Medier og kosmopolitisk udsyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medier og kosmopolitisk udsyn"

Transkript

1 Medier og kosmopolitisk udsyn - et projekt om global bevidsthed Gruppe 18: Jakob Broager Nis Andersen Seyed Milad Javadi Terkel Thorsen Vejleder: Jonas Larsen Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 1. semester 2008 Hus 22.1

2 Resumé I dette projekt ønsker vi at undersøge, hvordan tv og internet muliggør en kosmopolitisk bevidsthed. Vi arbejder gennem opgaven både med globalisering på et objektivt og et subjektivt niveau, hvor det subjektive forstås som det kosmopolitiske. Nedbrydningen af tid og rum startede allerede med den tidlige skriftkultur, og medierne har over tid fungeret som en katalysator på tid-rum sammentræningen. Medierne er i dag globale, og kan informere os om nyheder fra hele verden, på alle tider af døgnet. Vores projekt tager sit udspring i Benedict Andersons tese om, at den nationale bevidsthed opstod som følge af trykkekunsten. Vi ønsker at undersøge om noget lignende kan være tilfældet for de moderne, globale medier; altså om en kosmopolitisk bevidsthed kan opstå som følge af internet og tv. Vi arbejder fortrinsvis ud fra en sociologisk vinkel. Abstract In this project we will try to scrutinize how television and Internet enables a cosmopolitan consciousness. Throughout the project we are discussing globalization on both an objective and a subjective level, the subjective level understood as cosmopolitanism. The degradation of time and space started out with the early writing culture, and the media has over time acted as a catalyst on the time-space contraction. The media is now global, and allows us to get information from around the world, at any time of day. Our project emanate from Benedict Anderson thesis that the national consciousness arose as a result of the printing technology. We want to scrutinize whether something similar can happen as a result of the modern, global media; if a cosmopolitan consciousness can occur as a result of internet and TV. We are working mainly from a sociological point of view. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Indledning Globalisering Kosmopolitisering Problemformulering 8 2. Metode 2.1 Indledning Opgavens struktur Arbejdsproces og design Teori Empiri Brug af eksempler Brug af teoretikere Globalisering Det objektive niveau Indledning Tid og rum Medier og globalisering Delkonklusion Kosmopolitisme Det subjektive niveau Indledning Subjektivitet Solidaritet Den refleksive solidaritet i praksis Medier og kosmopolitisk bevidsthed Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste 45 3

4 1. Problemfelt 1.1 Indledning Præsidentvalg, naturkatastrofer, Live8 og terror. Nationale begivenheder transmitteres World Wide hver eneste dag, og vi er i vores hverdag under konstant påvirkning af begivenheder, der finder sted mange tusinde kilometer væk. Politisk, økonomisk og kulturelt får disse begivenheder stadig større betydning for vores hverdagsliv, og også socialt er der i kraft af især internettet sket en revolution. I alle aspekter af vores liv er vi med andre ord blevet afhængige af globale begivenheder og netværk. Vi vil i dette kapitel introducere læseren for opgavens emne, problemstilling, samfundsrelevans, struktur/aktør niveau samt den egentlige problemformulering, som ønskes besvaret i løbet af opgaven. Fokus og afgrænsning for opgaven vil blive fastlagt, de vigtigste begreber vil blive diskuteret og defineret, og vi kommer kort ind på, hvordan problemformuleringen er opbygget. 1.2 Globalisering Globaliseringen som begreb henviser både til verdens sammenpresning/fortætning og til en intensivering af bevidstheden om verden som en helhed. (Robertson citeret i Kaspersen 2007:578). Som Roland Robertson beskriver det, finder globaliseringen sted på to niveauer, henholdsvis objektivt og subjektivt. Det objektive niveau opfatter vi som globalisering, og det subjektive som det kosmopolitiske, altså opfattelsen af verden som en helhed. Det objektive kommer bl.a. til udtryk ved noget så håndgribeligt som f.eks. et par jeans; de er made in China, designet af danskere og solgt i USA. Det andet niveau, det subjektive, indebærer, at individet er bevidst om globaliseringen - i dette eksempel altså når forbrugeren er bevidst om at bukserne er made in China. Beck (2006:32) argumenterer også for adskillelsen mellem det kosmopolitiske og globale perspektiv, og mener det kosmopolitiske kommer til udtryk i individets bevidsthed. Et af de centrale træk ved globaliseringen er sammensmeltningen af tid og rum. Disse to begreber er ikke længere konstante, men dynamiske og grænseløse. Rummet er 4

5 blevet mindre, og verden mere kompakt. Et eksempel herpå er penge. Penge fungerer i dag som en udvekslingsmekanisme og en måde at sætte værdi på en given vare. Overførsler af penge og kreditrådgivning, kan i dag klares ved et enkelt opkald til banken eller på internettet. Dette medfører en hurtigere handel og en nedbrydning af tiden på tværs af rummet (Leyshon 1995:36-7). Kapitalens globalisering har altså været stærkt knyttet til teknologien, og udveksling af finanser er blevet meget mere flydende. Ikke kun indenfor finansområdet er der sket en udvikling. Transport af varer foregår i dag over langt større områder, og på langt kortere tid end tidligere: Begrebet tid-rum sammentrækning blev først brugt af Donald Janelle til at beskrive på hvilken måde, forbedringer i transport teknologierne har påvirket det at flytte steder inden for bosættelsesområder mod hinanden over tid, da den påkrævede rejsetid mellem steder bliver mindre, og afstanden betyder mindre (Leyshon 1995:17, egen oversættelse) Andrew Leyshon beskriver sine tanker ud fra Einsteins relativitetsteori. De fysiske love som Newton udarbejdede omkring rum som værende absolut er forældede. Einstein beviser gennem kvantefysikken, at rummet er bundet med tiden, og gør den dermed relativ (Leyshon 1995:18). Det at kunne bevæge sig fra A til B ved mange forskellige hastigheder gør den dynamisk og ikke fast. Nedbrydningen af tid og rum kommer dog ikke kun til udtryk gennem udviklingen indenfor transport og kapitalens fri bevægelighed. Medierne og nye kommunikative/informationsteknologier har også stor betydning, når man taler om globalisering. Castelles taler om en informationsteknologisk revolution (Harste 2007:495) og henviser bl.a. til udviklingen af internettet og mobiltelefonen op gennem 90 erne. I kommunikationshistorie sondrer man normalt mellem 5 faser: den mundtlige kultur, skriftkulturen, den trykte kultur, den audiovisuelle kultur og multimediekulturen (Drotner 1998:26). Medieformerne er blevet udviklet og integreret i de skiftende sociale, strukturelle og kulturelle sammenhænge, og selvom ingen af de førnævnte kommunikationsformer er blevet afviklet, er tv i dag det mest udbredte medie i Danmark, mens internettet er det hurtigst voksende. I denne sammenhæng er det relevant at nævne Benedict Anderson der har beskæftiget sig indgående med den tredje 5

6 af de ovenstående faser, nemlig den trykte kultur. Anderson hævder at trykkekunsten har været afgørende for nationen og nationalismens opståen (Anderson 2001:91), men hvis den nationale bevidsthed kunne skabes vha. datidens medier, er det så muligt at skabe en global bevidsthed vha. moderne og globale medier i form af internet og tv? På et objektivt niveau er medierne med til at muliggøre nedbrydelsen af tid og rum, og springer altså rammerne for vores fysiske tilstedeværelse. Vi skal nu ikke længere være fysisk tilstede ved begivenheder for at opleve dem (Leyshon 1995:13-4). Ved hjælp af f.eks. tv, transmitteres visuelle billeder konstant fra fjerne steder i verden til vores dagligstuer, og kan give os et indgående kendskab til andre kulturer og steder. Medierne danner altså grundlag for en erfaringsudveksling og umiddelbart fungerer medierne som teknisk kommunikationskanal for den globaliserede verden (Leyshon 1995:13-14). Udbredelse og udvikling af de digitale medier har gjort det muligt at socialisere over lange afstande ved hjælp af bl.a. Web og Social software. Spørgsmålet er så, om internetsider som Facebook og verdensomspændende tv-transmissioner af Live8, 9/11 osv. kan skabe en global bevidsthed. 1.3 Kosmopolitisering Når billedet af Nelson Mandela forekommer os mere bekendt end vores nabos ansigt, har noget ændret sig i karakteren af vores hverdagsoplevelse (Giddens 2003:11). Ifølge citatet er vores kulturelle opfattelsesevne blevet bredere, og når vi f.eks. ser Nelson Mandela i nyhederne, er der millioner af seere rundt omkring i verden som kan forholde sig til hans person, og måske ved seerne mere om ham bedre end om deres egen nabo. Seerne er alle de mennesker som på tværs af nationale grænser, racer og køn ser og opfatter det samme, og her er netop et eksempel på, hvordan internet og tv muliggør en fælles global opfattelse på tværs af grænser. Vi har i gruppen konstateret, at flere teoretikere nævner globalisering og medier i en kontekst, men det er kun implicit og uden at uddybe. Castells (2003:261), Beck og 1 Web 2.0 referer til diverse sociale software i cyberspace og dækker f.eks. over: Facebook, Myspace, Youtube, diverse Blogs, Chats osv. 6

7 Giddens (Kaspersen 2007: ) nævner medier, som et vigtigt aspekt i globaliseringen, men de behandler ikke de to begrebers sammenhæng yderligere. Henleder man opmærksomheden på den finske sociolog Rantanen, siger han følgende: To begreber, Medier og Globalisering, bliver gentaget gang på gang. De to hænger sammen som kartofler og sovs [horse and carriage] sammenhængen mellem globalisering og medier er blevet accepteret af mange, men undersøgt af få. (Rantanen 2005:1, egen oversættelse) Som Rantanen udtrykker det, er der en udbredt opfattelse af medier og globalisering som to begreber, der er tæt knyttet til hinanden, men da sammenhængen stort set kun er behandlet implicit, mener vi der eksisterer et videnshul og et paradoks. Det er ikke kun medierne der er med til at bringe globaliseringen op på et subjektivt og refleksivt niveau. Man kan f.eks. se på EU, FN og NATO som et udtryk for en kosmopolitisk og transnational politik, der strækker sig ud over de nationale grænser. Et godt eksempel på EU, som et kosmopolitisk organ i en globaliseret verden, kunne være direktivet om den fri mobilitet inden for EU landene (internetadresse 1). Man er altså i EU ikke længere bundet til en national stat, men en del af et større EU fællesskab som bryder med de traditionelle forestillinger om nationalstaten. EU påvirker dermed borgerne rundt om i de forskellige lande i en kosmopolitisk retning, hvor man nu skal reflektere over sig selv som en del af et EU fællesskab. Her ser vi altså et eksempel på en tvungen kosmopolitisering af borgerne. Men kan en kosmopolitisk bevidsthed skabes top-down? Alternativet til top-down er som bekendt bottom-up (Heywood 2007:434), og vi mener at dette alternativ er interessant i forhold til at skabe en kosmopolitisk bevidsthed. - Er der en mulighed for at den enkelte kan påvirkes i en kosmopolitisk retning igennem multimedier som tv og internet? Specielt i forhold til Andersons tese om nationens opståen, som følge af trykkerkunsten. Og muliggør Web 2.0 at en kosmopolitisk bevidsthed kan komme nedefra, da dette nye kommunikationsmiddel inviterer brugeren til aktivt at deltage i informationsudveksling. Vi stiller derfor spørgsmålet: 7

8 1.4 Problemformulering Hvordan muliggør tv og internet en kosmopolitisk bevidsthed? Vores problemformulerings bestå af to led og en relation, hvor første led er internet og tv, relationen er muliggør og andet led er kosmopolitisk bevidsthed. Muliggør betyder i denne sammenhæng hvordan mediet som middel på tværs af tid og rum kan være med til at udbrede en kosmopolitisk bevidsthed. Det er for os irrelevant i hvor høj grad denne udbredelse finder sted, da vi kun er interesseret i at påvise mulighederne i tv og internet. Vi er opmærksomme på at medierne ikke alene muliggør en kosmopolitisk bevidsthed men medierne forbliver i vores opgave det væsentlige, idet vi ønsker at undersøge hvorvidt de moderne medier muliggør en kosmopolitisk bevidsthed, jf. Andersons tese om trykkekunsten. I vores projekt har vi valgt, at have fokus på hvorvidt tv og internettets muliggør en kosmopolitisk bevidsthed i en globaliseret verden. I denne sammenhæng mener vi, at tv og internet er vores strukturniveau, og brugerne er vores aktører. Det vi ønsker at belyse i opgaven er derfor, hvordan strukturerne kan påvirke aktørerne i en retning, eller hvordan strukturerne tillader aktørerne at foretage sig nogle handlinger. I forhold til vores problemformulering, befinder vi os på et makroniveau, eftersom vi ønsker at beskrive strukturer og aktører på et globalt plan. Vi går altså ikke i dybden hos de enkelte aktører eller strukturer på et mikroniveau. Først har vi valgt at se på nogle af de strukturer, som har været med til at skabe den globaliserede verden. I et struktur- og aktørperspektiv er det derfor strukturerne, som har kunnet og stadig kan sammenpresse tiden og rummet for aktørerne. Vores fokus er på udviklingen indenfor digitale medier og især tv og internet. Aktørniveauet er i vores opgave underbetonet, da vi ikke ønsker at belyse hvorvidt aktørerne benytter mulighederne, men blot at disse eksisterer. 8

9 2. Metode 2.1 Indledning I dette kapitel præsenteres vores metodiske overvejelser, teoretiske valg samt vores empiri, slutteligt gives kritik på de benyttede teoretikere. I vores problemfelt har vi præsenteret vores genstandsfelt, samt den viden vi ønsker opgaven skal producere. Her er det centrale, hvordan vi ønsker at frembringe og præsentere denne viden. 2.2 Opgavens struktur Vi fandt i gruppen dette afsnit relevant, da det kort forklarer fremgangen og strukturen i opgaven, og hvad de forskellige kapitler og dele indeholder. Meningen med afsnittet er, at gøre det nemmere for læseren at overskue projektet som en helhed. Kapitel 3 - Globalisering: Her vil vi inddrage tid og rum, hvor det objektive niveau kommer til udtryk, mediets historik, og hvilken indflydelse det har i en global verden, og for lede op til næste kapitel, vælger vi at diskutere den nationale bevidsthed. Der vil til sidst blive foretaget en delkonklusion. Kapitel 4 - Kosmopolitisme: Dette bliver et mere konkluderende kapitel, hvor vi bruger vores empiri, til at klargøre visse pointer i opgaven, og problemformuleringen prøver vi løbende at besvare. Først vil vi komme ind på det subjektive niveau, dernæst på solidaritet og til slut hvordan den kosmopolitiske bevidstheds gøres mulig af de digitale medier. En delkonklusion vil runde kapitlet af. Kapitel 5 - Konklusion: Vi samler her op på opgaven, samt besvarelsen af vores problemformulering. Endvidere vil vi komme med en selvkritisk vurdering af projektets kvalitet. Kapitel 6 - Perspektivering: For at runde opgaven af vil vi kort diskutere de interessante perspektiver der udspringer af projektet, samt om vores konklusion kan benyttes til noget i praksis. 9

10 2.3 Arbejdsproces og design Vi har i vores opgave valgt at benytte en række teoretikeres ideer omkring; globalisering, kosmopolitisme og globale medier. Disse teoretikere danner grundlag for at kunne danne vores egne ideer omkring det globaliserede samfund, og hvad det kosmopolitiske er. For at give et overblik over de spørgsmål vi ønsker at besvare i opgaven, samt hvilke teknikker vi vil benytte, har vi opstillet en række erkendelsesopgaver i nedenstående designskema. Ideen med disse erkendelsesopgaver er dels at sikre vores struktur i opgaven, men også at give læseren et overblik over projektets opbygning og metodeindhold. Erkendelsesopgave Konkret spørgsmål Data/teknik Hvor i projektet? At vise at problemet er reelt Hvordan kan der argumenteres for at vi lever i en globaliseret verden? Globaliseringsteori ved: Anthony Giddens Ulrich Beck Manuel Castells Hvad er videnshullet? Tehri Rantanen Ulrich Beck Anthony Giddens Kapitel 3 Kapitel 1 At belyse forskellen mellem globalisering og kosmopolitisering Hvordan kan globalisering opfattes som noget objektivt? Illustrative eksempler. Teori ved: Ulrich Beck Anthony Giddens Kapitel 3 Hvordan kan kosmopolitisme opfattes som noget subjektivt? Beskrive kosmopolitisme som bevidsthedsfølelse. Teori ved: Ulrich Beck Ronald Robertson Kapitel 4 At redegøre for mediernes Hvordan har medierne udviklet sig Mediehistorie ved: Kapitel 3 10

11 indflydelse på den kosmopolitiske bevidsthed over tid? Hvordan påvirker medierne en kosmopolitisk bevidsthed? Benedict Anderson Eksponering af f.eks. finanskrise og naturkatastrofer Beck om Farefællesskaber Kapitel 4 Er det muligt at skabe en kosmopolitisk bevidsthed? Hvad indebærer en kosmopolitisk solidaritet Hvordan kan Web 2.0 medvirke til en kosmopolitisk bevidsthed? Redegøre for og dokumentere refleksiv solidaritet. Kapitel 4 Analyse af Web 2.0 Kapitel 4 og Teori Vi vil igennem opgaven dokumentere og belyse en række problemstillinger i de forskellige afsnit. For at kunne gøre dette har vi brugt en række teoretikere, der alle har beskæftiget sig med et eller flere af de følgende begreber: Kosmopolitisme, globalisering, solidaritet og digitale medier. Da vores problemformulering forudsætter, at verden er global, og at vi alle i større eller mindre omfang er påvirket af globaliseringen, har vi inddraget en række globaliseringsteoretikere (bl.a. Roland Robertson og Anthony Giddens). Robertson beskriver en adskillelse, der er central i vores opgave, nemlig adskillelsen mellem den objektive og den subjektive globalisering, og Ulrik Beck er inddraget for at legitimere denne adskillelse. Anthony Giddens bruger vi, fordi han er en af de teoretikere, som har beskrevet globaliseringen med udgangspunkt i den teknologiske udvikling; komprimeringen af tid og rum (Leyshon 1995:19). Da medierne er centrale i vores opgave, og eftersom Giddens og Robertson ikke direkte kobler globalisering og medier, finder vi ikke deres teorier tilstrækkelige. De bliver begge kritiseret for ikke at biddrage med noget nyt til globaliseringsteorien, men blot at tale Marx, Weber og Durkheim efter munden (Kaspersen 2007:594). 11

12 Mekanismerne som har forårsaget globaliseringen samt den egentlige forandring, hævder Kaspersen, allerede har været gennemgået af de klassiske teoretikere, derfor stiller han spørgsmålstegn ved, om de egentlig bidrager med noget nyt (Kaspersen, 2007:593-5). Dette finder vi interessant, da denne påstand supplerer vores videnshul. Giddens kritiseres endvidere på to væsentlige punkter, hvilket vi finder relevant at nævne. Da vi selv arbejder med, hvordan strukturerne (de digitale medier) påvirker aktørerne (brugerne), med stor vægt på førstnævnte, er det bemærkelsesværdigt, at Giddens kritiseres på netop dette punkt af en række teoretikere, bl.a. Thompson og Archer (Kaspersen 2007:439). Kritikkerne påpeger, at Giddens lægger for stor vægt på aktørsiden, og det er uklart, hvorvidt strukturerne er handlingshæmmende eller skabende. Desuden er bl.a. Beck negativt stemt overfor den måde, Giddens sidestiller refleksivitet med viden på, og da vi i kapitel 4 taler om netop det refleksive ift. solidaritet, mener vi, at det er værd at være opmærksomme på. Vi bruger derfor også Beck og Dean til at supplere afsnittet om solidaritet. For at kompensere for Giddens og Robertsons mangler, har vi valgt at inddrage geografen Andrew Leyshon, som formår at påvise sammenhængen mellem de to fænomener, teknologisk udvikling og globalisering, og han supplerer samtidig Giddens i definitionen af tid og rum begrebet. Terri Rantanen er en anden central teoretiker i opgaven, da han beskriver de to begreber, digitale medier og globalisering, uafhængigt af hinanden han mener desuden, at fænomenerne ikke kan beskrives uafhængigt af hinanden, hvilket igen er interessant set i forhold til vores videnshul. For at beskrive udviklingen indenfor kommunikationen, benytter vi bl.a. den danske medieforsker Kirsten Dronter. Benedict Andersons tese omkring trykkekunsten bliver inddraget, og vi stiller spørgsmål ud fra hans teori om den nationale bevidsthed for at undersøge, hvordan nutidige medier gør kosmopolitisk bevidsthed mulig. Vores ideer om kosmopolitisk teori, bygger især på Ulrik Becks tese om den kosmopolitiske bevidsthed, hvornår denne finder sted, og hvordan den kommer til udtryk. Som med Giddens og Robertson, underbetones de digitale medier i Becks teorier (Rasborg, 2007:473). Desuden kritiseres hans struktur aktør forhold, hvor normer og værdier spiller en underordnet rolle. Dette er interessant på risikofronten, da det forudsættes, at når der opstår globale risici, så samler folk sig blindt i et 12

13 farefællesskab for at løse problemstillingen. Aktørerne virker ikke handlingshæmmede eller handlingsmuliggjorte af strukturerne. Endvidere nævner vi Jodie Dean og Emilie Durkheim i forbindelse med solidaritetsafsnittet. Durkheim er en klassisk sociolog, og beskriver den traditionelle solidaritet samt udviklingen til det moderne, hvor individualiseringen vandt frem. For at kunne dokumentere overgangen inddrager vi yderligere Dean, som betegnes som en moderne teoretiker. Vi bruger hendes tese omkring den refleksive solidaritet samt de to andre traditionelle solidaritets typer konventionel og affektionel. Giddens og Beck skriver begge om det refleksive moderne og implicit om solidaritet, som vi kort i samme afsnit kommer ind på. Desuden nævner vi i løbet af opgaven andre teoretikere kort, men dem vil vi ikke videre uddybe. For det meste bliver de brugt til at supplere forskellige argumenter og pointer. 2.5 Empiri Vi har i vores projektopgave valgt at belyse vores problemformulering på to måder. Det er henholdsvis ved brug af teoretikere og ved brug af empiriske eksempler. Vi vil i det kommende afsnit beskrive, hvordan vi bruger dem og analysere dem. Der vil lægges vægt på vores egen kritik af fremgangsmåden, og hvilke teknikker der bruges hen ad vejen Brug af eksempler I vores opgave vælger vi at beskrive, hvorledes internet og tv muliggør en kosmopolitisk bevidsthed igennem illustrative eksempler. Vores empiri ligger derfor delvis i vores eksempler fra den globaliserede hverdag. Det er henholdsvis teknologier som Web 2.0 og transportmuligheder etc. og hændelser som 11. september, global opvarmning vi vælger at bruge. I forhold til vores hustema og problemformulering, hvor der skulle være en relation fra globalisering til hverdagen med i opgaven, mener vi, at det er fyldestgørende. De eksempler vi giver, er dagligt til stede, som f.eks. CO 2 og transportsystemer, og vi betragter det som noget flertallet har været berørt af og har kendskab til. Dette gælder ikke kun i Danmark, men også store dele af verden. Her mener vi at tv, internet og de brugte hændelser er så udbredte, at påvirkningerne heraf er globalt anlagt og uundgåelige. Ydermere beskriver vi eksemplerne, udelukkende fra de 13

14 involveredes synspunkt og hvordan indflydelsen herfra kan være. Samtidig er de med til at understøtte vores teorier og vores teoretikeres teorier. Vi vil løbende forklare og uddybe, hvordan vi ser sammenhængende mellem de konkrete teser og eksempler, samt hvad eksemplerne består af. Altså, hvilken funktion de kan spille i forhold til et samfundsvidenskabeligt perspektiv og de enkelte problemstillinger. Samtidig er de illustrative eksempler med til at forklare de abstrakte teorier, på et mere håndgribeligt niveau og lette forståelsen heraf, idet man forhåbentligt kan forholde sig til dem. Vi vil derfor i nogle tilfælde bruge flere eksempler. En kritik af vores brug af empiri kan være, at de bruges og tænkes ind i bestemte relationer. Vi ændrer ikke umiddelbart på dataene eller helheden, men vælger at fremhæve nogle aspekter af dem i forhold til situationen. Vi vil f.eks. i et senere afsnit bruge angrebene på World Trade Center i New York. Her har vi valgt at fremhæve støtten til USA, og ikke belyse de personer eller fåtal af nationer, som mente at angrebene var berettiget. Oven i det kan det nævnes, at selve valget af eksempler, samtidig er et fravalg af mange andre, hvor vi måske selv udpeger dem, der passer bedst i forhold til det overordnede billede. Dette er noget vi prøver at have med i tankerne, hver gang vi bruger denne form for empiri, og vi diskutere i gruppen, om de er gode nok, eller om de er manipulerende. Vi har også besluttet, at eksemplerne så vidt muligt skal være så almindeligt kendt, at læserne højst sandsynligt har et kendskab til dem, for at de selv kan tage stilling til selve eksemplerne. Eksemplerne bruges dog også på ad hoc facon, hvor vi vælger at inddrage dem løbende, så de er ikke fastlagt på forhånd og til de mere specifikke eksempler er der henvist kilder. Vi bruger også figurer og screenshots i vores projektopgave, for at visualisere visse pointer og kaste lys over bestemte sammenhænge. De bruges som et analytisk værktøj, for at gøre det lettere for læseren at se, hvor vi vil hen eller for at konkretisere abstrakte informationer. Til konkretiseringen af informationer kan der tilføjes, at de også bruges til sammenligninger og fremhævelse af systematikker. Til hver figur vil der komme en uddybende forklaring, om hvilken betydning den har og for at sætte den i kontekst. 14

15 2.5.2 Brug af teoretikere Vores problemformulering er blevet ændret flere gange, idet vi løbende har erhvervet os ny viden og har kunnet konkretisere vores mål. Da der har været meget teoretisk materiale at skulle gennemgå, har vi fordelt det ud i gruppen, hvor de enkelte medlemmer enten har lavet oplæg eller taget kopier af det, vi synes, der var vigtigt. Problemformuleringen indeholder en række antagelser og begreber, som er dannet gennem diskussioner af teorikerne. Disse diskussioner er blevet foretaget i gruppen selv, og senere blevet drøftet med vores vejleder. En kritik af vores store brug af teoretikere vil være, at man kun får et samfundsvidenskabeligt perspektiv på problemformuleringen. Man kan så at sige blive indskolet i bestemte tankesæt, hvor der teoretiseres med et bestemt syn over sine teorier, ideer og konklusioner. Derudover kan vores diskussioner være forudindtaget, og ende med at de allerede er givet på forhånd eller måske slet ikke meddrages, da man har set sig blind på dem. Derfor har vi igennem opgaven bestræbt os på, at løsrive os fra de teoretiske overvejelser og bruge dem som supplement og en måde at kaste flere forskellige synspunkter over de enkelte problemstillinger. Det betyder, at vi stadig er forankret i samfundsvidenskaben og hele tiden bevæger os indenfor feltet, men hvor vi har et kritisk syn på brugen af teori. Vi vil reflektere over dem løbende, selvom de ikke umiddelbart har skabt problemer eller rejst spørgsmålstegn i analysen. Ydermere har vi inddraget flere videnskabsteoretikere, for at sørge for et så nuanceret billede som muligt, og at vi kan forholde os kritisk til både videnskabsteoretikerne, men også os selv internt i gruppen. Diskussionerne af teorien kan også blive for abstrakte, og vi har derfor valgt supplere med illustrative eksempler. 15

16 3. Globalisering Det objektive niveau 3.1 Indledning Vi vil i det følgende kapitel starte med at gennemgå begrebet tid og rum. Her kommer det objektive niveau i vores opgave til udtryk, og vi vil forsøge at redegøre for adskillelsen mellem at være bevidst og ikke bevidst om globaliseringen. Komprimeringen og udstrækningen af tid og rum vil blive diskuteret i forhold til den teknologiske udvikling, da vi argumenterer for at disse forudsætter hinanden vi vil især lægge vægt på tv og internet. Slutteligt vil vi fremlægge noget mediehistorie og arbejde med Andersons tese omkring trykkekunsten. 3.2 Tid og rum Inden for transporten har der været en enorm udvikling; fra de første jernbaner i 1830 erne over 1950 ernes rutefly til den omfattende privatbilisme og lavpris flyselskaber i det 21. århundrede. Som beskrevet i problemfeltet, er det i dag muligt at forklare tid og rum ud fra relativitetsteorien. Før det 20. århundrede herskede Newtons fysiske love, hvor rummet var absolut og konstant. Men Einstein beviste, at rummet er et relativt fænomen, da det er bundet til tiden. Afstanden mellem to punkter er afgjort af fart, retning og positionerne (Leyshon 1995:18-23). Dermed kan afstanden fra A til B være relativ, idet rejsetiden og formen kan variere alt efter valg af transport. De faste geografiske holdepunkter kan nok så meget være statiske og urokkelige placerede rundt omkring i verden, men rummet som forbinder dem, er blevet gjort mindre. Udbygning af vejnettet, højhastighedstog, lavpris flyselskaber, etc. er med til at gøre verden mindre og mere connected. Giddens betegner de nye muligheder som ekspertsystemer, der giver os en helt ny bevægelighed (Kaspersen 1995:124-5). Når vi f.eks. tager toget er det et led i en større konstruktions mekanisme, hvor der skal være en række ekspertsystemer, som skal gå op i en højere enhed. Ekspertsystemet er altså alt fra toget, anlæggelse af skinner til salg af togbilletter. Det er de systemer, der gør aktørernes transport mulig i hverdagen, og som gør at de kan gentage og reproducere deres handlinger på tværs af tid og rum (Kaspersen 1995:63-4, 69-70). 16

17 Udviklingen af transport gælder imidlertid ikke kun mennesker, eftersom varer også bliver fragtet rundt på nye og hurtigere måder. Sideløbende er der sket en udvikling indenfor finansverdenen og informationsudvekslingen. Penge er ikke længere nogen fast form, men mere en elektronisk handelsvare og kreditmiddel. Overførsler af penge sker nu på få sekunder, og flytter transaktionerne ud af deres sociale kontekst til et nyt niveau, der bryder med tid og rum. Man behøver ikke længere være i direkte kontakt med kontanterne, men kan bruge sit dankort eller netbank. Samtidig bliver vi mere frie, idet vi ikke er bundet til at veksle penge, men har f.eks. et visa dankort, som kan bruges overalt i verden. Penge fungerer her som et symbolsk tegn, som et middel til udveksling mellem individer og institutioner (Kaspersen 1995:124). Som konsekvens er det globale finansmarked blevet tættere forbundet, i kraft af den teknologiske udvikling. (Leyshon 1995:35; Kaspersen 1995:124). I dagligdagen betyder det at køb og salg af produkter går meget hurtigere, f.eks. er det ikke længere unormalt at købe en vare fra den anden side af jorden over internettet, og modtage den med posten et par dage senere. Der er ingen lukketider og betalingen sker via elektroniske midler, som er til rådighed 24 timer i døgnet. Man kan måske argumentere for at teknologien er i gang med at samle verden i ét fælles rum i den samme tid. Castells udtrykker det som real time (Thorup 2004:182). Verden bliver en enhed, eftersom alting sker simultant. De nye kommunikationsteknologier og den konstante udveksling af informationer, har forbundet markederne så de er blevet afhængige af hinanden. Det betyder, at verden er blevet til en enhed på det økonomiske plan, som vi ser med den igangværende finanskrise, som jo netop er en global krise (Thorup 2004:182-3). Det at verden kan opfattes som én enhed sætter også tiden ud af kraft, og Castells argumenterer endvidere for, at tiden er blevet tidsløs (Thorup 2004:187; Harste 2007:497). Ud fra Castells ideer beskrives det i bogen At tænke globalt, hvordan de nye kommunikationsteknologier hele tiden prøver på at komprimere tiden og rummet. Alt er tilgængeligt og øjeblikkeligt på nettet, og vi er ikke længere afhængige af vores egen tidszone eller geografiske placering (Thorup 2004:186-7). Beck kalder denne nedbrydningen af tid og rum for drabet på afstanden (Beck citeret i Sørensen 2004:71). 17

18 Som beskrevet i problemfeltet og metodeafsnittet ser vi globaliseringen som en objektiv proces, hvor ændringerne er fysisk tilstede i hverdagen. Det handler om den fortætning og sammenpresning, som vi konstant bliver udsat for, gennem de nye teknologier (Kaspersen 2007:578). Tv-mediet har også været med til at bryde med tiden og rummet, og dermed knyttet verden tættere sammen. - Nyhedseksponeringen er et godt eksempel til at illustrere denne sammentrækning. Golfkrigen var den første krig, der intenst blev dækket live af tv-mediet og fra begge sider. Det betød at den blev ført i tre forskellige tidszoner i henholdsvis Mellemøsten, Europa og USA (Leyshon 1995:14-5). Tv-mediet opererer én vej, og vi mener derfor at nedbrydningen af tid og rum bliver et-dimensionelt. Seerne bliver ikke direkte inviteret med i udsendelsen/programmet, hvor de kan påvirke situationen. Seeren er altså nødsaget til passivt at læne sig tilbage i sofaen og stille sig tilfreds med denne envejskommunikation. I dag bliver tv-mediets envejskommunikation dog ofte suppleret af en dialogisk blogkultur og af sociale websites. Ofte har tv-stationerne desuden egen hjemmeside, hvor brugerne kan blogge eller kommentere på nyhederne (Leyshon 1995:15). Individer rundt om i verden er nu i stand til at kommunikere og udveksle informationer på tværs af lande og nationer. Som terrorangrebene i Indien d. 26. november 2008 viste, er man i stand til at lave sin egen nyhedsformidling over blogs, hvor der er frit plads til at udstille sine egne tanker og ideer uden nogen form for professionel redigering. Dette illustreres f.eks. i Gaurav Mishra s blog (internetadresse 2), hvor han kommer med sin egen nyhedsdækning og fortolkning af angrebene. Han skriver selv, at det er en hjemmeside som han opdatere minimum en gang i døgnet, som det også tydeligt ses: So far at least people are feared to be dead and at least more are reported to be injured. At least more people, especially British (Internetadresse 2). Her kan man følge med, hvordan han løbende ændrer sin tekst og fakta om angrebene i Indien. Idet vi er i stand til at følge nyheden live og vha. førstehåndsbeskrivelser, behøver vi ikke vente på at f.eks. 19Nyhederne behandler sagen om aftenen. Det er ikke 18

19 kun som en nyhedskilde, at internettet kan bryde med tiden og rummet. s og private blogs tillader familier og venner, at interagere med hinanden på tværs af tidszoner og landegrænser. Internet tillader denne sociale interaktion i omgangskredsen, og kommunikationen er derfor ikke længere bundet til tid og rum eller face-to-face kommunikation (Rantanen 2005:9). I vores perspektiv må de nye kommunikationsmidler tv og internet være ekspertsystemer i den globaliserede verden. Det at flytte til New York er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man mister sin sociale omgangskreds. I dag sker en stor del af den sociale interaktion i vores hverdag gennem de nye kommunikationsteknologier selvfølgelig suppleret af face-toface. Et eksempel herpå er familien, hvor hjemmet og det lokale område var tilholdsstedet, kan en familie i dag være spredt ud i både tid og rum. Familien kan have adresse i Roskilde, men far og mor kan arbejde i hver deres by. Her kan de kommunikere og kontaktes via telefon, fax og s. Samtidig bruger børnene flittigt internettet til at samle oplysninger om fjerne steder til opgaver og rapporter i skolen, og de kan for den sags skyld studere i udlandet, men stadig ikke være længere væk end et opkald eller en . Situationen virker ikke unormal, og viser hvor let det er blevet at bryde med tid og rum perspektivet (Kaspersen 2005:122). Ligesom med udviklingen indenfor transport, hvor det objektive har sat sit præg, er de nye kommunikationsmidler også blevet forstærket i deres håndgribelighed. Det objektive består i f.eks. s, der gør det muligt for aktørerne at krydse tid og rum som et helt almindeligt led i dagligdagen. Det samme er gældende for fjernsynet, som kan få os til at følge med live i konflikter og kriser. Sammensmeltningen af tid og rum er altså, kun et produkt af en proces. Det er en kausalitet, hvor teknologien har påvirket globaliseringen, som i sidste ende har udmundet sig i objektiviteten. Vi kan altså konkludere, at de globale medier er med til at øve indflydelse på udstrækningen og sammentræningen af tid og rum. Udstrækningen kommer til udtryk ved at medierne udbreder sociale relationer over tid og rum i kraft af f.eks. internettet, men det kan også forstås sådan, at medierne skaber relationer mellem individer i kraft af en global presse og informationsteknologi, idet vi på den måde alle kan relatere til samme begivenheder verden over. Sammentrækningen kommer til udtryk ved den teknologi, der gør at vi f.eks. kan transmittere live på tv fra den anden side af jorden og se nyheder fra hele verden døgnet rundt på internettet. Et eksempel til at illustrere dette 19

20 er 11. september Millioner af mennesker fulgte terrorangrebene på USA, og tiden fra det første fly ramte nordtårnet til det andet fly rammer sydtårnet 18 min. senere er mere end rigeligt til at køre mediemaskinen i position, fange hele episoden og eksponere den world wide. Ved hjælp af de globale medier rykker eksempelvis 11. september ind i dagligstuerne, ud på arbejdspladserne og ud i det offentlige rum. Nyheden rammer os ganske kort tid efter angrebet finder sted, og mange mennesker er i stand til at huske præcis hvor de var, og hvad de lavede da de fik overbragt nyheden. De moderne mediers indflydelse på vores hverdag er svær at benægte, og Rantanen argumentere også for at medier og globaliseringen er to uadskillelige begreber (Rantanen 2005:1). Vi vil i det følgende afsnit gennemgå multimedier mere systematisk og forsøge at give en analyse og historisk gennemgang af den gensidige påvirkning mellem medier og globalisering. 3.3 Medier og globalisering Der er en udbredt tendens til at inddele mediehistorien i fem faser eller strømme: 1. Den mundtlige kultur 2. Den skriftlige kultur 3. Den trykte kultur 4. Den audiovisuelle kultur 5. Multimediekulturen (Jensen 1996:11) Sproget var menneskets første egentlige redskab til at kommunikere, og selvom man i dag taler om hele fem kommunikationskulturer, må sproget stadig betegnes som den vigtigste, idet den danner grundlag for en del af de andre, og til stadighed er den mest anvendte og udbredte kommunikationsform. Man kan i dag skelne mellem to former af den mundtlige kultur: Den mundtlige kultur i dens rene form, f.eks. i såkaldte primitive samfund, og de elementer af mundtlig kommunikation der eksisterer i både den audiovisuelle kultur og multimediekulturen. Når man taler om den mundtlige kultur i dens rene form, er og var det ganske vist muligt, at tale til mange på en gang, men ikke over afstand, og ikke fastholdt i tid, og 20

21 den mundtlige kommunikationskultur kan altså ikke betragtes som nogen reproduktionskultur (Drotner 1998:26). Den skriftlige kultur, der især opnåede udbredelse ved alfabetet, skabte en revolution i menneskets kommunikation da man nu var i stand til at forevige tanker og personer. Vha. af skriftlig kommunikation var man i stand til at fastholde budskaber i tiden, og transportere disse til fjerne egne (Drotner 1998:26). Skriftkulturen gav altså mennesket mulighed for at nedbryde tid og rum. Ved hjælp af skriften var man ligeledes i stand til at akkumulere historiske kilder omhandlende kultur, politik, sociale udviklinger, videnskab osv. (Drotner 1998:307) og man dannede således grundlaget for en fælles bevidsthed (selvom det var ganske få, der f.eks. i oldtidens Grækenland havde adgang til og mulighed for at læse skrifter). Som vi nu vil se, kom det egentlige startskud til en fælles national, og senere måske en global bevidsthed, først i midten af 1400 tallet da Gutenberg opfandt trykpressen. Ved opfindelsen af trykkekunsten kunne det skrevne ord duplikeres, og det at sprede videnskabelige, kulturelle og ikke mindst religiøse tekster ændrede samfundsordenen for bestandigt. Mange mener, at både renæssancen og reformationen langt hen af vejen blev forsaget af trykkekunsten (Jensen 1996:14) og den britiske nationalismeforsker Benedict Anderson argumentere i sin bog Imagined Communities for at trykkekunsten muliggjorde nationalismen og nationen i moderne forstand (Anderson 2001: 93). Ifølge Anderson dannede tryksproget grundlag for den nationale bevidsthed på tre forskellige måder: For det første blev folk som måske nok talte samme sprog men i vidt forskellige former i stand til at forstå hinanden på skrift, og man blev opmærksom på millioner af andre mennesker med samme sprog. For det andet opbyggede trykkekapitalismen et billede af det urgamle, og var i stand til at formidle en form for kulturarv. For det tredje blev der skabt en række magtsprog og en række mindre betydningsfulde sprog blev udryddet (Anderson 2001:92), og dermed var grundlaget skabt for kommunikation på tværs af grænser. Udviklingen af de auditive og visuelle medier i løbet af det nittende og tyvende århundrede sætter både tid og rum samt medmenneskelige relationer i system (Jensen 1996:15). Især radioen var med til at skabe en landsdækkende rytme, en rytme der er i dag er delvist overtaget af tv-kanalernes sendeflader. Selvom nedbrydningen af tid og 21

22 rum allerede fandt sted i den skriftlige kultur, er den først i de sidste hundrede år og især med de audiovisuelle medier blevet alment tilgængelig, i hvert fald i Danmark. Derudover giver de audiovisuelle kulturformer nærmest konstant adgang til store dele af samfundet og verden udenfor indenfor hjemmets fire vægge Når man sidder hjemme foran de audiovisuelle medier, er man i stigende grad også til stede i samfundet. (Drotner 1998:309) Af ovenstående citat kan vi desuden udlede at de audiovisuelle medier giver os adgang til verden udenfor, og dermed en mulighed for at opnå en bevidsthed om det globale. Multimediekulturen indeholder flere elementer af de tidligere omtalte medier, og er teknisk set en kombination af lyd, alfabetisk tekst og billeder, deraf navnet (Jensen 1996:17). Man må derfor antage af den nedbrydning af tid og rum der finder sted i fase to, tre og fire ligeledes er til stede i denne femte fase. Multimedier defineres af Drotner som computerbaserede medier, der kombinerer lyd, tekst og billede med henblik på interaktiv brug (Drotner 1998:309) og hun påstår desuden, at netop denne interaktion muliggør nye former for virtuelle sociale relationer (Drotner 1998:309). Disse virtuelle sociale relationer er i den grad relevante at behandle i forhold til Web 2.0, og vi vil vende tilbage til dette senere. Inden for massekommunikationen skelnes der mellem fire former for kommunikation: Allokution (f.eks. radio), hvor vi selv bestemmer hvornår vi vil modtage tilgængeligt indhold, men hvor udbyderne sætter de overordnede rammer for hvornår et givent indhold udsendes. Ved Konversation (f.eks. s) derimod bestemmer brugeren selv indholdet, samt hvor og hvornår det skal produceres eller modtages. Ved Konsultation bestemmer brugeren selv, hvornår man vil søge efter f.eks. information på en hjemmesiden, men indholdet er begrænset af den centrale forfatter. (Drotner 1998:310) Endelig er der registrering, hvor brugeren lader sig registrere ved f.eks. at udfylde et spørgeskema udsendt af udbyderen, og brugeren får derved selv indirekte mulighed for at bestemme en del af indholdet. I bogen Medier og kultur er de fire former opstillet i denne figur: 22

23 Kontrol over samlet informationspulje Kontrol over valg af tidspunkt og emne Central Individuel Central Allokution Registrering individuel Konsultation Konversation (Kilde: Drotner 1998:310) Modellen er dog opstillet på en tid, hvor internettet stadig står i baggrunden i forhold til udbredelsen af f.eks. tv. I internettets tidlige stadier bestod langt de fleste internetsider af statistiske oplysninger eller låst indhold bestemt af skaberen af siden, og selvom alle med nødvendigt kendskab kunne oprette sin egen hjemmeside og dermed sætte sit eget præg på det internettet var det langt de færreste private, der havde eget domæne og egen hjemmeside. Siden dengang er der sket en enorm udvikling af internettet, og det er i dag domineret af de såkaldte Web 2.0-websteder hvor webbrugeren aktivt leverer det meste af indholdet i form af tekst, billeder, lyd og video. Der er ikke tale om en ny version af internettet som navnet ellers lægger op til, men det skal opfattes som en ny generation af websteder, hvor brugeren selv bestemmer over indholdet på godt og ondt. Web 2.0 er en form for konversation idet brugeren selv bestemmer både den samlede informationspulje, emne og tidspunkt. I forhold til almindeligt brug af f.eks. lægger Web 2.0 op til en mere social interaktion brugerne imellem. Hvis vi skal se på, hvordan fjernsynet og internettet rent praktisk kan muliggøre en global bevidsthed, vil Facebook, der jo netop er en internetside af Web 2.0 typen, være et oplagt medie at behandle. Konceptet besidder en hel række unikke funktioner, som direkte gør det muligt at forholde sig til og ytre sig om konkrete problemstillinger. For det første kan man på Facebook oprette grupper såvel som sager omkring hvad som helt. Vi har i gruppen f.eks. meldt os ind i en gruppe, der støtter Unicef: 23

24 (Kilde: Her kan man læse om, hvad Unicef arbejder for og komme i kontakt med andre aktive i organisationen. Man kan desuden modtage information fra afdelinger over hele verden, og tiden og rummet bliver dermed komprimeret. Når vi vælger os ind i gruppen, betyder det at vi udviser empati og sympati med personerne, der kæmper for den pågældende sag eller for de mennesker, hvis rettigheder Unicef arbejder for at forbedre. Dernæst er det muligt for os at sprede budskabet om gruppen, og det kan vi gøre ved at skrive en meddelelse i vores statusboks, så vores venner bliver opmærksomme på gruppen: (Kilde: Det er også muligt, at bruge invitations-funktionen, hvor man kan invitere sine venner på Facebook med i gruppen. Ved et museklik gør man det muligt, for mange mennesker 24

25 på tværs af rum og tid, at træffe en sådan beslutning. Vi vil i det næste kapitel diskutere hvorledes f.eks. Facebook muliggør en kosmopolitisk bevidsthed. 3.5 Delkonklusion Da vi i det 21. århundrede handler med hinanden på tværs af grænser så intensivt som det er tilfældet, kan de enkelte nationer ikke længere på egen hånd kontrollere deres økonomi, som dermed er blevet et globalt anliggende. Transporten spiller en vigtig rolle i globaliseringen af verden, og vi gjorde det klart igennem en række eksempler, hvordan transporten har været med til at komprimere rummet på et objektiv niveau. Transporten og finanserne skaber dog ikke alene en globalisering af verden. Medierne, og især de digitale medier, har igennem det sidste århundrede gennemgået en enorm udvikling. Tv et og internettet har været med til at nedbryde tiden og rummet, og gøre tiden tidsløs, da man kan modtage nyheder fra overalt i verden hjemme i dagligstuen. Kommunikationen mellem mennesker har også ændret sig, da man ikke længere er afhængig af face-to-face for kommunikation. Vi kan altså konkludere, at de globale medier er med til at øve indflydelse på udstrækningen såvel som sammentrækningen af tid og rum. Udstrækningen kommer til udtryk ved at medierne udbreder sociale relationer over tid og rum i kraft af f.eks. internettet, men det kan også forstås sådan, at medierne skaber relationer mellem individer i kraft af en global presse og informationsteknologi, idet vi på den måde alle kan relatere til samme begivenheder verden over. Det er på baggrund af ovenstående for os utænkeligt, at en globalisering kunne have fundet sted uden den teknologiske udvikling. Nedbrydningen af tid og rum startede allerede med den tidlige skriftkultur, og medierne har over tid fungeret som en katalysator for tid-rum sammentræningen. De moderne medier er i dag globale, og kan informere os om nyheder fra hele verden, på alle tider af døgnet. Desuden skaber Web 2.0, grundlag for en global interaktion brugerne imellem, og måske at muliggøre en fælles bevidsthed. Ser man på de digitale medier ift. Andersons tese omkring trykkekunsten, kan man passende stille sig spørgsmålet om, at hvis bevidstheden om nationen er skabt af medieteknologien, kan det samme så gøre sig gældende for den kosmopolitiske bevidsthed? Dette vil vi forsøge at give svar på i det efterfølgende afsnit, da den teknologiske udvikling jo ikke gør, at man bliver globalt bevidst. 25

26 4. Kosmopolitisme Det subjektive niveau 4.1 Indledning Formålet med dette kapitel er at behandle subjektiviteten, da vores definition af det kosmopolitiske netop er det subjektive niveau i globaliseringen. Vi vil desuden behandle solidaritetens udvikling fra en traditionel til en refleksiv, og hvordan den spiller en faktor i forhold til det kosmopolitiske udsyn. Slutteligt vil vi i afsnittet om Medier og kosmopolitisk bevidsthed se på, hvordan internet og tv muliggør en kosmopolitisk bevidsthed i forhold til vores tidligere konklusioner. 4.2 Subjektivitet Ligesom vi har defineret globaliseringen som noget objektivt, har vi defineret det kosmopolitiske som det subjektive og bevidste. Kategoriseringen af det subjektive må derfor være forståelsen af det håndgribelige, men også mere abstrakte ting, der ikke umiddelbart er håndgribelige. Heraf følger at det kun giver mening at tale om kosmopolitisering i det øjeblik processen ikke kun er objektivt lokaliseret, men også refleksivt erkendt (Beck 2004:112) Ulrich Beck beskriver processen mod det kosmopolitiske som individer, der forholder sig refleksivt og bevidst til globaliseringen. Til grund for dette har tid og rum sammentrækningen, muliggjort ved de digitale medier, været essentiel og har gjort den refleksive erkendelse mulig. Igen mener vi, at der findes en kausalitet, som den beskrevet i afsnittet om objektivitet. Fra årsag til virkning er det den samme proces, men processen stopper dog ikke ved objektiviteten. De nye teknologiske udviklinger, som tv og internet, kan være med til at løfte det objektive videre op på et subjektivt plan. Kosmopolitismen er et vidt begreb ifølge Beck, og derfor forsøger han at uddybe begrebet. Adskillelsen mellem den eksisterende og den bevidste kosmopolitisme, opfatter vi som adskillelsen mellem det objektive og subjektive niveau (Beck 2006:18). Men man kan så passende stille spørgsmålet hvad er kosmopolitisme? Beck snakker om, at mange generelt misforstår eller har misforstået selve begrebet, da det bliver 26

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker

Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker METTE JENSEN Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker AARHUS UNIVERSITETSFORLAG MOBILITETSMANI Hvorfor har vi ondt af folk der ikke rejser? Fordi de, eftersom de ikke

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Projekt faglig formidling

Projekt faglig formidling Projekt faglig formidling Fælles projekt mellem kommunikation/it og Matematik Hvad går projektet ud på? Vi er i Kom/IT og matematik startet på et nyt SO projekt, der hedder faglig formidling, hvor at vi

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Kapitel 10. Konklusion

Kapitel 10. Konklusion Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Når uddannelse bliver åben, gratis og global

Når uddannelse bliver åben, gratis og global Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 27. juni 2013 Sagsnr: 2013-005767 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere