BACHELOROPGAVE Juni 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BACHELOROPGAVE Juni 2012"

Transkript

1 Bacheloropgave BACHELOROPGAVE Juni 2012 Navn: Studienr.: Via-mail: Titel Musikoplevelser i koncertprojektet 'Skolernes Nytårskoncert' Bacheloropgaven har tilknytning til: Linjefag Faglig vejleder Pæd. vejleder Dato Opgaven afleveres på kontoret i tre eksemplarer senest den 7. maj 2012 studerendes underskrift Antal anslag (med mellemrum) Mathias Præsius Busk Musik Steen Lembcke Anja Madsen Kvols I h.t.bkg. Skal en studerende med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Jf.nr. 782 af stk 1 og 2 Læreruddannelsen i Silkeborg

2 BACHELORPROJEKT I MUSIK Musikoplevelser i koncertprojektet 'Skolernes Nytårskoncert' Kilde: Midtjyllands Avis Studerende: Mathias Præsius Busk LS: Faglig vejleder: Steen Lembcke Pædagogisk vejleder: Anja Madsen Kvols VIA University College Læreruddannelsen i Silkeborg Afleveret: 7. maj 2012 Omfang: anslag = 31 normalsider

3 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE SKOLERNES NYTÅRSKONCERT HISTORIE OG DELTAGERE STRUKTUREN OG LÆRERROLLEN PLANLÆGNINGEN MUSIKSYN, MUSIKFAG OG DE FEM AKTIVITETSFORMER HVORFOR ER DET VIGTIGT AT VÆRE SIG SIT MUSIKSYN BEVIDST? MUSIKFAGET: HVORFOR SKAL VI UNDERVISE I MUSIK? FAGSYN OG MUSIKFAGETS BASISAKSE SKOLERNES NYTÅRSKONCERT : MUSIKSYN MUSKSYN UD FRA INTERVIEW MED MUSIKLÆRER MARIANNE HOUGAARD DE FEM AKTIVITETSFORMER INDHOLD DE FEM AKTIVITETSFORMER I SKOLERNES NYTÅRSKONCERT DELKONKLUSION: AKTIVITETSFORMERNE I KONCERTPROJEKTET UDVIKLING AF MIT EGET MUSIKSYN GENERELT OM MUSIKSYN DEN INDIVIDUELLE OPLEVELSE OG ERKENDELSE AF MUSIK HVORDAN ERKENDER VI MUSIK? DEN INDIVIDUELLE MUSIKOPLEVELSE: FORHOLDET MELLEM MUSIK OG MENNESKE OBJEKTET: MUSIKKEN SOM FÆNOMEN OG ET MANGESPEKTRET MENINGSUNIVERS KORRESPONDENS MELLEM OBJEKT OG SUBJEKT SUBJEKTAFHÆNGIGE FAKTORER I MUSIKOPLEVELSEN PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER VURDERINGSKRITERIER I FORHOLD TIL ELEVERNES PERSONLIGE OPLEVELSE AF MUSIK DELKONKLUSION PRAKSISFÆLLESSKABER OG LÆRING PRAKSISFÆLLESSKABER GENSIDIGT ENGAGEMENT FÆLLES VIRKSOMHED Side 1 af 28

4 6.1.3 FÆLLES REPERTOIRE MENINGSFORHANDLING DELTAGELSE TINGSLIGGØRELSE LÆRING I PRAKSISFÆLLESSKABER SITUERET LÆRING KRITIK AF SITUERET LÆRING DELKONKLUSION EMPIRI OG ANALYSE ELEVERNES OPFATTELSE AF SKOLERNES NYTÅRSKONCERT ANALYSE AF TO ELEVERS FORHOLD TIL MUSIK ANALYSE AF SKOLERNES NYTÅRSKONCERT SOM ET PRAKSISFÆLLESSKAB SKOLERNES NYTÅRSKONCERT SOM ET PRAKSISFÆLLESSKAB OPLEVELSE AF SITUERET LÆRING I SKOLERNES NYTÅRSKONCERT OPLEVELSE AF GENSIDIGT ENGAGEMENT I SKOLERNES NYTÅRSKONCERT OPLEVELSE AF FÆLLES VIRKSOMHED I SKOLERNES NYTÅRSKONCERT OPLEVELSE AF FÆLLES REPERTOIRE I SKOLERNES NYTÅRSKONCERT OPLEVELSE AF DELTAGELSE I SKOLERNES NYTÅRSKONCERT OPLEVELSE AF TINGSLIGGØRELSE I SKOLERNES NYTÅRSKONCERT HVAD ER ÅRSAGEN TIL, AT FOLK KOMMER TILBAGE TIL SKOLERNES NYTÅRSKONCERT? KONKLUSION REFERENCELISTE BØGER INTERNETSIDER Side 2 af 28

5 2. INDLEDNING Der er blevet skrevet mangt og meget om musik, for den siger os noget, som ikke kan siges på andre måder, og har man sammen med andre mennesker deltaget i et musikalsk projekt af den ene eller den anden art, har man også oplevet den særlige magi og følelse af enhed, som er forbundet hermed. I arbejdet med musik er det selve musikoplevelsen, der fremtræder som det afgørende aspekt. Med andre ord er selve musikoplevelsen den største drivkraft og motivation for at arbejde med musik. Allerede her er omridset af opgavens problemfelt antydet. Jeg vil nemlig i opgaven arbejde med oplevelsen af musik, og det er både den individuelle, personlige oplevelse og den sociale, fællesskabsorienterede oplevelse. I Silkeborg arrangerer Silkeborg Musiklærerforening i samarbejde med bl.a. Den Kreative Skole og Sejs Blæserne hvert år i midten af januar måned et koncertprojekt for børn og unge, som hedder Skolernes Nytårskoncert. Som medlem af Sejs Blæserne, der er et lokalt brassband, har jeg selv deltaget i koncertprojektet hvert eneste år siden 2001; de første fem år som folkeskoleelev på Sejs Skole og siden som gymnasieelev på Silkeborg Gymnasium og de sidste fire år som lærerstuderende på Læreruddannelsen i Silkeborg. Hvert eneste år har jeg glædet mig til igen at være en del af det store musikalske fællesskab, hvor vi i Sejs Blæserne skulle spille sammen med violiner, klarinetter, kontrabasser og andre klassiske musikinstrumenter. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at bachelorprojektet skulle handle om Skolernes Nytårskoncert 2012 set fra Sejs Blæsernes synsvinkel. Selvom et koncertprojekt af denne type umiddelbart falder uden for standardmusikundervisningen, tror jeg, at det er centralt som lærer at opleve fagets potentialer udfoldet i stor skala både tid og rum. På den måde bliver betingelserne bedre for at få øje på, hvad der er på spil i arbejdet med musik. Desuden mener jeg, at vi kan overføre de didaktiske principper, de pædagogiske tanker, de læringsteoretiske synsvinkler og vigtige musikfaglige pointer, som hører sammen med koncertprojektet, til folkeskolen. Oprindeligt ville jeg undersøge hvilke non verbale erkendelser, der hænger sammen med musikoplevelser i et koncertprojekt, men som arbejdet med opgaven skred frem fandt jeg ud af, at det var en sammenhæng mellem selve oplevelserne af musik og oplevelserne med musik. Ovenstående har ledt mig frem til følgende problemformulering: 2.1 PROBLEMFORMULERING Hvad betyder det for elevernes oplevelse af musik, at de indgår i et koncertprojekt tilrettelagt på basis af de fem aktivitetsformer? Og hvor vidt er det muligt at adskille selve musikoplevelsen fra konteksten? 2.2 AFGRÆNSNING Fællesskabet spiller en rolle i mange sammenhænge i musikundervisningen, så jeg har valgt at fokusere på et koncertprojekt, hvor det musikalske fællesskab er i spil som en del af musikoplevelserne. Jeg er interesseret i at undersøge, hvilken oplevelse af musik eleverne har i et koncertprojekt, og hvordan læring kan forbindes hermed. Elevernes fælles oplevelser og læring er det centrale i både den teoretiske del af opgaven, samt i den praksis, der inddrages, mens lærerrollen jævnfør koncertprojektets struktur træder i baggrunden. Side 3 af 28

6 2.3 METODE FØRSTE DEL: I afsnit 3 vil jeg først redegøre for Skolernes Nytårskoncert, det vil sige, hvordan koncertprojektet startede, hvordan lærerrollen er, hvilke overordnede overvejelser arbejdsgruppen gør sig, og hvordan koncertprojektet er struktureret, så vi har en fælles referenceramme i resten af opgaven. I afsnit 4 vil jeg introducere den dualisme, som går igen igennem hele opgaven: den individuelle, personlige musikopleve over for den sociale, fællesskabsorienterede oplevelse. Bagefter vil jeg kort forklare, hvorfor det i ethvert arbejde med musik er vigtigt at være sig sit musiksyn bevidst. Herfra vil jeg kort gennemgå overordnede aspekter i selve musikfaget ud fra Kirsten Fredens og Elsebeth Kirk og derefter musikfagets basisakse, der igennem resten af opgaven bliver brugt som en vigtig forståelsesreference. På baggrund af denne gennemgang vil jeg undersøge arbejdsgruppens musiksyn. Da der ikke foreligger noget skriftligt om koncertprojektets mål og musiksyn, har jeg interviewet et mangeårigt medlem af arbejdsgruppen med henblik på en afklaring heraf. Derefter vil jeg redegøre for Frede V. Nielsens teori om de fem aktivitetsformer, som jeg efterfølgende påviser som fundamentet for koncertprojektets tilrettelæggelse. ANDEN DEL: Musikoplevelsen står centralt i opgavens problemformulering, derfor vil jeg i afsnit 5 udvikle mit eget brede og nuancerede musiksyn, som skal rumme både den individuelle, personlige musikoplevelse og den sociale, fællesskabsorienterede musikoplevelse. Målet er at opstille nogle vurderingskriterier i forhold til elevernes personlige oplevelse af musik, som jeg kan bruge i analysen. Jeg tager udgangspunkt i en kort teoretisk gennemgang af forskellige musiksyn præsenteret ved Lars Ole Bonde. I den forbindelse kommer jeg ind omkring den non verbale erkendelsesform, som karakteriserer musik. Ud fra Frede V. Nielsens teori som et mangespektret meningsunivers redegør jeg for forholdet mellem det musikalske objekt og det oplevende subjekt, som på en eller anden måde gør sig gældende ved al musikoplevelse. I oplevelsen af musik spiller en række subjektafhængige faktorer ind, som derfor også belyses ligesom de pædagogiske konsekvenser af dette musiksyn gør det. Til sidst opstiller jeg nogle vurderingskriterier og sammenfatter musiksynet. TREDJE DEL: I afsnit 6 vil jeg arbejde med Skolernes Nytårskoncert som et praksisfællesskab i Etienne Wengers forståelse for at forstå koncertprojektets sociale og læringsmæssige aspekter. Jeg redegør for praksisfællesskabets dimensioner: gensidigt engagement, fælles virksomhed, fælles repertoire m.m. Denne redegørelse leder frem mod en forståelse af den læringsform vi kalder situeret læring, som er forbundet med praksisfællesskaber. Undervejs retter jeg på baggrund af Fredens og Kirk en kritik af teoriens grundsyn, før jeg i delkonklusionen samler trådene og drager konsekvenserne i forståelsen af Skolernes Nytårskoncert som et praksisfællesskab. FJERDE DEL: I afsnit 7 redegør jeg først for min indsamlede empiri ved brug af informanter. Dernæst vil jeg gennemgå elevernes tilbagemeldinger på forskellige områder i forhold til Skolernes Nytårskoncert. Først vil jeg redegøre for informanternes generelle oplevelse af koncertprojektet. Efterfølgende vil jeg afklare og behandle to elevers subjektafhængige faktorer, det vil sige deres forhold til musik og musikoplevelse Bagefter vil jeg lave en teoretisk betragtning over situeret læring i forbindelse med Skolernes Nytårskoncert, som danner udgangspunkt for en gennemgang af de samme to elevers oplevelse af praksisfællesskabets forskellige dimensioner i koncertprojektet. Undervejs og til slut vil jeg afklare, hvad det særlige er, som gør sig gældende for musikoplevelser i netop Skolernes Nytårskoncert hvad der får folk til at komme tilbage år efter år. Side 4 af 28

7 FØRSTE DEL 3. SKOLERNES NYTÅRSKONCERT 3.1 HISTORIE OG DELTAGERE Som nævnt i indledningen er Skolernes Nytårskoncert et koncertprojekt for børn og unge i Silkeborg Kommune. Koncertprojektet startede i år 2001, fordi nogle skoler i Silkeborg Kommune på initiativ af bl.a. Silkeborg Musiklærerforening havde indgået et kreativt samarbejde om Hans Holms musical David og Goliat. Da musicalen blev en stor succes, og fordi man i Silkeborg allerede på daværende tidspunkt havde opbygget en god tradition for voksennytårskoncerter, blev det i musicalens arbejdsgruppe foreslået, at skolerne skulle fortsætte samarbejdet om en nytårskoncert for børn og unge. Sådan blev Skolernes Nytårskoncert født. 1 Nytårskoncerterne bliver stadig ledet af en arbejdsgruppe, men Den Kreative Skole i Silkeborg har gennem årene overtaget det administrative ansvar. På deres hjemmeside står følgende om Skolernes Nytårskoncert: Skolernes Nytårskoncert er et samarbejde mellem Silkemus, Silkeborg Musiklærerforening og Den Kreative Skole. Samarbejdet resulterer i 3 koncerter i Jysk Musik og Teaterhus for 4. og 5. klasser fra hele kommunen + 2 offentlige aftenkoncerter med entré. De medvirkende er korbørn fra kommunens skolekor, som danner Skolernes Nytårskor. Nytårsorkestret består af Sejs Blæserne, MIUS, Mifune og Fløjteriet, som er strygere og blæsere fra DKS, suppleret af øvrige musikere fra Den Kreative Skole. Desuden indgår billedskole og dansehold i den festlige opsætning. Der medvirker hvert år både vokale og instrumentale solister som en del af det alsidige program. Genren er både klassisk og rytmisk musik. 2 Det er et udtalt ønske fra arbejdsgruppens side, at alle kommunens skoler får mulighed for at deltage i koncertprojektet ud fra devisen: Jo flere vi er, desto flottere kan vi lave det. 3 I den henseende er koret det bærende element, for orkestret er, som det også fremgår af ovenstående, besat som en kombination af flere eksisterende orkestre. I årenes løb er niveauet og ambitionerne vokset, så det er et godt projekt STRUKTUREN OG LÆRERROLLEN Sejs Blæsernes forløb til Skolernes Nytårskoncert 2012 strakte sig fra mandag d. 9. januar til onsdag d. 18. januar. Mandag aften d. 9. fik vi noderne udleveret og øvede alene. Tirsdag aften d. 10. øvede hele Nytårsorkestret sammen med koncertens solister for første gang. Mandag aften d. 16. øvede Nytårsorkestret sammen med solister og dansere. Tirsdag d. 17. mødtes alle deltagende (dvs. også Nytårskoret) om morgenen og øvede for første gang sammen. Midt på formiddagen havde vi generalprøve, og den første koncert blev spillet lige over middag. Tirsdag aften spillede vi første offentlige koncert. Onsdag d. 18. spillede vi to koncerter før middag, og om aftenen sluttede vi af med den sidste koncert. 5 1 BILAG 2 2 Hhttp://dks.gate.dk/Skolernes_Nytaarskoncert_2&q=skolernes+nyt%E5rskoncert.htm 3 BILAG 2 4 ibid. 5 BILAG 1 Side 5 af 28

8 Da Skolernes Nytårskoncert som nævnt er et koncertprojekt, indgår de medvirkende lærere i en spændende, mangesidig funktion. I forløbets første fase er hver lærer leder af sin egen enhed, som han/hun underviser og dirigerer. Men fra den første fælles prøve ændrer det forhold sig, så kun én lærer leder orkestret og koret. De andre lærere indgår i forskellige musikerroller i orkestret på lige fod med de øvrige musikere. Fra 2001 til 2011 var musiklærer og komponist Hans Holm den faste dirigent, som varetog den overordnede musikalske ledelse. Da Hans Holm stoppede, var det derfor tid til nytænkning, hvorfor vi i 2012 havde tre dirigenter én med messingblæserbaggrund, én med klassisk violinistbaggrund og én med bandbaggrund. På den måde er lærerrollen for nogle medvirkende blevet udvidet, mens den for andre forsat er den samme. På baggrund af koncertprojektets struktur er spørgsmålet, hvilke overordnede overvejelser arbejdsgruppen gør sig i forbindelse med planlægningen af Skolernes Nytårskoncert? 3.3 PLANLÆGNINGEN Musiklærer på Sejs Skole og mangeårig dirigent af Sejs Blæserne Jan Nørgaard har kort skrevet følgende til mig om hans og arbejdsgruppens overordnede overvejelser i forbindelse med Skolernes Nytårskoncert : Ofte bliver planlægningen på forhånd underlagt nogle bestemte rammer: Økonomien, Arbejdsgruppens musiksyn, Hvad det er muligt at mobilisere af arrangører, komponister, sangere og musikere (niveau og genre), Fysiske rammer for afholdelse af arrangementet m.m. Her bliver beslutningerne nok (for) ofte taget på baggrund af praktiske overvejelser og nødvendigheder. Da omdrejningspunktet for denne opgave er elevernes oplevelse af musik, vil jeg, for senere at behandle empirien nuanceret, fokusere på arbejdsgruppens musiksyn. Hvorfor musiksynet er af afgørende betydning for musikundervisere og dermed også for denne opgave, vil jeg gøre rede for først. Dernæst vil jeg finde de overordnede linjer i musikfagets potentialer under inddragelse af fagsyn og musikfagets basisakse. Ved hjælp af et interview med et medlem af arbejdsgruppen vil jeg ud fra de nævnte forhold afklare musiksynet bag Skolernes Nytårskoncert. Dette kobles til Frede V. Nielsens teori om de fem aktivitetsformer, som, mener jeg, er fundamentet for koncertprojektet. Undervejs i opgaven vil jeg implicit legitimere et musikalsk projekt som Skolernes Nytårskoncert. 4. MUSIKSYN, MUSIKFAG OG DE FEM AKTIVITETSFORMER 4.1 HVORFOR ER DET VIGTIGT AT VÆRE SIG SIT MUSIKSYN BEVIDST? Om musiksyn kan man helt generelt sige, at et smalt musiksyn snævrer synsfeltet ind og holder mange døre til musikdidaktiske muligheder lukkede, mens et bredt og nuanceret musiksyn derimod åbner øjnene op for musikkens kompleksitet og mangfoldighed en mangfoldighed, der beriger musikoplevelser og samtidig giver flere didaktiske strenge at spille på. At et musiksyn er grundlæggende for musikdidaktisk refleksion, formulerer Frede V. Nielsen på følgende måde: At diskutere formål med musikundervisningen og grundlæggende principper for udvælgelse af undervisningsindhold forekommer meningsløst uden en bagvedliggende forestilling om de særlige egenskaber og funktioner, det emne har eller kan have, som man Side 6 af 28

9 vil begrunde en undervisning i. Det betyder, at musikdidaktisk refleksion implicerer et musiksyn. 6 Som musikunderviser er det vigtigt at være sig sit musiksyn bevidst, fordi dette er afgørende for, hvilke musikpædagogiske og musikdidaktiske potentialer man ser i musikken og dermed i musikfaget. I forhold til mit arbejde med koncertprojektet er overvejelser over og afklaring af musiksyn altså vigtigt, fordi det for det første sætter mig i stand til at forstå arbejdsgruppens musikpædagogiske og didaktiske betragtninger, og for det andet giver mig mulighed for selv at undersøge, hvad der var på spil jævnfør problemformuleringen. 4.2 MUSIKFAGET: HVORFOR SKAL VI UNDERVISE I MUSIK? Indledningsvist opstillede jeg to perspektiver på musik og musikoplevelsen, som er betydningsfulde i det musikpædagogiske arbejde: det sociale og det individuelle. Kirsten Fredens og Elsebeth Kirk betoner og uddyber dette på følgende måde: Musikalske oplevelser kan give os en følelse af mening med livet. Når vi udvikler vores musikalske potentialer, får vi et redskab til at komme i kontakt med både vore følelser og andre mennesker. Vi beriges således på forskellig måde, hvis vi har mulighed for at indgå i en musikalsk læreproces. 7 Ifølge Fredens og Kirk rummer beskæftigelse med musik altså potentialer til oplevelser af eksistentiel betydning samt individuel og social udvikling. Med andre ord er musik værdifuld i sig selv, men indeholder på samme tid muligheder i et større dannelsesmæssigt perspektiv. Det er derfor, vi skal undervise i musik, men vi ved stadig ikke, hvad musik er. Er musik mål eller middel? En modstilling, som illustrerer pointen, er på den ene side a) undervisning til musik (musikken er målet) b) opdragelse gennem musik (beskæftigelse med musik tjener andre dannelsesmål). Her bliver det interessant at afdække, hvilket musiksyn koncertprojektets arbejdsgruppe har. Selve modstillingen bliver teoretisk behandlet senere. 4.3 FAGSYN OG MUSIKFAGETS BASISAKSE Ud fra ovenstående fremgår det tydeligt, at musikfaget har mange potentialer. Det kommer bl.a. til udtryk i de syv overordnede fagsyn, som Ingrid Maria Hanken og Geir Johansen gør rede for. Man kan anskue musik som æstetisk fag, færdighedsfag, kundskabsfag, musisk fag, trivselsfag, kritisk fag og mediefag. Det, som kendetegner dem alle, er, at de befinder sig et sted på musikfagets basisakse, som udspændes mellem ARS (kunstnerisk basis) og Scientia (videnskabelig basis). Desuden kan fagsynet være orienteret mod musik som hverdagskultur eller mod musik som håndværk. 8 Jeg vil vende tilbage til musikfagets basisakse flere gange i løbet af opgaven. Som vist er musikfagets omfang kolossalt, hvorfor musikundervisere med fordel kan benytte kategorier og teorier til at skabe overblik. Frede V. Nielsen har opstillet de fem aktivitetsformer, som bl.a. i forhold til denne problemstilling kan anvendes som et didaktisk værktøj til at få overblik over musikfagets mange aspekter. I det følgende vil jeg kort redegøre selve aktivitetsformerne og dernæst deres rolle som basis for Skolernes Nytårskoncert. For at kunne sige noget om aktivitetsformerne i forhold til koncertprojektet må vi imidlertid først have afklaret arbejdsgruppens musiksyn. 6 Nielsen (1998), s Fredens (2001), s Hanken & Johansen (2009), s. 168 Side 7 af 28

10 4.4 SKOLERNES NYTÅRSKONCERT : MUSIKSYN Da der ikke skriftligt er defineret officielle mål for Skolernes Nytårskoncert, som jeg kunne analysere på, har jeg interviewet musiklærer på Sejs Skole og medlem af arbejdsgruppen Marianne Hougaard. Jeg var interesseret i at få afklaret de tre tidligere nævnte modstillinger i forhold til bestemmelse af gruppens musiksyn. For det første om hun anså musikken for at være mål, middel eller begge dele. For det andet, hvor på musikfagets basisakse hun placerede koncertprojektet ars eller scientia. For det tredje koncertprojektet var orienteret mod musik som hverdagskultur eller håndværk MUSKSYN UD FRA INTERVIEW MED MUSIKLÆRER MARIANNE HOUGAARD 9 På spørgsmålet Hvilke særlige kvaliteter er der ved Skolernes Nytårskoncert? svarede hun, at målet er den fælles oplevelse, som er særlig for arbejdet med musik. Hun siger, at Det væsentlige er at lave et projekt, hvor børn med deres forskellige forudsætninger kan deltage sammen om noget. I forlængelse heraf fremhævede hun en anden af koncertprojektets kvaliteter: Samværet på tværs af skoler og forudsætninger. Muligheden for at mødes omkring musik af høj kvalitet i en sammenhæng, hvor man selv medvirker. Muligheden for at deltage i noget på et højt musikalsk niveau, hvor man kan komme og være med uden at have de store forudsætninger. Hvor man kommer med de kvaliteter, man nu har. Det står i modsætning til x factor, hvor man dyrker den enkelte. Et koncertprojekt af denne form kaster også andre dannelsesaspekter af sig. Som Marianne bl.a. siger: Man bliver også disciplineret af det. Af Mariannes udsagn fremstår det tydeligt, at musikken både er mål og middel. Jeg forstår hendes svar på den måde, at fordybelse i musik sammen med andre mennesker i alle aldre giver et helt unikt rum, hvor sociale kompetencer udvikles som et naturligt afkast af hovedbeskæftigelsen. Jeg får også et indtryk af, at det håndværksmæssige bliver prioriteret, da man ellers ikke kan tale om højt musikalsk niveau. I forhold til koncertprojektets placering på basisaksen og om det også orienteres mod hverdag, vil jeg fremhæve følgende svar på spørgsmålet Hvordan tænker du de fem aktivitetsformer i forhold til Skolernes Nytårskoncert? Marianne fremhævede her, at arbejdsgruppen i forhold til koncertprogrammet gør sig mange overvejelser vedrørende publikums koncertoplevelse sideløbende med hensynet til musikernes musikalske niveau: Undervejs er der en hel masse refleksioner og overvejelser i udvalget over programmet ud fra en masse kriterier: 1. Musikerne skal lære noget om klassisk musik. 2. De skal møde det fremmede. 3. Publikum også skal spidse ørerne. 4. De skal møde nye genrer, så der er altid et stykke klassisk musik med. Med hensyn til koncertprojektets placering på basisaksen er det ars dimensionen, der er i fokus, så i arbejdsgruppens musiksyn vejer musikken i sig selv (som kunst) og oplevelsen af den tungt, men som tidligere nævnt er scientia dimensionen repræsenteret, for udførelsen af den til tider svære musik, kræver verbaliseret musikfaglig viden. Angående orientering mod musik som hverdagskultur viser Mariannes svar, at arbejdsgruppen er meget bevidst om, at alle medvirkende i koncertoplevelsen skal møde det fremmede, hvilket tidstypisk vil sige klassisk musik. Men som vi tidligere så i uddraget fra Den Kreative Skoles hjemmeside og ud fra egne erfaringer ved jeg, at den rytmiske musik også prioriteres. Der balanceres mellem mange forskellige musikgenrer, så der er noget for enhver smag. Ud fra arbejdsgruppens musiksyn vil opgaven nu bevæge sig videre til teorien om de fem aktivitetsformer, som jeg senere vil påvise, er fundamentet for koncertprojektets tilrettelæggelse. 9 BILAG 2 Side 8 af 28

11 4.5 DE FEM AKTIVITETSFORMER De fem aktivitetsformer betegner forskellige former for aktivitet, der kendetegner beskæftigelse med musik. Man kan sige, at de fem aktivitetsformer er didaktisk princip som bl.a. musikundervisning kan tilrettelægges ud fra. Nielsen skriver, at en aktivitetsform skal forstås som en måde, man kan beskæftige sig med musik på eller en dimension i en sådan beskæftigelse. 10 Det er vigtigt at pointere, at selvom de fem aktivitetsformer skal opfattes som hovedaspekter, hænger de indbyrdes sammen, så der er som regel mere end én i spil ad gangen. I al god reproduktion indgår f.eks. kreative momenter af gen skabende karakter. I relation til musikfagets basisakse skriver Nielsen, at denne opstilling repræsenterer et kontinuum, der strækker sig fra ars orienterede til scientia orienterede aktivitetsformer. 11 Sammenfattende kan man sige, at undervisning eller arbejde med musik, som er baseret på alle aktivitetsformerne eller som på anden vis bringer dem alle i spil, ideelt set kommer omkring musikfagets grundlæggende dimensioner. De fem aktivitetsformer er som følger: Reproduktion Produktion: Perception Interpretation Refleksion dvs. at udføre (synge eller spille) eksisterende musik. skabe, komponere, arrangere og improvisere modtage lytteindtryk og umiddelbart forarbejde dem til at give musikalsk mening. analysere og fortolke bevidst, og som regel udtrykke forståelse og tolkning af musik i et andet medium end musik. på grundlag af erfaring og information at overveje, undersøge musik i historisk, sociologisk m.fl. sammenhænge TABEL 1 12 I problemformuleringen har jeg nævnt de fem aktivitetsformer som koncertprojektets basis. Det skal forstås således, at jeg på baggrund af arbejdsgruppens musiksyn og egne erfaringer kan påvise aktivitetsformernes grundlæggende tilstedeværelse i Skolernes Nytårskoncert som didaktisk princip for form, indholdsvalg og metoder. Hvordan og hvilken betydning det har for udøvelsen og oplevelsen af musik bliver forklaret i nedenstående. 4.6 INDHOLD DE FEM AKTIVITETSFORMER I SKOLERNES NYTÅRSKONCERT Ud fra arbejdsgruppens musiksyn og de deraf følgende mål for Skolernes Nytårskoncert fremgår med al tydelighed, at oplevelsen af musik er omdrejningspunktet for koncertprojektet. Oplevelsen af musik indebærer her bl.a. det musikalske fællesskab, følelse af tryghed og samhørighed. Dette har betydning for indholdsvalget, det vil her sige valg af hvilke musikstykker, der skal indgå i koncertrepertoiret, og hvordan 10 Nielsen (1998), s Nielsen (2011), s Nielsen (1998), s. 295 Side 9 af 28

12 der arbejdes med musikken. I Tabel 2 vil jeg med konkrete eksempler illustrere, hvorledes alle fem aktivitetsformer var i spil i koncertprojektet, omend det er de første tre, som er centrale: Reproduktion Produktion: Perception Interpretation Refleksion Vi spillede bl.a. Ouverture til Løvernes Konge, Side by Side, Feeling Good, Britta Polka og Bachs dobbeltkoncert (1. sats) Vi fortolkede og gen skabte ovenstående værker. Som udøvere i koncerten skulle vi konstant forholde os til lytteindtryk, som havde betydning for, hvordan vi selv udførte musikken (klang, tempo m.m.) I arbejdet på tilegnelsen af de ukendte musikstykker musik fik vi hjælp af dirigenterne til at fortolke i overensstemmelse med den korrekte musikalske stil. I forlængelse af ovennævnte var tilegnelsen af de mindre kendte musikstykker sværere, så her var det er en hjælp at samtale og udveksle meninger. TABEL DELKONKLUSION: AKTIVITETSFORMERNE I KONCERTPROJEKTET I arbejdsgruppens planlægning af koncertprojektet Skolernes Nytårskoncert indgår mange overvejelser af forskellig karakter. Bl.a. er arbejdsgruppens musiksyn bestemmende for indholdsvalget. Ovenfor har jeg afdækket arbejdsgruppens musiksyn ud fra interview med et medlem. Det viste sig, at musiksynet var bredt, da musikken både er mål og middel samt er orienteret mod musik som hverdag og håndværk. Med hensyn til basisaksen fokuserer arbejdsgruppen på musikoplevelsen, altså ars dimensionen, men scintiadimensionen er også repræsenteret, da den lægger et fundament for selve musikudførelsen. I forhold til de fem aktivitetsformer har jeg her vist, hvordan koncertprojektet bygger på dem. På den måde kan man tale om, at Skolernes Nytårskoncert er tilrettelagt på basis af de fem aktivitetsformer. Det vil sige, at eleverne i koncertprojektet Skolernes Nytårskoncert i en eller anden udstrækning har arbejdet med alle musikfagets grundlæggende dimensioner. Side 10 af 28

13 ANDEN DEL 5. UDVIKLING AF MIT EGET MUSIKSYN Som tidligere nævnt er fagsynet ikke det fundamentale niveau for musikdidaktisk refleksion. Det er derimod musiksynet. For det musiksyn, der ligger til grund for Skolernes Nytårskoncert, er selve oplevelsen af det musikalske fællesskab omdrejningspunktet. Da jeg i indeværende opgave også er interesseret i at forstå, hvad der længere nede er på spil i elevernes oplevelse af musik i koncertprojektet Skolernes Nytårskoncert, vil jeg i det følgende se på hvilket musiksyn, der kan rumme både musikkens individuelle, personlige plan og det sociale, fællesskabsorienterede plan og ikke mindst hvordan disse planer hænger sammen. Jeg vil med andre ord udvikle mit eget musiksyn. I opgaven har jeg allerede nævnt tre modstillinger eller kriterier, som man kan bestemme musiksyn ud fra. For at forstå hvad, der er på spil i musikoplevelsen i forhold til subjektet eller eleven, vil jeg i det følgende bevæge mig længere ind i musikkens verden. Målet er at opstille nogle konkrete vurderingskriterier i forhold til elevernes oplevelse og erkendelse af musik. 5.1 GENERELT OM MUSIKSYN Som nævnt var arbejdsgruppens musiksyn bredt, da det inkluderer både A) musikoplevelsens helt personlige, eksistentielle dimension, B) musikbeskæftigelsens individuelle udviklingsdimension og C) musikbeskæftigelsens sociale, kommunikative og fællesskabsorienterede dimension. Men for til bunds at forstå, hvad denne bredde indebærer, og hvilke pædagogiske konsekvenser det har, er vi nødt til at bevæge os længere ind i musikken. Til første skridt på denne vej kan vi bruge følgende spørgsmål, som ligger sig tæt op ad opgavens problemformulering: Er musik et fænomen, som kan studeres isoleret, og er musikoplevelse en individuel, rent mental aktivitet, som er uafhængig af kroppen? Eller er musicering en social og kropsligt funderet aktivitet, hvis mening er begrænset til den konkrete kontekst? 13 I vestlig musiktradition har man været tilbøjelig til udelukkende at fokusere på musik som et objekt adskilt fra mennesket, det vil sige, at beskæftigelse med musik var en rent mental aktivitet. Denne udbredte opfattelse blev dog anfægtet af musiketnologer, som havde studeret kulturer, hvor musik indgår som en integreret del af social og kulturel praksis. Musikken har ikke mening løsrevet fra konteksten. 14 Denne pragmatiske forståelse af musik betegnes af Lars Ole Bonde som musicering for netop at tydeliggøreforskellen fra det passive musik begreb. I de følgende afsnit vil jeg dog først redegøre for musikken som en individuel, rent mental aktivitet, det vil sige dimensionerne A) og B), ud fra Frede V. Nielsens forståelse af musik som et mangespektret meningsunivers, der ses i relation til tre fundamentale musiksyn. Musikkens sociale dimension C) behandles i afsnit 6 som et praksisfællesskab ud fra et læringsperspektiv med musicerings begrebet in mente. 13 Bonde (2011), s op.cit., s. 178 Side 11 af 28

14 5.2 DEN INDIVIDUELLE OPLEVELSE OG ERKENDELSE AF MUSIK Grundlæggende taler man i musikpsykologien om tre forskellige musiksyn, der tydeligt afspejler forskellige paradigmer i historiens løb. Det drejer sig om: 1) Det absolutte musiksyn, hvor musikkens mening er sig selv. Det vil sige, at musikkens mening består i musikværkets æstetik, form og struktur. 2) Det referentielle musiksyn, hvor musikken udtrykker fænomener uden for sig selv, hvilket vil sige f.eks. ideer og følelser i menneskets verden. 3) Det konstruktivistiske musiksyn, hvor mening i musikken først opstår i mødet mellem musikken og lytteren, hvilket indebærer, at vi i musikoplevelsen ikke kan adskille det musikalske objekt fra det oplevende subjekt 15. I Frede V. Nielsens behandling af musik som et mangespektret meningsunivers, kan man se, at han forholder sig til alle tre positioner, da han mener, at de siger noget væsentligt om oplevelsen af musik. De repræsenterer blot forskellige såkaldte meningslag i musikken. Først vil jeg kort opridse, hvad der særligt gør sig gældende i forhold til erkendelse af musik HVORDAN ERKENDER VI MUSIK? Frede V. Nielsen taler i forbindelse med musik om verbal erkendelse og non verbal erkendelse. Den verbale kategoriserende erkendelse knytter sig til scientia dimensionen i forhold til musikfagets basisakse, mens den non verbale erkendelse modsat har med musikudøvelse og musikerkendelse at gøre, altså basisaksens ars dimension. Begge erkendelsesformer indgår på den måde uundgåeligt i al beskæftigelse med musik. Overordnet siger Nielsen, at Forskellen på dem er de måder, de udtrykker erkendelsen på, og erkendelsens grad af éntydighed samt de del af vores virkelighed, som de forsøger at indfange. 16 Grænserne mellem de to er ikke konstante, men for at lette forståelsen vil jeg her skille dem skarpt ad. Den verbale erkendelse er knyttet til videnskaberne og er derfor rationel og entydig. Dens funktion er, at bringe orden og struktur i vores indre og ydre virkelighed. 17 Imidlertid kan vi på baggrund af opgaven indtil nu konstatere, at oplevelsen af musik rummer elementer, som ikke lader sig forstå ved vores fornuft. Nielsen siger, at der Uden for vores intellektuelt fattelige virkelighed befinder sig et mere eller mindre hvidt land, som vi godt ved om, fordi vi sanser, perciperer, oplever eller blot aner det umiddelbart, og fordi det har klangbund i os selv 18 Da denne form for erkendelse ligger uden for sproget, er det en anden for form for viden, som er karakteriseret ved sin flertydighed og store spektrum af fortolkningsmuligheder. Man kan sige, at vi ved om det på en anden måde. Ikke desto mindre har vi behov for at anskueliggøre det, hvorfor det kan gives kunstnerisk form. Det forholder sig sådan, at kunstneriske udtryk, skønt frembragt af en anden, kan opleves af andre og give samme tilfredsstillelse og følelse af at have fået anskueliggjort en fornemmelse eller følelse. Musik er et sådant kunstnerisk objekt, hvorfor oplevelsen af musik potentielt rører ved noget dybere i eleven. I det følgende vil jeg behandle forholdet mellem det musikalske objekt og det oplevende menneske. 15 Bonde (2011), s Nielsen (1998), s op.cit., s ibid. Side 12 af 28

15 5.3 DEN INDIVIDUELLE MUSIKOPLEVELSE: FORHOLDET MELLEM MUSIK OG MENNESKE Nielsen behandler musik i en fænomenologisk tradition, hvor det handler om menneskets oplevelse af musik. På linje med det konstruktivistiske musiksyn mener han ikke, at det giver mening kun at prøve at forstå musikken adskilt fra det oplevende menneske. Grundtanken er, at der er et særligt aktivt forhold mellem klingende musik og det oplevende menneske. I Nielsens teori er fokus altså på forholdet og samspillet mellem musikken (objekt) på den ene side og mennesket (subjekt) på den anden. Til at beskrive dette samspil bruger han ordet korrespondens, der betegner en særlig form for sammenhæng eller samhørighed mellem oplevet musik og den musikalsk oplevende. 19 Hvad er da denne særlige samhørighed mellem menneske og musik, og hvori består den? I de næste tre afsnit vil jeg først afklare Frede V. Nielsens beskrivelse af det musikalske objekt ud fra de forskellige meningslag. Derefter behandles samspillet eller korrespondensen mellem det musikalske objekt og det oplevende subjekt, som er det grundlæggende forhold i musikoplevelsen. Fokus flyttes herefter til subjektet, hvor jeg vil redegøre for de subjektsafhængige faktorer, der spiller ind i musikoplevelsen. Slutteligt vil jeg med Nielsen drage de almene pædagogiske konsekvenser og opstille konkrete vurderingskriterier i forhold til elevernes personlige oplevelse af musik. Figur OBJEKTET: MUSIKKEN SOM FÆNOMEN OG ET MANGESPEKTRET MENINGSUNIVERS Det første væsentlige aspekt ved musik, som Nielsen påpeger, er at den forløber over tid. Dette faktum indebærer, at vores oplevelse af det musikalske forløb altid foregår ikke i et enkelt nu, men i en serie af nu er. I det musikalske forløb opleves nu et altid på baggrund det forudgående, og det implicerer også en forventning til, hvad der følger efter. Denne forbindelse mellem subjektets fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning i forhold til musikforløbet samt sammenhængen mellem musikforløbets tidsplaner (f.eks. nu ets, frasens og temaets længde) betyder, at Vi oplever et musikalsk forløb med sin egen identitet, som en bestemt genstand, et bestemt objekt. 21 Det indebærer imidlertid også, at musikken først bliver forståelig, når den tænkes sammen med subjektets bevidsthed. Dette syn medfører i sin yderste konsekvens, at musikkens struktur ikke er nogen materiel realitet, men derimod forestilling eller en intention, som lytteren har mulighed for at opleve. Dette er kernen i det 19 Nielsen (1998), s op.cit., s op.cit., s. 134 Side 13 af 28

16 konstruktivistiske musiksyn, og samtid opgøret med det absolutte musiksyn. Fordi musikkens struktur er en forestilling, kan vi anskue det musikalske objekts meningsunivers som ikke blot bestående af visse strukturtræk, men også af meningslag dybere placeret i objektet. 22 (Se figur 1) Tankegangen er, at det musikalske objekt giver et væld af oplevelsesmuligheder, fordi det udgør et mangespektret meningsunivers. Figur 1 skal forstås således, at de egenskaber i det musikalske objekt, som er relativt konkrete og til at beskrive med ord findes i kuglens ydre lag (akustiske og strukturelle). Men jo længere man bevæger sig ind mod kernen, desto mere kommer sproget til kort, og de indre meningslag fordrer et musikalsk subjekt for at blive forståelige. Ud fra et oplevelsessynspunkt er det en vigtig pointe, at meningslagene (bl.a. musikkens form og indhold) hører sammen i det musikalske objekt, fordi de høres sammen. 23 Indtil nu har vi redegjort for musikken som objekt, men eftersom der er tale om en korrespondens mellem subjekt og objekt, må vi også rette opmærksomheden mod forholdet og samspillet mellem de to KORRESPONDENS MELLEM OBJEKT OG SUBJEKT Udgangspunktet for tanken om korrespondens er, at meningslagene i det musikalske objekt har forbindelse til bevidsthedslag hos mennesker: Noget i den ene svarer til noget i den anden. Denne korrespondens muliggøres af, at der i det musikalske objekt er indfældet en subjektiv struktur, som ved denne indfældning har antaget objektiv form. 24 (Se Figur 2) Figur 2 25 Objektets meningslag korresponderer iflg. denne tankegang med personens sansning af akustiske data, med perceptuel og kognitiv bearbejdning heraf til musikalske strukturer, med oplevelse af spændingsforløb og spændingsrelationer, med kropslig, bevægelsesmæssig, gestisk eksistens, med personens eget følelsesunivers, med hans åndelige og hele eksistentielle bevidsthed og fornemmelse. 26 Med andre ord er 22 Nielsen (1998), s op.cit., s op.cit., s ibid. 26 op.cit., s. 138 Side 14 af 28

17 der mulighed for korrespondens på alle meningslagene. Dette bevirker, at mødet med musikken og dermed musikoplevelsen kan blive endog meget intens. Hvis det er tilfældet, kan man sige, at subjektets psykiske strukturer enten fortrænges i det musikalske objekt eller finder sit udtryk i den musikalske struktur. Hvis det ikke er tilfældet, kan vi ifølge Nielsen pege på en række subjektafhængige faktorer, som spiller ind i forhold til musikoplevelsen SUBJEKTAFHÆNGIGE FAKTORER I MUSIKOPLEVELSEN Som mennesker er vi med vores historiske og musikfaglige baggrund forskellige, og uanset hvilket meningslag vi beskæftiger os med, har vi derfor ikke helt de samme forudsætninger for at opleve og lytte til musikken. Nielsen kalder dem for subjektafhængige faktorer, og han nævner i den forbindelse syv overordnede: (a) kodefortrolighed: kendskab til pågældende musikalske stil, (b) værk eller objekt fortrolighed: kendskab til og genkendelse af den konkrete musik, der lyttes til, (c) selektiv opmærksomhed: hvad i musikken, man vælger eller bliver bedt om at rette sin opmærksomhed imod, (d) attitude, interesse, vane: dvs. forhold, som er udpræget socialt, miljømæssigt påvirket, (e) lyttertype: mere eller mindre medfødt tilbøjelighed til at lytte på særlige måder og evt. til særlige slags musik, (f) opmærksomheds og vågenhedsniveau. Hertil kommer (g) faktorer, som vedrører den totale lyttesituation: det fysiske og sociale lyttemiljø i videste betydning. 27 Men når så mange subjektafhængige faktorer spiller ind ved konkrete oplevelsesforhold, kan man undre sig over, at det overhovedet er muligt, at have en fælles oplevelsesbasis. Nielsen argumenterer for, at der netop er her, vi kan se tydelige tegn på, at musikken er mangespektret. Som mennesker deler vi samme subjektive struktur, så alt afhængig af vores individuelle forudsætninger hæfter vi os bare ved forskellige lag i musikken PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Frede V. Nielsens fremhæver afslutningsvist det præsenterede musiksyns to vigtigste musikpædagogiske pointer, som har stor betydning for forståelsen af dybden af elevernes musikoplevelse: Det musikalske objekt er karakteriseret ved både at være noget afgrænset i sig selv og samtidig være meningsmæssigt mangedimensionlt med en flertydighed af oplevelsesmuligheder, så det kan korrespondere med det oplevende menneske på flere lag meningslag /bevidsthedslag. Heraf følger, at det oplevende menneske ved at træde i forhold til det musikalske objekt også træder i relation til visse sider af sig selv, til aspekter i sin egen eksistens. 29 Det vil sige, at formidlingen mellem objekt og subjekt i bund og grund rummer essentielle sider af personens selvbevidsthed. Med andre ord er personens identitetsdannelse i spil i musikoplevelsen. Dette er en meget vigtig musikpædagogisk pointe. Derudover fremhæver Nielsen, at den tidligere fremstillede modstilling mellem a) undervisning til musik og b) opragelse gennem musik (til menneske eller til fællesskab) i virkeligheden er falsk! Modstillingen er 27 Nielsen (1998), s ibid. 29 op.cit., s. 140 Side 15 af 28

18 falsk, fordi De to sider væver sig ind i hinanden 30 Han pointerer derudover, at det er kolossalt betydningsfuldt at have et perspektiv af stor rækkevidde på sin virksomhed som musikunderviser. Det er afgørende, hvilket videre eller dybere perspektiv der anlægges på personens handling med den pågældende musik VURDERINGSKRITERIER I FORHOLD TIL ELEVERNES PERSONLIGE OPLEVELSE AF MUSIK For at få et billede af hvad der er på spil i elevernes oplevelse af musik i Skolernes Nytårskoncert, kan vi ud fra Frede V. Nielsen opstille følgende vurderingskriterier, som synes at være betydningsfulde: I mødet mellem eleven og det musikalske objekt, det vil sige korrespondensen, er elevernes identitetsdannelse ideelt set i spil. For at dykke ned i korrespondensens mere konkrete bestanddele må vi imidlertid undersøge de subjektafhængige faktorer. De er afgørende for hvilke meningslag, der er på spil i korrespondensen og dermed for musikoplevelsens intensitet. I analysen af empirien vil jeg derfor have fokus på, hvad eleverne siger om deres egen oplevelse af musik, og også hvilken betydning musik generelt har for dem, da det kan sige noget om deres bevidsthedsniveau i forhold til musik. Herudfra vil jeg undersøge ved hvilket stykke musik i koncertprojektet, de følte den største oplevelse, og afdække mulige årsager til det. 5.4 DELKONKLUSION Ifølge det konstruktivistiske musiksyn kan det musikalske objekt ikke adskilles fra det perciperende, oplevede subjekt, hvis vi vil udvikle et bredt og nuanceret musiksyn, fordi det musikalske objekt indgår i et komplekst samhørighedsforhold med det oplevende subjekt, som betegnes korrespondens. Det musikalske objekt udtrykkes over tid, hvilket medfører, at det oplevende subjekt perciperer med en art fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning, der bevirker, at musikken fremtræder som en forestilling og åbner op for et væld af oplevelsesmuligheder på forskellige meningslag. I kraft af sine meningslag og at være et mangespektret meningsunivers antager det musikalske objekt subjektiv form, hvilket betyder, at musik giver os mulighed for at møde os selv. Forståelsen af, at man gennem mødet med det musikalske objekt kan møde sig selv, medfører, at beskæftigelse med musik og dermed musikfaget har et stort og vigtigt potentiale i forhold til elevernes dannelse og identitetsudvikling. Derfor er modstillingen mellem a) undervisning til musik og b) opdragelse gennem musik falsk, for begge dimensioner er i bund og grund på spil hele tiden. Det er vigtigt at være bevidst om det generelt i arbejdet med musik, men i særdeleshed i det pædagogiske arbejde med musik. Imidlertid uddyber Nielsen ikke musikkens sociale, fællesskabsorienterede dimension, som har afgørende betydning for denne opgave. Den bliver behandlet nu. 30 Nielsen (1998), s Ibid. Side 16 af 28

19 TREDJE DEL 6. PRAKSISFÆLLESSKABER OG LÆRING I forrige afsnit konkluderede vi, at musik også er en social aktivitet, for hvilken begrebet musicering er betegnende. Det vil samlet set sige, at musik både på det individuelle og det sociale plan rummer et væld af potentialer, der har betydning for elevernes identitetsdannelse. Der kan derfor være et stort personligt og socialt udbytte ved musikoplevelser i fællesskaber. I forhold til koncertprojektet rejser det imidlertid nogle nye spørgsmål: Hvordan kan man læringsteoretisk forklare forholdet mellem individ og fællesskab i et koncertprojekt? Hvordan lærer den enkelte elev i et sådant koncertprojekt? Hvilken læringsform kan der være tale om? Hvad betyder det konkret i forhold til Skolernes Nytårskoncert? I det følgende vil jeg forsøge at svare på de nævnte spørgsmål ved brug af Etienne Wengers teori om læring i praksisfællesskaber som den overordnede læringsteoretiske ramme. Jeg antager altså, at eleverne i Skolernes Nytårskoncert 2012 indgår i et praksisfællesskab, hvilket også bliver analyseret. Ifølge denne teori foregår læring som et aspekt af social aktivitet i et samspil mellem individets oplevelser og fællesskabets kompetencer. Ved brug af begreber som gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire, mener jeg, at Wengers teori siger noget almenpædagogisk og almenpsykologisk om det at indgå som en del af et koncertprojekt. Derefter behandles den musikpædagogiske dimension ved Kirsten Fredens og Elsebeth Kirk, der er af den opfattelse, at man for at forstå musikalske læreprocesser og deres forløb skal tage to forhold i betragtning, som hænger nøje sammen med problemformuleringens anden del: 1) De forudsætninger og det læringsberedskab eleven møder musikken med. 2) Den kontekst læringen sker i. Det første forhold har jeg belyst i afsnit 5.3 ved Frede V. Nielsen, mens det andet bliver behandlet her som situeret læring. 6.1 PRAKSISFÆLLESSKABER Ifølge Etienne Wenger er et praksisfællesskab en gruppe af mennesker, som indgår i et samarbejde af varierende varighed. De kan eksistere i enhver social sammenhæng, men for at leve op til betegnelsen skal tre dimensioner være til stede: gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire (Se figur 3). Det vil med andre ord sige, at ikke alle grupper lever op til betegnelsen. GENSIDIGT ENGAGEMENT FÆLLES VIRKSOMHED FÆLLES REPERTOIRE Figur 3 Side 17 af 28

20 6.1.1 GENSIDIGT ENGAGEMENT Gensidigt engagement er en forudsætning for, at man kan tale om medlemskab og definition af et praksisfællesskab. Så en forskel mellem en almindelig gruppe og et praksisfællesskab består altså i, at sidstnævnte bliver skabt, når tætte relationer skabes og opretholdes af et gensidigt engagement omkring det, som deltagerne er der for at lave. Imidlertid betyder fællesskab ikke, at alle medlemmerne er/bliver ens. Tværtimod siger Wenger, at forskellighed er en ressource i fællesskabet, så hver enkelt deltager i fællesskabet får sin egen identitet, der forbindes med de andres identiteter. Forståelsen af forskellighed som ressource betyder, at konflikter og uoverensstemmelser i praksisfællesskaber kan være engagerede deltagelsesformer FÆLLES VIRKSOMHED Den fælles virksomhed er med til at konstituere praksisfællesskabet og skabe sammenhængskraft. En kollektiv forhandlingsproces er fundamentet for den fælles virksomhed. At forhandlingsprocessen er kollektiv betyder ikke nødvendigvis, at alle deltagere er enige. Men de skal med deres forskellighed som ressource og gennem det gensidige engagement forhandle en fælles virksomhed. Blandt deltagerne er denne forhandlingsproces med til at skabe en gensidig ansvarlighed FÆLLES REPERTOIRE Det fælles repertoire bidrager også til at konstituere praksisfællesskabet og skabe sammenhængskraft. Wenger forklarer, at: Et praksisfællesskabs repertoire omfatter rutiner, ord, værktøjer, måder at gøre ting på, historier, gestus, symboler, genrer, handlinger eller begreber, som fællesskabet har produceret eller indoptaget i løbet af sin eksistens, og som er blevet en del af dets praksis. 33 På den måde indfatter det fælles repertoire både aspekter af deltagelse og tingsliggørelse, som igen indgår i en såkaldt meningsforhandling MENINGSFORHANDLING En meningsforhandling finder hele tiden sted i praksisfællesskabet via det gensidige engagement. Wenger skriver, at meningsforhandlingen er: den proces, hvorigennem vi oplever verden og vores engagement deri som meningsfuld. 34 Synspunktet er, at vi som mennesker skaber meninger, som udvider, omfortolker, modificerer, afviser eller bekræfter de meningshistorier, der er en del af livet. Meningsforhandlingen omfatter de sociale relationer, men det betyder ikke nødvendigvis samtale eller et umiddelbart samspil med andre mennesker. Det er en kontinuerlig genforhandlingsproces, som skaber nye vilkår for forhandling og mere mening hele tiden. Meningsforhandlingen involverer en vekselvirkning mellem to konstituerende processer: deltagelse og tingsliggørelse. 32 Wenger (2004), s op.cit., s op.cit., s. 67 Side 18 af 28

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Musikskole folkeskole. Samarbejde - Hvordan? Lektor Else Marie Okkels. Udvikling og forskning. University College Syddanmark

Musikskole folkeskole. Samarbejde - Hvordan? Lektor Else Marie Okkels. Udvikling og forskning. University College Syddanmark Musikskole folkeskole Samarbejde - Hvordan? Oplægget bygger på de første erfaringer fra 1+1=3 Et udviklingsarbejde med fokus på samarbejdet mellem folkeskole og musikskole i de fire Sønderjyske Kommuner:

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Musikfagets bidrag til elevernes følelsesmæssige udvikling

Musikfagets bidrag til elevernes følelsesmæssige udvikling Bachelorprojekt i musik: Musikfagets bidrag til elevernes følelsesmæssige udvikling Udarbejdet af: Rene Thomsen Studienummer: 7270169 Faglig vejleder: Steen Lembcke Pædagogisk vejleder: Per Lykke Søndergaard

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12.

Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12. Relationer mellem fagdidaktik og basisfag i perspektivet af en sammenlignende fagdidaktik Oplæg: DUN-konference. 11-12. maj 2010, CBS Frede V. Nielsen DPU. Institut for Didaktik. 11.05.2010 fvn@dpu.dk

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere