N.J. Fjordsgades Skole
|
|
- Line Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N.J. Fjordsgades Skole Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle skel 2 Sammenhængende skoledag 3 Folkeskole for alle 3 Sundhed 4 Skolen som samlingssted 4 Det omgivende samfund 4 Aktiv inddragelse af forældre 5 Musisk-kreative fag og udtryksformer 5 Natur og naturfaglighed 6 Evidensbaseret skole 6 Den videre proces Når nu vi ikke ved, hvad børnene kommer ud til om bare fem år er det så ikke vores fornemste opgave at lave et kompetenceoverflods-bord, så vi helgarderer os? CAMP-ister i fremtidens folkeskole Hele personalet på N.J. Fjordsgades Skole har fordelt over to gange været på to dages CAMP sammen med Fritids- og ungdomsskoleområdet på Frederiksbjerg (FU) for at fordybe sig og udvikle idéer til at udfylde visionen for fremtidens skole. Samtidig har vi debatteret, hvordan vi møder de mange udfordringer, vi som skole i dagens og fremtidens samfund skal kunne løse. Hvordan sætter vi den nyeste viden om pædagogik, didaktik, psykologi og samarbejde i spil? Og hvordan tager vi afsæt i alle de spirende udviklingsprojekter, vi allerede har i gang på forskellige niveauer? Hvordan understøtter vi alle børns muligheder for at få et godt voksenliv med valgmuligheder for den enkelte? Budene og tankerne er mange og N.J. Fjordsgades Skoles stolte tradition som en skole, hvor medarbejderne har pionerånd og stor lyst til at gå om bord i nye tanker og idéer fornægter sig ikke. De tanker, vi gør os, har vi samlet i dette Nyhedsbrev fra fremtidens skole. God læselyst. Med venlig hilsen Jette Bjørn Hansen Skoleleder Foranderlighed som udfordring Skolen er, hvad vi gør den til, og den skal formes undervejs. Et udsagn, der vil blive stadigt mere aktuelt i de kommende år. Når vi står solidt forankret i en skole med 100 års historie, er det afgørende at være bevidst om, at fleksibilitet og evnen til forandring er afgørende faktorer. Vi kan ikke én gang for alle lave en skole, der holder de næste 50 år, når vi nærmest ikke har fantasi til at forestille os, hvilke uddannelser nutidens skolestartere skal tage, når de forlader folkeskolen om 10 år. I dag skal børn ud over de mere klassiske færdigheder, der hører skolelivet til, gennem deres skoleliv tilegne sig livskompetencer i form af robusthed, og den vedholdenhed, der udløser evnen til at øve sig så mange gange, at de bliver dygtige til noget. De skal lære at igangsætte innovation hos både sig selv og andre. I det perspektiv bliver begreber som dannelse og det at lære det enkelte barn at finde lysten og glæden ved læring helt centrale. Med andre ord et skærpet fokus på, hvad læring helt præcis er, og hvordan det enkelte barn lærer bedst. - fjo@mbu.aarhus.dk
2 Opblødning af traditionelle skel Børns dagligdag er præget af skarpt definerede skel både imellem hjem og skole og når de er i skole går skillelinjen skarpt mellem undervisning og fritid (SFO). Der er i fremtidens skoleperspektiv stort fokus på, hvordan vi kan arbejde med en ny organisering af begge dele, samt hvordan en god dag ville se ud, hvis børn kunne ønske frit uden at være farvet af de i forvejen givne strukturer. Vi kan forestille os fleksible møde- og sluttider på en skoledag. Vi kan også forestille os at bløde op på den skarpe opdeling mellem undervisning og fritid i løbet af en skoledag. En opblødning, der kan give mulighed for bedre at integrere gode pauser med tid til leg og bevægelse i løbet af dagen, men også bedre tid til fordybelse i faglige emner. Det fornemste formål er at skabe en mere sammenhængende dag for børnene, hvor man ikke nær så ofte er nødt til at afbryde børn, der er i et godt flow med det, de laver, hvad enten det er undervisning eller leg. Sammenhængende skoledag I tæt forlængelse af ønskerne om en udviskning af de tidsmæssige skel i den nuværende skoledag ligger tankerne om et endnu tættere lærer- og pædagogsamarbejde. Med forestillingen om at bryde skellet mellem undervisning og fritid ned som to helt separate dele af en skoledag, vil de to faggrupper komme til at arbejde endnu tættere sammen i et flerfagligt samarbejde, hvor det fælles projekt har børnenes udvikling af lærings- og værenskompetence som omdrejningspunkt. Vores vision for den fremtidige skole indeholder også et tæt samarbejde med FU-områdets pædagoger om de lidt ældre børn, hvilket der er en gensidig interesse i. - fjo@mbu.aarhus.dk
3 Folkeskole for alle Centralt i drøftelserne på de to camps var, hvordan vi sikrer, at fremtidens folkeskole er en skole for alle børn; også de dygtige børn, de udsatte børn og de børn, der ikke trives i den snævre undervisningsform, vi har i dag. Vi vil drive en folkeskole, hvor vi kan rumme de børn, der har andre behov, end det, der traditionelt er blevet tilbudt i folkeskolen gennem de sidste 100 år. En skole, hvor det grundlæggende børnesyn er, at der ikke findes umulige børn, blot meget forskellige børn med forskellige ønsker og behov. I øjeblikket er der et stort behov for at have et særligt øje på de dygtige børn, børn med særlige kompetencer og den alt for store gruppe børn, der bliver henvist til specialundervisning og specialtilbud. At der tilmed i sidstnævnte gruppe er en meget stor overvægt af drenge, øger blot den faglige udfordring til fremtidens skole yderligere. Sundhed Sundhed har været et gennemgående nøgleord i vores samtaler på begge camps. Ingen bør sidde stille i mere end højst 20 minutter af gangen. Citat, medarbejder, Camp 1 Vi ser det som en enestående mulighed for at integrere fysisk aktivitet og bevægelse i hele dagen, både hvad angår læringssituationerne, leg og måden hvorpå man vælger at indrette bygninger, fællesarealer og lokaler. Holdningen er, at jo mere indbygget bevægelse, der er i de fysiske rammer, jo bedre. Udsagn som: ingen bør sidde stille i mere end højst 20 minutter af gangen og alle lektioner bør startes med at få pulsen op har været del af de drøftelser, der har været gennemført i løbet af camp ene. Vi vil arbejde for at integrere den viden, vi i dag har om, hvordan bevægelse, kost og indlæring hænger sammen i skoledagen. Vi vil inddrage eleverne i madlavningen for at øge motivationen til at købe den sunde mad i kantinen frem for ude i byen. Metoderne kan være købekort, partoutkort m.m. til kantinen. Desuden skal kantinen være et attraktivt og inspirerende centralt rum i skolen. - fjo@mbu.aarhus.dk
4 Skolen som samlingssted Vi nærer et stort ønske om, at en ny skole bliver et aktivt og udadvendt samlingssted i lokalsamfundet på Frederiksbjerg. Vi ønsker os et hus, hvor flest mulige brugergrupper kan have glæde af det og som er åbent ud mod det omgivende samfund. Det kan være i form af et skolebibliotek, der samtidig kan fungere som lokalbibliotek, en kantine der kan fungere som café for husets øvrige brugere osv. En ny skole med moderne inspirerende læringsmiljøer vil være oplagt at bruge for en række andre interessenter udenfor den almindelige undervisningstid det kan være temadage og udviklingsmøder for andre kommunale afdelinger eller firmaer på skolelukkedage eller udenfor almindelig undervisningstid. Det vil styrke lokalsamfundet og skabe samling, når skolen inviterer verden indenfor Citat, medarbejder, N.J. Fjordsgades Skole Det omgivende samfund Eleverne skal også fremover opleve, at hjemmet, skolen, SFO en, fritidsklubben, dagtilbuddet, foreningslivet og lokalområdet hænger sammen. Fremtidens skole kunne indebære et øget samarbejde med det omgivende samfunds tilbud inden for bl.a. musik, drama, billedkunst og sport. Andre faggrupper og virksomheder med særlige kompetencer og viden kan være med til at styrke arbejdet med skolens kerneopgave. Det gælder i form af partnerskaber og samarbejde med aktører og virksomheder i det omgivende samfund. Et samarbejde, der gerne skulle bidrage til at åbne skolen op og gøre det traditionelle klasseværelse til et dynamisk læringsrum, hvor det er muligt at blive udfordret på nye måder. Aktiv inddragelse af forældre Vi ved, at det er godt for børn en gang imellem at komme med forældre på arbejde og se, hvad de egentlig laver hele dagen. I fremtidens skole vil det være en grundtanke, at det modsatte også er godt nemlig at forældre en gang imellem kommer med deres børn i skole og ser, hvad de laver. Vi ønsker med andre ord at invitere forældrene ind i skolen at inddrage og involvere dem meget mere aktivt i skolens liv og virke og trække på de mange ressourcer, de har. Det er for hele familien det er for flere generationer. Vi skal bruge dem mere i skolen i stedet for at have dem som kødrand, der kigger ind i skolen - fjo@mbu.aarhus.dk
5 Musisk-kreative fag og udtryksformer Vi ønsker at styrke elevernes musiske og kreative kompetencer. Dels fordi det er vigtigt i sig selv at være et musisk, skabende og kreativt menneske, dels fordi det binder mennesker sammen på tværs af kulturer og aldre, og dels fordi disse områder styrker børns faglige, sociale og menneskelige udvikling. Vi tænker, at de kreative fag i højere grad end i dag skal tænkes sammen med de formelle fag. De kreative fag har en egenværdi, ligesom f.eks. dansk, matematik og historie, men de skal ikke kun leve i afgrænsede reservater. Også i de boglige fag skal eleverne arbejde med kunstneriske og kreative processer. I den nye skole er der dansesal, teaterscene, lydstudie, galleri og poesiværksted. Også voksnes kreativitet vokser af musisk udfoldelse, som her på camp 1, hvor der om aftenen var arrangeret stomp for alle. Vi kan se, at nogle elever har særlige kompetencer indenfor de musiske fagområder, som de i dag ikke har mulighed for at udvikle i folkeskolen. I fremtidens skole skal der være rammer, som er med til at understøtte kunstneriske og kreative elever. Vi ved, at international forskning viser, at den bedste strategi til at få fagligt stærke skoleelever, er at styrke og kvalitetssikre de kunstneriske fag. Flere af landene på PISAs top 10 liste ligger også på top 10 listen, når vi kigger på kunstens placering i undervisningen. En udeskole udnytter de mange muligheder for læring med hjerne, hjerte og krop, som det højtloftede klasseværelse giver Natur og naturfaglighed I en ny skole vil undervisningen i skolens fag - og ikke mindst de naturfaglige - ofte foregå under åben himmel. Mange undersøgelser, aktiviteter og eksperimenter hører til udendørs. Udeskole er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor den udendørs undervisning integreres i den almindelige undervisning i klassen. Eleverne afprøver den teoretiske viden og de færdigheder, de får indendørs, ved at arbejde konkret med den i uderummet. De bruger fagene aktivt. Learning by doing. Undervisning i naturen har en generel positiv effekt på elevernes læring, motivation, fysiske aktivitetsniveau, sundhed og på det sociale miljø i klassen. Erfaringer vi allerede i det bestående har gjort os. Et andet afgørende mål med undervisning i naturen er at sikre, at eleverne opnår en naturfaglig forståelse, så de kvalificeret kan tage stilling til de mange centrale udfordringer, som de kommer til at stå over for, hvad enten det gælder energi, miljø, klima, sundhed eller ernæring. - fjo@mbu.aarhus.dk
6 Evidensbaseret skole Jo større krav, vi stiller til fremtidens skole, jo større krav stiller vi til faglig viden om pædagogik, didaktik, psykologi og samarbejde. For at drive en folkeskole, der kan leve op til det ambitionsniveau, vi beskriver i vores vision, er det afgørende, at vi baserer os på den nyeste viden og baserer vores praksis på den. Det er vores ambition at være opsøgende og villige til at lade vores hverdagspraksis udfordre og forandre af ny viden til gavn for børnenes trivsel og læring, hvad enten det drejer sig om undervisningsrelaterede aktiviteter eller leg. Vi er enige om, at det kræver [vores visioner] at vi bliver lidt bedre teoretisk funderet i et fælles teoretisk fodslaw altså en afskaffelse af den sidste rest af den privatpraktiserende lærer Den videre proces Således nogle high lights fra to gange to dages indledende visionsarbejde. Vi er kommet hjem fra to meget inspirerende camps med taskerne og computerne fulde af inspirerende collager og noter samt hovederne fulde af idéer og inspiration. Dette udgør tilsammen et fantastisk grundlag til sammen med vores samarbejdspartnere i FU at arbejde videre frem mod at udvikle indholdet til en ny midtbyskole. I den videre proces vil vi også invitere områdets daginstitutioner ind i en del af forløbet. Vi vil fortsat videreudvikle en lang række prototyper, som vi kan lave afgrænsede praksisforsøg med, for at afklare, hvordan vi bedst arbejder frem mod at realisere vores visioner sideløbende med, at vi arbejder på det mere teoretiske og organisatoriske niveau. Alt dette vil vi gøre i et tæt samarbejde internt og med områdets institutioner og klubber, da vi har et fælles projekt: alt hvad vi gør, gør vi til gavn for børnene - fjo@mbu.aarhus.dk
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereUbberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereDen røde tråd Strategiplan (senest rev )
Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereSuveræne skoler i Lejre Kommune
Suveræne skoler i Lejre Kommune Skolevision 2012 Kære læser Kan du huske, hvordan det var at gå i folkeskole? Hvem din yndlingslærer var, og hvilke fag du havde? Du kan måske huske, hvordan dit klasselokale
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereVi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Læs mereFaglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune
Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske
Læs mereBørn & unge Godkendt den
Børn & unge Godkendt den 26.6.2018 Børn & unge Strategien er udarbejdet af Byrådet. Strategien har særlig relevans for afdelingen Dagtilbud & Skole, der har børns læring, uddannelsesparathed og trivsel
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereFORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE
010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereLÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:
LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereHvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet
Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs merePotentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør
Potentielle trædesten på vejen mod den nye folkeskole i Dragør Oplæg til temadag for Kommunalbestyrelsen i Dragør 24. februar 2014 Trædesten kan føre en sikkert gennem ujævnt eller sumpet terræn. De kan
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereKo m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014
En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereDet brede læringsbånd
Det brede læringsbånd 1 Udvidet undervisningstid og samarbejde mellem skole og fritidsdel på Seden Skole Det brede læringsbånd På foranledning af Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg er Seden Skole blevet
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mere0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereProcesplan Ny Nordisk i Tranbjerg
Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereVelkommen på Løsning Skole
Velkommen på Løsning Skole Informationsfolder til nye skolestartere 2018/19 Løsning Skole Ny Skolegade 13 8723 Løsning Tlf. 7974 1166 www.losning-skole.dk Kære forældre. Velkommen til Løsning Skole. Løsning
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereLedelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter
Læs mereVelkommen til Distriktsskole Stenløse
Velkommen til Distriktsskole Stenløse Dagsorden Musisk indslag Dagsorden + præsentation Organisation Læring og trivsel Skoleparathed Skoleindskrivning 3. apr. -> Mini-SFO 13. aug. -> 0.kl. Spørgsmål Organisation
Læs mere