INFORMATION OPERATIONS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFORMATION OPERATIONS"

Transkript

1 INFORMATION OPERATIONS OPSEC Ødelæggelse CNO EW PSYOPS Vildledning Kaptajn T. Egidiussen STK II Syndikat Sun Tzu

2 XXXX Kaptajn T. Egidiussen ved Den Kongelige Livgarde, for tiden studerende ved Forsvarsakademiet, Videreuddannelsestrin II/Ledere, Stabskursus, hold 2005/2006. INFORMATION OPERATIONS Med afsæt i en analyse af: De doktrinære krav, operationsmiljøet og udfordringer opstillet af Nis Leerskov Mathiesen opstilles krav og udfordringer til institutionalisering af Information Operations. Disse sammenholdes med Dan B. Termansens teori og konklusioner med henblik på at stille forslag til dansk tilgang til strategien. Opgavens hovedspørgsmål er således: Hvordan skal en småstat som Danmark forholde sig til Information Operations?

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forside, titelblad, indholdsfortegnelse, forkortelsesliste og resume. KAPITEL 1 INDLEDNING BAGGRUND PROBLEMSTILLING RAMMER OG BEGREBER TEORI OG EMPIRI UNDERSØGELSESDESIGN OG STRUKTUR FORMALIA...12 KAPITEL 2 UDVIKLING, STATUS OG UDFORDRINGER TIL INFO OPS INDLEDNING UDVIKLINGEN I OPERATIONSMILJØET OG OPGAVERNE DET DOKTRINÆRE OG BESTEMMELSESMÆSSIGE GRUNDLAG DET AKTUELLE, DANSKE INFO OPS-SETUP OG POLICY STORBRITANNIENS OG NORGES AKTUELLE TILGANG SAMMENFATNING...25 KAPITEL 3 FLERE UDFORDRINGER INDLEDNING FØRSTE UDFORDRING: KENDSKAB TIL INFO OPS ANDEN UDFORDRING: DEN EFTERRETNINGSMÆSSIGE STØTTE TREDJE UDFORDRING: INFO OPS UD FRA DANSKE VÆRDIER FJERDE UDFORDRING: DANSK PLANLÆGNING OG KONTROL AF INFO OPS FEMTE UDFORDRING: DANMARKS INDFLYDELSE PÅ INFO OPS SJETTE UDFORDRING: MAKSIMALT UDBYTTE AF INTERNATIONAL INFO OPS SYVENDE UDFORDRING: FORENING AF TEORI OG PRAKSIS SAMMENFATNING...32 KAPITEL 4 DE SAMMENFATTEDE UDFORDRINGER INDLEDNING UDFORDRINGER TIL NIVEAUERNE UDFORDRINGER TIL PLANLÆGNING OG KOORDINATIONEN UDFORDRINGER TIL INSTITUTIONALISERINGEN KONCEPTUELLE UDFORDRINGER MODSTRIDENDE DELKONKLUSIONER SAMMENFATNING...36 KAPITEL 5 DAN B. TERMANSENS BUD INDLEDNING DAN B. TERMANSENS KONKLUSIONER UDFORDRINGERNE TIL NIVEAUERNE UDFORDRINGERNE TIL PLANLÆGNING OG KOORDINATION UDFORDRINGERNE TIL INSTITUTIONALISERINGEN KONCEPTUELLE UDFORDRINGER MODSTRIDENDE DELKONKLUSIONER SAMMENFATNING...41 KAPITEL 6 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING INDLEDNING KONKLUSION PERSPEKTIVERING...44 TILLÆG A: BIBLIOGRAFI GENERELT HOVEDKILDER SEKUNDÆRE KILDER...47

4 Bilag 1: Skitse udvisende specialets model. Bilag 2: Norsk Forsvars forslag til institutionalisering af INFO OPS. Bilag 3: Dan B. Termansens model over institutionalisering af INFO OPS.

5 FORKORTELSESLISTE AJP CGIG CIMIC CNO DANCON DBT DIIS DTIO EW FKO FSMO GPS GWOT HOK IED INTEL INFO OPS ISAF JOA NAC NLM NRF OPSEC PI PSYOPS Allied Joint Publication Cross-Government Implementation Group Civilt/militært samarbejde Computer Network Operations Det danske kontingent Dan Brømsøe Termansen Dansk Institut for Internationale Studier Directorate of Targeting and Information Operations Elektronisk Krigsførelse Forsvarskommandoen Fakultet for Strategi og Militære Operationer Global Positioning System Global War on Terror Hærens Operative Kommando Improvised Explosive Devices Intelligence / Efterretningstjeneste Information Operations International Security Assistance Force Joint Operation Area North Atlantic Council Nis Leerskov Mathiesen NATO Response Force Operationssikkerhed Presse- og Informationsvirksomhed Psykologiske operationer

6 RESUME Hvad skal en småstat som Danmark med Information Operations? Skal Danmark helhjertet institutionalisere denne koordinerende strategi, eller bør man afvente og se områdets udvikling lidt an? Problemformuleringen tager sit afsæt i den ændrede rolle information, og især informationshåndtering spiller i moderne konflikter. Fokus og vilkår for de militære styrker har forandret sig, og der er kommet stor fokus på mulighederne for at opnå informationsoverlegenhed i forhold til modstanderen. I forlængelse heraf er det opgavens formål at undersøge hvordan Danmark skal forholde sig til Information Operations. Der er valgt en metode, hvor der indledningsvist analyseres på udviklingen i operationsmiljø og opgaver samt det doktrinære grundlag for Information Operations. Endvidere analyseres den aktuelle danske tilgang til Information Operations ligesom Storbritanniens og Norges tilgang inddrages. Herudaf udledes som det væsentligste, at Information Operations er et område i fokus og vækst, at området er komplekst og kræver et solidt efterretningsmæssigt grundlag, at danske styrkers vilkår for opgaveløsningerne og behovet for midler til imødegåelse af trusler er ændrede i takt med udviklingen og tiltagende globalisering samt, at Danmark, i modsætning til Storbritannien og Norge, indledningsvist har valgt overvejende at forholde sig afventende til en egentlig adaption og institutionalisering af Information Operations. I forlængelse heraf analyseres og diskuteres en række yderligere krav og udfordringer der er opstillet af Nis Leerskov Mathiesen. Herudaf tilføres behandlingen væsentlige input især om betydningen af kendskabet til INFO OPS, om praktiske problemer med operationalisering af strategien men især også til vurderingen af Danmarks muligheder for indflydelse på den internationale scene på trods (eller måske i kraft!) af sin status som småstat. De sammenfattede krav og udfordringer holdes op mod Dan B. Termansens teori for mulig institutionalisering af Information Operations. Analysen viste, at meget taler for en dansk adaption af strategien. Herunder findes væsentligt, at det strategiske niveau sættes i stand til at affatte klare, konkrete budskaber til underliggende niveauer hvor det operative niveau har en meget væsentlig rolle i at få omsat og operationaliseret de overordnede budskaber på taktisk niveau. Endvidere findes, at det nødvendige efterretningsmæssige grundlag, især på det operative niveau må tilvejebringes, at civile specialister må inddrages i processerne samt, at der i sager af ren national karakter kan være behov for, at det strategiske niveau koordinerer direkte med det taktiske niveau, hvor Danmark for eksempel deltager i koalitionssammenhæng og ikke selv er afgørende repræsenteret på det operative niveau. Specialets overordnede anbefaling er, at Information Operations institutionaliseres i Danmark. Graden af institutionalisering findes at kunne varieres over en stringent opbygning af dedikerede Information operations-strukturer på alle niveauer til en institutionalisering med tyngde på faste strukturer på det strategiske og operative niveau og indbygning af Information operations-kapacitet i eksisterende strukturer på det taktiske niveau. En politisk beslutning om adaption af strategien er herunder væsentlig med henblik på opnåelse af forøget fokus på og forståelse af strategien, der ses at have et betydeligt potentiale til understøttelse af den aktive, danske udenrigspolitiske profil i en globaliseret verden hvor selv småstater har indflydelse.

7 Kapitel 1 Indledning 1.1. BAGGRUND Hvad skal en småstat som Danmark med Information Operations (INFO OPS)? Spørgsmålet er interessant af flere årsager: For det første er området især på grund af teknologiske fremskridt i rivende udvikling, hvilket betyder, at doktrinudviklingen kan have vanskeligt ved at holde trit. For det andet - og måske som følge af den hastige udvikling - har mange vanskeligt ved at forholde sig til emnet. Spørger man, selv blandt højtstående officerer kan man få flere divergerende opfattelser af, hvad INFO OPS er for noget. Nogle vil sige: Det er noget med presse og medier og informationshåndtering. Andre vil sige: Er det ikke noget med elektronisk krigsførelse og psykologiske operationer (PSYOPS), altså plakater, flyveblade, pamfletter og den slags?. Begge udsagn er ingenlunde usande, men imidlertid alt for unuancerede. De giver dog et godt billede af, at INFO OPS kan virke uhåndgribeligt og til dels uhåndterbart. Uanset hvad kan man sige, at Danmark bliver nødt til at forholde sig til emnet, der tillægges stadig større vægt såvel blandt vore internationale koalitionspartnere som i NATO-regi i almindelighed PROBLEMSTILLING Den danske tilgang til INFO OPS har indtil nu været noget afventende, og man har herunder i særdeleshed afventet NATO s endelige policy på området 2. Set i forhold til de oven for beskrevne forhold og udviklingen i verden i almindelighed er denne tøven forståelig. Truslen mod Danmark har ændret sig markant siden afslutningen af Den Kolde Krig. Det danske Forsvar er ikke længere fokuseret mod den fysiske beskyttelse af dansk territorium, men er derimod rettet mod indsats i fjernereliggende konfliktområder. I samarbejde med større koalitionspartnere deltager danske styrker nu om dage simultant i konfliktløsning flere steder på kloden. Herunder kan styrkernes operationsmiljø variere betydeligt fra konflikt til konflikt. Mediernes muligheder for at følge med i og rapportere fra konfliktområderne har også ændret sig. Selv meget betydelige geografiske afstande hindrer ikke længere direkte transmissioner fra krigsområder, og især begrebet embedded journalism 3 har sat nye normer for dækningen af kamphandlinger. Dette forhold influerer selvsagt også på mulighederne for at opnå fordel af overraskelse på alle niveauer 4. Også de militære styrkers muligheder for såvel indsamling som spredning af information har ændret sig markant i takt med især den teknologiske udvikling, og netop informationshåndtering er et helt grundlæggende element i INFO OPS. På trods af den oven for beskrevne udvikling kan man dog med rimelighed sige, at der på mere end en måde kan være langt fra Christiansborg og til en dansk militærlejr i for eksempel Irak. Ovenstående forhold må selvklart give anledning til overvejelser om, hvordan Danmark i fremtiden skal forholde sig til INFO OPS. 1 Termansen 2, s. 10, afsnit 3 samt RTO-TR-8, pkt FKO/SBH/INFO OPS, 22. februar Begrebet dækker over journalister og TV-hold, der følger med styrkerne under deres opgaveløsninger og rapporterer direkte derfra. 4 RTO-TR-8, s. 9. 7

8 For at kunne undersøge hvordan Danmark bør forholde sig til INFO OPS, findes det relevant mere nøjagtigt at udlede krav og udfordringer til Danmarks håndtering af området. Helt grundlæggende begreber i behandlingen af INFO OPS ses herunder at være koordination og institutionalisering, da det jo netop er effekten af koordinationen der er hele målet med INFO OPS. For at tilsikre denne koordination må en tilstrækkelig grad af institutionalisering af INFO OPS antages at være ønskelig og nødvendig. Disse to nøglebegreber må derfor holdes for øje i udledningen af krav til INFO OPS-håndteringen. Også udviklingen i dels operationsmiljøet og selve konflikttyperne ses at være afgørende for udledningen af krav og udfordringer. De rammer, danske enheder opererer i ses også at have dimensionerende betydning for området, ligesom det aktuelle, danske INFO OPS-setup må anvendes som udgangspunkt for et forslag til eventuelle ændringer. Et for opgaven centralt element ses i den sammenhæng at være, at Danmark er en småstat. Ikke bare set direkte i forhold til flere koalitionspartnere, men også i forhold til lande, der på grund af sin størrelse og formåen kan antages at have andre muligheder med INFO OPS end Danmark. Netop dette aspekt findes grundlæggende interessant i forhold til behandlingen af emnet og må ihukommes i behandlingen. NATO har i MC422/2 givet udtryk for en forventning om at ville anmode nationerne om specifikke styrkebidrag til INFO OPS-området i fremtiden 5. Derfor findes det også relevant at undersøge, i hvilket omfang Danmark fremtidigt skal satse på INFO OPS-strategien RAMMER OG BEGREBER For at have et tydeligt definitorisk afsæt for opgaven findes det relevant indledningsvist klart at definere visse nøglebegreber. Af hensyn til opgavens givne kvantitative begrænsning er det endvidere nødvendigt at diskutere visse afgrænsninger i undersøgelsen. Information Operations (INFO OPS) omfatter begreberne operationssikkerhed (OPSEC), psykologiske operationer (PSYOPS), vildledning, elektronisk krigsførelse (EW), fysisk ødelæggelse og computer network operations (CNO). Relaterede områder er civilt/militært samarbejde (CIMIC) og presse- og informationsvirksomhed (PI) 6. Det er endog meget væsentligt at holde sig for øje, at INFO OPS ikke er en kapacitet i sig selv, men derimod en koordinerende strategi. Tanken med strategien er, at en effektiv koordination af ovenstående enkeltelementer samlet set fører til synergi og dermed forøget effekt. Herunder er et helt grundlæggende element i strategien ønsket om at opnå informationsoverlegenhed i forhold til modstanderen under opretholdelse og iagttagelse af beskyttelse af egne informationsprocesser. I sin bredeste forstand kan INFO OPS defineres som en vedvarende samfundsproces med det formål i såvel krig som fred at fremme en fredelig udvikling, afværge kriser, styre kriser og demonstrere national vilje og intention 7. I nærværende opgave vil en noget smallere definition af begrebet blive lagt til grund for behandlingen. Undersøgelsen vil overordnet set fokusere på den militære side af INFO OPS eller med andre ord INFO OPS i Forsvaret. Dog må man holde sig for øje, at INFO OPS netop er en koordinerende strategi, hvorfor inddragelse af især det politisk/strategiske niveau som herre over Forsvaret ikke kan eller skal udelades. Det doktrinære afsæt 5 FKO Notat, s Ibid. fig. 1, s Ibid., s. 4. 8

9 for opgaven vil være Full Spectrum-perspektivet 8, der ses at være det rette med tanke på det fremtidige fokus for dansk forsvar. Dette udgangspunkt ses at kunne give et passende afsæt for undersøgelsen og herunder betydningen af Danmarks størrelse i forhold til INFO OPS og betydeligt større koalitionspartnere, ligesom behandlingen afgrænses til ikke at omfatte INFO OPS under fred og krise. Det mere rendyrkede militære fokus for undersøgelsen findes at være passende set i forhold til konteksten, opgaven skrives i. INFO OPS kan groft opdeles i to overordnede effekter. Dele af elementerne er således rettet mod opnåelse af fysisk virkning i målet (ofte destruktion eller midlertidig uskadeliggørelse). Andre elementer er rettet mod perceptionen og informationshåndteringen ved modstanderen. Det anses for rimeligt at hævde, at rammerne for og koordinationen af anvendelse af fysisk destruktion som led i opgaveløsningen for danske styrker er ganske veldefinerede. Også selve kapaciteterne til fysisk destruktion ses generelt at være aldeles veldefinerede. Nærværende opgave vil derfor altovervejende fokusere på koordinationen af de ikkefysiske effekter og fortrinsvis inddrage de fysiske effekter hvor der måtte være et direkte link til påvirkningen af modstanderens informationshåndtering og perception. For så vidt angår elementerne indeholdt i INFO OPS-strategien er hensigten ikke i detaljer at behandle hvert enkelt element. Fokus vil som drøftet ovenfor i højere grad være rettet imod koordinationen af elementerne end mod selve indholdet heraf. Da aktuelt fokus doktrinmæssigt på internationalt plan endvidere i høj grad ses at rette sig mod effekterne af elementerne, mere end mod selve elementerne ses denne afgrænsning at være hensigtsmæssig i forhold til opgavens sigte. Information defineres i henhold til Nudansk Ordbog som oplysninger eller underretninger. Denne definition ses at være dækkende for brugen i nærværende opgave, hvor undersøgelsen i helt overvejende grad er rettet mod håndteringen og koordineringen af information og i mindre grad mod selve budskaberne. Ud fra samme tilgang vil opgaven ikke tilbundsgående diskutere eller behandle begrebet perception. Perception defineres bredt til at dække over opfattelse af situationen, oplysninger eller underretninger. Overordnet set findes opgaven niveaumæssigt at måtte dække vertikalt fra det politiskstrategiske niveau og til det taktiske niveau. Argumentet herfor er, at begivenheder på taktisk niveau nu om dage kan have betydelig og næsten omgående effekt på det politiske niveau. Omvendt må det være relevant at inddrage vilkårene for, at politiske direktiver udmøntes og operationaliseres på taktisk niveau. Rammerne for den horisontale koordination må også inddrages. I øvrigt kan argumenteres for, at den klassiske opdeling af niveauerne i strategisk, operativt og taktisk niveau gradvist udviskes i takt med udviklingen. Begrebet The Strategic Corporal 9 om den potentielle betydning af begivenheder på taktisk niveaus indvirkning på strategisk niveau kan ses som et argument herfor ligesom det kan understrege relevansen af at gennemføre undersøgelsen i Full Spectrum Operations-perspektiv. 8 Full Spectrum-operationer dækker over, at styrker fra samme enhed i et nutidigt operationsmiljø simultant kan være indsat i såvel støtteoperationer, stabiliseringsoperationer og egentlige kampoperationer (offensive/defensive operationer). FM 3-0, pkt Krulak, s. 3. 9

10 Koordinationen af INFO OPS kan i forlængelse heraf umiddelbart illustreres således: INFO OPS Politisk / strategisk niveau Operativt niveau Taktisk niveau Koalitionspartner(e), civile instanser etc. Fig. 1: Den vertikale og horisontale koordination af INFO OPS mellem niveauerne. Et almindeligvis sundt afsæt for en undersøgelse af praksis på et område er naturligvis at se på, hvordan andre gør. Det findes relevant at sammenligne med Storbritanniens tilgang til INFO OPS. For det første samarbejder Danmark og Storbritannien aktuelt om konfliktløsningen i både Irak og Afghanistan, og for det andet kan Storbritannien betragtes som en stor nation på den internationale scene uden dog at have USA s helt særegne status som unipolær supermagt. Herudover ses det dog også relevant at sammenligne med en anden lille nations tilgang til INFO OPS. Hertil ses Norge at være anvendelig. Dels er Norge rent størrelsesmæssigt stort set sammenlignelig med Danmark betragtet som spiller i det internationale system, dels er Norge også NATOmedlem og dermed underlagt det samme bestemmelses- og doktringrundlag. Som Danmark er Norge endvidere i gang med en større reformation af de væbnede styrker. Af hensyn til opgavens kvantitative begrænsning inddrages uddannelsesmæssige forhold som udgangspunkt ikke. Kun hvor der eventuelt måtte være direkte afledte konsekvenser af doktrinære forhold, inddrages uddannelse. Økonomiske forhold inddrages som udgangspunkt heller ikke. Anbefalede løsninger skal dog være grundlæggende realisable. Da opgaven ønskes at have et udviklingsmæssigt sigte, men med henblik på at fastholde et realistisk tidsmæssigt fokus i forhold til den udviklingshastighed, der præger INFO OPS-området, ses det relevant at afgrænse opgaven til at have en horisont på år TEORI OG EMPIRI Med henblik på at strukturere og fokusere udfordringerne til INFO OPS-håndteringen tages teoretisk afsæt i krigsføringens kredsløb: Organisation, Doktrin og Teknologi, som det kendes fra Clausewitz. Hovedfokus vil herunder være på doktrinære og organisatoriske forhold og kun i begrænset omfang på teknologiske og uddannelsesmæssige aspekter. Argumentationen herfor skal findes i oven for udledte vægtning af udviklingen i opgaver og operationsmiljø samt vægtningen af koordinations- og institutionaliseringsmæssige forhold. 10

11 Den hovedempiri, der lægges til grund for opgaven, må i lyset af problemstillingen og rammen tage afsæt i NATO s bestemmelser og doktrin for INFO OPS. Endvidere må udviklingen i operationsmiljøet og omgivelserne inddrages, og hertil ses blandt andet NATO s vurdering af det fremtidige operationsmiljø at kunne udgøre en del af det empiriske grundlag 10. INFO OPS er i 2005 behandlet og beskrevet i to artikler af orlogskaptajn Dan B. Termansen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Heri behandles INFO OPS i almindelighed og institutionaliseringen af INFO OPS i særdeleshed. Endvidere er emnet i september 2005 behandlet af Nis Leerskov Mathiesen i en endog meget velbedømt opgave fra King s College London, Department of War Studies. Heri behandles især udfordringer til dansk håndtering af INFO OPS. Det findes meget relevant at tage empirisk og teoretisk afsæt i disse studier og anvende disse som grundlag for analysen af behovet for institutionalisering af og udfordringer til INFO OPS i Danmark. Et meget væsentligt element i behandlingen er naturligvis Forsvarets aktuelle tilgang til INFO OPS som undersøgelsens konklusioner i høj grad ses at måtte holdes op imod UNDERSØGELSESDESIGN OG STRUKTUR Opgavens undersøgelsesdesign og struktur kan opstilles i forlængelse af ovenstående problemdiskussion. Indledningsvist må under anvendelse af en identificerende redegørelse (deskriptiv analyse) udledes krav og udfordringer til Danmarks håndtering af INFO OPS inden for den opstillede tidshorisont beskrevet ovenfor. Udgangspunktet må her være dels det doktrinære grundlag samt det aktuelle setup, dels udviklingen i opgaver og operationsmiljø. En kort analyse af Storbritanniens og Norges tilgang til emnet ses at kunne bidrage til at forme krav og udfordringer til håndtering af INFO OPS. Herefter ses det meget relevant at inddrage og diskutere Nis Leerskov Mathiesens væsentligste udfordringer til dansk håndtering af INFO OPS. Fokus for krav og udfordringer skal herunder primært være rettet mod behov for koordination og institutionalisering, men også mod den konceptuelle side af INFO OPS i en dansk kontekst. De udledte krav og udfordringer sammenholdes herefter med den af Dan B. Termansen opstillede teori for institutionalisering af dansk INFO OPS med henblik på fastlæggelse af forslag til dansk tilgang til strategien samt påpegning af eventuelle udestående problemområder. Med afsæt i ovenstående opgavediskussion kan følgende sammenfattende problemformulering således opstilles: Med afsæt i en analyse af: De doktrinære krav, operationsmiljøet og udfordringer opstillet af Nis Leerskov Mathiesen opstilles krav og udfordringer til institutionalisering af INFO OPS. Disse sammenholdes med Dan B. Termansens teori og konklusioner med henblik på at stille forslag til dansk tilgang til strategien. Helt overordnet kan opgavens hovedspørgsmål i forlængelse af problemformuleringen koges ned til: Hvordan skal en småstat som Danmark forholde sig til Information Operations? Strukturen og analysemodellen fremgår i skematiseret form af bilag RTO-TR Fremgår af FKO Notat. 11

12 1.6. FORMALIA Generelt er udformningen baseret på Forsvarskommandobestemmelse (februar 1999), Dokumenters udformning. Derudover er formalia jf. FSMO vejledningssamling 12, idet der dog ikke udarbejdes stikordsregister Noteapparat Der er anvendt fortløbende nummerering af notehenvisninger (fodnoter). Fodnoterne indikeres med et hævet tal, der henviser til noteforklaring nederst på den aktuelle side. Noteforklaringerne indeholder kildehenvisninger eller supplerende oplysninger Forkortelser Der er i opgaven anvendt forkortelser, hvor disse vurderes at være alment kendte samt i de tilfælde, hvor det findes at lette læsbarheden som følge af hyppig anvendelse af samme ord. Til støtte for anvendelsen af forkortelser er der udarbejdet en forkortelsesliste, der er placeret efter indholdsfortegnelsen Kilder Det anvendte kildemateriale samt kildekritik fremgår af tillæg A. Afleveringsdatoen for specialet er d. 19. april På baggrund af dette er kildeindhentningen afsluttet d. 1. april Omfang Opgavens omfang er ord fordelt på 44 sider. 12 FSMO vejledningssamling, Del V. 12

13 Kapitel 2 Udvikling, status og udfordringer til INFO OPS 2.1. INDLEDNING Formålet med kapitlet er at udlede krav og udfordringer til dansk håndtering af INFO OPS, med afsæt i analyse af udviklingen i operationsmiljø og opgaver, det doktrinære grundlag og den nuværende danske, engelske og norske tilgang til INFO OPS UDVIKLINGEN I OPERATIONSMILJØET OG OPGAVERNE 13 Indledningsvist beskrives og analyseres den ramme og kontekst, INFO OPShåndteringen er udsprunget af og fremtidigt antages at foregå i. Som nævnt tidligere har sikkerhedssituationen ændret sig meget markant siden Den Kolde Krigs afslutning og Murens Fald. Dansk Forsvars fokus er ikke længere rettet direkte mod forsvaret af dansk territorium. Nu om dage finder de militære opgaveløsninger sted fjernt fra Danmarks grænser og ofte mod og mellem aktører, hvis vrede ikke nødvendigvis er rettet direkte mod Danmark eller danske styrker. Operationsområdet og herunder befolkning, klima og kultur vil ofte være fremmedartet set med danske øjne. Det kan isoleret set tale for, at man i højere grad støtter opbygningen af det for INFO OPS nødvendige efterretningsbillede ikke bare af oplysninger fra koalitionspartnere og andre militære instanser, men også fra diverse civile organisationer, Human Intelligence og civile eksperter med forstand på lokale forhold, traditioner og kultur. Generel samtænkning af midlerne er herunder i det hele taget et væsentligt element. Begrebet The Strategic Corporal dækker som tidligere nævnt over, at afstanden fra det strategiske niveau og helt ned til soldaten på jorden mindskes i takt med udviklingen 14. Som konkrete eksempler kan anføres den uheldige tildækning af Saddam Hussein-statuen med et amerikansk flag i forbindelse med erobringen af Bagdad under Irak-krigen i Eller tv-billederne, der gik verden rundt fra samme kampagne, hvor amerikanske soldater for åben skærm skød og dræbte sårede, pacificerede oprørere i en moske. Begge eksempler skulle gerne illustrere, at enkeltmands handling på helt lavt niveau kan få en endog meget væsentlig indflydelse på situationen på allerhøjeste niveauer. Følgen heraf må være, at behovet for en effektiv koordination af budskaber op og ned igennem systemerne bliver afgørende. Selve truslen mod egne styrker vil ofte ikke længere udelukkende bestå i uniformerede og organiserede hærenheder, men afhængigt af operationen i ligeså høj grad af civile militser, oprørere, terrorister, narkosmuglere, større civile optøjer og lignende 15. Den aktuelt absolutte hovedtrussel mod NATO-styrkerne i Afghanistan og mod koalitionsstyrkerne i Irak udgøres af vejsidebomber og selvmordsbomber, der samlet set går under betegnelsen Improvised Explosive Devices eller IED. På havet kan sprængstoffyldte speedbåde og lignende udgøre en betydelig trussel mod orlogsfartøjer. Truslen fra sådanne våben kan selvsagt være vanskelig at imødegå med rent fysiske midler alene. Bekæmpelsen må i højere grad rettes mod produktionsleddene og mod viljen til anvendelse end mod selve de udlagte våben, der kan være endog meget vanskelige at erkende rettidigt 16. På en konference i London vedrørende asymmetrisk krigsførelse, i november 2005 blev følgende konklusioner 13 Afsnittet er, hvor intet andet er anført, baseret på FKO Notat, punkt 4 og 5 samt AJP 3.10, Section Krulak, s RTO-TR-8, s. 51, pkt FKO/SBH/IED. 13

14 bragt frem: På taktisk niveau opnås størst selvbeskyttelse ved konstant at udvikle, tilpasse og træne nye procedurer. Denne del af imødegåelsen tillægges ca. 60 % vægt. Udstyr og materiel til dels ca. 30 % vægtning og rent held og lignende faktorer ca. 10 %. På det strategiske niveau regnes effekten ved at påvirke viljen hos befolkningen til ikke at støtte terrorister og oprørere og lignende det der populært kaldes Winning Hearts and Minds for at have ca. 60 % vægt. Begrænsning af adgang til de nødvendige ressorurcer tillægges ca. 30 % vægt og endelig tilskrives held og lignende ca. 10 % vægt 17. Meget kan altså tale for, især på strategisk niveau at gennemføre INFO OPS med henblik på at opnå større sikkerhed for styrkerne på taktisk niveau. I Irak beskylder de britiske styrker Iran for at supplere og støtte de irakiske oprørere med IED 18. Dette kan eksemplificere, at nutidens modstander kan være en kompleks og vanskeligt definerbar størrelse, der opererer og koordinerer på tværs af landegrænser og kontinenter. Opgaverne varierer derfor også betydeligt for de militære styrker, der må være langt mere alsidige og fleksible i forhold til entydigt fokus på traditionel war fighting. Styrkernes dagligdag i operationsområderne kan snildt veksle mellem uddeling af nødhjælp den ene dag over imødegåelse af civile optøjer den næste dag og til egentlige krigshandlinger mod velbevæbnede oprørere eller militære styrker den tredje dag, ligesom de anførte aktiviteter inden for samme tidsrum kan foregå simultant i operationsområdet 19. Begrebet Full Spectrumoperationer har sit afsæt i denne nye sikkerhedssituation, og det er inden for denne overordnede doktrinære forståelse og ramme, at danske styrker fremtidigt uddannes og anvendes. Samtidigt er omverdenens accept af tab og kollateral skade blevet mindre, og der er kommet langt større fokus på styrkernes fremgangsmåder og handlinger 20. Den langt mere diffuse og varierede trussel ses at kræve, at danske enheder ligeledes har et så varieret udbud af strenge at spille på som muligt, når truslerne skal imødegås. Holdt op mod kravene om ringe kollateral skade ses meget, isoleret set, at tale for øget fokus på ikke-kinetiske effekter der jo netop udgør en væsentlig del af INFO OPSpakken. Den informationsmæssige kontekst, som operationerne foregår i, er samtidigt præget af en hastig teknologisk udvikling, der giver hidtil usete muligheder for indsamling og spredning af information såvel globalt som lokalt og i selv fjerne afkroge af verden. Adgangen til informationshåndtering er ikke længere forbeholdt rige, veludviklede samfund, nationer og styrker. Globaliseringen og herunder udbredelse af stadigt billigere Internet, mobiltelefoni og GPS-teknologi med videre har medvirket kraftigt til at gøre selv avanceret informationsteknologi til hvermandseje. Det ses at kræve, at Forsvaret selv må være på forkant med den teknologiske udvikling. I takt med, at truslen varieres og fjerner sig fra kun at omfatte militær, gensidig fysisk destruktion til nu også at omfatte eksempelvis hackerangreb og forsøg på påvirkning gennem propaganda via Internet eller tv kan meget tale for, at Forsvaret opbygger såvel offensive som defensive kapaciteter inden for sådanne områder. I forlængelse heraf kan meget tale for øget inddragelse af civil kompetence, i takt med at modstanderens angreb i højere grad foretages ved hjælp af civile medier og civil teknologi. I det hele taget ses fremtidens operationsmiljø i høj grad at appellere til mulighederne og behovet for langt bredere at kunne påvirke omgivelserne og aktørerne end udelukkende ved anvendelse af konventionel militær magtanvendelse. 17 FKO/SBH/IED. 18 Martha Raddatz. 19 FM 3-0, pkt RTO-TR-8, pkt. 6.4, s

15 Det er i det lys, at INFO OPS kommer til sin ret. Kampen om informationsoverlegenhed bliver stadigt vigtigere i takt med ovenstående udvikling, hvor fokus i høj grad fjernes fra den massive fysiske destruktion mod en langt mere nuanceret og effektbaseret tilgang til påvirkning af modstanderen 21. Sammenfattende kan følgende overordnede krav og udfordringer til INFO OPS-håndtering udledes af ovenstående: - Der ses behov for kapacitet til opbygning af mere nuancerede efterretningsbilleder end mod en traditionel, konventionel, militær modstander. Herunder kan i langt højere grad være behov for inddragelse af civile kompetencepersoner. - Udviklingen stiller krav om, at budskaber effektivt kan koordineres op og ned gennem systemerne fra politisk/strategisk niveau og helt ned til soldaten på jorden. - Der ses et behov for, at styrkerne har mange og fleksible strenge at spille på, i takt med at truslerne bliver mere diffuse og varierede. Herunder ses behov for forøget fokus på ikke-kinetiske, ikke-dødelige effekter. Dette ses at afføde krav om kapacitet til selv på lavt taktisk niveau, at alle rådige midler kan overskues og koordineres. - Der ses en tendens til, at sikkerheden for soldaten på jorden, qua den ofte mere diffuse trussel han står over for, kan øges ved gennemførelse af koordinerede, ikke-kinetiske operationer på alle niveauer. - Der ses et behov for kontinuerlig vedligeholdelse af høj teknologisk indsigt og kunnen i Forsvaret, i takt med at truslen fra angreb ved hjælp at højteknologi vokser. På alle niveauer må der være kapacitet og kompetence til at vurdere og analysere teknologiske sårbarheder og muligheder især i takt med stadig øget integration af højteknologi og netværksbaserede operationer. Også her kan ses et øget behov for inddragelse af civile kompetencer og samtænkning DET DOKTRINÆRE OG BESTEMMELSESMÆSSIGE GRUNDLAG 22 NATO s definition af INFO OPS er: INFO OPS are coordinated and synchronised actions to create desired effects on the will, understanding and capability of adversaries, potential adversaries and other NAC approved parties in support of the Alliance overall objectives by affecting their information, information-based processes and systems while exploiting and protecting one s own. Nedbrydes denne definition, er det interessant at bemærke betoningen af en effektbaseret tilgang på baggrund af koordination og synkronisering af handlinger. Formålet med INFO OPS kan klart udledes til at omfatte aktioner mod modstanderens vilje, opfattelse og formåen ved at påvirke information og informationssystemer, mens man udnytter og beskytter sine egne ditto. Skal man kunne ovenstående, må der nødvendigvis være nogle systemer og strukturer der tager sig af koordinationen, synkroniseringen og informationshåndteringen fra det højeste niveau og ned igennem niveauerne. Det ligger også i ovenstående, at strategien så at sige er rettet begge veje. Ud over at søge at påvirke modstanderens processer, hvilket man kan kalde den offensive del af INFO OPS, må egne processer og systemer samtidig beskyttes RTO-TR-8, afsnit 3, s Afsnittet er, hvor intet andet er anført, baseret på MC 422/2 og AJP JP 3-13, s. viii. 15

16 Sidstnævnte fokus har i sagens natur et mere defensivt eller passivt sigte, men ses at kræve, at der i strukturerne indbygges kapacitet til overvågning og beskyttelse. Der kan måske drages en billedlig parallel til antivirus- og firewallsystemer, der kendes fra personlige computere. I INFO OPS-sammenhæng kan meget dog tale for, at der anlægges et mere holistisk syn. Strukturerne og systemerne må således rumme kapacitet til at håndtere og koordinere såvel den offensive som den defensive side af INFO OPS-indsatsen, og også denne koordination må nødvendigvis dække hele det vertikale spand mellem niveauerne. Betydningen af dette krav er særligt væsentligt set i lyset af den hastighed og styrke, hvormed en begivenhed på taktisk niveau i dag kan ramme og påvirke det politisk/strategiske niveau. I NATO-doktrinen understreges det, at INFO OPS er en integreret del af en effektbaseret tilgang til operationer, ligesom strategien har til formål at understøtte den højere chefs øvrige aktiviteter. Heraf ses, at opstillede INFO OPS-strukturer og systemer skal kunne koordinere med og være integreret i øvrige effektudløsende instanser. Endvidere slår doktrinen fast, at INFO OPS-koordinationen starter på det højeste niveau, hvor direktiverne fra North Atlantic Council (NAC) danner grundlag for planlægningen på lavere niveauer. Det er værd at bemærke, at Danmark her er repræsenteret og har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende 24. Det betones, at målene for INFO OPS-kampagnen bør udgives tidligst muligt og indeholde retningslinier til de strategiske kommandoer, herunder formålet med missionen og det ønskede end-state. NATO-doktrinen fastslår, at områderne civil-militært samarbejde (CIMIC) og presse- og informationsvirksomhed (PI) er relaterede områder, der bør koordineres med INFO OPS-kampagnen, ligesom vigtigheden af, at INFO OPS indgår i militær træning og øvelser, betones. Herudaf kan udledes, at også fredstidsstrukturer og øvelsesorganisationer må rumme kapacitet til at håndtere INFO OPS, hvilket naturligvis bliver endnu mere afgørende, såfremt der eventuelt er forskel på bemanding og organisering af strukturerne afhængigt af systemets tilstand (fred krise krig). Af NATO s policy kan endvidere ses medlemslandenes forpligtelser omkring INFO OPS. Det ses, at Danmark blandt andet er forpligtet til at udvikle procedurer for INFO OPS og at tilse, at det nødvendige efterretningsmæssige grundlag for INFO OPS er til stede. Det er herunder interessant at bemærke, at behovet for kapacitet til analyse af menneskelige faktorer som kultur, religion og sprog mv. fremhæves. Man skal lade INFO OPS indgå i træning og øvelser, være i stand til at stille ressourcer og trænet personel til rådighed for NATO INFO OPS i såvel operationer som øvelser og herunder holde sig betydningen af interoperabilitet for øje. Det må betyde, at INFO OPS må være en integreret del af ikke bare operative, men også uddannelsesmæssige strukturer, øvelsesorganisationer og lignende. At en effektiv INFO OPS-proces fordrer et solidt efterretningsmæssigt grundlag er ganske evident. Til gengæld bør man efter alt at dømme fremover se mere bredt på sammensætningen af de strukturer, der behandler og håndterer informationer og efterretninger. Når ovenstående fremhævelse af fokus på analyse af den menneskelige faktor i konflikter sammenholdes med det faktum, at Full Spectrum-perspektivet i høj grad udvisker det klassiske billede af krigen som to konventionelle styrker over for hinanden (som beskrevet i pkt. 2.2.), kan meget 24 Danmark er for tiden repræsenteret ved Ambassadør Per Poulsen-Hansen, og NAC afholder som bekendt ugentlige koordinationsmøder. 16

17 tale for, at man i højere grad inddrager og indsætter eksperter i strukturerne. Eksempelvis antropologer og sociologer må kunne bidrage afgørende til en analyse af fremmedartede kulturer og indsættelsesområder og herunder det for INFO OPSområdet så afgørende arbejde med at identificere og udpege potentielle målgrupper og nøgleaktører. Af NATO s principper for INFO OPS fremgår blandt andet betydningen af, at alle INFO OPS-planer og aktiviteter koordineres, dekonfliktes og synkroniseres op, ned og på tværs af kommandovejen og med andre militære, politiske og civile aktiviteter alt sammen med henblik på at undgå, at en aktivitet kompromitterer, mindsker eller helt ødelægger effekten af en anden. Vigtigheden af rådighed over nøjagtige og tilstrækkelige efterretninger til understøttelse af INFO OPS-kampagnen understreges. På grund af behovet for den tætte koordination er princippet om centraliseret ledelse og decentral udførelse i høj grad et gennemgående princip for INFO OPS. Dog understreges det også, at det kan være nødvendigt med centraliseret udførelse, hvis alle involverede styrkeelementer meget nøje skal følge planen, eller hvor strategiske midler tages i anvendelse. Dette kan tale for, at man ikke spreder INFO OPS kapaciteterne for meget og blot hægter dem på eksisterende strukturer, men derimod opretholder minimum et samlende hoved på hvert niveau. Targeting 25 er en meget væsentlig del af effekt-planlægningen. I denne proces knyttes (meget summarisk fortalt) mål, midler og effekter sammen. Da INFO OPS både omfatter kinetiske og ikkekinetiske midler, og da effekten af de ikke-kinetiske midler ofte ikke indtræffer øjeblikkeligt og/eller kan være vanskelige at måle, understreges behovet for en meget tæt koordination på targeting-området. INFO OPS-strukturerne må være integreret i targeting-strukturerne og herunder besidde kapacitet til at vurdere og bedømme ikke bare den umiddelbare virkning af såvel kinetiske som ikke-kinetiske anslag og effekter, men i høj grad også (og måske endda mere vigtigt) eventuelle afledte effekter heraf. Netop vurderingen af effekten af INFO OPS-kampagnen er et absolut nøgleområde. NATO-doktrinen godtgør, at især ændringer i modstanderens vilje skal moniteres nøje og herunder ændringer i den civile befolknings holdning, politiske aktiviteter, uroligheder og lignende. Dette kan tale for, at der ikke bare i planlægningsfasen, men også i gennemførelses- og moniteringsdelen tilknyttes eksperter, der må antages bedre at kunne bedømme eksempelvis politiske nuancer eller kulturelt betingede udsving i en befolkning, end almindeligt uddannet militært personel vil være i stand til. Det understreges, at INFO OPS-processen skal startes tidligst muligt i operationsplanlægningen, og at processen fortsættes og vedligeholdes gennem hele operationen. INFO OPS tilknytning til niveauerne kan ses beskrevet i NATO-doktrinen. På politisk/strategisk niveau indsættes militære styrker inden for den altfavnende, overordnede politiske ramme herfor støttet af en informationsstrategi. Den overordnede INFO OPS-strategi vil være indeholdt i informationsstrategien og supplere det operative niveau med retningslinier for det strategiske niveaus INFO OPS strategi, herunder politiske retningslinier, strategiske mål, direktiver og begrænsninger. Det strategiske niveau vil ud over at guide det operative niveau tage sig af koordinationen med det politiske ditto. Dette skal ske som en iterativ proces med henblik på at sikre, at INFO OPS-aktiviteter på strategisk og operativt niveau er 25 Der findes mig bekendt ikke et dækkende dansk ord for targeting. Ordet targeting anvendes da også i flere danske, militære publikationer (blandt andet Feltreglement I) for processen med at udvælge mål og bekæmpe disse med relevante midler. 17

18 synkroniseret med andre aktiviteter. Det understreges, at opgaven med at håndtere INFO OPS på strategisk niveau er endog meget omfattende og mandskabskrævende, ligesom det betones, at INFO OPS kan være et politisk følsomt område. Af ovenstående kan udledes, at INFO OPS-processen i udpræget grad er en top-downproces, hvilket igen vil sige, at afgørende indflydelse på nøgleområder kræver afgørende indflydelse på strategisk/politisk niveau. Områdets meget krævende, specialiserede og i særdeleshed følsomme karakter kan tale for, at man generelt set specialiserer og dedikerer det personel, der skal beskæftige sig med INFO OPS. På det operative niveau indsættes militære styrker med henblik på at opnå strategiske mål ved gennemførelse af kampagner i det tildelte JOA (Joint Operation Area). Chefen for de værnsfælles styrker vil herunder have til ansvar at udlede de operative INFO OPS-mål, der vil føre til opnåelse af de strategiske ditto. Herunder er prioritering af mål, målrækkefølge og styrkeallokering væsentlige elementer i lighed med løbende effektvurdering og tilbagemelding til det strategiske niveau. Det operative niveau vil endvidere have en vigtig opgave i at udstikke retningslinier til de taktiske førere med henblik på deres forståelse af og opnåelse af ønskede INFO OPS-effekter. I sagens natur vil både aktører og målgrupper samt selve effektopnåelsen blive mere og mere veldefinerede og håndgribelige jo lavere man kommer i niveauerne. Dette må antages at forøge behovet for horisontal koordination i forhold til behovet på det strategiske niveau. Deraf følger således også et væsentligt behov for samtænkning af såvel militære som civile midler. Den i punkt 2.2. beskrevne udvikling med øget interaktion med civile mennesker og organisationer mv. understreger behovet. Samtænkningen skal finde sted med henblik på økonomisk udnyttelse af rådige ressourcer samt bedst mulig indsættelse af netop det eller de midler, der i hvert enkelt tilfælde ses at give den bedste effekt. På taktisk niveau indsættes de militære styrker med henblik på opnåelse af tildelte militære mål. På dette niveau bliver gennemførelsen af INFO OPS meget håndgribelig og rettes direkte mod at opnå effekt på nøgleaktører og målgrupper ved at påvirke disses vilje, beslutningsprocesser og kapabiliteter. En nøje koordination af INFO OPSindsatsen med især øvrige taktiske aktører (andre Component Commands eksempelvis) er herunder afgørende. Ifølge NATO-doktrinen knytter beskyttelsen af egen information og egne informationssystemer sig især til det taktiske niveau. Sammenfattende ses følgende krav og input til INFO OPS-håndtering at kunne udledes af NATO-doktrin for området: - INFO OPS-strukturerne må have kapacitet til at bedømme og behandle såvel offensive som defensive elementer i strategien. - INFO OPS må integreres i øvrige effektudløsende strukturer og instanser. - Afgørende indflydelse på INFO OPS-strategien fordrer afgørende indflydelse på politisk/strategisk niveau. INFO OPS-planlægning foregår top-down. - INFO OPS må integreres i uddannelses- og øvelsesstrukturer, og INFO OPS-stillinger bør være bemandede i operative strukturer uafhængigt af systemets tilstand. - INFO OPS-stabe bør indeholde civile eksperter (eksempelvis antropologer, politiske kommentatorer, sociologer, psykologer og 18

19 lignende) såvel i planlægnings- som i gennemførelses- og moniteringsfasen. - Områdets natur taler for at samle hellere end at sprede INFO OPSkapaciteterne internt i de overordnede strukturer. - INFO OPS komplekse og følsomme karakter taler for at specialisere og dedikere personel inden for området. - Der ses at være et væsentligt behov for samtænkning af midler særligt på det operative niveau, hvor også behovet for horisontal koordination ses at være særligt udtalt DET AKTUELLE, DANSKE INFO OPS-SETUP OG POLICY 26 Som tidligere berørt har den danske tilgang til INFO OPS indtil nu været noget afventende. Det tætteste, man indtil videre kommer på et egentligt dansk doktrinært grundlag, er således det af Forsvarskommandoen (FKO) udgivne 5. udkast til Notat vedrørende Information Operations i Forsvaret af 23. august I forhold til 4. udkast ændres fokus fra identifikation og anbefaling af et slutmål for en implementering af INFO OPS-strukturer i Forsvaret til en anbefaling af en trinvis udvikling af området i forsvarsregi. Baggrunden for dette ændrede fokus var: en ændring af opgaven fra à la beskriv hvordan INFO OPS-strukturer kan implementeres i dansk forsvar til beskriv hvordan INFO OPS implementeres uden strukturer og uden at koste penge, 27. Når notatet siden efteråret 2004 har ligget stille, skyldes det en beslutning om at afvente NATO s beslutning på området. Herunder udestår en behandling af AJP-3.10 og NATO policy i Forsvarskommandoen med henblik på en anbefaling af vejen til områdets implementering for Forsvarschefen. Ifølge FKO sagsbehandler på området peger alt på, at man vil ende op med at anbefale den trinvise implementering. Det er herunder ikke hensigten, at der udarbejdes en endelig udgave af version 5-notatet 28. I det følgende redegøres for og analyseres på notatets anbefaling af dansk tilgang til området. Denne tilgang anvendes dermed også som et udtryk for den aktuelle, danske tilgang til INFO OPS. Den overordnede danske, militære tilgang til INFO OPS kan illustreres med følgende model 29 : (Næste side) 26 Afsnittet er, hvor intet andet er anført, baseret på FKO Notat. 27 FKO/SBH/INFO OPS, 22 FEB Ibid. 29 FKO Notat, fig. 1, s

20 Ødelæggelse OPSEC PI Public/ Private Diplomacy CNO INFO OPS i Forsvaret CIMIC INTEL/ Counter INTEL Fig. 2: Den overordnede danske, militære tilgang til INFO OPS. EW PSYOPS Vildledning Totalforsvar I modellen er hovedelementerne markeret med dobbeltstreg og særlig farve og de relaterede elementer med enkeltstreg. Nok så interessant er dog forbindelsen til de eksterne aktører hvis vigtighed fremhæves. Det understreges, at modellen ikke er autoritativ og fortsat er til diskussion, men at den anvendes som afsæt til at forme den danske holdning til områdets håndtering. Udgangspunktet for INFO OPS er, at der fastsættes et End State, som nedbrydes til opgaver, der varetages af de enkelte komponenter. Top down-tilblivelsen af direktiver og retningslinier understreges. For så vidt angår koordination og planlægning understreger notatet med henvisning til enkeltkomponenternes samspil og områdets noget komplekse karakter, at: INFO OPS er således et område, der kræver både indsigt, ressourcer, planlægningskapacitet og øvelse 30. Vigtigheden af en tidlig inddragelse af INFO OPS i planlægningen, samhørighed med det strategiske niveaus INFO OPS-strategi og i særdeleshed en effektbaseret tilgang til området understreges. Af ovenstående ses, at den danske tilgang for så vidt angår det her beskrevne overordnet set er på linie med, hvad NATO-doktrinen foreskriver. Ved yderligere nedbrydning ses den beskrevne tilgang at kræve, at der på de militære niveauer findes kapacitet til kontinuerligt at koordinere INFO OPS-indsatsen med de anførte eksempelvise eksterne aktører samt højere niveauer, ligesom påpegningen af områdets kompleksitet ses at kunne tale for, at der dedikeres faste strukturer til at håndtere området. Hvad angår det efterretningsmæssige backup, som findes afgørende for effektiv udførelse af INFO OPS, ses det aktuelle danske setup at være stærkest på det strategiske og på det taktiske niveau. På det strategiske niveau varetager Forsvarets Efterretningstjeneste arbejdet med at indhente og behandle information. På det taktiske niveau varetages denne tjeneste af de i organisationen indbyggede opklaringsenheder samt af efterretningssektioner og lignende i respektive stabe. Bindeleddet en efterretningstjeneste eller et koordinerende organ - findes ikke umiddelbart på det operative niveau i Danmark. De facto varetages denne tjeneste af 30 Ibid. s

21 én sagsbehandler ved Forsvarsakademiet, men nogen formaliseret koordination mellem højeste og laveste niveau finder ikke sted 31. De respektive niveauers opgaver i relation til INFO OPS fremgår efterfølgende af notatet. Særligt på det operative niveau ses herunder et omfattende behov for kapacitet til horisontal og vertikal koordination. Af logiske årsager og som tidligere nævnt binder det operative niveau da også de øvrige niveauer sammen og må i INFO OPS-sammenhæng antages at udgøre et endog meget vigtigt led i forhold til at få omsat den overordnede strategi til handlinger på lavere niveauer. Det nævnes da også, at AJP 3.10 Doctrine for INFO OPS peger på nødvendigheden af oprettelse af et INFO OPS-element på det operative niveau i form af en INFO OPS-celle. Denne celle bør have deltagelse af repræsentanter for J2, J3, J4, J5, J6, J7, J9, Legal Adviser, værnene, targeting-celle, specialstyrker, EW, PSYOPS, CNO, Deception Planners og OPSEC. Alene denne foreslåede sammensætning kan vel bidrage til at understrege kompleksiteten i området. Herunder må naturligvis ihukommes, at Danmark ikke har nogen værnsfælles operativ kommando, og notatet betoner da også, at Danmark ikke behøver at være førende på INFO OPS-området eller opbygge nationale strukturer i stil med ovenstående, men at Danmark må kunne bidrage til INFO OPS-processen ved deltagelse i for eksempel NATO-regi eller i Coalition of the Willing. Aktuelt varetages koordinationen mellem Danmark og partnerlande (for eksempel under NATO-øvelser) af ad hoc udpeget personel uden særligt kendskab til området. Det fremgår af notatet, at INFO OPS fremdeles forventes at skulle spille en større rolle under NATO-øvelser. Af ovenstående kan udledes, at dansk Forsvar på den ene side erkender behovet for at opbygge ekspertise og procedurer inden for INFO OPS, men at man ikke umiddelbart finder behov for at institutionalisere området i faste strukturer. INFO OPS-ekspertisen bliver således baseret på enkeltpersoner, og de bidrag, man kan stille til internationale missioner, vil være samme enkeltpersoner og/eller specifikke INFO OPS-komponentbidrag (eksempelvis EW-enheder, PSYOPSelementer, CIMIC-bidrag eller lignende). For så vidt angår det aktuelle bestemmelsesgrundlag er det FKO hensigt at udgive direktiver for INFO OPS og for hvert af de underlæggende elementer. Status for disse er dog p.t., at arbejdet hermed ligger stille, indtil der er taget en principbeslutning om, hvad Forsvaret egentlig vil med INFO OPS 32. Omkring organiseringen af INFO OPS godtgør notatet, at en stor del af, hvad man kan kalde den daglige INFO OPS-planlægning, allerede er forankret i eksisterende koordinationsprocesser og arbejdsgrupper med videre, ligesom der ikke ses behov for specifik dansk INFO OPS-planlægningskapacitet. Argumentet er, at Danmark sjældent deltager i planlægningsfasen af operationer, der ved dansk indtræden som oftest allerede vil være planlagt andre steder. Af notatet fremgår det: INFO OPS planlægningsfunktionen ses således typisk varetaget ved udsendende organisations eller største koalitionspartners foranstaltning. Dansk Forsvars øjeblikkelige behov for at opbygge en egentlig INFO OPS struktur vurderes således 31 LÆ/IMO/FAK. 32 FKO/SBH/INFO OPS, 22 FEB

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark?

Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief 34 Informationsoperationer - En nødvendig strategi for Danmark? Dan Brømsøe Termansen,

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet

Ligestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

Rigtig mand til jobbet

Rigtig mand til jobbet Rigtig mand til jobbet Indledning: Grundlaget for denne skrivelse er en opfølgning på artiklen Er du mand nok til at være chef, hvor tyngden her er at skabe målrettet indsats mod kernen af de frustrationer

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

FORSVARSAKADEMIET VUT-II/L, Stabskursus 2000-2001 Kaptajn J.H. Myrtue Kaptajn J.B. Christiansen UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIET VUT-II/L, Stabskursus 2000-2001 Kaptajn J.H. Myrtue Kaptajn J.B. Christiansen UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT-II/L, Stabskursus 2000-2001 Kaptajn J.H. Myrtue Kaptajn J.B. Christiansen UKLASSIFICERET UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET 2001-04-18 VUT-II/L, Stabskursus 2000-2001 Kaptajn J.H. Myrtue

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen. Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK)

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) Underbilag 8 til bilag 3 FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) 1. FORMÅL Formålet med Videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT II/L-STK) er, at videreuddanne officerer

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

UKLASSIFICERET SAMTÆNKNING AF CIVIL- OG MILITÆR INDSATS

UKLASSIFICERET SAMTÆNKNING AF CIVIL- OG MILITÆR INDSATS FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L - STK 2007/2008 Kaptajn F.S. Hegner MAJ 2008 (Ad Dayr, sydlige Irak 2006. Genopbygningen af en pumpestation gennemført af den danske

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger Denne rettevejledning er udarbejdet som hjælp til de censorer, der retter besvarelser til revisoreksamen 2015 og til støtte for nuværende og kommende kandidater, som ønsker en vejledning

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 18. DECEMBER 2014 FORMÅL MED IT-KLUBBEN IT-klubben er et netværk for it-tillidsvalgte & it-professionelle medlemmer i Finansforbundet IT-klubben skal sikre en kontinuerlig

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007

Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder- og leder, juli 2007 April 2015 BESTEMMELSE FOR UANSØGT AFGANG AF STUDERENDE VED FORSVARSAKADEMIETS UDDANNELSER. Ref.: a. FPTBST 180-6 Bestemmelse for uansøgt afgang af elever på grund- og videreuddannelser til mellemleder-

Læs mere

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk

Læs mere

Til Folketingets Forsvarsudvalg 3. december 2013

Til Folketingets Forsvarsudvalg 3. december 2013 Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 26 Offentligt Til Folketingets Forsvarsudvalg 3. december 2013 Forsvarets ledelse Jeg har i onsdags i Søe-Lieutenant-Selskabet givet et debatoplæg med argumenter

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bioterror. - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU

Bioterror. - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU - Hvad er det og hvordan kan universiteterne indfri krav og forventninger fra myndigheden. Karin Grønlund Jakobsen HR Arbejdsmiljø, DTU Disposition Baggrund for lovgivningen Hvad er et biologisk våben?

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktions- Taktisk-navigatorisk retning, skib, Niveau 1 (M312 første gangs tjeneste), sektionsofficer. betegnelse Funktionsniveau M312 (SVN) og værnstilhørsforhold Antal stillinger

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Principper for god fondspraksis

Principper for god fondspraksis Principper for god fondspraksis 2-3 4-5 6-7 8-9 10-11 12-13 14-15 14-15 16-17 16-17 18-19 20-21 22-23 Indledning Baggrund Hvem er omfattet Principper for god fondspraksis for uddelingsvirksomheden PRINCIP

Læs mere

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd:

Jeg har nu modtaget en udtalelse fra Forsvarskommandoen, som har følgende ordlyd: Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg 2. maj 2012 Der blev den 20. april 2012 stillet to spørgsmål fra Forsvarsudvalget på foranledning af Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten (spørgsmål 217 og 218).

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Agility i oprørsbekæmpelse.

Agility i oprørsbekæmpelse. Agility i oprørsbekæmpelse. Kaptajn Michael Orup Petersen STABSKURSUS 2013 14. 02-05-2014 TITELSIDE Specialets titel: Agility i oprørsbekæmpelse. Problemformulering: Hvordan kan agility påvirke landstyrkers

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Den 28. september 2010 Århus Kommune

Den 28. september 2010 Århus Kommune Notat Emne Til Kopi til Generisk model for vurdering af referenceforhold Den 28. september 2010 Århus Kommune Hensigtserklæring fra budgetforlig som baggrund for vurderingen af generelle referenceforhold

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER.

STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER. Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Bilag til besvarelsen af FOU-spørgsmål 324 STATUSOVERSIGT FOR MANGFOLDIGHEDSPOLITIKKENS 14 INITIATIVER. Initiativ 1. Der oprettes

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

HÆRENS LÆRINGSRAPPORT VEDRØRENDE DEN LØBENDE UDVIKLING AF STYRKEBIDRAG

HÆRENS LÆRINGSRAPPORT VEDRØRENDE DEN LØBENDE UDVIKLING AF STYRKEBIDRAG Hærstaben HÆRENS LÆRINGSRAPPORT VEDRØRENDE DEN LØBENDE UDVIKLING AF STYRKEBIDRAG 1 Indhold Resumé..3 1. Indledning...4 2. Indhentning af erfaringer i Hæren...5 3. Historik og indsættelsesmiljø i Afghanistan..5

Læs mere

Struktur på privatlivsimplikationsrapporten

Struktur på privatlivsimplikationsrapporten Struktur på privatlivsimplikationsrapporten Appendiks 6 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Struktur på rapport over privatlivsimplikationsanalysen... 3 Introduktion...

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere