Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil"

Transkript

1 Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene Den nyslåede godsejer var en af datidens driftigste landvindingsmænd, entreprenør Jørgen Wendelboe Larsen. Straks efter udtørringen gik Larsen i gang med at opføre den imposante hovedbygning i nederlandsk renæssancestil med røde tegl og ornamenter i sandsten. Arkitekten var den kongelige bygningsinspektør Martin Borch, en af hovedstadens betydeligste repræsentanter for den nationalromantiske byggestil. Borch var fast arkitekt for De danske Spritfabrikker og deltog også i opførelsen af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Herregården Gårdbogård ligger der den dag i dag som et mindesmærke over entreprenør Larsens eventyrlige liv, og det»kongerige han vandt«i Nordjylland. Ejendommen er dog ikke længere i slægtens eje. Gårdbo Sø Før den store udtørring Gårdbo Sø betragtes som en levning af en meget stor fortidig fjord eller sø, der har strakt sig fra Vesterhavet ved Tversted til Kattegat ved Frederikshavn. Udløbet lå i stranden ved Tversted, men landhævning, sandflugt og de vildt vandrende sandklitter lukkede udløbet, formentlig engang i Middelalderen. Søens vand banede sig derefter vej til Kattegat, samtidig med at vandspejlet skrumpede ind. Flere steder i søens sandbund er der fundet ganske betydelige lag af muslingeskaller, heriblandt også østers, hvilket bekræfter hypotesen om forbindelsen til havet. I 1828 beskrives Gårdbo Sø for første gang af amtsforvalter Brinck- Seidelin:»Heri udgyder sig en å fra Tolne bakker, og den har udløb gennem Knasborg Å i Kattegat; den har mil i omkreds, og er således den største i amtet; den er temmelig rig på fisk, især ål, er på nogle steder så lavvandet, at man kan vade derigennem, men på andre mener egnens bønder, at den er meget dyb. Denne søs udtørring er ej tilrådelig, da den har sandflugt i bunden«. Endnu i 1852 dækkede søens vandspejl 770 hektar, men udstrækningen varierede voldsomt med årstiderne. Når stærke vinterstorme blokerede udløbet i Kattegat med isflager, gik søen ofte over sine bredder. Disse oversvømmelser var til stor skade for de bønder, der ejede de lavtliggende enge ned til søbredden. I sommeren 1854 udstedte en landvæsenskommis Beliggende vest for Ålbæk og seks kilometer syd for Råbjerg Mile. Oprindeligt største sø i Nordjylland (indtil 1850) med 770 hektar vandareal og 15 kilometer i omkreds. Fra 1854 sænkede lodsejerne vandspejlet, så arealet halveredes. I årene gennemførtes den endelige tørlægning. I blev der med statsstøtte opført ny pumpestation og foretaget detaildræning. Frederikshavn kommune. Koordinater: ,

2 sion derfor et nyt regulativ for udløbet gennem Knasborg Å, så vandstanden kunne sænkes, og forholdene stabiliseres i den store sø. Det blev begyndelsen til den endelige tørlægning. I de følgende år blev blev åen uddybet med 5 6 alen (3,1 3,8 meter) og søens vandflade reduceret indtil halvdelen af 1852 størrelsen. Sænkningen af vandstanden gjorde det muligt at undgå de store oversvømmelser i vintermånederne, men nu blev de sandede indmarkslodder til gengæld så tørre, at de ikke længere egnede sig til at dyrke. Deres tynde grønsvær truede med at bryde op i sandflugt på grund af udtørringen. Det tidligere så gode fiskeri efter først og fremmest ål, gedder, skaller og skrubber fik også aftagende betydning efter Dog var der stadig seks fiskerbåde på søen i foråret 1867, hvor de drev krogfiskeri, satte bundgarn og røgtede en ålegård. Om sommeren vandrede store mængder af glasål op i søen. En»del familier«ernærede sig hele sommeren igennem ved fiskeri, hed det i en samtidig beskrivelse. Også jagten aftog efter 1854 udtørringen, fordi det»brede bælte af høje siv«(tagrør) ved søens vestbred forsvandt. Tidligere havde der i træktiderne været»en betydelig del svaner, vildgæs og ænder«samt ynglende bekkasiner, tredækker, brushøns, rødben, plettet rørvagtel og gravand. Tilbage i maj 1828 havde fuglesamleren Frederik Faber besøgt søen, og foruden de almindelige sumpfugle observerede han angiveligt»små flokke«af temmmincks ryler samt havterne, dværgterne og sortterne; den sidstnævnte var ligefrem almindelig. På engene konstaterede han lille vandsalamander, og i søen fandtes der ål, gedder, skalle og smelt. Jørgen Wendelboe Larsen satte sig præg på egnen i mere end en forstand. Udover de dramatiske ændringer af topografien var han en ledende skikkelse i landboforeningen, formand for Frederikshavn Eksportslagteri og Konservesfabrik, viceformand i Det jyske Haveselskab, medlem af Hedeselskabets repræsentantskab, medlem af Skagensbanens bestyrelse, formand for Haglskadeforsikringen Vendsyssel samt adskillige kommissioner, udvalg og nævn. Han blev hædret som ridder af Dannebrog i 1902, fik titel af etatsråd i 1911 og blev udnævnt til Dannebrogsmand i Den typiske landvindingsmand Gårdbo Søs banemand tilhørte den generation af handlekraftige landvindingsmænd, der tog over, efterhånden som Dalgas-pionererne begyndte at falde fra. Jørgen Wendelboe Larsen var født i 1851 på Sct. Jørgensbjerg ved Roskilde, men flyttede med forældrene til København som seks-årig. Faderen oparbejdede her en solid entreprenørforretning, hvor den unge Jørgen hjalp til, mens han gik på teknisk skole for at lære landmåling og nivellering. Allerede fra barnsben drømte han dog om at komme til landbruget, og efter mange bønner gav faderens sit samtykke. I 1868 kom Jørgen ud at tjene hos en forpagter ved Glostrup. Allerede året efter blev han imidlertid kaldt hjem. Der var brug for ham i landvindingssagens tjeneste. Faderen havde besluttet at satse alt på den store landvindingsbølge, der skyllede ud over landet, så han havde solgt sin forretning i København og købt en part af koncessionen på Tastum Sø ved Skive. Han gik sammen med en af datidens energiske kulturteknikere, kammerråd Emanuel R. Grove, om at udtørre den 750 hektar store, fladvandede sø. Kammerråd Grove var født i København i Han blev uddannet som ingeniør og havde været vandbygningsdirektør siden 1850 i Slesvig, hvor han bl.a. byggede havneslusen ved Husum. Efter 1864 nederlaget måtte han forlade det tabte hertug I september 1994 regnede det kraftigt i flere dage, og da pumpestationen var stoppet, steg vandet fra ringkanalen indover markerne og genskabte den nordlige del af den gamle Gårdbo Sø. Flyfotoet er optaget den 21. september 1994 fra syd. Helt oppe nord for søen lyser Råbjerg Mile op i horisonten. Senere samme efterår blev søen atter pumpet tør. Foto: Lars Nordam-Ullitz. 2

3 Den udtørrede søbund ligger den dag i dag træløs hen. Her er hverken læhegn eller vildtplantninger, men uhindret udsyn som i gamle dages Nordjylland. Ude i horisonten skimtes et par af de fem store NEG Micon vindmøller, som den nuværende ejer har rejst. dømme for at vende tilbage til kongeriget. Her nedsatte han sig som privat ingeniør i Viborg, hvorfra han deltog i projektering og byggeledelse af forskellige landvindingsprojekter. Udover arbejdet i Tastum Sø var Grove med til at danne det interessentskab, som i sommeren 1869 gik i gang med tørlægningsprojektet for det enorme Kolindsund på Djursland. Grove døde dog allerede i maj 1871, så han kom hverken til at opleve det tørlagte Kolindsund eller Tastum Sø ved Skive. Det var Jørgen Wendelboe Larsen, der på faderens vegne ledede arbejdet med afvandingen af Tastum Sø. Da det var tilendebragt i 1873, stiftede han sammen med sin farbror entreprenørfirmaet Hans & Jørgen Larsen, der udførte en række større arbejder i hovedstaden og rundt om i landet, ofte med ansatte, frem til Personligt ledede Jørgen Wendelboe Larsen genopbygningen af havnene på Bornholm, der var blevet ødelagt af århundredets store stormflod i november I januar 1881 købte den 30 årige Jørgen Wendelboe Larsen retten til at udtørre Gårdbo Sø med to tilhørende bøndergårde. Han gik straks i gang med projektet. Selve tømningen for løb glat, da der ikke skulle pumpes. Den gennemførtes på to år. I det følgende årti blev søbunden kultiveret og bragt i omdrift, mens Larsen sideløbende lod hovedhuset og de mange avlsbygninger på Gårdbogård opføre. Efterhånden krævede bedriften mere og mere af Larsens opmærksomhed. I 1894 solgte han hele sin forretning i København og flyttede med familien permanent til Nordjylland. Et langt liv i Nordjylland Før tørlægningen havde Gårdbo Sø en vanddybde på indtil otte fod (2,5 m). Vandspejlet lå dog hele 22 fod (6,9 m) over daglig vande i Kattegat, og det laveste sted i dyndbunden lå 14 fod (4,4 m) over havet, og derfor gik det så nemt med tømningen. Først blev der gravet en 3,7 meter bred og 8,8 kilometer lang landkanal rundt om søen for at føre vandet fra Nors Å samt alt tilløbende vand udenom søen. Samtidig fjernede man ålegården i afløbet. Den havde opstemmet søen med tre fod (0,9 m). Derefter blev Knasborg Å uddybet over seks kilometer og så tømte søen sig selv ud i Kattegat. Men allerede efter de første år havde den udtørrede søbund sat sig så meget, at Larsen i 1885 måtte uddybe kanalen med yderligere to fod (0,6 m) for at sikre en tilstrækkelig afvanding. Det blev et dyrt arbejde, der kostede lige så meget som den oprindelige kanal. I årenes løb satte dyndbunden sig yderligere, og i 1921 lå de laveste arealer kun 3,7 meter over daglig vande i Kattegat. Til gengæld gav den frugtbare dyndbund usædvanligt gode afgrøder. I de første 15 år ydede den tørlagt sø årligt to høstafgrøder uden tilskud af gødning af nogen art. Familien trivedes også godt i det nordjyske. Frem til sin død i 1931 fik Jørgen Wendelboe Larsen stigende indflydelse indenfor landbrug og i lokalpolitik. Blandt en lang række tillidsposter kan fremhæves, at han blev formand for landboforeningen»vendsyssel«allerede i 1895, formand for det nystartede Frederikshavns Eksportslagteri i 1901 og landvæsenskommissær fra Som formand for Kvægavls- og Opdrætterforeningen»Jersey«fra 1902 gjorde han en særlig indsats, hvor han personligt ledede indkøb og import af 5200 stk. Jerseykvæg direkte fra øen Jersey i den engelske kanal. De gule køer er i dag spredt ud over det ganske land, takket være Larsens initiativ, der stadig huskes. 3

4 På forslag fra Hedeselskabet, der gerne så plantningssagen fremmet i Vendsyssel, tog han initiativet til A/S Tolne Skov i Fra 1918 blev han indvalgt i Hedeselskabets repræsentantskab. Gennem hele sin karriere var han desuden bestyrelsesmedlem i flere private aktieselskaber, herunder i A/S Søvang, der drev landbruget på den udtørrede Tastum Sø. Han var bestyrelsens tilsynsførende med driften af den store ejendom. Lokalpolitisk opnåede han betydelig indflydelse som formand for Råbjerg sogneråd fra 1898 til 1913, samt medlem af Hjørring amtsråd 1910 til 1928 og Horns Herreds skoledirektion fra Jørgen Wendelboe Larsen døde på årets næstsidste dag i Trods sin store kærlighed til Nordjylland havde han ønsket at komme hjem til Sjælland efter sin død. Etatsråd Larsen ligger begravet ved Skt. Hans kirke i Roskilde. Hans enke»den gamle grå«kaldte folkene hende residerede på herregården frem til 1940, hvor hun i en alder af 83 år solgte ejendommen på grund af sygdom og flyttede hjem til København. Den nye ejer blev entreprenør og arkitekt Georg Østergaard ( ), der var søn af en murermester i Frederikshavn. Markerne afvandes stadig gennem et system af åbne grøfter, hvorfra vandet pumpes ud i ringkanalen rundt om den tørlagte sø. Købt for tyskerpenge Georg Østergaard var en energisk formand for entreprenør- og arbejdsgiverforeningen i Frederikshavn, hvor han i 1930 erne drev en lokal entreprenørvirksomhed med vejbygning, cementarbejder m.v. Den slags virksomheder var der straks bud efter, da den tyske værnemagt besatte landet, og Georg Østergaard holdt sig ikke tilbage. Allerede i april 1940 påtog Østergaard sig entreprisen for tyskerne med at anlægge Knivholt Flyveplads vest for Frederikshavn. Den stod færdig ved årets udgang. Samarbejdet med tyskerne gav en omsætning på 3,1 mio. kr., hvilket i nutidsværdi svarer til knap 69 mio. kr. I årene havde Østergaards årsomsætning i gennemsnit ligget på kr. (8,6 mio. kr.). Det var formentlig denne betydelige ekstra indtjening, der gjorde det muligt for ham at erhverve Gårdbogård. Efter besættelsen blev Georg Østergaard sigtet for værnemageri og for overtrædelse af prisloven ved at have beregnet sig overpriser. Der blev dog aldrig rejst tiltale. I 1949 frafaldt politimesteren i Ålborg sigtelserne med bemærkningen»sagen er håbløs«, bl.a. fordi der angiveligt manglede en række regnskabsbilag. Ifølge Østergaard var bilagene sendt til Tyskland, hvor de var bortkommet. Lokalt klæber beskyldningerne for værnemageri fortsat ved Østergaard den dag i dag, til trods for at sigtelsen blev opgivet. Da Østergaard rykkede ind på Gårdbogård i 1940, overtog han et gammeldags og nedslidt landbrug. Bygninger og maskiner var forældede, nogle kunne dateres helt tilbage til 1880 erne. Søudtørringen var også i forfald. I lange perioder havde søen været vandfyldt, især om vinteren, på grund af sætninger i søbunden og mangelfuld oprensning af kanalerne. Det blev der nu rådet bod på. Allerede en måned efter vedtagelsen af loven om statsstøtte til landvinding i november 1940 ansøgte Georg Østergaard om støtte til en gennemgribende modernisering af afvandingsanlægget i Gårdbo Sø. I Statens Landvindingsudvalg var der nogen betænkelighed ved ansøgningen, da loven ikke var beregnet på enkeltmandsprojekter. Finansministeriets repræsentant i udvalget mente også, at»godsejer Øster gaard er vist i øvrigt i stand til selv at bekoste gennemførelsen af arbejdet«. Udvalgsformanden var dog af en anden mening, og sagen»gårdbo Sø«blev oprettet med journalnummer 47. Den blev både kostbar, kompliceret og langvarig. Hedeselskabet fik hurtigt udarbejdet et detailprojekt med en samlet udgift på kr. (4,3 mio. kr.), og den 1. april 1941 fik Østergaard tilsagn om totredjedele af beløbet i statsstøtte samt et statslån til at dække den resterende tredjedel. Men han fik mere end det. Ved Hedeselskabets mellemkomst overtog han selv entreprisen med at udføre projektet. Det omfattede en pumpestation med to pumper, oprensning og uddybning af landkanalen samt detaildræning af hele søbunden. Ikke før sommeren 1944 gik det op for medlemmerne i Statens Landvindingsudvalg, at Hedeselskabet havde antaget Østergaard som hovedentreprenør på hans eget projekt. Det blev afsløret, da udvalget måtte behandle en budgetoverskridelse på kr. Pumpehuset er stadig det samme, som det der blev opført med betydelig statsstøtte i 1940 erne, takket være Statens Landvindingsudvalg. 4

5 Overalt i den fede dyndjord ligger der stadig århundredegamle hjertemuslinger fra dengang, hvor Gårdbo Sø stod i forbindelse med havet. (2,6 mio. kr.) for allerede delvis udført arbejde, som lå uden for bevillingen. Finansministeriets og Arbejdsministeriets repræsentanter i udvalget rasede over den skødesløse omgang med statskassens midler, og man truede med en retssag mod Østergaard. Sagen blev dog ordnet i mindelighed ved et møde mellem Hedeselskabets direktør og godsejer Østergaard i sommeren Først i september 1952 kunne j.nr. 47 afsluttes endeligt. Regnskabet blev godkendt, til trods for manglende udgiftsbilag for regnskabsåret 1944/45. Disse skulle angiveligt være bortkommet i posten. Den samlede anlægsudgift kunne pr. 1. november 1947 opgøres til , 50 kr., hvilket svarer til 7,7 mio. kr. i 2006 priser. Overskridelsen var på 79 pct., men også det accepterede Statens Landvindingsudvalg. Herregården skifter hænder igen og igen Projektet var dog ikke langtidsholdbart. Allerede i måtte Georg Østergaard atter lade Hedeselskabet foretage en fornyet dræning af søbunden, mens hans egen tid som godsejer var ved at løbe ud. Efter flere blodpropper med langvarige hospitalsophold opgav Østergaard at drive ejendommen selv, og i 1964 blev Gårdbogård solgt til handelsmand Ejnar Flensted Nielsen ( ). Han drev den videre uden de store ændringer eller investeringer, bortset fra lidt dræning og opførelse af en ny svinestald. I 1972 meldte der sig en tilsyneladende kapitalstærk køber, der foregav at have store planer for ejendommen. Det var pelsfabrikant H.C. Knudsen fra firmaet A/S Leidersdorff i København. Knudsen var industrimand med store forretninger i hovedstaden og i udlandet, men han var også en dristig spekulant. Efter købet lod Knudsen udarbejde driftsplaner for et større kvæghold og flere grise, men gården kunne ikke føde de mange dyr, fordi den udtørrede sø atter trængte til dræning. Alle de store planer endte dog brat, da H.C. Knudsen fik en dom for skattesvig. Den medførte, at staten overtog Gårdbogård. Den 1. marts 1975 solgte staten ejendommen til den 23 årige Vincens Christian Lerche, der var født på Benzonsdal Gods ved Ishøj på Sjælland. Han lod søen nydræne i 1977 ud fra en nøgtern vurdering af boniteten på de 394 hektar under plov, hvoraf kun 170 hektar af søarealet skønnedes at være egnet som basis for et rentabelt, moderne landbrug. Lerche solgte Gårdbogård i 1999 til den nuværende ejer, entreprenør Svend Aage Christiansen. Han købte den i skarp konkurrence med Aage V. Jensens Fonde, der ønskede at erhverve søen for at naturgenoprette den som Nordjyllands største sø. Men prisen blev for høj for naturfondene, så det blev Svend Aage Christiansen, der løb med herligheden. Naturen i dag Det store landbrug består i dag af markblokke på hver 5 10 ha og opdelt af åbne grøfter med masser af tagrør, brændenælder og tidsler langs kanterne. I det opgravede dynd fra grøfterne ses mange skaller af muslinger og østers. Fuglemæssigt er der ikke meget at skrive om. Det meste af vinteren opholder der sig gerne et par hundrede sangsvaner på de frosne marker, men mest markant var den store flok af ravne, der tidligere holdt til ved et landbrug med frilandsgrise lige nord for den gamle sø. Her blev der iagttaget småflokke med hele 68 ravne som maksimum i september I dag er svinebruget lukket. Også traneparret fra den nærliggende Råbjerg Mile gæster af til den udtørrede sø, hvor både vagtel og engsnarre høres hyppigt i sommertiden. Rådyr og af og til også dådyr og krondyr fra de nærliggende plantager trækker ud på de åbne marker for at græsse. I landkanalen lever der både mink, ilder og odder. Afløbet fra Gårdbo Sø sker som nævnt gennem Knasborg Å, hvor man kan være heldig at træffe både isfugl, bjergvipstjert og vandstær. Botanisk er der ikke længere noget særligt at iagttage i området. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Frederikshavn har i 2007 forsøgt at indlede en dialog med godsejer Svend Aage Christiansen om at genetablere den store sø, men uden resultat. Ejeren er ikke interesseret i at opgive sit velfungerende landbrug. Derimod har han selv planer om at etable en mindre sø i den nordlige del af området, hvor han også kunne tænke sig at rejse et udsigtstårn og anlægge en natursti. Kilder Brinck-Seidelin, L.C.: Hjørring Amt Fotografisk genoptryk, Historisk Samfund for Vendsyssel Faber, F.: Kort Efterretning om en zoologisk Rejse til det nordligste Jylland i Sommeren Tidsskrift for Naturvidenskaberne, 1828 p Forfatterens besøg på lokaliteten, Gaardboe, Peter A.: Beskrivelse af Gaardboe Sø i Horns Herred, Hjørring Amt. Samlinger til jydsk historie og topografi, bd. 1, s Bønkel, Regnar: Gaardbo sø og gård i hundrede år Udgivet af Jubilæumsudvalget Rigsadvokaten, P-sager, j.nr. P Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 47. Rigsarkivet. Statens Landvindingsudvalg, 3. møde, Torp Olesen, Eigil: Skagens Odde en naturguide. Geografforlaget

6 Plantelivet ved og omkring Gårdbo Sø TBU 1/16 1: Gårdbo Sø Gårdbo Sø er nu helt afvandet og opdyrket. Vegetationstyper: Mark Højere planter: : Kødet Hindeknæ(o), Eng-Svingel(o), Mose-Vintergrøn(o) Lokalitetskode: + B III r Kilder: se Wind TBU 1/16 2: Gårdbogård I sammensætningen af den 84 hektar store, privatejede Gårdbogård Plantage indgår i første række beplantninger af nåletræer tillige med mindre bevoksninger af løvtræer. Vegetationstyper: Nåleskov, løvskov Højere planter: : Alm. Eg, Strand-Kamille(o), Enkelt Månerude(o), Alm. Slangetunge(o), Hvid Stenkløver, Brodbladet Vandaks(o) Svampe: : Exidia glandulosa(o), Mucilago spongiosa(o), Sclerotinia trifoliorum(o) Lokalitetskode: + S III r Kilder: se Wind TBU 1/18 2: Knasborg Å Den uregulerede Knasborg Å afvander Gårdbo Sø og løber ud i Kattegat. Vandet er stærkt belastet. Vegetationstyper: Vandløb Højere planter: : Strand-Kamille, Krum Star(o) Lokalitetskode: 0 + V III s Kilder: se Wind Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet ved Gårdbo Sø, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 109 fuglearter (og racer), som var registreret fra Gårdbo Sø pr. 1. marts I parentes ses antallet af observationer og individer ialt. Skarv (1/10) Tårnfalk (26/38) Stor Flagspætte (2/4) Kærsanger (17/36) Fiskehejre (9/12) Dværgfalk (5/5) Hedelærke (1/2) Rørsanger (1/1) Sort Stork (1/1) Lærkefalk (1/1) Sanglærke (7/128) Tornsanger (3/4) Knopsvane (2/4) Vandrefalk (8/8) Landsvale (1/1) Havesanger (1/1) Pibesvane (11/156) Agerhøne (13/35) Skovpiber (1/1) Munk (1/1) Sangsvane (67/4274) Vagtel (36/96) Engpiber (1/6) Gransanger (2/3) Sædgås (2/45) Fasan (1/1) Gul Vipstjert (2/19) Løvsanger (2/4) Kortnæbbet Gås (4/148) Vandrikse (1/1) Gul Vipstjert, Nordlig (2/48) Sumpmejse (1/2) Blisgås (1/16) Engsnarre (18/40) Bjergvipstjert (4/4) Topmejse (3/4) Grågås (13/179) Trane (32/81) Hvid Vipstjert (3/25) Blåmejse (1/1) Grågås (13/179) Strandskade (2/4) Vandstær (1/1) Musvit (1/18) Canadagås (16/219) Pomeransfugl (7/49) Gærdesmutte (2/7) Rødrygget Tornskade (2/2) Gravand (4/21) Hjejle (28/14062) Rødhals (1/1) Stor Tornskade (2/2) Gråand (3/82) Vibe (58/7550) Nattergal (2/2) Skovskade (3/6) Hvepsevåge (1/1) Almindelig Ryle (1/1) Rødstjert (1/1) Husskade (1/4) Rød Glente (8/10) Småspove (2/6) Bynkefugl (13/37) Allike (3/207) Havørn (2/2) Storspove (7/85) Stenpikker (6/30) Råge (1/1) Rørhøg (5/5) Stormmåge (1/23) Ringdrossel (1/3) Sortkrage (4/5) Blå Kærhøg (33/38) Sildemåge (2/6) Solsort (3/19) Gråkrage (13/1009) Hedehøg (2/3) Sølvmåge (1/70) Sjagger (8/978) Ravn (43/611) Duehøg (2/2) Ringdue (7/407) Sangdrossel (1/1) Stær (16/3125) Spurvehøg (5/5) Gøg (4/5) Vindrossel (1/3) Skovspurv (1/6) Musvåge (45/212) Natugle (2/2) Misteldrossel (3/15) Bogfinke (2/37) Fjeldvåge (18/25) Skovhornugle (6/13) Græshoppesanger (1/1) Kvækerfinke (1/200) Fiskeørn (2/2) Natravn (2/2) Sivsanger (3/4) Grønirisk (1/2) 6 Plantelivet ved og omkring Gårdbo Sø

7 Stillits (2/7) Bjergirisk (2/205) Snespurv (6/208) Bomlærke (34/592) Grønsisken (1/35) Lille Korsnæb (1/4) Gulspurv (11/307) Tornirisk (1/8) Lapværling (1/20) Rørspurv (1/1) Herunder ses en oversigt over de 5 andre dyr (end fugle), som var registreret fra Gårdbo Sø pr. 1. marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Hare (1/1) Ræv (2/3) Odder (3/6) Dådyr (1/1) Rådyr (16/111) Herunder ses en oversigt over de 49 fuglearter (og racer), som var registreret fra Gårdbogård pr. 1 marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Pibesvane (1/12) Hjejle (1/10) Sortrygget Vipstjert (1/1) Husskade (1/8) Sangsvane (2/264) Vibe (5/706) Vandstær (6/6) Sortkrage (1/1) Gravand (2/9) Storspove (1/4) Gærdesmutte (2/2) Gråkrage (2/210) Rød Glente (1/1) Sølvmåge (1/50) Bynkefugl (1/2) Ravn (14/453) Rørhøg (1/1) Sølvmåge, Almindelig (1/300) Sortstrubet Bynkefugl (1/1) Stær (3/1180) Blå Kærhøg (1/1) Svartbag (1/5) Stenpikker (2/8) Bogfinke (2/20) Spurvehøg (1/1) Ringdue (2/260) Sjagger (2/270) Lille Korsnæb (2/6) Musvåge (5/10) Gøg (1/1) Misteldrossel (1/1) Dompap (2/2) Fjeldvåge (1/1) Slørugle (1/1) Sivsanger (1/1) Gulspurv (1/70) Tårnfalk (2/2) Natravn (3/4) Tornsanger (1/4) Bomlærke (4/220) Agerhøne (1/1) Sanglærke (4/42) Sortmejse (1/1) Vagtel (6/7) Landsvale (1/330) Musvit (1/4) Engsnarre (3/4) Gul Vipstjert, Nordlig (1/2) Rødrygget Tornskade (10/18) Herunder ses en oversigt over de 4 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Gårdbogård pr. 1 marts I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Pindsvin (1/1) Ræv (1/1) Krondyr (2/5) Dådyr (2/12) Fuglelivet i dag 7

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage

Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Kulturmiljø nr. 3 Tema Bosætning på landet, landbrug og skovdrift Emne Herregård, afvanding og inddigning samt skovdrift Sted/Topografi Gårdbo Sø var tidligere

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1 Side 1 Holstebro Kommune Bilag Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

UNGARN Oktober 2012

UNGARN Oktober 2012 UNGARN 19. 26. Oktober 2012 Traner (Foto: Torkild Kristensen) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 19. oktober til den 26. oktober 2012 afholdt DOFTravel

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen

Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 1 Ingeniør Sv. Aa. Oustrups billeder fra afvandingen af Åmosen 1954-64 Af Claus Helweg Ovesen, Naturparkprojekt Åmosen I perioden 1954-64

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4 Kompendium og CV for Foreningen Kværkeby Fuglereservats Venner Videreudvikling af Kværkeby Fuglereservat Projekt handicaptoilet og handicaplift Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3 Fuglereservatets

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov

Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

UNGARN september 2015

UNGARN september 2015 UNGARN 6. 13. september 2015 Foto s (Gerard Gorman) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 6. til den 13. september afholdt DOFTravel den 1. sensommertur

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004

Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,

Læs mere

Nordfyns Feltstation 2007

Nordfyns Feltstation 2007 Ringmærkning på Nordfyns Feltstation 2007 Den største fugl i nettene blev ubetinget denne Skovhornugle d. 25. maj 2007 I efteråret 2006 var der en elev med på Keldsnor Fuglestation, og et par stykker mere

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Bulgarien 13/9 28/9 2008 Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord Fra den 13. 28. september 2008 afholdt DOF Travel atter tur til

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Historien om udtørringen af den mægtige Vilsted Sø tager sin begyndelse en julidag i 1860. Ved en offentlig auktion den dag på dommerkontoret i Løgstør

Læs mere

Legind Sø som pionerprojekt

Legind Sø som pionerprojekt Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov

Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 169 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Letland maj 2005 DOF Travel med Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Forord DOF-Travel foretog i perioden 21. 29. maj 2005 en fugletur til Letland. Sidst DOF-København havde tur til Letland var i maj 1998.

Læs mere

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Omkring år 1800 blev det første forsøg gjort på at udtørre den lavvandede Gamst Sø mellem Vejen og Lunderskov. Bønderne udgrøftede arealet, men resultatet var

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V Finland Kuusamo og Liminka Juni 2010 En tur med DOFTravel Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade 138-140 1600 København V Forord DOFTravel arrangerede en tur til Nordøstfinland i perioden

Læs mere

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen

Læs mere

Kemer, Tyrkiet 7-14 maj 2005

Kemer, Tyrkiet 7-14 maj 2005 Kemer, Tyrkiet 7-14 maj 2005 Af Lisbeth og Jens Dithmarsen Denne lille rapport gennemgår kort de ca. 65 fuglearter, som vi observerede på en kombineret afslapnings- og fugletur til turistbyen Kemer, der

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

Gotland, Sverige Maj-Juni 2014

Gotland, Sverige Maj-Juni 2014 Gotland, Sverige Maj-Juni 2014 Visby, Gotland, 05-06-2014 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Gotland, Sverige fra lørdag den 31. maj til torsdag den 5. juni 2014. Indledning Leif Frederiksen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Efter udskiftningen af landbrugsejendommene i 1788 blev arealerne omkring Jølby Nor, der var en åben lagune ud til fjorden, anvendt som fælles græsning. I 1859

Læs mere

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kong Frederik den Anden var en entreprenant herre med smag for landvinding. På kongens bud blev der bygget dæmninger ved Slivsø sydøst for Hoptrup og

Læs mere

AOF Nordsjællands naturvandrerholds tur til Biebrza og Bialowieza, Polen, 2.6-9.6 2012

AOF Nordsjællands naturvandrerholds tur til Biebrza og Bialowieza, Polen, 2.6-9.6 2012 AOF Naturvandringer Ekskursion til Biebrza og Bialowieza, Polen 2.6-9.6. 2012 Deltagere Harry Andersen Kurt Borella Marianne Frandsen Birgitte Garde Ib Bjørn Hansen Niels Henrik Højbjerg Palle R. Jensen

Læs mere