Mad, terroir og tv: Smag på Danmark!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mad, terroir og tv: Smag på Danmark!"

Transkript

1 Dorthe Refslund Christensen og Karen Klitgaard Povlsen MEDIEKULTUR 45 Mad, terroir og tv: Smag på Danmark! Af Dorthe Refslund Christensen og Karen Klitgaard Povlsen Mad fylder mere i medierne, men hvordan underholder fx et madprogram på tv? Med afsæt i de 13 afsnit af Claus Meyer-serien Smag på Danmark! 1 undersøger vi, hvordan serien er konstrueret og fortalt. Især ser vi på, hvilken rolle de 13 forskellige steder, som serien foregår på, har. Vi diskuterer begreber som terroir og mytologisering. Serien etablerer dobbeltheder og relationer, og i tråd med dette forlenes sted som terroir både med al og med ingen betydning. Mad knyttes som et tegn, med Barthes in mente, til stedet, men på en måde, der leverer rum for seerens eget forestillingsarbejde. Serien demonstrerer for seerne, hvordan smagsdomme kan foregå med Meyer som seerens stedfortræder i et ferie- og fritidsunivers. Den nydelse, som serien konstant etablerer, demonstrerer og anticiperer, kan seeren deltage i med sit eget fantasiarbejde: Det er god underholdning, fordi så meget er overladt til seernes forestillingsarbejde. Claus Meyer demonstrerer på tv-skærmen, hvordan du laver lammefarspølser. Kameraet fokuserer i et ultranært perspektiv på de hænder, der pakker fars ind i fedthinde og steger dem på en pande. I halvtotal ser vi derefter Claus Meyer lægge lammepølsen på bordet, i ultra-close-up skærer han den igennem, og i halvtotal fører han pølsebidden til munden. Bag ham ser vi himmel og marsklandskab i solblæst med spredte får foran diget 15 meter fra den tyske grænse. Han tygger eftertænksomt, kameraet hviler i tæt close-up på hans ansigt. Det smager ikke godt siger han og griner så: jo, den smager godt! (Afsnit 10: DR: Sønderjylland). 2 Mad i medier Det er vanskeligt at få et overblik over, hvor meget maden fylder i medierne. Men det 3 både som egentlige madprogrammer og som indslag i andre programmer, fx de magasinprogrammer, der Vores interesse i denne artikel er at se på, hvordan et madprogram kan fungere på tv, fx til forskel fra de trykte medier. Vi vil i det følgende tage udgangspunkt i serien New Scandinavian Cooking, på dansk: Mad i Norden, med 13 programmer med madentrepreneuren Claus Meyer, og se på, hvordan programmerne fungerer som tv, hvordan de fremtræder for seerne, og hvad stedet, det særligt skandinaviske og især det særligt danske, betyder for serien. Tv har særlige muligheder for at præsentere handlinger i en 51

2 Mad, terroir og tv: Smag på Danmark! MEDIEKULTUR 45 er med et transportabelt køkken bestemte steder i Danmark, hvor han bl.a. møder andre mennesker som en potentiel stedfortræder for seerne. For at gøre det vil vi inddrage teorier om mytologisering og terroir. Vi opfatter serien som et forsøg på at eliminere traditionelle dikotomier (fx natur-kultur, lokal-global, viden-sansning) og etablere sammensatte relationer mellem dem på en måde, der er særegen for tv, og som måske er anderledes end det, vi ser på tryk eller på nettet. Vi ser serien med en forestilling om, at forbruget af medier kan være med til at stimulere forestillingsevnen og opnå en nydelse i fantasien, som ikke nødvendigvis udløses i faktisk forbrug (Jantzen, 2007, p ). Med den pointe, at selve medieforbruget faktisk allerede er et forbrug. Mad på tv Madopskriften og med den en eller anden form for ekspert -råd om madlavning og smagskompetence er gængs mediestof og er ikke i sig selv noget nyt. DR udvikler løbende nye madprogrammer, men da et program, der var planlagt i et primetime-slot, blev forsinket i 2007, valgte man (billigt!) at købe en serie produceret af det norsk-amerikanske produktionsselskab Tellus Works. 4 Man viste de 13 episoder på DR1 fra 8. maj-31. juli 2007 i tidsrummet hverdagsaftener henover sommeren og genudsendte dem på kvinder end mænd og med en lidt overproportional andel af mellem- og langtuddannede (Gallup TV-Meter-kørsel 2. halvår 2007) i forhold til befolkningssammensætningen. Serien var altså en pæn succes, men hvorfor? Fordi det faktisk var ferieegnet tv? Fordi det var underholdende tv? Eller fordi Claus Meyer er et kendt navn, der signalerer god smag og madkvalitet? Det skal vi ikke svare på her, men vi skal se på seriens måde at præsentere madlavning i tv, på nettet og i bogform. Hvorfor er mad på tv så underholdende, at det kan tiltrække seere hen over en sommer, som traditionelt er lavsæson? Roland Barthes konstaterede i 1969, at 1960 erne viste an extraordinary expansion of the areas associated with food : Today, we might say all of them: activity, work, sports, effort, leisure, celebration every one of these situations is expressed through food. We might almost say that this polysemia of food characterizes modernity: in the past only festive occasions were signalized by food in any positive and organized manner. But today, work also has its own kind of food (on the level of a sign, that is): energy-giving and light food is experienced as the very sign of, rather than only a help toward, participation in modern life (Barthes, 1979, p. 167). Maden er i sig selv et udtryk for at være moderne, for det at deltage i det moderne hverdagsliv med arbejde, sport og fritid. Mediernes madstof viser, hvordan man kan bruge maden som tegn, og hvilke former for mad der kan bruges som tegn på hvilke felter: arbejde, fritid osv. Mad i Norden fokuserer på fritiden. Danmark præsenteres som et fritids- og feriested, ligesom maden, der vises, er fritidsmad, ikke sportsmad eller arbejdets kantinemad. Madens stedslige tilknytning til feriesteder understreges og den mad, der tilberedes, tilberedes til en nydelse, der normalt ikke har hjemme i hverdagens eller arbejdslivets travle rum. Her går det langsomt, her laver man mad og spiser den 52

3 Dorthe Refslund Christensen og Karen Klitgaard Povlsen MEDIEKULTUR 45 uden for i den lokale natur. Så overordnet kan man sige, at de tegnværdier, som mediet her understreger i maden, er værdier, der forbindes med fritid, og som derfor signalerer fritid, fri-hed. Et af de felter, maden ekspanderede på i 1960 erne i Danmark, var medierne. De nye livsstilsmagasiner som Bo Bedre (1961-) viste mad i hidtil uhørt store billeder og opsætninger (Klitgaard Povlsen 1986 og 1997, p ), samtidig med at dameugebladene udvidede deres madreportager. Den ekspansion er fortsat frem til i dag i de trykte medier, inklusive kogebøger. På tv begyndte maden ifølge Ulrik Boesens TV-Køkkenet (2000) i 1965 med Norma Bøgedals Lørdagsmagasinet. Her blev kokkeparret Conrad Bjerre-Christensen og Aksel Larsen introduceret, og da de blev populære, producerede Norma Bøgedal derefter aftenprogrammet TV-Køkkenet med de to. Det fortsatte frem til Conrad Bjerre-Christensens og Lotte Havemann kom til i 1970 erne sammen med Roy og Jan Hurtigkarl ( ). Erwin Lauterbach og Hans Beck Thomsen kom til i 1980 erne og 1990 erne. De var alle kendte kokke og kendte madskribenter fra de trykte medier og kogebogsmarkedet. Ekspansionen er fortsat på tv op til i dag med kokke som Anne Larsen, Kille Enna, Claus Meyer og de udenlandske som fx Jamie Oliver, Tina Nordström og Nigella Lawson, og ekspansionen på tv fungerer tæt sammen med en tilsvarende ekspansion på tryk i bøger og blade og på nettet. 5 Tv-køkkenet var fra begyndelsen lagt didaktisk an og introducerede danskerne til det franske køkkens smagsværdier med dets fokus på råvaren og skånsomme tilberedninger som sautering og braisering. Der er stadig et stort element af belæring i madprogrammerne, men i dag ligger vægten ofte lige så meget på information om råvaren som tilberedningen kendte madskribenter, der først er kommet til orde i de trykte medier, tag fx Adam og James Price og Nicolaj Kirk. Men tv sætter andre rammer for formidling end trykte medier gør, hvor det skrevne ord står i centrum suppleret med få billeder af den færdige ret. Barthes analyserede det sæt af værdier, der knyttedes til mad i de trykte medier i 1970 erne: a whole set of ambiguous values of somatic as well as psychic nature, clustering around the concept of health. In a mythical way health is indeed a simple relay midway between the body and the mind; it is the alibi food gives to itself in order to signify materially a pattern of immaterial realities (Barthes, 1979, p. 169). Barthes fandt en ny ernæringsbevidsthed, food is thought out skriver han, ikke bare af specialister but by the entire public (ibid.). Sundhedsforestillinger kan antage mangfoldige former, og det er i dag en tendens, at sundheden formuleres i forhold til råvaren (og dermed stedet) mere end i forhold til den krop, der skal indtage føden. Vi kan tale om en senmoderne vitalisme knyttet til jorden/naturen, men medieret af maden på tv. Det er netop dette forestillingsfelt mellem kroppen og hjernen via mediet, som moderne tv-serier som Mad i Norden demonstrerer med Claus Meyer som guide. Mens fantasien tidligere blev aktiveret af didaktik om ernæring og funktionel tilberedning og af måltidets socialitet som mål, er forestillingsfeltet i dag snarere knyttet til sted, smag og nydelse. Vi fokuserer her på to former af forestillinger: maden som udtryk for en situation (fritid) 53

4 Mad, terroir og tv: Smag på Danmark! MEDIEKULTUR 45 forestillinger kan ses som en form for mytologisering i Barthes forstand, nemlig som en selvfølgeliggørelse af maden som tegn og af dette madtegns betydningsmuligheder. Vi ser serien som udtryk for en international tendens. Frances Bonner (Bonner, 2005, p ) har vist, hvordan maden på australsk tv har allieret sig med livsstilsprogrammer ups på kokkenes ansigter, der giver udtryk for henført nydelse af smagen. Kun få kokke i hendes materiale agerer som formidlere mellem forskellige køkkener og steder i verden de agerer derimod som repræsentanter for de forskellige steder og etniske køkkener. kokkes optræden og kritiserer, at fokus på opskriften forstærkes, mens maden som bredere ser vi som en af årsagerne til, at fokus på opskriften forstærkes. Det er let at mediere en bredere perspektiv og bruge samme materiale i diverse medier. Netop et fokus på stedet, udnytte mediernes særtræk, som det australske eksempel også viser (Bonner, 2005). Både tv, kogebøger, netportaler og magasiner fokuserer i satsningen på det nye skandinaviske køkken på stedet og dets autenticitet, men de må gøre det forskelligt, da de har forskellige muligheder for at mediere madstederne autentisk. Mad i Nordens danske dele består i alt af 13 danske udsendelser med Claus Meyer som vært. 11 episoder viser rundt i Danmark, en på Grønland og en i Norge. Alle 13 episoders intro er ens og består af underlægningsmusik med en serie Danmarksbilleder, tre ad gangen på skærmen ni gange. Tiende gang samler billedet sig til ét billede. Billedforløbet viser skiftevis dansk natur i totalbilleder eller close-ups, Claus Meyer i halvtotal eller close-up og mad i close-up eller ultra-close-up. Underlægningsmusikken er enkel og klar i klangen med en dynamisk og dog let nostalgisk tone, bl.a. i temaer, som lyder bekendte uden helt at være det. Men en tydelig studielyd og brug af digitale klange gør samtidig påtrængende og har mere fylde. Der er sommerlys på alle billeder, der har reklamefotoets renhed og klarhed, men lyssætningen på Claus Meyer er iøjnefaldende kunstig i forhold til stedets naturlige lyssætning. Det første afsnit (Afsnit 1: DR: ) viser en lille lyseblå kutter i aftensol sejle på kanalen ind til Løgstør og hen mod kameraet i et forår med nordisk saxofon som underlægningsmusik. I næste klip er kameraet med på kutterens forstavn, klip igen og kameraet viser Claus Meyer i halvtotal stå på kutteren og henvende sig direkte til seerne: Hej og velkommen til muslingebyen Løgstør. I skift mellem klip af Claus Meyer på en kutter og lækre hav-med-nedadgående-sol-billeder præsenterer Claus Meyer de madretter, viser programmets elementer: lige dele natur, Claus Meyer og mad. Lige dele panoramiske totalbilleder af naturen, halvtotaler og close-ups af Claus Meyer og tætte close-ups af 54

5 Dorthe Refslund Christensen og Karen Klitgaard Povlsen MEDIEKULTUR 45 med den påtrængende underlægningsmusik, at der skabes en dynamisk stemning i programmet, samtidig med, at der er mange close-ups og dvælende naturbetragtninger: Dobbeltheden er således en gennemgående struktur i programmet i forhold til både form og indhold. I næste klip ser vi Claus Meyer stå ved sit mobile køkkenbord på kajen ved kanalen. Først laver han en dressing, kameraet fokuserer mest på hans hænder, men med hav og både ved kajen som pittoresk baggrund. Meyer fortæller om garniture til østers og laver en dressing med æbleeddike (Meyers egen produktion), æbler (egen produktion?) og rapsolie (dansk). Kameraet følger ingredienserne og kniven i æblet. Men da Claus Meyer med close-up på hans ansigt, mens lyden af hakkende kniv fortsætter. Derefter dvæler stikker en ske i den færdige dressing og fører den til munden, følger kameraet skeen, og der etableres en vis suspense, mens Meyer med indadvendt blik tygger og så smager på sin dressing med lukkede øjne. Henført konstaterer han: Mmm, det smager skønt. Det river lidt, men når først det møder østerskødet så bliver det rigtig godt. Sekvensen er et mønstereksempel på, hvordan tilberedningen af maden foregår: Vi får lidt fakta-viden om råvaren og stedets betydning for smagen, vi vises, hvordan de autentiske råvarer ser kokkens direkte tale til kameraet og endelig clouet i hver sekvens: smagningen. Seerne kan naturligvis ikke smage, men pointen i den analyserede sekvens er netop også, at det kan Claus Meyer heller ikke: Han smager på dressingen, men kun for at forestille sig, hvordan andet får vi en belæring om råvarens smagskvalitet, hvor læren er, at stedet og klimaet er afgørende for kvaliteten, vi belæres i kælne billeder om håndteringen af råvaren, og endelig kan vi med billedet og tekstens forankring forestille os smagskvaliteten, som vi oplever pr. stedfortræder, nemlig Claus Meyer, der skærer utrolig langsomt og dermed didaktisk af men der dvæles ikke ved deres smagning eller ved den sociale oplevelse af måltidet. Det er ikke måltidet, der er i centrum, det er smagsforventningen i optakten til måltidet, der er centrum for fortællingen. Madens sociale funktion er således næsten helt fraværende i programmet, det er madens stedsforankrende funktion, der er i centrum og dermed mad som branding af et sted og dette steds råvarer. Serien er kommercielt produceret, men vises på en public service-kanal, der kan antages at øge troværdigheden af brandingen, især fordi kokken Meyer er en kendt tv-kok netop fra denne kanal. i Vildsund, hvor østers pakkes, der er bordscener, hvor Claus Meyer tilbereder maden med mange close-ups på hakning og tilskæring, der foregår usædvanligt langsomt. begyndelsen af april, er havet ikke med på billederne, men erstattes så af folkeliv eller er eksklusivt, men enkelt, men der er altid krydderurter, olie og grøntsager. En særlig er umiskendelige. Olien, der bruges, er altid rapsolie, i afsnittet om Læsø (Afsnit 7: DR: 55

6 Mad, terroir og tv: Smag på Danmark! MEDIEKULTUR ) får vi at vide, at olivenolie er godt, men unordisk. Redskaberne er Eva-Triogryder, Le Creuset-kander og -gryder, Holmegård-skåle, Royal Copenhagen-tallerkener, keramik- og glasunika. Produktplaceringen er diskret, men temmelig tydelig som et led i den æstetiske branding af Norden. 6 Det første afsnit er atypisk, fordi de medvirkende lokale ikke præsenteres ved navn eller som eksperter i de lokale madvarer, de optræder bare. Det er også atypisk, fordi der aldrig etableres egentlige narrativer om maden, den er en råvare, der tilberedes. Det på et stiliseret kort. Men afsnittet er typisk, hvad angår den let distante og kunstige underlægningsmusik og de skarpe reallyde fra knive og redskaber, når der laves mad. Lyssætningen er også ens i afsnittene, den er tydelig og lige på Claus Meyer og står ofte i modsætning til solens stilling eller belysningen af landskabet. Det kunstige lys giver sammen med musikken indtryk af en reklame- eller turistæstetik, der står i mærkelig modsætning til det minimum af information, der faktisk gives om selve stedet og Danmark: Stedet tillægges betydning, men samtidig demonstreres det, at det ikke har den store betydning, fordi det ikke forlenes med dybde eller narration: Det gør kun smagen og smagen ligger i Claus Meyers mund. Andre afsnit, som det om Læsø og Samsø (Afsnit 7: DR: ), gør langt mere ud af selve kortlægningen. Claus Meyer fotograferes i den indledende sekvens ombord prikker på et kort over Danmark. Vi får også information om indbyggertal og turistantal, så her er turistvinklen tydeligere. Der opbygges også narrativer, der giver fylde til kartoffelavleren navngivet og får respekt som ekspert på sit felt. Det samme gør saltsyderen og honningavleren på Læsø, ligesom vi møder eksperten i skagenskunsten i afsnittet om Skagen. I de andre afsnit er det således tydeligere, hvad programmets intention er: At Sted bliver til en kvalitetskategori, en slags smagsstandard, der, som vi skal se, samtidig er knyttet til de mennesker, der forarbejder varen. Afsnittet om Norge sætter dette i relief (Afsnit 13: DR: ). Det begynder i København, og den første tilberedning af mad sker på Oslo-færgen, hvor sejlruten vises, og der svælges i dækfotos og stemning fra broen, hvor kaptajnen bryder ud i sømandssang. Her er der fokus på en norsk eksportvare, nemlig Linjeakvavit, men ellers berømmes Norge ægte vare ikke eksporteres. Vil man have den, må man som turist klatre op i højderne på Jotunheimen og besøge en eksklusiv restaurant, der kun kan nås ad en længere vandrerute. Stedet forlenes her med en tilstedeværelsens eksotik, som demonstreres af Claus Meyer, fordi også han som seerens stedfortræder er turist her, og som ægte turist må han spørge sin guide, den norske tv-kok Arne Brimi, om vejledning og råd. Episoden demonstrerer turistens blik: Den autentiske smagsoplevelse er nok knyttet til stedet, men opskriften er samtidig tilgængelig alle steder. Claus Meyer er som tv-kok typisk. Han er henført af sin smag, han fremstår yderst smagskompetent og belærer seerne om, hvordan man bedømmer en råvare, smager maden til og smager den til sidst. Alle afsnit slutter med et måltid, hvor Claus Meyer serverer sin mad for nogle få venner eller lokale og serverer lokal øl og snaps til. Det sociale er 56

7 Dorthe Refslund Christensen og Karen Klitgaard Povlsen MEDIEKULTUR 45 normalt madens mål, men dette mål forlades i alle episoder hastigt. Det er den forestillede socialitet, som seeren kan etablere i sin imagination om enten varen eller stedet, mere end det er den i og for sig uvedkommende sociale sammenhæng, som kameraet viser kort. Udsagnet er: Rejs til Danmark og mød udsøgte rammer eller imiter maden derhjemme og etabler en social oplevelse, eller se bare programmet og forestil dig nydelsen, der kunne etableres. Selve programmets underholdende effekt er blandingen af det didaktiske, det rituelle og så nydelse af den sociale mulighedssituation, som programmet præsenterer. Gør det, hvis du vil! Eller nyd det i sofaen. Billederne giver i deres klare belysning mulighed for nydelsen i sig selv. Men samtidig giver programmerne mulighed for at lære og efterligne, der er altid en didaktisk indføring i råvarekvalitet, i tilberedningsmetoder og i smagssansning. Didaktikken forstyrrer ikke underholdningen, men forstærker den. Den er diskret, og den er enten ekspertbåren eller amatør-ekspertbåren. Her tales ikke ned, men til, venligt og indforstået og med ekspertise. Seeren placeres således i en potentiel ekspertrolle, som med-vidende og som vidne til den smagsoplevelse, som kun kan udtrykkes ækvivalent med et mmm, altså egentlig ordløst og indadvendt. Mad i Norden er således i sin fortællestrategi konsekvent dobbelt. Den engelske madsociolog Alan Warde (Warde, 1997) påviste i en undersøgelse af engelske madmagasiner fra 1960 erne frem til begyndelsen af 1990 erne, at madstoffet her var opbygget over en række polariteter, hvor den ene principielt udelukkede den anden: Fornyelse-Tradition var en af dem. 7 I Smagen af Norden er balancen tværtimod præcis ingredienssammensætningen og i tilberedningen. Det kommer næsten ekstremt til udtryk i seriens sidste episode om Nordsjælland, hvor Camilla Plum og Per Kölster i antydet om selve måden at fokusere på Danmark og stederne på. Ifølge forordet til bogen Mad i Norden. Smagen af Danmark af Claus Meyer (Meyer, 2007) blev ambitionerne hos de norsk/amerikanske producenter af programserien Mad i Norden, Tellus Works, først under deltagelse i det nordiske køkkensymposium på restaurant noma i foråret stimuleret af bevidstheden om, at den planlagte tv-produktion kunne være med til at fremme udviklingen af kvalitetsfødevarer og regionale køkkener med en klar identitet og være med til at skabe et nyt, originalt, nordisk køkken (Meyer, 2007, p. 6). De besluttede at lægge det nordiske køkkenmanifest 9 til grund for den kommende produktion, og det er sandsynligvis denne vision, som er søgt realiseret i programserien Mad i Norden. Det nordiske køkkenmanifest er en ambitiøs hensigtserklæring underskrevet af kokke, heriblandt Claus Meyer, i Danmark, Sverige, Finland, Norge, Island, Færøerne og Grønland, som søger at spidsformulere visioner og regler for opbygning af et køkken, som man betegner som nyt nordisk. Det synes derfor oplagt at læse tv-serien Mad i Norden i direkte forlængelse af det madarbejde, som Claus Meyer har lavet i Danmark de sidste 20 år, og som gennemgående har haft råvarekvalitet og artsrigdom på programmet 10, og hvor noma og Manifest for det Nye Nordiske Køkken er nogle af de seneste skud på stammen. Serien etablerer og bruger et stedsbegreb, terroir, og hævdelsen af terroir og stedets autenticitet og betydning bliver de grundlæggende elementer i den mytologisering af 57

8 Mad, terroir og tv: Smag på Danmark! MEDIEKULTUR 45 det nye nordiske køkken, som programserien producerer, og som kommer til udtryk i Meyers itale- og iscenesættelse og (delvis) i seriens billedæstetiske fremstilling. Som tvunderholdning har serien en pædagogisk attitude i forhold til at skabe kompetencer i at indskrive sig i seriens fortællinger om mad og steder. Det er det, der gør, at maden også kan nydes som medieret produkt. Der er altså ikke tale om erstatningsnydelse, men om nydelse i sig selv en nydelse af den medierede mad. Hvert af de 13 Mad i Norden vi som seere fra et sted til et andet og stifter undervejs bekendtskab med stederne, de fødevarer, som dyrkes her, og de producenter, som lever her. Stedet er en afgørende I differentieringen af forskellige betydningssætninger af terroirbegrebet i programserien, som vi udfolder i det følgende, har vi ladet os inspirere af turismeforskeren Nin Wang. Han introducerer i sit arbejde en skelnen mellem forskellige former for autenticitet i turistoplevelser, fordi han gerne vil kunne sige noget om oplevelsen af autenticitet i forbindelse med turiststeder ( mig i relation til stedet) frem for udelukkende at kunne tale om den autenticitet, som steder eller handlinger kan have, eller genstande kan tillægges. Han introducerer en tredeling: 1. Objektiv autenticitet, hvor den autentiske oplevelse afgøres ved, om det oplevede anerkendes som i sig selv autentisk. Hvis tingen er ægte, så er oplevelsen autentisk; 2. Konstrueret autenticitet i forhold til hvilken autenticiteten afgøres ved, om fx en genstand på overbevisende måde er socialt konstrueret som autentisk; og 3. Eksistentiel autenticitet, som er de personlige og subjektive følelser, der aktiveres i selve mødet med fx et sted eller en genstand, og som opleves som autentiske, dvs. autenticiteten bliver relationel frem for knyttet til genstande an sich (Wang, 1999). I det følgende opererer vi, inspireret af Wang, dels med 1. Objektivt terroir (T1), som er en stedskonstruktion, der udelukkende implicerer understregningen af dyrkningens fysiske betingelser (jf. Wangs 1), og 2. Konstrueret terroir (T2), som dækker over stedslige legitimeringer, som overskrider det, der kan henregnes til 1 og 3. Eksistentielt terroir (T3) er stedskonstruktioner, hvor stedets materielle kvaliteter transcenderes gennem fortællinger, hvor stedet i sig selv bliver mindre vigtigt, men hvor relationen mellem mennesker og sted bliver afgørende, hvorfor denne modus af terroirbegrebet bliver Dramaturgisk er serien opbygget omkring forskellige fysiske steder, og afsnittene forår (Afsnit 3: DR ), Grønne jordbær i Gudhjem (Afsnit 5: DR: ). Denne opbygning indikerer, at serien formidler kendskab til råvarer og produkter, som har en varmen, vinden og nedbøren (Redzepi & Meyer, 2006, p. 168), og har især været anvendt indenfor vinproduktion til beskrivelse af vinens og dyrkningens fysiske betingelser: the complete natural environment in which a particular wine is produced, including factors such as the soil, topography, and climate [ ] Also goût de terroir: the characteristic taste produced. - ORIGIN French, from medieval Latin terratorium (Oxford Dictionary of English). Denne udgave af på dets smag etc. I nogle sammenhænge henviser begrebet kun til materialistiske faktorer som jordbund, klima etc., i andre medregnes også stedets traditioner for netop denne 58

9 Dorthe Refslund Christensen og Karen Klitgaard Povlsen MEDIEKULTUR 45 dyrkning, og i atter andre bliver betydningen mytologiseret og spiritualiseret gennem påstande om stedets sjæl etc. (T2 og T3). Seriens grundlæggende greb er at tage os, seerne, ud i forskellige landskaber, til forskellige egne, som qua deres særlige ikke bare fysiske egenskaber, men også qua deres evt. interviewer nogen omkring (fx en producent eller en ildsjæl ), for så at tilberede et måltid i sit mobile udendørskøkken, hvori denne råvare har en fremtrædende plads. I denne sammenhæng er stedet i det mindste verbalt og dramaturgisk iscenesat som den aktuelle råvares hjem og egentlige producent: Det er næsten naturen eller Men hvis denne egentlige betydning af terroirbegrebet i sin materialistiske form (T1) skulle kunne betragtes som den eneste i serien, ville det kræve, at serien konsekvent jordbær er bedst, når jordbærrene er dyrket i Gudhjem eller omegn, og at de asparges eller rabarber, som er en del af tilbehøret i afsnittet om det fynske forår, er dyrket i fynsk fremhævelse af, at fødevareproduktion et givent sted faktisk er af nyere dato. Dette gælder Kølsters ølproduktion (Afsnit 12: DR: ). Her træder et relationelt terroirbegreb i stedet (T3). For yderligere at kunne udvide vores begrebslige forståelse til også at kunne omfatte en mindre materialistisk opfattelse af terroir kan det være nyttigt at introducere begrebet mytologisering. Ifølge religionsteoretikeren Russell T. McCutcheon skal myten ikke ses som en historie med et særligt indhold, men som en social strategi, et legitimerende ved det, den er budskab om, men ved den måde, hvorpå den fremfører budskabet (Barthes, 1969, p. 143). Myter præsenteres dermed som noget, vi her er enige om (McCutcheon, 2000, p. 204). Mytologisering er altså at få bestemte verdenssyn til at fremstå allestedsnærværende og absolutte (McCutcheon, 2000, p. 205), at italesætte dem en gang for alle, så udsagnet ikke kan drages i tvivl, og så vi ikke behøver tale om dem igen (selvfølgeliggørelse). Mestringen af denne form for italesættelse implicerer en mestring af at kunne forbinde sig intellektuelt og følelsesmæssigt til det, der tales om, og at være med til at etablere, fastholde og videreføre det som væsentligt. Det, der mytologiseres, placeres dermed også indenfor rammerne af, hvad der i en given kulturel tradition opfattes som acceptabel kultur eller kulturel genkendelighed. 11 Mytologisering er således en social størrelse. Mytologisering er en fortælling, en fortælleproces, der naturaliserer udsagn, som ofte er af emotionel, affektiv art, og hvis udsagn er basale og inderligt væsentlige for den eller de implicerede. Den basale mytologisering i Mad i Norden er den, der foregår omkring terroir- grundlæggende, og hvor mennesket basalt set er fraværende: Det er terroiret der gør dem i helt konkret betydning enestående i verden [ ] Terroir er hele stedets sjæl består, mennesker forgår (Redzepi & Meyer, 2006, p. 168). Det er stedets unikke karakter af medbetydende aura for råvarekvaliteten, som skal bære denne vision, og i Mad i 59

10 Mad, terroir og tv: Smag på Danmark! MEDIEKULTUR 45 Norden formidles madens eller råvarernes terroirdimension gennem en dramaturgi og italesættelse samtidig med, at serien etablerer et meget rummeligt terroirbegreb, som inviterer seerne indenfor til individuelle indskrivninger og mytologiseringer. Brugeren af serien opfordres således til selv at foretage mytologiseringer, som forbinder ham eller hende til stedet. særlige aura, som Norden og Danmark hævdes at have, og som er mytologisk basal. påberåber sig. Terroir i denne sammenhæng bliver til en konstruktion af autenticitet, hvor det hævdes, at stedet har en aura, en sjæl, en kraft, som besjæler den mad, der dyrkes i området, og forsyner den med en ganske særlig smag. Altså terroir i en spiritualiseret udgave (T3). forsøg på at systematisere den kompleksitet, som det involverede stedsbegreb rummer. Stedet er ikke kun et fysisk sted. Det fungerer i den aktuelle programserie på mange niveauer, som ikke kun handler om at bruge banale fortællinger om stedet og skamride nogle få historiske traditioner for fødevareproduktion i Danmark og blæse disse op til store visioner om STEDET for at lokke turister til. De stedsudsagn og stedsæstetiske af stedskonstruktioner på én gang. Denne kompleksitet tydeliggøres fx i afsnittet med titlen Humleeventyret (Afsnit 12: DR: ), hvor Meyer blandt andet besøger Fuglebjerggård, hvor makkerparret Camilla Plum og Per Kølster har opbygget et økologisk produktions- og kursussted. Kølster producerer øl blandt andet af humle produceret på Danmarks eneste humlemark [ ] man kan da håbe, altså fordi den type byg, vi dyrker i Danmark og har gjort det i vores historie i mange mange hundrede år, det er faktisk en byg, som var almindeligt dyrket i 1960 erne i Danmark, den er altså mere end 40 år gammel [sic!], så har den en anden måde at vokse på. I princippet vokser den langsommere, den er ikke lige så potent som de moderne sorter. Den er mere sådan koncentreret, og det er jeg ret overbevist om, at det er noget, der kan smages i øllet, men grundlæggende vil jeg sige, at det er sjovest at have noget, der er noget særligt, altså at få sat et eller andet præg på det her, som er MIT, eller i bedste fald kunne man måske også sige VORES, altså at det havde en dansk smag (Afsnit 12: DR: ). (T1), endskønt der også er andet i spil, idet han hævder, at den mængde år, noget har om, hvordan han som producent kan indskrive sig selv i produktets tilblivelse og dermed skabe både sig selv og sit øl som unikt og autentisk (T3), og dermed er alle terroirbegrebets tre betydninger ude at gå. Dette ene afsnit (12) bliver således en fortættet udgave af hele 60

11 Dorthe Refslund Christensen og Karen Klitgaard Povlsen MEDIEKULTUR 45 seriens terroir-kompleksitet. Da dette afsnit er det sidste program om en dansk lokalitet, får det en slags opsummerende karakter. Denne læsning bliver yderligere tydelig, hvis vi tilføjer Camilla Plums optræden i samme program. Plum og Meyer besøger blandt andet koldhusene (= uopvarmede drivhuse), hvor der dyrkes tomater, og Plums understregning af de forskellige tomatsorters oprindelse: Denne tomat er en kinesisk vildtomat, og denne er russisk ( efter Murens fald har vi fået alt muligt, vi ikke har set i 70 år ), og denne er italiensk, samt hendes redegørelse for sin dyrkning af majs (som er en oprindelig indiansk og dermed ikke nordisk afgrøde) gør det den socialt konstruerede (T2) og peger på en omsorgsdimension i dyrkningsarbejdet, som understreger individets og relationens betydning (T3): Disse sorter er resultatet af menneskers arbejde i tusindvis af år, ikke bare i Sydamerika, men også efter at de kom her til til sidst ender man med en vildt stor variation [ ] (Afsnit 12: DR: ). glokalisering. Relationering, fordi strategien handler om at forbinde sig affektivt til steder gennem mytologiserende fortællinger, der forsyner et givent (tilfældigt) sted med en række kvaliteter, der i samme bevægelse etableres som attråværdige og naturaliserede. At værdsætte det nordiske, det danske, det fynske etc. er en lokaliseringsstrategi eller, med globaliseringsteoretikeren Roland Robertson (Robertson, 1995), en glokaliseringsstrategi, som ikke handler om at fornægte globaliseringen, men om at bidrage til den qua lokale strategier, som netop viser, at vi alle ER del af globaliseringens processer. Terroir som begreb handler således om, at ethvert sted er unikt, og at det enkelte menneske trods globalisering spiller en rolle i forædling og varsomhed i dyrkningsarbejdet. Serien indskriver sig derfor i en mangfoldigheds-, samarbejds- og rummelighedstænkning, som kun kan være global. Når Plum afslutningsvist spørges, hvad det betyder, at dyrkningen er økologisk, svarer hun: I det store perspektiv vil jeg sige, at så skaber det KUN mening, hvis det er økologisk. Det kan man blive ved med. Alt det andet, det kan man ikke blive ved med. Det andet handler ikke om fremtid det handler kun om nu og her (Afsnit 12: DR: ). Plum understreger altså, at det at arbejde lokalt har globale konsekvenser. Det menneske- og verdenssyn, som serien formidler, drejer sig således om rummelighed, global ansvarlighed, kompleksitet, og at vi må respondere på verden med multiple strategier, i hvilke nydelse og ansvarlighed fylder lige meget. Når de involverede producenter og øvrige aktører italesætter stedet som særligt (T3), så har disse udsagn i serien samtidig karakter af didaktiske læresætninger, som stiller sig til rådighed for en imitativ praksis hos os som seere, således at vi gennem serien lærer os selv at foretage de mytologiserende indskrivninger i konkrete steder. Det er denne indskrivningsmulighed, som serien sælger. Som underholdningsprodukt sælger den os nydelsen ved medieret mad, hvis mytologiseringsprocessen lykkes. Men dens ærinde er også at brande Danmark og Norden. Danmark og Norden. Hvis det første niveau lykkes, er der åbent for det andet. Gennem hele programserien er Danmark repræsenteret som det skønne Danmark i har set, og hvor øjet får det, man forventer, af Danmark. Hvor billederne, dramaturgien og aktørerne repræsenterer Danmark indenfor rejseprogrammets grundlæggende matricer. 61

12 Mad, terroir og tv: Smag på Danmark! MEDIEKULTUR 45 Som medie- og turismeforsker Anne Marit Waade har peget på, så er tendensen i de nye hvor oplysning og formidling er en grundmatrice for iscenesættelsen af det fremmede netop, at de er fængende underholdning (Waade, 2004, p. 56). Mad i Norden kan ses som samtidig helt åbent. Maden bliver således et redskab til at skabe appetit på enten at rejse til de pågældende steder eller købe de pågældende madvarer eller bare til at se serien. senters sponsorater. Dette er fx tydeligt i afsnittet i afsnittet Humleventyret (Afsnit 12: DR: ), hvor Meyer i forlængelse af besøget på Fuglebjerggård besøger Jens Eiken, som er en af de unge brygmestre på bryggeriet Carlsbergs Jacobsen-koncept, som klart redegør for, hvordan man i Norden har startet et samarbejde blandt mikrobryggerier og bryggerier med bevidsthed omkring det stærke identitetsproducerende element i oplevelsesorienteringens brandingstrategier: Der sker jo meget i samfundet og herinde i Carlsberg, hvor vi tror på, at der er en unik mulighed for at lave noget nyt, en ny smag [ ]. Lad os se en nordisk smag. Vi mangler vores identitet heroppe. Hvorfor ikke se indad i stedet for at lave kopier hele tiden. Jamen lad os se indad og prøve noget nyt. Carlsberg er bevidst omkring de muligheder for fortællingsproduktion, som terroirdimensionen rummer, og som i en oplevelsesorienteret kultur rummer et stort spektrum af indskrivnings- og mytologiseringsmuligheder både på brandniveau og for enkeltindivider. Serien har, som vi har argumenteret for, samme bevidsthed. bevægelig, energisk og arbejdende krop ved et bord, på cykel, i marken osv. Claus Meyer laver mad, men han gør det langsomt, pædagogisk og nydende uden kun at have måltidet som mål. Den nydelse, serien især demonstrerer, er altså en nydelse af processen frem mod måltidet. Serien er en branding af Meyer, maden og Danmark, og derfor er serien ikke kun en madserie, men også en rejseserie, der gerne vil have den lokale og den rejsende i tale. Sponsoreret som den slags ofte er. Denne dobbelte henvendelsesform er tv velegnet til, fordi kameraet i de levende eller netsiden, der knytter sig til udsendelsesrækken, kan det samme, og de fokuserer derfor klogeligt på maden, Meyer og har så enkelte naturbilleder. De er begge mere koncentrerede om opskrifterne og produkterne. Tv har således en fordel, der måske bliver særlig stor i sammenhæng med de trykte og digitale medier. En serie som Mad i Norden med dens udtrykkelige italesættelse af madens terroir og tilbyder brugerne små mikrooplevelser i hverdagen, som er et (medie)forbrug i sig selv og som samtidig giver mulighed for at forestille sig forbruget efter medieforbruget, nemlig forbruget af mad (Jantzen & Rasmussen, 2007, p ). Æsteticeringen af de 62

13 Dorthe Refslund Christensen og Karen Klitgaard Povlsen MEDIEKULTUR 45 dermed øge og gøre nydelsen dobbelt: Nydelsen af tv-serien, nydelsen ved det mentale forestillingsarbejde og nydelsen for dem, der realiserer nogle af deres forestillinger. den visning demonstrerer den også, hvilke nydelses- og smagspotentialer stedet, varen og forarbejdningen har. Selve forbruget af produktet derimod fader ud i en hastig efterklang. Når kameraet i afsnittet om Skagen (Afsnit 2: DR: ) kærtegner rødspætten, træder kameraet i stedet for vores tunge, ligesom kameraet generelt faciliterer den iscenesættelse af seerens blik, som gør, at praktiske og medierede erfaringer kan forbindes til hinanden Den autenticitet, som terroir-bevidsthed forlener maden og stedet med, kan således sekunderes af den autenticitet, som følelsen af indre nydelse under medieforbruget afstedkommer. Det er god underholdning. Andreasen, R.W. (2006). Smag Bedre!. Århus: Speciale fra Aarhus Universitet, IMV. Barthes, R. (1969). Mytologier. København: Rhodos. Barthes, R. (1979 (1969)). Towards a Psycho-Sociology of Contemporary Food Consumption. In Forster & Ranum (Eds.), Food and Drink in History (pp ). Baltimore: John Hopkins University Press. Bonner, F. (2005). Whose Lifestyle is it Anyway? In Bell & Hollows (Eds.), Ordinary Lifestyle. London: Open University Press. Jantzen, C. & Østergaard, P. (2007). Nyd det! Nyd det! Den moderne hedonisme og dens mentalitetshistoriske forudsætninger. In Jantzen & Rasmussen (Eds.), Oplevelsesøkonomi (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Jantzen, C. & Rasmussen, T.A. (2007). Forord til Oplevelsesøkonomi (pp ). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Klitgaard Povlsen, K. (1986). Blikfang. Aalborg: Aalborg Universitetscenter. Klitgaard Povlsen, K. (1996). Skrifter til tiden, Den illustrerede virkelighed (pp ). In K.B. Jensen (red.), Dansk mediehistorie 3. København: Samleren. Klitgaard Povlsen, K. (2007). Smag, livsstil, køn og madmagasiner. MedieKultur 42/43, Luckman, T. (1990). Shrinking Transcendence, Expanding Religion. In Sociological Analysis, 50(2), Lundby, F.S. & Pedersen, L. (2007). Smagstid Ny nordisk mad i sæson, Gylling: Anblik. McCutcheon, R. (2000). Myth. In Braun & McCutcheon (Eds.), Guide to the Study of Religion (pp ). Cassell. Meyer, C. (2007). Mad i Norden. Smagen af Danmark, Gylling: Aschehoug. Miller, T. (2007). Cultural Citizenship. Philadelphia: Temple University Press Redzepi, R. & Meyer, C. (2006). Noma Nordisk Mad. København: Politikens Forlag. Robertson, R. (1995): Global Modernities. London: Sage Waade, A.M. (2004). blik og rejsens forvandling. In Passepartout. Skrifter for Kulturhistorie 24(12), Wang, N. (1999). Rethinking authenticity in Tourism experience. In Annals of Tourism research, 26 (2), Warde, A. (1997). Consumption, Food, and Taste. London: Sage. 1 Claus Meyer lancerer serien under samme titel som kogebogen, nemlig Smag på Danmark, men producenternes titel på denne del af en større nordisk serie er Mad i Norden, som også optræder som titel i de enkelte danske episoder. Vi bruger herefter titlen Mad i Norden også for de danske episoder. 2 Henvisning i det følgende: Afsnitnummer, fx afsnit 10, herefter DR og dato for første sending, fx : Afsnit 10: DR:

14 Mad, terroir og tv: Smag på Danmark! MEDIEKULTUR 45 3 En oversigt bare på egentlige madprogrammer viser ret stigende kurver på de dansksprogede tvkanaler i en tid, hvor udbuddet af tv i det hele taget stiger stejlt. Især siden 2002 år er madprogrammer blevet populære. Der er tale om en stigning fra ca. 50 sendetimer til ca. 350 sendetimer pr. år. Dertil kommer de mange morgen- og aften-magasinprogrammer etc med madindslag, børne-tv. Mindre kanaler som TV 2 Charlie og DR2 bruger op mod 10 procent af sendetiden på madprogrammer efter Oplyst af Birdie Bjerregaard, chefredaktionen i DR. 5 I 2008 udkom der seks deciderede madmånedsmagasiner i Danmark (Spis, Mad!, Gastro, Mad og Venner, Smag og Behag, Mad og Bolig) samt et utal af ugeblade og magasiner med en stor del madstof (mange gratismagasiner heriblandt), på nettet er der en række store, ganske heterogene opskriftsamlinger i mere eller mindre tæt alliance med mad fra andre medier (fx på eller med kommercielle aktører (fx I de seneste år er der udkommet et større antal kogebøger, skrevet af mediekendte kokke med fokus på dansk eller skandinavisk mad, bl.a.: Thomas Herman 2007: Brændende kærlighed, Aalborg: Klematis; Bo og Lisbeth Jakobsen 2007: Dansk mad derhjemme. København: Olivia; Jensen og Røjel 2007: Dansk Gastronomi. København: Gyldendal; Claus Meyer 2007: Mad i Norden: Smagen af Danmark. Gylling: Aschehoug; Lundby og Pedersen 2007: Smagstid, ny nordisk mad i sæson. Gylling: Anblik; Tina Nordström 2005: Tinas svenske madrejse. København: Aschehoug; Camilla Plum 2004: Umoderne mad. København: Politiken; Camilla Plum 2001: Mors Mad. København: Politiken; Redzepi og Meyer 2006: NOMA Nordisk mad. København: Politiken; Nanna Simonsen 2007 (2003): Smag på Danmark. København: Gyldendal. optræder med produkter, er nævnt som sponsorer i selve afsnittenes begyndelse og på seriens kompromisset mellem modsætningerne er mere fremtrædende (Andreasen 2006, Klitgaard Povlsen 2007). 8 Restaurant noma, Nordatlantens Brygge, Strandgade 93, København. Grundlagt af bl.a. Claus The World s 50 Best Restaurants og indehaver af 2 michelinstjerner. Om noma, Meyers andel i denne samt dens grundvisioner, se Redzepi & Meyer, Se de 10 dogmeregler Manifest for det Nye Nordiske Køkken i Redzepi & Meyer, 2006: Se for en oversigt over Meyers entrepreneurielle, gastronomiske virke. 11 Begrebet kulturel genkendelighed er lånt hos Dorte Marie Søndergaard (Søndergaard 2000). 64

Mad, terroir og tv: Smag på Danmark!

Mad, terroir og tv: Smag på Danmark! Dorthe Refslund Christensen og Karen Klitgaard Povlsen MEDIEKULTUR 45 Mad, terroir og tv: Smag på Danmark! Af Dorthe Refslund Christensen og Karen Klitgaard Povlsen Mad fylder mere i medierne, men hvordan

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. 6. april 2016

TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. 6. april 2016 TV 2 DANMARK A/S Teglholms Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk 6. april 2016 AFP-samarbejde

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE September 2014 Successen fortsætter - flere Fars køkkenskoler På rekordtid oplevede vi at få 5 fyldte køkkenskoler, som er startet op i august og september. Det er dermed

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

25. november 2015. DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

25. november 2015. DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 25. november 2015 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Jan B. Jans Specialkonsulent, cand.jur. jbj@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og Strategi

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen

Inspirerende mad. i samtalekøkkener og storkøkkener. Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen Inspirerende mad i samtalekøkkener og storkøkkener Af Per Leth Jakobsen INSPIRERENDE MAD i samtalekøkkener og storkøkkener Copyright

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Jon Sundbo, RUC

Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Jon Sundbo, RUC Hvad er det? Hvorfor? Hvordan gør man? Jon Sundbo, RUC Hvad har det med fødevareproducenter at gøre? Hvad er en oplevelse? 2 Hvad er oplevelsesøkonomi? Kaffen koster 100 kr + 50 kr oveni for musik Servicen

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Mette Jæger Blomsterberg

Mette Jæger Blomsterberg Mette Jæger Blomsterberg Kendt for Mette Jæger Blomsterberg er er kendt for sine konditorprogrammer på DR1. Hun har været vært i programserien: Det Søde Liv (flere udgaver af Det Søde Liv f.eks. Det Søde

Læs mere

Virksomhedsevents med

Virksomhedsevents med Virksomhedsevents med DR EVENTS DR Salg kan som noget nyt tilbyde at sammensætte en eventpakke til din virksomhed. Skarpe værter og opfindsomme aktiviteter kan sættes sammen til en unik dag i firmaets

Læs mere

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet

Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet + Kick-off den gode smag! Den Gode Smag Bredere udvalg højere kvalitet gæster og personale. Nye muligheder for netop din restaurant, cafe + Mandag d. 19 maj. 2014 17.00 20.30 Mønstring på Bramsejlsskonnerten

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr: 2013-010561 Grace Nguyen Suhadi Fuldmægtig, cand.jur. gns@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni (skoleår 13/14) Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF og VUC - IBC Fredericia HF Psykologi

Læs mere

Foodies. Karakteristik. Beskrivelse. Rejseadfærd og motiver

Foodies. Karakteristik. Beskrivelse. Rejseadfærd og motiver NORGE: FOODIES Foodies Alder: 45+ år Husstandsstørrelse: 1-2 Volumen: 530.000 Hjemland: Norge Motiver Baggrund for ferie: Kultur Natur Sol og strand Ferietype: Sæson: Ferie med fokus på madoplevelser Juli

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut. Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Oplev Øresund inviterer til

Oplev Øresund inviterer til Oplev Øresund inviterer til Nordic Taste På Carlsberg den 25. og 26. august 2012 Fra kl. 12-18 begge dage Har tilbuddet din interesse så kontakt Lisbeth Færch Gjerulff, tlf 41 72 10 24, lfg@ucr.dk Senest

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Ferie med fokus på madoplevelser. Juli (Generelt for nordmænd som rejser til Danmark)

Ferie med fokus på madoplevelser. Juli (Generelt for nordmænd som rejser til Danmark) FOODIES/NORGE FOODIES Norge Foodies Alder: 45+ år Husstandsstørrelse: 1-2 Volumen: 530.000 Hjemland: Norge Motiver Baggrund for ferie: Kultur Natur Sol og strand Hvad får målgruppen til at komme tilbage

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

God smag godt håndværk! Fejring

God smag godt håndværk! Fejring God smag godt håndværk! af2012 Fejring 2012 Hvert år den 3. onsdag i september hylder foreningen Store Smagedag den gode smag. Alle danske køkkener og mad håndværkere opfordres til at bruge denne dag til

Læs mere

www.unisans.dk MADhouse MADhou Tlf 70 24 16 20 - kvalitet, leg og smagsoplevelser Julefrokost

www.unisans.dk MADhouse MADhou Tlf 70 24 16 20 - kvalitet, leg og smagsoplevelser Julefrokost MADhou Tlf 70 24 16 20 - kvalitet, leg og smagsoplevelser Julefrokost www.unisans.dk MADhouse se MADhouse Tænker din virksomhed innovativt? - så pust liv i årets julefrokost Opgrader årets sidste personalefest

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod Velkommen Der kan være mange gode grunde til, at du besøger Tornøes Hotel og dejlige Kerteminde. Du kan være på udkig efter oplevelser. Være deltager i et interessant møde med kolleger eller kunder. Være

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Hvad er GeoPark Odsherred?

Hvad er GeoPark Odsherred? GEOLOGI KUNST KULTURHISTORIE RÅVARER IDENTITET VÆKST - UDDANNELSE Geopark? Hvor køber man billet til parken? Endnu et (turisme)projekt? Hvem interesserer sig for bakker, sten og grus? Istidslandskabet

Læs mere

MEDIEKIT & PRISER PUBLICATIONS

MEDIEKIT & PRISER PUBLICATIONS 2010 MEDIEKIT & PRISER PUBLICATIONS MAGASINET OM DET GODE KØKKENLIV Hos MAD&venner brænder vi for mad. Både maden til festen med venner og familie, men også maden til hverdagen, til weekenden og til højtiden.

Læs mere

Udvikling af mobil app til eksisterende TV- program Gruppe 8. Marie, Rasmus K. og Laura G.

Udvikling af mobil app til eksisterende TV- program Gruppe 8. Marie, Rasmus K. og Laura G. Udvikling af mobil app til eksisterende TV- program Gruppe 8. Marie, Rasmus K. og Laura G. 1 DEN STORE BAGEDYST- APP Mobil- app til TV- program 1) Idé, indholdselementer, primære funktioner Den Store Bagedyst-

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura Politik Strategi. Klage over skjult reklame for Nyfortuna Danmark i TV-Avisen sendt på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura Politik Strategi Radio- og tv-nævnet 27. juni 2013 Sagsnr: 2013-005767 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Smagsoplevelser. vejen til vækst

Smagsoplevelser. vejen til vækst Smagsoplevelser vejen til vækst INGREDIENSLISTE: Helle Bjerg Hellesøe Uddannet Cand. Mag i historie og kommunikation Baggrund blandt andet hos: Dansk Fødevare Forum Kokkelandsholdet RelationMedia Midtjysk

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att. DR Jura, Politik og Strategi DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att. DR Jura, Politik og Strategi RADIO- OG TV-NÆVNET 7. december 2011 Sagsnr: 2010-018591 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand. jur. mma@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media TAGLINE -Music that doesn t fit in a box CREATIVE BRIEF Situation Tinderbox Entertainment vil i 2015 skabe en ny musikfestival. Festivallen skal foregå i Tusindårsskoven i Odense fra d. 26. 28. Juni. Festivallen

Læs mere

Børs og katedral - museer som en investering. Trondheim 7 oktober 2013

Børs og katedral - museer som en investering. Trondheim 7 oktober 2013 Børs og katedral - museer som en investering Trondheim 7 oktober 2013 Vi lever i en tid som præges af en serie karakteristika: Vi lever i en tid som præges af en serie karakteristika: Globalisering som

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE April 2014 Fars køkkenskole i DR ULTRA NYT Fars køkkenskole sprang ind i det nye år med et sjovt besøg af journalisterne Rikke og Christian fra DR ULTRA NYT. Energiske og

Læs mere

INSPIRATIONSGUIDE Iscenesæt din virksomhed og produkter, når du deltager ved messer og events.

INSPIRATIONSGUIDE Iscenesæt din virksomhed og produkter, når du deltager ved messer og events. INSPIRATIONSGUIDE Iscenesæt din virksomhed og produkter, når du deltager ved messer og events. BEST PRACTICE GUIDE Af Østjyllands Spisekammer, i samarbejde med Food Festival. KÆRE LÆSER HVAD FÅR DU UD

Læs mere

Målgruppe: Viderudvikling

Målgruppe: Viderudvikling Problemformulering: En traditionel kogebog er som regel et par sider i en bog der forklare dig hvilke ingredienser du skal bruge til retten, og hvordan du skal tilberede den. Men hvad hvis du ikke har

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Et sundt SAMFUND. En sund KROP. Et sundt SIND. En sund ØKONOMI. En sund FAMILIE. Hvorfor Nikken?

Et sundt SAMFUND. En sund KROP. Et sundt SIND. En sund ØKONOMI. En sund FAMILIE. Hvorfor Nikken? Et sundt SIND En sund KROP En sund FAMILIE Et sundt SAMFUND En sund ØKONOMI Hvorfor Nikken? ØKONOMI SAMFUND FAMILIE KROP SIND Vores filosofi Her hos Nikken bygger vi vores forretningsmodel på det grundlæggende

Læs mere

KALAS FESTIVAL. Link til hjemmesiden: http://www.kalasfestival.casperragn.com/ Laura Lundby Gravesen http://www.selragadedesign.wordpress.

KALAS FESTIVAL. Link til hjemmesiden: http://www.kalasfestival.casperragn.com/ Laura Lundby Gravesen http://www.selragadedesign.wordpress. KALAS FESTIVAL Link til hjemmesiden: http://www.kalasfestival.casperragn.com/ Laura Lundby Gravesen http://www.selragadedesign.wordpress.com Casper Ragn http://www.casperragn.wordpress.com Niels Otto Andersen

Læs mere

DKPK Den Kristne Producentkomité

DKPK Den Kristne Producentkomité Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 275 Offentligt DKPK København d. 13-09-08 Styrelsen for Bibliotekogmedier jni@bibliotekogmedier.dk att. Janni Nielsen Høringssvar vedr. Mediesekretariatets

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. over reklamer for X-Factor -finalen sendt på DR.

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. over reklamer for X-Factor -finalen sendt på DR. DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 30. september 2013 Sagsnr. 2013-007591 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

15 helt sikre måder du mister kunder på. en miniguide du ikke skal følge!

15 helt sikre måder du mister kunder på. en miniguide du ikke skal følge! 15 helt sikre måder du mister kunder på en miniguide du ikke skal følge! Kom for sent. Opfør dig som om mobiltelefonen ikke er opfundet, og undlad at forsøge at give besked om din forsinkelse. Vis din

Læs mere

DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 23. november 2006

DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 23. november 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV Byen Mørkhøjvej 500 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 23. november 2006 Klage over skjult reklame i videoen til sangen Vi redder Danmarks ære sendt på DR1 Forbrugerombudsmanden

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Arbejdsform: Teoretisk og praktisk undervisning, kombineret med gruppe og individuelt-arbejde

Arbejdsform: Teoretisk og praktisk undervisning, kombineret med gruppe og individuelt-arbejde MAD SU på Om Kurset Formål Formålet med kurset er at give den studerende mulighed for at tilegne sig evner indenfor madlavning på højt gastronomisk niveau. I dette ligger en holistisk tilgang til måltidet,

Læs mere

Sustainable Food Systems et forskningsprojekt case: Købehavns Madhus v. Svend Skafte Overgaard, Professionshøjskolen Metropl

Sustainable Food Systems et forskningsprojekt case: Købehavns Madhus v. Svend Skafte Overgaard, Professionshøjskolen Metropl Sustainable Food Systems et forskningsprojekt case: Købehavns Madhus v. Svend Skafte Overgaard, Professionshøjskolen Metropl Deltagere: Professionshøjskolen Metropol (Svend Skafte Overgaard, Michael Heasman

Læs mere

ZoomMagazine.dk Danmarks bedste online livsstilsmagasin

ZoomMagazine.dk Danmarks bedste online livsstilsmagasin ZoomMagazine.dk Danmarks bedste online livsstilsmagasin ZoomMagazine.dk indeholder læsestof om alt hvad der vedrører den enkelte i hverdagen. Mode, personlig pleje, karriere, underholdning, elektronik,

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Madkultur og livskvalitet

Madkultur og livskvalitet Madkultur og livskvalitet Bente Leed Cand. mag., madhistoriker Ørestad, 22. Januar 2007 (Præsentationen er delvist ændret ndret i forhold til det viste d. 22. januar 2007 pga. ophavsrettigheder til benyttede

Læs mere