Det danske marked for børne-tv. - muligheder, forhindringer og ambitioner for danskproduceret børne-tv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske marked for børne-tv. - muligheder, forhindringer og ambitioner for danskproduceret børne-tv"

Transkript

1 Det danske marked for børne-tv - muligheder, forhindringer og ambitioner for danskproduceret børne-tv DEL 1

2 DEL 1 Det danske marked for børne-tv - muligheder, forhindringer og ambitioner for danskproduceret børne-tv Udgivet af: Producentforeningen, Oktober 2007 Bernhard Bangs Allé 25 DK-2000 Frederiksberg Tel Fax Rapporten er udarbejdet af: Morten Skov Hansen, Ekstern Konsulent DK-2200 København N Tel Korrektur og tekstforbedring: Sprogzonen DK-8000 Århus Layout: Pernille Rosenbak, Grafisk Formgiver DK-2000 Frederiksberg

3 Forord Denne rapport er bestilt af Producentforeningen. Rapporten skal fungere som vidensfundament og oplæg til diskussion af muligheder og strategier for de uafhængige producenter af dansk børne-tv. Tidsrammen var en måneds arbejde fordelt over juni og august Rapportens vision er at sikre de danske børn det bedste danskproducerede og udenlandske børne-tv på mere end en kanal - hvilket kun kan gøres ved at sikre en økonomisk og kreativ konkurrence på markedet for børne-tv. Baggrunden for arbejdet er ændringerne på det danske mediemarked med nye kanalkonstellationer, nye platforme, nye kommercielle interesser og nye medievaner. En realitet der i høj grad er relevant for producenter og udbydere af indhold til børn. For at kunne agere i overensstemmelse med disse nye tendenser er en forståelse af rammebetingelserne og fremtiden for det danske marked for børne-tv nødvendig. Derfor denne rapport, der på baggrund af indsamlet data og interviews med personer fra branchen vil skabe indblik i markedet samt give mere konkrete anbefalinger og forslag til fremtidigt arbejde. Rapportens og anbefalingernes formål er at fremme de uafhængige producenters mulighed inden for produktion af børne-tv og børne-indhold ved at gøre det lønsomt for uafhængige danske producenter, at have børne-tv som et fokusområde i deres virksomhed. Derfor fokuserer rapporten ikke på uafhængige producenters generelle vilkår og overlevelse, men udelukkende på vigtigheden af konkurrence på danskproduceret kvalitetsbørne-tv. God fornøjelse! Tak til: Ane Skak (Ekstern, DR), Birgitte Fredsby (DR), Charlotte Giese (DFI), Christa Lykke Christensen (KUA), Erik Nordahl Svendsen (Mediesekretariatet), Greg Childs (Save Kids Television, UK), Jens H. Hansen (TV2), Jesper Wittendorff Olesen (DR), Kalle Furst (NRK s Børnesjef), Klaus Hansen (Producentforeningen) Lars Seidelin (Koncern tv- & filmproduktion), Leif Holst-Jensen (Den Norske Produsentforening), Lisbeth Mathiesen (Nordisk Barne-tv festival), Lotte Lindegaard, Lykke Neiiendam (Nordisk Film), Merete Mortensen (TV2), Ole Tornbjerg (Easy Film), Per Krogh Simonsen (DR), Peter Olafsson (TV2 Salg), Preben Vridstoft (Børne-tv konsulent), Rasmus Andersen (Mediesekretariatet), Sarita Christensen (Copenhagen Bombay), Thomas Heurlin (Koncern TV- & Filmproduktion), Thomas Krag (DFI) & Thorkil Lodahl (Frontier Media). Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen

4 Indhold Indledning... 5 Diskussionsoplæg... 6 Hvorfor er det så vigtigt?... 6 Markedet & Broadcastere...7 DR... 9 DR s børnekanal primært med egenproduktion... 9 TV2 - Ingen sikring af dansk børne-tv...10 Disney, Nickelodeon og de andre...10 Smørrebrødsøvelsen - Fyrtårne og rugbrød...11 Børne- og familieprogrammer...11 Nye teknologier Indtjening...12 Børn som forbrugere En negativ handelsbalance af børne-tv De uafhængige danske producenter af børne-tv Fremtidens marked for børne-tv Kulturpolitiske krav og subsidier...15 Nødvendig åbenhed om broadcasternes prioriteringer...16 Internationale tendenser...16 Konklusion...18 De fem anbefalinger...20 Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen

5 Indledning Historisk har danskproduceret børne-tv en lang tradition som innovativt og kreativt tv og har siden 1950 erne spillet en væsentlig rolle som kulturfaktor i de danske børns liv 1. Der ligger et ansvar i at sikre, at denne tradition af hjemmegroet kvalitetsbørne-tv forsætter. Men en sikring af danskproduceret børne-tv kræver handling - gode intentioner og ønsker om høj kvalitet er ikke nok. Monopolbruddet på landsdækkende tv i Danmark har snart 20års jubilæum, og i denne periode har børne-tv i Danmark udviklet sig fra at være kulturpolitisk defineret til i høj grad at være underlagt markedskræfter og kommercielle interesser 2. Samtidig er bevægelsen og fordelingen af markedets ressourcer ændret pga. en øget kompleksitet med flere platforme, nye aktører og udbydere, nye services og fragmenteret forbrug. Konsekvensen er, at kampen om børnenes opmærksomhed intensiveres. Børn i 1960 erne vidste, at der var fjernsyn for dem én gang dagligt, mens børn i dag kan tillade sig, at være selektive i deres tværmedielle shoppen rundt mellem de mange medietilbud tilrettelagt til dem. Rapporten er delt i to. Første del munder ud i fem anbefalinger, som i høj grad bygger på en analyse af markedet. Analysen er resultat af samspil mellem undertegnede og de interviewpersoner, som udtalte sig om de fremtidige muligheder, forhindringer og ambitioner for dansk børne-tv og skal derfor læses som et diskussionsinput. Anden del af rapporten er en samling af det researcharbejde, som er lavet i forbindelse med rapporten. Informationerne er baseret på tidligere forskning, publikationer, artikler, udleverede dokumenter og interviews. I de tilfælde hvor det er muligt, anvendes henvisninger for at kunne dobbelttjekke informationer, men i forhold til interviews kan der være uklarheder eller usandheder, som ikke kan verificeres. Der er ingen interviewcitater at finde i denne rapport, da det var min og Producentforeningens vurdering, at interviewpersonerne ville forhold sig mere frit og ærligt til emnet uden citation. Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 5

6 Diskussionsoplæg Den fremtidige produktion af dansk børne-tv er med DR s børnekanal sikret. De uafhængige producenters muligheder og fremtid på markedet er til gengæld mere tåget. Mediemarkedet gennemgår i disse år store grundlæggende forandringer med individualisering, globalisering, fragmentering, digitalisering, konvergens og nye aktører. En analyse af markedets fremtid indeholder derfor store usikkerheder. Det kan virke underligt at tale om et behov for sikring af konkurrence med hensyn til børne-tv i Danmark. For med de kommercielle internationale børne-kanaler på markedet er konkurrencen allerede hård. Som udgangspunkt må man differentiere mellem danskproduceret og ikke-danskproduceret børne-tv. Hermed siges ikke, at det ene kvalitetsmæssigt per definition er bedre end det andet, men blot at internationale programformater ikke har til hensigt at formidle eller tage udgangspunkt i en dansk barndom og kultur. Dette er centralt i betragtningen og forståelsen af markedet. Betegnelsen danskproduceret indeholder i denne sammenhæng en ambition om at sikre en sektor med diversitet i tilbudene af børne-tv målrettet mod børn, dvs. en sektor hvor der er økonomisk og kreativ konkurrence på produktionen af dansk børne-tv. Denne ambition hviler på en kulturpolitik, der betragter børn som berettiget til multimedieindhold med rod i deres kultur, lavet til dem, om dem og af dem. I den kulturpolitik betragtes børn som en speciel gruppe, som har behov for beskyttelse mod rene kommercielle interesser og de værdier, disse repræsenterer. Hvorfor er det så vigtigt? Børn er det første led i den kulturelle fødekæde (Drotner 2002) En ambitionen for børne-tv må være at kunne levere mere end blot underholdning. Dermed ikke sagt, at børneprogrammer ikke må være rent underholdende, men blot at de mediepolitiske krav om alsidighed og kvalitet også gælder udbudet af børne-tv. Et udbud, som børnene kan anvende til at skabe en mening og sammenhæng i deres egen verden og verdenen udenfor. Danskproduceret børne-tv har et særligt ansvar i denne sammenhæng, fordi det både aktuelt og historisk er en væsentlig kulturfaktor og et fælles referencepunkt for generationer af børn i Danmark 3. Dette skal sættes i modsætning til udenlandskproduceret børne-tv, som ikke er knyttet til et dansk sprog, kultur-, historie- og værdisyn. I en populære jargon vil man derfor kunne tale om sikringen og videreførelsen af en kulturarv og en særlig tv-kanon for de små seere. Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 6

7 Denne argumentation er selvfølgelig knyttet til en særlig anskuelse af barndommen anno samt hvilken rolle og ansvar medierne besidder. Den kulturpolitiske vision bør være: at sikre de danske børn det bedste og mest vedkommende børne-tv. Vi kan ikke længere diskutere, hvordan vi styrker dansk kultur, uden at se på, hvordan vi skaber et kommercielt modspil til den internationale underholdningsindustri (KUM 2000:5) Markedet & Broadcastere DR og TV2 er uden sammenligning de to største aftagere af børne-tv produceret af uafhængige producenter i Danmark. Derudover har producenterne lidt salg til andre kommercielle stationer (dubbing af udenlandske serier, animation, film o. lign.) Den øgede tilgængelighed som følge af børnekanalerne betyder flere valgmuligheder for børnene og en øget konkurrence om markedsandele for tv-stationerne. Dette er for både DR og TV2 en klar katalysator for forandring. Konkurrencen om børnenes opmærksomhed vil betyde en øget segmentering af kanalerne ud fra f.eks. genrer, alderstrin eller køn. Dette ses allerede hos både DR og TV2, som inden for den kommende fremtid vil revurdere deres målgruppeinddelinger. De nye udenlandske tv-broadcastere øger det totale timeantal af børne-udsendelser, men i forhold til rapportens fokus på de danske producenters vilkår, spiller de nye internationale aktører en mindre rolle, da de ikke er aftagere af danskproducerede programmer. De udenlandske kanaler gør dog brug af dansk dubbing samt danskproducerede jingler og breaks. Dvs. indpakning får et dansk look, men selve programmerne er importerede. Det er dog ikke urealistisk, at man i fremtiden vil se disse internationale aktører anvende enkelte stort opslåede danskproducerede programmer som markedsføring og profilering af kanalerne på det danske marked. En anden mulighed er en lokalforankring med en skandinavisk afdeling, dansksprogede værter, børneklubber eller børneevents. (Denne strategi anvender bl.a. MTV). Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 7

8 Udviklingen i markedsandele i forhold til målgruppe (Share(%)/år): 50 Share (%) 3-7 år Share (%) 8-12 år DR1 TV2 Disney Channel Cartoon Network Jetix Nickelodeon Kilde: Gallups TV-Meter ((Tal for 2007: ) Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 8

9 DR Det øgede udbud af specielt kommercielle kanaler vil i fremtiden betyde, at danske børn vil have lettere adgang til indhold produceret til deres specifikke alderstrin. Som politisk og økonomisk uafhængig er DR forpligtet til at sikre en vis alsidighed. DR skal f.eks. kunne konkurrere på både kreativitet og kvalitet inden for alle programtyper og alle relevante medietyper. Konsekvensen af dette er bl.a., at DR s internetportal opprioriteres og derfor kræver en større del af DR's børne-budget. DR s børnekanal primært med egenproduktion Børne-området er inden for DR under forandring. DR kommer inden næste public service-periode med en ny børne-kanal, som skal sende 14 timers børne-tv om dagen. DR vil forsat have et beløb til udlægning i produktionsmiljøet, men umiddelbart ikke mere, end de er forpligtet til, da de skal vedligeholde egne børne-redaktioner. DR flytter en stor del af børne-produktionen til Århus, men kun meget lidt af personalet flytter med. Overgangsfasen fra Amager til Olufs Palme Allé kan ses som en mulighed for eksterne producenter, hvor DR f.eks. i en overgangsfase vil købe ekstra ind ude i byen - men på lang sigt vil DR sikre egne produktioner. Der er ingen officiel dato for, hvornår børnekanalen går i luften, men ud fra en betragtning af markedet og konkurrencen må det for DR være et mål i sig selv at komme i gang så tidligt som muligt - så man ikke mister for store markedsandele til de kommercielle børnekanaler. DR vil dog højst sandsynlig, inden børnekanalen går i luften, have etableret en internetkanal, så børnene har adgang til DR s børne-tv døgnet rundt via computeren. DR s kommende nichekanaler et skridt imod, at DR1 ikke vil have rene børneprogrammer i sendefladen - i stedet vil man styrke hovedkanalens flow. Med børnekanalen kommer der - selvsagt - flere timers sendeflade, som DR skal fylde ud. Traditionelt er der en høj rate af genudsendelser på børnekanaler. Dette skyldes, at det enkelte barn i løbet af døgnet ikke ser med fra morgen til aften. Derfor programplanlægges der i blokke, som genudsendes enten dagligt eller fordelt over ugen. Ved DR s egne produktioner er kanalen rettighedsmæssigt sikret ubegrænset visninger (unlimited runs) - dvs. der er ikke ekstra udgifter knyttet til genudsendelser af egenproduktioner. Denne fordel er der traditionelt ikke hos programmer produceret i det uafhængige produktionsmiljø. Fakta I 2006 producerede DR internt 29 børneprogrammer og serier. Udlægningen var i alt på 4 eksterne danske produktioner: Klassen (Tjubang Film), Barda (Easy Film), Johanne i Troldeskoven (Punktum Film) og Min Morfars Rekordbog (Frontier). Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 9

10 TV2 - Ingen sikring af dansk børne-tv TV2 som virksomhed og organisation står over for store forandringer. Stationen er ikke længere (direkte) støttet af licensmidler, men har stadig public service-forpligtigelser. Dertil kommer, at TV2 i dag er den eneste kommercielle landsdækkende kanal med 100 pct. penetration. Denne særstatus mister stationen som følge af digitaliseringen af det danske sendenet (DTT) 4. Med TV2 s forestående konkurrencesituation kan det virke urealistisk, at man fra politisk side kommer med yderligere forpligtigelser i forhold til børne-tv, som for TV2 annoncemæssigt er en urentabel forretning. Børne-tv er dog stadig for TV2 en del af sendefladen og vil uden tvivl være det nogle år endnu 5. Børneprogrammer ligger i hverdagene på TV2 fra 6.00 til 7.00, hvilket vidner om en ikke særlig høj prioritering af målgruppen (i forhold til sendefladeplacering). TV2 og privatiseringen kunne være en rapport for sig. I forhold til en privatisering er en forsættelse af entrepriseprincippets ikke sikker, endnu mere usikker er forpligtigelser om børne-tv og et direkte krav om danskproduceret børne-tv forekommer urealistisk. Dette skyldes bl.a. at TV2 og DR ønsker minimal politisk indblanding og størst muligt råderum. Børne-tv s rolle på TV2 efter en privatisering afhænger derfor af ejerne og deres baggrund. Min vurdering er, at man efter en privatisering af TV2 stadig vil have en udlægning af programmer til det private produktionsmiljø, men om man stadig vil have bestillinger af danskproduceret børne-tv er mere usikkert, da danskproduceret børne-tv sammenlignet med importerede serier er dyrere 6, samt at børne-tv kommercielt ikke er lukrativt for et privatejet TV2 7. Disney, Nickelodeon og de andre De internationale aktører på det danske marked har større budgetter og er villige til at bruge mange ressourcer i konkurrencen om markedsandele. Deres styrke er bl.a., at de samsender deres programmer (som de selv ejer) i flere lande blot dubbet eller tekstet til det enkelte sprogområde, dvs. at de forøger deres marked uden at forøge omkostninger væsentligt. Samtidig genererer de indtjening på merchandise og andre platforme knyttet til kanalen eller programmerne. De internationale kanalers svaghed er til gengæld, at de ikke har en klar dansk tilknytning i deres programmer og brand. Dette har specielt betydning for forældrenes holdning til de forskellige kanaler, hvor danskproduceret er et kvalitetsstempel i sig selv 8. info For danske broadcaster koster det 10 til 100 gange mere at producere dansk børne-tv, end det koster at købe tilsvarende minutter i udlandet. Kilde: Producent Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 10

11 Smørrebrødsøvelsen - Fyrtårne og rugbrød Det indhold, der er stærkt, er det, der tilbyder helstøbte universer med en vis dybde og gennemslagskraft. Det man også kalder brands. I forhold til TV er børn ikke kanalloyale, men programloyale, og det sidste kan føre til en form for kanalloyalitet (Vinderskov in Berlingske Tidende 2006) Den øgede konkurrence og den øgede fokus på branding hænger tæt sammen, fordi et stærkt brand er vigtigt i forhold til at positionere sig og slå igennem i mængden af udbud. En konsekvens bliver, at de danske broadcastere i fremtiden vil fokusere mere på enkelte stærke programmer og styrkelse af positioneringen heraf gennem opbyggelse af hele universer på flere platforme. Det vil sige, at trods det større udbud af programmer vil konkurrencen mellem de forskellige kanaler stadig stå på enkelte programmer, som børnene efterspørger. Ser man på sendefladen som helhed, så vil de større og dyrere programmer betyde færre penge til resten af sendefladen. Hullerne vil fyldes med billige programmer, som f.eks. importerede animationer eller genudsendelser. Konsekvensen af et større budget er ofte et krav fra broadcasteren om, at programmerne skal kunne klare sig i primetime, dvs. have et potentiale for høje seertal. Hvilket har betydning for de krav, man sætter til bl.a. programmets stil, form og indhold. De store dyre produktioner kan derfor nødvendiggøre, at man tænker i bredere målgrupper som f.eks. familien 9. Børne- og familieprogrammer Hvornår noget er et børneprogram, og hvornår det er et familieprogram, kan være svært at definere. Broadcasternes interesse i familieprogrammer er primært den større målgruppe, dvs. bedre seertal, ambitioner om fællesoplevelser, andre reklamerestriktioner og specielt for kommercielle kanaler er det den annoncemæssigt mere interessante målgruppe: de 21 til 50årige. Børn vil dog uden tvivl være en vigtig del af fremtidens tv-marked, da de netop indgår i familien 10. Men et børne-program og et familieprogram er ikke det samme og skal ikke kunne det samme. Familieprogrammer er gode til at samle familien til en fælles oplevelse foran skærmen, mens et børneprogram er produceret til børn med udgangspunkt i deres verden 11. Nye teknologier Rapportens titel burde (måske) i stedet for børne-tv have været børne-indhold - for hvis vismænd, spåmænd og branchemænd får ret - vil vi inden for få år se en udnyttelse af bl.a. internettets og mobiltelefonens teknologiske potentialer i Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 11

12 forhold til børn. Christian S. Nissen (tidl. DR generaldirektør) sagde ved et foredrag på Københavns Universitet om den teknologiske udvikling: Den teknologiske udvikling bibringer tre centrale forandringer (1) mulighed for at brugeren er i kontrol af hvad, hvor og hvornår; (2) adgangen til markedet for udbydere bliver lettere; (3) øget fokus på interaktivitet og brugergenereret indhold (Nissen 2007) Internetpenetrationen i de danske hjem er på ca. 97 pct. 12 ; samtidig er prisen for at oprette en internet-tv-kanal kun en brøkdel af en traditionel tv-kanal - dette gør, at andre aktører end de traditionelle tv-broadcastere kan se en forretning i at levere tv-indhold via nettet. Derfor vil vi inden for en nær fremtid se flere nye internetkanaler, og nogle af disse vil helt sikkert være rettet mod børn. Derfor er spørgsmålet, om det stadig giver mening at tale om børne-tv isoleret set? Dette tegner også billedet af en ny konkurrencesituation i forhold til broadcastere 13. I bevægelsen fra et massepublikum til individuelle forbrugere ligger der en stor udfordring i udvikling fra kollektiv broadcaster til individuel on demand. 360 Indtjening Den tværmedielle tankegang er slået igennem hos broadcasterne, hvor der tænkes i konvergens og synergi mellem de forskellige platforme til udnyttelsen og styrkelse af et tv-formats potentiale. Dette betyder ikke, at alle tv-programmer skal eller bliver udnyttet på alle platforme - men det er en prioritering hos både DR og TV2 også når det gælder børn. Her tænkes der både i merchandise, hjemmesider, indhold til mobiltelefonen, bøger, magasiner, undervisningsmateriale osv. De uafhængige producenter er til gengæld kun så småt begyndt at tænke i 360 indhold. Her ligger uden tvivl et stor potentiale, som samtidig stiller krav til producenterne om virksomhedskompetencer inden for andre platforme end tv. Producenterne har med internet og mobiltelefon fået mulighed for selv at broadcaste til børn, men dermed er der ikke sikret en indtjening. Producenterne er lige nu i en overgangsfase fra traditionelle tv-produktionsselskaber til at blive multimedievirksomheder. I forhold til broadcasterne er producenternes styrke og fordel, at de som udgangspunkt sidder med udviklingen af koncepterne, og derfor har initiativet til at udnytte deres ekspertise i forhold til sekundære rettigheder. Indtjeningen på sekundære rettigheder burde være lige så meget i fokus for de uafhængige producenter, som det er for broadcasterne. Det er klart, at der mellem producent og broadcaster ligger et rettighedsspørgsmål, som skal afklares. Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 12

13 Børn som forbrugere Erhvervslivet har fået øje på dem (red. børn) som en interessant målgruppe, fordi deres ønsker påvirker familiens forbrug, fordi de er selvstændige forbrugere og ikke mindst, fordi de er fremtidens voksne forbrugere (Tufte 2007:9) I en betragtning af den danske barndom anno 2007 er børnenes rolle som forbrugere central. Børn og eventuelle restriktioner af reklamer har været diskuteret gennem flere årtier. En ting står dog klart: markedet venter ikke med at behandle børnene som forbrugere. Tages der ikke stilling til denne udvikling, kan en utilsigtet effekt være, at børnene bliver forbrugere på markedets præmisser 14. Det øgede antal af medieplatforme, som børnene anvender, har samtidig øget antallet af annoncørernes kontaktflader i forhold til børn - og parallelt er et syn på barnet som forbruger vokset frem. Udnyttelsen og fokuset på 360 indhold, hvor tv-programmets historier og karakterer knyttes til en myriade af varer og tjenester, har et klart kommercielt potentiale. Derfor er denne tendens også med til at udviske grænsen mellem tv-program, vare og reklame 15. En negativ handelsbalance af børne-tv Det er med stolthed, at man kan læse om danske børneprogrammer, som vises under andre himmelstrøg eller om danske produktioner, som vinder tv-priser i udlandet. Men betragtes handelsbalancen i forhold til import og eksport i Danmark af børne-tv, er den negativ. Dansk børne-tv tjener meget få penge i eksport af programmer og koncepter til udlandet. Det er dog en drøm hos både producenter og broadcastere at levere det næste store børne-tv-koncept, som f.eks. BBC og Ragdoll Productions gjorde det i 1997 med verdenssuccesen Teletubbies 16 eller Magnús Scheving gjorde med LazyTown i Et andet perspektiv i forhold til de udenlandske markeder er muligheden for coproduktioner på tværs af landegrænser. Der er danske produktionsselskaber som samarbejder med andre udenlandske produktionsselskaber, men hvordan dette i detaljer forgår, er ikke klart. Det danske marked er i sig selv ikke særlig stort med børn 17 og kun to kanaler, der viser danskproduceret børnetv derfor er det værd at undersøge mulighederne for at udvide markedet for børne-produktioner ved f.eks. samarbejde med udenlandske produktionsselskaber. Danmark har et samarbejde specielt med de nordiske lande, men hvor stort omfanget er står ikke klart 18. Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 13

14 De uafhængige danske producenter af børne-tv De uafhængige producenter er generelt sikret en forretning som en konsekvens af TV2 s entreprisemodel 19 og DR s (nu øgede) udlægning. I den nye public service-aftale er der krav om, at DR s udlægning skal ske i en spredning af genre og medieformer men en udlægning af børne-tv er ikke nævnt specifikt 20. Betragtes børne-tv isoleret, er der altså intet, som sikrer en konkurrence på danskproducerede programmer. Den nye public service-pulje er i denne sammenhæng (heller) ikke interessant, da den indeholder krav om primetime sendefladeplacering, hvilket børne-tv sjældent opnår. Ud over broadcasternes minimumsforpligtigelse om timeantal, skal der for både DR og TV2 lægges vægt på dansksprogede programmer. Dansksproget børne-tv betyder ikke nødvendigvis danskproduceret, eftersom udenlandske produktioner fordanskes med dubbing. En umiddelbar tanke vil derfor være, at hvis broadcasterne kan købe billige udenlandsk børne-produktioner, så må de danske producenter differentiere sig - ikke på pris, men på kvalitet og en særlig dansk tilknytning. Fakta Børne-tv forpligtigelse årligt (gennemsnit for PS-perioden): DR: 693 timer TV2: 600 timer Fremtidens marked for børne-tv Det må være kulturpolitisk vigtigt at sikre, at medier rettet mod børn støttes økonomisk i et omfang, der svarer til deres grundlæggende betydning for alle hver dag og i alle egne af landet (Drotner 2002) Udbudet af børne-tv i Danmark er primært defineret ud fra en konkurrencesituation mellem kommercielle multinationale broadcastere og de to danske public service forpligtede broadcastere. Målet med det danske monopolbrud tilbage i 1980 erne var ud over konkurrence bl.a. en etableringen af et dansk produktionsmiljø uden for broadcastorganisationerne 21. Som det er redegjort for, er det danske tv-marked under forandring, men hvor denne udvikling ender, afhænger af mange faktorer. Men generelt sker der en øget kommercialisering, hvor idealerne om børne-tv presses pga. fokus på provenu. Et optimistisk scenario for fremtidens børne-tv er, at både DR og TV2 forsat sikrer en cirkulation af ressourcer til de uafhængige producenter, så man vedligeholder en dynamisk produktion af dansk børne-tv af høj kvalitet. I et mere pessimistisk scenario skærer TV2 ned på kanalens danskproducerede børne-tv indtil privatiseringen, hvorefter programtypen droppes helt. Konsekvensen bliver et marked, hvor internationale aktører leverer det kommercielle Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 14

15 udbud, mens DR leverer det danskproducerede og public service-forpligtigede udbud af børneprogrammer. Udlægning af produktion på børne-tv til det uafhængige produktionsmiljø bliver minimalt, og DR opnår derved monopol på danskproduceret børne-tv. Kulturpolitiske krav og subsidier Desværre virker sidste fremtidsscenario mest realistisk. Fordi børne-tv er et nicheområde, som i en fri konkurrence vil tabe til de programtyper, som har annoncemæssigt mere attraktive seere eller som blot får højere seertal. Derfor vil børne-tv heller aldrig blive primetime-tv. Denne holdning er også klar i dansk kulturpolitik, hvor der er sat særlige krav til public service-broadcasterne i forhold til børne-tv, ud fra den betragtning, at børne-tv er en vigtig kulturformidler til de nye borgere 22. Men en sikring af konkurrencen på danskproduceret børne-tv kræver yderligere kulturpolitisk handling enten via krav eller via subsidier. Uden et politisk pres på tv-kanalerne til at sikre danskproduceret børne-tv nedprioriteres børne-tv i kampen om høje seertal. De kulturpolitiske ambitioner skal derfor være mere end blot et bestemt antal timer, for de danske børn har krav på børne-tv produceret udelukkende med dem for øje. En sikring af konkurrence på danskproduceret børne-tv handler i bund og grund om en sikring af børne-tv-ressourcer til de uafhængige producenter uanset om den offentlige støtte er i form af fonde eller regulering af beskatning og fradrag. En metode kunne være via public service-forpligtigelser hvor DR og/eller TV2 binder penge til udlicitering en slags børnepenge eller børnelicens. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvilken rolle politikerne ser børne-tv have i Danmark, og om man er klar til en øget detailstyring af DR og TV2 i forhold til at sætte programpolitiske krav. En overvejelse i forhold til en budgetforpligtigelse hos broadcasterne til udlægning af børne-produktion er, at både DR og TV2 er økonomisk pressede og at en regulering ud fra økonomi vil være et konserverende princip for stationerne. Skattefordele er en anden mulighed, som kunne anvendes til at fremme produktionsvilkårene for børne-tv. Danmark er underlagt EU s konkurrencelovgivning, og staten kan derfor ikke kræve danskproducerede programmer i forhold til udlægning. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man ikke kan sætte krav om dansk som originalsprog. Fakta I Kulturministeriets oversigt (for 2004) over Statslig støtte til børnekulturaktiviteter bruges der årligt 493 mio. kr. på børnekultur. 112 mio. kr. af dem bruges af TV2 og DR til at producerer og købe børneradio og tv-programmer. Kilde: kum.dk - Tal for børnekultur Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 15

16 Nødvendig åbenhed om broadcasternes prioriteringer Udviklingen for børne-tv i Danmark er svær at gennemskue. Umiddelbart vil det øgede timeantal tale for en højere prioritering hos broadcasterne af børne-tv. Men timeantal siger intet om fordelingen mellem genudsendelser, importerede udsendelser, danskproducerede, billige eller dyre produktioner, markedsføring, sendefladeplacering, budgetter osv. For at øge gennemsigtigheden af børne-tv s vilkår i Danmark mangler der viden om de reelle prioriteringer. Denne indsigt er nødvendig, for at man kan få et klart indtryk af branchen og dens udvikling. DR skal i deres fremtidige public service-redegørelser eksplicitere, hvilke ressourcer man anvender til at opbygge forskellige formål. I forhold til rapportens fokus er en gennemsigtighed i DR s budgetfordelingen mellem indkøb, egenproduktion og udlægning til det danske produktionsmiljø interessant - og man må håbe at samme krav videreføres til TV2. Sendefladeplaceringen og fordelingen mellem genrer inden for børne-tv er også centralt, hvis man ønsker alsidighed. Børne-tv lader sig let presse ud i sendefladens randområder, pga. af andre interesser i høje seertal, annoncekroner osv. Sendetidspunkt handler derfor ikke kun om, hvornår man sender, tv børnene ikke må se - men høj i grad også om hvornår man sender, tv børnene gerne vil se. Derudover er definitionen af børne-tv ikke helt klar men det er vigtigt at holde fast i, at børne-tv ikke er en særskilt genre, men i stedet lige så genremæssigt pluralistisk som tv generelt med bl.a. magasin-, dokumentar- og underholdningsprogrammer. Internationale tendenser Nye teknologisk platforme, fragmenteret mediebrug blandt børn, kommercielle interesser i børneforbrug osv. er ikke isolerede tendenser i Danmark, men noget vi også ser i andre lande. Udenlandske tendenser og strukturer er derfor værd at undersøge både som inspiration og som pejlemærke for den danske udvikling. I forhold til rapportens omfang og tid ligger der en klar prioritering af det danske marked. Det har derfor ikke været muligt at indsamle den nødvendige viden om udenlandske markeder, der kræves for at lave en dybere analyse. Nedenstående er relevante pointer: Internationalt er udbudet af børne-tv og antal børnekanaler øget. Der er en generel styrkelse af konkurrencen på markedet for børne-tv. Der sker i disse år en ændring i markedets ressourcebevægelser (se figurer på næste side). Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 16

17 Users/costumers Sekundære rettigheder er blevet vigtigere i forhold til at skabe indtjening. I England er der en løbende diskussion af børne-tv s fremtid. Dette skyldes, at man har indført restriktioner af reklamer rettet mod børn, hvilket har haft omsiggribende konsekvenser for produktionen af børne-tv. Til december 2007 har NRK i Norge premiere på deres nye børnekanal. Med hensyn til DR s kommende børnekanel er det norske marked interessant som pejlemærke for en danske udvikling. It used to very simple: A circulation and services and revenues Providing neutral transmission Radio listeners and TV viewers Mixing programmes and commercials Radio-/ TV station Tele com Baying airtime for commercials Advertiser Return revenue To day it is more complicated Content provider New actors on the scene Video on Demand provider Cable operator New services Costumerhandling SMS Satellit operator Electronic Programme Guide Radio-/ TV station? Terr. operator Telecom operator Pay services: - Subscribtion - Pay pr. view Advertiser Mobil operator (A-) DSL operator PVR operator Services: - Video on demand - PVR - Games - Net commerce - Advertising - Informationservices Figurer: Venligst udlånt af Christian S. Nissen (Nissen 2007) Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 17

18 Konklusion En privatisering af TV2 vil forsat betyde en udlægning til det private produktionsmiljø, men at TV2 vil forsætte med at bestille danskproduceret børne-tv, er tvivlsomt. DR vil forsat have danskproduceret børne-tv, men DR vil som virksomhed og organisation være afhængig af at holde produktionskronerne internt for at vedligeholde redaktion og talentudvikling, dvs. en minimal udlægning af børne-tv for de uafhængige producenter. De nye internationale aktører på de danske marked for børne-tv er som forretninger afhængige af egne internationale produktioner, derfor vil danskproduceret ikke være attraktive. Min vurdering er overordnet, at børne-tv på ingen måde er truet i timeantal i Danmark. Børnene vil altså heller ikke i fremtiden mangle valgmuligheder for medieret underholdning. Men stilles der skarpt på kvaliteten og sikringen af danskproduceret børne-tv ser fremtiden dyster ud. Uden ressourcer vil der ikke være noget gennemgående miljø for børne-tv uden for DR, men blot enkelte bestillinger. En sikring af kvalitet og alsidighed i danskproduceret børne-tv afhænger derfor af en kreativ og økonomisk konkurrence. Skal danskproduceret børne-tv sikres, må broadcasterne forpligtes på timeantal. Skal kvaliteten sikres, må de konkurrencemæssige barrierer brydes ned, hvilket kun sker ved enten politiske krav eller subsidier. Opsummerende for de uafhængige producenters fremtid kan, der sættes fire parametre op: Styrker: De uafhængige producenter har tradition for at kunne producere både populære og prisvindende børneprogrammer. Sektoren er dygtig til at omstille sig og er fleksibel i forhold til arbejdskraft og talent. Der er konkurrence mellem danske producenter af børne-tv. Indtil nu sikrer DR s udlicitering og TV2 s entreprisemodel ressourcer til produktion af børne-tv. Der er politisk medvilje i forhold til børnevelfærd og børnekultur. Danskproduceret børne-tv er politisk korrekt og kulturelt velanset. Danskproduceret børne-tv er et kvalitetsstempel. Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 18

19 Det er producenterne (i modsætning til broadcasterne), som sidder med ideerne til tv-programmer og derfor lettere kan videreføre dem til andre platforme. Svagheder: Sektoren og den enkelte producent er (meget) afhængige af TV2 og DR. Producenterne afventer i høj grad broadcasternes initiativer. Efterspørgelsen på danskproduceret børne-tv er lille, og konkurrencen presser priserne i bund, hvilket betyder en lille indtjening for den enkelte producent. Danske producenter kan ikke konkurrere på prisen med de billige udenlandske serier. Virksomhederne er baseret på kontraktansatte og ikke faste redaktioner; derfor flytter talentet fra den enkelte virksomhed, når der ikke er mere arbejde. Muligheder: Levere indhold til flere platforme (360 Indhold) og sikre de sekundære rettigheder. Udnytte nye broadcasting-muligheder via f.eks. netcast. Gør sig attraktiv i forhold til de udenlandske kanaler ved f.eks. at styrke deres brand ved at producere danske programmer. Udnytte udenlandske co-produktioner og få adgang til større markeder. Forhindringer: Mindre udlægning fra DR pga. dårlig økonomi og sikring af egne produktioner. Børne-tv s lave potentiale for forretningsmæssigt overskud. TV2 s privatisering og mindre interesse i børne-målgruppen. Manglende politisk vilje til at øge kravene til DR og TV2, dvs. at sikre ressourcer til børne-tv produceret i det private produktionsmiljø. Udenlandske aktørers lavere pris for produktion og broadcasting. Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 19

20 De fem anbefalinger På baggrund af den indsamlede viden og diskussioner med nøglepersoner fra den danske tv-branche vil undertegnede komme med en række anbefalinger, som kan sikre en dynamisk sektor og en konkurrence på danskproduceret børne-tv. 1. Sikring af ressourcer Det er vigtigt, at en prioritering af danskproduceret børne-tv ikke kun bliver i ord, men efterfølges af kulturpolitisk handling, som kan sikre de nødvendige ressourcer til den forsatte produktion og udvikling af dansk børne-tv i høj kvalitet. 2. I samlet front for børne-tv Der kan være mange forskellige grunde til, at man ønsker at sikre vilkårene for børne-tv i Danmark. Med inspiration fra engelske Save Kids TV 23 vil det være en styrke, hvis man i samlet front koordinerer kampen for danske børns rettighed til det bedste børne-tv. Dvs. opretter et fælles organ, som vil kunne udføre lobbyarbejde, indsamle informationer og viden samt blande sig i den offentlige debat. I denne sammenhæng er det en oplagt mulighed også at inddrage film, animationer, computerspil m.m. henvendt til børn. 3. Gennemsigtighed DR og TV2 opgiver i deres public service-redegørelser omfanget af tv i forskellige genrer og timeantal. Dvs. at en indsigt i kanalernes prioritering af programmer, målgrupper og budgetter er umulig. Radio- og tv-nævnets krav til DR om rapportering om ressourceanvendelse fra skal videreføres til også at gælde TV2. Dette kan være med til at skabe et mere gennemskueligt system. 4. Til kamp for definitionerne Børne-tv er ikke kun tv, som børn ser. Børne-tv er tv produceret udelukkende med børn for øje. Enighed om definitioner for børne-tv og genre, som f.eks. drama, vil øge gennemsigtigheden og kontrolmulighederne i forhold til udbudet af dansk børne-tv. Derfor skal der bl.a. støttes op om Radio- og tv-nævnets tolkning af dansksproget børne-tv som danskproduceret og ikke som dansk-dubbet Medieaftalen Det skal være et mål for Producentforeningen i forhold til den kommende medieaftale at sikre de uafhængige producenters muligheder for at producere dansk børne-tv. Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 20

21 Slutnoter 1 DR sender sit første børneprogram i 1951 (Christensen 2006:65) 2 Tufte Christensen For yderligere info se Kulturministeriets rapport Udbud af digitalt tv (2007) 5 TV2 kommer i efteråret 2007 med en ny strategi for deres børneprofil 6 Det har ikke været muligt for mig, at få tal på hvad budgetterne og prisen er for diverse børne-produktioner men alle både producenter og broadcastere bekræfter, at generelt er minutprisen for f.eks. dramatik, et underholdningsprogram eller en dokumentarfilm rettet mod børn langt lavere end den tilsvarende genre er blot henvendt til voksne. 7 Dette er med det forbehold: at de danske reglerne om reklamer rettet mod børn ikke ændres. De danske tv-reklameregler i forhold til børn uddybes i rapportens anden del. 8 Johansen in Kvist DR s dramaserie MAX fra 2007 er et eksempel på et børneprogram, som internt DR finansieres som familieproduktion. MAX er produceret af Hurlumhejhuset for DR. 10 Nyere forskning understreger netop børnenes rolle som opinionsledere, der har indflydelse på familiens forbrug og beslutningsprocesser (Mediappro 2007) 11 Diskussionen af hvad er et børneprogram kan videreføres til børnefilm bl.a. i f.h.t. det Danske Filminstituttet s filmstøtte. 12 Kilde: Dansk Statistik (www.dst.dk) 13 Frandsen & Bruun Olesen Tufte Teletubbies udkom i 365 episoder og med et hav af merchandise og generede i salg for BBC Worldwide 116 million. 17 Kilde: statistikbanken.dk; Danmarks befolkning i alderen 0-12 år i Bl.a. Novisions-samarbejdet 19 TV2 s entrepriseforpligtigelse ophører ved udgangen af 2008, mens sendetilladelsen gælder til 31. december Kilde: 20 KUM 2007b 21 Mediekommissionen (1983): Betænkning om et øget dansk tv-udbud, side 11. Betænkning nr. 5/ I DR og TV2 s public service-forpligtigelse nævnes udover børne-tv nyheder, dramatik og særligt for DR undervisningsprogrammer (Mediesekretariatets Udtalelser for 2006). 23 Link: 24 Udtalelse om DR 2006:7(Radio- og tv-nævnet 2007) 25 Radio- og tv-nævnet 2007 Morten Skov Hansen oktober 2007 Producentforeningen 21

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010.

DR har modtaget Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public service-redegørelse for 2010. Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSESFORMANDEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Det danske marked for børne-tv

Det danske marked for børne-tv Det danske marked for børne-tv - muligheder, forhindringer og ambitioner for danskproduceret børne-tv DEL 2 1 DEL 2 Det danske marked for børne-tv - muligheder, forhindringer og ambitioner for danskproduceret

Læs mere

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion

Effekten af DRs streaming på dansk. TV-produktion 09/04/2014. DRs opgraderede streamingtjeneste. Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion Effekten af DRs streaming på dansk FEMR Fokus DRs streamingtjeneste og dansk TV produktion 20.00 Badehotellet 7.00 Go Morgen Danmark DRs opgraderede streamingtjeneste 20.00 Klipfiskerne 21.30 De unge mødre

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Yousee digital kanaloversigt for Fyn. 16. november 2009. Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken.

Yousee digital kanaloversigt for Fyn. 16. november 2009. Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken. 143 MHz C+ Come Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken. C+ First Kræver Canal+ Film pakken. C+ Hits Kræver Canal+ Film pakken. TV Dram 156 MHz C+Act Kræver Canal+ Film pakken. TV

Læs mere

Det digitale TV signal

Det digitale TV signal Det digitale TV signal Fra analog til digital Det digital TV signals betydning for TV- udbyderne VOD Nye muligheder for annoncører & medier Fra analog til digital Skiftet fra analog til digital kort fortalt

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 Medieudvikling TV-branchen, TV2 Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Medieudviklingen 2014

Medieudviklingen 2014 Medieudviklingen 2014 Danskernes brug af de elektroniske medier HVEM ER EN UAFHÆNGIG AFDELING Generaldirektøren DR RSK DR Medieforskning DR Medier DR Kultur DR Nyheder DR Danmark indsamler, frembringer

Læs mere

Oplysninger om TV reklamer og børn (2. udgave, 2007)

Oplysninger om TV reklamer og børn (2. udgave, 2007) MEDIESEKRETARIATET Oplysninger om TV reklamer og børn (2. udgave, 27) 1. Indledning Fødevareministeriet har bedt om oplysninger om tv reklame i Danmark med særligt henblik på børns tv reklamer. Der er

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv.

BILAG 4. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K. DRs ønsker til digital sendekapacitet mv. Kulturministeriet Radio- og tv-kontoret Nybrogade 2 1203 København K BILAG 4 Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København K T +45 3520 3040 www.dr.dk Peter Kyhl D +45 3520 8013 F

Læs mere

Børn og medier. Public Service konference, Danmarks Radio 14. sept. 2009. Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS

Børn og medier. Public Service konference, Danmarks Radio 14. sept. 2009. Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS Børn og medier Public Service konference, Danmarks Radio 14. sept. 2009 Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS Disposition At være barn og ung i dag Børns opvækst med medier og forbrug Perspektiver på

Læs mere

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL 2015-2018 TV-BRANCHEN 10200 Omsætning 10000 9800 9600 9400 9200 9000 8800 8600 Tal opgjort i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Omsætning

Læs mere

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Forbrugeradfærd Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Radiofakta Danskerne lytter til radio i 14 timer og 17 minutter om ugen hovedparten sker i dagtimerne. Radiofakta 60% 50% Danskerne lytter til radio

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 2014 27. oktober 2010 Med den filmpolitiske aftale for 2011-2014 ønsker regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4 BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 28. september 2005. TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 28. september 2005. TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C København den 28. september 2005 TV 2/DANMARK A/S støtte til kort- og dokumentarfilm i 2004 Radio- og tv-nævnet skal hermed, i forlængelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

EMNEUGE 2015 uge HELHEDSTILBUDDET SKOVMOSESKOLEN SOM TV-STATION

EMNEUGE 2015 uge HELHEDSTILBUDDET SKOVMOSESKOLEN SOM TV-STATION EMNEUGE 2015 uge 12 HELHEDSTILBUDDET SKOVMOSESKOLEN SOM TV-STATION Mål for emneugen: Skovmoseskolen som en Tv-station åbner op for at eleven arbejder i dybden med et selvvalgt tema inden for medieproduktion

Læs mere

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget Frederikshavn Kommune Center for Kultur- og Fritid Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn evao@frederikshavn.dk Ansøger: SF FILMPRODUCTION, Halfdansgade 10, 2300 København S. Kontaktperson: Mie Andreasen CVR-nr.

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag NOTAT 11. april 2011 Kommenteret høringsnotat om udkast til revideret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg Styrelsen for Bibliotek og Medier sendte den 14. februar 2011

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014

UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014 UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014 NIKOLAJ KOPPEL Kanalredaktør & vært, DR Der er festivaler, og så er der TV Festival. En begivenhed, der står meget højt

Læs mere

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1.

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1. NOTAT Kommenteret høringsnotat vedr. lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV 2/DANMARK A/S (Ændrede must-carry -regler, DR s adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders

Læs mere

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016

UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 2016 UNDERSØGELSE AF KØNSFORDELINGEN I DANSK FILM DET DANSKE FILMINSTITUT JUNI 016 Undersøgelse af kønsfordelingen i dansk film Indhold 1. Indledning.... Kønsfordelingen i det danske samfund..... Kønsfordelingen

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Filmaftale 2015-2018

Filmaftale 2015-2018 6. november 2014 Filmaftale 2015-2018 Med den filmpolitiske aftale for 2015-2018 ønsker regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

- i nærkontakt med dine kunder

- i nærkontakt med dine kunder - i nærkontakt med dine kunder KØBENHAVNERNES EGEN TV KANAL Kanal København - i nærkontakt med dine kunder - ses af ikke mindre end 819.000 mennesker per måned. Kanal København har sendt siden 1989. Kanal

Læs mere

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister.

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister. Kulturminister Uffe Elbæk Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Sendt per mail til min@kum.dk Aalborg, den 21. oktober 2011 Kære Uffe Elbæk Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

Oplysninger om TV reklamer og børn

Oplysninger om TV reklamer og børn MEDIESEKRETARIATET Oplysninger om TV reklamer og børn 1. Indledning I anledning af, at der i folketinget er fremsat Forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af kontrol med markedsføring af usunde

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S

Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S M I N I S T E R I E T BILAG 5 Aftale mellem Kulturministeriet og TV 2/DANMARK A/S Bodssystem for tilsidesættelse af visse vilkår for tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed I 38 a, stk.

Læs mere

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv.

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. NOTAT 9. juni 2009 Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. Indledning Det fremgår af tillægsaftalen af 9. januar 2009 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og

Læs mere

Socialøkonomisk virksomhed

Socialøkonomisk virksomhed Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i

Læs mere

få din idé til at spille

få din idé til at spille få din idé til at spille Slip idéerne løs Hos Gramex kan store og små idéer med musik blive realiseret. Når du vil spille musik offentligt og kopiere musik fra et medie til et andet, skal du henvende dig

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

Det er cool med kondom i Hørsholm

Det er cool med kondom i Hørsholm Det er cool med kondom i Hørsholm Kampagne for seksuel sundhed efterår 2010 de unge i Hørsholm Kommune (15-18 årige) Theis fra Filmskolen og Hørsholms unge 13. september til 13. oktober 2010 Klamydia giver

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Bilag 4. Rimelig fortjeneste, tilbagebetaling ved misligholdelse af tilladelsen og claw back ved overkompensation.

Bilag 4. Rimelig fortjeneste, tilbagebetaling ved misligholdelse af tilladelsen og claw back ved overkompensation. Bilag 4. Rimelig fortjeneste, tilbagebetaling ved misligholdelse af tilladelsen og claw back ved overkompensation. Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med tilladelseshaverens opfyldelse af vilkår for tilladelsen.

Læs mere

Digitalt TV og Digital modtager

Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV og Digital modtager Digitalt TV er en betegnelse for det TV signal, du modtager. Når man taler Digitalt TV taler man også tit om DVB, henholdsvis DVB T, DVB C eller DVB S. DVB står for Digital

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Børn elsker film / Det Danske Filminstitut / SIDE 1 BØRN FILM DET DANSKE FILMINSTITUT / FOR BØRN OG UNGE

Børn elsker film / Det Danske Filminstitut / SIDE 1 BØRN FILM DET DANSKE FILMINSTITUT / FOR BØRN OG UNGE Børn elsker film / Det Danske Filminstitut / SIDE 1 BØRN FILM DET DANSKE FILMINSTITUT / FOR BØRN OG UNGE SIDE 2 / Børn elsker film / Det Danske Filminstitut Børn elsker film / Det Danske Filminstitut /

Læs mere

Ansøgningsskema til landsdækkende programvirksomhed

Ansøgningsskema til landsdækkende programvirksomhed Ansøgningsskema til landsdækkende programvirksomhed Ansøgningsskemaet skal være modtaget i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Mediesekretariatet, H.C. Andersens Boulevard 2, DK-1553 København V, senest

Læs mere

Tv fra YouSee - på alle skærme

Tv fra YouSee - på alle skærme Tv fra YouSee - på alle skærme Til Antenneforeningen Langdraget Christian Limkilde Chefkonsulent 2 YouSee Præsentation Status på Kabel TV 2. april signal på eksisterende anlæg 31. maj anlægget færdigombygget

Læs mere

Tv fra YouSee - på alle skærme

Tv fra YouSee - på alle skærme Tv fra YouSee - på alle skærme Til A/F Langdraget Christian Limkilde Chefkonsulent 2 YouSee Præsentation Det vil jeg fortælle om Komplet løsning med mange valgmuligheder YouSee kabel-tv On Demand tv og

Læs mere

Antal tv apparater i de danske husstande i 2013 fordeling af husstandene i %

Antal tv apparater i de danske husstande i 2013 fordeling af husstandene i % MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 TV BILAG: GRAF FER OG TABELLER H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk 50,0 48,6 Antal

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

DR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. København den 8. januar 2008

DR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET DR Direktionssekretariatet DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. København den 8. januar 2008 Klage over skjult reklame i programmet Hammerslag sendt på DR1 Per Bro har ved

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over tv-reklame for Jesperhus Feriepark sendt på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over tv-reklame for Jesperhus Feriepark sendt på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 08. marts 2012 Sagsnr: 2012-002145 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

BFE's Mediekonference 9. april 2014: Fingeren på pulsen

BFE's Mediekonference 9. april 2014: Fingeren på pulsen Kulturminister Marianne Jelved - satser på et medieforlig inden sommerferien. (Foto: Erling Madsen). Det kommende medieforlig i fokus - Jeg tror det bliver et bredt forlig - og tæt på min egen holdning,

Læs mere

Crossmedia Øvelse 1 Case: Danmarks Indsamling

Crossmedia Øvelse 1 Case: Danmarks Indsamling Bechmann Petersen: Hvad er formålet med Danmarksindsamlingen? At indsamle penge til børn på flugt syd for Sahara Placer Danmarksindsamlingen i figur 8, s. 31 i På tværs af medierne, ud fra jeres nuværende

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014

FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014 FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014 Forum for fødevarereklamer blev etableret i 2008 med det formål at sikre, at børn ikke bliver eksponeret for reklamer med et højt

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Tegnsprogstolkning, Synstolkning, NorDig PVR. Peter Mølsted, DR TM Distribution

Tegnsprogstolkning, Synstolkning, NorDig PVR. Peter Mølsted, DR TM Distribution Tegnsprogstolkning, Synstolkning, NorDig PVR Peter Mølsted, DR TM Distribution 1 Tegnsprogstolkning DR og TV2 sender dagligt nyhedsprogrammer med simultan tegnsprogstolkning Sendetiden for Tegnsprogstolkning

Læs mere

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer Baggrund Vinkel på oplæg Den store sponsor hvordan rammer breddeeventen denne Hvad er vores læring fra arbejdet med vores egne sponsorer Hvordan adskiller breddesponsoratet fra fx fodbold og håndbold sponsoratet

Læs mere

DANSK DOKUMENTARFILM ambitioner og potentiale

DANSK DOKUMENTARFILM ambitioner og potentiale Filmpolitisk oplæg 2014 Foto: Lars Skree - The Look of Silence DANSK DOKUMENTARFILM ambitioner og potentiale INDLEDNING Dansk dokumentarfilm er en massiv dansk og international succes både hvad angår den

Læs mere

Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale 2007-2010 d. 11. juni 2007 - Retningslinier for udbud af digitalt tv mv.

Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale 2007-2010 d. 11. juni 2007 - Retningslinier for udbud af digitalt tv mv. 11 juni 2007 Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale 2007-2010 d. 11. juni 2007 - Retningslinier for udbud af digitalt tv mv. A: Overordnet fordeling af digitale tv-sendemuligheder Der er

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere