Masteruddannelsen i Socialpædagogik. Modul 2 Socialpædagogikkens problemstillinger, mål og metoder. Forår 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masteruddannelsen i Socialpædagogik. Modul 2 Socialpædagogikkens problemstillinger, mål og metoder. Forår 2008"

Transkript

1 1 Masteruddannelsen i Socialpædagogik Modul 2 Socialpædagogikkens problemstillinger, mål og metoder Forår 2008 Væren i handling Kreativitet som socialpædagogisk metode i arbejdet med udsatte unge af Troels Bjerrum studie nummer: tb Vejleder: Søren Langager Eksamen: maj/juni 2008 Eksamensform: skr. opgave samt mdt. eksamen Omfangskrav: 15 sider a 2400 anslag: max Opgavens omfang: anslag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Studie Service Tuborgvej København NV Sendt pr. post: 26. maj 2008 Afleveret i 3 eksemplarer, den 27.maj 2008

2 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Kreativitet og pædagogik Intention, opmærksomhed og bevidsthed Skabende processer Kroppens fænomenologi Eksplicitering Bevægelse og intelligens C.G. Jung og kognition Kreativitet i en socialpædagogisk praksis Æstetisk læring Kreativitet i praksis Konklusion Litteratur 14

3 3 1.0 Indledning Socialpædagogiske tiltag for sociale udsatte unge risikerer ofte at tage udgangspunkt i ydre magt og lovgivnings påbud, der med krav og regler, som den adfærdsvanskelige ikke er indforstået med, giver ansats til utilfredshed og modstand. Den adfærdsvanskelige unge har i sin opvækst været udsat for svigtende voksne både, hvad angår nær kontakt og hvad angår læring af sociale færdigheder. Et møde med en systemorienteret pædagogik kan derfor opleves som endnu et svigt, der leder til, at en reel forbindelse til den unge tabes. I pædagogisk omsorgsbehandling af unge adfærdsvanskelige er det således en behandling i sig selv ikke at udsætte den unge for svigt, hvilket viser sig at være betingelse, der sjældent opfyldes. Den fornemmeste pædagogiske opgave er, at få den unge adfærdsvanskelige selvstændiggjort til at opleve positiv selvfølelse og selvtillid. Den unges ydre krav og pres må forvandles til at blive til et indre pres, som det unge menneske også kan lære at gøre noget ved selv. I det perspektiv vil jeg anskueliggøre, hvorfor kreativitet giver mulighed for at forme intentionalitet i et ungt menneske. Kreativitet rummer et potentiale, som på nærværende måde kan forandre et menneske til at opnå selvvirksomhed. Det er en eksistentiel måde, hvorpå den enkelte unge møder sig selv med andre og i en dynamisk værensform opøver centrale handlekompetencer. Der er tale om mesterlære i kreativitetens socialpædagogik og det er særdeles vigtigt, at socialpædagogen selv personligt håndterer kreative fag i en sådan grad, at den unge deraf lærer færdigheder. Ligeledes må socialpædagogen have bred indsigt i menneskelivet og dermed have indlevelsesevne. Grundlæggende for den unges evne til læring er, at denne bliver i stand til at koncentrere sig og have positiv opmærksomheds evne. Disse kompetencer ser jeg som værende både af kognitiv og af kropslig art. Kreativiteten har stor betydning, idet at den med motivation og inspiration til selvledende virksomhed befordrer koncentrations- og opmærksomheds evne med sig. Noget, som er alt afgørende for, at unge adfærdsvanskelige kan finde ansvar og selvfølelse..motivation, koncentration og modtagelighed..disse faktorer har afgørende betydning for, hvad og hvor meget man lærer i en given undervisningssituation Problemformulering I den følgende opgave belyses det, hvorledes kreativitet, i form af kropslig musisk kvalifikation kan gøre sig gældende i en socialpædagogisk profession. 3.0 Kreativitet og pædagogik Den kreative proces er: den aktive vej, hvor fantasi udlever sig til autentisk udtryk. Fantasi opstår ud af bevægelse, personlig engagement og livs interesse, dette i påvirkelighed af kontekst og kultur. Den tidligere sovjetiske psykolog Leontjew sagde, at fantasi er begreb for den tankemulighed, der er til rådighed, når noget ikke kan lade sig gøre. 2 En nyskabelse vil opstå ud af et nuværende tankesæt, en nuværende grundantagelse og derudaf adskille sig væsentligt fra den tænkning, der er socialt acceptabelt. Kreativitet er derfor brud med tidligere tænkning, en radikal ny måde at tænke på, som forudsætter, at man gentænker alt. Kreativitet foregår altid under et indre pres, der bunder i personlig motivation og ukonventionel tænkning hos 1 Vaizey, 1967, iflg. Kupferberg, Feiwel, Kreative Tider, HR.forlag, 2006, s Ringsted, Suzanne - Froda, Jesper Plant et værksted, HR. Forlag, 2003 s.75

4 4 den enkelte. 3 Kreativitet er ifølge Kupferberg lig med nyhedsaspektet plus værdien af det nye. Csikszentmihalyi siger, at det nyskabende individ, uanset genialitet aldrig er alene. Der er altid nogen til stede, som må vurdere det nyskabende tankeprodukt, og denne vurdering sker ikke kun ud fra et originalitetsaspekt men også ud fra en vurdering af selve værdien af det nye. Kupferberg refererer til, at samfundet eksisterer i forskellige kreativitetsregimer, hvor grundantagelserne, dikterer, hvilke tænkningsafvigelser, der kan accepteres..nyskabere. De påtager sig en eksistentiel risiko ved at fjerne sig fra den sociale kausalitet, der bygger på rutinepræget kompetenceopbygning,..at være nyskabende er altid risikofyldt...kreative individer løber en risiko, fordi deres tanker som regel opfattes som illegitime af omgivelserne 4 Kupferberg inddeler de forskellige traditioners kreativitetsregimer i følgende kategorier: Formål Norm Kompetence Ressource Industri Masseforbrug Tilpasning Specialisering Konkurrencepres Kunst Udtrykke dybe Autenticitet Følelsesmæssig Tradition oplevelser indlevelse Videnskab Reflektere dybe Kritik Analytisk distance Tradition sammenhænge Pædagogik Reducere Kommunikation Illustrativ Tradition kompleksitet udfoldelse (Kupferberg, s.35) Skemaet giver retning på, hvorledes grundlæggende antagelser indenfor de enkle fag professioner har tradition for at udvikle sig. Den pædagogiske profession er tematiseret som en profession, der som formål reducerer komplekse forhold, primært i kommunikativ form. Den primære kompetence indenfor professionen pædagogik er at lege med tankefigurer og skabe nytænkning. Dertil benyttes kunstneriske metoder, hovedsageligt som illustrative udfoldelser skriver Kupferberg. I pædagogikkens verden er der tale om en form for tankeleg: Her simuleres det, at man bygger en bro, at man udstiller tegninger eller at man laver forretningsideer. En god pædagogisk lærer skal være mester i denne tankelegens eller simuleringens ædle kunst. 5 Pædagogisk evne til at reflektere og få nye tanker er essentiel i en omsorgsgivende profession. Al undren og omgåelse af forhindrende forud antagelser er en til stadighed personlig kompetence for bruger og pædagog i det socialpædagogiske arbejde. Det er derfor nærliggende i nærmere forstand at undersøge baggrunden i forhold til personlig reflektion, da det er udgangspunktet for at forstå, hvordan nye tankefigurer kan udvikles. 3 Kupferberg, Feiwel, Kreative Tider, HR.forlag, 2006, s.37 4 Kupferberg, Feiwel, Kreative Tider, HR.forlag, 2006, s.39 5 Kupferberg, Feiwel, Kreative Tider, HR.forlag, 2006, s.55

5 5 4.0 Intention, opmærksomhed og bevidsthed De børn, der ikke via den koordinerede opmærksomhed mellem den voksne og barnet får lært sig deres egen viljestyrede opmærksomhed, får konstante sammenstød med omgivelserne.. Så oveni den manglende viljestyrede opmærksomhed får de negative sociale og personlige erfaringer. Det, de har brug for nemlig opmærksomhedstræning, får de sjældent mulighed for at øve 6 Mogens Hansen peger på, at en bevidst indre forestilling har intentionel virkning på motorik, så handlinger kan ske ubevidst i overensstemmelse med indre forestilling. Det er muligt at have en bevidst forestilling koblet med en ubevidst intention, der fører til handling. En handling, som sætter sig igennem det psykosomatiske system uden en motorisk viljesakt, siger Mogens Hansen. Det, der skal med..er selvfølgelig erkendelsen af, at mennesket som totalt psyke-soma system ikke realiserer sig selv særlig hyppigt gennem viljesakter, der går fra bevidstheden som kommandoer til kroppen; Den frie vilje har ikke altid let ved at sætte sig igennem over for kroppen I langt værre grad gælder det stofmisbrugere, der er afhængige..her kan ingen fast beslutning, dvs. viljestyring af adfærden sætte sig op mod kroppens begær efter stof 7 Mennesket har fri vilje til at udvælge sig mål og retning med og derudaf igangsætte intentionel handling. Mogens Hansen peger på, at intentionel opmærksomhed i barndommen skabes af den voksnes egne forestillinger, ønsker og hensigter i form af en prioriterende pegeeffekt. Det synes at være tilfældet, at barnet lærer, hvordan det kan bruge sin intentionalitet i lige så høj grad, som det lærer, hvilke forestillinger og ønsker godt er at have. Barnet fødes med en stor, aktiv opmærksomhed over for sine omgivelser. 8 Kupferberg benytter sig af begrebet narcissistisk regression. Dette, som refererende til at opstå, når mennesker forklarer sig i et forvansket selvbillede, en konstruktion efter at en handling er sket, som en slags fornægtende pleje af sin egen personlige identitet. Selvbenægtende form medfører altså narcissistisk regressiv adfærd. Når vi bliver stillet over for vore handlingers faktiske irrationalitet, har vi en tendens til at tillægge tidligere handlinger en rationalitet, de ikke havde, hvilket i sig selv er irrationelt, eftersom det mindsker vore chancer for at blive herre over vores egen skæbne. 9 6 Hansen, Mogens, Intelligens og tænkning, åløkke, 1997, s Hansen, Mogens, Intelligens og tænkning, åløkke, 1997, s Hansen, Mogens, Intelligens og tænkning, åløkke, 1997, s Kupferberg, Feiwel, Kreative Tider, HR.forlag, 2006, s.90

6 Den narcissistiske regression er grundlagt på en personlig grundstemthed, der indeholder et lukket ofte negativt forklarings begær tilmed personligt at opretholde mening. Ifølge Mogens Hansen er intentionel opmærksomhed betinget af udviklingen af en personlig stemthed med en modtagelighed for indtryk. I dette forhold er sanselighed og musisk fornemmelse central. En bevidst væren sig i rummet giver kroppen resonans for stemninger, følelser, dette som metode til med dømmekraft at indgå i det sociale fællesskab. For at forstå, hvoraf personlig stemthed opstår, kan kreativitet og skabende processer være retningsgivende og personlig vejledende Skabende processer At skabe vil i en kreativ betydning referere til et selv, der skaber. Det er derfor indre meningsfuldhed i forhold til det ydre udtryk, der afgør, om der er kreativitet. Den indre motivation fremmer en kreativ arbejdsmåde ved, at man udforsker og giver sig tid til at trænge dybere ned i stoffet. Man undgår måske velkendte stier og søger nye veje, for at få yderligere inspiration, og således tør man tage risici og betragte fejl som en del af læringsprocessen. Dette ofte på en måde, så fejl mere end eksisterende betragtes som nyt råstof, der fortløbende kan benyttes i en kreativ udvikling. For at dette lader sig gøre, må man hengive sig til intentionel og positiv tilkendegivelse, væren og kommunikation, i veksel virkning mellem at inspirere og at lytte. I det kreative rum optimeres stemthed i kraft af positiv intentionel form. Hver deltager vil ærligt kunne tilkendegive og anerkende ytringer over for andre og over for sig selv i en interaktionistisk orden. 10 Dette, i en grad af seriøs form, som den kulturmæssige åbenhed gør mulig. Enhver negativ tænkning og kropsytring af manglende vilje til tilstedeværelse hindrer kreativitet. Det virker heri som om, at negativ tænkning påvirker mennesker til at forlade sig selv i stedet for til, at være sig selv. Tid og psykisk frihed for modstand i form af ulødig kritik er nødvendig for, at ny indsigt kan vokse sig ud af en kreativ skrøbelighed. Derfor er det pålæggende, at mentaliteten i kreative processer beskyttes mod selvoptaget kritik, der ødelægger selv mest geniale ideér. Det pres, der finder sted i en nødvendighed, omdanner ofte menneskelige negative tanker til intentionel kreativitet. Derfor udspringer kreativitet af en nødvendighed, der ofte selvpåført fremmes ved ramme styring, i engageret og kaotisk søgning efter muligheder til at nå et mål med. Modsætningen til den kreative proces er ydre motivation, hvor drivkraften for den enkelte er belønning, fremmedkontrol og anerkendende præmiering, dette med ønske om hurtig, effektiv gennemførelse samt ofte med udgangspunkt i regler og rutiner. 11 En kreativ nytænkning kræver tid og åbent udviklende miljø til at opdage og udvikle alternativer på det grundlag, at ingen deltagere på forhånd ved, hvordan resultatet bliver. For at det skal være muligt, må man først bryde ud af gamle måder at tænke på, da gamle mentale strukturer (paradigmer) virker som en forhindring for nye tankemønstre. Kreativitet er derfor en selvskabt rejse, en indre som ydre forskningsrejse, der adskilt fra det konforme, bekræftende og definerede tillader den enkelte at være tilstede i uvished om processens forløb. I et kreativt rum fjernes tilknytninger og bånd i et stykke tid, dette i kraft af fri fantasi og fordybelse, i et slags praktisk dagdrømmende univers. Den tilladte frihed fra hverdagens ufrie bundenhed giver selvet mulighed for at skabe ansats til nye perceptionsmåder, som viser vejen ud af nødvendigheden, - frihed på samme måde som en flod, hvis vand selv finder vej til havet. 10 Ringsted, Suzanne - Froda, Jesper Plant et værksted, HR. Forlag, 2003, s40 11 Ringsted, Suzanne - Froda, Jesper Plant et værksted, HR. Forlag, 2003

7 7 Det skabende er noget, man modtager, men ikke fra guder, genier og muser, ikke fra øjeblikket og ikke fra det bevidste jeg, men fra selvet. 12 I forhold til kunstens autenticitets krav, vil kreativitet sat i en pædagogisk kontekst betyde, at enhver tilrettelæggelse og ethvert læringsforløb udspringer af den enkelte brugers personlige erfaringer og interesser. I dette forhold mener Kupferberg, at autenticitet er vigtigt element i pædagogikken men, at det er den pædagogiske kontekst, som sætter grænserne herfor. Således må autenticiteten håndteres ved hjælp af kommunikation. En kommunikation, der i den pædagogiske relation udover det talte sprog samtidig foregår i kropssprog, som modtagere også reagerer på. Det, der foregår i de sagte ord, svarer måske slet ikke til det, der foregår i de træge kroppes verden, pointerer Kupferberg. Han refererer til Goffmann, som peger på den diskrepans, der er tale om i enhver optræden mellem kroppen og ordene. Enhver optræden afgiver dobbelt information, som kan være internt modstridende. Både information, som den enkelte er i stand til at kontrollere og information, som tilskuerne kan iagttage, men som rollespilleren ikke selv har kontrol over. Kopferberg påpeger, at man ved at studere, hvordan kreative kunstnere overvinder manglende lyst, kan oparbejde redskaber i den pædagogiske profession. Kreativitet i en kropsfænomenologisk forstand er derfor interessant at berøre i forhold til socialpædagogisk praksis. 5.0 Kroppens fænomenologi 5.1 Eksplicitering Iris Young peger i artiklen Throwing Like a Girl på den pointe, at den vestlige kultur pålægger den unge kvinde, at hun får sin egen krop som genstandsområde. Det patriarkalske samfund ser kvindens krop som objekt, og hun tvinges selv til at være beskuer af sin egen krop udefra. Kvinden bliver både subjekt og objekt for sig selv, hvilket betyder, at hun ikke på samme måde som manden kan udleve sig selv kropsligt. Hun mangler tillid til sine kropslige færdigheder og kommer derfor til at bevæge sig tøset. Det er et fænomen, som kan kaldes eksplicitering af kropslig erfaring. Kroppen viser ud over sig selv og hen på alle andre mulige betydningsbærende elementer. At opleve kroppen i en fysiognomisk hændelse sker, når kroppen ikke erfares i forhold til en erfaret omverdenen, men erfares i forhold til én selv. Udover at erfare kroppen som kulturel repræsentation, kan kroppen nemlig opleves sig selv værende. Sheets- Johnstone 13 pointerer, at mennesket, udover kropslige handlinger med erfaring i kulturel association kan erfare handlinger ud fra en ren kropslig oplevelsesdimension. Kropslig erfaring tilhører to typologier: repræsentationel erfaring og kropsimmanent erfaring. I forhold til repræsentationel erfaring er det den vidende person, som står i privilegeret position. Den, som ved noget om eksempelvis fodbold, kan forklare selv den spillende mere om spillet end denne måske selv ved af. Den repræsentationelle erfaring er således en måde, der kræver en intellektuel viden om kultur, kontekst mv. Anderledes er det med den kropsimmanente erfaring. Den er bundet i kroppen, så det faktisk gør en forskel, at der konkret erfares. Den agerende behøver heri opmærksomhed på selve kroppens handling ved hele tiden at være til stede i kropsligheden. Det er ikke kun det verbale sprog, som skaber eksplicitering af kropslig erfaring men også kroppens eget sprog. Kropsligheden giver nemlig mennesket et vokabular, der lader det eksplicitere. Dette viser legen, der er en 12 Kupferberg, Feiwel, Kreative Tider, HR.forlag, 2006, s Rasmussen, Jacob A. Eksplicitering af kropslig erfaring, kandidatspeciale; Inst. For filosofi, Århus 2004, s.40

8 form for eksplicitering. Når dyr leger, repræsenterer de bevægelser, som de ville udføre i en rigtig kamp. Dyret fremstiller sig som andet og lader som om. Legesituationer får således en karakter af repræsentationalitet, som en slags ikke-falsk falskhed, der derved giver kroppen karakter af sproglig væren. 14 For at legen kan fungere, kræver det, at aktørerne forstår det sprog, som legen er bundet op af, et kroppens sprog. Betydningens logik foregår derfor ikke blot i det verbale sprog men også i kroppens sprog, således at kropssprog refererer til noget andet end sig selv. Det er tegn, som både refererer til kulturel og naturlig oprindelse. Kropssprog når i modsætning til verbalsproget frem til et væsentligt personligt, førstepersonsperspektiv. Bevægelse er derfor både en fremstilling af en betydning i ekspliciterende perspektiv samt en inderliggørelse. 8 Når vi mimer, er det fordi vi allerede kropsligt er i noget ikke mimet. 15 Mimesis fungerer, fordi der er en underliggende kropslighed til grund, og det er dette altid tilstedeværende kropslige, der er værende i verden. Heidegger bestemmer sandhedens væsen som frihed. Frihed forstået som en laden være, ikke i negativ forstand som en afholden sig fra, men i stedet positivt forstået som en laden det værende være, som det er. 16 I sprogets sætninger kan man resonere sandhed, dersom den retter sig efter et noget. Men dette noget viser sig allerede før sætningen fremføres, siger Heidegger. Sandhed er derfor en måde ifølge Heidegger, at lade det værende komme til syne på. Téchne er nøjagtig den viden eller kunnen det er at fornemme det nærværende som noget sådant. Således beror téchne som fundament for både den kunstneriske og den håndværksmæssige skaben på begrebet Aletheia uskjulthed Bevægelse og intelligens Den eneste måde et hvilket som helst væsen kan opnå noget på, er ved at bevæge sig. Dette bør være udgangspunktet for vores forståelse af bevidsthed og intelligens. 18 Enchanted Looms af Rodney Cotterill tilbyder en teori om bevidsthed, som sammenholder muskel tonus og bevægelse som forudsætning for erindringsprocesser, bevidsthed og intelligens. Vi bliver nødt til at vende tingene på hovedet og acceptere, at også for mennesker, er den relevante stimulus den, som er forbundet med bevægelsen af vores muskler, mens den relevante respons er den sensoriske feedback fra omgivelserne. Med andre ord foreslår jeg, at vore kognitive handlinger er relateret til muskelbevægelser, dog med det forbehold, at disse nogle gange kan være forestillede frem for åbenbare Rasmussen, Jacob A. Eksplicitering af kropslig erfaring, kandidatspeciale; Inst. For filosofi, Århus 2004, s Rasmussen, Jacob A. Eksplicitering af kropslig erfaring, kandidatspeciale; Inst. For filosofi, Århus 2004, s51 16 Rasmussen, Jacob A. Eksplicitering af kropslig erfaring, kandidatspeciale; Inst. For filosofi, Århus 2004, s Rasmussen, Jacob A. Eksplicitering af kropslig erfaring, kandidatspeciale; Inst. For filosofi, Århus 2004, s63 18 Cotterill, Rodney M. J. Bevidsthed, intelligens og kreativitet, Aktuel Naturvidenskab, 3, 2002, s41 19 Cotterill, Rodney M. J. Bevidsthed, intelligens og kreativitet, Aktuel Naturvidenskab, 3, 2002, s.41

9 9 Cotterill pointerer, at vi helt naturligt antager, at det at høre nogen tale er en passiv aktivitet. Kun hvis vi bliver bedt om at gentage denne persons ord, bliver vi klar over, at vi i det skjulte har mimet, hvad der er blevet sagt, siger Cotterill. Hvis vi ikke har hørt efter og derfor ikke har igangsat de relevante muskelbevægelser involveret i tale, vil vi ikke være i stand til at gentage, hvad der er blevet sagt. Bevægelser skaber sensorisk feedback fra omgivelserne. Et dyr må være i stand til at skelne mellem sensorisk feedback, som det selv har fremprovokeret og sensorisk input, som det ikke selv har forårsaget. Det eksterne input er ikke under kontrol, og derfor må den selv-drevne sondering af omgivelserne konstant klassificeres og internt evalueres. Denne klassificering og evaluering tilvejebringer sammen med behovet for en opmærksomhedsmekanisme basis for bevidsthed. De er faktisk basis for vores rå sanseoplevelser...disse rå sanser, som gør et væsen i stand til at lave de vitale distinktioner mellem forskellige klasser af sanseindtryk er simpelthen bevidsthed. 20 Hvis et væsen ikke er i stand til at skelne mellem eksterne sanseinput og et selv fremkaldt sanseinput, er det ikke opmærksomt på det, der er årsagen til dets egne handlinger. Evnen til at lave korrekte distinktioner må læres, hvis det skal føje noget til det ubevidste repertoire, som væsenet er født med, og Cotterill påpeger, at bevidsthed gør et væsen i stand til at erhverve nye kontekstspecifikke reflekser gennem livet, som føjes til de nedarvede. Stimulus- respons paradigmet 21 er det, der betragter bevidsthed som noget mellemliggende mellem modtagelsen af en sanse-stimulus og responsen..det fører direkte til en forklaring om intelligens. Det er simpelthen evnen til at forbinde elementære muskelbevægelser, faktiske eller blot internt simulerede i vore tanker, til mere komplekse bevægelsesmønstre. 22 Kroppens muskulatur og den kognitive forestillingsevne hænger derfor sammen i en integreret sanselighed, der benævnes bevidsthed. Det kan gavne personlig forestillingsevne at få en psykologisk begrebsdannelse, tilmed at kaste begribelighed på det menneskelige sind. I dette perspektiv skal der kort benyttes C.G. Jungs forståelses ramme. 5.3 C.G. Jung og kognition Jung inddeler menneskets bevidsthed i: tænkning, følelse, intuition og sansning således, at tænkning samt følelses funktionerne er rationaler, og intuition samt sansnings funktionerne er irrationale. 23 Sansningen registrerer, at noget findes og hvad dette er. Tænkning analyserer, hvad det værende betyder, følelsen angiver, hvad det er værd og intuitionen fremkommer med muligheder, som findes i objektet eller den givne situation. 20 Cotterill, Rodney M. J. Bevidsthed, intelligens og kreativitet, Aktuel Naturvidenskab, 3, 2002 s Cotterill, Rodney M. J. Bevidsthed, intelligens og kreativitet, Aktuel Naturvidenskab, 3, Cotterill, Rodney M. J. Bevidsthed, intelligens og kreativitet, Aktuel Naturvidenskab, 3, 2002 s.43

10 I enhver situation oplever man det, der sker, ved hjælp af alle fire funktioner, sansning, tænkning, følelse og intuition, men de optræder med forskellig vægt og bevidsthedsgrad Jung beskæftiger sig med det ubevidste og nævner tre hovedområder, hvor det ubevidste viser sig: et indre psykisk plan; et kropsligt plan og et ydre projektionsplan. I en projektion bliver de ubevidste indhold lagt ud og over på andre mennesker, og man ser derved ikke sit medmenneske på en realistisk måde. Det ubevidste indhold kan projiceres over på institutioner eller andre af verdens objekter, som så opleves emotionelt forstyrrende. Projektionerne har den ulempe, at de hindrer en god og realistisk kontakt mellem medmennesker. Projektioner fører i sidste instans til en autoerotisk eller autistisk tilstand, hvor man ikke kan nå den ydre verden. 25 Kompleksbegrebet anvendes om det følelsesladede indhold, der er i det personlige ubevidste. Årsagen til, at et kompleks dannes, er ofte tidligere chokerende følelsesmæssig oplevelse, der ikke kan holdes til bevidstheden. Det mest karakteristiske ved et kompleks er dets følelses - tone og affekt. Komplekser lever i deres eget selvstændige liv i et ubevidst psykisk univers. De øver indflydelse på bevidsthedens virksomhed, der kan opleves således, at jeget ikke er herre i eget hus. Et menneskes skygge er, når det psykiske indhold ikke passer sammen med bevidsthedens identitetsfølelse. Mennesker projicerer deres skygge over på andre i ønsket om at skaffe den af vejen, idet den er så ubehagelig at se i øjnene. Derved mister mange mennesker kontakt og følelse med deres egen krop, for det er kroppen, der oftest repræsenterer skyggen. I den kreative proces må de dybder, der er i et æstetisk udtryk blive udtrykt i kraft af aktørens egen personlige indlevelse og erkendelse. Aktørens møde med sin skygge er derfor ofte nødvendig forudsætning i kreative processer for, at et æstetisk udtryk kan komme til at fremstå autentisk. Med dette afsæt i forståelse af personlighedens kompleksitet kan begrebet æstetiske læreprocesser sætte kreativiteten i perspektiv. 6.0 Kreativitet i en socialpædagogisk praksis 6.1 Æstetisk læring Min interesse for kreativitet udspringer af et 10 års arbejde som underviser i AK-fag indenfor pædagoguddannelsen. Der er de kreative fag vægtet højt, og der tales om æstetiske læreprocesser som en del af en pædagogisk faglighed. I bogen Æstetik og læring 26 trækkes der skel mellem: diskursiv læringsmåde, æstetisk læringsmåde og empirisk læringsmåde. Den empiriske læringsmåde er den kropslige og sanselige førsymbolske læring, der lagrer sig som tavs viden. Den æstetiske læringsmåde er karakteriseret ved, at den enkelte omsætter sine indtryk af verden i et udtryk. Et udtryk, der tager afsæt i den enkeltes kropslige lagrede følelses- og oplevelsesmæssig perception af verden. Og den diskursive læringsmåde er analytisk. Den bygger på den empiriske og den æstetiske læringsmåde uden at kunne 24 Psychologische Typen, 1921/ Grønkjær, Preben, C.G.Jung analytiske psykologi, Gyldendal, 2002 s Grønkjær, Preben, C.G.Jung analytiske psykologi, Gyldendal, 2002, s Austring, Bennyé D.; Sørensen, Merete, Æstetik og læring, HR. forlag, 2006

11 11 adskille sig fra dem. Den diskursive udtryksform er ikke bundet til konkrete følelsesmæssige og kropslige erfaringer, men formidler viden om verden uden for en umiddelbar oplevelses horisont. Den diskursive læringsmåde tilbyder nemlig et særdeles veludbygget kommunikationssystem bestående af rækker af veldefinerede termer og analytiske modeller, som den enkelte og kollektivet kan anvende til så objektivt som muligt at beskrive og analysere verdens beskaffenhed. 27 Daniel Stern peger på, at barnets mestring af verbalsproglig kommunikation indebærer en splittelse af barnets oprindelige totaloplevelse af sig selv som en integreret del af verden. En splittelse, der giver misforhold mellem den verden, barnet oplever og den, barnet kan tale om. Daniel Stern peger på, at æstetisk virksomhed kan kompensere for denne splittelse. 28 Den æstetiske læring indebærer fremstilling af tavs viden, hvormed der gives mulighed for at reflektere. Dér bevidstgøres førsymbolske og fragmenterede oplevelser i meningsfuld erkendelse dette i kraft af, at et udtrykt symbol tillader personlig distance i forhold til symbolets oprindelige baggrundsfølelse. Derved opstår mulighed for i personlig refleksivitet at lade være med at identificere sig med den private komplekse følelse. Grundlaget for det æstetiske udtryk som læringsmåde er virksomhed. Det vil sige der, hvor mennesker aktivt udfører og former symbolik i udtryk som f.eks. tegning, rolleleg, sang, dans, musik eller teater. I en sådan aktivitet skabes der forbindelse mellem en indre forestilling og ydre udtryk. Denne meningsfuldhed i selv at opleve sammenhæng mellem forestilling, intention og udtryk kommunikeres ind i verden. 29 Synkronicitet mellem mening og udtryk overføres til publikum i inderliggørende bevægelse, som en sanselig, motorisk samstemthed mellem indre forestilling og ydre udtryk, der gør æstetisk læring kommunikativ essentiel. Austring & Sørensen kalder den æstetiske læringsmåde transcendent. Begrebet betyder grænseoverskridelse af det, der kan opfattes umiddelbart med sanser og bevidsthed. En kreativ proces i en sådan forståelse kan ses, som et fænomen, der sker ved at: Aktøren perciperer sig selv, aktøren perciperer den anden, aktøren perciperer det, den anden perciperer (kropsimmanens) og aktøren perciperer det, der er imellem sig selv og den anden. Sammenlagt perciperer aktøren det hele, som helhed og bevæger sig selv i forhold dertil, i en total perception af mange dimensionale forhold. Den totale perception kan opstå i personlig tilstedeværelse med kropsimmanent opmærksomhed, hvor der opleves synkronicitet til det rumlige omgivende. Med nærvær, forbindelse og fornemmelse som en harmonisk enhed af krop, sjæl og kognition, kan man tilnærme sig mellemmenneskelig forståelse af, hvordan det vil være at være en anden end sig selv. Aktørerne kan i kraft af samvær og tydelighed i symbolsprog genfremkalde oprindelige komplekse følelser og montere dem i ny accepteret bevidst sammenhæng. 30 Leg og æstetiske udtryk er symboler for noget erfaringsmæssigt oplevet. Symbolet (legen) er indsat som et udtryk for en mening. Derfor får symbolet mening, når der er intentionel forbindelse mellem den grundlæggende forestilling, det vil sige, det tidligere oplevede og erfaret samt det nutidige udtryk, 27 Austring, Bennyé D.; Sørensen, Merete, Æstetik og læring, HR. forlag, 2006, s Austring, Bennyé D.; Sørensen, Merete, Æstetik og læring, HR. forlag, Austring, Bennyé D.; Sørensen, Merete, Æstetik og læring, HR. forlag, Austring, Bennyé D.; Sørensen, Merete, Æstetik og læring, HR. forlag, 2006

12 eksempelvis legen. Det æstetiske udtryk er en abstraktion, en associativ erstatning af en egentlig mening på samme måde, som sproget er en meningsfremstilling af en anden praksis. Sproget anviser en virkelighed, der giver mening kognitivt inde i mennesker på grundlag af livslang læring i abstraktion. Det vil sige, at forestille sig noget, man ved ikke er, det medfører et divergent rum mellem tanke og handling, et slags indre bevidsthedsrum. Fantasi synes derfor at ligge til grund for abstraktion og leg ligge til grund for sprogets udvikling. Det er i denne skabende form, at kognitiv læring foregår i kreative æstetiske processer Kreativitet i praksis På Livet Løs 31 er udgivelse af et forskningsprojekt, der omhandler den kreative skole, Akademiet for utæmmet kreativitet - AFUK. Det er en produktions og daghøjskole, der i mere end 20 år har arbejdet med socialt belastede unge. De kreative tilbud, som AFUK tilbyder de unge er alternative livsveje. På skolen kommer udsatte unge, som målrettet ønsker at gøre noget ved livet. Det er et læringsmiljø, der ønsker at udvikle unge til at finde egne muligheder. Det handler derfor i AFUK s virksomhedsplan om at ruste den enkelte til at tage hånd om sit personlige liv, til at turde lege og bryde vanetænkning samt få de unge til at vende tingene på hovedet og se nye muligheder og løsningsmodeller. For at opnå dette, er det essentielt, at elevernes koncentration og opmærksomhed bliver en praksis, der gør den unge til søgende altså intentionel. I undervisningen bliver ja-sigen og gøren til et redskab for de agerende, for forekommer der ikke denne javelvillighed, så modarbejder eleverne hinanden. 32 I denne form opnår hver enkelte med sin deltagelse at være positiv medskaber i at finde handlemåder, der giver mening. Mening, fordi der er forbindelse fra personlig medvirkende intention til udøvende handling. En ja-kultur betyder, at man dybest set siger ja til hinandens medvirken og væren. Det er ikke ensbetydende med, at alt godtages. Men idéer må afprøves med handling før, den forkaster sig selv, for uden handling ingen dømmekraft. Således er læringsrummet et værksted, hvor der eksperimenteres med æstetisk udtryk i nøje overensstemmelse med idéudvikling. Ja - kulturen er et udtryk for evne til at tillade sig selv og andre at være til stede og prøve nye veje. Det er her, der kan eksperimenteres, afprøves og øves. Igen og igen, uden censur. De rykker sig i retninger de nu ved, de gerne vil.. Der er ikke noget, der er forkert, men det kan måske blive bedre. 33..bevægelsen eller nødvendighed og lyst er helt central for at få fornemmelse af AFUK s puls om søgende unge. 34 Eleven selv er skabende hele tiden, og udgangspunktet for dette er de opgaver, lærerne sætter i givne betingelser. I sådanne betingede rammer hersker kreativiteten i frihed til at finde muligheder og nye udtryk. Alle elever har aktivt valgt at være på AFUK og ud af det, er det naturligt at alt, hvad der foretages på AFUK, har mening i søgende og intentionel praksis. Med skolens aktive rammer som baggrund, handler det om at forstå sig selv som ressource og gå derhen, hvor man ser og synes livet er. Det kræver koncentration og opmærksomhed i det sociale samspil, som er indvævet i alle aktiviteter. Og det to dimensionale krav, der er i at ville gøre sit bedste i både social samspil og teknisk udøvelse, gør de unges muligheder for narcissistisk 31 Langager, Søren; Højmark, Annemarie; Henriksen, Spæt, På Livet Løs, DPU, Langager, Søren; Højmark, Annemarie; Henriksen, Spæt, På Livet Løs, DPU, Langager, Søren; Højmark, Annemarie; Henriksen, Spæt, På Livet Løs, DPU, 2007, s Langager, Søren; Højmark, Annemarie; Henriksen, Spæt, På Livet Løs, DPU, 2007, s.29

13 regression vanskelig. Fokus på kreativiteten gør, at udtrykket bliver det ledende tema, med hvilket de unge sættes i etisk frihed i forhold til andre. Processen er ikke mere vigtig end produktet og således er produktet af afgørende betydning for den fælles vished om, at for at opnå noget, må vejen gås. Mindreværd bearbejdes med kropslig fysisk udfoldelse og kreativ tænkning, der berører den unges livstemaer. Det er essentielt, at den unge byder ind med det, denne kan, for at undgå at størkne i manglende selvtillid. Med dette som udgangspunkt ledes den unge til at udvikle nye veje skridt for skridt. Den vej, som i den kreative proces viser sig i autenticitet, ledes der videre af. Tror eleven ikke på sig selv heri, så tror læreren endnu mere på eleven, dette med evnen til at høre og se muligheder. Små sikre signaler i en elevs nervøse udtryk viser den autentiske vej, som det, der føres videre med i en nærværende æstetisk arbejdsproces. Tålmodighed og gentagende praksis medfører kropsimmanent oplevelse som klangbund til en forandrende adfærd. Ved gentagende øvelse lærer eleven at opretholde et udtryk i autenticitet Konklusion Pædagogik handler om tankeleg og kommunikation. Kommunikation kan foregå på mange sprog. Det kropslige sprog er medspillende i alle livets forhold, og de omgivelser, man træder ind i stemmer et hvert menneskes sindelag. Tanker og følelser påvirkes af ydre stimuli, og kroppen indstiller sig i indre stemthed. Kroppen viser menneskers stemthed udadtil, hvor musklers og leds spændingstilstand har afgørende betydning. Tanker, følelser og sansning er bestemmende for spændingstilstande i kroppen, der, i samvær med andre mennesker påvirkes gensidigt. Mennesket genfortæller sig selv i det offentlige rum i form af intuitivt nonverbalt sprog, en synliggørelse af tavs viden. Cotterill pointerer, at vi naturligt mimer det, vi hører, og igangsætter muskelgrupper for at forstå en modtagende kommunikation. Bevægelser skaber sensorisk feedback fra omgivelserne. Derfor kan man antage, at mennesker fysisk med stemthed påvirker hinandens grundantagelser i det daglige miljø. Grundantagelser, som med ubevidst nonverbalt sprog påvirker tanker og sind til at træde i bestemt karakter. En pointe er derfor at undersøge, hvordan mennesket har mulighed for selv at vælge livsbane. Mogens Hansen peger på, at adfærden hos stofmisbrugere, der er afhængige, ikke nemt kan ændres. Kroppens ubevidste muskelspændinger og begær synes at fastholde et menneskes kognition i et kompleks, der fæstner afhængighed. Omsorgssvigt danner komplekser, som optager koncentration til viljestyret opmærksomhed. Ifølge Mogens Hansen har den viljestyrede opmærksomhed betydning for, om et menneske kan indgå i sociale sammenhænge. En bevidst indre forestilling koblet med ubevidst intention kan medføre handling uden motorisk viljesakt, og bevidst indre forestilling har ubevidst intentionel virkning på motorik, siger Mogens Hansen. Opmærksomhed er betinget af udviklingen af en personlig stemthed, og jeg konkluderer, at indre forestilling (visualisering) med bevidst stemthed i forbindelse med kropslig bevægelse medfører forøgelse af opmærksomhedsfunktionen og mulighed for forandring af et menneskets livsbane. Menneskets kulturelle associationer ekspliciterer kroppens erfaringer til at se sig selv udefra. Sheets- Johnstone pointerer, at mennesker kan erfare sig selv i en ren kropslig oplevelsesdimension. Det er en grundstemning, hvor man i Heidegger sk forstand kan lade det værende være, som det er, - lade sig selv være, som man værende er. Jeg forstår erkendelse af værende tilstedeværelse som grundlag for, at et menneske dybest set finder indre ro og intentionalitet til at forme sig selv. Daniel Stern peger på barnets splittelse mellem sprog og krop samt at æstetisk virksomhed kan kompensere for denne. Jeg vil sige, at

14 æstetisk virksomhed kan forandre et menneskes bevidsthed og udvikle koncentrationsevne. Cotterill foreslår, at vi med bevægelsessystemet kan ændre forestilling og grundantagelser i mennesket. Kreativitet er en bevægende metode i socialpædagogisk virksomhed, der lader mennesker være sig selv, og kan lede til udvikling af indre intentionel opmærksomhed i unge udsatte. Den kreative selvdisciplin, opøvning af indre opmærksomhed, fysisk bevægelse samt social kommunikation medfører positiv udadrettethed, der for den unge udsatte giver styrke til væren i handling. 14

15 Litteratur Austring, Bennyé D.; Sørensen, Merete, Æstetik og læring, HR. forlag, 2006 Cotterill, Rodney M. J. Bevidsthed, intelligens og kreativitet, Aktuel Naturvidenskab, 3, 2002 (artikel) Fink-Jensen, Kirsten, Stemthed- en basis for æstetisk læring, Danmarks lærerhøjskole, 1998 Fink-Jensen, Kirsten, Stemthed og levet krop, (artikel) Grønkjær, Preben, C.G.Jung analytiske psykologi, Gyldendal, 2002 Hansen, Mogens, Intelligens og tænkning, åløkke, 1997 Hentig, Hartmut von, Kreativitet, HR. forlag, 1999 Kringelbach, Morten, Fortryllede Metaforer, 1998 (artikel) Kupferberg, Feiwel, Kreative Tider, HR.forlag, 2006 Langager, Søren; Højmark, Annemarie; Henriksen, Spæt, På Livet Løs, DPU, 2007 Langager, Søren, Specialpædagogik og det æstetiske perspekttiv, Danmarks lærerhøjskole, 1995 Rasmussen, Jacob A. Eksplicitering af kropslig erfaring, kandidatspeciale; Inst. For filosofi, Århus 2004 Rokkjær, Åge, Pædagogik, et personligt anliggende, Semi-forlaget, Ringsted, Suzanne - Froda, Jesper Plant et værksted, HR. Forlag, 2003

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014 Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune v. Lektor Fysioterapeut Ulla Lind Holt, PPR Viborg Fysioterapeut Pernille Pallesen, PPR Viborg 2 trins raket Kick off, mest teori Hvad ved vi?

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE v/grethe Sandholm Underviser, konsulent, Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Århus Innovations laboratoriet

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje 2005 Will-management er et halvårligt selvudviklingsforløb med fokus på anvendelse af den stærke, den gode og den intelligente vilje. I løbet af fire moduler

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere