Kreativitet og improvisation i musikundervisningen med årige skoleelever

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kreativitet og improvisation i musikundervisningen med 10-12 årige skoleelever"

Transkript

1 DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Kreativitet og improvisation i musikundervisningen med årige skoleelever En rapport om pædagogisk udviklingsarbejde om børns forudsætninger for musikalsk kreativitet i musikundervisningen v. docent Skipper Flytkjær, docent Peter Seebach og docent Kristian Lassen 2011

2 Indhold 1. Introduktion Baggrund Beskrivelse af det praktiske arbejde med kreativitet i musikundervisningen med årige Indhold Form Evaluering/diskussion Konklusion Eksempler på undervisningsmateriale Løgnerappen Hattesangen Gæt en sang Kongens efterfølger Ymer Fylde på leg Haleleg Improvisationsøvelser til klap/tramp/bevægelse Øvelse Efterklap Eksempler på klapperytmer: Sangstrofer i rundkreds Tekstimprovisation i rundkreds Arbejdssang Castellano Interview med musikelever Litteraturliste: Eksterne samarbejdspartnere:

3 1. Introduktion Ved at bevidstgøre og træne børn i musikkens grundelementer (puls, kropslighed, periode, melodi, rytme, sprog og frasering) er det vores tese, at det er muligt at udvikle deres musikalske kreativitet og evne til at improvisere. Med udgangspunkt i ovenstående tese gennemførte vi i foråret 2009 og igen i foråret 2010 to undervisningsforløb på Gyvelhøjskolen i Galten. Vores mål var at skabe rammer for en musikundervisning, der inspirerer og stimulerer børn til at være kreative. Denne rapport beskriver baggrunden for dette arbejde, de anvendte metoder samt vores evaluering af projektet. Desuden gives en række konkrete eksempler på det materiale vi har anvendt i undervisningen. Materialet består af egne kompositioner og bearbejdninger af eksisterende sange og sanglege. I forbindelse med projektet har vi interviewet nogle af de deltagende børn. Disse interviews er gengivet i afsnit Baggrund Vi er, som undervisere i sammenspil og sammenspilsledelse på de rytmiske musikuddannelser, interesserede i at videreudvikle vores kompetencer, med henblik på at kunne inddrage erfaringerne i vores undervisning og dele dem internt med kolleger samt anvende dem i forhold til vejledning af studerende, der enten i praktik eller på anden måde er beskæftiget med musikundervisning der involverer børn og unge. Desuden finder vi det vigtigt, at børn oplever at de selv kan være med til at skabe musik, og at musik ikke er noget statisk og reproduktivt. Vi vil undersøge mulighederne for at lave musik på børnenes egne præmisser. I forbindelse med tidligere pædagogiske udviklingsprojekter har vi set, at træning og bevidstgørelse af musikalske grundelementer (puls, periode, rytme og melodi) kan have positiv indflydelse på skolebørns kreative og improvisatoriske evner. På denne baggrund har vi gennem de sidste 6 år gennemført en række projekter, som har undersøgt forskellige undervisnings- og udtryksformer i arbejdet med skoleelever. I dette forløb har vi bl.a. givet i alt 16 koncerter for klasse samt 3 koncerter i Rom - heraf en i forbindelse med Masterclass for italienske musikstuderende på St. Louis College of Music. arbejdet tre måneder med en 5. klasse på Rosenvangsskolen, hvor formålet var kreativitet og interaktiv deltagelse og efterfølgende afholdt koncerter, for kl. på 6 forskellige skoler i Århusområdet. udviklet en koncertform, hvor det er muligt at fastholde 8-11 åriges (3.-4. klasse) opmærksomhed i 45 min. både gennem motorisk og sanglig deltagelse og gennem maksimal prioritering af det musikalske udtryk. Gennem en evaluering af disse projekter, har vi fået en større bevidsthed om hvilke metoder og rammer der kræves, for at skoleelever aktivt og kreativt kan medvirke i musikudøvelse. 2

4 Især har vi erfaret, at grundlæggende musikalske færdigheder er en helt nødvendig forudsætning for succes. Det førte til at vi opstillede ovenstående tese. Med udgangspunkt i erfaringerne fra 2009 projektet besluttede vi at opprioritere det melodiske område. Vi gentog derfor forsøget året efter med en ny klasse og fokuserede på at synge mere, bruge call-response og lære børnene at improvisere med stemmen. Vi var også blevet opmærksomme på, at vi i det foregående forsøg havde været meget styrende i vores undervisning, og ville derfor nu prøve at arbejde mere i kaos, og lade musikken udvikle sig af sig selv. Vi søgte endvidere at understøtte vores praktiske tilgang til kreativitet med forskellige teorier om kreativitet. Bl.a. flowteorien, der iflg. Chemi 1 beskrives som en positiv tilstand af fordybelse og selvforglemmelse, som udspringer af balance mellem de udfordringer individet møder og individets evne til at imødekomme udfordringernes krav (se figur 1). Chemi betoner endvidere effekten af de faste rammer, der befrier kreativiteten indenfor skabelses- og læringsprocesser, og som er veldokumenteret i form af teorier og evidens om æstetiske processer og om flow eller flowskabende aktiviteter 2. Figur 1 Flowdiagram 3 Selv om børnene opfordres til at tænke kreativt og innovativt, så bevæger de sig ofte på den sikre side af skabelse og tænkning, og dette er synd. Børnenes forståelse for, hvad der er kreativitet og innovation, er ikke blevet testet, derfor er det en anbefaling for fremtiden at udforske dette element 4. 1 KDH - Kunst Design Håndværk en forskningsrapport fra et projektforløb i kl. af Tatiana Chemi, Universe Research Lab (2009). 2 Chemi s Chemi s Chemi s. 42 3

5 Kreativitetskulturen betragter fejltagelser som positive udviklingsmuligheder og ikke som nederlag, der skal straffes. 5 Andre teorier er fremstillet af Nielsen 6 Man kan ikke skabe noget uden relation til et domæne, selvom vi for det meste ikke er bevidste om domænets betydning (Sawyer 2006, s.139). Domænet kan betragtes som en slags kreativitetssprog. Det er umuligt at kommunikere uden at dele et sprog, ligesom det er umuligt at kommunikere uden at kende til et domænes fælles konventioner. Tatiana Chemi var under forløbet tilknyttet som supervisor. 3. Beskrivelse af det praktiske arbejde med kreativitet i musikundervisningen med årige. 3.1 Indhold Vi besluttede at fastholde en fast struktur i undervisningen med det formål at: 1. skabe en fortrolighed med formen hos børnene 2. etablere en musikalsk ramme, som trænede og udviklede børnenes puls- og periodefornemmelse 3. skabe grundlag for at frigøre børnenes musikalske kreativitet Samtidig ønskede vi at afprøve en form som var mere åben og mindre styret end tidligere. Vi stillede f.eks. en masse xylofoner op hvor vi tog E og H staven af, så børnene kunne spille frit på de resterende stave med en D mol pentaton klang (se figur 2). Figur 2. D mol pentaton skala De børn der ikke spillede på xylofon spillede på håndtrommer. Vi havde på forhånd lavet en lille figur som var gennemgående (se figur 3), så de havde en ramme at forholde sig til. Via sungne beskeder som børnene skulle gentage, fik vi dem til at improvisere, og ved at lade musikken køre i lang tid ( ca. 20 min.) opdagede vi, at børnene begyndte at fordybe sig og skabe nye figurer der passede ind i musikken. Det kunne lyde meget kaotisk ind imellem, og nogle af børnene troede at det var en opfordring til at larme. Figur 3. grundfigur 5 Chemi s Skolen som potentielt kreativ kultur af Margit Saltofte Nielsen, s. 125 (2009) 4

6 Over tid blev de fortrolige med formen og lærte at deltage på hver deres måde så musikken blev noget de skabte sammen. Vi opdagede også at det at synge beskeder til børnene var meget mere effektivt end at stoppe op og give beskeder. Når man synger beskeder bliver det en del af legen, og opmærksomheden bliver skærpet. 3.2 Form En time blev typisk bygget op om følgende elementer: a) Koncert, hvor vi hver gang spillede sangen Castellano (se bilag) for børnene, som de lærte omkvædet og claves-figuren til. En god start på timen, der gradvist fik børnene til at deltage med sang og clavesklap, uden vi opfordrede dem til det. b) Rytmetræning & improvisationslege: Her øvede vi meget puls og periode, som vi prøvede at angribe på forskellig måde (se bilag). I afsnit 6 og 7 har vi beskrevet nogle af de sange, sanglege og indlæringsrammer/metoder, som vi brugte som ramme for de kreative udfoldelser. 4. Evaluering/diskussion Ved at dykke ned i emnet både praktisk og teoretisk, har vi fået en stor indsigt i, hvad der skal til for at få børn til at være improviserende og kreative i musikundervisningen. Arbejdet med de musikalske rammer (jf. Nielsen s udsagn om domæner), har skabt et godt fundament for undervisningsforløbene. Vi har løbende skabt nye rammer for at kunne give børnene en oplevelse af mangfoldighed, og for at kunne anskue det kreative fra forskellige vinkler. Hvor undervisningen i 2009 var meget lærerstyret, blev undervisningen i 2010 mere åben og dermed kaotisk, hvilket åbnede helt nye muligheder for kreativ udfoldelse. Vi kørte lange forløb så børnene ikke skulle præstere nu og her, men kunne fordybe sig i musikken, blive fortrolige og dermed mere kreative. Dette oplevede vi især i arbejdet med xylofonerne, hvor der kunne opstå rytmer, toner eller figurer vi ikke havde forudset, som sprængte rammen og skabte noget nyt. Det kan relateres til Tatiana Chemi s teori om det kreative (se nedenstående citat) og flowteorien. Hvis KREATIVITETEN er evnen til at skabe noget nyt ved hjælp af bl.a. FANTASI og IMAGINATION (evnen til at få nye ideer), så kan man definere INNOVATION som noget nyt med en ekstra værdi, som føres og deles i samfundet ved hjælp af en ENTREPRENEURIANT attitude eller strategi (evnen til at flytte fra vision til handling) 7. Tatiana Chemi s supervision havde undervejs givet os indsigt i, hvordan man kunne anskue undervisningen ud fra en teoretisk vinkel. 7 Tatiana Chemi s. 39 5

7 Børnene gav i interviews udtryk for deres holdninger til musikundervisningen som understøtter kreativitetsteorien og flow teorien, (se bilag). 5. Konklusion Projektet har givet os mange værdifulde erfaringer omkring arbejdet med kreativitet og improvisation i musikundervisningen. Endvidere har vi udviklet såvel metoder som materiale, som er særligt målrettet og velegnet til dette arbejde. Det vedlægger vi her i rapporten til fri afbenyttelse (afsnit 6&7), og håber det kan være en inspiration, idet vi ønsker at understrege betydningen af, at man finder sine egne veje og laver sine egne materialer i samspil med de børn man underviser. Hvis man ønsker at skabe et læringsmiljø, der stimulerer improvisation og kreativitet, er det en forudsætning at læreren kan være i det på en improviserende og kreativ måde. Hvis vi virkelig vil hjælpe børnene med at lege mere, bør vi selv lære at lege. For voksne, der leger eller arbejder med noget, de finder glæde ved, inspirerer alle børn. Hvis vi vil lave institutionerne bedre for børnene, skal de voksne i gang med at dyrke gulerødder og slå kraftspring. Voksne skal ikke sætte børn i gang, men børn er vilde med voksne, der ER i gang. At være i gang det er kreativitet. Men at blive sat i gang gider du det? 8 8 Erik Sigsgaard, august 2010, i et interview til hjemmesiden 6

8 6. Eksempler på undervisningsmateriale 6.1 Løgnerappen Er en ramme for improvisation/rap, som vi selv har udviklet. Her trænes børnene i at rappe spontant, og forholde sig til den historie der er under opbygning, så legen ikke går i stå. Det sjove ved sangen er, at man skal lyve og prale så meget som muligt, hvilket er meget motiverende, især for børn. Færdighedsniveau: Den kan bruges på alle færdighedsniveauer, men er især god til børn fra ca. 12 år og opefter. Stilmæssig placering: Stilen er Herbie Hancock funky, og kræver en god instrumentalist som leder af legen. Forenklings/udviklingsforslag: Løgnerappen fungerer lige fra det helt enkle, akkompagneret af en guitar eller et klaver, til avanceret sammenspil. Indstudering: Stil jer i en rundkreds. Sangen/legen præsenteres på et akkordinstrument, så børnene lærer melodien og rammeteksten. Lederen kaster sig selv ud i spontan freestyle-rap eller improvisation for at demonstrere, hvordan man kan udfylde rammen. Brug god tid på denne del af indstuderingen, så børnene bliver fortrolige med sangen. Når de har lært sangen kan man tage en runde, hvor børnene for mulighed for at prøve at rappe/improvisere. For nogle er det meget grænseoverskridende, men for andre er det helt naturligt, fordi legen ligger tæt op ad andre sanglege, blot med den forskel at børnene skal bruge deres fantasi til at lyve og prale. Børn på 12 år er for de flestes vedkommende ikke kommet i puberteten, så de er ikke så generte over for hinanden endnu. Man kan også inddele børnene i grupper så de sammen kan finde på en rap, det giver dem ro og tryghed, så de generte børn også får mulighed for at prøve at rappe. Alle disse øvelser kan over tid, hvilket vil sige flere undervisningsgange, udvikle børnenes kreativitet, så de efterhånden kan agere/reagere spontant og uden hæmninger. I vores forsøg på Gyvelhøjskolen kunne vi til slut lave f.eks. 4-5 grupper à 4 elever, der indbyrdes lavede en vandrehistorie der gik fra den ene til den anden til den tredje til den fjerde, hvorefter næste gruppe skulle overtage historien efter vi havde sunget tror vi på det - nej. Løgnerappen er et eksempel på flow, kreativitet, innovation og entrepreneurskab (jvf. Kreativitet s. 3). Vi bringer børnene i en flow tilstand ved at øve løgnerappen igen og igen med forskellige indfaldsvinkler. Når børnene så har knækket koden er de I stand til ved hjælp af deres fantasi og imagination at skabe nye ord og fraser, og disse fraser bliver til historier (innovation) som den næste gruppe skal bygge sin historie på (Entrepreneurskab) 7

9 Klik for at høre indspilninger af Løgnerap 8

10 6.2 Hattesangen Ud fra det gamle Queen hit We will We will Rock You lavede vi Hattesangen. En rytmisk, kropslig koordinationsleg (klap og tramp). Her udfordrer vi børnenes evne til at koordinere og respondere rytmisk indenfor en given periode. Vi står i rundkreds og synger: Der er to hatte i spil, som bliver sat på hovedet af to børn. De skal gå ind i midten og improvisere i 1 takt hver på skift, i alt 4 takter, hvor de kan efterligne eller udfordre hinanden. Imens står alle andre i en kreds udenom og klapper og tramper grundrytmen. De to børn der har været den skal så mens man synger sangen sætte hattene på to nye børn, og sådan fortsætter legen. Hattesangen er god til at træne periode, puls og improvisation. Klik for at høre indspilning af Hattesangen 9

11 6.3 Gæt en sang I små grupper på 3 til 4 elever skal man sammen finde en kendt melodi, som man klapper for de andre. Klassen skal så gætte hvilken sang det er. Styrker samarbejde, koordination stemme-klap, frasering m.m. 10

12 6.4 Kongens efterfølger Når vi er ude på dansegulvet, kan vi inspirere hinanden til dans. Vi står i en rundkreds, en person træder ind i midten og laver en dansebevægelse, som alle efterligner. Når personen i midten synes, det er tid til at skifte koreografi, vælger han en ny til at træde ind i rundkredsen. Og så skal han finde på næste dansetrin. Denne dans kan også laves, hvor alle går i kø efter hinanden. Så skal alle bevæge sig som den første i køen. Når han er træt, går han bag i køen, og den næste i rækken fortsætter med dansebevægelser, som de andre efterligner. 11

13 6.5 Ymer Alle lærer 3-2 clave: eller Så lærer man sangen: Århus Friskole trad. Hvis det er for svært at klappe samtidig med at man synger skal man lade være med at klappe eller klappe puls Herefter tager man hver en tromme/et percussioninstrument og finder på en figur evt. ved hjælp af fylde på leg (se bilag). Tempoet skal ligge omkring 110 bpm., alt efter hvor dygtig man er. Det er vigtigt at have 16. dels underdelinger. Når man har et groove der fungerer kan legen begynde. Lederen skal have en koklokke eller et andet mobilt instrument. Efter nogle runder hvor man har sunget sangen, tæller lederen ind til at groovet skal begynde. Så groover alle i 4 takter og slutter på 4 slaget i 4. takt, i mellemtiden har lederen stillet sig foran en person og fået øjenkontakt, og eleven skal så lave solo eller spille sin figur i 2 takter. Og sådan kører det indtil alle har været på. Til sidst slutter nummeret med at alle synger: Man kan evt. finde på noget andet at synge end Ymer, hvis man synes det er lidt for meget af det gode. Eller helt udelade sangdelene. 12

14 6.6 Fylde på leg Alle vælger en tromme eller et percussioninstrument. Én starter en rytme/figur den næste i rækken fylder på med sin egen figur og så videre indtil alle spiller. Variation for de lidt dygtigere elever: Man må kun spille et slag. 13

15 6.7 Haleleg Haleleg er en fangeleg, Det gælder om at snuppe den andens hale. Der er to på gulvet der skal forsøge at tage halen af hinanden. Halen er et tørklæde man har stukket ned i bukserne. Resten af klassen synger og spiller imens Kom og ta halen min / ellers ta jeg jo bare din 14

16 7. Improvisationsøvelser til klap/tramp/bevægelse 7.1 Øvelse 1 Børnene står i to rækker overfor hinanden, således at de kan se hinanden og arbejde parvis. Lederen spiller en tydelig puls på koklokke eller tromme. Børnene i række 1 finder på klap/tramp/bevægelseskoordinationer over en fireslagsperiode. Partnerne i række 2 forsøger at efterligne, række 1 står stille og iagttager. (alle i rækkerne laver ikke det samme, men to og to) Efter at 1 erne har været igangsættere et antal gange (f.eks. 8) stopper man. Lederen sætter i gang igen og børnene i række 2 laver nye koordinationer, som partnerne i række 1 efterligner, hvorefter man skifter igen. Ideen er at børnene øver klap/tramp/bevægelseskoordination med henblik på at kunne lave en improvisation, som forholder sig bevidst til en rytmisk puls. (F.eks. i Hattesangen, se denne.) Ved at arbejde parvis vil de inspirere og udfordre hinanden, samtidig med at de øver at kommunikere deres koordination tydeligt, således at partneren er i stand til at efterligne den. Legen kan udvikles på forskellig måde. Man kan forlange at igangsætteren skal kunne gentage sin improvisation, indtil partneren efterligner den rigtigt. Det stiller krav til tydeligheden og formidlingen. Eller man kan forlænge perioden i takt med at børnene bliver mere tydelige/sikre i udførelsen af koordinationerne og udvikler et vokabularium. Enten så man gentager sin éntakts-figur (2 eller 4 takter) inden partneren efterligner, eller så figuren er længere (2 takter), hvilket stiller store krav til såvel tydelighed, som rytmisk hukommelse. Ligesom man selvfølgelig kan øge tempoet. Det øger kravene til kropsligheden, såvel som bevidstheden om, hvad der fungerer. Børnene kan også fordele sig parvis i lokalet som 1 ere og 2 ere. Børnene udfordres yderligere af, at skulle være bevidst om det rum de kan agere i. Endelig kan man forme en rundkreds og skiftes til at gå ind i midten og lave en koordination som alle efterligner, hvilket udfordrer såvel initiativtageren som efterlignerne, der ser personen i midten forskelligt. 15

17 7.1 Efterklap Legen/øvelsen kan laves på alle færdighedsniveauer, men skal altid tilpasses den givne situation. Den kan godt laves med små børn, og kan være med til at etablere en bevidsthed om rytmik, puls og periode, men skal laves meget åbent, altså ikke med forventning om egentlig imitation. Og udførelse af legen på håndtrommer og marimbaer vil være mere relevant end håndklap. Det primære er at børnene stimuleres og øver sig i at efterligne. Legen er meget relevant med børn, som er ved at have etableret puls. Med dem kan man øve at stå i kreds og træde et simpelt grundtrin, hvorefter lederen klapper en rytme for, som børnene i flok forsøger at besvare med identisk klap. For at etablere en periode kan man starte med at klappe fire fjerdedele, som børnene skal gentage, herefter f.eks. ottendedele osv. Det kan være en fordel ikke at fylde hele takten ud hver gang, så børnene vænner sig til at perioden er den samme, selv om der er pauser. Klap for eksempel tre fjerdedele af fireslagsperioden eller stop ottendedelene på fireslaget Når perioden er etableret kan man hurtigt gå i gang med at udfordre med sværere rytmer. Lad det være en leg, hvor målet ikke er at alle klapper korrekt efter, men forsøger at hænge på. Veksl mellem udfordrende, svære klap og helt simple som samler energien i gruppen igen. Introducér for eksempel forskellige clavemønstre, offbeat, trioler og blandinger af disse. Lad være at snakke og forklare ret meget, men gå efter maksimal koncentration og energi i udførelsen af legen. Så længe man starter rytmerne på ét-slaget vil de fleste kunne være med på mange rytmiske figurer. Når sikker periode er etableret, er det en meget udviklende udfordring at starte efter, men også før ét-slaget. En stor og sjov udfordring er at lade børnene skiftes til at klappe for, hvilket stiller store krav til tydelighed. Andre ideer til udvikling af legen kan være at gå rundt i slange eller tilfældig formation, hvilket skærper kravene til pulstrin, gehør og koncentration. Udfør legen i koncentrerede forløb af højst 10 minutters varighed, men lad det være en fast bestanddel af undervisningen for en periode. (Gerne ugentligt i et par måneder og længere når børnene har lyst.) 16

18 7.2 Eksempler på klapperytmer: 17

19 7.3 Sangstrofer i rundkreds Legen kræver at børnene er gamle nok til at kunne vente på hinandens udspil. Man sidder i rundkreds så alle kan se hinanden. Lederen starter en stille puls f.eks. ved at klappe let på lårene. (Det må ikke blive højt, da det vil overdøve sangstroferne.) Lederen starter med at synge en ordløs frase indenfor en fireslags periode i roligt tempo, - hvorefter alle svarer med samme frase. Herefter finder den næste i kredsen på en ny frase, som alle gentager og så videre rundt i kredsen. Ideelt foregår det flydende så takten, tempoet og perioden holdes. Ofte vil der nok opstå huller, hvor man venter eller perioden sprænges, men legen vil være med til at styrke bevidstheden om disse parametre, samtidig med at den stimulerer og udfordrer tonalt, melodisk og vokalt. 18

20 7.4 Tekstimprovisation i rundkreds Legen kræver at børnene er gamle nok til at kunne vente på hinandens udspil. Man sidder i rundkreds så alle kan se hinanden. Én begynder på en historie, og giver den videre til den næste i kredsen som skal fortsætte historien. Legen er slut når alle i kredsen har fortalt. Næste trin kunne være at lederen starter en stille puls f.eks. ved at klappe let på lårene. (Det må ikke blive højt, da det vil overdøve fortællingerne.) Lederen angiver en periode på for eksempel 4 takter, indenfor hvilken man skal nå at fortælle noget. Man kan med fordel lige prøve hvordan tiden (4 takter) føles. Lederen demonstrerer først hvordan det kan gøres, herefter starter det første barn i kredsen, ideelt set ved at tage over umiddelbart efter den foregående, så man får hele 4 takts perioden at improvisere i. Det er svært at overholde perioden og kan føre til at børnene bliver frustrerede over ikke at få afleveret det, som de gerne vil. Men dels skærper det koncentrationen og med lidt øvelse også udsagnene. Legen kan udvikles ved at lave perioden kortere/længere, og tempoet hurtigere/langsommere. Legen kan med fordel bruges som forøvelse til Løgnerap 19

21 7.5 Arbejdssang Alle børn har enten en marimba hvor E- staven og H-staven er pillet ud, eller en tromme. Trommerne skal spille puls eller calypso, og marimbaen bliver brugt som klanginstrument, hvor børnene kan spille hvad de vil fordi den samlede klang er Dm pentaton. Lederen synger sangen (se nedenstående), mens børnene spiller deres figurer, og børnene svarer ved at gentage fraserne. Når rammen er sunget færdig skal børnene eller den gruppe af børn der bliver sunget til improvisere i to takter. Den sidste sanglinje kan gøres forskellig fra gang til gang, alt efter hvem man gerne vil have til at improvisere. 20

22 7.6 Castellano 21

23 8. Interview med musikelever Om at glemme tiden (flow) Var det nogen gange, i glemte tiden eller var helt opslugt at det i lavede? A. mange gange. Det gjorde jeg sidste gang, jeg synes det havde varet 10 min. Men vi havde været i gang i 45 min. Jeg synes bare det havde varet 10 min. fordi det var sjovt. B. Jeg kigger på uret når jeg bliver sulten Fra interview med børnene: Ved I hvad kreativitet er? A. Ja, hvis man kan finde på noget, og bruge fantasien. Man bruger den også meget når man maler og når man spiller musik. Og når man tegner. Er der flere steder man bruger det? A. Jeg kan ikke lige komme i tanker om nogen..teater, derhjemme laver jeg kort og smykker, der skal man også være ret kreativ for at kunne sidde og lave det. Øh, ellers ved jeg ikke rigtigt.man skal være kreativ for at kunne lave det. B. Griner.jeg har også lavet kort før griner, jeg har også tegnet og malet før, jeg har et billede oppe på mit værelse jeg selv har tegnet og malet. Så kan jeg ikke komme i tanke om mere. C. Kan man bruge fantasien i drømme? Var man usikker nogen gange, var det mærkeligt det vi lavede? A. Jeg synes det var spændende B. Jeg synes det var sjovt C. Jeg synes man får meget mere ud af musiktimerne, jeg er faktisk træt af at I ikke skal have os mere Er det sjovere at få at vide hvad man skal eller selv finde på nogle ting? A. Det er pinligt når man skal gentage noget andre har sagt. Jeg synes det er sjovere og selv finde på nogle ting, fordi så kan man bedre huske hvad man skal sige, når man selv har fundet på det. Ja, og så er det ikke noget man får grineflip over, eller noget man bliver ked over. B. Jeg synes det er sjovt selv at finde på noget. Især den runde hvor Mads skulle finde på noget. Mads han døde så genopstod han. Og næsten alle historierne var der Mads i. C. Jeg synes det er sjovt at finde på noget selv, men det er også sjovt og sige noget efter hvad de andre siger og læreren. Er der steder udenfor musiktimerne hvor I har fundet på nye ting, været kreative? A. Nogen gange finder vi på nye lege. B. Engang i matematik fandt vi selv på en anden måde at regne det ud på. Så det gør det nemmere, også hvis man skal regne gange, så i stedet for at regne på én måde kan man gøre det på en anden måde og så sige det til den der har svært ved det. 22

24 9. Litteraturliste: Skolen som potentielt kreativ kultur af Margit Saltofte Nielsen KDH - Kunst Design Håndværk en forskningsrapport fra et projektforløb i kl. af Tatiana Chemi, forsker ved Universe Research Lab. Flowteori: (Csikszentmihalyi 1990, 2000) Interview med Erik Sigsgaard, august 2010, Eksterne samarbejdspartnere: Tatiana Chemi, seniorforsker ved Universe Research Lab Margit Saltofte Nielsen, adjunkt, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Leif Falk, musiker og pædagog, tidligere docent ved DJM Ivalo Falk lærer med speciale i Rytmisk Musik og Bevægelse Jesper C Larsen, lærer ved Gyvelhøjskolen, Galten Kim Schulz Jensen, kandidat i Rytmisk Musik og Bevægelse Michael Madsen, børnehavepædagog, underviser på DJM i pædagogik, freelance musiker og foredragsholder 23

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse

Dagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 Undervisningen i faget Musik bygger på Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres og

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Ryst med lyd Gå i vrimmel og ryst alle kropsdele hver for sig. Sæt lyde på og husk både at komme i dybden og i højden.

Ryst med lyd Gå i vrimmel og ryst alle kropsdele hver for sig. Sæt lyde på og husk både at komme i dybden og i højden. ENERGI OG FOKUS Øvelser til arbejdet med energi og fokus KROP Ryst med lyd Gå i vrimmel og ryst alle kropsdele hver for sig. Sæt lyde på og husk både at komme i dybden og i højden. Creme Smør fiktiv creme

Læs mere

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17.

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17.

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden

Læs mere

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg

LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.

Læs mere

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla. Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2018-2019 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2018-2019. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation

Læs mere

Indledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...

Indledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner... Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6 Indledning I forbindelse med min 2. lønnede

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for

Læs mere

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

For at fastholde fokus på visionen, har alle kulturforløb tre gennemgående læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde.

For at fastholde fokus på visionen, har alle kulturforløb tre gennemgående læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde. Kreativitet Dette materiale introducerer til musikforløbet Musik i fællesskab, som er et af de kunst- og kulturforløb, der gennemføres i Lejre Kommunes børnekulturelle indsats- Dronten. Den bagvedliggende

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Reagér og spil! er et PUV-projekt udarbejdet på Syddansk Musikkonservatorium i Læs mere på sdmk.dk

Reagér og spil! er et PUV-projekt udarbejdet på Syddansk Musikkonservatorium i Læs mere på sdmk.dk 1 Reagér og spil! er et PUV-projekt udarbejdet på Syddansk Musikkonservatorium i 2017. Læs mere på sdmk.dk 36 øvelser i sammenspil for undervisere og musikere Med fokus på Aktion og Reaktion RYTMIK ARTIKULATION

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

For at fastholde fokus på visionen, har alle kulturforløb tre gennemgående læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde.

For at fastholde fokus på visionen, har alle kulturforløb tre gennemgående læringsmål, som alle kulturforløb skal opfylde. Skoleåret 19/ 20 Kreativitet Dette materiale introducerer til musikforløbet Trut og Trommer, som er et af de kunst- og kulturforløb, der gennemføres i Lejre Kommunes børnekulturelle indsats- Dronten. Den

Læs mere

En marimba-spillende robot besøger Danmark: Her er Shimon. Han har fire arme og kan slå 30 slag i sekundet

En marimba-spillende robot besøger Danmark: Her er Shimon. Han har fire arme og kan slå 30 slag i sekundet En marimba-spillende robot besøger Danmark: Her er Shimon. Han har fire arme og kan slå 30 slag i sekundet Aarhus Jazz Orchestra har fået et nyt, midlertidigt medlem. Han hedder Shimon og er en robot med

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN

Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål: Kære studerende på hold F14-UMD Velkommen til UMD-linjefags-ugeforløbet, som strækker sig fra uge 6 til og med uge 16. Vi glæder os til at arbejde

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Tumleklub. Tumleklub er;

Tumleklub. Tumleklub er; Aktivitetsgrupper Fra kl. 9.30 til 10.30 har vi tirsdag og torsdag planlagte aktiviteter på tværs af grupperne. Her iværksætter vi målrettede aktiviteter rettet mod bestemte aldersgruppe af børn, således

Læs mere

BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING

BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING På billedskole eller til maling og tegning kan du være kreativ og prøve at lave kunst på forskellige måder og med forskellige materialer. Tit

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Kapitel 2. Fjolletrolde

Kapitel 2. Fjolletrolde Kapitel 2. Fjolletrolde Efter at Rod, Kvist og de andre trolde havde vrikket, sunget og fløjtet i et stykke tid, spurgte en af troldene fra rundkredsen. Hvad laver I egentlig her? Vi er kommet for at fjolle

Læs mere

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets

Læs mere

Guidet Fællessang workshopark

Guidet Fællessang workshopark Guidet Fællessang workshopark Det gode program Vær opmærksom på rammen og formen - en rundkreds virker fx godt. Når du skal planlægge forløbet, kan det være fordelagtigt at vælge et tema for hver gang,

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15

Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15 Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15 Evaluering af faget Håndværk 3.-5. kl. 2014-15 De fysiske forhold. Undervisningen i 3.-5. klasse dækker fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd. Vi er de

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

De mange intelligenser

De mange intelligenser De mange intelligenser Børnehaven Regnbuen November 2008 De mange intelligenser I Regnbuen arbejder vi pædagogisk ud fra Howard Gardners teori, De mange Intelligenser. Han mener, at mennesket har mange

Læs mere

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Musikfagets overordnede formål: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Desuden skal undervisningen give eleverne forudsætninger for aktiv deltagelse i

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet BODY RHYTHM FACTORY BRF på turné Koncert for mellemtrinnet Efter i flere år at have turneret verden rundt og begejstret publikum med gruppen Stomp har Peter Stavrum og Sune Nielsen indledt samarbejde med

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Musikskole 2009-2010

Musikskole 2009-2010 Musikskole 2009-2010 Velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og solofagstimerne og håber på mange hyggelige og musikalske timer i løbet af

Læs mere

Musik Fælles Mål 2019

Musik Fælles Mål 2019 Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale -læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål).

Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale -læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål). Evaluering af DA dec. 2012. Dansk: Lærer: Karin Tychsen Formålet med dansk: Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale -læse skrive. (Uddybning af mål se årsplan og Fælles mål). Siden vi begyndte

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde Projektet går ud på at alle børn (0-6 årige) i Aalborg Kommunes institutioner skal have Kroppen på Toppen ved at få mere fysisk aktivitet, flere

Læs mere

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole

Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Det praktiske Sang/kor Sammenspil Rytmisk træning INDSKOLING (1., 2., 3.) Alle synger enten i grupper eller sammen. Kanonsangen anvendes. Der introduceres forskellige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Kreativitet Dette materiale introducerer til Billedkunstforløbet Musik i fællesskab, som er et af de kunst- og kulturforløb, der gennemføres i Børnekulturpakkerne i Lejre Kommune. Den bagvedliggende vision

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Dans og udtryk En workshop i stomp og hip hop Bramsnæsvig skole, april 2016

Dans og udtryk En workshop i stomp og hip hop Bramsnæsvig skole, april 2016 Dans og udtryk En workshop i stomp og hip hop Bramsnæsvig skole, april 2016 Christian, Mathias, Nikolaj Voss, Trine Kis og Beatrice Område: Dans og udtryk En workshop i stomp og hip Rammerne 20 elever

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Logbog Frøen. Efterår Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven

Logbog Frøen. Efterår Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven Logbog Frøen Efterår 2017 Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven Platanhaven Musikforløb på Frøen Fredag kl. 10.15-11.00 i fys.lokalet. Overordnet er der et ønske om at arbejde med gruppen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min. FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN.

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN. UNDERVISNING 1 Forberedelse. 2 Musikken. 3 Step Sheet. 4 Program for en danseaften. 5 Evaluering. 6 Vær altid opmærksom på. 7 Planlægning af en sæson. 8 Etik på dansegulvet. 9 Mine gode råd. 1 Forberedelse

Læs mere