nye muligheder Vajsenhuset fik tilført nyt til gammelt ÅRSMAGASIN 2010

Transkript

1 REALDANIA ÅRSMAGASIN 2010 nye muligheder Vajsenhuset fik tilført nyt til gammelt Vi uddeler kloge penge Interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård s. 2 / Bæredygtighed skal kunne betale sig for almindelige mennesker Interview med adm. direktør Flemming Borreskov s. 4 / Finanskrisen byder på nye investeringsmuligheder s. 28 / Valgmøder med rekorddeltagelse Realdanias medlemsdemokrati i praksis reportager fra årets valgmøder s. 46 / Realdanias tre særlige indsatsområder s. 16, s. 36 og s. 56 / Året i glimt Rundtur blandt nogle af Realdanias mange projekter s. 6 og s. 66 / Lad os få boligøkonomien på dagsordenen Boligøkonomisk Videncenter s. 26 / Her er alt til debat! Realdania medlemsdebat s. 52 / Datterselskabernes liv s. 44, s. 54 og s. 64

2 realdania Årsmagasin Vi uddeler kloge penge 04 Bæredygtighed skal kunne betale sig for almindelige mennesker 28 Finanskrisen byder på nye investeringsmuligheder 36 Bæredygtig helhedstænkning 16 Det sunde og sociale byggeri 46 Valgmøder med rekorddeltagelse 56 Forstædernes tid

3 indhold REALDANIA LIGE NU FILANTROPIEN PÅ ARBEJDE Vi uddeler kloge penge Interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård Bæredygtighed skal kunne betale sig for almindelige mennesker Interview med adm. direktør Flemming Borreskov Finanskrisen byder på nye investeringsmuligheder Interview med investeringschef Gert Poulsen Valgmøder med rekorddeltagelse Realdanias medlemsdemokrati i praksis reportager fra årets valgmøder VIDEN OG KOMPETENCE I HVERDAGEN Lad os få boligøkonomien på dagsordenen Boligøkonomisk Videncenter Her er alt til debat! Realdania medlemsdebat Boligejerne skal hjælpes og inspireres Bolius Boligejernes Videncenter Året i glimt Rundtur blandt nogle af de mange projekter, som Realdania har engageret sig i gennem de seneste år Det sunde og sociale byggeri Indsatsområdet Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø Bæredygtig helhedstænkning Indsatsområdet Miljø og ressourcemæssig bæredygtighed gennem det byggede miljø Bæredygtighed og bygningskultur Realea Forstædernes tid Indsatsområdet Forstæderne i forvandling Vi skal tænke langt ind i fremtiden Realdania Arealudvikling 44/54/64 Datterselskabernes liv 06/66 året i glimt Rundtur blandt nogle af de mange projekter Realdania er engageret i. Se siderne 6-15 og

4 Vi leverer ikke bare en check. Vi leverer kloge penge, for sammen med beløbet kommer en del af vores hjerne, siger Jesper Nygård med et smil. Vi uddeler kloge penge Realdanias bestyrelsesformand Jesper Nygård vil gerne huskes for glade elefanter. Men Realdania skal ikke være en bezzerwizzer af birgitte boesen 2 Interview med Jesper Nygård

5 Fra sit direktørkontor i boligselskabet KAB midt i København kan Jesper Nygård vinke ned ad Vester Voldgade og forbi borgruinen på Jarmers Plads til Realdania i et af hovedstadens smukkeste højhuse på kanten af Ørstedsparken. Der har Jesper Nygård nu sat sig i stolen som bestyrelsesformand efter 18 år som repræsentantskabsmedlem, syv år som menigt bestyrelsesmedlem og et år som næstformand: Det er fantastisk at være en filantropisk virksomhed med medlemsdemokrati. Og for én, der som mig, har været med i den foreningsejede realkreditvirksomhed i mange år, har det været spændende at følge med i transformationen fra det megastore F i finansiel til det megastore F i filantropi. Efter at vi i 90 erne oplevede nogle svære år, er Realdanias foreningsliv i dag revitaliseret. Og siden 2000 har foreningen udviklet sig fra at varetage medlemmernes økonomiske interesser til at være en almennyttig forening, som varetager medlemmernes ideelle interesser. Men selvfølgelig er pengene og vores investeringer også helt centrale for vores virksomhed. Det har vi pligt til at gøre godt, og det synes jeg også, vi gør. For snart 10 år siden startede Realdania med en egenkapital på godt 10 mia. kr., og siden er det blevet til samlede uddelinger på over 10 mia. kr. fordelt på mere end projekter inden for de tre områder Byen, Byggeriet og Bygningsarven. Samtidig har vi meget bevidst gennemført en spredning af vores investeringer henover årene, så vi stadig har 19 mia. kr. at gøre godt med. Glade elefanter og glade mennesker Jesper Nygård har stor respekt for det, han kalder Realdanias store økonomiske muskel, som kan bidrage med alt fra nybyggerier af høj kvalitet til lokale ildsjæleprojekter på mikroplan: Vi er med på alle niveauer, fra ny verdensklassearkitektur til sociale naborelationer i enkelte kvarterer i bysamfundet. Ikke alle projekter skaber nytte for alle, men alle projekter skaber nytte for nogen. Det gør mig stolt over virksomheden. Vi mener, at mangfoldighed er vigtig, og at resultaterne ikke kun skal opnås gennem bidrag til de store projekter. På den måde kan vi leve op til vores ambitioner som en filantropisk virksomhed, som vil skabe livskvalitet gennem det byggede miljø, siger Jesper Nygård, der gerne vil øge fokuset på den del af det byggede miljø, der har med mennesker at gøre. To fluer med ét smæk Jesper Nygård er optaget af balancen mellem de meget store og de helt små projekter: Man skal ikke undervurdere de små tings betydning i det byggede miljø. Derfor skriver vi også lige så fyldige pressemeddelelser om de små projekter, som vi gør om de store. Men vi skal stadig blive bedre til at synliggøre de små ting, som ofte styrker interaktionen mellem mennesker, siger han. Naturligvis tager de mest iøjnefaldende projekter opmærksomheden, men det betyder ikke, at den brede værdi for offentligheden falder i baggrunden: Man kan spørge, om det er vores opgave at støtte renoveringen af f.eks. Ledreborg Slotspark? Ja, det er det, når vi samtidig kan sørge for, at haven bliver offentligt tilgængelig for dig og mig ved arrangementer nogle gange om året. Sådan er det også med f.eks. pladsdannelsen foran Kronborg, den omfattende revitalisering af Københavns Befæstning og herregården Nørre Vosborg. Vi slår to fluer med ét smæk: Vi bevarer - og i visse tilfælde genskaber og udvikler - en umistelig del af vores kulturarv, og vi skaber tilgængelighed for publikum, så anlæggene får en plads i vores bevidsthed. På den måde giver vi noget værdifuldt tilbage til offentligheden. Kloge penge og noget af hjernen Som filantropisk virksomhed har Realdania store ambitioner, men for at man kan dele mange penge ud, skal man være dygtig til at få penge til at avle. Investeringer er ikke målet, det er midlet. Filantropi er vores særkende. Vi sikrer en professionel håndtering af formuen, og vi fører en klog og fornuftig risikopolitik for investeringerne, siger Jesper Nygård. Han understreger, at Realdania altid tænker med på projekter, udvikler, finder på og kvalificerer ansvaret ud fra en stor viden om og erfaring med, hvordan man skaber værdi i projekter: Vi leverer ikke bare en check. Vi leverer kloge penge, for sammen med beløbet kommer en del af vores hjerne, siger han med et smil på læben. Vi skal spørge os selv: Hvordan fungerer byen sociologisk og socialt? Hvordan kan vi være med til at skabe gode liv? Mange af de projekter, Realdania har bidraget til, er blevet set som arkitekturprojekter, men vi har ambitioner om at skabe mere end god arkitektur. Jeg vil helst huskes for glade elefanter og glade mennesker, og ikke kun for flotte tegninger af et elefanthus i Københavns Zoo. Vores penge skal nemlig skabe nytte for mange. Elefanthuset er derfor ikke bare et byggeri inde i Zoo, det er også en del af oplevelsen for folk, der går tur i Frederiksberg Have, hvor man nu har gratis overblik over elefanternes udeområde. Sådan skaber man nytteværdi for rigtig mange gennem arkitekturen. Men med mange penge og stor viden følger en risiko: Jeg vil bestemt gerne undgå, at vi opfattes som en bezzerwizzer. Vi skal hele tiden respektere andre og spille sammen med politikerne, myndighederne og ildsjælene. Vi skal kende vores plads som professionel filantrop, der arbejder redeligt, ordentligt, dialogbaseret og etisk korrekt, siger Jesper Nygård, der også gerne vil fremme Realdanias arbejde med medlemsdemokrati: Jeg er stolt over, at vi er en forening baseret på medlemsdemokrati. Vi skal udvikle vores demokratiske og foreningsmæssige rammer. Vi har kun ti år på bagen, og vi er kommet fantastisk godt fra start. Interview med Jesper Nygård 3

6 Når vi tænker bæredygtighed skal vi hele vejen rundt. Vi skal tænke på miljø og ressourcer men også på social mangfoldighed og på økonomi. Bæredygtighed skal kunne betale sig for almindelige mennesker 4 Interview med flemming borreskov

7 I lyset af finanskrisen blev 2009 et godt år for Realdania. Nu vil Realdania bruge 2010 til at finde ud af, hvordan miljø, ressourcer, sundhed og social bæredygtighed kan tilgodeses på en måde, der holder økonomisk. af birgitte boesen I 1987 fik verden et nyt ord at tygge på: bæredygtighed. Det var den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland, der som formand for FN s miljø- og udviklingskommission åbnede diskussionen om, hvordan vi kan skabe de bedste betingelser for mennesker og miljø nu og i fremtiden og lige siden har bæredygtighed været en del af debatten. Også i Realdania. Bæredygtighed er et af de mest anvendte ord for tiden og med god grund, siger adm. direktør Flemming Borreskov: Vi har sat bæredygtig byudvikling øverst på dagsordenen, fordi udfordringerne er så store, og der er brug for komplekse løsninger, når mange faktorer indvirker på hinanden. Derfor vil vi fortsat arbejde med tre særlige indsatsområder, nemlig sundhed og social bæredygtighed, miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed og forstædernes forvandling. Flemming Borreskov ved godt, at bæredygtighed ofte opfattes som et tomt mantra. Det er ingen kunst at levere bæredygtige projekter, hvis man har ubegrænsede midler, men bæredygtighed skal være til at betale for den almindelige dansker, og de må meget gerne være nemme at gå til. Ellers bliver nytten af indsatsen for lille, understreger han. Men for at det kan betale sig at vælge bæredygtige løsninger, er der brug for at tænke i helheder. Når vi tænker bæredygtighed, skal vi hele vejen rundt. Vi skal tænke på miljø og ressourcer men også på social mangfoldighed og på økonomi. Det er alle aspekterne af bæredygtighed, der skaber helheden i løsningerne. Og det kræver samtidig en forståelse af, at ingen af de fire værdier i ligningen kan undværes, og at vi bliver nødt til at tilgodese alle elementerne, både miljø, ressourcer, det sociale og det økonomiske. Begrebet bæredygtighed kommer til at tage meget af opmærksomheden i Realdanias arbejde i de kommende år, og det vil udfordre hele visionen om at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø for hvordan får man det hele til at gå op i en højere enhed? Vi ved, at bæredygtighed kan have store konsekvenser for oplevelsen af en bygning, hvis f.eks. energiforbruget skal halveres. Det kan betyde, at vinduerne skal udskiftes med små koøjer, som gør det uattraktivt og usundt at opholde sig inde i bygningen, som også bliver uskøn at se på. Vil vi det? Og hvad betyder det for livskvaliteten? spørger Flemming Borreskov. Bæredygtighed på alle niveauer De tre indsatsområder sundhed og social bæredygtighed, miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed og forstædernes forvandling kommer til live i en række projekter, der strækker sig fra et website, der samler oplysninger om energibesparende renoveringer, til en vision for en fuldskala byudvikling af de mange arealer, som kommer i spil med den forventede letbane langs Ring 3. Vi arbejder på mange niveauer og med mange ideer, for vi opfatter den samlede indsats for bæredygtighed som et holistisk projekt. Derfor inviterer vi landets kommuner til at komme med ideer, der kan fremme sundhed, vi udvikler nye typer forsamlingshuse for kultur og idræt, og vi renoverer parcelhuse fra 70 erne for at teste indeklima, indretning og besparelser. Men vi tager også det byggede miljøs betydning for de sårbare og syge meget seriøst, for bæredygtighed har også en social dimension. Derfor sørger vi for, at Det Kgl. Vajsenhus får nye biblioteks- og undervisningslokaler til gavn for de forældreløse børn eller børn i plejefamilier, og vi arbejder videre med udviklingen af hospicer, der kan sikre gode og værdige afslutninger på livet for de uhelbredeligt syge, siger Flemming Borreskov. Et tilfredsstillende år trods finanskrise De mange projekter, der falder indenfor indsatsområderne for bæredygtighed, udgør en vigtig del af Realdanias filantropiske arbejde men kun en del. Listen over filantropiske projekter indenfor de tre overordnede områder, Byen, Byggeriet og Bygningsarven, tæller ikke færre end bl.a. etableringen af Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, åbningen af kunstmuseet HEART i Herning og afslutningen af det omfattende arbejde med at gøre en forsømt og kedelig å i Holstebro til centrum for en række nye, skønne byrum. Selvom uddelingerne på 443 mio. kr. i 2009 var færre end året før, er Flemming Borreskov godt tilfreds: Vi forudsagde sidste år, at vi på grund af finanskrisen måtte skrue ned for nogle af de helt store prestigeprojekter. Årsresultatet på 5,9 mia. kr. er tilfredsstillende, væsentligt påvirket af investeringsafkastet på 6,6 mia. kr, og egenkapitalen er på 18,9 mia. kr. Og apropos finanskrise, så er et af årets vigtigste initiativer oprettelsen af Realdanias Boligøkonomiske Videncenter, der skal gøre os klogere på de boligøkonomiske emner, som spiller så stor en rolle ikke mindst i en økonomisk krisetid, siger Flemming Borreskov (se også artiklen side 26). Interview med flemming borreskov 5

8 ÅRET I GLIMT af Dorte Bülow I Realdania arbejder vi for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Vi deler vores projekter op i tre fokusområder, tre B er: Byen, Byggeriet og Bygningsarven. Vi sætter fokus på emner som udviklende nybyggeri, brugbar innovation, gode restaureringsmetoder, arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet, bedre processtyring, visionær byudvikling, forskning, formidling og meget, meget mere. Vores meget store projekter kalder vi Flagskibsprojekter. Det er projekter, der gør en markant forskel i det byggede miljø, og som sætter kursen med stor demonstrationsværdi til inspiration for andre. Typisk går flagskibsprojekterne på tværs af de tre områder Byen, Byggeriet og Bygningsarven. Flagskibe er som regel også økonomisk tunge projekter, der gennem samarbejde og partnerskaber synliggør og markerer Realdanias arbejde som en strategisk fond. Med året i glimt præsenterer vi nogle af de mange aktiviteter og projekter, som Realdania har engageret sig i og støttet økonomisk gennem de seneste år. Hvis du får lyst til at vide mere om vores mange projekter, så klik ind på hvor du kan læse projektbeskrivelser, downloade rapporter, læse pressemeddelelser og nyheder eller se flere billeder, illustrationer og film. BYEN BYGGERIET BYGNINGSARVEN Flagskibe 6 Året i glimt

9 Ildsjæle skaber store resultater med små midler Overalt i Danmark samles folk om det, de brænder for f.eks. sport, musik eller socialt arbejde. Der bliver lagt tusindvis af timer i de lokale foreninger, og alle kender værdien af det frivillige arbejde. Ildsjælenes indsats kan ikke erstattes, heller ikke når det handler om det byggede miljø. Over hele landet finder vi foreninger og grupper, der beskæftiger sig med f.eks. bevaring og restaurering af bygninger med lokalhistorisk værdi. De ildsjæle, der både tager initiativ og ansvar, har brug for hjælp til at finansiere det professionelle arbejde og deres projekter behøver ikke at være store for at være vigtige. Derfor har Realdania fået Dansk Bygningsarv A/S til at analysere vilkår og muligheder for ildsjælsprojekterne. Hvilken betydning og effekt har de for lokalsamfundene? Hvordan kan man fremme interessen for projekterne og sætte nye spændende skibe i søen? Og hvordan tegner fremtiden sig? Gulddyssegård En gruppe initiativrige pensionister i Gundsø tæt på Jyllinge har sat sig for at omdanne en næsten 200 år gammel firlænget gårdejendom til et sted, hvor kunst- og kulturinteresserede kan mødes og inspirere hinanden. I det forløbne år har mange måtte spænde livremmen ind det var også tilfældet for Realdania. Det har konsekvenser for de meget store og finansielt krævende projekter, men ikke altid for de små. Pointen er nemlig, at det lokale engagement skaber grobund for store resultater med små midler til gavn for både lokalsamfund og mangfoldigheden i arkitekturen og bygningskulturen. I løbet af 2010 udgiver Realdania publikationen Når Lysten Driver Værket, der gennem en række cases viser ildsjælenes store engagement og betydning i det byggede miljø i Danmark. Med afsæt i gode erfaringer og med fænomenet indkredset af fagfolk med forskellig viden og indgang til emnet, har ønsket været, at andre vil kunne se værdien og potentialet i ildsjælenes arbejde og dermed også støtte og bakke dem op. Jollmands Gård På Als arbejder lokale ildsjæle frivilligt for at sikre restaureringen af Jollmands Gård. Åbningen af den fredede gård vil give publikum mulighed for at lære Als ældre landbokultur at kende. året i glimt 7

10 w Fra pulterrum til samlingssal Der var noget galt i Holstebro. Den hang ikke rigtig sammen, og området omkring Storå midt i byen lå hen som et kedeligt og ubrugt område, der vendte ryggen til byen og borgerne. Men for fire år siden gik kommunen i gang med at gøre byens kedelige bagside til en ny og levende forside. Nu skulle der skabes åbne og spændende byrum med masser af liv, lys og kultur. I september 2009 kunne daværende borgmester Arne Læ gaard så byde de mange fremmødte borgere velkommen til indvielse af Holstebros nye kreative og rekreative frirum, hvor der er skabt fine og frie adgangsforhold til åen attraktive steder hvor man har lyst til at opholde sig. Stier og ramper fører direkte ned til vandet, hvor bænke og siddetrapper byder sig til og giver kanosejlere mulighed for en glidende landgang midt i byen. Og så rummer det nye byrum ved åen sceneareal med tilskuerpladser og direkte kontakt til teater, koncertsal og biograf. Man kan forestille sig, hvordan det må være for en familie at få et ubenyttet pulterrum i kælderen byttet ud med en samlingssal. Sådan er det for byen Holstebro at få det gamle bagrum veks- Holstebro byrum, å, kultur Holstebros nye byrum er et fint eksempel på, hvordan man kan udnytte en naturressource som Storå til at skabe kreative og rekreative rum. let til et lyslevende byrum, hvor kulturlivet kan blomstre og åen komme til sin ret som en naturressource midt i byen. Alt sammen smukt overvåget af den nye 40 tons tunge og 30 meter lange forbindelseslinje bygget på et stålværk i Groningen i Holland og fragtet til Holstebro i ét stykke der bygger bro mellem Holstebros to bydele over Storå. Livsglæde og kys i Tolne Skovpavillon Om hundred år er alting glemt, skrev digteren Carl Søeborg engang i et digt, hvor han opfordrede os til at nyde livet, mens det er her med venskab, kys og vin! Og nyde livet kan folk i Tolne fremover gøre i den gamle skovpavillion, der netop har rundet de hundrede år uden at være gået i glemmebogen. Pavillonen fra 1908 er nemlig blevet en hjertesag for en gruppe entusiastiske lokale, som har taget det gamle folkelige samlingssted til sig. De har sat sig for at puste nyt liv i den gamle bygning, der i sin ungdom var hjemsted for folkelige, kulturelle og politiske arrangementer. Med massiv lokal opbakning og økonomisk støtte udefra har initiativgruppen nu skabt mulighed for en renovering af den forladte og faldefærdige pavillon, der skal føres tilbage til sit gamle udseende. Opgaven bliver udført af entreprenører, der skal lede arbejdet med en gruppe praktikelever fra lærligeuddannelserne som murer, tømrer og snedker. På den måde vil skovpavillonen kunne genåbne som et tidssvarende samlingssted for folk fra hele Vendsyssel. Der er allerede planer om revy, koncerter, familiearrangementer mm., og dermed er der igen langt op til nye kys og mere livsglæde i skoven ved Tolne. Læs mere: 8 Året i glimt

11 Morgendagens landbrugsbyggeri Kravene til landbrugets stalde, siloer, gartnerier osv. er konstant under forandring. Dyrevelfærden skal være i top, og der skal udvikles nye normer for godt landbrugsbyggeri, som tager hensyn til både placering i landskabet og arkitektur. Ved at tænke nyt kan byggerierne skabe langsigtede værdier til glæde for alle brugere og gæster i det åbne land og samtidig gavne landbrugets image. Men hvordan skal arkitekter og bygherrer tænke og planlægge, så nutidens landbrugsanlæg er holdbare i fremtiden? Det spurgte Realdania om i 2006 med idékonkurrencen Fremtidens landbrugsbyggeri, og de to første eksempelbyggerier er nu realiseret: Hos landmand Palle Joest Andersen i Sønderskov ved Hjørring er et nybygget staldanlæg nu hjemsted for søer. Stalden tager både højde for fremtidens krav til dyrevelfærd og arbejdsmiljø ved svineproduktion og til de værdier, der knytter sig til det omgivende landskab. Og så er der tænkt et besøgs center til bl.a. skoleklasser ind i staldbygningen. Med Keld Stenlien Hansens nye bygninger i Veksø er det vist, at landbrugsbyggeriet igen kan blive en stolt arkitektur Hos planteavler Keld Stenlien Hansen, der leder en højt specialiseret produktion af korn og frø, går den moderne og rationelle landbrugsdrift op i en højere enhed med miljøet, naturen og landskabet i den naturfredede tunneldal, Fuglesødalen. Det nye arkitektoniske udtryk på kornladen er både elegant og effektivt bygningens fine indpasning i landskabet får dens volumen til at synes mindre og udviklet med bæredygtige løsninger på f.eks. nedsivning, brug af kemikalier mm. Kampagnen Fremtidens landbrugsbyggeri mundede ud i seks vinderprojekter, hvoraf de første to altså er realiseret. Læs mere: Karsten R.S. Ifversen, arkitekturredaktør, Politiken Kornladen i veksø Kornladen er funktionelt visionær samtidigt med, at den spiller meget fint sammen med det omkringliggende landskab. Laden er et godt eksempel på, hvorledes en meget stor bygning med arkitektonisk kvalitet kan placeres elegant selv på kanten af en fredet ådal. året i glimt 9

12 det er kedeligt! Hvad skal jeg bruge det til? Mange skoleelever har fordomme overfor de naturvidenskabelige fag, og det er en skam, for naturvidenskab er vigtig og alt andet end kedeligt. Faktisk har fagene gode muligheder for at kildre ungernes nysgerrighed. Men det kræver de rigtige rammer. Og de er nu på plads i Bjerringbro. Naturvidenskabernes Hus er skabt for at stimulere interessen og den naturlige nysgerrighed for de naturvidenskabelige fag, og med topmoderne faciliteter til innovative projekter og eksperimenterende undervisning, er huset et ideelt og inspirerende center for elever og lærere fra folkeskolen og gymnasierne. Samtidig er den monolitiske cylinder en arkitektonisk perle, skabt af den unge københavnske tegnestue NORD. Husets arkitektur understøtter dets faglige formål, og facaden gennembrydes af mange vinduesåbninger og terrasser, der skaber en særlig rumlig oplevelse. Selve facaden er beklædt med glasprofiler, og når lyset skifter i dagens løb og de indvendige lamper bliver tændt, skifter huset som helhed også karakter og udseende. Udenfor bygningen, der ligger på en sydvendt skråning ved indkørslen til Bjerringbro, vil der blive anlagt naturvidenskabelige haver og udendørs undervisningsanlæg. Læs mere: Naturligt nysgerrig i Naturvidenskabernes Hus Kreativitet i laboratoriet Måske et par kommende naturvidenskabsfolk? Eleverne er allerede godt i gang i laboratorier og værksteder, hvor undervisningen byder på alt fra robotter og astronomi til bioteknologi og animationer. Naturvidenskabernes Hus Bygningen er skabt til både udefra og indefra at vække undren, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Naturvidenskabernes Hus er samtidig i sig selv et undervisnings- og læringsværktøj inden for energi det bliver opvarmet med både jord- og solvarme. 10 Året i glimt

13 Vestermølle Når alle renoveringsarbejderne er gennemført, vil Vestermølle i det ydre fremstå som et smukt eksempel på en større dansk gård anno cirka 1910 samtidig med, at der er sikret en tidssvarende anvendelse af vores fælles bygningsarv. Den der kommer først til Vestermølle Den hundrede år gamle Vestermølle ved Skanderborg Sø forener lokale ildsjæles engagement med genanvendelse af bygningsarven. På Vestermølle har en lang række fonde bl.a. Realdania finansieret flere faser med renovering af gårdanlægget, der nu benyttes som hjemsted for en række sociale og kulturelle lokalforeninger fra spejdere, lystfiskere og jægere til sejlere og stenhuggere. De otte brugerforeninger på Vestermølle tæller tilsammen omkring skanderborgensere, der dels går op i deres egen hobby, dels i møllegårdens restaurering. Og nu har de kastet sig over renoveringen af de stærkt forfaldne længer mod syd og nord, som huser både juniorsejlere, lystfiskerforeningen og jagtforeningen, der alle nyder godt af søen og naturen. Vestermølle huser også undervisningslokaler for Skanderborg Kommunes beskæftigelsesprojekt for 30 lokale, der ikke kan arbejde pga. sygdom. Med renoveringen af de to længer er det bevaringsværdige gårdanlæg med de gode arkitektoniske kvaliteter sikret for fremtiden og på den måde fortsætter stedets historie, der kan spores tilbage til 1500-tallet. Vestermølle bliver dermed et godt eksempel på, hvordan bygninger, der ikke længere tjener deres oprindelige formål, kan være til gavn og glæde med nye anvendelser fra det organiserede sport- og friluftsliv til kommunens sociale indsats. Læs mere: Meget mere end en skole I 1998 blev fem danske landsbyskoler fra omkring århundredskiftet fredet. Af dem er kun en enkelt i dag i brug som skole, nemlig på Strynø i det sydfynske øhav. Men skolen er ikke kun en skole, den er øens samlingssted. Her bor ungdomsklub, ældreklub, aftenskole, bibliotek, lokalarkiv osv., og det er her der finder generalforsamlinger, afstemninger og meget andet sted. Skolen lægger også rum til øens fester, dåb, konfirmationer, gravøl, den månedlige fællesspisning og et enkelt byrådsmøde om året i Langeland Kommune. Skolen er altså omdrejningspunktet for de ca. 220 fastboende strynøboeres hverdag i stort og i småt. Men hvad med den flotte skolebygnings fysiske tilstand? Strynø Beboerforening har taget initiativ til en forundersøgelse, der skal afdække behovet for renovering og istandsættelse, så den vigtige bygning også fremover kan huse de mange aktivteter. Når forundersøgelsen er færdig, skal der findes en samlet løsning for finansiering og renovering af den fredede skole med den store sociale betydning. året i glimt 11

14 Mennesket i centrum i fremtidens institutioner Vores ønsker og behov forandrer sig hele tiden, også når det gælder indretningen af vores boliger, arbejdspladser og institutioner. Derfor er det nødvendigt at indsamle ny viden, så alle byggerier bliver opført eller renoveret på en langtidsholdbar måde. Det gælder f.eks. daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. I 2010 skal modelprogrammerne danne grundlag for en række nye offentlige institutioner som med støtte fra Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen udvikles gennem arkitektkonkurrencer. Læs mere: Realdania har gennem flere år arbejdet med udviklingen af modelprogrammer for forskellige typer byggerier og det med stor succes. Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen har derfor udvalgt en række rådgivere, der skal udarbejde et modelprogram for hver af de tre institutionstyper: daginstitutioner, folkeskoler og plejeboliger. Programmerne skal inspirere kommunerne ved anlægsopgaver og sætte fokus på arkitekturens betydning for de forhold, der skal tænkes ved udformning af fremtidens bygninger for den offentlige service. Da mennesket både brugere og de ansatte skal være i centrum for fremtidens byggeri af offentlige institutioner, skal modelprogrammerne også inddrage synspunkter og erfaringer fra børnehavebørn, skoleelever, lærere, pædagoger, beboerne på plejehjem m.fl. Folkesundhed for alle Rønnes vikinger Institutioner for fremtiden Projektet skal udnytte den nyeste forskning og de bedste erfaringer fra ansatte og brugere til at kvalificere de meget store investeringer, der i de kommende år skal forbedre renovering og nybyggeri af offentlige institutioner Der er pres på det lille stadion i den bornholmske hovedby, for motionslystne øboer strømmer til, og faciliteterne kan ikke rigtig følge med. Derfor har en gruppe aktive medlemmer i Viking Rønne Atletik taget initiativ til bygningen af et nyt klub- og aktivitetshus, hvor bornholmerne kan samles om deres klubliv, de eksisterende idrætstilbud og en række nye motionsformer, som er i vækst. Den bornholmske tegnestue Blå Streg har tegnet den nye, markante bygning, der føjer sig fint til det eksisterende byggeri, og klubben får dermed et nyt og attraktivt omdrejningspunkt for de mange aktiviteter. Og det er ikke kun bornholmerne selv, der nyder godt af øens mange muligheder. Også folk ovrefra kommer til i voksende antal for at deltage i motionsløb som Etape Bornholm o.a. stævner, festivaler mm. og dermed bidrager idrætten ikke kun til folkesundheden, men også til omsætning og vækst for turisme og erhvervsliv. Når det nye hus ved stadion er klar til brug, vil frivillige og ulønnede ildsjæle stå for den daglige drift. IK Viking Rønne Atletik og Motion Viking Rønne er meget aktiv i det daglige og står i årets løb for en lang række populære motionsarrangementer, bl.a. det årlige motionsløb Etape Bornholm, der har mere end deltagende løbere. Læs mere: wwww.viking-atletik.dk 12 Året i glimt

15 sundhed gennem bevægelse Muskelsvindfondens feriecenter ved Musholm Bugt udvider nu med en række nye feriehuse, kulturfaciliteter og ikke mindst en stor CO2-neutral multihal, opført som lavenergibyggeri med naturlige materialer. Gennem mange år har Muskelsvindfonden markeret sig stærkt gennem de Grønne Koncerter hver sommer. De velbesøgte musikbegivenheder skaffer penge til fonden, der arbejder for at også mennesker med muskelsvind kan få et liv med lige ret og lige muligheder og et særligt godt koncertår i 2008 har givet fonden mulighed for selv at skyde fem mio. kr. i en markant udbygning af fondens feriecenter. Og da Arbejdsmarkedets Feriefond i forvejen havde afsat 69 mio. kr. og Realdania og A.P. Møllers og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal hver har bevilget 10 mio. kr., er vejen banet for den nye multihal, 20 to-personers feriehuse, tre familiehuse, to dobbeltvillaer, køkken og spisesal, møde- og kulturfaciliteter, aktivitetshus, værksted m.m. Centeret ved Musholm Bugt er oprindelig tegnet af arkitekt Jens Ravn og byder på høj arkitektonisk kvalitet. Med de nye tilføjelser bliver der samtidig sat nye standarder for det danske idrætsbyggeri til folk med muskelsvind, der dermed får nye og attraktive rammer for øget sundhed gennem bevægelse. Læs mere: To historiske torve bindes sammen Gågaden i Nykøbing Mors trækker en spændende rute forbi flere lokalhistoriske mindesmærker fra Dueholm Kloster via det fredede rådhus fra 1846 til biblioteket, der holder til i det gamle Morsø Jernstøberi. De historiske bygninger er omkranset af to centrale pladser, Støberitorvet og Rådhustorvet, men arkitektonisk og funktionsmæssigt hænger det ikke rigtig sammen. Derfor har Morsø Kommune og Realdania udskrevet en arkitektkonkurrence, så byen kan få et nyt, levende byrum, der skaber sammenhæng, identitet og karakter. Vinderforslaget understøtter det kulturhistoriske miljø, som er i byens centrum. Samtidig skabes nye spændende byrum, hvor borgerne i Nykøbing Mors får mulighed for at mødes om forskellige aktiviteter i byens rum. I februar 2010 blev Schønherr Landskab præsenteret som vinder af konkurrencen. Vinderprojektet binder hele gågadeforløbet med Rådhustorvet, Nørregade og Støberitorvet sammen ved at lade chausséstensbelægningen fortsætte som et gulv gennem alle byrummene. Stenbelægningen får forskellige lyse og mørke toner, så de skaber en slags tåge af gnister med reference til det gamle Morsø Jensstøberi. Læs mere: året i glimt 13

16 w Byvandring på en helt ny måde Hvorfor ikke vende tingene lidt på hovedet, tænker de hos projekt UDENFOR. Lad os gentænke den traditionelle byvandring og give deltageren mulighed for at anskue København fra et alternativt perspektiv den hjemløses. Det sker med initiativet Projekt Poverty Walks byvandringer i København med en hjemløs som guide. Undervejs på turen bliver de deltagende præsenteret for guidernes erfaringer med livet på gaden, fattigdomslokaliteter, historiske seværdigheder og oversete københavnske afkroge. Med initiativet ønsker projekt UDENFOR at give ordet til byens socialt udsatte. Inspirationen til projektet kommer fra Belgien og Holland, som har haft stor succes med at lave alternative byvandringer anført af hjemløse. Målet er, at turister og borgere kan komme med på de første Poverty Walks i København først på sommeren i Læs mere: Fællesplads giver mere fællesskab i Brejning Landsbyen Brejning ved Vejle kan bryste sig af ikke at lide under den fraflytning, som ellers kendetegner mange småbyer og landsbyer i Danmark. Faktisk er flere og flere flyttet til Brejning gennem de seneste år og det har skabt behov for et fælles samlingssted med frirum, legeplads og rekreative områder, hvor både børn, unge og voksne kan mødes om spontan motion, bevægelse og samvær. Brejning Borgerforening har derfor taget initiativ til en ny fælles plads, hvor petanquebane, bålplads, motionsredskaber og en pavillon blot bliver nogle af ingredienserne. Og så får pladsen også betydning for landsbyboernes sundhed fællespladsens aktiviteter vil nemlig give alle generationer mulighed for mere motion og bevægelse i hverdagen. Fællespladsen kommer til at ligge midt mellem skov, grønne arealer og byens boligkvarterer. Den nye plads bliver åben for alle, og det er også et af Brejning Borgerforenings mål, at de mange udviklingshæmmede borgere, som bor på Vejle Kommunes forskellige institutioner i området, vil bruge det nye mødested. Læs mere: 14 Året i glimt

17 70 millioner besøgende på et halvt år 70 mio. mennesker det er det forventede antal besøgende på EXPO 2010 i Shanghai! Og mange af dem vil lægge vejen forbi den danske pavillon, der henover de seneste måneder for alvor har taget form, efter at Miljøministeren sammen med de nationale partnere i efteråret 2009 kunne fejre bygningens rejsegilde. Wellfairytales er navnet på bygningen, der skal symbolisere det, som kendetegner Danmark. Den danske pavillon er udformet som et stort dobbelt-spiralformet bånd, der fører gæsterne fra grundplan og med to sving op i tyve meters højde. Hele bygningen er forsynet med cykelstier og bycykler til fri afbenyttelse, og centralt i pavillonen er et bassin med vand. Her kan gæsterne tage sig en dukkert, mens de kikker på en attraktion, der er fløjet ind til lejligheden: Den Lille Havfrue. Med dette tema lå det lige til højrebenet for Realdania at være hovedsponsor for det danske bidrag til verdensudstillingen. Den store - og stigende - tilflytning til byerne er en kæmpe udfordring i global målestok. EXPO 2010 er med til at sætte øget fokus på energiforbrug og bæredygtighed, livskvalitet og velfærd. Vi får her lejlighed til at vise, at den danske model kan skabe de bedst mulige fysiske rammer for menneskers liv og vores samfund, siger adm. direktør Flemming Borreskov, Realdania. EXPO 2010 Shanghai finder sted fra 1. maj til 31. oktober Læs mere: Selve temaet for EXPO Shanghai 2010 er som modelleret over Realdanias mission om at skabe bedre livskvalitet gennem det byggede miljø, for verdensudstillingen finder sted under mottoet Better City, Better Life. Den danske pavillon Bygningen er udformet som en dobbelt spiral de besøgende vil derfor kunne opleve den danske udstilling i to forskellige hastigheder: Enten som en afslappet gåtur eller som en tur på en dansk bycykel. året i glimt 15

18 Medborgercentret SydhavnsCompagniet får helt nyt liv med et industrikøkken. En renovering giver Dannerhusets kvinder langt bedre forhold. Og Kræftens Bekæmpelse tilbyder kræftramte trygge rammer for rådgivning. Realdania er involveret i en lang række projekter, der fremmer sundhed og social bæredygtighed. af Signe Kierkegaard Cain Det sunde og sociale byggeri Det ville være fedt, hvis vi blev kendt i hele Sydhavnen for vores mad. Brian Pedersen er fast bruger i SydhavnsCompagniet, og denne formiddag er han og de andre ved at varme stemmerne og Medborgercentret op med With a little help from my friends. Renoveringen af stedet går snart i gang, og Brian glæder sig til, at MedborgerCentret nu får helt nye muligheder med et industrikøkken. Køkkenet skal bl.a. bruges til at tilberede dagens ret, drive en cafépavillon på Mozarts Plads og gøre det muligt for ledige at blive trænet til jobs inden for levnedsmiddelbranchen, fortæller leder af SydhavnsCompagniet, Brian Lentz. Vores MedborgerCenter danner ramme om en stor frivillig indsats og rummer bl.a. værested og aktivitetscenter, anonym rådgivning, en marokkansk fædregruppe, et netværk for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, en selvhjælpsgruppe af anonyme misbrugere og andre lokale netværksgrupper. Nu bliver vores fysiske rammer væsentligt forbedret, og det kommer til at gøre en markant positiv forskel for hele lokalområdet. Vi kommer til at kunne inddrage flere frivillige borgere og får mulighed for at skabe bedre jobtræningspladser. Aktiviteterne kommer til at bidrage til mere liv og tryghed på bl.a. Mozarts Plads, og bevillingen gør også pladsen uden for MedborgerCentret meget mere indbydende. Det gør en verden til forskel, at vi får en helt ny facade og får bygget et industrikøkken. Nu har vi bare et køkken som i en toværelseslejlighed, siger han og viser, hvordan byggeprojektet vil medføre, at de snart åbner op mellem det nye køkken og opholdsrummet, så stedet kommer til at fungere som café. SydhavnsCompagniet er blot et af de mange projekter, Realdania støtter inden for området sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø. Den overordnede tanke er, at byrum og bygninger kan fremme sundhed og social udvikling. Vi har arbejdet med området længe for eksempel med projekter på Nørrebro som Mimersgade og Sjakket men nu gør vi en samlet, koordineret indsats, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania. Det byggede miljø forventes i dag at spille en anderledes rolle for vores sundhed: For 50 år siden gik det hele ud på at bygge, så man ikke skulle bevæge sig mere end højst nødvendigt og kunne køre i bil alle vegne. Nu er der fokus på at fremme bevægelse, og det handler bl.a. om at sørge for, at der i byen er de rigtige muligheder for bevægelse. Hans Peter Svendler nævner det ambitiøse projekt med at gøre Københavns befæstning til et hovedstadens motionsrum, hvor man kan løbe og cykle. Og i Flintholm er et helt nyt bevægelsescenter, KU.BE, på vej. KU.BE er et bud på nutidens og fremtidens medborgerhus, der har fokus på sundhed og bevægelse. Huset bliver opdelt i syv zoner for eksempel Pulszonen, Helsezonen og Legezonen. Man vil også kunne opleve kultur, men bevægelse er i centrum, og vi tror på, at det skaber andre måder at være sammen på, siger Hans Peter Svendler, der også fremhæver dette projekt som eksempel på betydningen af brugerinddragelse: Hvis man skal have sådan et hus til at fungere, skal der virkelig være nogle, der brænder for det, siger han. 16 Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø

19 SydhavnsCompagniet Nu bliver vores fysiske rammer væsentligt forbedret, og det kommer til at gøre en markant positiv forskel for hele lokalområdet, siger Brian Lentz, leder af SydhavnsCompagniet. Når tingene er nedslidte, risikerer vi, at folk behandler dem derefter, og samtidig virker stedet mere utrygt for nogle borgere, når det er så misligholdt. Når Realdania går ind i det her, og vi får nogle imødekommende lokaler og faciliteter, kan vi lettere udvikle et MedborgerCenter, hvor alle borgere i Sydhavnen føler sig velkomne Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø 17

20 Hans Peter Svendler understreger betydningen af, at byen i det hele taget opmuntrer til bevægelse: Vi lancerede her i begyndelsen af 2010 sammen med Lokale- og Anlægsfonden et nyt projekt et såkaldt call som vi kalder En god omvej. Her inviterer vi kommunerne til at byde ind med gode idéer, der kan styrke borgernes muligheder for og lyst til bevægelse i det fri. Det kan være alt, som indbyder til bevægelse, lige dér hvor man bor eller færdes i det daglige kort sagt: en god omvej! Det aktive og sunde hverdagsliv skal understøttes med forholdsvis små, men smarte greb. Et eksempel kunne være et initiativ som i Rom, hvor man har erstattet skolebusser med en lærer, der går ruten! Så kan eleverne hægte sig på ved forskellige stop undervejs. Sundt og socialt Sundheden og den sociale bæredygtighed hænger nøje sammen. Det er ofte i de socialt svageste byområder, at sundheden halter mest. Med støtten til projekter som SydhavnsCompagniet er Realdania med til at skabe et miljø, som folk har mere lyst til at opholde sig i, mener Brian Lentz: Vores lokaler er nedslidte, og det regner ind igennem facaden. Når tingene er nedslidte, risikerer vi, at folk behandler dem derefter, og samtidig virker stedet mere utrygt for nogle borgere, når det er så misligholdt. Når Realdania går ind i det her, og vi får nogle imødekommende lokaler og faciliteter, kan vi lettere udvikle et MedborgerCenter, hvor alle borgere i Sydhavnen føler sig velkomne. en god omvej er vejen til et sjovere og sundere liv Vi ved det godt vi bevæger os for lidt i hverdagen! Selv om vi har idrætshaller, fitnesscentre og mange andre faciliteter, som kan få os til at dyrke motion og komme i form, så kan vejen hen til fysisk aktivitet være lang og fyldt med forhindringer. Med EN GOD OMVEJ har Realdania og Lokale- og Anlægsfonden inviteret alle landets kommuner til at byde ind med gode idéer, der kan styrke borgernes muligheder for og lyst til bevægelse i det fri. EN GOD OMVEJ kan være en sjov, anderledes og udfordrende løbesti, et inviterende motorikområde ved en indgangsdør eller en interaktiv forhindringsbane, som rummer mange muligheder for bevægelse eller noget helt andet. EN GOD OMVEJ handler om det kreative, det overraskende og eksemplet, der kan kopieres af de mange, så der kan komme gang i den sunde og fysiske bevægelse overalt i landet. Tanken er at skabe handling her og nu, uden at det nødvendigvis koster mange anlægskroner eller kræver længere planlægnings- og beslutningsprocesser. Læs mere: 18 Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø

21 Også i det traditionsrige Dannerhuset skal en grundig renovering give både brugere af krisecentret og husets besøgende meget bedre rammer. Her er der tale om et gennemgribende projekt, der bl.a. skal skabe bedre balance mellem det lukkede krisecenter og de åbne arrangementer i huset fra Huset her er ikke disponeret til at være krisecenter. Det er bygget til nogle gamle damer, der boede i små lejligheder, og det er vi så kommet omkring, som vi bedst kunne indtil videre, siger Vibe Klarup Voetmann, der er direktør i Danner. Hun viser rundt i bygningen, der stadig vender de markante røde kvindetegn ud mod Gyldenløvsgade. I vores henvendelse til Realdania har det været i centrum, at indretningen af huset ikke er optimal. Et krisecenter skal være lukket og hjemligt. Men samtidig vil vi gerne være et åbent hus, hvor man kan deltage i debatter og arrangementer. Den kombination af åbenhed og lukkethed fungerer ikke så godt nu, og det vil vi gerne ændre på. Vi vil gerne vise, at det er en dejlig bygning med en sej historie, hvor masser af stærke kvinder har været igennem. Her er en særlig ånd, der hænger uløseligt sammen med bygningen. Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø 19

22 Samtidig skal krisecentret have helt ny indretning, hvor hver enkelt beboer får sit eget køkken og bad. For at det kan lade sig gøre, har man brug for ekstra plads, og Realdania har bl.a. været med til at finde en løsning, så man kan inddrage parterre-etagen. Huset er fredet, så det var ikke oplagt at bygge i parterre, men vi har bidraget til at finde en løsning, der passer alle, siger Hans Peter Svendler. Med ombygningen bevares det historiske hus, men der sker også noget helt nyt. Bl.a. får taget ovale ovenlysvinduer, som man ville kunne se udefra om aftenen. I dag ankommer man til huset via en sideindgang, men nu åbnes den gamle, majestætiske indgang ud mod Gyldenløvsgade. Vibe Klarup Voetmann siger: Vi får disponeret indgangene, så man kan åbne huset for folk udefra, men samtidig være sikker på, at der er lukket ind til krisecenterdelen. Den åbne afdeling får bedre faciliteter i forhold til for eksempel varme og akustik. Det kommer til at få meget konkret praktisk betydning for måden, vi driver stedet på. Vibe Klarup Voetmann peger på, at bedre og mere velfungerende rammer kan medvirke til, at voldsramte kvinder styrkes: Vi vil gerne skabe noget, der har kvalitet og er med til at bygge én op huset i sig selv har jo også kvalitet. Vi vil gerne vise, at det er en dejlig bygning med en sej historie, hvor masser af stærke kvinder har været igennem. Her er en særlig ånd, der hænger uløseligt sammen med bygningen. Før planlægningen af Dannerhusets renovering gik i gang, deltog Realdania i arbejdet med at få udarbejdet to analyser: Én der så på, hvordan man rent arkitektonisk kunne restaurere med respekt for bygningsarven, og én, hvor Signal Arkitekter undersøgte, hvordan krisecentret og det åbne hus for arrangementer kunne kombineres. Et andet eksempel på en klassisk københavnerbygning, der har fået et løft med støtte fra Realdania, er Det Kongelige Vajsenhus, hvor forældreløse børn, børn i plejefamilier og børn af enlige forsørgere går i skole. Da skolen skulle have nyt tag, blev det muligt at udnytte loftsrummet, så skolens elever fik nyt bibliotek og undervisningsfaciliteter til bl.a. billedkunst og håndarbejde. Her har man på en god måde givet et bevaringsværdigt hus helt nye muligheder, siger Hans Peter Svendler. Nye muligheder for udsatte grupper Sundhed er andet end bevægelse og en sund krop. Også mental sundhed er i fokus, og mange af de sundhedsmæssige og sociale projekter Realdania støtter, handler om at give nye muligheder til udsatte grupper. Hvor det ellers ofte kan være svært at finde den helt rigtige placering til sociale projekter, har et andelssamfund uden for Århus slået dørene op for et bosted for unge udviklingshæmmede. Projekt Vimby (Welcome in My Backyard) er et unikt eksempel på, at man som nabo hilser en socialt udsat gruppe velkommen. Her skabes der fysiske rammer, som inkluderer de udviklingshæmmede i det samfund, de bor i. Det er enormt sympatisk, at nogle faktisk gerne vil have en institution for udviklingshæmmede liggende i deres kvarter. Det vil vi gerne støtte, siger Hans Peter Svendler. Det er enormt sympatisk, at nogle faktisk gerne vil have en institution for udviklingshæmmede liggende i deres kvarter. Det vil vi gerne støtte Ikke i min baggård Både arkitektonisk og socialt adskiller de udstødtes ønsker og behov sig fra flertallets, og det giver store udfordringer både menneskeligt, geografisk og arkitektonisk at skabe skæve huse til skæve eksistenser. 20 Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø

23 Et bevaringsværdigt hus med helt nye muligheder Der er blevet plads til både skolebibliotek, computerarbejdspladser, læseområder og lokaler til billedkunst og håndarbejde på tagetagen i Det Kgl. Vajsenhus. Før lå loftsrummet uudnyttet hen, men da huset skulle have nyt tag, valgte skolen at inddrage loftet og indrette det til undervisningsformål. Ombygningen af Det Kgl. Vajsenhus står som et eksempel på, hvordan man tilfører nyt uden at gøre vold på de bærende bevaringsværdier. De nye lokaler i tagetagen er på nænsom vis blevet føjet til den gamle bevaringsværdige bygning, der er opført i 1875 og tegnet af arkitekten C.F. Rasmussen. Blandt andet er taget blevet udstyret med ovenlysvinduer, tagets ene side er blevet udhulet for at gøre plads til en altan, og biblioteket har fået en læsehule med sænket gulv. Men til trods for, at der er tale om væsentlige bygningsændringer, er indgrebet i tagfladen ikke synlig fra gadeplan. Det Kgl. Vajsenhus blev stiftet af Frederik den IV i 1727 som en institution for forældreløse børn. I dag er Vajsenhuset en moderne skole med 400 elever. Skolen optager udelukkende børn af enlige forsørgere, børn i familiepleje og forældreløse børn. Skolen oplever stor søgning, og med den nyindrettede loftsetage har skolen fået mulighed for at udvide sin kapacitet i stedet for bare én børnehaveklasse kunne Det Kgl. Vajsenhus ved sidste skolestart etablere to børnehaveklasser. Læs mere: I byrummet støtter Realdania forskellige projekter, der skal skabe bedre rammer for hjemløse og andre socialt udsatte og give dem mulighed for at deltage i debatten om byens udvikling. Det gælder for eksempel Ikke i min baggård, der sætter fokus på de udsattes situation i byen. Projektet ser bl.a. på På Sporet, en midlertidig lejr for hjemløse, der siden er blevet til et mere permanent bosted. Ildsjælen Preben Brandt, der er projektleder for Projekt Udenfor, har skrevet bogen Byen og social ulighed, der også er støttet af Realdania. I 2010 får københavnere og turister mulighed for at se byen fra en helt ny vinkel, når hjemløse selv viser rundt i byen i Poverty Walks. På den måde håber man på at skabe nye møder mellem hjemløse og andre borgere og give hjemløse mulighed for mere medbestemmelse i byen. Grundtanken i alle disse projekter er, at det skaber større social bæredygtighed, når udsatte grupper har indflydelse på byen og måden de bor på, og når de fysiske rammer understøtter mødet mellem forskellige samfundsgrupper. Bedre fysiske rammer kan samtidig være med til at opgradere et helt område og styrke dets bymæssige identitet. Brian Lentz fra SydhavnsCompagniet siger: Tidligere var der en del borgere, der gav udtryk for, at de næsten fandt det pinligt at fortælle andre, at de kom fra Sydhavnen. I arbejdet med at gøre borgerne mere stolte over at bo i Sydhavnen, kommer det til at spille en afgørende rolle, at vi nu forskønner det her hjørne ud til P. Knudsensgade, der er en hovedfærdselsåre i København. Det vil både være til glæde for Sydhavnens borgere, og de, der kommer kørende ind til byen. Sundhed og social bæredygtighed gennem det byggede miljø 21