Danske fyranlæg Temagennemgang 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske fyranlæg 1750-1950. Temagennemgang 2001"

Transkript

1 Danske fyranlæg Temagennemgang 2001 Skov- og Naturstyrelsen Miljø- og Energiministeriet 2001

2 Titel Danske fyranlæg Temagennemgang 2001 Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen Miljø- og Energiministeriet 2001 Manuskript og redaktion Cand. mag. Caspar Jørgensen og arkitekt m.a.a. Eske Møller, Skov- og Naturstyrelsen Foto Skov- og Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse arkitekt m.a.a. Eske Møller, Skov- og Naturstyrelsen Tryk Skov- og Naturstyrelsen Papir Cyclus Office 90g (100% genbrug) Oplag 500 ekspl. Henvendelse vedrørende publikationen Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Telefon og Naturstyrelsen.dk 2

3 INDHOLD INDLEDNING... 4 Det danske fyrsystem... 5 Sejlruter... 7 Teknisk udvikling... 9 De større anlæg De mindre anlæg Oversigt over de fredede fyranlæg Oversigt over fredningsforslag ANDUVNINGSFYR VINKEL- OG LEDEFYR...76 Esbjerg fyrsystem LITTERATUR

4 INDLEDNING Hermed foreligger en temagennemgang af danske fyranlæg. Anlæggene i ge n- nemgangen er opført før 1950 og tilhører Farvandsvæsnet, som driver hovedparten af fyrene i landet. Formålet med gennemgangen er at sammenfatte den eksisterende viden om danske fyr og på det grundlag pege på anlæg, der bør sikres gennem en statslig bygningsfredning, og på andre bevaringsværdige anlæg, hvis ydre det kan overvejes at sikre på anden vis. Gennemgangen indledes med en kort oversigt over det statslige fyrsystems udvikling, den anvendte teknik og fyranlæggenes udformning. Herefter følger en kort beskrivelse af de anlæg, som Skov- og Naturstyrelsen vil foreslå fredet eller pege på som bevaringsværdige. De 12 fyr, som allerede er fredet, er desuden medtaget. Grundlaget for gennemgangen er en oversigtlig registrering af 88 fyr, som Farvandsvæsnet lod udarbejdede i 1999, og listen over fyr i Farvandsvæsnets jubilæumsbog fra 1927, der omfatter 185 fyr i de danske farvande. De bedst bevarede fyranlæg er besigtiget af Skov- og Naturstyrelsen i sommeren Foruden de fyr, der er anlagt og drevet af Fyrvæsnet, findes en række fyr, især havnefyr, der ikke indgår i denne temagennemgang. Ud over fyrene afmærkes farvandene også af andre typer sømærker, som ikke indgår i temagennemgangen. På havet blev der allerede tidligt udlagt søtønder, og de faste fyr blev suppleret med fyrskibe fra 1829, hvor det første blev udlagt ved Læsø Trindel indførtes lystønder med en dertil hørende gasstation i Korsør havn, hvor et gasværk, opført af Julius Pintsch, Berlin, fremstillede fedtgas til lystønderne. På land opførtes de såkaldte båker, hvis forskelligt udformede trækonstruktioner hjalp den søfarne til at bestemme sin position. Langs den jyske vestkyst blev der eksempelvis bygget 25 båker på initiativ af Kyst- og Klitvæsnet. Heraf er de 11 endnu eksisterende fredet. Desuden er vandtårnet i Svaneke, der også fungere som sømærke (1952 af Jørn Utzon) fredet. 4

5 Det danske fyrsystem Med Frederik II s forordning fra 1560 om afmærkning af sejlruten mellem Skagen og Falsterbo med fyr og søtønder indledte statsmagten opbygningen af et sammenhængende fyrsystem i danske farvande. Det skete samtidig med at man også søgte at anlægge en statslig rustningsindustri, udbygge flåden og det statslige bureaukrati. I Danmark kan etableringen af fyrvæsnet således opfattes som et led i etableringen af renaissancetidens magtstat. Også tidligere har der været sømærker, men de var opsat af private og har ikke udgjort noget sammenhængende system. Et af de ældste, bevarede fysiske spor er den murede lygte i østgavlen på St. Nikolaj kirkes tårn i Køge fra tallet. Omkring 1520 nævnes søtønder i Øresund, og tidligere har der været bygget stenvarder hist og her. De tidlige statsfyr var få og ganske beskedne: lamper og blus ophængt i simple tømmerkonstruktioner eller placeret på jorden. Først i 1747 blev der opført et egentlig fyrtårn i det nuværende danske område Det Hvide Fyr på Skagen. Under den økonomiske vækst i slutningen af 1700-tallet og i forlængelse af oplysningstidens interesse for mekanik gennemførte fyrvæsnet i løbet af erne og begyndelsen af 1800-tallet en udbygning af fyrsystemet, således at antallet af fyrtårne nåede op på 12 i Samtidig fik den danske handelsflåde en anseelig størrelse under den såkaldte florissante eller blomstrende handel, der især havde København som base. Den næste udbygning fandt sted fra omkring 1833 til 1858, hvor antallet af fyrtårne øgedes fra 15 til 36. En periode der prægedes af mekanisering i industrien, en øget produktion i landbruget og en voksende eksport af især korn. Transportvejene blev udbygget blandt andet med anlæggelsen af de første jernbaner, telegraflinier og anskaffelsen af de første, få dampskibe. For handelsflådens sammensætning havde tilvæksten i søkøbstædernes forholdsvis små sejlskibe størst betydning. Den mest omfattende udbygning af fyrsystemet fandt sted fra omkring 1870 til 1930, hvor antallet af fyrtårne under Farvandsvæsnet øgedes fra 39 til 185. En periode hvor industrien gradvis gik over til at anvende elmotorer i stedet for dampmaskiner, landbruget øgede den animalske produktion og sin eksport især til England. Fra 1880erne anlagdes tillige de første lokale elektricitetssystemer, der forholdsvis hurtigt spredtes, således at størstedelen af landet havde adgang til elektricitet omkring Anlæggelsen af jernbanernes hovedlinier var afsluttet i begyndelsen af 1870erne, men udbygningen af sidebanenettet forsatte frem til omkring Jernbanerne kom i stigende grad til fungere som fødeog aftagerlinier for havnene. Dette i forening med indførelsen af større dampskibe førte til en stigende koncentration af skibsfarten på de større havne som København, hvor frihavnen åbnede i 1894, Århus og Esbjerg, der blev indviet i Endnu i 1870 udgjorde dampskibene kun knap 7 % af den samlede tonnage mod 45 % i Blandt sejlskibene skete der en koncentration til de store søfartssteder Fanø, Svendborg og Marstal. På trods af denne tendens til koncentration på færre havne blev fyrsystemet væsentligt mere fintmasket frem til 1930, hvad der antagelig skyldes, dels at der kom flere og især større skibe, hvorfor behovet for fyr må været vokset, dels at samfundets økonomiske formåen og vilje til at foretage offentlige investeringer var større end tidligere. 5

6 Herefter blev fyrsystemet stabiliseret, således at der stort set ikke er blevet oprettet nye fyr efter Flere af de ældre fyrbygninger især ved lede- og vinkelfyr er dog blevet udskiftet med nye gittermaster, ligesom der er blevet opført enkelte nye betontårne ved ældre anduvningsfyr som på Skagen og Due Odde på Bornholm og overgangen til elektrisk lys i det væsentlige blev gennemført efter Indtil 1870 var næsten alle fyr under fyrvæsnet landkendingsfyr, de såkaldte anduvningsfyr, hvis opgave var at hjælpe skibene med at holde sig fri af land eller farlige grunde. Oprettelsen af nye anduvningsfyr fortsatte frem til omkring 1900, bl.a. med opførelsen af fyrtårne langs den jyske vestkyst. Men hovedparten af de nye fyr efter 1870 var såkaldte ledefyr og vinkelfyr, hvis formål er at lede skibe gennem smalle sejlrender. Ledefyr består af to eller tre fyr (forfyr, mellemfyr og bagfyr), der er placeret med en vis afstand og tilsammen danner en linie, som skibene navigere efter. Vinkelfyr består af et fyr med rødt, hvidt og grønt lys, således at man har rødt om bagbord og grønt om styrbord, når man sejler i den hvide vinkel ind mod fyret. I 1927 var der 49 anduvningsfyr, 58 ledefyr og 78 vinkelfyr Ledefyr/Vinkelfyr Anduvningsfyr Total Antal fyrtårne under Fyrvæsnet i de nuværende danske farvande. Vippefyr, fyrskibe og fyrbøjer er ikke medtaget. Kilde: Einar Blytmann og Rogert Fjeldborg (udg.): Det Kgl. Danske Fyrvæsen I 1999 rådede Fyrvæsnet over 197 fyr, hvoraf ca. 100 er egentlige fyrbygninger. De resterende er opsat på master og pæle. Farvandsvæsnets gennemgang i sommeren 1999 af fyr opført før 1950 omfatter 88 fyr eller 28 anduvningsfyr, 6

7 15 ledefyr og 45 vinkelfyr. Det antal vil i de kommende år blive reduceret. Udviklingen indenfor moderne navigationshjælpemidler såsom radar, satellitnavigation m.v. gør, at Farvandsvæsnet forventer, at en del af fyrene vil miste deres betydning for skibsfarten. Sejlruter Det er ikke tilfældigt, at den første spinkle kæde af fyr blev anlagt ned gennem Kattegat og Sundet, for ruten mellem Vesterhavet og Østersøen var en af Europas vigtigste handelsveje og tillige en betydelig indtægtskilde for den danske krone, der fra omkring 1429 og frem til 1857 opkrævede Øresundstolden udfor Helsingør. Det var langs denne rute, at de første større tårne blev opført, Skagen (1747) og Anholt (1788), foruden de to mindre fyr ved Nakkehoved, fyret på Kronborg (1772) og Stevns (1818). Ved indsejlingen til Københavns havn blev der først etableret et offentligt fyr på Trekroner i Den spæde start til at sikre overfarten over bælterne kom, da postvæsnet oprettede et lygtefyr på Bågø i Lillebælt på postruten fra Assens til Årøsund i Det blev fulgt af et vippefyr ved Halsskov i 1727, nogle senere på Knudshoved og på Sprogø i Desuden oprettede postvæsnet to ledefyr ved Korsør i drev postvæsnet tillige en postruten mellem Lolland og Femern med der til hørende vippefyr. Postvæsnets fyr hørte ikke under fyrvæsnet, og de blev kun tændt, når postvæsnets færger var i vente. De kom således ikke den almindelige skibsfart tilgode. Først i 1853 overtog fyrvæsnet disse fyr bortset fra fyret i Nyborg, der var i dårlig stand. Mere spredt oprettedes fyr på Tunø i 1801, Hammeren på Bornholm og Gedser i 1802, samt Fakkebjerg på Langelands sydspids (erstattet af Keldsnor) og Christiansø i 1805 Fra slutningen af 1830erne begyndte farvandsvæsnet at etablere fyr på ruten vest om Læsø og ned gennem Store Bælt efter henvendelser fra agenter og skibsredere i Svendborg og andre sydfynske byer. Efter at klagerne var blevet taget op i Stænderforsamlingen i 1836 blev det besluttet at oprette fyr på Hirsholmene (1838), Fornæs (1839) på Djursland og Hesselø (1841) samt ge n- oprette fyret på Sprogø. Hertil kom fyret på Kegnæs ved sydspidsen af Als (1845). Det første fyr ved den jyske vestkyst ud over Skagen var Hansholm (1843). Herefter kom Hirtshals (1863), Bovbjerg (1877), Lodbjerg (1884), Blåvandshuk først som et lille vinkelfyr i 1888, der erstattedes af et betontårn i 1900 og Lyngvig (1906). Indsejlingen til Limfjorden blev markeret ved Hals med et fyr opsat af Ålborg Havn i 1849, suppleret med Egense forfyr i 1878 og Hals Barre fyr i Ved Thyborøn Kanalen oprettedes et fyr på en lodsgaliot i Men det var først fra 1908 til 1911, at de indre dele af Limfjorden blev forsynet med en række vinkel- og ledefyr bl.a. ledefyret ved Løgstør i 1908 og vinkelfyret på Grisetåodde i

8 8 Anduvningsfyr, opført fra 1747 til Ledefyr & Vinkelfyr, opført fra 1747 til 1930.

9 Efter Rigsdagens beslutning om at oprette en statshavn ved Esbjerg i 1868 opførtes bl.a. ledefyret ved Sædenstrand i 1873, hvis opgave var at lede skibsfa r- ten gennem renden, Grådyb, mellem Skallingen og Rømø, og et vinkelfyr inde i havnen. Andre vinkel- og ledefyr blev opstillet ved Storstrømmen på Ore og Orehoved i 1879, langs Grønsund i 1890erne, ved Præstø mellem 1894 og 1903, langs Lille Bælt mellem 1883 og 1916 og ved Fåborg mellem 1916 og Teknisk udvikling Udformningen af de såkaldte papegøjer eller fyrlamper, der ifølge forordningen fra 1560 skulle sættes op på Skagen, Anholt og Kullen, har antagelig bestået af en jernkurv ophængt i en stang. Man fyrede først med brænde og fra 1620erne med stenkul, hvis flammer kan ses på en afstand af henholdsvis 2-3 og 5-6 sømil. Det første vippefyr, der fulgte det samme princip som en vippebrønd, blev opstillet på Skagen i vinteren Kulfyr, Lukket kulfyr Spejlfyr, Roterende spejlfyr Linsefyr, Roterende linsefyr El-fyr Antal fyrtårne under Fyrvæsnet i de nuværende danske farvande. Vippefyr, fyrskibe og fyrbøjer er ikke medtaget. Kilde: Einar Blytmann og Rogert Fjeldborg (udg.): Det Kgl. Danske Fyrvæsen I 1563 blev Papegøjen på Kullen erstattet af et muret tårn, hvor der stod 12 store talglys bag tårnets glasruder. Først i 1747 erstattedes vippefyret på Skagen af det endnu eksisterende murede og 22 m høje tårn, der var tegnet af søetatens bygmester Philip de Lange. Det var et blusfyr med en jernkurv på toppen til et åbent kulbål. Udover at blusset blev hævet, og derfor kunne ses over en større afstand, adskilte det sig ikke fra de ældre fyr. Det blev fulgt af flere tårne med 9

10 åbne blus: de to på Nakkehoved fra 1772, tårnet på Anholt fra 1788, og tårnet på Bågø fra Hertil kommer postvæsnets lille kulfyr ved Halsskov fra 1800, der som det sidste af blusfyrene blev taget ud af regelmæssig drift i 1856, men som fortsat blev anvendt af DSB i tåget vejr så sent som i Blusfyrene virkede mindst effektivt i dårligt vejr, hvor behovet for at kunne se dem var størst, i det omfang man overhoved vågede sig ud at sejle. Trækken kom gennem fyrkurvens sider, og når det blæste for kraftigt, var det nødvendigt at afskærme fyrkurven med jernstænger i vindsiden, således at flammen i denne vinkel blev skjult. Desuden måtte der fyres kraftigt. Jo mere storm, regn eller sne, jo oftere måtte fyrpasseren fyre. En måde at løse problemet på var at afskærme blusset med en lanterne, hvad der forudsatte, at man kunne kontrollere blussets røg- og varmeudvikling. Dette blev opnået ved at placere ildstedet på en jernrist med tilhørende ventilationssystem. For at give træk til ilden blev luft ledt ind under risten gennem et sindrigt system af trækkanaler, og røg og varme blev ledt ud gennem en udluftningshætte i lanternens top. Det er det samme princip, som anvendes i smedeesser. Systemet blev tilsyneladende først udviklet ved svenske og engelsk fyr og blev anvendt første gang i Danmark ved ombygningen af Nakkehoved fyrene i Her står Østfyret nogenlunde uændret siden denne ombygning. Dets lanterne er udført af støbejerns sprosser med glas mod havet og mur i landsiden. Indvendigt var muren oprindelig beklædt med messing for at reflektere lyset ud over havet. Lanternen havde jernspær dækket af jernplader. Andre kulfyr med lanterner blev opført ved Gedser (1802), Hammeren (1802), Fakkebjerg (1805), ligesom Anholt (1805) og Skagen (1816) fik lanterner. Hovedparten af kulfyrene blev i løbet af 1830erne forsynet med olielamper, der blev den dominerende lyskilde i 1800-tallet indtil overgangen til gas- og petroleums glødenetslys i slutningen af 1800-tallet. Ved de fleste større fyr har der været skurer eller udhuset til opbevaring af brandstoffet, som f.eks. oliehuset ved Lodbjerg, hvor oliehuset ligger et stykke fra fyret antagelig pga. brandfaren. Ved de mindre fyr er gasflaskerne ofte placeret i selve fyret, men der kan også være et lille skur som ved Rinkenæs og Gammel Pøl. Når der blev opført to fyr på Nakkehoved, var det for at skabe to hvide lys, der kunne skelnes fra det ene hvide lys, som fyret på Kullen afgav. Tilsvarende bestod Lista fyr i Norge eksempelvis af tre fyrtårne i perioden En billigere måde at give fyr en særlig karakter var ved lysblik. Det første blikfyr blev opstillet på Christiansø i 1805 og det næste på Stevns i Blikfyr bestod af flere lamper omgivet af blankpolerede metalplader anbragt på vandrette arme fastgjort på en lodret aksel af træ, der blev sat i rotation af et urværk. Disse roterende spejlfyr blev aldrig særlig udbredte. I alt blev der indrettet otte, hvoraf det sidste på Sejrø blev nedtaget i De faste spejlfyr blev væsentligt mere udbredte. Spejlene, der var formet, så de samlede og forstærkede lyset, blev først anvendt ved de store anduvningsfyr med Kronborg som det første i Der var ikke tale om ét spejl men mange, 10

11 Blinkfyr fra Chistiansø 1805 på Skagen var der eksempelvis 19 spejle. Fra 1840erne blev spejlene i de store fyr afløst af linseapparater. Men spejlene fik en renaissance ved de mindre lede- og vinkelfyr i årene efter 1870, tilsyneladende fordi spejlene bedre end linser kunne forstærke lyset fra en beskeden lyskilde. Ved mellemfyret på Sædenstrand fra 1873 opstilledes eksempelvis 5 spejle med vægelamper, der først i 1910 blev erstattet af en linse, og Løgstør forfyr blev i 1908 indrettet med spejlapparat. Antallet af spejlfyr toppede så sent som i 1903 med 46, og endnu i 1927 var der 36 spejlfyr. Fast spejlapparat fra Skagen 1835 En anden måde at forstærke lyset på er gennem store glaslinser, der enten kan være faste eller dreje og dermed skabe blik. Rotationen blev skabt af et urværk drevet af lodder. Sådanne linsefyr blev udviklet af den franske ingeniør Fresnel og første gang anvendt ved Corduanfyret ved indsejlingen til Bordeaux i I Danmark blev det første linsefyr opsat på Kronborg i 1842 og herefter i de større nye fyr bl.a. ved Hanstholm (1843), Revsnæs (Røsnæs-1844), Møn (1845) og Kegnæs på Als (1845). Men i de mindre fyr blev spejlene som nævnt først erstattet af linser i løbet af 1900-tallet. 11

12 Linsen til Hanstholm Fyr1889 Linseapparat med urværk til hurtig rotation Opbygningen af linserne er ikke blevet ændret væsentligt, men rotationshastigheden blev øget ved at montere linsen på en jernring, der passer ned i en cirkulær gryde med kviksølv således at linsen flyder på kviksølvet, i stedet for at lade lisen hvile på cylindriske eller koniske hjul, der kører på en cirkulær bane. Herved reduceredes modstanden. Princippet blev udviklet af den franske fyrdirektør Bourdelle i Hvor spejlene er væk, anvendes linserne stadig, og nogle steder er også de oprindelige urværker bevaret, selvom urene i løbet 1900-tallet er blevet erstattet af elmotorer. I enkelte tilfælde anvendes urværket dog forsat som reserve. Fine eksempler er Lodbjerg og Stevns, hvor linserne hviler på cylindriske hjul, og Nakkehoved Vest med en hurtig roterende linse. Det var først fra begyndelsen af 1920erne, at Fyrvæsnet begyndte at gå over til at anvende elektriske glødelamper som lyskilde. En forløber var dog fyret i Hanstholm, der i 1889 blev forhøjet og forsynet med et nyt linseapparat og en elektrisk kulbuelampe, som forinden havde været udstillet på den Nordiske Udstilling i København Men endnu i 1927 var der kun 20 fyr med elektriske glødelamper. De større anlæg Princippet i udformningen af de større fyrtårne, anduvningsfyrene, forblev uforandret fra det første tårn på Skagen til det sidste store fyr ved vestkysten, 12

13 Lyngvig, fra Ingen af disse var ved opførelsen beregnet for elektrisk belysning. Formålet med tårnene er at hæve en lyskilde så højt, at virkningen af jordens krumning reduceres, således at lyskilden kan ses over en større afstand, end hvis den var placeret på jorden. Hvis terrænet er højt, der hvor fyret placeres, kan tårnes højde reduceres. Eksempelvis er lyskilden hævet 62 m over havets overflade ved Bovbjerg fyr selvom tårnet kun er 26 m højt, mens lyskilden ved det Grå Fyr i Skagen er 44 m over havets overflade, selvom fyret med sine 46 m er Danmarks højeste. Tårnene består af et skaft og en platform, som bærer lyskilden. Skaftet rummer en trappe, der er fastgjort til muren, hvorved der skabes et frirum gennem tårnets midte, som i de ældste fyr blev anvendte til at hejse brændsel op til fyrkurven, og i de yngre med roterende spejl- og linsefyr gav plads for de lodder, der drev urværket, således at fyrene minder om overdimensionerede standure. De yngre fyr, der fra opførelsen var beregnet for elbelysning, og hvor der ikke var behov for plads til brændsel og lodder, som f.eks. Due Odde og det nye Skagen Fyr fra 1950erne, har da også en mindre diameter end de ældre. Under platformen er der ved bjælkelag eller hvælv skabt et eller flere rum øverst i skaftet, hvor fyrpasseren kunne opholde sig, når han ikke lagde kul i kurven, passede olielamperne, trak lodderne op eller observerede skibsfarten. Hirsholm 1838 Vesborg 1858 Sprogø 1868 Sletterhage 1894 Frem til 1840erne var de fleste tårne fir- eller mangekantede, en undtagelse er ingeniørmajor Peymanns runde tårn på Anholt. Nogle af tårne lå frit som ved Skagen, Anholt og Gedser, men de fleste var sammenbygget med fyrpasserboligen. Tårnene blev placeret ved boligens gavl som ved Nakkehoved (1772), Stevns (1818) og Hirsholm (1838) eller i facaden som ved Fornæs (1839), Hesselø (1841), Kegnæs (1845) og Møn (1845) foruden Marienleuchte (1832) ved Puttgarten på Fermern. Desværre er de danske anlæg med tårnet midt i facaden ændret. Bl.a. er der indsat nye vinduer, ligesom der er opført nyere tårne ved dem, men hovedformen kan stadig ses. Og modsat de bevarede tegninger, hvor anlæggene mest associere til kirker som Køng eller Dreslette, associere de bevarede anlæg, der står næsten uden dekorative led, snarere til anden etatsarkitektur som f.eks. de noget mindre senklassicistiske vagtbygninger, der omgav København, eller længerne i Nyboder fra anden halvdel af 1700-tallet. 13

14 Anholt 1826 Fornæs mm Hesselø 1841 Kegnæs mm Møn 1845 Fra begyndelsen af perioden er fyrinspektørboligen på Anholt fredet. Denne med tilhørende udhus blev opført 1826 efter tegning af G. Nielsen Holgreen ( ) et stykke syd for selve fyret. Til sammen danner de to bygninger ydersiderne i en afskåret rombe, således at der opstår en beskyttet gårdsplads imellem dem. De lave bygninger står uden udsmykning med enkle tage. I kontrast til det spartanske ydre viser tegningerne en forholdsvis anseelig bolig med bl.a. havestue og kontor, køkken, bryggers og rullestue. Fyrpasserne boede i nogle ældre, nu nedrevne bindingsværksbygninger nærmere fyret. Fra 1840erne begyndte Fyrvæsnet at samle fyr og boliger i aksefaste anlæg ved de nye, større fyrstationer. Den første var Hanstholm fra med hovedbygning, to fritliggende sidelænger og det mangekantede tårn. Et andet eksempel er Det Grå Fyr på Skagen fra Begge er fredet. Hertil kommer Hirtshals fra 1863, hvor tårnet flankeres af to beboelsesbygninger. Karakteristisk for disse og de fleste større anlæg fra anden halvdel af 1800-tallet er, at tårnene er placeret tæt på boligerne og er forbundet med disse ved en eller to små mellembygninger, som det da også blev anbefalet af fyrkommissionen i Desuden anbefalede kommissionen runde tårne fremfor mangekantede, en anbefaling der blev fulgt ved langt de fleste tårne i resten af 1800-tallet. Variationer er stationen på Vejrø fra 1846, hvor tårnet er placeret i spidsen af den vinkelformede bolig og tilsammen med et lille udhus danner et kvadratisk 14

15 Hanstholm Vejrø 1846 Hjelm 1856 Skagen 1858 anlæg, og Hjelm fra 1856, hvor boliger og udhuse danner et rektangulært trefløjet anlæg, hvis fjerde side lukkes af tårnet. I 1880erne opførtes med Bovbjerg som det første flere fyrstationer, hvor to symmetrisk placeret beboelsesfløje er forbundet med tårnet via buede forbindelsesbygninger, således at anlæggene kan minde om variationer over Eigtveds ridebaneanlæg ved Christiansborg i lille målestok. Udover Bovbjerg (1877) gælder det Nordre Rønner (1880), Skjoldnæs (1881), Æbelø (1883) og Lodbjerg (1883). Selvom der hverken er anvendt pilastre eller lisener som udsmykninger giver bl.a. materialevalget og det nybarokke planskema anlæggene et senhistoricistisk stilpræg. Bortset fra Bovbjerg er tårnene ved disse anlæg granit beklæde, hvad der giver en større lys og skyggevirkning end senklassicismens pudsede murer. Ved Nordre Rønner er alle bygninger beklædt med granit, hvad der kan give associationer til fæstningstårnene ved Marstrand, Frederikshavn og Christiansø fra slutningen af 1600-tallet. Og ved Bovbjerg, der står i rød blankmur på granitsokkel, er indgangspartierne til fyrmesterboligen og tårnet fremhævet med kvadermuring, mens den fløj, der rummer assistentbolig og lager, er uden en sådan udsmykning. Også i Hirtshals er forskellen mellem mester- og assistentboliger i behersket grad markeret i udsmykningen, men i øvrigt synes der at være få tilfælde på en sådan rangordning af boligerne. Det er tårnene fremfor boligerne, der er fremhævet i anlæggene. 15

16 Bovbjerg 1877 Nordre Rønner 1880 Skjoldnæs 1881 Lodbjerg 1883 Æbelø 1883 Medvirkende hertil har det måske været, at den nationalliberale politiker Alfred Hage flere gange var efter Fyrvæsnet under folketingets budgetforhandlinger. Eksempelvis i 1858 foreslog Hage Farvandsvæsnets bevilling reduceret, fordi: Man frister folk (fyrpersonalerne) ind på at ville betragtes som hørende til den højere stand og på at føre et liv og levned, som ikke passer med den beskedne stilling at passe et fyr. Hvad tror man da, at sådan et par fyrbetjente, to sådanne guardians, der skal passe et fyr og pudse disse linser og én gang om dagen vægen til lamperne --- hvad tror man, at de behøver To store, flotte huse, hvert på 320 kvadratalen, med pommersk tømmer; med ikke mindre end 8 kakkelovne! Man ønsker rdl. til et nyt fyr på Trekroner. Stryg de og køb jerntårnet fra England. Da den sidste gruppe større fyr blev opført, fik de fleste anlæg en mere fri udformning. På Vestkysten blev tårnene ved Blåvands Hug (1900) og Lyngvig (1906) placeret et stykke fra boligerne, der blev lagt lidt inde i land bag klitterne. Ved den nu nedlagte fyrstation i Højen vest for Skagen fra 1892, og ved Helnæs (1900) i det Sydfynske Øhav og Keldsnor (1905) på Langelands sydspids samledes de fleste af bygningerne omkring en gårdsplads. Bygningerne står med pudsede murer, svagt lysegult ved Vestkystanlæggene og hvidmalede ved Helnæs og Keldsnor, og med detaljer i rød blankmur. Bortset fra Lyngvig er tårnene firkantede. Konstruktivt skiller det 39 m høje tårn ved Blåvands Hug sig ud ved at være bygget i beton ligesom tårnet ved Slettehagen fra

17 Blåvand 1900 Lyngvig 1906 Helnæs 1900 Keldsnor 1905 Endelig er der en lille gruppe fyr, der er opført ude i vandet. Det ældste er Nordre Røse fra 1877, der ligger mellem Amager og Saltholm. Det står på fem m vand og består af en underbygning af granit, der hviler på pæle og sten. Tårnet er opført af granitkvadre. Hals Barre fra 1912, der ligger i Kattegat udfor Limfjorden på ni m vand, har en underbygning af jernbeton beklædt med kløvede sten. Hertil kommer Drogden fra 1937 og Røsnæs Puller fra 1939 begge med underbygninger af jernbeton, der er konstrueret som sænkekasser. 17

18 De mindre anlæg De fleste vinkel- og ledefyr er fritstående uden tilhørende boliger, fordi de ofte blev passet af personale fra de større fyrstationer eller af en lokal som f.eks. Julebæk vinkelfyr, hvor den første fyrpasser var restauratør Christiansen. De er lave sammenlignet med anduvningsfyrene, fordi de kun skal kunne ses på forholdsvis kort afstand. Mange har først bestået af en lampe ophængt i en mast, som i flere tilfælde senere er blevet erstattet af et lille tårn eller træhus. Der er fortsat en del master, som imidlertid tid ikke er medtaget i Fyrvæsnets gennemgang fra 1999, men de fleste synes at være gittermaster fra 1960erne eller senere. Omkring 22 af tårnene er af jern. Det første blev opsat på havnemolen i Assens i Herefter kom jerntårne på Trekroner ved indsejlingen til København i 1858 og på Sædenstrand ved Esbjerg i Resten blev opsat mellem 1893 og 1911 heraf fire i Sønderjylland, som Fyrvæsnet overtog fra Tyskland i Hovedparten af tårnene er m høje og er konstrueret af støbejernsplader, som er boltet sammen på tårnets inderside. Jerntårne kan opfattes som tidligt, præfabrikeret, elementbyggeri, der hurtigt har kunne samles på stedet. Det første store jerntårn blev støbt i London 1842 og opsat på Jamaica ved Morant Point. Tilsvarende findes flere af Norges ca. 40 jerntårne på små utilgængelige klippeøer. Bortset fra Egense Forfyr i Kattegat udfor indsejlingen til Limfjorden er de danske jerntårnene imidlertid opstillet på steder, som ikke er specielt vanskeligt tilgængelige. Og tårnene er små sammenlignet med de norske, hvor f.eks. fyret på Færder fra 1857 er 43 m højt. Ligesom ved anduvningsfyrene er kun enkelte af de mindre fyr opført i beton. Vigtigst er de to tårne ved Storstrømmen på Orehoved og Ore foruden tårnet på Enebærodde ved indsejlingen til Odense Fjord alle fra Deres udformning tyder på, at de er bygget i jernbeton. Hvis det er rigtigt, er de meget tidlige eksempler i Danmark på anvendelse af denne konstruktion, som netop i årene omkring 1895 var under udvikling af Hennebique og Kahn i Frankrig og USA. Mange af vinkel- og ledefyrene blev opsat i små træskurer, hvoraf der fra 1893 til 1925 blev opført omkring 28. Skurerne står på murstens- eller betonfundamenter, der i nogle tilfælde har en betydelig højde. Det gælder eksempelvis Bogø vinkelfyr i Storstrømmen fra 1895, som blev forhøjet i 1922, Tolke Dyb på Falster fra 1923, Bækkehave på Tåsinge fra 1925 og som det bedst bevarede eksempel Løgstør Grunde Forfyr fra 1908, hvor fundamentet, der når op i 1.sals højde, bære to små skurer som rummer hver sit fyr. I andre tilfælde har det ikke været nødvendigt at hæve fyrene meget over vandlinien. De bedst bevarede eksempler er Munke på Avernakø og Julebæk ved Hellebæk begge fra Enkelte er placeret i tårne, der ikke adskiller sig fra anduvningsfyrene som f.eks. det 21 m høje tårn ved Strib fra Endelig er der en del tilfælde, hvor fyrene er placeret i beboelseshuse. Det gælder f.eks. Korsør ledefyr (1856) og Hestehoved vinkelfyr (1891). 18

19 Vinkelfyr ved Lillebælt Fleischersk Spejl Fyringeniør Groves gravsten, Holmens Kirkegård 19

20 Fredede fyrtårn Oversigt over de fredede fyranlæg Skagen Det Hvide Fyr ( ) af arkitekt Philip de Lange. Et rundt muret tårn med kraftige pilastre. Oprindeligt et åbent kulfyr, som i 1816 forhøjedes og forsynedes med en lanterne. Nakkehoved Anholt Korsør Nakkehoved Østre Fyr (1772) af G.D. Anthon. Et firkantet muret tårn sammenbygget med fyrmester bolig. Èt af to samtidige åbne kulfyr, som fik lanterne i og spejle i I 1898 blev hele fyrfunktionen over taget af Vestre Fyr. Anholt Fyr (1785) af Ernst Peymann. Et højt rundt muret tårn med åbent kulfyr. Ombyggedes i 1836 og igen 1881med lanterne. Fyret er omgivet af resterne af kasematter fra et engelsk fæstningsanlæg (1809) og har et karakteristisk rombeformet boliganlæg. Halskov Kulfyr (1800) af J.B. Guione. Et ottekantet muret fundament med et åbent kulfyr. Bågø Bågø Fyr (1816) Et firkantet muret tårn, oprindeligt med åbent kulfyr, som får lanterne og spejlapparat i Stevns Det Gamle Fyr (1818) af Poul de Løwenørn. En halvrund udmuring i én etage på gavlen af fyrmesterboligen. Det tidligste danske roterende spejlfyr. Erstattedes af et nyt fyrtårn i

21 Hanstholm Hanstholm Fyr ( ) af J.H. Kock, ombygget i Et ottekantet muret tårn, oprindeligt fritliggende med tilhørende boliger. I 1889 opførtes maskinhus mm i tilknytning til tårnet. Skagen Det Grå Fyr (1858) af arkitekt N.J. Nebelong. Et højt muret tårn forbundet med fyrmesterbolig med en korridorbygning. Desuden findes flere boliger og maskinhus. Sprogø Sprogø Fyr (1868). Tårnet er rundt og muret med mønstermurværk i røde og gule sten. Det er sammenbygget med fyrmesterboligen med en korridorbygning. Fyrtårne som indgår i andre fredninger Helsingør Kronborg Fyr (1800). Der er opsat en lanterne i toppen af Kronborgs nordøstligste tårn, Dronningens Tårn. Christiansø Christiansø Fyr ( ) af Westh og P. de Løwenørn. Mellem indre og ydre mur i Store Tårn er et rundt muret 4 stokværk højt tårn. Fyret var blandt de første danske blinkfyr. København Trekroner Fyr (1858). Fyret er Danmarks ældste jerntårn, som er placeret på Trekronerfortets kassematbygning. Tunø Tunø Fyr ( ). Ombygget Fyret er placeret i tårnet på Tunø Kirke, som i 1906 blev forhøjet og fik tilføjet ny lanterne. Kirke og tårn hører under Den Danske Folkekirke, og er derfor ikke bygningsfredet. Fredningsforslag 21

22 Oversigt over forslag om fredningsudvidelse Nakkehoved Nakkehoved Vestre Fyr (1772) af G.D. Anthon. Ombygget og forhøjet Et firkantet muret tårn sammenbygget med fyrassistentbolig. Èt af to samtidige åbne kulfyr, som i 1898 overtog hele fyrfunktionen. Tårnet blev da forhøjet og fik ny teknik og boligen blev udviddet. Stevns Stevns Fyr ( ) Tårnet er et rundt kridtstenstårn som blev opført til afløsning af et ældre fyr. Oversigt over fredningsforslag Esbjerg Sædenstrand Mellemfyr ( ). Et 14 m højt ottekantet fritstående støbejernstårn, et ledefyr som med forfyr og bagfyr markerer en sejllinie i Grådybet. Thy Lodbjerg Fyr (1883). Et aksefast anlæg med to boligfløje og en buet korridorbygning opført i rød blank murværk og delvist beklædt med natursten, samt et højt granittårn og et fritliggende oliehus. Storstrømmen Ore Fyr (1895) Et fritstående rektangulær 13 m højt betontårn med vinkelfyr. Storstrømmen Orehoved Fyr (1895) Et fritstående betontårn, som i 1932 forhøjdes til de nuværende 11 m. Grundplanen er rektangulær med en halvcirkelafslutning på en side. Vestkysten Blåvandshuk Fyr ( ) Tårnet er 39 m højt, fritliggende, firkantet støbt betontårn. Et typisk anduvningsfyr. Langeland Keldsnor Fyr (1905) Et fyranlæg med et højt, muret firkantet tårn og maskinhus, boliger og udhus omkring en gårdsplads. Bygninger er murede og pudsede med skifertage. Als Gammel Pøl Fyr (1905) Et relativt stort tysk støbejernsfyr med flere dekorativt bearbejde bygningsdetaljer. Limfjorden Grisetåodde Fyr (1909) Et fritstående jerntårn med et enkelt og nøgternt udtryk. 22

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det gamle fyr / Det hvide fyr Fyrvej 2 Arkitekt Phillip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1870-1930

ANDUVNINGSFYR 1870-1930 ANDUVNINGSFYR 1870-1930 52 Bovbjerg fyr Fyrvej 27 7620 Lemvig Opført 1877 Lemvig Kommune Tromlelinse Ringkøbing Amt Tårnhøjde 26 m Fyrgården består af et sammenhængende symmetrisk bygningsanlæg med boliger,

Læs mere

VINKEL- OG LEDEFYR 76

VINKEL- OG LEDEFYR 76 VINKEL- OG LEDEFYR 76 Trekroner fyr Trekroner Opført 1858 Københavns Havn Opr. fast spejlfyr, nu vinkelfyr Københavns Kommune med fast linse Københavns Amt Tårnhøjde ca. 12 m. Fyret er et rundt jerntårn,

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 33 1 Sammenfatning

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Rettelsesblad til Dansk Fyrliste 2011 - Rettet t.om EfS 02-2012

Rettelsesblad til Dansk Fyrliste 2011 - Rettet t.om EfS 02-2012 Dansk nr./ avn/ Bredde/ Fyrkarakter/ Flamme- Lysevne Fyrudseende/ Yderligere oplysninger W-lige Kattegat - Skagen til Grenå 1670 C0190.2 Udbyhøj ord Fiskerihavn. På E-molens hoved 56 36,61' 10 18,0' E

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet

Råstofproduktion i Danmark. Havområdet Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Titel: Råstofproduktion i Danmark Havområdet 2012 Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Poul Erik Nielsen, Ellen Hjort

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse

Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse Sjælland Rundt 2015 Banebeskrivelse Beskrivelsen er for Sjælland Rundt om bagbord (nordgående start) Beskrivelsen er for Bane1 (Gennem Bøgestrømmen) maks. Dybgang 1.70m Bane2 (Gennem Grønsund) Bane3 (Rundt

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort

Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort Oversigt over DS turbøjer Tallene henviser til efterfølgende kort Thyholm Thyholm Jegindø Jegindø A B B A 9 9 º, N 0º, Ø º, N º, Ø 0º, Ø 0º, Ø º, Ø 0º, Ø Strandbjerggård Strandbjerggård º, N 0º, Ø º, N

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond)

Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond) Fordelingen af 1. pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (Fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond) Lokal aktionsgruppe Kroner Bornholm 1.570.000 Djurs 850.000 Fyn 1.890.000 Haderslev

Læs mere

Stormrådet. Stormflods skadestatistik - maj 2009

Stormrådet. Stormflods skadestatistik - maj 2009 Stormrådet Stormflods skadestatistik - maj 2009 1 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Generel statistik 4 Antal skader 4 Ramte kyststrækninger 4 Antal skader pr. kommune 5 Erstatning pr. kommune 6 Sager

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

MELLEM den periode i fyrvæsenets historie, som stedse vil bære

MELLEM den periode i fyrvæsenets historie, som stedse vil bære HOVEDLINIER 1 FYRVÆSENETS HISTORIE fra 1830 til ig45 Af JOHN NIELSEN MELLEM den periode i fyrvæsenets historie, som stedse vil bære navnet den løvenørnske", og det tidsafsnit, der har fået navn efter fyringeniør

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18

Læs mere

Opgaver til kort 152

Opgaver til kort 152 Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5

.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11, 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 =1'0>9 4 2?? )??#%!'??1'0.!# $(&$0&#$!%!"#$!%&!'$(!#()$)$)! * +,-.,,/!0$'"(1( ##!'(#0# 2,3 ) 42 2.,, ) 25,.,,, 2 2 ) -, ).,,,!11%)6,!$$, 5,78, 5, )459,,)6!11", 5. 5 #,,)9 )8 2, 5, 2 ' ) 8 2 5.,, 5,5 ):2,

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Arkidesign REV.: Af dato:

Arkidesign REV.: Af dato: Udbygning af Tune Hallerne Tunehøj 7, 4030 Tune August 2009 Byggeprogram og dispositionsforslag. Udgivelsesdato 10. august 2009 Udarbejdet MSe/ Kontrolleret NSe/ Godkendt / Arkidesign ApS Telefon 58 37

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

inovenit / forår 2014 Inovenit ApS. Værkstedsvej 17 1. th., 4600 Køge. Tlf. 5556 5857 ino@inovenit.dk www.inovenit.dk

inovenit / forår 2014 Inovenit ApS. Værkstedsvej 17 1. th., 4600 Køge. Tlf. 5556 5857 ino@inovenit.dk www.inovenit.dk inovenit / forår 2014 Inovenit ApS. Værkstedsvej 17 1. th., 4600 Køge. Tlf. 5556 5857 ino@inovenit.dk www.inovenit.dk OM INOVENIT Invenit er latin for han/hun har formet, arrangeret det, designet/planlagt

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SANDAGER MØLLE ODDER KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 18.08.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/727-0001 Kommune: Odder Kommune Adresse: Møllevej

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 19. december årgang SØKORTRETTELSER 50 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 19. december årgang SØKORTRETTELSER 50 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN Kort & Matrikelstyrelsen 19. december 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 50 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 334-343 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 4

Oversigt over opgaver til DKS sæt 4 Oversigt over opgaver til DKS sæt 4 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Hornbæk Mölle 401 // 403 nat vinddrej strøm fyrkarakterer 2 Gilleleje Höganäs 401 // 403 nat vinddrej strøm fyrkarakterer

Læs mere

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne.

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne. Udbygning af Falkonergårdens Gymnasium Ens Men Forskellige Vores forslag til Falkonergårdens Gymnasiums nye udvidelse består af en ombygning af østfløjen til seks nye klasselokaler med tilhørende grupperum,

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE T RADITIONEN TRO De ægte håndlavede tagsten fra Falkenløwe viderefører århundreders erfaring og traditioner. Tagstenene bliver lufttørret og kulbrændt i en gammel kulfyret

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Fredningsgennemgangen - pilotprojekt Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 23. september 2010 Det Særlige Bygningssyns Sommerseminar 2010 SIDE 1

Læs mere

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning

Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning Udvidelse af Ti eren med ny sammenbygning H.C. Ørstedsvej 6. Skive FOTO: Loftfoto med angivelse af hvor ny sammenbgning udføres. Beskrivelse. Opførelse af ny skolebygning på 384 m² med undervisningsrum,

Læs mere

Ærøskøbing Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1:

Ærøskøbing Havn. Beliggenhed. Havnen. Dybder. Største skibe. Vandstand. Besejling. Sidste opdateringer Tekst: Plan 1: Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 5-7-2016 Ærøskøbing Havn Sidste opdateringer Tekst: 11-11-2015 - Plan 1: 11-11-2015 Beliggenhed Farvandet S for Fyn, Ærø N-kyst 54 53,6'N 10 24,7'E - kort 152 Møllegab

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Fra tingsted til rådhus

Fra tingsted til rådhus Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm.

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Løberen af Nexø sandsten Liggeren af kunststen Kværnstenene hængende i luften i kranens kæder under nedtagning i Tejn, marts 2006. Kværnen

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

I garage/eaf:'pere16. 1 ma. I erhverv. I bebygg. areal. I kælder. dato: 19. 10.79 14' BESKRIVELSE: opførelsesår: 1903 SITUATIONSPLAN.

I garage/eaf:'pere16. 1 ma. I erhverv. I bebygg. areal. I kælder. dato: 19. 10.79 14' BESKRIVELSE: opførelsesår: 1903 SITUATIONSPLAN. 1 ma tr 14'. nr. dat: 19. 10.79 pførelsesår: 1903 BAGERSTRÆDE... SITUATIONSPLAN mål 1:1000 til/mbygning: 1976 g 1978 antal etager/bygningsfrm: l etage, sammenbygget med nr. 3 + udhus g garage bagved fagdeling:

Læs mere

Rammer for hvad der må bygges i haven

Rammer for hvad der må bygges i haven Rammer for hvad der må bygges i haven Kære beboer i Kongshvileparken I denne informationsfolder tager bestyrelsen fat på et af de problemer, der gentagende gange er blevet drøftet på beboermøderne, og

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Foreningen for national Kunst

Foreningen for national Kunst 0 1 1. ^ FORTEGNELSE over Maleren PROFESSOR CHR. RLÅCHE' S Arbejder udstillede i Foreningen for national Kunst 1907, Malerier, Studier, Skitser og Tegninger. 1. Den gamle Havn ved Engelbrechts Badeanstalt.

Læs mere