nyt tema: Musik, noder & Sangtekster årets udbetaling Musikken er en legeplads Kopiering af noder og sangtekster Interaktiv musikundervisning

Transkript

1 copydan tekst & Node, januar 2014 T&N 2014 nyt årets udbetaling side 5 tema: Musik, noder & Sangtekster Musikken er en legeplads interview med Sigurd Barrett, side 7 Kopiering af noder og sangtekster side 13 Fotograf: Kresten Hillerup Interaktiv musikundervisning interview med Martin Gerup, side 15

2 UDGIVER: Copydan Tekst & Node, 2014 Redaktion og tekst: Michala Hauge Kofoed Martin Klitgaard grafik side 5-6: Lisa Grut Rekling Layout og produktion: Tryk: Digitalhuset Vejle Oplag: 500

3 En kilde til Kunst, viden & underholdning Af Anders Kristian Rasch, Direktør for Copydan Tekst & Node nye aftaler på uddannelsesområdet (næsten) på plads Hvis man læser sidste års T&N Nyt, vil man se, at vi har haft som mål at få nye rammeaftaler på uddannelsesområdet på plads i Dette mål er nået bortset fra at vi endnu mangler at få de sidste ting på plads i forhold til de højere læreanstalter. Det skal imidlertid nok lykkes. Status er altså, at grundskoler, erhvervsskoler, gymnasier og SOSU er bliver tilbudt kopieringsaftaler med nye digitale muligheder. I Tekst & Node har vi valgt en projektorganisering i forbindelse med denne opgave, som har vist sig at være meget nyttig. Der er mange ting, der skal spille sammen, når aftalerne med de store kunder skal på plads. Det gælder ikke mindst kommunikationsindsatsen i forbindelse med implementeringen af de nye aftaler. Året 2013 har derfor været et travlt år, hvor der er ydet en stor indsats af alle i Tekst & Node, og vi er meget tilfredse med resultaterne. Allerede nu ved vi, at 2014 også vil byde på en masse nye og spændende opgaver. Det gælder f.eks. digitaliseringsprojekter i mange forskellige former og afarter. Vi er glade for, at vi af både rettighedshavere og brugere bliver opfattet som en helt naturlig medspiller i disse projekter. EU-direktiv om kollektiv forvaltning på plads Det ser nu ud til, at EU-direktivet om kollektiv forvaltning, som har været drøftet de seneste år, er faldet på plads og bliver endeligt vedtaget i januar Direktivet er endt med at være til at leve med for Tekst & Node. Vigtigst af alt er det, at den nordiske aftalelicensmodel, som både brugere og rettighedshavere alt andet lige er tilfredse med, kan videreføres. Direktivet kræver imidlertid en del administrativ opfølgning. Reglerne om transparens i forvaltningen er overordnet set fornuftige nok, men der er tale om en detaljeringsgrad, der nok er lidt i overkanten efter dansk målestok. Nye udfordringer Når det gælder ophavsretten, ligger EU ikke på den lade side. EU-Kommissionen har netop udsendt en Public Consultation on the Copyright Rules. Her tager Kommissionen en række emner op, som blandt andet vedrører indskrænkninger og und- Fortsættes side 4 3

4 En kilde til Kunst, viden & underholdning Fortsat fra side 3 tagelser i ophavsretten, som kan betyde friere brug i forhold til kopiering af tekstudgivelser. Man bevæger sig altså hen ad samme spor, som man har set i WIPO-regi (WIPO: World Intellectual Property Organization). Der er derfor god grund til, at rettighedshaverne endnu engang står sammen om at forsvare de grundlæggende ideer, der ligger bag ophavsretten. Musik som tema i T&N Nyt 2014 Tekst & Node indgår også aftaler med forskellige brugergrupper om kopiering af musikværker i form af node- og sangtekstudgivelser. Det har vi valgt at fokusere på i dette års T&N Nyt - dels fordi der sker mange spændende ting for musikken i denne tid, dels fordi der er en række projekter, som Tekst & Node har været involveret i, som er eller er på vej til at blive - realiseret. Et eksempel er Sinus-projektet, som du kan læse mere om inde i bladet. Vi har også haft fornøjelsen af at tale med Sigurd Barrett, som fortæller om sin musik og de glæder og udfordringer, der er forbundet med at være komponist og musiker. Du kan læse mere om de nye kopieringsaftaler, om vores mentorprojekt i Georgien og andre spændende projekter i dette T&N Nyt Anders Kristian Rasch Direktør for Copydan Tekst & Node Anders Kristian Rasch Fotograf: Kresten Hillerup 4

5 En kilde til Kunst, viden & underholdning Årets udbetaling af kopivederlag Skoler, virksomheder, offentlige og private institutioner betaler til Copydan Tekst & Node for at kopiere. Pengene sender vi videre til rettighedshaverne, dvs. dem, der har skrevet, udarbejdet og udgivet det kopierede materiale danske og udenlandske forfattere, komponister, illustratorer og udgivere får i januar 2014 del i de 284,8 mio. kr., der fordeles for den kopiering, der er foretaget på skoler og andre uddannelsesinstitutioner og i forbindelse med sognekirkernes aktiviteter. Opgørelse og udbetaling af kopivederlag fra private virksomheder, stat og kommuner sker i maj Sogne Korte og mellemlange videregående uddannelser Handelsskoler 3 mio. kr. 28,6 mio. kr. 25,5 mio. kr. Tekniske skoler 9,5 mio. kr. Universiteter 40 mio. kr. Højskoler Musikskoler Sosu-uddannelser mv. 1,5 mio. kr. 1,7 mio. kr. 3 mio. kr. Gymnasier 36 mio. kr. Grundskoler 136 mio. kr I alt udbetales der i januar ,8 mio. kr. til rettighedshaverne for den kopiering, der er foretaget på landets undervisningsinstitutioner og i sognekirker i I alt: 284,8 mio. kr. 5

6 En kilde til Kunst, viden & underholdning Faglitteratur kopieres mest Et stort udsnit af landets uddannelsesinstitutioner har givet os oplysninger om, hvad de har kopieret igennem året. Det har igen i år givet os en stor stikprøve, der viser, at i alt originale sider hver er blevet kopieret i 48,6 eksemplarer i gennemsnit. Dette bliver samlet til 50 mio. kopier. Denne stikprøve er, sammen med tidligere års indsamlede kopier, brugt som grundlag for beregningen af, hvor meget der skal udbetales til den enkelte rettighedshaver. Stikprøven viser herudover, hvilke materialetyper der bliver kopieret på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Her er det - ikke overraskende - faglitteraturen, der dominerer. Vi ser dog også Noder og lyrik et pænt kopieringsforbrug af lyrik, herunder sangtekster, og noder på landets undervisningsinstitutioner. skønlitteratur Faglitteratur 69% Noder og lyrik 17% Skønlitteratur 8% Aviser 2% Periodica 4% faglitteratur aviser periodica Diagrammet viser, hvilke typer værker der kopieres i undervisningssektoren. Hele 69 % af undervisningsmaterialet, der udløser kopieringsvederlag i januar 2014, er faglitteratur. 6

7 Tema: musik, noder & sangtekster Musikken er en legeplads Sigurd Barrett er ikke kommet sovende til sin succes tværtimod det har været hårdt arbejde fra dag ét. Men det har ikke betydet, at Sigurd har glemt at lege. Og netop legen med musikken har gjort ham til Danmarks måske mest populære formidler af musik. Men han tager også fat i emner, man ikke nødvendigvis støder på i primetime-tv lørdag aften. Fotograf: Kresten Hillerup

8 Tema: Musik, noder & sangtekster Interview af Martin Klitgaard Siden 12-års alderen har Sigurd spillet, optrådt og arrangeret musik inden for vidt forskellige genrer. Således havde den unge Viborg-knægt allerede i teenageårene gang i et rockband, et diskoband og et jazzband. Og så lige et pigekor. Han slæbte rundt på sit elorgel og spillede til konfirmationer og runde fødselsdage, samtidig med at der blev tid til at studere musik på Aarhus Universitet. Specialet blev om russisk rock. Man kunne roligt bruge udtryk som alsidig og hyperaktiv, når snakken faldt på Sigurd Barrett. Men han ville mere. TV-eksponering og opgør med janteloven I forbindelse med en koncert engang i 80 erne mødte han den dengang brandvarme popduo Laban, der tilfældigvis spillede det samme sted som Sigurd og hans band. Da det gik op for ham, at Laban tjente fem gange så meget på en 20-minutters playbackkoncert, som Sigurd og hans band tjente på en hel aften, vidste han, at målet måtte være at komme på TV, hvis musikken skulle være en levevej. Og så kunne Laban jo nå tre spillesteder på en aften, husker Sigurd. Men vejen til TV lå på det tidspunkt ikke lige om hjørnet, skulle det vise sig, for først skulle hovedstaden erobres. Da Sigurd flyttede til København i 1996, var han allerede en garvet musiker med op mod 2000 jobs bag sig og havde udgivet sit første album med latin-jazztrioen Trio de Janiero. Men han manglede en platform i København. Efter en række forgæves forsøg på diverse barer og cafeer endte han på Kruts Karport på Østerbro, hvor ejeren sagtens kunne se ideen i at lade Sigurd optræde med det pianoshow, der senere skulle blive en fast koncert på Kruts Karport hver onsdag de efterfølgende tre år. Jeg havde lavet pianoshowet i Aarhus masser af gange, men dette var min første optræden i København, og jeg var dødnervøs, men jeg havde på forhånd gjort op med mig selv, at jeg ikke ville optræde med en ydmyg, undskyldende jeger-bare-fra-viborg attitude. Jeg ville gøre op med janteloven og gav den fuld gas med cigar i munden, store armbevægelser og snakkede amerikansk. Og netop den første aften på Kruts Karport gik hen og blev afgørende for Sigurd, for den banede vejen for drømmen om at lave TV. Han kontaktede DR's Børne- & Ungdomsafdelings Finn Bentzen, manden bag bl.a. Sørøver Sally, Magnus Tagmus, Vinterbyøster og Bamse og Kylling. Men Finn Bentzen skulle overbevises om Sigurds evner. Hvad kan du? Film dig selv og vis, hvad du kan, var Finn Bentzens opfordring til Sigurd, og sådan blev ideen med Bjørnen Bjørn skabt. Der gik et halvt år, hvor jeg intet hørte. Til sidst ringede jeg Finn op og sagde, at hvis de ikke snart bestemte sig, ville jeg gå til TV2, husker Sigurd. Det var en vild gambling. Specielt når man tænker på, at jeg på ingen måde var et navn eller havde en position, hvor jeg kunne lægge pres på DR, griner han. 8

9 Men det lykkedes, og ugen efter havde han en kontrakt på otte udsendelser med Bjørnen Bjørn. Det ændrede alt. Lige pludselig vidste alle, hvem jeg var - specielt børnene, husker Sigurd. Legen er det centrale Fra da af gik det stærkt for Sigurd, og pludselig var han overalt på sendefladen. Hit med sangen, hvor Sigurd var pianist i 120 episoder, Sigurd & Symfoniorkesteret og Sigurds Ulvetime er bare nogle af de programmer, han i den periode var med i. Nu har jeg udgivet 39 bøger, lavet 32 plader og haft en masse programmer på TV, og fællesnævneren for det hele er leg. Alt, hvad jeg laver, er en legeplads. Livet skal leges, men det betyder ikke, at der ikke skal være seriøsitet og alvor med de ting er ikke modstridende, fortæller han. En af årsagerne til, at Sigurd har haft så stor succes med at formidle svært tilgængeligt stof til børn, skal nok findes i hans leg med emnerne, og Sigurd & Symfoniorkesteret er et godt eksempel. Undersøgelser viser, at programmet rykkede vildt ved børns opfattelse af klassisk musik. Netop fordi det var en leg med instrumenter og ikke en belærende historietime. Det samme gjorde sig gældende med Sigurds bibelhistorie, som er gået hen og blevet en stor succes og en bog, man typisk forærer børn ved dåben i kirken. Jeg ville ikke ende med et ligegyldigt arbejde Men selv om tingene er gået godt for Sigurd de sidste år, arbejder han stadig hårdt og målrettet. Sigurd med sin bibelhistorie Fotograf: Kresten Hillerup 12

10 Tema: Musik, noder & sangtekster At jeg lavede det til børn var ikke det centrale. Det var en leg, og jeg gjorde det, fordi det var sjovt På et tidspunkt havde jeg fire TV-shows på hånden på samme tid, men der var en, der sagde til mig, at jeg skulle huske på, at der ikke er så højt til loftet, for pludselig gider folk ikke se på dig mere. Det gælder om at sprede sig, husker Sigurd. Og jeg vil ikke pludselig stå i en situation, hvor ingen længere vil vide af mig, og jeg ender som buschauffør. Derfor laver jeg så mange andre ting. Skriver bøger, laver koncerter, holder foredrag og meget mere. I det hele taget skal man lade være med at planlægge en karriere inden for musik, hvis man kan satse på noget andet, for det er en rigtig hård branche. Men fungerer det, er det det fedeste. Jeg ville ikke bytte!, udbryder han. Vi er kulturredaktører i eget hjem For Sigurd Barrett er der gået sport i at formidle musik, man ikke bliver præsenteret for i hverdagen eller primetime-tv. 10

11 Jazz, klassisk, opera. En slags dannelsesproces for børn. Hør her, der findes andet end Justin Bieber og One Direction, fortæller han. Det er vores pligt som musikere, forfattere, udgivere og forældre at vise børnene dette. Vi er kulturredaktører i vores eget hjem. For vi er oppe imod nogle ekstremt stærke kræfter med f.eks. internettet. Internettet er med til at afgøre, hvad vi hører og bliver eksponeret for. Hvis man hører Justin Bieber, fungerer f.eks. Youtube og Google sådan, at man bagefter opfordres til at høre noget andet musik, der ligger tæt op ad dette. Vi bliver lagt i segmenter. Vi bliver puttet i kasser. Det er rædselsfuldt. Det hele er meget ensrettet, og det bliver et problem, når vi taler om kunst og kultur. For hvis det hele er økonomitænkning, kunne stort set alle andre end Rasmus Seebach pakke sammen på det danske marked. Så kunne vi have fem kunstnere, og alle andre kunne opgive, for der er ikke penge i det. Det ødelægger den kunstneriske mangfoldighed, specielt i et så lille sprogområde som Danmark. De marginale kunstarter forsvinder. Sigurd-platformen og det digitale og om at bruge succesen til noget fornuftigt Men Sigurd Barrett opgiver ikke kampen for den kunstneriske mangfoldighed. Sammen med Politikens forlag arbejder han på at lave en Sigurd-platform - en applikation, man kan købe til brug på ipad og PC. Grundlæggende er det en portal med adgang til alle mine ting. Det er musik, billeder, oplæsning og opgaver. Der er masser af muligheder i de digitale medier. Specielt når man skriver en bog eller kigger ind i TV et, er der ikke nogen, der kan svare tilbage. På en scene er der masser af interaktivitet. Det er det interaktive, der gør, at man føler sig inviteret indenfor til festen. Det samme gør Sigurd-platformen, den inviterer med indenfor igennem interaktivitet. Dog skal det siges, at jeg ikke er særlig højteknologisk, så jeg skal lære til mine næste udgivelser, at jeg skal tænke det ind. Jeg kan også godt se det ressourcemæssigt smarte i det digitale. Men det ændrer ikke ved, at jeg elsker stofligheden ved en traditionel bog, fortæller Sigurd. Men helt overordnet har Sigurd ikke udgivet sit materiale med henblik på at lave undervisningsmateriale. Det var aldrig udgangspunktet. Jeg har lavet det som et dannelsesprojekt, og så er det lykkedes mig at ramme nogle emner. At jeg lavede det til børn, var ikke det centrale. Det var en leg, og jeg gjorde det, fordi det var sjovt. Det endte med at være det, jeg skulle. Hele Danmark er min arbejdsplads, fortæller Sigurd og slutter med et John Lennon-citat: Life is what happens to you while you re busy making other plans 11

12 Tema: Musik, noder & sangtekster Fakta om ophavsret, musik og sangtekster Hvem må kopiere dine noder og sangtekster Hvis nogen ønsker at bruge kopier fra en node- eller sangtekstudgivelse til f.eks. undervisning, kræver det enten en tilladelse fra autoren og den eventuelle udgiver eller en kopieringsaftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering på undervisningsinstitutioner Langt de fleste undervisningsinstitutioner har en kopieringsaftale med Copydan Tekst & Node, der giver dem lov til at kopiere fra alle typer litterære værker, herunder noder og sangtekster, inden for et begrænset antal sider. Det kan de gøre uden at bede den enkelte rettighedshaver om lov. Noder og sangtekster er dækket af kopieringsaftalen på lige fod med alle andre litterære værker. Hvem tager sig af musikkens rettigheder Koda sørger for, at sangskrivere, komponister og musikforlag får vederlag, når deres værker spilles offentligt. Gramex varetager ophavsrettighederne for de udøvende musikere, musikproducenter og pladeselskaber, når musikværker spilles offentligt. NCB varetager rettighederne ved indspilning af musik, f.eks. til film, på dvd eller cd. Copydan Tekst & Node sørger for, at komponister, sangskrivere og forlag får vederlag, når noder og sangtekster bliver kopieret. 12

13 Tema: Musik, noder & sangtekster Kopiering af noder og sangtekster Der er skrevet og talt meget om ophavsret og kopiering af cd er, musikfiler og film, lidt mindre om litteratur og endnu mindre om kopiering af noder og sangtekster fra hæfter, sangbøger, internettet og andre kilder Udgangspunktet for musik er, at den skal høres, måske er det netop derfor, at musik og musiktjenester har større opmærksomhed end node- og sangtekstudgivelser. Af Tekst og Nodes indberetninger fremgår det, at node- og sangtekstudgivelser bestemt også bliver brugt. Mange af denne type materialer udgives stadig i bog- og hæfteform og er endnu ikke, som de fleste auditive musikudgivelser, etableret på digitale platforme. Vi fornemmer dog en tendens til, at mere og mere materiale kommer fra online-tjenester, hvor særligt musiklærere downloader noderne eller teksten til en sang. Det er typisk tjenester, hvor man betaler pr. nummer eller pr. tekst, forklarer Hans Peter Jørgensen, der er researcher i Tekst & Node med speciale i registrering af musikmateriale. De tjenester, hvor noder og sangtekster er lagt lovligt ud til download, er typisk udenlandske, fortsætter han og spår samtidig, at brugen af digitale node- og sangteksttjenester vil øges i fremtiden, som vi allerede ser det med undervisningslitteratur. Kopiering af sangtekster og noder kræver tilladelse Når en musiklærer deler kopier fra Sangbogen ud til klassens elever, skal skolen have en kopieringsaftale med Copydan Tekst & Node eller have sørget for at få lov til at kopiere af både komponist og tekstforfatter. Skoler og musikskoler i Danmark har en aftale med Copydan Tekst & Node. De betaler for at få lov til at kopiere uddrag fra alle typer tekst- og nodeudgivelser. De penge, de betaler for at have en kopieringsaftale, sender vi videre til de rettighedshavere, hvis værker er blevet kopieret. Noder og lyrik, herunder sangtekster, udgør 17 procent af det samlede materiale, der er indberettet fra undervisningsinstitutionerne i 2013 (se også side 6). 13

14 Tema: Musik, noder & sangtekster Martin Gerup brænder for musikundervisning. Her ses han sammen med sine elever, der optræder på spillestedet Gimle i Roskilde Fotograf: Jakob Frølund

15 Tema: Musik, noder & sangtekster Interview af Michala Hauge Kofoed Interaktiv musikundervisning Ideen om at skabe en ny form for musikundervisning, der integrerer teknologi, spirede frem i en lille lejlighed på Vesterbro i de tidlige 1990 ere. Her begyndte musikeren og komponisten Martin Gerup og bofællen Halfdan E at rode med elektronisk musik og samplere. Ideen voksede, og i dag er Martin Gerup pædagogisk leder af Den Interaktive Musikundervisning, DIM, på Roskilde Musiske Skole Samtidig med at Halfdan E går i gang med at lave de første Dan Turéll-plader i vores lille lejlighed, bliver jeg vildt optaget af undervisningspraksis, fortæller Martin, der på det tidspunkt besluttede sig for at udvikle et undervisningsprojekt, der skulle tage udgangspunkt i samværet interaktionen - mellem børn og unge. De skulle ikke starte med hver for sig at tilegne sig evner på hvert sit instrument, de skulle spille sammen, danse, pjatte og igennem musikglæden og samværet lære at spille. Han så samtidig, at internettet og computere var begyndt at spille en rolle i musikverdenen, og at der her var et potentiale for en ny form for musik, musikundervisning og en ny måde at udveksle erfaringer på. På det her tidspunkt er det jo ikke kun mig og Halfdan E, der sidder og klipper i lyd og laver samplinger. Hiphopmiljøet begynder også at vise en alternativ måde at opfatte musik på de gør jo op med tanken om, at du skal sidde derhjemme og skrive noderne på et stykke papir og den traditionelle måde at skabe musik på. De kan godt finde på at tage noget musik, andre har lavet, blande det med alt muligt andet og tænke det på en ny måde, så det bliver et helt anderledes og originalt stykke musik. MC Einar opfattede jo Jul, det cool som et originalt værk det gør jeg som publikum også. Men det gav nogle udfordringer i forhold til rettigheder, for der indgår jo elementer fra Leroy Andersons Sleigh Ride i nummeret. Det var blandt andet den slags udfordringer for den elektroniske musik, der gav og stadig giver Martin Gerup lyst til at finde en vej, hvor han inden for musikundervisning, måske kan være med til at udvikle nogle principper for, hvordan vi kan arbejde med de elektroniske medier, så det både giver mening for dem, som laver det materiale, vi skal arbejde med, og på samme tid giver en eller anden form for fleksibilitet og frihed i måden at arbejde med det på. Mere musik mindre datamat Martin Gerups tanker om en teknologistøttet musikundervisning, der bygger på musikglæde og samspil, blev realiseret i 1998, 15

16 Tema: Musik, noder & sangtekster hvor han var med til at etablere Den Interaktive Musikundervisning, DIM, på Roskilde Musiske Skole. Men han måtte lægge en dæmper på sin indre teknologinørd, for det viste sig, at eleverne allerhelst ville spille på rigtige instrumenter. Jeg havde jo en idé om, at det skulle være meget teknologisk, fordi jeg er så dybt glad for det, men så oplevede jeg bare, at ungerne også gerne ville noget andet. Og så måtte jeg jo forholde mig til det, forklarer han og understreger samtidig, at det hele tiden har været musikken, der var i centrum. Computeren er nummer to det er det levende og skabende, der er det primære. Computeren kan hjælpe os rigtig meget, den kan give os idéer. Man kan helt konkret bruge computeren til at teste en skør idé, man har fået til et nummer, og så kan den regne en musikalsk ide hurtigere ud, end jeg selv kan sætte det sammen lag på lag og skrive det ned, og jeg kan tilmed høre det hele med det samme. Det er da også spændende, at man med teknologien kan skabe noget, man måske slet ikke kan spille i virkeligheden på akustiske instrumenter. Internettet bliver det virtuelle sted for undervisning i fremtiden Siden DIM startede som et af de første undervisningstilbud i Danmark med internetadgang, har internettet udviklet sig markant, de sociale medier er blevet en central del af vores liv, og software inden for musikfeltet bliver mere og mere raffineret. Måske var Martin Gerup lidt forud for sin tid, da han i 1990 erne udviklede sine visioner. Dengang kunne vi slet ikke forestille os, at man f.eks. kunne se film over nettet. Alt det, vi dengang sad med lokalt på vores computere, ligger nu ude i skyen. Vi har fået så meget bredde på vores bånd nu det var jo dét, der var vores drøm, da vi startede DIM med et hakkende 56k modem. Internettet bliver det virtuelle sted for vores undervisningsmateriale i fremtiden. Det er der, vi mødes, og det er der, vi udveksler vores ideer, og der, vi kan finde hinandens ting. Det er også i den direkte undervisning mellem lærer og elev, at de digitale medier spiller en større og større rolle. YouTube er blevet en af de platforme, Martin Gerup bruger flittigt, når han f.eks. skal give en elev guitarlektier for. Jeg gør tit det, at jeg optager det på video i stedet for at skrive det ned, og så lægger jeg det ud på YouTube, så eleven kan øve sig efter det. At se og høre et svært guitarriff er noget helt andet og mere organisk end at se det på noder, mener han og forklarer videre, at de mange musikprogrammer, der findes, også bringer flere sanser i spil, fordi man ikke kun kan skrive og læse musikken, men også høre den. Jeg havde en elev, en lille pige, der aldrig havde spillet på klaver hos mig før. Hun kom efter ferien og kunne spille en sang. Hvordan har du lært den?, spurgte jeg. Hun havde fundet en tutorial på YouTube, og det tog kun otte timer at lære den, sagde hun, erindrer Martin Gerup og fortsætter begej-stret: Det viser da bare, at børn og unge mennesker gerne vil bruge tid på at lære, de kan sagtens øve sig, det er måske bare på en ny måde. 16

17 Den slags oplevelser giver Martin Gerup bevis for, at visionen om at få mennesket og maskinen til at interagere i musik-undervisningen ikke var helt ved siden af. Han håber på, at den nye skolereform vil åbne for tværfagligt samarbejde mellem skole og fritidsaktiviteter, som måske kan sætte gang i udviklingen af nye undervisningsplatforme. Han ser en fremtid, hvor de traditionelle materialer til musikundervisning suppleres af interaktive platforme, som man ser det i mange andre fag i skolen. Det er jo super vigtigt og spændende det her. Jeg ser det som et område, hvor vi kan bruge billed- og filmmediet meget mere, vi skal bruge alt, hvad vi kan finde af sansemæssigt materiale. Min fornemmelse er, at de interaktive læringsforløb, som man kan lave i andre fag, lidt er befrugtet af den tænkning, der ligger i de traditionelle undervisningsforløb ikke for at forklejne det men hvis vi skal lave det inden for musik og kreative fag, synes jeg, det er spændende at arbejde meget mere med det stoflige, med det der er tættest på kunsten. Visuel lyd på skærmen Foto: 123rf.com. Sergii Telesh 17

18 Tema: Musik, noder & sangtekster Pilotprojekt Socialt netværk for musiklærere og deres elever SINUS er et nyt socialt netværk for elever og lærere på musik- og kulturskoler, som Tekst & Node har været med til at realisere med en aftale, der sikrer lovlig brug af beskyttet node- og tekstmateriale. Målet med SINUS er at skabe et digitalt forum, hvor elever både kan dele erfaringer med hinanden om det at spille musik og kommunikere med deres lærere. Tekst & Node har med en forsøgsaftale sørget for, at rettighedsdelen er på plads, så lærerne kan uploade noder, øvelser og andet materiale til deres elever mod en rimelig betaling til rettighedshaverne. SINUS er et lukket forum, hvor det kun er ansatte og elever på musik- og kulturskolerne, der kan tildeles et password og det er kun de ansatte, der kan uploade nodemateriale på sitet. Det starter i Region Midtjylland SINUS tager sine første skridt i Region Midtjylland, hvor en gruppe elever og lærere fra fem pilotskoler tester sitet. Herefter vurderes det, om det skal åbnes for alle musikskoler i landet. Pilotskolerne er Den Kreative Skole i Silkeborg, Skanderborg Kulturskole, Herning Musikskole, Århus Musikskole og Viborg Musikskole. Læs mere på 18

19 Foto:Getty Images, Dorling Kindersley efterlysning Hjælp Tekst & Node med at finde rettighedshavere Kender du en forfatter, journalist, fotograf eller lignende, der ikke har fået vederlag fra Tekst & Node? Måske har han eller hun penge til gode Hvert år bruger vi meget tid på at finde frem til rettighedshavere, der skal have penge for deres kopierede værker. Selvom vi finder langt de fleste, er der hvert år nogle, vi ikke kan komme i kontakt med. Derfor opfordrer vi alle til at videreformidle budskabet om, at man kan registrere sig på eller skrive en mail til tekstognode@copydan.dk. På den måde kan vi udbetale til endnu flere rettighedshavere, hvis deres materiale dukker op blandt de kopier, vi får indberetninger om.

20 kort nyt Ny mulighed for digitale kopier i undervisningen Skoler og uddannelser skal være fremme i skoene, når det gælder brug af digitale medier og platforme i undervisningen. Tekst & Node følger med og giver undervisere mulighed for digitalkopiering. Styrket anvendelse af IT i undervisningen er et af kernemålene i strategien for digital velfærd, som regeringen, KL og Danske Regioner fremlagde i Undervisere har længe været godt i gang med at integrere digitale medier i undervisningen, og flere og flere digitale undervisningsmaterialer dukker op i forlagenes kataloger. Tekst & Node har forhandlet nye kopieringsaftaler med skole- og uddannelsessektoren i Aftalerne imødekommer de digitale målsætninger ved at give underviserne mulighed for også at digitalkopiere fra digitale tekst- og nodeudgivelser. Tidligere havde de kun mulighed for at fotokopiere og i nogle tilfælde skanne fra trykte udgivelser samt printe fra internettet. Rammer for kopieringen Det er samtidig vigtigt, at der er nogle rammer for kopiering og for anvendelsen af kopierne - det tager aftalerne også højde for. Som det gør sig gældende for den såkaldt analoge kopiering, er der fastsat en ramme for, hvor mange sider man må kopiere fra en digital udgivelse, og der er krav om, at eleverne kun kan få adgang til kopierne ved brug af password. Kopieringens HVEM-HVAD-HVOR Selvom vi har arbejdet på at forenkle reglerne for kopiering, er der stadig mange ting, som underviserne skal forholde sig til, når de står ved kopimaskinen eller copy-paster fra en digital tekstudgivelse. Derfor har vi styrket formidlingen af aftalernes indhold. Her har skolerne og uddannelserne selv hjulpet os med gode råd og sparring om, hvad der er relevant for underviserne at vide, og hvordan vi bedst muligt formidler det. Det har bl.a. resulteret i kampagnen Kopieringens HVEM-HVAD-HVOR og det tilhørende informationssite hvor de undervisningsinstitutioner, der har indgået en ny digital kopieringsaftale, kan få svar på, hvem, hvad og hvor meget de må kopiere. 20

21 21

22 kort nyt kan sikre sig vederlag for deres tekster, og hvordan man gratis bliver medlem hos Tekst & Node. Tekst & Node tager på messer for uddannelsessektoren i 2014 Messerne er vigtige, fordi de giver os viden om udvikling og tendenser på uddannelsesområdet. I år deltager vi med stande på to messer. Tekst & Node mentor i Georgien Det var naturligt for Tekst & Node at sige ja til rollen som mentor for Georgian Copyright Association, GCA, fordi det georgiske forvaltningsselskab arbejder inden for juridiske rammer for ophavsret, der ligner dem, vi har i Danmark. Danmarks Læringsfestival, Bella Centeret, den marts UNI C og CFU Danmark er gået sammen om at arrangere denne kombinerede udstilling og konference med fokus på pædagogisk udvikling, teknologi og innovation. Danmarks Læringsfestival erstatter Uddannelseforum og Skolemessen i Roskilde. Tekst & Node holder foredrag onsdag den 26. marts kl , hvor vi giver svar på Kopieringens Hvem-Hvad-Hvor. Skolemessen i Aarhus, Centralværkstedet og DGI-huset, den april Messen præsenterer de nyeste boglige, digitale og laborative læremidler inden for alle fag i grundskolen. Tekst & Node holder foredrag torsdag den 10. april kl , hvor vi giver svar på Kopieringens Hvem-Hvad-Hvor. På vores stande på messerne kan vi give svar på spørgsmål om de aftaletyper, uddannelsessektoren har med Tekst & Node. De lærere, der selv udgiver undervisningsmateriale, kan også få svar på spørgsmål om, hvordan de bedst muligt Som etableret forvaltningsorganisation vil vi gerne bidrage til udviklingen af nye, velfungerende forvaltningsorganisationer, især i Europa. Vi har et særligt udgangspunkt for at hjælpe GCA med erfaringsudveksling og ekspertise, da man i begge lande kan indgå aftaler om kopiering på baggrund af aftalelicenser, forklarer Louise Ahrenfeldt, afdelingschef for jura og kommunikation i Tekst & Node. I oktober var Tekst & Node på besøg hos GCA, hvor vi blandt andet forklarede GCA's ansatte om det danske ophavsretssystem. Christina Fischer, juridisk konsulent i Tekst & Node, var en af oplægsholderne på møderne med GCA. Hun fortæller, at en af de store forskelle på Tekst & Node og GCA er, at der er ti repræsentanter for autorer, men kun én udgiver repræsenteret i GCA bestyrelse, mens bestyrelsesposterne er ligeligt fordelt mellem autorer og udgivere i Tekst & Nodes bestyrelse. Derfor anbefalede vi, at de skulle forsøge at få flere af deres nationale forlag med. Både for at sikre en bredde, der understreger beslutningskompetencen, men også for at styrke forståelsen af systemet i alle led af en udgivelses liv. I Danmark står vi jo stærkt på den måde, understreger Christina Fischer. 22

23 har velfungerende kollektive løsninger, som kan danne baggrund for udveksling af aftaler og mandater. Hvis vi kan bidrage til, at GCA kommer godt i vej i den retning, er vores hjælp givet godt ud, slutter Louise Ahrenfeldt. Mentorordningen er etableret og støttet af IFRRO, som er den internationale sammenslutning af ophavsretsorganisationer. Lydbøger til syns- og læsehandicappede Tekst & Nodes aftale med NOTA om autorvederlag for lydbøger giver adgang til litteratur for syns- og læsehandicappede. Tekst & Nodes penge ind, penge ud -system blev forklaret af Stefan Eland Kristensen, forhandlingschef i Tekst & Node, ved mentormødet i Georgien. Fotograf: Sophia Kurashvili Det går den rigtige vej En af de store udfordringer for GCA er at videreudvikle deres datagrundlag for fordelingen af de penge, der kommer ind for kopiering. Der er ingen tvivl om, at GCA er på vej i den rigtige retning, men der er et stykke vej endnu, før deres systemer er lige så velfungerende, som dem vi har her i Norden, siger Louise Ahrenfeldt, der mener, at forvaltningen af ophavsret i internationalt regi er afhængig af, at de enkelte lande NOTA, der er nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, producerer og udlåner lydbøger til personer, der af forskellige, diagnosticerede årsager ikke kan læse almindelig tekst. Aftalen, som NOTA har indgået med Tekst & Node, sikrer, at der distribueres vederlag til forfatterne til de værker, der indtales på lydbøgerne. Blinde og svagtseende skal have samme muligheder for at tilgå litteratur som almindeligt seende. Derfor er der i ophavsretsloven en bestemmelse, der giver mulighed for, at institutioner som NOTA kan producere lydbøger uden at få en tilladelse fra forfatter eller udgiver. Til gengæld har forfatteren ret til betaling for brugen og det er den del, Tekst & Node har sørget for. Det er kun litteratur, der ikke allerede er udgivet som lydbøger, der er omfattet af bestemmelsen i ophavsretsloven. Læs mere om NOTA: 23

24 kort nyt Vind en forfatter gav koncert på Utterslev Skole Tekst & Node står bag konkurrencen Vind en forfatter, der i 2013 udvidede præmiekataloget til også at indeholde koncerter og workshops med musikere. Utterslev Skole vandt i 2013 for bedste indberetning af kopier. Som præmie valgte de Anders Jacobsen og hans band, Univers på Vers, og inviterede hele skolen til koncert. Hvad der virkede som en uendelig strøm af børn i alle aldre fyldte langsomt gymnastiksalen, hvor Univers på Vers havde sat instrumenterne op, testet belysningen og finjusteret lyden. Det var meget tydeligt at se på børnenes ansigter, at den næste times tid skulle bruges på noget, der var lidt mere spændende, end hvad eleverne normalt kunne forvente af en regnfuld oktoberdag. Skoleleder Geert Hansen tog mikrofonen og fortalte detaljeret om baggrunden for, at skolen nu kunne fejre sin 11- års fødselsdag med en koncert sponsoreret af Tekst & Node og om, hvorfor netop deres skole var blandt de allerbedste til at indberette deres kopierede materiale. Hvor meget genklang dette vakte blandt børnene, er svært at sige, men det var åbenbart, at følelsen af at være blandt de bedste til noget og blive præmieret for det gav en fællesskabsfølelse, der var tydelig at mærke. En blanding af professionelle kræfter og ungt talent Anders Jacobsens band, der består af en blanding af garvede musikere og unge, talentfulde sangere, holdt samtlige børns opmærksomhed fanget med sin musik. Musikken er jazz og latin i børnehøjde. Temasange, som er lavet til børn i skolen. De handler om alt lige fra bakterier over fairtrade til opfindelser og naturvidenskab og musikerne er jo nogle af landets bedste jazzmusikere. Sangene fremføres af fem unge, talentfulde sangere, fortalte Anders Jacobsen før koncerten. Hele koncerten bar præg af, at musikken og teksterne var rettet mod børn, og mange af numrene handlede om at få publikum til at deltage i løjerne med bestemte lyde eller tilråb, der underbyggede temaet i sangen alt sammen sikkert eksekveret af bl.a. Hugo Rasmussen på bass og Jacob Fischer på guitar. Efter en times tid havde Univers på Vers givet deres repertoire med fest og farver, og det var tydeligt, at koncerten havde vakt så meget begejstring, at den lidt triste oktoberdag kunne gennemføres med høj energi. Vi glæder os til næste års Vind en forfatter! Læs mere på: 24

25 God musik vækker altid begejstring Fotograf: Kresten Hillerup 25

26 INTERNETTETS FOTOS OG BILLEDER I UNDERVISNINGEN Alle skoler i Danmark har nu en undervisningsaftale med Copydan BilledKunst, der gør det muligt for skolens lærere og elever at bruge alverdens digitale fotos og billeder i undervisningen, f.eks. fra Google Billeder. At bruge digitale billeder i undervisning rummer mange læringspotentialer. Det giver nuancerede måder at tænke og forstå, ligesom det udvider mulighederne for betydningsdannelse. Foto: POLFOTO/John and Lisa Merrill/Corbis Mie Buhl, ph.d., professor ved Aalborg Universitet ipads og andre tablets gør den dygtige lærer bedre. Nikolaj Kløve Schnurre, souschef, Højby Skole i Odense Foto: POLFOTO/JGI/Jamie Grill/Blend Images/Corbis Det betyder meget for mig, at Copydan BilledKunst arbejder for at skabe respekt for fotografers og andre billedskaberes ophavsret. Henrik Petit, fotograf Foto: POLFOTO/APELÖGA Læs mere om os på 26

27 En kilde til Kunst, viden & underholdning om tekst & node Virksomheder, skoler og uddannelser, der betaler for kopierne, skaber vækst for kultur og viden i samarbejde med Tekst & Node. Tekst & Node er bindeled mellem forfattere og udgivere på den ene side, og dem, der kopierer tidsskrifter, faglitteratur, aviser, bøger, noder m.m., på den anden. Vi tilbyder vores kunder aftaler om kopiering. Langt de fleste uddannelsesinstitutioner og mange offentlige og private virksomheder benytter sig allerede af vores tilbud. Vi giver dem adgang til alverdens litteratur mod en rimelig betaling til dem, der skriver og udgiver tekster og noder. Med en kopiaftale undgår man at skulle skaffe sig tilladelse fra hver forfatter og udgiver, hver eneste gang man kopierer. Forfattere og udgivere får pengene De penge, som skoler, uddannelser og virksomheder betaler for kopiering, sender vi videre til dem, der har skrevet og udgivet det kopierede materiale. Alle, der har en kopiaftale, er på den måde sammen med os med til at skabe grobund for, at ny kunst, viden og underholdning bliver til. De står bag Copydan Tekst & Node Autorer & udøvere Akademikerne Copydan BilledKunst Dansk Forfatterforening Dansk Journalistforbund Dansk Komponist Forening Danske Dramatikere Danske Jazz, Beat & Folkemusikautorer Danske Populærautorer Danske Skønlitterære Forfattere Forlag & udgivere Dansk Musikforlæggerforening Danske Medier Forlæggerforeningen Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter Universitetsforlagene i Danmark

28 En kilde til Kunst, viden & underholdning bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø