord, så vi helgarderer os? CAMP-ister i fremtidens folkeskole Hele personalet på N.J. Fjordsgades Skole har fordelt over to gange været på to dages CAMP sammen med Fritids- og ungdomsskoleområdet på Frederiksbjerg (FU) for at fordybe sig og udvikle idéer til at udfylde visionen for fremtidens skole. Samtidig har vi debatteret, hvordan vi møder de mange udfordringer, vi som skole i dagens og fremtidens samfund skal kunne løse. Hvordan sætter vi den nyeste viden om pædagogik, didaktik, psykologi og samarbejde i spil? Og hvordan tager vi afsæt i alle de spirende udviklingsprojekter, vi allerede har i gang på forskellige niveauer? Hvordan understøtter vi alle børns muligheder for at få et godt voksenliv med valgmuligheder for den enkelte? Budene og tankerne er mange og N.J. Fjordsgades Skoles stolte tradition som en skole, hvor medarbejderne har pionerånd og stor lyst til at gå om bord i nye tanker og idéer fornægter sig ikke. De tanker, vi gør os, har vi samlet i dette Nyhedsbrev fra fremtidens skole. God læselyst. Med venlig hilsen Jette Bjørn Hansen Skoleleder Foranderlighed som udfordring Skolen er, hvad vi gør den til, og den skal formes undervejs. Et udsagn, der vil blive stadigt mere aktuelt i de kommende år. Når vi står solidt forankret i en skole med 100 års historie, er det afgørende at være bevidst om, at fleksibilitet og evnen til forandring er afgørende faktorer. Vi kan ikke én gang for alle lave en skole, der holder de næste 50 år, når vi nærmest ikke har fantasi til at forestille os, hvilke uddannelser nutidens skolestartere skal tage, når de forlader folkeskolen om 10 år. I dag skal børn ud over de mere klassiske færdigheder, der hører skolelivet til, gennem deres skoleliv tilegne sig livskompetencer i form af robusthed, og den vedholdenhed, der udløser evnen til at øve sig så mange gange, at de bliver dygtige til noget. De skal lære at igangsætte innovation hos både sig selv og andre. I det perspektiv bliver begreber som dannelse og det at lære det enkelte barn at finde lysten og glæden ved læring helt centrale. Med andre ord et skærpet fokus på, hvad læring helt præcis er, og hvordan det enkelte barn lærer bedst. - fjo@mbu.aarhus.dk

2 Opblødning af traditionelle skel Børns dagligdag er præget af skarpt definerede skel både imellem hjem og skole og når de er i skole går skillelinjen skarpt mellem undervisning og fritid (SFO). Der er i fremtidens skoleperspektiv stort fokus på, hvordan vi kan arbejde med en ny organisering af begge dele, samt hvordan en god dag ville se ud, hvis børn kunne ønske frit uden at være farvet af de i forvejen givne strukturer. Vi kan forestille os fleksible møde- og sluttider på en skoledag. Vi kan også forestille os at bløde op på den skarpe opdeling mellem undervisning og fritid i løbet af en skoledag. En opblødning, der kan give mulighed for bedre at integrere gode pauser med tid til leg og bevægelse i løbet af dagen, men også bedre tid til fordybelse i faglige emner. Det fornemste formål er at skabe en mere sammenhængende dag for børnene, hvor man ikke nær så ofte er nødt til at afbryde børn, der er i et godt flow med det, de laver, hvad enten det er undervisning eller leg. Sammenhængende skoledag I tæt forlængelse af ønskerne om en udviskning af de tidsmæssige skel i den nuværende skoledag ligger tankerne om et endnu tættere lærer- og pædagogsamarbejde. Med forestillingen om at bryde skellet mellem undervisning og fritid ned som to helt separate dele af en skoledag, vil de to faggrupper komme til at arbejde endnu tættere sammen i et flerfagligt samarbejde, hvor det fælles projekt har børnenes udvikling af lærings- og værenskompetence som omdrejningspunkt. Vores vision for den fremtidige skole indeholder også et tæt samarbejde med FU-områdets pædagoger om de lidt ældre børn, hvilket der er en gensidig interesse i. - fjo@mbu.aarhus.dk

3 Folkeskole for alle Centralt i drøftelserne på de to camps var, hvordan vi sikrer, at fremtidens folkeskole er en skole for alle børn; også de dygtige børn, de udsatte børn og de børn, der ikke trives i den snævre undervisningsform, vi har i dag. Vi vil drive en folkeskole, hvor vi kan rumme de børn, der har andre behov, end det, der traditionelt er blevet tilbudt i folkeskolen gennem de sidste 100 år. En skole, hvor det grundlæggende børnesyn er, at der ikke findes umulige børn, blot meget forskellige børn med forskellige ønsker og behov. I øjeblikket er der et stort behov for at have et særligt øje på de dygtige børn, børn med særlige kompetencer og den alt for store gruppe børn, der bliver henvist til specialundervisning og specialtilbud. At der tilmed i sidstnævnte gruppe er en meget stor overvægt af drenge, øger blot den faglige udfordring til fremtidens skole yderligere. Sundhed Sundhed har været et gennemgående nøgleord i vores samtaler på begge camps. Ingen bør sidde stille i mere end højst 20 minutter af gangen. Citat, medarbejder, Camp 1 Vi ser det som en enestående mulighed for at integrere fysisk aktivitet og bevægelse i hele dagen, både hvad angår læringssituationerne, leg og måden hvorpå man vælger at indrette bygninger, fællesarealer og lokaler. Holdningen er, at jo mere indbygget bevægelse, der er i de fysiske rammer, jo bedre. Udsagn som: ingen bør sidde stille i mere end højst 20 minutter af gangen og alle lektioner bør startes med at få pulsen op har været del af de drøftelser, der har været gennemført i løbet af camp ene. Vi vil arbejde for at integrere den viden, vi i dag har om, hvordan bevægelse, kost og indlæring hænger sammen i skoledagen. Vi vil inddrage eleverne i madlavningen for at øge motivationen til at købe den sunde mad i kantinen frem for ude i byen. Metoderne kan være købekort, partoutkort m.m. til kantinen. Desuden skal kantinen være et attraktivt og inspirerende centralt rum i skolen. - fjo@mbu.aarhus.dk

4 Skolen som samlingssted Vi nærer et stort ønske om, at en ny skole bliver et aktivt og udadvendt samlingssted i lokalsamfundet på Frederiksbjerg. Vi ønsker os et hus, hvor flest mulige brugergrupper kan have glæde af det og som er åbent ud mod det omgivende samfund. Det kan være i form af et skolebibliotek, der samtidig kan fungere som lokalbibliotek, en kantine der kan fungere som café for husets øvrige brugere osv. En ny skole med moderne inspirerende læringsmiljøer vil være oplagt at bruge for en række andre interessenter udenfor den almindelige undervisningstid det kan være temadage og udviklingsmøder for andre kommunale afdelinger eller firmaer på skolelukkedage eller udenfor almindelig undervisningstid. Det vil styrke lokalsamfundet og skabe samling, når skolen inviterer verden indenfor Citat, medarbejder, N.J. Fjordsgades Skole Det omgivende samfund Eleverne skal også fremover opleve, at hjemmet, skolen, SFO en, fritidsklubben, dagtilbuddet, foreningslivet og lokalområdet hænger sammen. Fremtidens skole kunne indebære et øget samarbejde med det omgivende samfunds tilbud inden for bl.a. musik, drama, billedkunst og sport. Andre faggrupper og virksomheder med særlige kompetencer og viden kan være med til at styrke arbejdet med skolens kerneopgave. Det gælder i form af partnerskaber og samarbejde med aktører og virksomheder i det omgivende samfund. Et samarbejde, der gerne skulle bidrage til at åbne skolen op og gøre det traditionelle klasseværelse til et dynamisk læringsrum, hvor det er muligt at blive udfordret på nye måder. Aktiv inddragelse af forældre Vi ved, at det er godt for børn en gang imellem at komme med forældre på arbejde og se, hvad de egentlig laver hele dagen. I fremtidens skole vil det være en grundtanke, at det modsatte også er godt nemlig at forældre en gang imellem kommer med deres børn i skole og ser, hvad de laver. Vi ønsker med andre ord at invitere forældrene ind i skolen at inddrage og involvere dem meget mere aktivt i skolens liv og virke og trække på de mange ressourcer, de har. Det er for hele familien det er for flere generationer. Vi skal bruge dem mere i skolen i stedet for at have dem som kødrand, der kigger ind i skolen - fjo@mbu.aarhus.dk

5 Musisk-kreative fag og udtryksformer Vi ønsker at styrke elevernes musiske og kreative kompetencer. Dels fordi det er vigtigt i sig selv at være et musisk, skabende og kreativt menneske, dels fordi det binder mennesker sammen på tværs af kulturer og aldre, og dels fordi disse områder styrker børns faglige, sociale og menneskelige udvikling. Vi tænker, at de kreative fag i højere grad end i dag skal tænkes sammen med de formelle fag. De kreative fag har en egenværdi, ligesom f.eks. dansk, matematik og historie, men de skal ikke kun leve i afgrænsede reservater. Også i de boglige fag skal eleverne arbejde med kunstneriske og kreative processer. I den nye skole er der dansesal, teaterscene, lydstudie, galleri og poesiværksted. Også voksnes kreativitet vokser af musisk udfoldelse, som her på camp 1, hvor der om aftenen var arrangeret stomp for alle. Vi kan se, at nogle elever har særlige kompetencer indenfor de musiske fagområder, som de i dag ikke har mulighed for at udvikle i folkeskolen. I fremtidens skole skal der være rammer, som er med til at understøtte kunstneriske og kreative elever. Vi ved, at international forskning viser, at den bedste strategi til at få fagligt stærke skoleelever, er at styrke og kvalitetssikre de kunstneriske fag. Flere af landene på PISAs top 10 liste ligger også på top 10 listen, når vi kigger på kunstens placering i undervisningen. En udeskole udnytter de mange muligheder for læring med hjerne, hjerte og krop, som det højtloftede klasseværelse giver Natur og naturfaglighed I en ny skole vil undervisningen i skolens fag - og ikke mindst de naturfaglige - ofte foregå under åben himmel. Mange undersøgelser, aktiviteter og eksperimenter hører til udendørs. Udeskole er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor den udendørs undervisning integreres i den almindelige undervisning i klassen. Eleverne afprøver den teoretiske viden og de færdigheder, de får indendørs, ved at arbejde konkret med den i uderummet. De bruger fagene aktivt. Learning by doing. Undervisning i naturen har en generel positiv effekt på elevernes læring, motivation, fysiske aktivitetsniveau, sundhed og på det sociale miljø i klassen. Erfaringer vi allerede i det bestående har gjort os. Et andet afgørende mål med undervisning i naturen er at sikre, at eleverne opnår en naturfaglig forståelse, så de kvalificeret kan tage stilling til de mange centrale udfordringer, som de kommer til at stå over for, hvad enten det gælder energi, miljø, klima, sundhed eller ernæring. - fjo@mbu.aarhus.dk

6 Evidensbaseret skole Jo større krav, vi stiller til fremtidens skole, jo større krav stiller vi til faglig viden om pædagogik, didaktik, psykologi og samarbejde. For at drive en folkeskole, der kan leve op til det ambitionsniveau, vi beskriver i vores vision, er det afgørende, at vi baserer os på den nyeste viden og baserer vores praksis på den. Det er vores ambition at være opsøgende og villige til at lade vores hverdagspraksis udfordre og forandre af ny viden til gavn for børnenes trivsel og læring, hvad enten det drejer sig om undervisningsrelaterede aktiviteter eller leg. Vi er enige om, at det kræver [vores visioner] at vi bliver lidt bedre teoretisk funderet i et fælles teoretisk fodslaw altså en afskaffelse af den sidste rest af den privatpraktiserende lærer Den videre proces Således nogle high lights fra to gange to dages indledende visionsarbejde. Vi er kommet hjem fra to meget inspirerende camps med taskerne og computerne fulde af inspirerende collager og noter samt hovederne fulde af idéer og inspiration. Dette udgør tilsammen et fantastisk grundlag til sammen med vores samarbejdspartnere i FU at arbejde videre frem mod at udvikle indholdet til en ny midtbyskole. I den videre proces vil vi også invitere områdets daginstitutioner ind i en del af forløbet. Vi vil fortsat videreudvikle en lang række prototyper, som vi kan lave afgrænsede praksisforsøg med, for at afklare, hvordan vi bedst arbejder frem mod at realisere vores visioner sideløbende med, at vi arbejder på det mere teoretiske og organisatoriske niveau. Alt dette vil vi gøre i et tæt samarbejde internt og med områdets institutioner og klubber, da vi har et fælles projekt: alt hvad vi gør, gør vi til gavn for børnene - fjo@mbu.aarhus.dk